Skabelon til prøveformen Mundtlig prøve

Relaterede dokumenter
[AMU nr. + titel + dato]:

Skabelon til prøveformen Projektopgave

Skabelon til prøveformen Portfolio

Skabelon til prøveformen Skriftlig opgave med udgangspunkt i en case

Skabelon til prøveformen Multiple choice

Skabelon til prøveformen Simulation

Vejledning til skabelon: Prøvebeskrivelse til prøver i AMU

Vejledning til skabelon: Prøvebeskrivelse til prøver i AMU

Afprøvning af læringsudbytte i forbindelse med AMU kurser.

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven på Grundforløb 2 SSH og SSA. Online. Elev og censor. SOSU Esbjerg

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017

Forslag til fælles standard for grundforløbsprøven. Tre kriterier som afsæt for udvikling af en fælles standard

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for afsluttende prøve GF2 PA. Elev

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Hold A1608. Prøvevejledning til afsluttende prøve Trin 2 - Gældende for hold A1508, A1511, A1603, A1608, A1611

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. på GF2 SSA. Elev

PRØVER I ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE SAMT REVISION AF UDDANNELSERNE Webinar den 11. december

Prøvebeskrivelse. Grundfagsprøve i naturfag niveau E. GF2 SOSU hjælper og assistent

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Elev

Prøvevejledning for afsluttende prøve. Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA. Elev

Prøvebestemmelser Farmakologi og medicinhåndtering Social og Sundhedsassistent uddannelsen

Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 rettet mod SSH og SSA

Retningslinjer for modulprøve 9

Prøvevejledning til afsluttende prøve

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Retningslinjer for modulprøve 6

Prøvevejledning for uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA. Elev

Ramme for grundforløbsprøve. PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018

FGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab

Prøvebestemmelser Obligatorisk prøve i farmakologi og medicinhåndtering Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Sosu-Aarhus

Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Prøvebestemmelser Grundfagsprøver

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Pa baggrund af eksaminationsgrundlaget vurderes elevens evne til at:

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR GRUNDFORLØBET

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017

Prøve i uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 1. Prøven er en mundtlig individuel prøve.

Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Prøven er en mundtlig gruppeeksamen.

TUR administrativ konference 28. maj Nyt i AMU. v/ Maja Schiøth Dyrby, Kontor for Voksen- og Efteruddannelser.

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Grundfagsprøve i naturfag E-niveau. Grundforløb 2

Bioanalytikeruddannelsen

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

EVALUERING / FEEDBACK

Elevvejledning til projektbaserede prøver på SOPU

Modulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession

Semester- beskrivelse

PRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Læreplan Identitet og medborgerskab

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015

Modulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Forudsætningskrav. Udvikling af klinisk sygepleje 6. semester

Forløbsbeskrivelse. for det tværprofessionelle forløb

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

Semester- beskrivelse

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Censor

Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1.

Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 6. Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

PRØVEVEJLEDNING. Psykologi Niveau C

Ramme for afsluttende prøve SSH August 2018

Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018

Prøven i de nationale fagelementer Erhvervsøkonomi, Erhvervs- og finansjura og Makroøkonomi samt de lokale fagelementer Intern og ekstern analyse

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Prøvebeskrivelse Samfundsfag, niveau C

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2

MODUL 2 Prøvebestemmelse

Fagbilag Service og transport

Skabelon for fagbilag

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8

Afsætning A hhx, august 2017

Prøvevejledning til den afsluttende prøve

Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed

Inspirationskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Undervisningsplan Matematik C GF2

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Bedømmelse og karakterer

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11 Internationalt modul. Kompleks klinisk virksomhed

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen

PRØVEVEJLEDNING. Samfundsfag niveau C

31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1.

Transkript:

