MILJØVURDERING UDKAST Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Svenstrup Graveområde Næstved Kommune
Screening - Miljøvurdering (SMV) Kort med udvalgte miljøparametre til forslag om nyt graveområde, Svenstrup Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde, Svenstrup, ligger i umiddelbart nord og nordvest for landsbyen Svenstrup, som ligger 2 kilometer syd for Næstved. Det foreslåede område er på ca. 7,6 ha og omfatter hele matr. nr. 3t Vejlø By, Vejlø, samt dele af matr. nr. 33d, 33e, 33f og 33g alle af Vejlø By, Vejlø. Det foreslåede nye råstofgraveområde ligger ikke i tilknytning til eksisterende råstofgraveområder og omhandler en produktion af kosand (dokumenteret ved sigteanalyser), som er et specialprodukt der anvendes som erstatning for halm i sengebåsstalde. Forekomsten af kosand ligger overfladenært, og der forventes således ikke være indvinding under grundvandsspejlet. Overjord afrømmes før indvinding påbegyndes og lægges på kanten af råstofgraven. Det forventes, at sandet kan bruges direkte uden oparbejdning. Indvinding fortages med dozer og gravko. Side 2 af 14
Området afgrænses mod syd, vest og sydøst af de eksisterende matrikelgrænser, mens området mod nord og nordøst afgrænses af markveje og private haver. Ca. halvdelen af området (sydlige del) består af ekstensivt drevne landbrugsarealer (græs), mens den nordlige halvdel af området er træbevokset og med tinglyst fredsskov. Bemærk at det miljøvurderede område er større end det område, der foreslås udlagt til nyt graveområde i Råstofplan 2016. Regionen har ud fra en samlet vurdering af behovet for nye råstofgrave og efter en nærmere afvejning af interesserne i området, herunder de interesser der er beskrevet i forbindelse med miljøvurderingen, valgt kun at medtage et mindre område som forslag til nyt graveområde. Den aktuelle reducerede afgrænsning af graveområdet fremgår af forslag til Råstofplan 2016. Udvalgte miljøparametre identificeret ved screening. Der er foretaget en screening af miljøpåvirkninger som følge af udlægning af det foreslåede råstofgraveområde, Svenstrup. Screeningen er foretaget på baggrund af eksisterende viden og omfatter de miljøparametre eller emner, som ses i det vedlagte Screeningsskema til miljøvurdering af et råstofgraveområde. Ved screeningen er det vurderet, om det enkelte emne er relevant og om det skal vurderes nærmere. De miljøparametre, der er vurderet nærmere for Svenstrup er følgende: Miljøparameter Grundvand og drikkevand Støv, støj, luftforurening, vibrationer og klimapåvirkning Trafiksikkerhed Natura 2000 Naturbeskyttelse Landskab Geologi Kulturarv Planforhold Bemærkninger Område med drikkevandsinteresser (OD) (ikke vist på kortet). Ved indvinding og transport. Øget tung trafik. Nærmeste Natura 2000-område ligger 700 meter sydøst for det foreslåede råstofgraveområde. 3 beskyttet natur, fredsskov og skovbyggelinje. Ligger i kystnærhedszonen og i et område, der er udpeget som udpeget som bevaringsværdigt landskab. Herudover er området udpeget som specifikt geologisk bevaringsværdigt og værdifuldt geologisk område. Ligger i et område som er udpeget som kulturhistorisk bevaringsværdi. Desuden beskyttede sten- og jorddiger i direkte tilknytning til det planlagte graveområde. Overlapper et område som er planlagt som bolig og erhvervsområder (sydøstlige hjørne af matrikel nr. 3t Vejlø By, Vejlø), samt værdifuldt landbrugsområde. Drikkevandinteresser Det foreslåede område ligger inden for et område med drikkevandsinteresser, OD, men ikke særlige drikkevandsinteresser og ikke nitratfølsomt område, NFI, eller indsatsområde mht. nitrat, IO. Der er ingen drikkevandsindvindinger inden for området og området ligger ikke inden for indvindingsoplande for almene vandværker. Nærmeste almene vandværk er Vejlø Vandværk, som har en aktiv indvindingsboring, DGU nr. 221.1008, beliggende ca. 0,7 km mod vest. Drikkevansinteresserne vurderes ikke at blive berørt af terrænnær råstofindvinding af sand over grundvandsspejlet ved Svenstrup. Side 3 af 14
