E u r o j u s t å r s b e r e t n i n g 2 0 0 6

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 595 Offentligt E u r o j u s t å r s b e r e t n i n g 2 0 0 6 eurojust06_da.indd 1 2007-06-13 11:47:21

eurojust06_da.indd 2 2007-06-13 11:47:24

I N D H O L D Forord 4 1 Eurojusts struktur og udvikling 10 2 Det retlige miljø og partnere 14 3 Sagsbehandling 24 4 Forbindelser med nationale myndigheder og Den Europæiske Union 48 5 Tredjelande 52 6 Administration 58 7 Vurdering af resultater i forhold til mål for 2006 68 8 Rådskonklusioner (opfølgning på årsberetningen for 2005) 72 9 Eurojusts mål for 2007 og 2008 78 10 Eurojusts fremtid 80 11 Resumé og konklusioner 84 12 Bilag 90 eurojust06_da.indd 3 2007-06-13 11:47:26

F O R O R D Det er mig en glæde at fremlægge Eurojusts femte Årsberetning, der beskriver vores aktiviteter i løbet af kalenderåret 2006. Eurojust gjorde gennem hele 2006 støtte fremskridt med hensyn til det fundament, der er lagt i løbet af de første tre år i Haag. Blandt disse fremskridt kan nævnes endnu en markant årlig stigning i antallet af sager, forbedringer inden for informationsstyring og -teknologi (bl.a. ansættelse af flere databehandlingsassistenter) og udadtil en yderligere styrkelse af vores forbindelser med Den Europæiske Unions organisationer og indgåelse af en formel samarbejdsaftale med USA. Denne udvikling gør det muligt for vores organisation at tilbyde bedre bistand til de nationale efterforskende og retsforfølgende myndigheder. Eurojust blev oprettet med henblik på at øge kvaliteten af samarbejdet i sagsbehandlingen og koordineringen mellem de efterforskende og retsforfølgende myndigheder i EU s medlemsstater. Det er mig endnu en gang en glæde at kunne oplyse, at antallet af sager, der forelægges organisationens styrende organ, Eurojust Kollegiet, er fortsat med at stige markant i 2006. I 2006 steg antallet af sager, der blev forelagt Kollegiet, med mere end 31 % i forhold til tallet for 2005. Stigningen i 2006 fortsætter den meget positive tendens fra 2005, hvor der var en stigning på 54 % i forhold til antallet af forelagte sager i 2004 og en stigning på 27 % i 2004 i forhold til 2003 og en stigning på 50 % i forhold til 2002. Denne fortsatte stigning i sagsforelæggelser afspejler vores tættere forhold til de nationale efterforskende og retsforfølgende myndigheder, og at vi er blevet bedre til at løse problemer og tilrettelægge koordinerede efterforsknings- og retsforfølgningsaktiviteter i flere EU-medlemsstater. Vi har med glæde noteret en mærkbart større vilje til at arbejde sammen med Eurojust med henblik på at sætte ind mod grænseoverskridende kriminalitet og en fortsat stigning i antallet af sagsforelæggelser fra de lande, der tiltrådte Den Europæiske Union i 2004. Antallet af møder, der blev afholdt med henblik på at lette samarbejdet og koordinere tiltag i specifikke sager, steg fra 73 i 2005 til 89 i 2006. Dette tal afspejler kompleksiteten i den sagsbehandling, der varetages af Eurojust. Der følger en mere detaljeret analyse af sagsforelæggelserne og strategimøderne i kapitel 3. Her findes også eksempler på sager, hvor Eurojust har ydet bistand. Flere sager forelægges Eurojust på et tidligt tidspunkt i efterforskningen. Dette opfattes nu som bedste praksis og kan spare ressourcer og tilføje merværdi for dem, der bekæmper international kriminalitet. Et positivt resultat, herunder indefrysning af aktiver i blot én alvorlig 4 eurojust06_da.indd 4 2007-06-13 11:47:26

svindelsag, kan resultere i, at medlemsstater kan beslaglægge midler i en størrelsesorden, der ligger langt over Eurojusts årlige budget. Jeg vil gentage de bemærkninger, jeg er fremkommet med i de foregående år, og bekræfte, at selv om vi er glade for det stigende antal sager, der sendes til Eurojust med henblik på bistand, er vi stadig ikke tilfredse. Vi er overbevist om, at langt flere sager kan og bør forelægges organisationen. Vi må endnu en gang meddele, at vi stadig ikke føler, at Eurojusts sagsbehandlingskapacitet udnyttes fuldt ud. I takt med Eurojusts udvikling og stigningen i antallet af sager står det klart, at visse nationale medlemmer, der arbejder alene, ikke har kapacitet til og ikke kan yde tilstrækkelig bistand til deres egne nationale myndigheder og til andre af Kollegiets medlemmers sagsbehandling og samtidig varetage deres vigtige rolle som medlemmer af Kollegiets bestyrelse. I sidste års årsberetning nævnte jeg, at mange nationale medlemmer arbejder alene uden bistand fra en stedfortræder eller en assistent, og at en sådan bistand ville være med til at øge sagsbehandlingskapaciteten. Det glæder mig, at flere medlemsstater har reageret og udpeget en assistent, der kan fungere som stedfortræder for det nationale medlem, eller en udstationeret national ekspert til at bistå det nationale medlem i dennes arbejde. Det direkte resultat for disse lande har været en stigende sagsbehandlingsaktivitet. Jeg vil endnu en gang indtrængende bede justits- og indenrigsministrene, generalanklagerne og deres tilsvarende kolleger om at undersøge deres respektive nationale medlemmers behov og vurdere, om vedkommende har brug for bistand fra en stedfortræder eller en udstationeret national ekspert. I oktober 2006 afholdt vi et vellykket seminar for fagfolk i Bratislava med henblik på at identificere og løse problemer i relation til den europæiske arrestordres funktion i praksis. Mødet fulgte op på vores populære og produktive seminarer omkring den europæiske arrestordre, der blev afholdt i oktober 2004 og i maj 2005. I 2006 fortsatte vi vores konstruktive arbejde med andre EU-organer. Vores samspil med vores søsterorganisation, Det Europæiske Retlige Netværk (EJN), er fortsat vores vigtigste retlige partnerskab. Vores forbindelser til Europol styrkes fortsat, selv om der stadig er visse praktiske begrænsninger, der står i vejen for et tættere samarbejde. Vi ser frem til, at de planlagte forbedringer mht. opbygningen af Europols beslutningsprocedure, er på plads, idet disse forbedringer vil være med til at sikre et mere effektivt samarbejde med Europol i praksis. 5 eurojust06_da.indd 5 2007-06-13 11:47:27

