Skabelon til prøveformen Projektopgave

Relaterede dokumenter
Skabelon til prøveformen Portfolio

Skabelon til prøveformen Mundtlig prøve

Skabelon til prøveformen Skriftlig opgave med udgangspunkt i en case

Skabelon til prøveformen Multiple choice

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 rettet mod SSH og SSA

Prøvevejledning for grundforløbsprøven på Grundforløb 2 SSH og SSA. Online. Elev og censor. SOSU Esbjerg

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning til afsluttende prøve

Prøvevejledning for afsluttende prøve GF2 PA. Elev

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. på GF2 SSA. Elev

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøven i de nationale fagelementer Erhvervsøkonomi, Erhvervs- og finansjura og Makroøkonomi samt de lokale fagelementer Intern og ekstern analyse

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Hold A1608. Prøvevejledning til afsluttende prøve Trin 2 - Gældende for hold A1508, A1511, A1603, A1608, A1611

Prøvebeskrivelse. Grundfagsprøve i naturfag niveau E. GF2 SOSU hjælper og assistent

Prøvevejledning for afsluttende prøve. Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA. Elev

PRØVEVEJLEDNING. Psykologi Niveau C

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter

Prøvevejledning for uddannelsesspecifikt fag. Social- og sundhedsuddannelsen GF2 SSH og GF2 SSA. Elev

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

Prøvebeskrivelse Samfundsfag, niveau C

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Pa baggrund af eksaminationsgrundlaget vurderes elevens evne til at:

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport

Store skriftlige opgaver

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1.

Eksamensprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

Eksamensprojekt

Afsluttende prøve Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Prøven er en mundtlig gruppeeksamen.

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 3. semester

PRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C

PRØVEVEJLEDNING. Samfundsfag niveau C

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017

Grundfagsprøve i naturfag E-niveau. Grundforløb 2

Prøvevejledning for afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed

Læreplan Identitet og medborgerskab

Prøvevejledning til den afsluttende prøve

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Elev

Grundforløb 2 SOSU: Social- og sundhedshjælperuddannelse og Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Grundforløb 2 SOSU: Social- og sundhedshjælperuddannelse og Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2

Elevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

De 4 F er. At skrive en opgave Den samfundsfaglige taksonomi Fokus Færdigheder Faglighed Formidling

Vejledning og Vejleder

Prøvevejledning til afsluttende prøve

Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering

International økonomi A hhx, august 2017

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Samfundsfag B stx, juni 2010

Prøvebestemmelser Grundfagsprøver

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk

Vejledning i projektskrivelse ved faget Salgsteknik

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Afsætning A hhx, august 2017

Notat vedrørende prøveformer

Generelle indlæringsvanskeligheder

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester

Transkript:

Skabelon til prøveformen Projektopgave

Skabelon: Projektopgave Information og vejledning om prøveformen til udviklerne Projektopgave er en prøveform, hvor deltageren arbejder ud fra en relevant problemformulering inden for de handlingsorienterede AMU-mål og deltagerens praksisfelt. Deltageren kan enten udarbejde en problemformulering selv eller få en problemformulering udleveret. Projektopgaven kan udarbejdes i grupper eller individuelt. En projektopgave som prøveform i AMU-uddannelsen består af en skriftlig og en mundtlig del. Den skriftlige del skal understøtte udarbejdelse af fx problemformulering samt metode- og teorivalg og hjælpe med at fastholde processen frem mod at udarbejde fx analyse, konklusion og perspektivering mundtligt. Den mundtlige del udgør prøven, hvor deltageren fremlægger projektet. Prøveformen forudsætter, at undervisningsforløbet tilrettelægges, så deltageren kan arbejde med projektopgaven undervejs i undervisningen, og der gives mulighed for vejledning i udarbejdelsen af projektopgaven. Arbejdet med projektopgaven i undervisningen kan kombineres med andre undervisningsformer, som fx oplæg, gruppearbejde, diskussioner, mundtlige fremstillinger, rollespil, praktiske øvelser, it, studiebesøg. Den skriftlige del afleveres umiddelbart før afholdelse af den mundtlige prøve. Rammen for projektopgaven Der udarbejdes en ramme for projektopgaven, som udleveres til deltageren. Her fremgår det, hvad deltageren forventes at udarbejde skriftligt og aflevere til underviseren forud for den mundtlige prøve, fx indledning, problemformulering, metode- og teorivalg, litteraturliste/kildefortegnelse. Det fremgår også, hvad der forventes af deltageren til den mundtlige prøve, fx præsentation af problemformulering, analyse af og konklusion på problemformulering, perspektivering. Se eksempel på en sådan ramme til selve opgaven til deltageren på sidste side. Mundtlig prøve Den mundtlige prøve kan afholdes på uddannelsens sidste dag. Prøven kan gennemføres individuelt eller i grupper. For at gå til gruppeprøve skal deltagerne have forberedt sig sammen. En deltager kan vælge at gå til individuel prøve i en opgave, der er udarbejdet i en gruppe. Prøven varer pr. deltager ca. 15 minutter, inklusiv deltagerens fremlæggelse, dialog og tilbagemelding. Bedømmelsen skal være individuel og bedømmes bestået/ikke bestået. Prøveformens anvendelsesområder Prøveformen er særligt velegnet til uddannelser af længere varighed og med handlingsorienterede AMU-mål, hvori det taksonomiske niveau stiller krav om fx analyse, begrundelse, vurdering, refleksion, formidling, vejledning. Kravene til niveauet i projektopgaven styres af uddannelsens handlingsorienterede AMU-mål og uddannelsens varighed. Vælges prøveformen fx til et 5-dages forløb, kan problemformulering udleveres til deltageren. Vælges prøveformen fx til et 10-dages forløb, kan deltageren selv udarbejde problemformulering. Side 2 af 9

