J.nr.: 1105 Klager: Playboy Enterprises International, Inc. Lake Shore Drive Chicago Illionois 60611 USA v/advokat Tina Person Indklagede: Karsten Hede Vandall Allegade 26, 4. th. 2000 Frederiksberg Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes at overdrage domænenavnet playboypoker.dk til klager. Indklagedes påstand Frifindelse. Dokumenter: Der er for nævnet fremkommet klageskrift af 6. december 2006 med 12 bilag (1-12), svarskrift af 20. december 2006, replik af 8. januar 2007 og duplik af 25. januar 2007. Registreringsdato: Domænenavnet playboypoker.dk er registreret den 7. april 2005. Sagsfremstilling: Klager er en verdensomspændende koncern, der udbyder en lang række tjenesteydelser, herunder TV, film, magasiner, salg af merchandise mv. Klager er indehaver af varemærket PLAYBOY, som er registreret for en lang række tjenesteydelser såvel i Danmark som i udlandet. Mærket er registreret som både figurmærke og ordmærke. Ordmærket er desuden registreret i flere forskellige kombinationer indeholdende betegnelsen PLAYBOY. Klager har som bilag 1 fremlagt en udskrift fra OHIMs database, hvoraf fremgår, at klager har registreret 12 forskellige EF-varemærker indeholdende betegnelsen PLAYBOY for i alt 30 klasser. 1
Ordmærket PLAYBOY er første gang registreret i Danmark den 15. januar 1966, jf. bilag 6. Mærket er ifølge klager siden denne registrering blevet særdeles stærkt indarbejdet i såvel Danmark som i udlandet. Klager har i denne forbindelse henvist til bilag 7, der er en udskrift af første side af et søgeresultat af en søgning på danske sider i søgemaskinen Google på betegnelsen playboy. Det fremgår heraf, at en sådan søgning fører til 400.000 henvisninger. Af de 10 første henvisninger i søgeresultatet, som fremgår af bilag 7, synes de syv henvisninger at relatere sig til klager. Klager har derudover registreret blandt andre domænenavnene playboypoker.com, playboypoker.net, playboypoker.org og playboypoker.co.uk, jf. bilag 2-5. Det fremgår af bilag 2-5, at disse domænenavne alle er registreret forud for indklagedes registrering af domænenavnet playboypoker.dk. Indklagede har oplyst, at han siden januar 2000 har været selvstændig erhvervsdrivende med et webbureau, men at domænenavnet playboypoker.dk blev registreret til private formål. Indklagede har om formålet med registreringen yderligere oplyst følgende: Primært for at kunne skabe et online forum for medlemmer af Pokerklubben, såsom: datoer for nye samlingsdage, udveksle meninger og holdninger, uploade billeder fra diverse sammenkomster & udsendelse af nyhedsbreve for de tilknyttede medlemmer o.lign. [ ] Klubben/Loggen har haft brugt betegnelsen playboypoker internt i en del år, derfor var omtalte domæne det naturlige valg, da der skulle oprettes et website Klager har anført, at der på hjemmesiden under playboypoker.dk er links til en række pornografiske hjemmesider, jf. bilag 11. Sekretariatet har ved opslag den 14. marts 2007 på domænenavnet playboypoker.dk taget følgende kopi: 2
Ved aktivering af teksten The PlayBoys fremkommer en side med over skriften THE PLAY- BOYS THE GOD DAMN CREW AND SELECTED HOMEBOYS, hvorunder der er en oversigt over otte personer med navne, adresser og telefonnumre. Ved aktivering af teksten Klubregler i menuen åbnes en blank side med overskriften KLUB REGLER KOM STIV GÅ HJEM SKÆV. Ved aktivering af teksten Links fremkommer følgende side: 3
Ved aktivering af teksten Læs anmeldelse i feltet ud fra Ladbrokes fremkommer følgende: Ved aktivering af teksten Læs anmeldelse i feltet ud fra PokerChams fremkommer følgende: 4