Der er stadig mange muligheder, der bør udnyttes, i vores relationer til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF). Vi vil gerne indgå en formel samarbejdsaftale i løbet af 2007, og vi har tillid til, at eksisterende juridiske hindringer kan overvindes i løbet af det kommende år. Vi har i foregående årsberetninger nævnt, at nogle medlemsstater stadig mangler at ændre deres lovgivning med henblik på gennemførelse af Eurojust-afgørelsen. Tidsfristen for gennemførelse var september 2003. Spanien afsluttede gennemførelsen i 2006, og nu er Eurojust-afgørelsen trådt i kraft i alle EU-medlemsstaternes jurisdiktioner, bortset fra Grækenland. Terrorangrebene i Storbritannien og Tyskland sidste sommer og bombeangrebene i Madrids lufthavn i december mindede os om, at terrorisme stadig udgør en trussel for sikkerheden i Europa og stadig har topprioritet for Eurojust. Den 30. juni 2006 trådte Rådets afgørelse af 20. september 2005 om udveksling af oplysninger og samarbejde vedrørende terrorhandlinger i kraft. Desværre er det kun nogle enkelte medlemsstater, der leverer de påkrævede oplysninger til Eurojust, og på dette område skal der ske forbedringer i 2007. I 2006 var vi endnu en gang vært ved en række operationelle møder og briefingmøder for efterforskere og anklagere med ansvar for terrorspørgsmål fra EU s medlemsstater og andre lande. Disse møder blev både afholdt i Haag og andre steder. Vi arbejder således fortsat på at udvikle tætte relationer til efterforskere og anklagere både i og uden for EU. Vi afsluttede i løbet af året installationen af vores meget vigtige sikre netværk til den interne kommunikation. Som en følge af vores succesrige AGIS-støttede E-POC I- og II-projekter lancerede vi arbejdet omkring E-POC III-projektet, der skal hjælpe os med at finde mere effektive metoder til at udveksle oplysninger med de kompetente efterforskende og retsforfølgende myndigheder i medlemsstaterne. I december 2006 nåede vi endnu en vigtig milepæl, da vi oprettede en sikker kommunikationsforbindelse mellem Eurojust og de kompetente myndigheder i Slovakiet. Vi begyndte at afprøve denne forbindelse, som er en prototype for udvikling af tilsvarende sikre forbindelser til andre EU-medlemsstater. En hurtig og effektiv gennemførelse af dette system vil være af afgørende betydning for Eurojusts succes fremover. I starten af 2006 underskrev vi vores hjemstedsaftale, der regulerer vores status i Haag, og vores lejekontrakt, der formelt bekræfter anvendelsen af vores nuværende lokaler. Vi er dog meget skuffede over, at det ikke har været muligt at placere Eurojust samme sted som Europol 6 eurojust06_da.indd 6 2007-06-13 11:47:27

i deres nye planlagte lokaler i byen. Vi føler, at muligheden for både udgiftsbesparelser og for at trække på den synergieffekt, der vil opnås for medlemsstaterne i kraft af en øget effektivitet i begge organisationer, når de er placeret samme sted, blev forpasset. Vi håber, at denne skuffende beslutning kan ændres. Et af de glædelige aspekter i 2006 var den brede vifte af besøgende, som vi tog imod i vores lokaler. I juni havde vi fornøjelsen af at byde Europa-Kommissionens næstformand med ansvar for spørgsmål vedrørende frihed, sikkerhed og retfærdighed, Franco Frattini, velkommen i forbindelse med hans årlige besøg hos Eurojust. Vi konstaterede også med lige så stor glæde, at der kom flere justits- og indenrigsministre og generalanklagere fra lande i og uden for EU for at se vores faciliteter og besøge nationale medlemmer. Den måske mest markante succes i vores udadrettede arbejde i 2006 var indgåelsen af en formel samarbejdsaftale med USA. Forhandlingerne havde vist sig at være udfordrende og problematiske, navnlig inden for databeskyttelse. Vi er imidlertid meget glade for, at forhandlingerne blev afsluttet i efteråret. Udkastet til aftalen blev herefter godkendt, først af Eurojusts uafhængige fælles tilsynsråd for databeskyttelse og dernæst af Rådet. Med den aftale, der blev underskrevet den 6. november 2006, er vi meget stolte af at have fået større tilsagn fra de amerikanske myndigheder om overholdelse af EU s databeskyttelsesprincipper, end noget andet EU-organ nogensinde har opnået inden for retlige og indre anliggender. Vi forventer, at en forbindelsesanklager fra det amerikanske justitsministerium starter hos Eurojust i begyndelsen af 2007. De formelle forhandlinger med henblik på indgåelse af samarbejdsaftaler med Schweiz, Ukraine og Den Russiske Føderation fortsatte. Nærmere oplysninger om disse og andre forhandlinger findes i kapitel 5. I september 2006 havde vi fornøjelsen at tage imod Elena Dinu, der startede hos Eurojust som forbindelsesretsembedsmand i henhold til vores samarbejdsaftale med Rumænien. Vi blev meget glade for at høre, at Elena i december blev udnævnt til nationalt medlem for Rumænien hos Eurojust, når Rumænien optages i EU den 1. januar 2007. Tre nationale medlemmer forlod Eurojust i 2006. Det var med beklagelse, vi tog afsked med Rubén Jiménez Fernández, Johan Reimann og Rolandas Tilindis, fra hhv. Spanien, Danmark og Litauen. På vegne af alle vores medarbejdere vil jeg gerne takke dem for deres støtte og yderst 7 eurojust06_da.indd 7 2007-06-13 11:47:27

væsentlige bidrag til Eurojusts udvikling og udvidelse. Johan blev udnævnt til politidirektør efter den i Danmark nyligt gennemførte politireform, Rolandas har fået en ledende stilling i statsadvokaturen i Litauen, og Rubén vendte tilbage til arbejdet som dommer i Murcia. Vi ønsker dem alle tre al mulig succes i deres nye roller. Vi bød deres afløsere i Kollegiet velkommen: Lennart Lindblom fra Danmark, Tomas Krusna fra Litauen og Juan Antonio García Jabaloy fra Spanien. Jeg ville sætte stor pris på, at modtagerne af denne beretning sørger for, at den videreformidles til alle efterforskere og anklagere, der har ansvar for, eller som interesserer sig for, bekæmpelse af alvorlig grænseoverskridende organiseret kriminalitet. Yderligere eksemplarer af beretningen på alle officielle EU-sprog kan rekvireres ved at kontakte Eurojusts pressetjeneste eller ved at klikke ind på vores hjemmeside. MICHAEL G. KENNEDY Formand for Kollegiet Januar 2007 8 eurojust06_da.indd 8 2007-06-13 11:47:29

