BEK nr 365 af 26/04/2018 Udskriftsdato: 16. juni 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/06587 Senere ændringer til forskriften BEK nr 400 af 09/04/2019 Bekendtgørelse om industriteknikuddannelsen I medfør af 4, stk. 2, og 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018, og 4, stk. 1 og 2, og 7, stk. 3, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 3. juli 2017, som ændret ved lov nr. 142 af 28. februar 2018, og efter bestemmelse fra, samråd med og inddragelse af Metalindustriens Uddannelsesudvalg fastsættes efter bemyndigelse: Formål og opdeling 1. Erhvervsuddannelsen til industritekniker har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1) Planlægning og udførelse af spåntagende bearbejdningsoperationer på konventionelle og CNC-styrede bearbejdningsmaskiner. 2) Udarbejdelse af produktionstegninger og anden dokumentation ved anvendelse af CAD-anlæg. 3) Produktion på integrerede anlæg. 4) Anvendelse af CAD/CAM-systemer til konstruktion og fremstilling. 5) Planlægning og udførelse af opbygning, reparation og vedligeholdelse af komponenter, styringer, maskiner og anlæg. 6) Anvendelse af informationsteknologiske værktøjer til faglig viden søgning og kommunikation. 7) Produktudvikling, produktionsmodning og procesoptimering. 8) Produktions- og økonomistyring, projektledelse. Stk. 2. Eleven skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for det trin eller speciale, jf. stk. 3 og 4, som eleven har valgt. Stk. 3. Uddannelsen indeholder trin 1, industriassistent, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 4. Uddannelsen kan afsluttes med trin 1, jf. stk. 3, med specialet, industritekniker-maskin, trin 2, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring eller med specialet industritekniker-produktion (trin 3), niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 5. Uddannelsen udbydes med talentspor i trin 1 og 2. Stk. 6. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb. Uddannelsen tilrettelagt som eux-forløb er ikke trindelt og omfatter uddannelsen til og med trin 2, industritekniker-maskin, med tilhørende kompetencemål. Varighed 2. Uddannelsen varer fra 2 år og 6 måneder til 6 år, inklusive grundforløbet. Stk. 2. For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer uddannelsens trin 1, industriassistent, 1 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 15 uger fordelt på mindst to skoleperioder. Uddannelsens trin 2 varer yderligere 2 år, hvoraf skoleundervis 1
ningen udgør 20 uger fordelt på mindst to skoleperioder. Uddannelsens trin 3 varer yderligere 1 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 15 uger fordelt på mindst to skoleperioder. Stk. 3. For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv-forløb), varer uddannelsens trin 1, industriassistent, 1 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 13 uger. Uddannelsens trin 2, industritekniker-maskin, varer yderligere 1 år og 11 måneder, hvoraf skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 18,5 uger. Uddannelsens trin 3, industritekniker produktion, varer yderligere 1 år og 5 måneder, hvoraf skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 13 uger. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst to skoleperioder for euv-forløb efter 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 varer uddannelsens hovedforløb for elever i eux-forløb 4 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 67,6 uger fordelt på fire skoleperioder for industritekniker-maskin. Alle skole- og praktikperioder, der ikke er afsluttende, skal have et omfang af ca. et halvt års varighed. Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven opfylde betingelserne i stk. 2-6. Stk. 2. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 1) Metode, fremstilling og produktionsplanlægning af maskin- og værktøjsdele, samt indhentning af vejledninger på internettet, om produktion af maskindele, sprøjtestøbeværktøjer samt stanseværktøjers funktion og opbygning. 2) Gældende normer og standarder for afbildning og tegningers grundlæggende DS/EN ISO symbol betydning. 