Projektopgavens styrke som prøveform kan være, at deltageren gennem uddannelsen øver sig i at arbejde undersøgende, problemløsende og innovativt i forhold til erfarede/oplevede problemstillinger fra praksis. Prøveformen kan være med til at understøtte deltagerens udvikling af faglig refleksion i den erhvervsfaglige udøvelse. Refleksionsopgave samtidig med prøveafholdelse Samtidig med prøveafholdelse i projektopgaverne kan de deltagere, der ikke er til prøve, arbejde med en refleksionsopgave, fx omhandlende fremtidig praksis Hvad tager jeg/vi med ud i praksis? Deltagerne kan selv beslutte, om de vil udarbejde refleksionsopgaven individuelt eller i grupper. Der kan også være mulighed for, at deltagerne overværer hinandens prøver. Eksempel på en refleksionsopgave Side 3 af 9

Faktaoplysninger 1. Prøveform Mundtlig prøve. Projektopgave. 2. Arbejdsmarkedsuddannelsens nr.: xxxxx 3. Arbejdsmarkedsuddannelsens titel: xx xx 4. Prøvesæt En projektopgave er styret af deltagerens problemformulering inden for uddannelsens handlingsorienterede AMU-mål. Der udarbejdes fem problemformuleringer inden for uddannelsens handlingsorienterede AMUmål, i tilfælde af at deltageren skal have problemformuleringen udleveret. Problemformuleringer udvikles til hvert beskæftigelsesområde, som AMU-uddannelsen retter sig imod. Versionsnummer: x.x Versionsdato: xx.xx.xxxx For at sikre, at alle deltagere får den information om prøven, som de har krav på, skal indholdet af nedenstående boks (=når udvikleren har beskrevet den konkrete prøve) umiddelbart kunne tages ud og herefter udleveres til deltageren. Dette er obligatorisk og tjener som en sikring af, at skolen har udleveret informationen. Beskrivelse af prøven, prøvens bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier Teksterne i kursiv er vejledningstekster til udviklerne Beskrivelse af prøven Prøveformen er en projektopgave. Prøven afholdes på uddannelsens sidste dag. Deltageren arbejder med projektopgaven i løbet af uddannelsen. Deltageren har materialer, udstyr eller hjælpemidler til rådighed, som deltageren har behov for. Deltageren udarbejder en skriftlig problemformulering med afsæt i egne erfaringer fra praksis og de handlingsorienterede AMU-mål. Deltageren kan få en problemformulering udleveret. Ud fra problemformuleringen beskriver deltageren fx metode- og teorivalg samt udarbejder en litteraturliste/kildefortegnelse. Umiddelbart før den mundtlige prøve afleverer deltageren skriftligt fx indledning, problemformulering, metode- og teorivalg, litteraturliste/kildefortegnelse til underviseren. Den mundtlige prøve kan afholdes på uddannelsens sidste dag. Prøven kan gennemføres individuelt eller i grupper. For at gå til gruppeprøve skal deltagerne have forberedt sig sammen. En deltager kan vælge at gå til individuel prøve i en opgave, der er udarbejdet i en gruppe. Prøven varer pr. deltager ca. 15 minutter, inklusiv deltagerens fremlæggelse, dialog og tilbagemelding. Bedømmelsen skal være individuel og bedømmes bestået/ikke bestået. Deltagere med læse-/skrivevanskeligheder kan søge om IT-rygsæk. Side 4 af 9

Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsesgrundlaget er deltagerens mundtlige præstation under prøven. Deltageren bedømmes på baggrund af de handlingsorienterede AMU-mål. Til den mundtlige prøve præsenterer deltageren fx problemformulering, analyse af og konklusion på problemformulering samt perspektivering. Prøven fortsætter som en dialog, der tager udgangspunkt i deltagerens mundtlige præsentation. Ved hjælp af spørgsmål er det underviserens opgave at sikre, at deltageren kan bedømmes i forhold til de handlingsorienterede AMU-mål. Bedømmelseskriterier Bedømmelsesgrundlaget og -kriterierne er retningsgivende for bedømmelsen af den mundtlige præstation ved prøven i projektopgave. Bedømmelseskriterierne skal støtte det nødvendige skøn, der sammenfattes i bedømmelsen. Med skønnet vejes præstationens styrker og mangler op i forhold til hinanden. Deltageren bedømmes på baggrund af de handlingsorienterede AMU-mål. Der skal udvikles bedømmelseskriterier med afsæt i målene for den pågældende uddannelse. Taksonomien i de handlingsorienterede AMU-mål er styrende for beskrivelsen af det beståede niveau. Der kan arbejdes videre med bedømmelseskriterierne ud fra følgende eksempel: Bestået Ikke bestået Problemstillinger i projektet Begrunde problemstillinger Problemstillinger er ikke begrundet Teori/faglig viden Anvende relevant teori/faglig viden Relevant teori/faglig viden er ikke anvendt Løsnings- og handlingsmuligheder i forhold til eget praksisfelt Forklare løsnings- og handlingsmuligheder i forhold til eget praksisfelt Løsnings- og handlingsmuligheder i forhold til eget praksisfelt er ikke forklaret Fagbegreber i forhold til problemstillinger Anvende relevante fagbegreber i forhold til problemstillinger Relevante fagbegreber i forhold til problemstillinger er ikke anvendt Det er underviserens samlede bedømmelse af den mundtlige præstation, der afgør, om bedømmelseskriterierne er opfyldt. Prøven bedømmes bestået eller ikke bestået. For at bestå skal deltageren vise den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af uddannelsens mål. Udvikler beskriver beståelseskriteriet nærmere i udviklingen af den konkrete prøve. Side 5 af 9

Rettevejledning til underviser Teksterne i kursiv er vejledningstekster til udviklerne 1. Prøveform Mundtlig prøve. Projektopgave. 2. Arbejdsmarkedsuddannelsens nr.: xxxxx 3. Arbejdsmarkedsuddannelsens titel: xx xx 4. Prøvesæt Prøvesæt nr.: A eller A/B/C/D/E En projektopgave er styret af deltagerens problemformulering inden for uddannelsens handlingsorienterede AMU-mål. Der udarbejdes fem problemformuleringer inden for uddannelsens handlingsorienterede AMUmål, i tilfælde af at deltageren skal have problemformuleringen udleveret. Problemformuleringer udvikles til hvert beskæftigelsesområde, som AMU-uddannelsen retter sig imod. Versionsnummer: x.x Versionsdato: xx.xx.xxxx Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsesgrundlaget er deltagerens mundtlige præstation under prøven. Deltageren bedømmes på baggrund af de handlingsorienterede AMU-mål. Til den mundtlige prøve præsenterer deltageren fx problemformulering, analyse af og konklusion på problemformulering samt perspektivering. Prøven fortsætter som en dialog, der tager udgangspunkt i deltagerens mundtlige præsentation. Ved hjælp af spørgsmål er det underviserens opgave at sikre, at deltageren kan bedømmes i forhold til de handlingsorienterede AMU-mål. Bedømmelseskriterier Indsæt/vedhæft evt. supplerende dokumenter, fx den rettede prøve eller et bedømmelsesskema Bedømmelsesgrundlaget og -kriterierne er retningsgivende for bedømmelsen af den mundtlige præstation ved prøven i projektopgave. Bedømmelseskriterierne skal støtte det nødvendige skøn, der sammenfattes i bedømmelsen. Med skønnet vejes præstationens styrker og mangler op i forhold til hinanden. Deltageren bedømmes på baggrund af de handlingsorienterede AMU-mål. Der skal udvikles bedømmelseskriterier med afsæt i målene for den pågældende uddannelse. Taksonomien i de handlingsorienterede AMU-mål er styrende for beskrivelsen af det beståede niveau. Side 6 af 9