eurojust06_da.indd 9 2007-06-13 11:47:38

1 E U R O J U S T S S T R U K T U R O G U D V I K L I N G Indledning Rådets afgørelse om oprettelse af Eurojust blev formelt godkendt den 28. februar 2002. De 15 nationale medlemmer og to medarbejdere flyttede i december 2002 fra midlertidige lokaler i Bruxelles til Haag. I løbet af de sidste fire år har vi udviklet systemer, herunder en stærk infrastruktur i organisationen, til at støtte vores arbejde. EU s udvidelse i 2004 førte til udnævnelse af yderligere ti nationale medlemmer og en meget større administration. Eurojusts 25 nationale medlemmer, et for hver medlemsstat, er enten dommere, anklagere eller politifolk med tilsvarende kompetence afhængig af det enkelte retssystem. De nationale medlemmer danner Eurojusts bestyrelse, der også kaldes Eurojust Kollegiet. Nogle af de nationale medlemmer bistås af en eller flere assistenter, der kan træde i stedet for de nationale medlemmer i deres fravær. De nationale medlemmer fra Rumænien og Bulgarien påbegynder deres arbejde i Kollegiet i januar 2007. Kollegiet bistås i sit arbejde af Eurojusts administrative medarbejdere, der ledes af den administrative direktør. Ved udgangen af 2006 havde ni lande udpeget assistenter, der kunne træde i stedet for de nationale medlemmer hos Eurojust, og vores organisation beskæftigede 93 medarbejdere. Vores administrative struktur er beskrevet nærmere i kapitel 6. Kollegiet afholder møder to gange om ugen, men mindst 17 nationale medlemmer skal være til stede for, at Kollegiet er beslutningsdygtigt. På trods af at det nationale medlem for Malta stadig varetager hvervet som anklager på Malta, tilstræber landet at sikre en hyppigere tilstedeværelse ved Kollegiets plenarsamlinger. Det hænder, at nationale medlemmer ikke kan være til stede ved møder i Eurojust, fordi de skal deltage i eksterne møder. Ved de lejligheder, hvor nationale medlemmer ikke er til stede, og det pågældende nationale medlems hjemlige myndighed ikke har udpeget en assistent, der kan fungere som stedfortræder for det nationale medlem, kan det ske, at Kollegiet ikke er beslutningsdygtigt og dermed ikke kan træffe beslutninger, hvilket igen fører til forsinkelser og ineffektivitet. Nogle nationale medlemmer bistås i deres sagsarbejde af en udstationeret national ekspert, en person, der er udstationeret fra vedkommendes nationale retsområde, der kan bistå, men ikke være stedfortræder for det nationale medlem. Nationale eksperter hører med til Eurojusts administration, selv om de arbejder tæt sammen med de nationale medlemmer. Vi har bibeholdt den holdstruktur, vi har udviklet og skitseret i foregående årsberetninger. Holdene trækker på den brede erfaring og ekspertise hos de enkelte medlemmer af Kollegiet, 10 eurojust06_da.indd 10 2007-06-13 11:47:38

og den bruges til at færdiggøre forberedende arbejde om politiske og praktiske spørgsmål. Holdene rapporterer derefter tilbage og fremsætter anbefalinger til Kollegiet, der har til opgave at træffe de endelige beslutninger. Holdene består af nationale medlemmer, assistenter og nationale eksperter og bistås af medlemmer af administrationen med den fornødne erfaring og kompetence. Holdene ser ud, som følger: DET EUROPÆISKE RETLIGE NETVÆRK & FORBINDELSESRETSEMBEDSMÆND EUROPOL FORMANDSKAB TERRORISME ADMINISTRATION SAGSBEHANDLINGSSTRATEGI & RESULTATSTYRING EKSTERNE FORBINDELSER EUROJUST SVIG & ØKONOMISK KRIMINALITET DATABESKYTTELSE & E-POC BRUXELLES OLAF DEN EUROPÆISKE ARRESTORDRE & DEN EUROPÆISKE BEVISSIKRINGSKENDELSE MENNESKEHANDEL & RELATERET KRIMINALITET Databeskyttelse, E-POC-projektet og Eurojusts sagsforvaltningssystem Eurojust har arbejdet på en fuldstændig gennemførelse af de i 2005 vedtagne databeskyttelsesregler, og det fælles tilsynsråd gennemførte sin første inspektion i november 2005. Eurojust har indført foranstaltninger med henblik på at gennemføre de i inspektionsrapporten fremsatte anbefalinger. Databeskyttelsesmedarbejderen har endvidere foretaget en årlig undersøgelse og rapporteret resultaterne til Kollegiet. Eurojusts databeskyttelse- & E-POC-hold har ansvaret for at følge op på denne rapport, især med hensyn til bestemte anbefalinger vedrørende brugen af sagsforvaltningssystemet (CMS). Eurojust har også indført yderligere regler vedrørende data, som ikke er sagsrelaterede. Disse regler fastlægger især alle aktørers roller, rettigheder og forpligtelser inden for databeskyttelse og procedurer for Eurojusts stillingsindehavere i forhold til udøvelsen af registrerede personers rettigheder. 11 eurojust06_da.indd 11 2007-06-13 11:47:38

Den vellykkede fuldførelse af E-POC II-projektet (European Pool against Organised Crime) førte i 2006 til følgende: Eurojust er gået foran i projektet og har indsendt en ansøgning med henblik på at få støtte fra AGIS til endnu et projekt (E-POC III), som har givet resultat sideløbende hermed har Eurojust foretaget en række vigtige ændringer i CMS, der har forbedret systemets brugbarhed. De nuværende E-POC-partnere, Italien, Frankrig, Slovenien og Rumænien, har fået følgeskab af Polen. De centrale emner i E-POC III er: øge og forenkle informationsudveksling fremme brugen af en fælles datamodel og en fælles operationel fremgangsmåde til udveksling af oplysninger ved hjælp af automatiske midler gøre E-POC-software operationelt på udvalgte steder i partnerlandene udnytte den sikre kommunikationsinfrastruktur, der udvikles med henblik på at koble Eurojust op til de nationale myndigheder færdiggøre den tekniske support til anvendelsen af Eurojusts databeskyttelsesregler udvikle analytiske værktøjer, der især er nyttige i f.eks. efterforskning og retsforfølgning i sager vedrørende kriminelle netværk E-POC III tager sigte på at fortsætte det arbejde, der blev afsluttet i 2003-2005 grundlaget for Eurojusts CMS og benytter E-POC-software som en standardløsning for at sikre et effektivt samarbejde mellem nationale myndigheder gennem Eurojust. 12 eurojust06_da.indd 12 2007-06-13 11:47:38