Ved aktivering af teksten Babes i menuen på hjemmesiden under playboypoker.dk fremkommer en side med følgende tekst: Links til damn nice Babesider: Snitchy [klik her] Eurothumb [klik her] Perfectgirls [klik her] ZZgalleries [klik her] Jackazz [klik her] Pornstarmoviezone [klik her] Ved søgning den 22. marts 2007 på henholdsvis playboy poker og playboypoker i søgemaskinen Google har sekretariatet kunnet konstatere, at der fremkommer henholdsvis ca. 59.600 og 418 hits. En gennemgang af de 50 første hits vedrørende playboy poker giver indtryk af, at de alle relaterer sig til klagers pokerhjemmeside Playboy Poker, som ligger under domænenavnet playboygaming.com, eller til produkter hidrørende fra klager. Blandt de 50 første hits vedrørende playboypoker relaterer to sig til indklagedes hjemmeside, mens alle øvrige synes at relatere sig til klagers hjemmeside Afgrænses Google-søgningerne til danske sider, fremkommer der henholdsvis 354 og 38 hits. Ved en gennemgang af de 50 første hits blandt de 354 hits kan det konstateres, at ét relaterer sig til indklagedes hjemmeside, mens de øvrige relaterer sig til klagers hjemmeside. En gennemgang af søgeresultatet med 38 hits viser, at resultatet af Google afgrænses til 11 hits, idet Google udelader de hits, der i meget høj grad ligner de 11 udskilte hits. Blandt de 11 udskilte hits relaterer to sig til indklagedes hjemmeside, mens de øvrige hits relaterer sig til klagers hjemmeside. 5
Blandt henvisningerne til klagers hjemmesider er der en henvisning fra hjemmesiden www.casinolisten.com, hvor der blandt andet kan findes anmeldelser af online poker rooms på internettet. I henvisningen i Google-søgeresultatet anføres følgende: Playboy Poker er et af de bedste online poker rooms på internettet. Læs vores anmeldelse... Ved en søgning på www.playboypoker.com i Internet Archive under domænenavnet archive.org har sekretariatet blandt andre fundet følgende hjemmeside, der er registreret den 31. oktober 2001: Ved aktivering af teksten Casino fremkommer følgende: 6
Sekretariatet har på det foreliggende grundlag ikke fundet anledning til at indlede forligsprocedure. Parternes anbringender kan sammenfattes således: Klageren har gjort gældende, at klagers varemærke, PLAYBOY, er blevet særdeles velindarbejdet i såvel Danmark som udlandet gennem de seneste 42 år, at klager ved indklagedes registrering af domænenavnet playboypoker.dk allerede havde registreret en række domænenavne indeholdende betegnelsen playboypoker, at indklagedes registrering og brug af domænenavnet playboypoker.dk er en utilbørlig og illoyal udnyttelse af klagers varemærkes særpræg og renommé, uanset om udnyttelsen er kommerciel eller ej, at indklagedes formål med registreringen af playboypoker.dk kunne være opfyldt gennem registrering og brug af et andet domænenavn, der ikke indeholdt betegnelsen PLAYBOY, at indklagede ved sin registrering hindrer klager i at drage nytte af domænenavnet playboypoker.dk, at klager er den eneste, der har en retmæssig interesse i at udnytte varemærket PLAYBOYs renommé, at indklagedes registrering og brug af domænenavnet playboypoker.dk skaber forvirring og uklarhed hos internetbrugerne om hjemmesidens tilhørsforhold, idet der i almindelighed vil være en forventning om, at et domænenavn indeholdende betegnelsen PLAYBOY tilhører klager, og at indklagedes registrering og brug af domænenavnet playboypoker.dk er i strid med domænelovens 12, stk. 1. Indklagede har gjort gældende: 7
at domænenavnet playboypoker.dk er registreret med et legitimt og privat formål, at ordet playboy er et almindeligt ord, og at det forhold, at ordet playboy indgår i det omtvistede domænenavn, således ikke i sig selv indebærer en krænkelse af klagerens rettigheder eller en fortrinsret for klageren til domænenavnet. Nævnets bemærkninger: Da indklagede har oplyst, at domænenavnet playboypoker.dk alene har ikke-erhvervsmæssig betydning for indklagede, er klagenævnet tiltrådt af to medlemmer, som repræsenterer henholdsvis forbruger- og erhvervsinteresser, jf. bestemmelsen i 1, stk. 2, i nævnets forretningsorden om behandlingen af sager, som involverer forbrugerkrav. Klageren er indehaver af varemærket PLAYBOY samt af en række varemærker, hvori PLAY- BOY indgår. En