Skabelon til prøveformen Mundtlig prøve

Skabelon: Mundtlig prøve Information og vejledning om prøveformen til udviklerne En mundtlig prøve er en prøveform, hvor deltageren får udleveret en opgave. Opgaven kan have form som en case eller et eller flere spørgsmål, som besvares mundtligt. Den mundtlige prøve kan gennemføres individuelt eller i grupper. Prøveafholdelsen foregår inden for uddannelsens fastsatte tid, og derfor anbefales det at gennemføre den mundtlige prøveform i grupper. En mundtlig prøve kan være opbygget som en casebaseret gruppeprøve, der kan tilrettelægges på forskellige måder: Man kan vælge at lade deltagerne få udleveret en case på uddannelsens første dag og løbende arbejde med casen gennem forløbet parallelt med fx oplæg fra undervisere og holdbaseret dialog. Forløbet afsluttes sidste dag med en mundtlig gruppeprøve. Man kan i stedet vælge at lade deltagerne få udleveret en case på uddannelsens sidste dag, give deltagerne xx tid til forberedelse og herefter afholde mundtlig gruppeprøve. I stedet for case kan den mundtlige prøve også baseres på xx antal spørgsmål. Den mundtlige prøveform kombineres i denne prøveskabelon med case. Gruppedannelse Det anbefales, at grupperne sammensættes efter et tilfældighedsprincip. Grupperne kan sammensættes efter trækning af nummer med max fire deltagere pr. gruppe. Med dette princip tilstræbes det at give alle deltagere lige vilkår. Deltagerne er mere eller mindre nye for hinanden og kan indtage en plads i den tilfældigt sammensætte gruppe uden at skulle indtage de roller, som de måske har med fra deres arbejdspladser. En deltager, som ikke kender nogle af de øvrige deltagere, kan med tilfældighedsprincippet få samme vilkår som de øvrige. Grupper kan også sammensættes efter deltagernes ønsker. Her er det vigtigt at være opmærksom på principper om retfærdighed og lige vilkår, så deltagerne har de bedst mulige betingelser for at indgå i gruppearbejdet. Prøveformens tilrettelæggelse og afholdelse Der udvikles xx antal cases. Casene formuleres, så de tilgodeser uddannelsens handlingsorienterede AMU-mål. Prøven afholdes på uddannelsens sidste dag. Til prøven forbereder deltagerne et mundtligt oplæg, der svarer på casens problematikker i forhold til de handlingsorienterede AMU-mål. Det mundtlige oplæg er afsæt for dialog. Det er hensigtsmæssigt, at deltagerne ved prøvens begyndelse afleverer en disposition, hvoraf det fremgår, hvem der siger noget om hvad. Deltagerne har materialer, udstyr eller hjælpemidler til rådighed, som de har behov for. Side 2 af 8

Prøven varer ca. 45 minutter pr. gruppe, inklusiv oplæg ca. 15 minutter, dialog ca. 20 minutter samt tilbagemelding ca. 10 minutter. Bedømmelsen skal være individuel og bedømmes bestået/ikke bestået. Prøveformens anvendelsesområder En mundtlig prøve er en prøveform, som er særligt velegnet til uddannelser, der forudsætter afprøvning af læring på et højere taksonomisk niveau samt afprøvning af fx relationskompetencer, samarbejdskompetencer og kommunikative kompetencer. Prøveformen er også velegnet til uddannelser, hvor afprøvningen af faktuelle emner er relevant. Kravene til niveauet i den mundtlige prøve styres af uddannelsens handlingsorienterede AMU-mål og uddannelsens varighed. Prøveformen anbefales anvendt på uddannelser med en varighed på 5 eller flere dage, så afprøvningens varighed står i forhold til uddannelsens samlede varighed. Fordele ved gruppebaseret mundtlig prøve Den mundtlige gruppeprøve kan tilgodese en formativ evaluering og have en lærende funktion med et fokus på korrektioner i den fortløbende læreproces. Derfor vil der med en erfaringsbaseret læringstilgang og en formativ evaluering være skabt en sammenhæng, der tilgodeser deltagernes læring. En læringsmulighed, der også er inkluderet i selve prøveafholdelsen. Dialogen mellem gruppedeltagerne fremmer deltagernes læring ved hjælp af refleksion og erfaringsudveksling. Ulemper ved gruppebaseret mundtlig prøve Prøveformen kan af nogle deltagere opleves udfordrende, alt afhængig af om deltageren ønsker at have hele fokus selv, eller om deltageren befinder sig godt med at være flere i fokus samtidigt. Endvidere kan der være en bekymring for, om man som deltager bliver retfærdigt bedømt. Denne bekymring må imødekommes med tydelige bedømmelseskriterier samt tilbagemelding. Opmærksomhedspunkt Den tid, som deltagerne har til rådighed, mens prøveafholdelsen foregår, såvel før som efter egen prøve, kan anvendes til refleksionsopgaver. Side 3 af 8