eurojust06_da.indd 13 2007-06-13 11:47:46

2 D E T R E T L I G E M I L J Ø O G P A R T N E R E Indledning Selv om Eurojusts fokus ligger på det operationelle arbejde, er Eurojust også fuldt engageret i arbejdet med at styrke EU-området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Organisationens ekspertise er ofte efterspurgt af EU s institutioner. Eurojust Kollegiet er opdelt i specialiserede hold. Holdet i Bruxelles har ansvaret for at sikre, at de nødvendige forbindelser med institutionerne i Bruxelles etableres og opretholdes, og dette resulterer i regelmæssige møder mellem Kollegiet og repræsentanter for Rådet, Kommissionen og indeværende og kommende EU-formandskaber. Disse udvekslinger er afgørende for at sikre, at alle relevante strafferetlige partnere underrettes om juridiske udviklinger og nationale udfordringer. Der er gjort et vigtigt arbejde for at levere input til Kommissionen og dens forberedende arbejde omkring en meddelelse om Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværks fremtid. Vi har også etableret de første kontakter mellem Eurojust og Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN). Gilles Charbonnier, EJTN s sekretær, holdt møde med Kollegiet i september, og der er nu etableret regelmæssige kontakter, således at Eurojust inddrages i uddannelsesprogrammer, der er afgørende for gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse. Gennemførelse af Eurojust-afgørelsen Eurojust blev oprettet gennem Rådets afgørelse af 28. februar 2002, og i henhold hertil skal alle medlemsstaterne bringe deres nationale lovgivning i overensstemmelse med denne afgørelse. Det er klart, at forsinkelser eller mangelfuld gennemførelse i en medlemsstat har en negativ indvirkning på hele organisationens arbejde og undergraver dens evne til at fuldføre opgaver. Et land, nemlig Grækenland, har stadig ikke gennemført Eurojust-afgørelsen. Desuden har gennemførelsesniveauet ikke været ens i alle lande. I nogle tilfælde er afgørelsen blevet gennemført ved lov, mens den i andre tilfælde er implementeret gennem administrative regler. Derudover er omfanget af de nationale medlemmers beføjelser ikke ens, og det kan f.eks. påvirke det enkelte nationale medlems evne til at udstede retsanmodninger og vedkommendes specifikke beføjelser i hastesager. Ud over de juridiske spørgsmål skal vi også understrege, hvor vigtig støtten fra medlemsstaterne til deres nationale medlemmer er. De nationale medlemmer fra Polen og Litauen har f.eks. stadig ikke kunne skaffe sig en fast bopæl i Haag. 14 eurojust06_da.indd 14 2007-06-13 11:47:46

Visse lande har givet deres nationale medlemmer stedfortrædere eller assistenter eller opfordret til ansættelse af nationale eksperter. Mange nationale medlemmer arbejder imidlertid alene og får kun støtte fra en sekretær, som Eurojust stiller til rådighed. Ud over en tung operationel arbejdsbyrde skal alle nationale medlemmer som medlemmer af Eurojust Kollegiet også tage del i mange andre opgaver som en del af Eurojusts virksomhed. Heriblandt kan nævnes udarbejdelse af udkast til aftaler med tredjelande og beslutninger omkring administrative spørgsmål som f.eks. personalespørgsmål, sikkerhed, databeskyttelse og sikker kommunikation med Europol og medlemsstaterne. Udnævnelse af nationale korrespondenter eller kontakter i de enkelte medlemsstater er med til at lette forbindelserne mellem Eurojust og dommere og anklagere, der har ansvaret for sagerne. Gennemførelse af de vigtigste RIA-instrumenter I 2006 skete der yderligere fremskridt med hensyn til gennemførelsen af RIA-instrumenter, navnlig Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for udlevering mellem medlemsstaterne. Derimod er det skuffende, at visse konkrete og afgørende instrumenter som f.eks. Konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem medlemsstaterne og Den Europæiske Union og dens protokol af 16. oktober 2001 om gensidigt samarbejde om bankoplysninger samt Rådets rammeafgørelse af 22. juli 2003 om fuldbyrdelse af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale i Den Europæiske Union stadig ikke er gennemført i flere medlemsstater. Denne situation har konsekvenser for Eurojusts arbejde i det daglige, idet det forhindrer Eurojust i at varetage sin rolle i koordineringen af efterforskning og retsforfølgning. Eurojust vil gerne understrege, hvor vigtig en komplet gennemførelse er som et centralt led i et forbedret samarbejde mellem medlemsstaterne. Uden hensigtsmæssige regler på nationalt plan vil der fortsat være hindringer. Eurojust tillægger ordningen for evaluering af, hvordan de internationale forpligtelser i forbindelse med bekæmpelse af organiseret kriminalitet udmøntes og efterleves i de enkelte medlemsstater, som blev indført med den fælles aktion af 5. december 1997, stor betydning som en effektiv påmindelse om at sikre fuld gennemførelse i overensstemmelse med EU-instrumenterne. Takket være denne ordning kan der foretages en detaljeret analyse af den nationale lovgivning og 15 eurojust06_da.indd 15 2007-06-13 11:47:46

praksis, og resultaterne af en sådan evaluering spiller en vigtig rolle for gennemførelsen af EUinstrumenter og for den videre udvikling af samarbejdet og EU-lovgivningen. Eurojust har med glæde noteret, at den igangværende evaluering af den europæiske arrestordre blev indledt kort efter gennemførelsen i alle medlemsstater, og Eurojust er tillige glad for at kunne bidrage med sin praktiske erfaring som ekspertobservatør i forbindelse med evalueringsprocessen for den europæiske arrestordre. Det Europæiske Retlige Netværk Det Europæiske Retlige Netværk (EJN) blev oprettet ved fælles aktion 98/428/RIA af 29. juni 1998 med henblik på at lette det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne i straffesager. Det er med sine omfattende informationssystemer og hjælp til etablering af kontakter en indirekte støtte til fagfolk, og det er en direkte støtte i forbindelse med forberedelse og efterkommelse af anmodninger om bistand i straffesager. EJN har vist sig at være en uvurderlig hjælp til at overvinde mange af de problemer, der hæmmer det retlige samarbejde i EU. Det Europæiske Retlige Netværk er et vigtigt skridt på vejen mod at skabe tillid mellem fagfolk i EU, og det er afgørende for at gennemføre princippet om gensidig anerkendelse. Med dette for øje har hvert enkelt land udpeget et eller flere kontaktpunkter for EJN fra de centrale myndigheder med ansvar for det internationale retlige samarbejde samt fra de judicielle og retsforfølgende myndigheder, der arbejder på dette område. Disse kontaktpunkter er aktive mellemled inden for det retlige samarbejde, og deres arbejde er baseret på udveksling af oplysninger og uformelle kontakter med henblik på at lette og fremskynde efterkommelsen af anmodninger om gensidig retshjælp ved at yde bistand til fuldbyrdelse af europæiske arrestordrer og levere juridiske og praktiske oplysninger til de kompetente stedlige myndigheder om straffesager. Kontaktpunkterne mødes tre gange om året for at indsamle viden om de forskellige juridiske systemer i EU s medlemsstater, for at drøfte vanskeligheder i forbindelse med retshjælp og for at fremsætte forslag til EJN s fremtidige udvikling. EJN udarbejder også informationsværktøjer, som de kompetente nationale myndigheder kan benytte til at støtte et direkte samarbejde. Eurojust og EJN overvejer i øjeblikket, hvordan deres fremtid kommer til at se ud, hvilket er et af de fastsatte mål for Eurojusts EJN-LM-hold, der består af medlemmer af Kollegiet og EJNsekretariatet. Holdet var for nylig med til at udarbejde et visionspapir for EJN, der blev vedtaget 16 eurojust06_da.indd 16 2007-06-13 11:47:46

