Danske regler for gasmåling efter MID er trådt i kraft Måleinstrumentdirektiv (MID) trådte i kraft ultimo 2006 I Danmark: Bek 436 af 16.5.2006 + Bek 1037 af 17.10.2006 Vejledning: MDIR 03.01-01
Overgangsregler Målere der lovligt er taget i anvendelse efter gamle regler kan fortsat anvendes, når de vedligeholdes efter reglerne (kontrolsystem) Der kan fortsat sælges nye målere, som er godkendt efter de gamle regler, sålænge disse har en gyldig typegodkendelse (max til 2016) Jeg nævner ikke overgangsregler i det følgende for ikke at komplicere billedet
MID omfatter ikke alt MID omfatter målere til måling af gasmængde (volumen eller masse) Men ikke målere til måling af energimængden i gas MID omfatter måling af gasforbrug til husholdninger, erhverv og let industri Men ikke andre formål
Danske regler omfatter alt Danske regler omfatter målere til måling af gasmængde (volumen eller masse) målere til måling af energimængden i gas hvis man vælger at bruge sådanne måling af gasforbrug til husholdninger, erhverv og let industri måling af gasforbrug til andre forbrugere end ovenfor nævnte
Hvordan er det implementeret i danske regler? Nødvendigt at skelne mellem små målere eller rettere små forbrugere (husholdninger, erhverv og let industri) Og store målere eller rettere store forbrugere Fordi reglerne er forskellige
Hvad er og hvad er ikke husholdninger, erhverv og let industri Medlemslande definerer forskelligt Idéen bag MID er at skelne mellem (for)brugere, som har behov for beskyttelse og brugere, som ikke har behov for den beskyttelse, som reglerne giver. I Danmark er de forskellige brugergrupper beskrevet i vejledningen til bekendtgørelsen.
Husholdninger Privat ikke erhvervsmæssigt forbrug. Bemærk: En frisørsalon er erhverv selvom den er etableret i et privat hjem.
Erhverv og let industri Eksempler på brugere i denne gruppe: Gartnerier Korntørrerier Boligselskaber Mikrobryggerier Bemærk: Der er ikke nogen øvre grænse for målerstørrelse.
Andre /store forbrugere Denne gruppe er proceskunder, der bruger gas i forbindelse med fremstillingsprocessen Og/eller Har et samlet forbrug større end 100.000 normal-kubikmeter/år. Typisk forsynes disse forbrugere vha. en trykkompenserende måler. Eksempler: Kraft varmeproduktion Bryggerier Teglværker Bemærk: Alle forbrugerens målere falder i samme gruppe (altså også evt. små målere)
Små målere/forbrugere Før MID: Små målere ( G6) skulle Være typegodkendte og verificerede (volumenmålere, massemålere og energimålere) Netselskab skulle lave kontrol med i brug værende målere iht. godkendt kontrolsystem Nu: Målere til husholdninger, erhverv og let industri skal Opfylde MID (volumenmålere og massemålere) Være dansk typegodkendte og verificerede (energimålere) Netselskab skal lave kontrol med i brug værende målere
Ændring for små målere/forbrugere Hovedændringer for små målere/forbrugere er altså Ændring fra små målere til små forbrugere den kontrol, som skal føres med i brug værende målere
Specielt om kontrolsystemer for små målere Førden nye bekendtgørelse skulle små målere kontrolleres efter et godkendt kontrolsystem Nu skal målerne stadig kontrolleres, men kontrolsystemet skal ikke godkendes. Det skal leve op til visse minimumskrav. Mere flexibilitet for netselskaberne (fx i forbindelse med fjernaflæsning) (En vejledning er under udarbejdelse)
Store målere/forbrugere Før: Store målere (> G6): Netselskab skulle (løbende) kunne dokumentere målenøjagtighed bl.a. vha. akkrediteret kalibrering Bemærk: Dette gælder alle målinger, som indgår i afregningen fx også brændværdi Nu: Målere andre anvendelser end husholdninger, erhverv og let industri Netselskab skal (løbende) kunne dokumentere målenøjagtighed bl.a. vha. akkrediteret kalibrering Bemærk: Dette gælder alle målinger, som indgår i afregningen fx også brændværdi
Ændring for store målere/forbrugere Hovedændringen for store målere/forbrugere er altså Ændring fra store målere til store forbrugere
Problemer i MID? Ingen fælles definition af husholdninger, erhverv og let industri WELMEC har diskuteret emnet og forløbigt konkluderet, at det ikke er et problem, fordi: det giver ikke anledning til tekniske handelshindringer Og gasmålere af enhver størrelse kan overensstemmelseserklæres iht. MID
Problemer i MID? Same sign rule Annex MI-002, pkt. 2.1: Når fejlene mellem Q t og Q maks alle har samme fortegn, må de ikke være over 1% for klasse 1,5 og 0,5% for klasse 1,0 Forskellig ordlyd mellem engelsk og alle andre sprogudgaver spørgsmål: Hvilken er korrekt? Ud af MID? Generel bestemmelse for alle forbrugsmålere (alle målere)?
MID og software WELMEC Guide 7.2 Specielt om software identification: I identifikation af software skal vises på display. Undtagelse for forbrugsmålere: Kan vises på navneplade, hvis måleren har mekanisk tælleværk, og Hvis software ikke kan ændres eller hvis den kun kan ændres hvis man samtidig ændrer en hardware komponent
MID og fjernaflæsning MID siger klart at forbrugsmålere skal have den godkendte visning Direktiv om energieffektivitet siger at målere skal oplyse faktisk energiforbrug og forbrugstidspunkt Fakturering foretages hyppigt nok til at forbruger kan regulere eget forbrug
MID og måling af CO 2 forbrug MID har nøjagtighedsklasserne 1,5% og 1%. Brugstolerancerne bliver dermed 3% hhv. 2%. I visse tilfælde er der behov for større nøjagtighed i forbindelse med måling af CO 2 forbrug Løsning: Hyppigere rekalibrering til sikring af, at måler er tæt på førstegangstolerancer Bruge mere nøjagtige målere (fx har OIML R137 klasse 0,5%) NB ej MID
Harmoniserede standarder EN 1359:1998 /A1:2006 Bælggasmålere EN 12261:2002/A1:2006 Turbinehjulsgasmålere EN 12405:2005/A1:2006 Volumenkonverteringsudstyr EN 12480:2002/A1:2006 Rotationsgasmålere EN 14236:2007 Ultralydsgasmålere til husholdningsbrug
Normative OIML dokumenter OIML R137-1:2006 Gas meters
Fremtid Bliver MID ændret? Ja, sandsynligvis! Old approach direktiver ophæves Oversættelsesfejl rettes Same sign rule løses Fjernaflæsning løses
Fremtid Er MID løsningen i fremtiden? Nej! Endemålet må være måling af forbrug af gasenergimængde direkte hos den enkelte forbruger Fjernaflæst måler mulighed for 2 vejs kommunikation (fx så netselskab kan slukke for gasleverancen) Mulighed for tidsbestemt måling (fx så tarif kan varieres over døgnet)