3) Overensstemmelse med produktionsgrundlaget ved målsætning, tolerancer og overfladebeskaffenhed ved spåntagende bearbejdning samt fremstilling af enkle maskin- og værktøjsdele. 4) Materialetyper herunder plast og komposit. 5) Forberedelse af fremstilling samt produktion af maskin- og værktøjsdele på CNC maskine, herunder brug af CNC-tekniske beregninger ved programmering af emnekonturer, samt korrekt valg af skæredata ved spåntagende bearbejdning. 6) Kvalitets- og produktionsoptimering ved fremstilling af enkle maskin- og værktøjskomponenter, på bagrund af givent produktionsgrundlag. 7) Sikkerheds- og miljømæssige regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet samt udføre arbejdsopgaver ergonomisk korrekt. Stk. 3. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 1) Anvendelse af it til faglig informationssøgning og kommunikation. 2) Samarbejde med andre om videns søgning i forhold til planlægning, konstruktion og udførelse af enkle opgaver med henblik på kvalitets og produktionsoptimering. 3) Forklaring af geometriske karakteristika for komponenter udført på 2D arbejdstegninger. 4) Udarbejdelse af operationsbeskrivelser, produktionsplaner, materialelister og anden dokumentation for de fremstillede maskin- og værktøjsdele ved hjælp af IT. 5) Aflæsning og vurdering af enkle 2D, 3D og isometriske arbejdstegninger. 6) Fremstilling af emnetegninger udarbejdet i 2D, 3D og isometriske, efter gældende GPS- og tolerancenormer, ved hjælp af CAD programmer. 7) Udførelse af beregning af geometrikoordinater og skæringspunkter for skrub og slet bearbejdning af korrekt emnekontur ved CNC programmering. 8) Kontrol af måleværktøjer samt opmåling og kvalitetsvurdering af fremstillingsopgaver ved anvendelse af skydelære og mikrometermåleværktøj. 9) Opretning og justering af pinoldok, vertikalhoved samt plan. 2
10) Fremstillingsopgaver ved anvendelse af dreje-, fræse-, slibe- og boreoperationer på konventionelle maskiner, og arbejde med ISO programmering af CNC-styrede maskiner, herunder valg af korrekte data for spåntagende bearbejdning i stål, metaller samt plast. 11) Udførelse af rengørings-, smørings- og vedligeholdelsesopgaver på maskiner. 12) Sikkerheds- og miljømæssige regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet samt udføre arbejdsopgaver ergonomisk korrekt. Stk. 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 1) Udføre arbejdstegninger, materialelister og anden dokumentation ved hjælp af CAD-anlæg i overensstemmelse med gældende normer og standarder for afbildning, tolerancer og målsætning samt isometrisk tegning. 2) Opsøge bearbejdningsteknisk faglitteratur, herunder internetbaserede publikationer, med henblik på fastlæggelse af skæredata og overfladebeskaffenhed. Derudover elementær viden om sprøjtestøbe- og stanseværktøjers funktion og opbygning, samt værkstedstekniske beregninger og geometriberegning ved ISO CNC programmering. 3) Planlægge et samarbejde med andre om videns søgning i relation til planlægning, konstruktion og udførelse af fremstillingsopgaver. 4) Planlægge og udføre justering og vedligeholdelse af bearbejdnings- og måleværktøjer. 5) Planlægge og udføre enkle opretnings-, justerings- og vedligeholdelsesopgaver på maskiner. 6) Planlægge og udføre produktion af enkle maskin- og værktøjsdele ved hjælp af dreje-, fræse-, slibeog boreoperationer på konventionelle maskiner, og arbejde med ISO programmering af CNC-styrede maskiner, der minimum afprøves ved simulering. Desuden anvende skydelære og mikrometermåleværktøj, til at afgøre, om mål, form- og dimensionstolerancer er i overensstemmelse med det givne produktionsgrundlag. 7) Udføre en omkostningsmæssig for- og efterkalkulation for de fremstillede maskin- og værktøjsdele. 8) Arbejde sikkerheds- og miljømæssigt korrekt samt referere kendskab til forhold, der har indflydelse på arbejdsrelevant ergonomi. Stk. 5. Eleven skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakter: 1) Fysik på F-niveau, bestået. 2) Dansk på E-niveau, bestået. 3) Engelsk på E-niveau, bestået. 