ved EJN s 25. plenarmøde i december 2006 i Rovaniemi i Finland. I dette dokument fremsættes forslag til konkrete tiltag til at forbedre komplementariteten af de to organisationer og bidrage mere effektivt til opbygningen af et EU-område med frihed, sikkerhed og retfærdighed som krævet ved topmødet i Tammerfors i 1999. Europol Eurojusts prioriteter i samarbejdet med Europol er: at forbedre Eurojusts muligheder for at indhente oplysninger og sikre et bedre operationelt samarbejde omkring analysedatabaserne (AWFs) at etablere et sikkert netværk til udveksling af oplysninger mellem Eurojust og Europol at udvikle et projekt om fælles efterforskningshold sammen med Europol at være mere involveret i udarbejdelsen af og konklusionerne fra trusselsvurderingen af organiseret kriminalitet (OCTA) at færdiggøre en rapport til Rådet om fælles erfaringer og specifikke resultater i samarbejde med Europol. Mange nationale medlemmer har yderst givtige forbindelser med deres nationale enheder hos Europol. Europol har i løbet af det forgangne år gjort en indsats for at løse de formelle problemer, Eurojust oplever i forbindelse med indhentelse af oplysninger fra Europols analysedatabaser, eftersom disse oplysninger er vigtige for det operationelle arbejde. Der er endnu ikke fundet en løsning, idet den danske protokol til Europol-konventionen, der skal sikre lettere adgang, endnu ikke er ratificeret af alle medlemsstater. Eurojust har været involveret i sagsbehandling i forbindelse med ca. 12 ud af 17 af Europols analysedatabaser inden for emner såsom terrorisme, narkotikahandel, menneskehandel og alvorlig svig. Analytikere hos Eurojust har også indledt et regelmæssigt samarbejde med analytikere fra Europol. Desværre er den sikre netværksforbindelse, der skal gøre det muligt for de to organisationer at udveksle hemmelige oplysninger på en let måde, stadig ikke på plads. Det har været problematisk at nå til enighed omkring en sammenligningstabel for de forskellige systemer for klassificering af dokumenter. Det fælles projekt om fælles efterforskningshold (JITs) er en succes, og håndbogen om medlemsstaternes lovgivning om de fælles efterforskningshold, som er udarbejdet af Eurojust og Europol, blev lanceret ved det andet møde for JIT-eksperterne i november 2006. Mødet var 17 eurojust06_da.indd 17 2007-06-13 11:47:46

meget produktivt, da det omfattede rapporter fra forskellige fælles efterforskningshold fra hele Europa. Der blev under mødet fremsat en anmodning om at udarbejde en håndbog med en liste over mulige praktiske spørgsmål, der skal afklares i forbindelse med oprettelsen af et fælles efterforskningshold. Eurojust har i 2006 arbejdet hårdt på at give et værdifuldt bidrag til Europols trusselvurdering af organiseret kriminalitet for 2007. I december 2006 blev der i overensstemmelse med Haag-programmet sendt en rapport til Rådet om samarbejdet mellem Eurojust og Europol i 2005 og 2006. Selv om der er sket fremskridt i forhold til samarbejdet med Europol, er der stadig meget, der kan gøres, især for så vidt angår det operationelle arbejde i det daglige. Der vil blive ydet en særlig indsats for at styrke dette samarbejde i 2007. Forbindelse til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) Eurojusts partnerskab med OLAF udvikles fortsat. Den nuværende samarbejdsaftale regulerer forholdet mellem Eurojust og OLAF. Hovedafsnittene i en aftale, der blev underskrevet i december 2005, indeholder praktiske retningslinjer og fungerer som en hensigtserklæring om at mødes regelmæssigt og om at undersøge mulighederne for en mere formel aftale. Færdiggørelsen af et formelt instrument vedrørende samarbejdet, herunder det operationelle arbejde, der forventes at træde i kraft i 2007, vil sikre et tydeligere juridisk grundlag for udveksling af personoplysninger i forbindelse med sagsbehandlingssamarbejdet. Blandt aktiviteterne i 2006 kan nævnes aftalen om en procedure for udveksling af sagsresuméer fra OLAF til nationale medlemmer, hvor der er en gensidig interesse for at samarbejde. Et eksempel på denne form for samarbejde, hvor de nationale enheder for Belgien, Tjekkiet, Frankrig, Portugal og Storbritannien blev inddraget, vedrørte Eurojusts støtte til vanskelige spørgsmål om gensidig retshjælp i sager omfattende flere jurisdiktioner som følge af mistanke om ulovlig aktivitet i et EU-program i Ukraine. Der blev udarbejdet et spørgeskema om de enkelte landes gennemførelse af de nationale medlemmers rolle med hensyn til artikel 26, stk. 4, i Eurojust-afgørelsen, og efter forelæggelse for Kollegiet blev det fremsendt til Rådets Generalsekretariat. 18 eurojust06_da.indd 18 2007-06-13 11:47:47

Der blev afholdt udvekslingsbesøg med OLAF s retsembedsmandsafdeling i løbet af året. De to organisationer var enige om, at disse besøg kan fremme inddragelsen i fælles efterforskningshold og samtidig skabe en tættere operationel kontakt. I juni deltog Eurojust i den årlige OLAF-konference for anklagere, der arbejder med bekæmpelse af svig, og var også vært ved et besøg af bulgarske anklagere som led i det OLAF-ledede BROGNA-program. Flere studieudvekslingsbesøg er planlagt i 2007. Yderligere igangværende operationelle kontakter, især mellem de nationale enheder hos hhv. Eurojust og OLAF, er fortsat en udfordring for begge organisationer. Forbindelsesretsembedsmænd Den fælles aktion 96/277/RIA af 22. april 1996 opstiller rammerne for udsendelse eller udveksling af retsembedsmænd (offentlige anklagere eller dommere i deres hjemlige retsvæsen) eller andre embedsmænd, der er særligt sagkyndige i de procedurer, der anvendes i det retlige samarbejde, i det følgende benævnt forbindelsesretsembedsmænd. Forbindelsesretsembedsmændenes opgaver omfatter aktiviteter, der har til formål at fremme og fremskynde retligt samarbejde i straffe-, civilretlige eller handelsretlige sager og sager i forbindelse med varetagelse af udveksling af oplysninger (især sammenlignende juridiske undersøgelser og statistikker) med henblik på at fremme det gensidige kendskab til de respektive landes juridiske systemer og databaser. EU har til dato udvekslet over 20 forbindelsesretsembedsmænd, der primært er placeret i EU s medlemsstater, men også i lande uden for EU (f.eks. USA, Canada og Rusland). Et kort overblik Forbindelsesretsembedsmænd: o o o Placeret i værtslande Bilateralt samarbejde Har fokus på retligt samarbejde inden for alle områder og ikke kun straffesager Det Europæiske Retlige Netværk: o o o Kontaktpunkter placeret i hjemlandene Primært bilateralt samarbejde, evt. multilaterale kontakter Samarbejder kun omkring straffesager 19 eurojust06_da.indd 19 2007-06-13 11:47:47