Råstofindvinding såvel over som under grundvandsspejlet vurderes generelt ikke at udgøre en risiko for grundvandet. Det fremgår af bl.a. miljørapport fra Miljøstyrelsen (Miljøprojekt nr. 526 fra 2000), at råstofindvinding også under grundvandsspejlet kun medfører en lille og midlertidig lokal grundvandssænkning omkring selve grusgraven. Rapporten konkluderer, at selv råstofindvindingen under grundvandsspejlet har en særdeles begrænset påvirkning af grundvandsstanden, grundvandskvaliteten og dermed også vandindvindingen. Såfremt der vurderes at kunne være eventuelle risici mod grundvandet samt nærliggende vandløb og vådområder under indvindingen, kan dette imødegås ved at regionen stiller vilkår i en råstoftilladelse. Risikoen for forurening af grundvandet i forbindelse med råstofgravning kan sammenlignes med risikoen for grundvandsforurening i forbindelse med jordbehandling med tunge maskiner i landbruget og anvendelsen af entreprenørmaskiner ved almindelige bygge- og anlægsopgaver. I forbindelse med en evt. tilladelse til råstofindvinding i området skal der stilles vilkår om løbende tilsyn med maskiner for oliespild, opbevaringen af brændstoffer, hydraulikolier, smøreprodukter mv. Mens råstofindvindingen i sig selv ikke anses som en risiko for grundvandskvaliteten, ser det anderledes ud med arealanvendelsen, når råstofindvindingen er afsluttet. Særligt hvis der i forbindelse med råstofindvinding fjernes lavpermeable jordlag, typisk ler, vil der være tale om en større sårbarhed og dermed større risiko for forurening af grundvandet efter råstofindvinding. Det kan derfor være relevant, at der i en evt. råstoftilladelse stilles vilkår om, at der ikke må anvendes gødning eller pesticider på de efterbehandlede arealer. Støv, støj, luftforurening, vibrationer og klimapåvirkninger Alle maskiner og køretøjer i en råstofgrav udsender støj fra motorer. Derudover kan flytning af råstoffer medføre rystelser og impulsstøj. Disse er alle gener, som kan påvirke beboere tæt ved råstofgraven og transportvejene. Graveområdet ligger i umiddelbar tilknytning til landsbyen Svenstrup, og en negativ påvirkning af landsbyens beboere kan ikke udelukkes. Det bør undersøges nærmere, om grænseværdierne i forhold til støv, støj og vibrationer kan overholdes for de nærliggende boliger, før Region Sjælland evt. giver tilladelse til råstofindvinding. Indvinding af råstoffer samt transport af råstoffer forbruger energi og udleder CO 2, som påvirker klimaet. Klimapåvirkninger vil overordnet blive behandlet i den samlede miljøvurdering af råstofplanen. Trafiksikkerhed Transporten til og fra det foreslåede råstofgraveområde med tung trafik kan også resultere i en mindsket trafiksikkerhed. Nærmeste hovedvej er Vordingborgvej, som ligger ca. 1.500 m nordøst for det forslåede råstofområde. De resterende 1,5 kilometer til råstofområdet foregår af mindre veje, som på delstrækninger passere gennem landsbyer. Med en forventet indvinding på 60.000 m 3 om året vil lastbiltrafikken til og fra råstofområdet omfatte ca. 3000 retur-ture per år, svarende til ca.16 lastvognspassager i døgnet. Afhængigt af tilkørselsruten til råstofområdet skal lastbilstrafikken passere gennem Svenstrup, Rettestrup eller Vejlø. Det vurderes, at der vil være tale om en væsentlig stigning i den tunge trafik i lokalområdet, og de trafiksikkerhedsmæssige forhold ved lastbilstrafikkens gennemkørsel af landsbyerne bør undersøges nærmere, inden Region Sjælland evt. giver tilladelse til en råstofindvinding. Natura 2000-områder Området ligger ikke i et Natura 2000-område, men nærmeste Natura 2000-område ligger 700 m sydøst for det foreslåede råstofgraveområde. Det drejer sig om Natura 2000-område nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde, der omfatter EF-habitatområde H148 og fuglebeskyttelsesområde F81. Side 4 af 14