række af disse registreringer omfatter underholdningsvirksomhed generelt og herunder on-line spil. Varemærket PLAYBOY må endvidere anses som velkendt i Danmark. Klager er følgelig berettiget til at påtale enhver form for brug af varemærket, som er i strid med gældende dansk ret, herunder varemærkeloven og domæneloven. En rent privat brug af en andens varemærke er imidlertid ikke i almindelighed retsstridig, hvis brugen tjener et anerkendelsesværdigt formål, og ytringsfrihedens almindelige grænser i øvrigt respekteres. Indklagede har registreret domænenavnet playboypoker.dk til brug for en hjemmeside for en privat, ikke-kommerciel pokerklub og anvender domænenavnet i overensstemmelse med dette formål. Om baggrunden for valget af domænenavnet har indklagede oplyst, at indklagedes klub har haft brugt betegnelsen playboypoker internt i en del år, derfor var omtalte domæne det naturlige valg, da der skulle oprettes et website. Indklagede har dog undladt at redegøre nærmere for, hvorfor man har valgt at bruge betegnelsen playboypoker. Nævnet finder det i denne forbindelse påfaldende, at indklagede, der tilsyneladende har en væsentlig indsigt i såvel internetbranchen, pokerspil som forskellige hjemmesider med online pokerspil, finder anledning til at registrere netop domænenavnet playboypoker.dk, der bortset fra landekoden.dk er identisk med den betegnelse, som klager er kendt for at udbyde online pokerspil under. Tilsvarende forekommer det i lyset af de ydelser, som klagers varemærke er særligt velkendt for påfaldende, at indklagede flere steder på hjemmesiden benytter betegnelsen playboypoker i sammenhæng med en silhuet af en afklædt kvinde. Nævnet finder det på denne baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at indklagede ved registreringen af domænenavnet playboypoker.dk var bekendt med, at klager udbyder online pokerspil under betegnelsen Playboy Poker, og at indklagedes valg af domænenavnet playboypoker.dk er foranlediget af dette kendskab. Selvom indklagede ikke gør erhvervsmæssig brug af domænenavnet playboypoker.dk, indebærer indklagedes registrering og brug væsentlige gener for klageren, idet indklagedes registrering dels hindrer klageren i at registrere det domænenavn under top level domænet.dk, der refererer til klagers online pokertjeneste, dels er egnet til at skabe forvirring og uklarhed hos internetbrugere omkring klagers tilstedeværelse på Internettet. Det må således antages, at der ved opslag på dette domænenavn generelt vil være en forventning om at blive ledt til en hjemmeside tilhørende klager. Hertil kommer, at indklagede på hjemmesiden under playboypoker.dk linker til hjemmesider, 8
hvorpå der i konkurrence med klageren udbydes online pokerspil, hvilket ligeledes er til klar gene for klager. Da de nævnte forhold må have stået indklagede klart ved indklagedes registrering og brug af domænenavnet playboypoker.dk, kommer registreringen og brugen af domænenavnet til at fremstå som illoyal over for klageren. Der foreligger derfor en overtrædelse af 12, stk. 1, i lov nr. 598 af 24. juni 2005 om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark (domæneloven). Denne bestemmelse, som efter lovens 27, stk. 2, også finder anvendelse på domænenavnsregistreringer foretaget før lovens ikrafttræden, fastslår, at registranter ikke må registrere og anvende internetdomænenavne i strid med god domænenavnsskik. Nævnet træffer herefter følgende A F G Ø R E L S E: Indklagede, Karsten Hede Vandall, skal anerkende, at den foreliggende registrering af domænenavnet playboypoker.dk er i strid med gældende dansk ret, og at registreringen af domænenavnet overføres til klageren, Playboy Enterprises International, Inc. Overførslen gennemføres 4 uger efter nedenstående dato. Klagegebyret tilbagebetales til klageren. Dato: 28. marts 2007 Knud Wallberg Lene Pagter Kristensen (Formand) Jens Schovsbo Jeppe Juul Tom Togsverd 9