Eurojust: o o o Repræsentanter for de 25 (nu 27) medlemsstater placeret i én bygning Samarbejdet har fokus på straffesager inden for alvorlig, organiseret grænseoverskridende kriminalitet Forbedring af samarbejdet med særligt fokus på koordinering af efterforskning og retsforfølgning i EU gennem brug af de særlige beføjelser, der er sikret gennem Eurojustafgørelsen og de nationale regler. Den internationale sammenslutning af offentlige anklagere Eurojust er et institutionelt medlem af den internationale sammenslutning af offentlige anklagere (IAP). Eurojusts tætte forbindelser til IAP fortsatte i 2006. I marts besøgte over 40 deltagere fra IAP s europæiske regionale uddannelseskonference Eurojust for at høre et oplæg om vores organisation og vores arbejde. Denne årligt tilbagevendende begivenhed er blevet en god anledning for alle deltagerne, som ofte er yngre anklagere med lidt eller slet ingen erfaring med grænseoverskridende kriminalitet, til at få mere at vide om vores arbejde og mødes uformelt med nationale medlemmer. Til gengæld giver disse arrangementer os mulighed for at videreformidle information om Eurojust. IAP er fortsat en god kilde, når vi i vores sagsbehandling har behov for pålidelige kontakter på steder, hvor vores egne netværk måske ikke er så stærke. 20 eurojust06_da.indd 20 2007-06-13 11:47:47

eurojust06_da.indd 21 2007-06-13 11:47:55

eurojust06_da.indd 22 2007-06-13 11:48:07

eurojust06_da.indd 23 2007-06-13 11:48:09

3 S A G S B E H A N D L I N G Kommentarer om sagsbehandlingsstatistik I 2006 registrerede de nationale medlemmer 771 sager svarende til en stigning på 31 % i forhold til antal sager behandlet i 2005. Denne stigning tyder på, at medlemsstaterne er ved at blive mere bevidste om Eurojusts arbejde og den bistand, der tilbydes, samt, at de nationale myndigheder henviser sager og tager hensyn til den merværdi, der følger af at inddrage Eurojust. Figur 1: Udvikling i sager 2002-2006 24 eurojust06_da.indd 24 2007-06-13 11:48:10

Figur 2: Anmodende lande i 2006 18 12 Figur 3: Udførende lande i 2006 25 eurojust06_da.indd 25 2007-06-13 11:48:11

I de foregående år klassificerede Eurojust sagerne som bilaterale eller multilaterale sager, men denne klassifikation afspejlede ikke virkeligheden bag Eurojusts arbejde. En bilateral sag er ikke altid ensbetydende med en enkel sag. Eurojusts deltagelse kan være afgørende for at forbedre koordineringen af efterforskning og retsforfølgning mellem to lande, og den ydede bistand kan være kompleks. Eurojusts indsats kan i bilaterale sager være lige så afgørende som arbejdet i multilaterale sager. Under hensyntagen hertil besluttede Kollegiet i juni 2006 med støtte fra sagsbehandlingsstrategiog resultatstyringsholdet at finde frem til en procedure til at klassificere sager som enten standardsager eller komplekse sager. Formålet med denne klassifikation var at indlede et pilotprojekt fra 1. juli - 31. december og udtænke en ny måde til at beskrive sagstyperne på. Klassifikationen af sager skete fra forskellige udgangspunkter: arten af den bistand, Eurojust anmodes om, og antallet af involverede lande, arbejdsbyrden for de nationale medlemmer for disse lande, lovovertrædelsernes alvor, medgået tid fra anmodningen om hjælp og bistandens resultat. Ved starten på en sag vurderede hvert enkelt nationalt medlem, om der var tale om en standardsag eller en kompleks sag. I dette tidsrum indledtes i alt 361 sager, hvoraf 270 blev kategoriseret som standardsager og 91 som komplekse sager. Størsteparten af de indledte sager i denne periode er stadig ikke afsluttet, så det er endnu for tidligt at analysere udviklingen i sagerne ud fra klassifikationskriterierne. Den anden del af projektet, som skal starte i begyndelsen af januar 2007, har fokus på en sags udvikling gennem et helt sagsforløb. De kriminelle aktiviteter, Eurojust behandler, fulgte et mønster, der ligner foregående år. Eurojust registrerede 49 forskellige typer kriminelle aktiviteter i 2006. En sag kan have forbindelser til forskellige typer lovovertrædelser, og et nationalt medlem kan ud over hovedlovovertrædelsen identificere subsidiære lovovertrædelser. Der er generelt sket en stigning i antallet af sager, der forelægges, inden for alle former for kriminalitet, og denne stigning har været betydelig for visse former for kriminalitet som f.eks. terrorisme og hvidvaskning af penge, mens sager om narkotikahandel og svig stadig udgør den største andel af de kriminelle aktiviteter, der forelægges Eurojust. 26 eurojust06_da.indd 26 2007-06-13 11:48:11

Figur 4: Lovovertrædelser 2005-2006 Narkotikahandel Svindel Lovovertrædelser mod ejendom eller almenvellet, herunder svig Hvidvaskning af penge Lovovertrædelser mod personers liv, førlighed eller personlige frihed Mord Skattesvig Deltagelse i kriminel organisation Menneskehandel Planlagt røveri Forfalskning af administrative dokumenter Terrorisme Momssvindel I tråd med stigningen i antallet af registrerede sager steg antallet af koordineringsmøder også med 25 %. 70 koordineringsmøder arrangeret af eller med støtte fra Eurojust fandt sted i vores lokaler og 21 i medlemsstaterne. 27 eurojust06_da.indd 27 2007-06-13 11:48:11

Figur 5: Koordineringsmøder Hos Eurojust Uden for Eurojust Figur 6: Anmodende lande i forbindelse med koordineringsmøder i 2006 28 eurojust06_da.indd 28 2007-06-13 11:48:12

Figur 7: Udførende lande i forbindelse med koordineringsmøder i 2006 Størsteparten af disse koordineringsmøder (55) havde deltagelse af 3-14 lande. Andre institutioner såsom Europol og Interpol, tredjelande med en aftale med Eurojust (Rumænien og Norge) og andre tredjelande (Bulgarien, USA, Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro, Ukraine, Schweiz, Marokko, Algeriet, Rusland og Kroatien) deltog i 30 koordineringsmøder. Endelig har alle medlemsstater været repræsenteret ved mindst to koordineringsmøder. Sagerne omhandlede svig (30), narkotikahandel (21), hvidvaskning af penge (19), terrorisme (9), menneskehandel (7) og lovovertrædelser mod personers liv (5). Sagsforvaltningssystemet (CMS) udvikles hele tiden og giver Eurojust mulighed for at give mere udførlige statistiske resultater, der lægger vægt på de nationale medlemmers deltagelse i retligt samarbejde i Europa. Vi håber, at statistikkerne, tabellerne og kommentarerne samt sagseksemplerne kan bidrage til at skabe en bedre forståelse af Kollegiets sagsbehandling. 29 eurojust06_da.indd 29 2007-06-13 11:48:12