Tilladelser til aktiviteter i eller uden for Natura 2000-områder må ikke kunne forringe områdets naturtyper og levesteder for arter eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Af habitatbekendtgørelsen fremgår det, at der skal foretages en vurdering af, om et eventuelt projekt som råstofgravning, i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. En væsentlig påvirkning af et Natura 2000-område vil være, hvis en plan eller et projekt risikerer at skade bevaringsmålsætningen for det pågældende Natura 2000-område. Påvirkningen skal vurderes ud fra, om den er så væsentlig, at gunstig bevaringsstatus ikke kan opretholdes, eller at der ikke kan opnås gunstig bevaringsstatus, eller de mål, som opstilles i Natura 2000-planen, ikke kan opnås. Natura 2000-plan 2009-2015 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde, Natura 2000-område nr. 169 Habitatområde H148 Fuglebeskyttelsesområde F81 er gældende for området (1. planperiode). Naturstyrelsen har udarbejdet et forslag til en Natura 2000-plan for 2016-2021 (2. planperiode) på baggrund af en basisanalyse for området. Basisanalysen er revideret i december 2014 og indeholder seneste viden om Natura 2000-området. De følgende oplysninger vedrørende Natura 2000-området er baseret på eller citeret fra basisanalysen og Natura 2000-planerne med fokus på de terrestriske arealer. Natura 2000-område nr. 169 har et areal på 18.958 ha - heraf er ca. 24% landareal. Området er karakteriseret ved den lavvandede Avnø Fjord og de store kystlaguner, Dybsø Fjord, Karrebæk Fjord og Krageholm Strøm. Avnø Fjord afgrænses mod Smålandsfarvandet i syd af en langstrakt randmoræne, Knudshoved Odde, mens kystlagunerne afskærmes af en række øer med pålejrede strandvolde eller fed, nemlig Svinø, Dybsø og Enø. Derved fremkommer den dobbelte kystlinje, som betyder, at området er rigt på såvel erosionskyster ud mod Smålandsfarvandet som områder med strømlæ, hvor der er dannet marint forland, - strandvoldssystemer, vadeområder og strandenge. De lavvandede sandbanker giver området international betydning som rasteområde for store flokke af vandfugle, hvoraf knopsvane, troldand og blishøne er talrigest. Fåtallige og sårbare fuglearter som klyde, fjordterne, havterne og dværgterne udnytter lavvandede områder til fødesøgning og ubeboede øer og holme som yngleplads. På de kystnære arealer i bl.a. Vejlø/Fladstrandområdet træffer man i vinterhalvåret flokke af rastende sædgæs og sangsvaner. De mange vandfugle og fisk er fødegrundlag for havørn, der siden 2002 har ynglet i området. Spættet sæl yngler på Avnø Røn og har en bestand på nogle få hundrede dyr. Langs størstedelen af den lange kystlinje findes naturtyper af international betydning. Den største del er strandenge, men flere steder i den yderste kystlinje er der strandvoldsområder med komplekse systemer af naturtyper og med stor artsrigdom. Her findes partier med overdrev, rigkær, strandeng, klit-naturtyper og stenstrand imellem hinanden. Det gælder bl.a. på Enø, Dybsø og Svinø Sydstrand. Den yderste del af Knudshoved Odde, Dybsø samt i mindre grad Enø findes morænedannelser, som er bemærkelsesværdige ved at rumme arealer med lang kontinuitet uden opdyrkning. Disse områder huser vigtige forekomster af især overdrevsnatur og har national og regional betydning som levested for bl.a. en række paddearter. Knudshoved Odde og Enø rummer nogle af de få danske bestande af klokkefrø. Langs den indre kystlinje, bag strandengen, findes værdifulde forekomster af overdrev og rigkær, bl.a. ved Stejlebanke og Jarsskov. Side 5 af 14
Følgende negative påvirkninger/trusler, der - hver for sig eller i kombination - indebærer en forhindring eller væsentlig forsinkelse af muligheden for, at naturtypen eller levestedet kan opnå gunstig bevaringsstatus er følgende: Tilgroning af lyskrævende naturtyper med høje urter eller vedplanter, uhensigtsmæssig hydrologi i vådbundsnaturtyper herunder dræning og grøftning drift, påvirkning fra landbrugsdrift på tilstødende arealer og atmosfærisk kvælstofdeposition, forekomster af invasive arter, samt forstyrrelser, prædation (mink og ræv) og erhvervsmæssig fiskeri (kun relevant for marine naturtyper og arter). Vurdering Drift af anlæg samt transport med tunge køretøjer til og fra råstofgraven vil forårsage emission af bl.a. CO 2. Den øgede trafik vurderes at være forholdsvis lille sammenlignet med den øvrige trafik på vejene omkring området, og de direkte transportveje til det foreslåede råstofgraveområde ved Svenstrup går ikke gennem Natura 2000-området. Emissionerne vurderes derfor ikke at kunne påvirke Natura 2000-områdets naturtyper eller arter. Råstofgravning medfører ikke anden udledning af miljøfremmede stoffer eller næringsstoffer til omgivelserne. Side 6 af 14