Faktaoplysninger 1. Prøveform Mundtlig prøve med udgangspunkt i en case 2. Arbejdsmarkedsuddannelsens nr.: xxxxx 3. Arbejdsmarkedsuddannelsens titel: xx xx 4. Prøvesæt Prøvesæt nr.: A/B/C/D/E/F Der udarbejdes cases til fem forskellige prøvesæt for at tilgodese variation og tilfældighed. Casene udvikles til hvert beskæftigelsesområde, som AMU-uddannelsen retter sig imod. På sigt ønskes udarbejdelse af flere prøvesæt. Versionsnummer: x.x Versionsdato: xx.xx.xxxx For at sikre, at alle deltagere får den information om prøven, som de har krav på, skal indholdet af nedenstående boks (=når udvikleren har beskrevet den konkrete prøve) umiddelbart kunne tages ud og herefter udleveres til deltageren. Dette er obligatorisk og tjener som en sikring af, at skolen har udleveret informationen. Beskrivelse af prøven, prøvens bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier Teksterne i kursiv er vejledningstekster til udviklerne Beskrivelse af prøven Prøveformen er en mundtlig casebaseret gruppeprøve med fælles forberedelse i grupper. Grupperne sammensættes efter et tilfældighedsprincip eller ud fra deltagernes ønsker. Prøven afholdes på uddannelsens sidste dag. Afprøvning af læringsudbytte baserer sig på en praksisnær case. Deltageren kan med afsæt i sine erfaringer og casens data identificere de relevante problemstillinger og med teori fra uddannelsen begrunde refleksioner og løsninger på de skitserede problemstillinger. Deltagerne får udleveret en case, enten på uddannelsens første dag eller på uddannelsens sidste dag. Udleveres casen på uddannelsens første dag, foregår gruppernes forberedelse af casen i planlagte forløb undervejs i uddannelsen. Udleveres casen på uddannelsens sidste dag, foregår forberedelsen denne dag, hvorefter der afholdes mundtlig gruppeprøve. Der afsættes samlet set ca. 3,5 time til forberedelsen, uafhængig af om casen udleveres på uddannelsens første eller sidste dag. Deltagerne skal forberede et fælles mundtligt oplæg, der svarer på casens problematikker i forhold til de handlingsorienterede AMU-mål. Der er fælles forberedelse til prøven, og deltageren har materialer, udstyr eller hjælpemidler til rådighed, som deltageren har behov for. Side 4 af 8

Ved forberedelsens start sikrer underviseren sig, at deltagerne i de forskellige grupper har forstået casens indhold samt krav og forventninger til prøven. Prøven varer ca. 45 minutter pr. gruppe, inklusiv oplæg ca. 15 minutter, dialog ca. 20 minutter samt votering og tilbagemelding ca. 10 minutter. Deltagere med læse-/skrivevanskeligheder kan søge om IT-rygsæk. Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsesgrundlaget er deltagerens mundtlige præstation under prøven. Deltageren bedømmes på baggrund af de handlingsorienterede AMU-mål. Til den mundtlige prøve præsenterer hver deltager sin del af oplægget, der svarer på casens problematikker i forhold til de handlingsorienterede AMU-mål. Prøven fortsætter som en dialog, der tager udgangspunkt i deltagernes mundtlige præsentation. Ved hjælp af spørgsmål er det underviserens opgave at sikre, at den enkelte deltager kan bedømmes i forhold til de handlingsorienterede AMU-mål. Bedømmelseskriterier Bedømmelsesgrundlaget og -kriterierne er retningsgivende for bedømmelsen af den mundtlige præstation ved den mundtlige prøve. Bedømmelseskriterierne skal støtte det nødvendige skøn, der sammenfattes i bedømmelsen. Med skønnet vejes præstationens styrker og mangler op i forhold til hinanden. Deltagerne bedømmes på baggrund af de handlingsorienterede AMU-mål. Bedømmelsen skal være individuel og bedømmes bestået/ikke bestået. Der skal udvikles bedømmelseskriterier med afsæt i målene for den pågældende uddannelse. Taksonomien i de handlingsorienterede AMU-mål er styrende for beskrivelsen af det beståede niveau. Der kan arbejdes videre med bedømmelseskriterierne ud fra følgende eksempel: Problemstillinger i casen Teori/faglig viden Handlingsforslag Fagbegreber Bestået Identificere minimum en problemstilling, der er repræsentativ for uddannelsens kernefaglighed Anvende teori/faglig viden i forhold til problemstilling/-er Præsentere og begrunde et eller flere handlingsforslag til løsning på den/de identificerede problemstilling/-er Anvende relevante fagbegreber i forhold til problemstilling/-er Ikke Bestået Minimum en problemstilling, der er repræsentativ for uddannelsens kernefaglighed, er ikke identificeret Teori/faglig viden i forhold til problemstilling/-er er ikke anvendt Handlingsforslag til løsning på den/de identificerede problemstilling/-er er ikke præsenteret og begrundet Relevante fagbegreber i forhold til problemstilling/-er er ikke anvendt Side 5 af 8