Der kan arbejdes videre med bedømmelseskriterierne ud fra følgende eksempel: Bestået Ikke bestået Problemstillinger i projektet Begrunde problemstillinger Problemstillinger er ikke begrundet Teori/faglig viden Anvende relevant teori/faglig viden Relevant teori/faglig viden er ikke anvendt Løsnings- og handlingsmuligheder i forhold til eget praksisfelt Forklare løsnings- og handlingsmuligheder i forhold til eget praksisfelt Løsnings- og handlingsmuligheder i forhold til eget praksisfelt er ikke forklaret Fagbegreber i forhold til problemstillinger Anvende relevante fagbegreber i forhold til problemstillinger Relevante fagbegreber i forhold til problemstillinger er ikke anvendt Det er underviserens samlede bedømmelse af den mundtlige præstation, der afgør, om bedømmelseskriterierne er opfyldt. Prøven bedømmes bestået eller ikke bestået. For at bestå skal deltageren vise den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af uddannelsens mål. Udvikler beskriver beståelseskriteriet nærmere i udviklingen af den konkrete prøve. Side 7 af 9

Her følger selve prøven (=opgaven) til deltageren. Prøven Deltagerens navn: Holdnummer: Dato for gennemførelse af prøven: Projektopgave er en prøveform, hvor du arbejder ud fra en relevant problemformulering inden for de handlingsorienterede AMU-mål og dit praksisfelt. Du kan enten udarbejde en problemformulering selv eller få en problemformulering udleveret. Projektopgaven kan udarbejdes i grupper eller individuelt. En projektopgave består af en skriftlig og en mundtlig del. Den skriftlige del skal understøtte udarbejdelse af fx problemformulering samt metode- og teorivalg og hjælpe med at fastholde processen frem mod at udarbejde fx analyse, konklusion og perspektivering mundtligt. Den mundtlige del udgør prøven, hvor du fremlægger projektet. Du arbejder med projektopgaven undervejs i forløbet. Du har materialer, udstyr eller hjælpemidler til rådighed, som du har behov for. Oversigten på næste side viser rammen for projektopgaven og giver en kort beskrivelse af de forskellige dele i projektopgaven. Her er også et eksempel på, hvordan du kan udarbejde din problemformulering. I oversigten fremgår det endvidere, hvad du skriftligt udarbejder og afleverer til underviseren forud for den mundtlige prøve, fx indledning, problemformulering, metode- og teorivalg, litteraturliste/kildefortegnelse. Det fremgår også, hvad du præsenterer til den mundtlige prøve, fx problemformulering, analyse af og konklusion på problemformulering, perspektivering. Side 8 af 9

Eksempel på en beskrivelse af rammen for projektopgaven Indledning Afleveres skriftligt Problemformulering Afleveres skriftligt Metode- og teorivalg Afleveres skriftligt En begrundelse for valg af problemstillingen skriv fx hvorfor du gerne vil arbejde med problemstillingen, hvilken relevans problemstillingen har for praksis, refleksioner over dilemmaer og egne erfaringer med problemstillingen. Problemformuleringen udarbejdes med afsæt i indledningen og skal afgrænse din problemstilling. Du kan formulere din problemformulering som et handlingsorienteret spørgsmål. Et eksempel på en sådan problemformulering: Hvordan kan jeg som social- og sundhedsassistent støtte borgeren i at mestre sin hverdag ud fra en rehabiliterende tilgang? Hertil kan du udarbejde underspørgsmål/arbejdsspørgsmål. Du vælger og begrunder, hvordan du vil undersøge din problemformulering. Vil du anvende en metode, hvor du fx laver et interview, en spørgeskemaundersøgelse, udarbejder et eller flere praksiseksempler, søger viden i diverse materialer som artikler, film, litteratur, m.m. Du vælger og begrunder, hvilke teorier du vil anvende til at belyse problemformuleringen vælg teorier, der har sammenhæng til de handlingsorienterede AMU-mål. Analyse Konklusion Perspektivering Litteraturliste/kildefortegnelse Afleveres skriftligt Du anvender teori og faglig viden i din analyse af problemformuleringen og i dine forslag til handlemuligheder. I konklusionen svarer du på problemformuleringen. Konklusionen må ikke indeholde nye data, ny teori eller begreber, der ikke er præsenteret i opgaven. I perspektiveringen kan du fx præsentere andre vinkler på problemformuleringen og nye erfaringer fra praksis. Du kan præsentere nye spørgsmål, som det kan være relevant at undersøge. Du skriver, hvad du har anvendt i projektopgaven. Hvis det er en bog: Efternavn, årstal, titel, forlag, sidetal Hvis det er en internetadresse: Indsæt adressen og dato for besøg på web-adressen. Denne prøveskabelon er senest opdateret 22-11-2018 Side 9 af 9