h u sfo r bi nr. 7 juli 2010 14. årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort rodløse unge svigtes Smidt på gaden gæld til staten Løsladte presses til ny kriminalitet kommunalt byggestop Ingen skæve boliger til hjemløse
h u sfo r bi KONTAKT tlf. 8993 7474 REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jens Høvsgaard jens@husforbi.dk REDAKTIONSSEKRETÆR Simon Ankjærgaard simon@husforbi.dk SKRIBENTER og FOTOGRAFER på dette nummer Trine Kit Jensen Lisbeth Rindholdt Maj Bjerring Sørensen Lasse Telling Birgitte Höegh Carsten Jensen Joachim Rode (foto) Flemming Schiller (foto) Kasper Jensen (foto) Holger Erik Henriksen(foto) FORSIDEFOTO Joachim Rode KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT salomet grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf. 2990 2424 redaktion@husforbi.dk SALGSAFDELING Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128 jimmy@husforbi.dk Rikke Kratholm, tlf. 2932 9084 rikke@husforbi.dk SÆLGERKONTAKT tlf. 5133 8128/2932 9084 UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf. 2990 2424, www.husforbi.dk DEBATINDLÆG debat@husforbi.dk DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf. 2932 9084/5133 8128 (se listen af distributører på www.husforbi.dk). ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 340 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 540 kroner Henvendelser om abonnement på tlf. 7026 7006 eller karina@notat.dk BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541)60028842. Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Medieselskabet Nordvestsjælland OPLAG 65.000 LÆSERTAL 383.000 (4. kvartal 2009 og 1. kvartal 2010) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL SÆLGERE Cirka 500 ISSN 1397-3282 Næste nummer udkommer den 1. august 2010. OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. leder Små og store forbrydelser Tag i fængsel, og selvom du passerer start, indkasserer du ikke 200 kroner. Det er konsekvensen, når man er så uheldig at havne på det kriminelle felt på Matadorpladen. Men måske er det på tide for producenterne bag det hæderkronede brætspil at ændre reglerne, så de svarer til den nuværende tilstand i det danske retssystem. På det nye kort i bunken skal der stå: Du har snydt i skat og gemt en kæmpeformue væk i et behageligt skattely, men da du frygter, at det danske skattevæsen har været så smart at have købt stjålne oplysninger om bortgemte skatteunddragelser fra en tidligere bankmand i Schweiz, har du selv ringet til Skat og fortalt om pengene. Derfor slipper du for fængsel. Lyder det som noget helt ude i hampen? Det er det ikke. Det er den rene og skære virkelighed. I maj måned besluttede et enigt folketing med undtagelse af socialdemokraterne at gøre 2011 til fængselsfrit år for skattesvindlere, hvis de selv angiver deres forbrydelse og betaler den manglende skat. Så let slipper andre kriminelle ikke. Selvom en indbrudstyv eller en bankrøver erklærer sig skyldig foran dommeren, så undgår han ikke en tur i brummen, og selvom vi i princippet hævder, at når han har afsonet sin straf, så er hans gæld til samfundet betalt, så er det ikke sådan, det forholder sig i virkelighedens Mange ender i ny kriminalitet, noget der kunne være undgået, hvis de havde fået en fair mulighed for en ny start. brætspil. Når fængselsopholdet er overstået venter et nyt i systemets gældsfængsel. I modsætning til i mange andre lande, hvor der enten bevilges fri proces medmindre man er meget rig, eller gives en rabat, så skal den dømte i Danmark selv betale alle omkostninger i forbindelse med retssagen. Da der hovedsageligt er tale om advokatomkostninger, og da disse nemt kan løbe op imellem 10.000-20.000 kroner per dag i retten, kan det blive til rigtig mange penge. 