4) Matematik på D-niveau, bestået. Stk. 6. Eleven skal have opnået følgende certifikater eller lignende: 1) Kompetencer svarende til Førstehjælp på erhvervsuddannelserne efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. august 2016. 2) Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014. Stk. 7. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i eux-hovedforløbet skal eleven ud over kravene i stk. 2-6 have gennemført følgende grundfag: 1) Dansk på C-niveau. 2) Engelsk på C-niveau. 3) Samfundsfag på C-niveau. 4) Matematik på C-niveau. 5) Fysik på C-niveau. 6) Teknologi på C-niveau. Stk. 8. For elever, der opnår de i stk. 7 nævnte kompetencer i et grundforløb, skal fagene nævnt i bestemmelsens nr. 1-3 være gennemført i grundforløbets 1. del med varigheder på henholdsvis 2,5 uger, 3 uger og 2,5 uger, og fagene nævnt i nr. 4-6 være gennemført i grundforløbets 2. del med varigheder på henholdsvis 4 uger, 2 uger og 2 uger. 3
Stk. 9. Er der i stk. 5, fastsat karakterkrav for et eller flere fag, gælder disse krav tilsvarende for euxelever på det niveau af grundfaget, som eleven skal have for at kunne påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. stk. 7, uanset en eventuel forskel mellem de pågældende niveauer. Kompetencer m.v. i hovedforløbet 4. Hovedforløbet har følgende kompetencemål: 1) Eleven kan indgå i projektorganiserede arbejdsgrupper og i andre former for samarbejde med kollegaer. 2) Eleven kan kommunikere fagligt på alle niveauer i virksomheden. 3) Eleven kan instruere andre inden for eget fagområde. 4) Eleven kan arbejde kvalitetsbevidst og udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystemer. 5) Eleven kan udvise innovative kompetencer ved arbejdet med konstruktion, metodevalg og produktion inden for uddannelsens jobområder. 6) Eleven kan arbejde miljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder, herunder at agere i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling. 7) Eleven kan udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på virksomhedens arbejdsprocesser. 8) Eleven kan udvise kendskab til etablering og drift af egen virksomhed. 9) Eleven kan planlægge og udføre fremstilling af emner på konventionelle spåntagende bearbejdningsmaskiner. 10) Eleven kan planlægge, programmere og udføre produktion af emner på CNC-styrede bearbejdningsmaskiner. 11) Eleven kan fremstille arbejdstegninger og anden produktionsdokumentation ved hjælp af CAD-anlæg. 12) Eleven kan udføre opbygning, programmering, fejlfinding og reparation af enkle styringstekniske systemer. 13) Eleven kan udføre mål- og kvalitetskontrol i overensstemmelse med gældende standarder og kundekrav. 14) Eleven kan koble relevant teori til tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af konkrete arbejdsopgaver fra praktikken. 15) Eleven kan udarbejde og indkøre programmer til fremstilling af komplekse emner på CNC bearbejdningsmaskiner. 16) Eleven kan anvende CAM/CAM-anlæg til udførelse af arbejdstegninger og udlægning af værktøjsbaner til komplekse bearbejdningsprocesser. 17) Eleven kan foretage korrekt valg af værktøj og bearbejdningsdata i forbindelse med udførelse af komplekse fremstillingsopgaver. 18) Eleven kan udføre maskinopretning og montage af maskinkomponenter, herunder at foretage korrekt valg af transmissionstyper. 19) Eleven kan udføre kontrolopmåling og dokumentation i forbindelse med gennemførte fremstillingsopgaver. 20) Eleven kan planlægge, programmere, optimere og gennemføre komplekse konstruktions- og fremstillingsopgaver ved anvendelse af CNC- og CAD/CAM systemer. 21) Eleven kan planlægge og udføre opbygning, styringsmontage, indkøring, fejlfinding og reparation af maskiner og anlæg. 22) Eleven kan designe og fremstille prototyper ud fra givne specifikationer, herunder at foretage produktmodning og produktionsoptimering. 23) Eleven kan forestå styring af industritekniske produktions- og udviklingsprojekter, herunder at udarbejde metodekvalitets- og økonomistyring. 24) Eleven kan designe, opbygge og idriftsætte automatiske produktionsenheder. 4