Da de direkte transportveje til det foreslåede råstofgraveområde ved Svenstrup ikke berører Natura 2000-området, og støj og støv, pga. afstanden, ikke vil nå Natura 2000-området, vurderes råstofgravningen, eller den afledte trafik heraf, ikke at give anledning til forstyrrelser af arter på udpegningsgrundlaget. Kilder, rigkær og andre grundvandsafhængige, terrestriske naturtyper samt søer og vandløb er helt afhængige af en høj grundvandsstand samt mængden og kvaliteten af det tilstrømmende grundvand. Indvinding af grundvand til fx drikkevand og vandingsformål kan reducere grundvandstrykket, som igen kan reducere mængden af udsivende grundvand til naturtyperne og en generel sænkning af vandstanden. Da råstofindvindingen udelukkende foretages over grundvandspejlet, og der ikke anvendes vådsorteringsanlæg ved indvindingen, vil der ikke kunne ske påvirkninger af de hydrologiske forhold i Natura 2000-området. Der er ikke kendskab til andre projekter eller planer, der i kumulation med råstofgravningen vil kunne påvirke Natura 2000-området. Råstofgravning inden for det foreslåede område ved Svenstrup vurderes således at kunne ske uden væsentlig påvirkning af Natura 2000-område nr. 169, jf. 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 408 af 1/5-07. Naturbeskyttelse Der er ikke registreret arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 inden for graveområdet, men området har været i ekstensivt drift i en lang årrække, så det er muligt, at der i praksis har udviklet sig 3-natur i området. Registreringen af 3 områder er vejledende for naturtyperne. Derfor er en nærmere undersøgelse i forbindelse med en evt. råstofansøgning nødvendig. Det er Næstved Kommune, der i forbindelse med sagsbehandlingen vurderer om områderne i praksis er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. En tilstandsændring af beskyttet natur kræver en dispensation fra kommunen. Det er regionen, der stiller vilkår for gravningen på baggrund af kommunens afgørelse efter naturbeskyttelsesloven. Den nordlige halvdel af det forslåede graveområde er med fredsskov. Fredskov er arealer, som altid skal drives efter skovlovens regler om god og flersidig skovdrift. Skovdrift er en meget langsigtet dyrkningsform. Med fredskovspligten følger en række regler, der tilsammen sikrer den langsigtede skovdyrkning, så skovene også bliver til gavn for efterfølgende generationer. Evt. råstoftilladelse vil forudsætte en dispensation fra Skovloven med krav om etablering af erstatningsskov. Det er Naturstyrelsen, der skal dispensere for en evt. fredskovspligt. Graveområdet er som en konsekvens heraf også omfattet af skovbyggelinje (naturbeskyttelseslovens 17). På arealer omfattet af skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse som for eksempel bygninger, skure, campingvogne og master. Driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervet, er ikke omfattet af forbuddet. Råstofgravning er som udgangspunkt heller ikke omfattet af forbuddet. Det er Næstved Kommune, der træffer afgørelse om dispensation fra skovbyggelinjen. Overfladevand og miljømål Nærmeste vandløb ligger 800 meter øst for graveområdet, og vandløbet vurderes ikke at kunne blive påvirket i forbindelse med råstofgravningen. Landskab Det ansøgte graveområde er omfattet af udpegningen bevaringsværdigt landskab og er beliggende inden for kystnærhedszonen. Formålet med disse udpegninger er at beskytte de landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske kvaliteter i landskabet. Råstofgravning er ikke et permanent teknisk anlæg, som vil forstyrre udsynet til landskabet efter endt udnyttelse. En eventuel negativ visuel påvirkning af landskabet i graveperioden vil afhænge af graveplanen. Side 7 af 14