Det er underviserens samlede bedømmelse af den mundtlige præstation, der afgør, om bedømmelseskriterierne er opfyldt. Prøven bedømmes bestået eller ikke bestået. For at bestå skal deltageren vise den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af uddannelsens mål. Udvikler beskriver beståelseskriteriet nærmere i udviklingen af den konkrete prøve. Rettevejledning til underviser Teksterne i kursiv er vejledningstekster til udviklerne 1. Prøveform Mundtlig prøve med udgangspunkt i en case 2. Arbejdsmarkedsuddannelsens nr.: xxxxx 3. Arbejdsmarkedsuddannelsens titel: xx xx 4. Prøvesæt Prøvesæt nr.: A/B/C/D/E/F Der udarbejdes cases til fem forskellige prøvesæt for at tilgodese variation og tilfældighed. Casene udvikles til hvert beskæftigelsesområde, som AMU-uddannelsen retter sig imod. Versionsnummer: x.x Versionsdato: xx.xx.xxxx Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsesgrundlaget er deltagerens mundtlige præstation under prøven. Deltageren bedømmes på baggrund af de handlingsorienterede AMU-mål. Til den mundtlige prøve præsenterer hver deltager sin del af oplægget, der svarer på casens problematikker i forhold til de handlingsorienterede AMU-mål. Prøven fortsætter som en dialog, der tager udgangspunkt i deltagernes mundtlige præsentation. Ved hjælp af spørgsmål er det underviserens opgave at sikre, at den enkelte deltager kan bedømmes i forhold til de handlingsorienterede AMU-mål. Bedømmelseskriterier Indsæt/vedhæft evt. supplerende dokumenter, fx den rettede prøve eller et bedømmelsesskema Bedømmelsesgrundlaget og -kriterierne er retningsgivende for bedømmelsen af den mundtlige præstation ved den mundtlige prøve. Bedømmelseskriterierne skal støtte det nødvendige skøn, der sammenfattes i bedømmelsen. Med skønnet vejes præstationens styrker og mangler op i forhold til hinanden. Deltagerne bedømmes på baggrund af de handlingsorienterede AMU-mål. Bedømmelsen skal være individuel og bedømmes bestået/ikke bestået. Side 6 af 8

Der skal udvikles bedømmelseskriterier med afsæt i målene for den pågældende uddannelse. Taksonomien i de handlingsorienterede AMU-mål er styrende for beskrivelsen af det beståede niveau. Der kan arbejdes videre ud fra følgende eksempel: Problemstillinger i casen Teori/faglig viden Handlingsforslag Fagbegreber Bestået Identificere minimum en problemstilling, der er repræsentativ for uddannelsens kernefaglighed Anvende teori/faglig viden i forhold til problemstilling/-er Præsentere og begrunde et eller flere handlingsforslag til løsning på den/de identificerede problemstilling/-er Anvende relevante fagbegreber i forhold til problemstilling/-er Ikke Bestået Minimum en problemstilling, der er repræsentativ for uddannelsens kernefaglighed, er ikke identificeret Teori/faglig viden i forhold til problemstilling/-er er ikke anvendt Handlingsforslag til løsning på den/de identificerede problemstilling/-er er ikke præsenteret og begrundet Relevante fagbegreber i forhold til problemstilling/-er er ikke anvendt Det er underviserens samlede bedømmelse af den mundtlige præstation, der afgør, om bedømmelseskriterierne er opfyldt. Prøven bedømmes bestået eller ikke bestået. For at bestå skal deltageren vise den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af uddannelsens mål. Udvikler beskriver beståelseskriteriet nærmere i udviklingen af den konkrete prøve. Side 7 af 8

Her følger selve prøven (=opgaven) til deltageren. Prøven Deltagerens navn: Holdnummer: Dato for gennemførelse af prøven: En mundtlig prøve er en prøveform, hvor du sammen med din gruppe får udleveret en case, enten på uddannelsens første dag eller på uddannelsens sidste dag. Udleveres casen på uddannelsens første dag forbereder du sammen med din gruppe casen i planlagte forløb undervejs i uddannelsen. Udleveres casen på uddannelsens sidste dag forbereder du sammen med din gruppe casen denne dag, hvorefter der afholdes mundtlig gruppeprøve. Der afsættes ca. 3,5 time til forberedelsen, uafhængig af om casen udleveres på uddannelsens første eller sidste dag. Sammen med din gruppe skal du forberede et fælles mundtligt oplæg, der svarer på casens problematikker i forhold til de handlingsorienterede AMU-mål. Med afsæt i dine/jeres erfaringer og casens data identificerer du/i de relevante problemstillinger i casen. Ved hjælp af uddannelsens teori begrunder du/i jeres refleksioner og løsninger på de skitserede problemstillinger. Til den mundtlige prøve præsenterer du din del af oplægget og indgår i den efterfølgende dialog. Under forberedelsen til prøven har du/i materialer, udstyr eller hjælpemidler til rådighed, som du/i har behov for. Denne prøveskabelon er senest opdateret 22-11-2018 Side 8 af 8