25) Eleven kan udarbejde procedurer for kvalitetskontrol og vedligeholdelse samt gennemføre disse i daglig drift. 26) Eleven kan udføre industritekniske produktudviklings- og produktionsmodningsopgaver. Stk. 2. Kompetencemålene nr. 1-14, jf. stk. 1, gælder for alle elever i hovedforløbet. Stk. 3. Kompetencemålene nr. 15-19, jf. stk. 1, gælder for trin 2. Kompetencemålene nr. 20-26, jf. stk. 1, gælder for trin 3. Stk. 4. I eux-forløb skal følgende fag m.v. gennemføres ud over de i stk. 2 og 3 fastsatte mål: 1) Dansk på A-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 155 timer svarende til 6,2 uger. 2) Engelsk på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 120 timer svarende til 4,8 uger. 3) Matematik på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 125 timer svarende til 5 uger. 4) Fysik på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 90 timer svarende til 3,6 uger. 5) Kemi på C-niveau fra hf-enkeltfag eller bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne (grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen), dog med undervisningstiden 60 timer svarende til 2,4 uger. 6) Teknikfag på A-niveau Udvikling og produktion, fra uddannelsen til teknisk studentereksamen med undervisningstiden 175 timer svarende til 7 uger. 7) Erhvervsområdeprojekt, jf. læreplanen om erhvervsområdet udviklet til brug for tekniske eux-forløb, med undervisningstiden 10 timer og fordybelsestiden 30 timer svarende til 1,6 uger. Projektet skal tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve. 8) Valgfag i form af et løft af niveau i et fag (uddannelsestid 100 timer svarende til 4 uger). Stk. 5. Skolen skal som minimum udbyde matematik på A-niveau som valgfag. Stk. 6. Fordybelsestiden fordeles af skolen med passende inddragelse af de principper for fordeling af fordybelsestid, som fremgår af reglerne om de gymnasiale uddannelser. Dele af fordybelsestiden kan afvikles i forbindelse med fag i grundforløbet. Stk. 7. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Godskrivning 5. Kriterier for skolens vurdering af, om der er grundlag for obligatorisk godskrivning på baggrund af elevens erhvervserfaring og tidligere uddannelse, er fastsat i bilag 1. Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Afsluttende prøve 6. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen til trin 1, afholder skolen en afsluttende prøve, der består af et praktisk orienteret projekt. Stk. 2. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter med det pågældende trin. Den afsluttende prøve må tidligst afholdes tre måneder før uddannelsens afslutning. Stk. 3. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsen til henholdsvis trin 2 og 3 afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Stk. 4. For trin 2 består prøven dels af en projektorienteret prøve, hvorunder eleven kan indgå i en projektgruppe på op til fire eksaminander, og dels af to individuelle fremstillingsopgaver, henholdsvis en dreje- og en fræseopgave. Skuemestrene deltager kun i bedømmelsen af prøven. Prøven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Prøven løses inden for en varighed af 81,4 klokketimer. 5
Stk. 5. For elever på trin 2 bedømmes den projektorienterede prøve ud fra en faglig helheldsvurdering af projektet, projektrapporten samt elevens mundtlige redegørelse for fremstillingsforløbet. De individuelle fremstillingsopgaver omfatter dels de individuelle dreje- og fræseopgaver og desuden alle de produkter, som eleven har bidraget med til projektopgaven. Med produkter menes foruden de fremstillede maskindele, alle konstruktionsskitser, tegninger, opstillerkort, operationskort, programmer, værktøjs- og magasinlister, skæredatakort, målekort samt eventuelle hjælpeværktøjer, der har indgået i projektarbejdet. De individuelle fremstillingsopgaver bedømmes ud fra målfasthed, funktionalitet og kvaliteten af de fremstillede dele. Stk. 6. Ved beregning af karakteren for elever på trin 2 vægter den projektorienterede prøve med 25 pct. og den individuelle fremstillingsopgave med 75 pct. Stk. 7. For trin 3 består prøven af en individuel projektopgave. Skuemestrene deltager kun i bedømmelsen af prøven. Opgaven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Opgaven løses inden for en varighed af 74 klokketimer. Stk. 8. For elever på trin 3 bedømmes den projektorienterede prøve ud fra projektdokumentationen i form af en projektrapport og elevens mundtlige redegørelse for projektet og dets forløb. Stk. 9. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle fag. Eleven skal tillige have bestået hvert af de uddannelsesspecifikke fag. Stk. 10. Ved uddannelsens afslutning med trin 1 udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven, og ved afslutning med trin 2 og 3 udsteder det faglige udvalg et svendebrev til eleven. Stk. 11. For arbejdsmarkedsuddannelser, der gennemføres som valgfri specialefag eller erhvervsrettet påbygning anvendes bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. 7. Afsluttende standpunktskarakterer og prøver i fag på gymnasialt niveau indgår i eux-bevis efter reglerne herom i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindeles med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2018. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 442 af 4. maj 2017 om industriteknikuddannelsen ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse for elever, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen efter denne bekendtgørelse. Stk. 3. Følgende elever, som nævnt i stk. 2, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse: 1) Elever, der skal gennemføre uddannelsen uden eux-forløb som erhvervsuddannelse for unge eller erhvervsuddannelse for voksne efter 66 y, stk. 1, nr. 3, i lov om erhvervsuddannelser. 2) Elever, der skal gennemføre uddannelsen uden eux-forløb som erhvervsuddannelse for voksne efter 66 y, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser, som har påbegyndt uddannelsen i perioden 1. januar 31. juli 2018. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, den 26. april 2018 Konstitueret direktør Martin Larsen / Gert Nielsen 6
Kriterier for godskrivning Bilag 1 1. Kriterier for vurdering af om eleven har 2 års relevant erhvervserfaring, jf. 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser For at opfylde kriteriet om 2 års relevant erhvervserfaring*) skal eleven inden for de sidste 5 år have været beskæftiget med planlægning og udførelse af industritekniske fremstillingsopgaver og have erfaring hermed, som specificeret herunder: Tegningslæsning og produktionsgrundlag Erfaring med at udarbejde arbejdstegninger, styklister, materialelister og anden dokumentation ved hjælp af CAD - anlæg i overensstemmelse med gældende normer og standarder for afbildning, tolerancer og målsætning. Ligeledes være fortrolig med produktionstegninger og at kunne fremstille korrekte operationsbeskrivelser indeholdende de valgte spåntagende værktøjer med tilhørende skæredata. Konventionel Spåntagende bearbejdning (Drejning og Fræsning) Arbejde selvstændigt og under hensyn til egen og andres sikkerhed, planlægge, opstille og udføre spåntagende bearbejdning på konventionelle drejebænke og fræsemaskiner (Drejning). Udføre langs-, plan- og konusdrejning samt udboring, stikning, gevindskæring, boring og rivning. Udføre de til drejeopgaverne nødvendige matematiske beregninger. (Fræsning). Udføre plan-, spor-, delings- og faconfræsning samt udføre de til fræseopgaverne nødvendige matematiske beregninger. CNC Bearbejdning - programmering Udføre programmering og indlæsning af programmer til enkle bearbejdningsopgaver på datastyrede værktøjsmaskiner og desuden være fortrolig med anvendelse af faste bearbejdningscykler til programfremstilling og i øvrigt beregne talpars koordinater ved hjælp af trigonometriske funktioner. CNC Bearbejdning - maskinbetjening Betjene, opstille, programmere og indkøre emner til produktion på CNC styrede værktøjsmaskiner samt optimere et CNC-program til produktion. Måleteknik, kvalitet og dokumentation Udvise generel kvalitetsbevidsthed ved udførelse af fremstillingsopgaver og herunder, ved anvendelse af skydelære og mikrometermåleværktøj, foretage mål - og anden kvalitetskontrol i forhold til givne standarder og toleranceangivelser, herunder også udføre dokumentations arbejde i måle- og kvalitets rapportering. Reparation og maskinbygning Planlægge og udføre opbygning, reparation og vedligeholdelse af komponenter, styringer, maskiner og anlæg. Styring af industritekniske produktions- og udviklingsprojekter Ud fra produktions- kvalitets- sikkerhedsmæssige og økonomiske parametre selvstændigt foretage opfølgning og løbende optimering af igangværende produktionsprocesser Ud fra givne specifikationer udvikle og fremstille prototyper og efterfølgende selvstændigt foretage modning af disse til produktion. Produktionsoptimering Med udgangspunkt i konkrete driftstekniske og -økonomiske styringsmål medvirke til at optimere virksomhedens produktionsprocesser samt udarbejde teknisk og økonomisk grundlag for gennemførelse af rationaliseringer i produktionsfunktionerne. *) Note: 7
Elever, der er fyldt 25 år når uddannelsen påbegyndes, og som har mindst 2 års relevant erhvervserfaring skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktikuddannelse, men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet med sigte på at opnå certifikater, som er en forudsætning for overgang til uddannelsens hovedforløb, jf. lovens 66 y, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af 3, stk. 6, hvilke certifikater og lignende eleven skal have opnået. 2. Erhvervserfaring der giver grundlag for godskrivning for alle voksne elever Relevant erhvervserfaring Varighed Afkortning af euv (skoleuger) Udarbejde arbejdstegninger og anvende produktionsdokumentation i forbindelse med metalindustriel fremstilling. 6 måneder 4 2 Udføre konventionel spåntagende bearbejdning, hhv. 6 måneder 4 2 drejning og fræsning Udføre programmering til CNC Bearbejdning 3 måneder 2 1½ Opstilling og indkøring af produktion på CNC maskiner 18 måneder 12 6 Udføre kvalitetskontrol af fremstillede emner, herunder 6 måneder 4 2 anvendelse af gængs metrologi (måleteknik) og udarbejdelse af dokumentation. Udføre reparation af industrielle maskinanlæg 3 måneder 2 1½ Erfaringen skal være opnået inden for de seneste fem år. 3. Uddannelse der giver grundlag for godskrivning for alle voksne elever Afkortning af euv (praktik måneder) Titel Uddannelse Uddannelseskode Afkortning af euv (skoleuger) Eud Værktøjsmager CØSA 1160 14 12 Eud Finmekaniker CØSA 1170 10 12 Eud Automatiktekniker CØSA 1220 10 12 Uddannelsen skal være afsluttet inden for de seneste ti år. AMU CNC fræsning, programmering og opstilling, 47415 0,4-2-sidet AMU CNC fræsning, opspænding og flersidet 47416 0,4 - bearbejdning AMU CNC fræsning, 4-akset bearbejdning/ 47417 0,4 - programmering AMU CNC fræsning, 5-akset bearbejdning/ programmering 47418 0,6 - AMU CNC bearbejdning, avanceret optimering47410 0,4 - Afkortning af euv (praktik måneder) 8
AMU CNC bearbejdning, avanceret optimering47419 0,4 - AMU CNC programmering med variabler 47420 0,4 - AMU GPS målsætning 47426 0,2 - AMU GPS målsætning i CAD 47428 0,2 - AMU Emnetegning i CAD, assembly med mere 47429 0,4 - end 4 parter AMU Emnetegning i CAD, designoptimering 47430 0,4 - AMU Måleteknisk kontroldokumentation i metalindustrien 47433 0,2 - AMU Vurdering af geometri måleresultat, metalindustri 47434 0,2 - AMU Mekanisk måleudstyr, kalibrering og 47435 0,2 - måleusikkerhed AMU Programmering af 3D-koordinat målemaskine 47437 0,4 - AMU GPS opmåling på 3D-koordinat målemaskine 47438 0,4 - AMU Optimering af 3D-måleprogrammer 47439 0,4 - AMU CAM drejning med C-akse 47441 0,4 - AMU CAM fræsning (2D) på CAD-filer 47444 0,4 - AMU CAM fræsning (3D) 47445 0,4 - AMU CAM fræsning med dobbeltkrumme 47446 0,4 - overflader AMU CAM fræsning, flerakset bearbejdning 47447 0,4 - AMU CNC drejning, programmering med cyklus/dialog 47452 0,4 - AMU CNC drejning, programmering og opstilling, 47453 0,4-2-sidet AMU CNC drejning med C-akse (2-sidet) 47454 0,4 - AMU CNC drejning med C-akse, avanceret (2-47455 0,4 - sidet) AMU Antikollision på CNC drejebænk 47688 0,2 - Kurset skal være afsluttet inden for de seneste fem år. 9