Råstofgravning er en irreversibel proces - når først råstofferne er fjernet, er landskabet ændret for altid. Den endelige visuelle påvirkning af landskabet vil afhænge af efterbehandlingsplanen. Det er råstofmyndigheden, der stiller vilkår herom i forbindelse med en evt. råstofansøgning. Geologi Området er en del af det værdifulde geologiske område Kamebakkerne syd for Næstved. Området omkring Kamebakkerne er endvidere udpeget med specifik geologisk bevaringsværdi i kommuneplanen. Geologisk er der tale om, at morænesletten, sydvest for Mogenstrup i egnen mellem Myrup, Rettestrup og Lov, brydes af et antal isolerede sand- og grusbakker, såkaldte kamebakker, der rager 10-25 meter op over det omgivende, flade terræn, og som dannelsesmæssigt er beslægtede med Mogenstrup Ås. Bakkerne udgør et instruktivt og markant element i landskabet og det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbydes overgange og sammenhæng fremtræder intakte og klare i landskabet. Herunder vil det være værdifuldt med oprensede profiler i grusgrave. Ved gravning af sand i det foreslåede område vil en af de markante kamebakker, Skvalderbanke, blive direkte berørt. Sammen med planloven danner naturbeskyttelsesloven grundlag for at beskytte de naturvidenskabelige og undervisningsmæssige bevaringsværdier i det åbne land, herunder de geologiske værdier. Ligeledes stiller råstofloven krav om, at der skal tages hensyn til de geologiske værdier. Det er råstofmyndigheden, der stiller vilkår herom i forbindelse med en evt. råstofansøgning. Kulturarv Der er registreret ca. 180 m beskyttede sten- og jorddiger langs den vestlige afgrænsning af området. Sten- og jorddiger har en generel beskyttelse i museumsloven, hvor bestemmelsen i 29a betyder, at de ikke må ændres. Registreringen af digerne er i mange tilfælde vejledende, og en besigtigelse vil typisk være nødvendig i forbindelse med en råstofansøgning for at afgøre et diges status som bevaringsværdig. Er der tale om et bevaringsværdigt dige, vil en ændring af diget forudsætte en dispensation fra kommunen. Den sydvestlige del af det planlagte graveområde er udpeget som kulturhistorisk bevaringsværdigt. Det drejer sig om fjernvirkningen af Vejlø kirke der ses markant i landskabet fra denne del af området. Da råstofgravningen foregår under terræn vil udsynet til Vejlø Kirke ikke blive forhindret ved udlæg af det planlagte graveområde. Planforhold mm. Det foreslåede råstofområde ligger umiddelbart nord og nordvest for Svenstrup Landsby, der er udlagt som blandet bolig og erhvervsområde, og ca. 3.000 m 2 af graveområdet overlapper det planlagte område. Det påtænkte råstofområde vil få markant betydning for beboerne i området i den påtænkte 10-årige indvindingsperiode. De socioøkonomiske konsekvenser ved råstofindvindingen bør afklares, inden der evt. gives en indvindingstilladelse. Graveområdet er desuden omfattet af udpegning særligt værdifult landbrugsområde. I disse områder skal jordbrugserhvervene fremmes. Udvinding af kosand til anvendelse i sengebåsstalde vurderes at være i jordbrugserhvervets interesse og derfor ikke konflikt med udpegningen. Samlet vurdering Ved screeningen for miljøpåvirkninger som følge af eventuel råstofgravning i området ved Svenstrup er der kortlagt en række miljøparametre, som kan blive påvirket og derfor er vurderet nærmere i de foregående afsnit. På baggrund af dette vurderes råstofgravning ved Svenstrup at kunne give anledning til væsentlige gener i form af støv, støj og vibrationer for de nærliggende beboelsesejendomme i Svenstrup, og det bør undersøges nærmere, om de gældende grænseværdier for beboelsesområder kan overholdes, før der gives en evt. indvindingstilladelse. Side 8 af 14