Anbefalinger på grundlag af artikel 6, litra a, i Eurojust-afgørelsen I 2006 blev der sendt seks anbefalinger i henhold til artikel 6, litra a, i Rådets afgørelse af 28. februar 2002. To af dem blev sendt til den portugisiske anklagemyndighed i forbindelse med sag 4 (nævnt i afsnittet sagseksempler : I den første sag blev anklagemyndigheden anmodet om at indlede en efterforskning vedrørende hvidvaskning af penge og korruption i henhold til artikel 6, litra a, i, og i den anden blev der anmodet om at foretage koordinering af efterforskningen med den belgiske anklagemyndighed, denne gang ifølge artikel 6, litra a, iii). De fire andre anbefalinger, der alle var stilet til Spaniens rigsadvokat, blev vedtaget i henhold til artikel 6, litra a, ii) og artikel 14, stk. 2, litra b, i den spanske lov vedrørende det spanske nationale medlems status i Eurojust. Takket være tidligt iværksatte koordineringsmøder og hurtig gensidig retshjælp lykkedes det Eurojust at finde en hurtig og effektiv løsning i disse fire sager. Som følge af disse foranstaltninger udsendte det nationale medlem for Spanien anbefalinger i overensstemmelse med artikel 6, litra a, i Eurojust-afgørelsen. En sag vedrører narkotikahandel, hvor en kriminel organisation med base i Marbella i Spanien står bag. Takket være samarbejdet mellem Holland og Spanien blev der indsamlet tilstrækkeligt bevismateriale til at indlede en efterforskning, der resulterede i beslaglæggelse af et parti narkotika, som lå klar til at blive distribueret i Holland, og anholdelse af flere hollandske statsborgere. Eftersom både Spanien og Holland havde kompetence til at retsforfølge, kunne der være opstået en kompetencekonflikt. Der blev afholdt et koordineringsmøde hos Eurojust i september 2006, hvor Storbritannien, Holland og Spanien deltog. De blev enige om, at Holland havde et bedre udgangspunkt for at stå for efterforskning og retsforfølgning. Det nationale medlem fra Spanien sendte derfor en henstilling til Spaniens rigsadvokat, der viste, at han støttede løsningen af kompetencekonflikten ved hjælp af artikel 6, litra a, i Eurojustafgørelsen. Tre andre spanske sager vedrørende narkotikahandel blev afgjort ved hjælp af tilsvarende procedurer og modtog samme støtte fra den spanske rigsadvokat. Både de portugisiske og spanske nationale enheder vil gerne fremhæve betydningen af den korrekte anvendelse af artikel 6, litra a, der baner vej for meget mere dynamiske og hurtige løsninger i koordinering og bilæggelse af kompetencekonflikter. 30 eurojust06_da.indd 30 2007-06-13 11:48:13

Anmeldelse om overskridelse af tidsfrister i sager vedrørende den europæiske arrestordre (EAW-sager) I 2006 rapporterede 12 af de 25 medlemsstater om brud på tidsfrister i deres lande, og af disse 12 medlemsstater havde fem ingen brud. Fordelingen af de syv medlemsstater, der rapporterede om brud, ser ud som følger: Tjekkiet: 4 Irland: 9 Spanien: 2 Portugal: 4 Finland: 1 Sverige: 2 Storbritannien: 50 Selv om disse anmeldelser endnu ikke er systematiske, glæder Eurojust sig over de fremskridt, der er sket, vedrørende anvendelsen af artikel 17, stk. 7, i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. Der sondres ikke mellem de forskellige former for brud på tidsfristerne som omhandlet i artikel 17 (10, 10+30, 60 og 60+30 dage). Derudover er grundene til forsinkelsen kun angivet i ca. halvdelen af de anmeldte sager. De manglede oplysninger gør det vanskeligt at analysere de problemer, der opstår i medlemsstaterne, og dermed også at finde en løsning. Vi håber på at kunne udvide vores samarbejde med medlemsstaterne, så vi kan give EU et tydeligere billede af situationen. I de sager, hvor der angivet en grund, omhandler det først og fremmest sigtedes og sommetider anklagerens ret til at anke (15), eller at den sigtede i den europæiske arrestordre blev løsladt under retssagen (9), så det ikke var muligt at nå frem til en endelig afgørelse vedrørende fuldbyrdelsen af den europæiske arrestordre. I tre sager blev den endelige afgørelse udsat på grund af retssager i hjemlandet, og i tre andre sager blev afgørelsen udsat af dommeren. Terrorismeholdet og ny afgørelse fra Rådet Terrorismeholdet Det vigtigste mål for terrorismeholdet er at oprette et ekspertisecenter vedrørende terrorismespørgsmål. Holdet fortsatte arbejdet med resultattavlen fra sidste år og tilføjede to mål. 31 eurojust06_da.indd 31 2007-06-13 11:48:13

De syv mål er: 1. Retligt samarbejde 2. Forbedring af samspillet mellem kolleger, der beskæftiger sig med terrorismespørgsmål: terrorismeholdet har givet Europol oplysninger til brug for TESAT 2007-rapporten (Terrorism Trend and Situation Report) og CTTF-ordlisten om terrororganisationer. Holdet har uddelt et spørgeskema til alle nationale medlemmer og bedt dem om at give oplysninger om domme i terrorsager i deres hjemlande siden 2005. 3. Forbedring af samspillet med tredjelande, der beskæftiger sig med terrorspørgsmål: Den nyligt vedtagne samarbejdsaftale mellem Eurojust og USA har eksempelvis en positiv indflydelse på dette samspil. 4. Etablering af en retlig database over terrorisme. 5. Etablering af en juridisk database over terrorisme. 6. Internetterror: konsolidere ekspertisen på området og opspore juridiske hindringer, kompetenceproblemer osv. 7. Finansiering af terrorisme: Der blev skrevet en omfattende informationsnote, som gav et overblik over eksisterende internationale standarder, EU- og FN-instrumenter og Eurojusts sager på dette område. Med udgangspunkt heri kan terrorismeholdet evaluere Eurojusts værdifulde bidrag til dette område, undersøge mulige kommende tiltag og forbedre modforanstaltninger. Der blev lagt vægt på mål 4 og 7. Den nye afgørelse fra Rådet Tidsfristen for gennemførelse af den nye afgørelse fra Rådet 2005/671/RIA af 20. september 2005 om udveksling af oplysninger og samarbejde om terrorovertrædelser mellem medlemsstaterne var den 30. juni 2006. Denne nye afgørelse fra Rådet øger omfanget af oplysninger, der skal videregives til Eurojust. Eurojust bliver således i stand til at styrke kampen mod terror. 32 eurojust06_da.indd 32 2007-06-13 11:48:13