300.000-400.000 kroner i omkostninger er ikke unormalt, og for en nyløsladt er vellønnede job ikke noget, der hænger på træerne. Derfor ender mange i ny kriminalitet, noget der kunne være undgået, hvis de havde fået en fair mulighed for en ny start. Men i regeringen, hvis skatteminister pressede på for at få indført frit lejde for skattesnyderne, er der ingen planer om hverken at indføre fri proces eller se på de høje advokatomkostninger. Der er ingen planer om lempelser på det område. De kriminelle må forstå, at de skal stå til ansvar for det, de har gjort, og betale prisen, herunder sagsomkostningerne', siger regeringspartiet Det Konservative Folkepartis retsordfører i dette nummer af Hus Forbi og bekræfter dermed, at der både er forskel på folk og på samfundets syn på forbrydere. Hav en rigtig god sommer med eller uden matadorspil. Jens Høvsgaard, ansvarshavende redaktør Vi støtter Hus Forbi v/annemette Lyngh Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster 5.000 kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til redaktion@husforbi.dk 2 HUS FORBI nr. 7 juli 2010 14. årgang
indhold 4 Dømte i straffesager skal selv betale sagsomkostningerne. Det betyder, at mange løslades med en kæmpe gæld til det offentlige. Det låser dem fast i en håbløs økonomisk situation og øger risikoen for ny kriminalitet. 10 Der har ikke været et eneste bo- og værested udelukkende for unge hjemløse siden Gaderummet blev rømmet af politiet i 2008. Og det selvom to organisationer har modtaget millionbeløb fra staten til etablering af et nyt sted. Konsekvensen er, at en gruppe på cirka 50 unge lever på gaden eller sover på sofaer hos venner og bekendte. 18 26 Københavns Kommune har ikke bygget en eneste skæv bolig i flere år. Forklaring: Det har været for dyrt at sætte spaden i jorden. Et groft svigt, lyder kritikken. En gruppe tidligere hjemløse alkoholikere har slået sig ned i Skurbyen i Aalborg. Her kan de leve, ryge og drikke i fred hvis bare de opfører sig nogenlunde ordentligt. 16 17 22 23 5 skarpe Han er alle vegne Jens Galschiøt med sin sociale og humanistiske kunst men hvor humanistisk er han egentlig? noter Socialministeren vil ikke komme lukningstruede projekter for socialt udsatte til undsætning. så er det sagt Carsten Jensen stiller skarpt på dét at få stillet en dødsdom af lægen. læserne skriver et billede fra gaden foto Holger Erik Henriksen På landevejen: Med oppakningen fuld af Hus Forbis julinummer er skærsliberen René Johansen, også kaldet Vandbæreren, på vej rundt i det danske sommerland. Følg hans færden på Hus Forbis officielle Facebookside. 32 føljeton fra gaden Læs nyeste afsnit i føljetonen om Allan, der er 35 år, hjemløs og Hus Forbi-sælger. HUS FORBI nr. 7 juli 2010 14. årgang 3
Først frihedsstraf så i dyb gæld Dømte i straffesager skal selv betale sagsomkostninger. Det betyder, at mange løslades med en kæmpe gæld til det offentlige. Det låser dem fast i en håbløs økonomisk situation og øger risikoen for tilbagefald. af Trine Kit Jensen En plettet straffeattest er ikke det eneste, dømte i straffesager må slås med efter endt afsoning. Sigtede, som findes skyldige, hæfter også for sagsomkostningerne. Tre måneder efter løsladelsen afleverer SKAT det første girokort, og regningens størrelse sender mange til tælling. - Det er antallet af retsmøder, der afgør, hvor stor den bliver. Dem, vi er i kontakt med, kan alt efter sagens karakter skylde fra 50.000 til 500.000 kroner, men typisk drejer det sig om 100.000-200.000, siger lederen af Den Sociale Retshjælp i Århus, Sandy Madar. De frivillige medarbejdere på Den Sociale Retshjælp yder gratis juridisk bistand til både indsatte, løsladte og beboere på Kriminalforsorgens pensioner. Alene telefonrådgivningen får hver dag op mod 25 desperate opkald om gældsproblemer, og især førstegangsafsonere er ikke forberedt på, hvad der venter dem. - Vi er nødt til at gøre noget for at få et mere fair system på det her område, så de dømte ikke får dobbelt straf. Karina Lorentzen Dehnhardt, SF - De får et chok over at få en kæmperegning og en trussel om tilbageholdelse af løn, før de overhovedet er landet på benene efter fængselsopholdet, siger hun. Ebbe Fosgerau er leder af Slusen, Kirkens Korshærs bofællesskab for løsladte fanger i Dianalund, som forsøger at hjælpe de dømte tilbage til en tilværelse fri for kriminalitet. Her er det ikke usædvanligt, at beboerne skylder 300.000-400.000 i sagsomkostninger, og gælden er ikke nødvendigvis blevet så stor, fordi 4 HUS FORBI nr. 7 juli 2010 14. årgang