I forbindelse med en konkret råstofansøgning skal trafiksikkerheden omkring landsbyerne behandles af vejmyndigheden, som i dette tilfælde er Næstved Kommune. Regionen har ikke hjemmel i råstofloven til at stille vilkår om trafik uden for råstofgravens areal. Det er således Næstved kommune, der tager stilling til, om de vil give tilladelse til en overkørsel, og om de vil stille særlige vilkår om adgangsvej, infrastruktur og trafikbelastning. Endvidere skal forhold vedrørende eventuel 3 beskyttet natur og beskyttede sten- og jorddiger i området undersøges nærmere for at klarlægge, om digerne er bevaringsværdige, og om de ekstensive landbrugsarealer er vokset ind i en 3-beskyttelse, således der evt. kan stilles vilkår og tages hensyn til disse ved en eventuel råstofgravning. Det skal afklares med Naturstyrelsen, hvorvidt fredsskovpligten på den nordlige del af området kan ophæves. I graveplanen skal der tages hensyn til de landskabelige og geologiske interesser området. Arealanvendelsen efter endt råstofgravning skal afklares i dialog mellem lodsejer, råstofindvinder, Region og Kommune, således at kommunal planlægning, landskabs og geologiske interesser samt naturinteresser tilgodeses i nødvendigt omfang. I forbindelse med miljøvurderingen er forholdet til arter omfattet af bilag IV i habitatbekendtgørelsen (408/2007) behandlet efter bekendtgørelsens 11. I visse tilfælde kan forholdet til arterne først vurderes endeligt i forbindelse med behandling af ansøgning om gravetilladelse. Forholdet til bilag IVarterne kan medføre, at der ikke (fuldt ud) kan meddeles gravetilladelse. Side 9 af 14
Screeningsskema til miljøvurdering af et råstofgraveområde Matr. nr. 3t Vejlø By, Vejlø Næstved Kommune Interesser (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant nærmere ikke nærmere Bemærkninger Overordnet statslig og kommunal planlægning By- og erhvervsformål, sommerhusområder og tekniske anlæg i kommuneplanen Området ligger i direkte tilknytning til blandede bolig og erhvervsområder, som udlagt i kommuneplanrammen. Overlap på ca. 3000 m 2. Planer iht. Miljømålsloven Der er ingen vandløb i tilknytning projektområdet. Statslige veje Der er ingen statslige veje eller arealreservationer til statslige veje i området. Jernbaner Området overlapper ikke med planlagte eller reserverede anlægsområder. Natur, biologisk mangfoldighed og naturområder Fauna Området består primært af ekstensive landbrugsarealer og arealer med fredsskov. Der kan forekomme en række arter, som findes i det åbne land og i småskove. Reduktion af landbrugsareal i området kan på sigt give et større naturindhold efter endt råstofgravning. Flora Området består primært af ekstensive landbrugsarealer og arealer med fredsskov. Der kan forekomme en række arter, som findes i det åbne land samt en flora tilknytte småskovene i området. Reduktion af landbrugsareal i området kan på sigt give et større naturindhold, efter endt råstofgravning. Side 10 af 14
Interesser (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant nærmere ikke nærmere Bemærkninger Bilag IV-arter Der er ikke registreret arter beskyttet efter habitatdirektivets Bilag IV i området. Tilstødende vandhuller er mulige ynglelokaliteter for Bilag IV beskyttede paddearter. Natura 2000 Ramsarområder EF-Fuglebeskyttelsesområder Habitatområder Naturbeskyttelse jf. naturbeskyttelseslovens 3 Området ligger ikke i Natura 2000- område. Nærmeste Natura 2000-område ligger 700 m sydøst for området. Det drejer sig om Natura 2000-område nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde, Natura 2000-område nr. 169 Habitatområde H148 Fuglebeskyttelsesområde F81. Det vurderes, at Natura 2000-området ikke vil blive påvirket af udlæg af Svenstrup som råstofgraveområde. Der er ikke registreret 3 beskyttet natur inden for selve området i området, men dele af området kan være vokset ind i en 3-beskyttelse, da arealet ikke er blevet intensivt dyrket i mere end 10 år. Området er ikke udpeget som økologisk forbindelse i kommuneplanen. Økologiske forbindelser i kommuneplanen Naturbeskyttelse i kommuneplanen Området er ikke udpeget som naturbeskyttelsesområde i kommuneplanen. Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen Området ligger uden for arealer med skovrejsning eller skovrejsning uønsket. Fredsskov Den nordlige halvdel af det foreslåede graveområde er fredsskovsareal. Beskyttelseslinjer jf. naturbeskyttelsesloven Strandbeskyttelseslinje Åbeskyttelseslinje Søbeskyttelseslinje Skovbyggelinje Fortidsmindebeskyttelseslinje Området ligger ikke inden for strand-, å- eller søbeskyttelseslinje eller fortidsmindebeskyttelseslinje. Området ligger inden for skovbyggelinjen. Side 11 af 14