Der blev taget to initiativer med hensyn til denne afgørelse fra Rådet: Sagforvaltningsholdet (se kapitel 6, informationshåndteringsafdelingen) udviklede en metode og fremsatte anbefalinger om den korrekte anvendelse af Rådets afgørelse. En belgisk praktikant arbejder i øjeblikket på et projekt baseret på Rådets afgørelse. Hun vil evaluere den nuværende anvendelse og finde ud af, hvor der opstår problemer og hindringer. Der vil derefter blive draget konklusioner og fremsat anbefalinger til forbedringer. Strategisk møde om terrorisme I juni 2006 arrangerede Eurojust et strategisk møde om terrorisme med deltagelse af de 25 nationale korrespondenter for terrorspørgsmål samt den nationale korrespondent fra Norge. Mødet var opdelt i to dele: 1) En præsentation til forklaring af omfanget af den nye afgørelse fra Rådet 2005/671/RIA. De nationale korrespondenter for terrorspørgsmål drøftede afgørelsens gennemførelse i de 25 medlemsstater. 2) Delegationerne fra hhv. Belgien, Holland, Sverige og Spanien holdt oplæg om retssager, der dækkede adskillige emner: hvordan sagen hang sammen kapacitet begåede terrorlovovertrædelser juridiske problemer problemer under retssagen erfaringer Taktisk møde om terrorisme I 2006 blev der afholdt to taktiske møder om terrorisme. Det første møde fandt sted i marts 2006 med det formål at udveksle oplysninger om europæiske netværk, der støtter folk, som rejser ind og ud af Irak med terrorhensigter. Under mødet drøftedes generelle bekymringer og 33 eurojust06_da.indd 33 2007-06-13 11:48:13

ekspertise i de forskellige berørte lande. Der vil blive afholdt et opfølgningsmøde om de irakiske netværk. Der blev afholdt endnu et taktisk møde i december 2006 med deltagelse af anklagere, dommere og politifolk fra seks medlemsstater samt fra USA og Norge. Formålet med dette møde var informationsudveksling mellem anklagere og politifolk, der har indledt efterforskning mod og i nogle tilfælde retsforfølgning af potentielle medlemmer af og supportere til terrororganisationen Ansar Al Islam/Jaish Ansar Al Sunna. Man blev enige om, at en hurtig og minutiøs udveksling af tilgængelige og relevante oplysninger er en afgørende forudsætning for at kunne sætte effektivt ind over for denne organisation. Terrorisme Terrorisme udgør en af de alvorligste trusler mod demokrati, menneskerettigheder og økonomisk og social udvikling. Det er indlysende, at god informationsudveksling er afgørende i kampen mod terrorisme, og det er netop målsætningen med den nye afgørelse fra Rådet. Medlemsstaterne skal videregive så mange oplysninger om terror til Eurojust som muligt, så Eurojust er i stand til varetage sagen på europæisk niveau. De fleste terrorgrupper er nu aktive i flere lande, og det betyder, at Eurojust kan tilføje en vigtig merværdi i forbindelse med koordineringen af efterforskning og retsforfølgning, der involverer flere lande. Det ville være endnu mere effektivt, hvis Eurojust ud fra analyser af de modtagne oplysninger kunne finde forbindelser og tage initiativ til at samle de berørte lande til et koordineringsmøde. De første resultater fra et omfattende spørgeskema, der blev udsendt som led i projektet om informationsudveksling vedrørende terrorspørgsmål, viser allerede, at der findes adskillige hindringer i informationsudvekslingsprocessen. Den vigtigste hindring er den manglende gennemførelse af den nye afgørelse fra Rådet i mange EU-lande. Det skyldes primært de forskellige retssystemer i medlemsstaterne. En anden hindring er, at visse lande ikke modtager oplysninger om terror. Det er muligt, at der ikke er nogen terroraktiviteter i disse lande, men det kan også være, at der er problemer med at få adgang til sådanne oplysninger. Desuden anvendes sagsforvaltningssystemets database ikke til at indtaste de modtagne oplysninger, og det påvirker behandlingen af oplysningerne. Endelig mangler der personale. De nationale medlemmer har behov for mere hjælp til at indtaste oplysninger i sagsforvaltningssystemet, og der bliver brug for flere analytikere, efterhånden som mængden af terroroplysninger stiger. Der er behov for at tage fat på alle disse elementer, som har afgørende betydning for et velfungerende Eurojust inden for bekæmpelse af terrorisme. 34 eurojust06_da.indd 34 2007-06-13 11:48:13

Strategisk møde om gennemførelse af den europæiske arrestordre Eurojust afholdt det tredje møde for fagfolk om gennemførelsen af den europæiske arrestordre i Bratislava i oktober 2006. Seminaret fokuserede både på de praktiske problemer, som fagfolk støder på i forbindelse med anvendelse af den europæiske arrestordre, og på Kommissionens anden rapport om gennemførelsen. Konferencen kombinerede oplæg i plenum med workshops. Blandt oplæggene kan nævnes nye initiativer for yderligere udvikling inden for gensidig anerkendelse, herunder udkastet til en rammeafgørelse om gensidig anerkendelse af frihedsstraffe og den europæiske bevissikringskendelse. Workshopperne gav anledning til adskillige diskussioner og følgende konklusioner: Beslutning i tilfælde af flere anmodninger Medlemsstaterne føler, at det er hensigtsmæssigt at anvende en varieret og ikke-udtømmende liste af kriterier, når der skal træffes beslutning i sager, som omfatter mere end en anmodning. Medlemsstaterne forventer at anvende følgende kriterier: tidsforløb, om den eftersøgte bliver tiltalt eller dømt, om den eftersøgte var til stede under retssagen, ældre, sårbare eller børnevidner, om den eftersøgte er varetægtsfængslet eller prøveløsladt, og tidsfristerne. Medlemsstaterne konkluderede, at sagerne bør vurderes individuelt. Udlevering af egne statsborgere De fleste medlemsstater er nu i stand til at udlevere deres egne statsborgere. Lande, der ikke kan udlevere egne statsborgere som f.eks. Østrig, tager skridt til at ændre denne situation. For så vidt angår udlevering af egne statsborgere til tredjelande, var der forskellige tilgange til kravet om gensidighed. Inden for Europa opfattes eftersøgte i stigende grad som EU-borgere og ikke blot statsborgere i en bestemt medlemsstat. Udlevering af supplerende oplysninger I visse situationer kan en europæisk arrestordre indeholde utilstrækkelige oplysninger enten i forhold til de i rammeafgørelsen fastsatte standarder eller pga. den nationale lovgivning i den fuldbyrdende stat. Der findes forskellige metoder i sager, hvor der kræves supplerende oplysninger: Mens nogle nationale lovgivninger tillader supplerende oplysninger, kræver andre at 35 eurojust06_da.indd 35 2007-06-13 11:48:13