Interesser (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant nærmere ikke nærmere Bemærkninger Kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv, landskab og geologi Kulturhistoriske værdier Fortidsminder Kulturarvsarealer Værdifuldt kulturmiljø Kulturhistorisk bevaringsværdi Der er ikke registreret fortidsminder i området eller kulturarvsarealer. Området er ikke udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Området ligger i tilknytning til områder med kulturhistorisk bevaringsværdi (fjernvirkning af kirke). Beskyttede sten- og jorddiger Der er registreret ca. 180 m beskyttede sten- og jorddiger langs afgrænsningen mod vest af området. Kirker og deres omgivelser Området ligger ikke inden for kirkebyggelinjer. Fredede eller bevaringsværdige bygninger Der er ikke registreret fredede eller bevaringsværdige bygninger i området. Fredning, herunder forslag Området ligger 600 m fra fredningen af Vejlø Kirke. Selve området er ikke omfattet af fredning eller fredningsforslag. Landskabelig værdi og større uforstyrrede landskaber Området er omfattet af udpegningerne bevaringsværdigt landskab. Kystnærhedszone (3 km) Området ligger inden for kystnærhedszonen. Geologiske interesseområder Området er omfattet af kommuneplanens udpegning som specifikt geologisk bevaringsværdigt og som værdifulde geologisk områder. Naturparker Området ligger ikke i en naturpark. Klima, jordbund og vand Beliggenhed i forhold til forsyningssituationen og transport Det foreslåede område ligger ikke i tilknytning til eksisterende råstofgraveområder, og til- og frakørselsvejene er problematiske. Jordforurening jf. jordforureningsloven Der findes ikke kortlagte arealer inden for området. Overfladevand, herunder påvirkning af vandløb og vådområder Der ligger ingen overfladevandslokaliteter inden for området. Side 12 af 14
Interesser (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Grundvand Drikkevandsinteresser Indvindingsoplande Drikkevandsboringer Ikke relevant nærmere ikke nærmere Bemærkninger Det foreslåede område ligger inden for et område med drikkevandsinteresser, men uden for indvindingsoplande. Lavbund og okker Der er ikke registreret lavbunds- eller okker klassificerede arealer i området. Befolkning, menneskers sundhed Støv, støj og luftforurening Drift af anlæg samt transport med tunge køretøjer kan give støv- og støjpåvirkninger for omgivelserne tæt på området. Der ligger mange ejendomme i umiddelbar nærhed af graveområdet. Vibrationer Der kan komme vibrationer fra drift af anlæg samt fra trafik med tunge køretøjer. Sikkerhed og risiko for ulykker Mere tung trafik vil give større risiko for ulykker, særlig i forbindelse med vejnet, der ikke er forberedt til tung trafik. Friluftsliv/rekreative interesser/grønne områder i planlægningen Hele den kystnære del af Næstved Kommune er udpeget som områder med fritidsinteresser. Størstedelen af området anvendes i dag til landbrug, og der er således ikke adgang til arealerne. Så længe der graves, vil området ikke kunne benyttes i rekreativ henseende. Socioøkonomiske effekter og materielle goder Påvirkning af sociale forhold Nuværende aktivitet, beskæftigelse og omsætning knyttet til arealets brug landbrug - vil ophøre og bliver erstattet af den aktivitet, der affødes af råstofindvinding. De socioøkonomiske konsekvenser for den tilstødende landsby (Svenstrup) bør undersøges nærmere (fald i huspriser). Side 13 af 14
Interesser (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant nærmere ikke nærmere Bemærkninger Påvirkning af erhvervsliv Nuværende aktivitet og omsætning knyttet til arealets brug landbrug - vil ophøre og bliver erstattet af den aktivitet, der affødes af råstofindvinding. Materielle goder Der ligger ingen bygninger i området. Jordbrugsinteresser Området er en del af et areal udpeget med særlige jordbrugsinteresser. Side 14 af 14