scanpix de har begået meget alvorlige forbrydelser. - De kan have været inde og sidde 7-8 gange for småkriminalitet, og så løber det op, siger han. Med en plettet straffeattest er det i forvejen svært at få job, og de store gældsposter er med til at fastholde mange på overførselsindkomster. For finder den løsladte arbejde, er det på grund af gælden svært at nå op på en indtægt, der overstiger niveauet for kontanthjælp. - Alt ud over et vist minimumsbeløb bliver inddraget, og når de ikke kan se frem til, at deres økonomiske situation bliver bedre, kan det for nogle være fristende at begå ny kriminalitet, siger Ebbe Fosgerau. Lederen af Slusen ved godt, at det hos mange vil krænke retsfølelsen, hvis de dømte får lov til helt eller delvist at slippe for betalingen af sagsomkostningerne. - Men omvendt kan man spørge, om det er rimeligt, at de straffes to gange? Først med frihedsberøvelse og så med en regning for sagsomkostninger, siger han. Også Sandy Madar oplever, at gælden spænder ben for resocialiseringen. Hun mener dog ikke, at folkestemningen er til, at man helt sløjfer sagsomkostningerne. - Kompromiset kunne være en øvre grænse for, hvad de skal betale, så de stadig kan leve et liv. Der skal selvfølgelig være en konsekvens, når man begår noget strafbart, men den konsekvens, der er nu, kan ingen være tjent med, siger hun. SF vil have fair system På Christiansborg slår SF til lyd for at lempe gælden for de løsladte. Partiet forsøgte allerede i 2008 at komme igennem med et lovforslag om eftergivelse af sagsomkostningerne efter fem år, hvis den dømte ikke havde begået ny kriminalitet. Det forslag faldt. I stedet fik SKAT fra januar 2009 mulighed for ud fra en konkret vurdering at eftergive gæld i straffesager. Men endnu har hverken Den Sociale Retshjælp eller retshjælpen hos KRIM set eksempler på, at sagsomkostninger er eftergivet, og SF rører nu på sig igen. - Når de ikke kan se frem til, at deres økonomiske situation bliver bedre, kan det for nogle være fristende at begå ny kriminalitet. Ebbe Fosgerau, leder af Slusen - Vi er nødt til at gøre noget for at få et mere fair system på det her område, så de dømte ikke får dobbelt straf, siger partiets retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt. SF vil ikke lægge sig fast på nogen bestemt model for, hvordan man skal lette gældsbyrden for dømte, men partiet håber, at regeringen vil være med til at nedsætte et udvalg, der skal se på mulighederne. - I den forbindelse har jeg selvfølgelig noteret mig justitsminister Lars Barfoeds (K) signal om, at der nu skal være større fokus på forebyggelse og resocialisering, siger Karina Lorentzen Dehnhardt. De konservatives retsordfører Tom Behnke står imidlertid fast på, at dømte i straffesager fortsat skal betale sagsomkostninger i fuldt omfang. - Der er ingen planer om lempelser på det område. De kriminelle må forstå, at de skal stå til ansvar for det, de har gjort, og betale prisen, herunder sagsomkostningerne, siger han. Tom Behnke peger på, at dømte ikke længere skal betale for selve afsoningen og kan få henstand og afdragsordninger, når det gælder sagsomkostningerne. Han medgiver, at det med en plet på straffeattesten kan være svært at få job og dermed økonomi til at betale. - Men det er en del af regeringsprogrammet, at der fremover skal gøres en øget indsat for, at fængslede får arbejde og bolig, når de kommer ud, siger han. Hvilke konkrete initiativer denne indsats består i, er endnu ikke lagt fast. HUS FORBI nr. 7 juli 2010 14. årgang 5
Når regningen til samfundet skal betales Efter udstået straf løslades danske kriminelle til en ekstraregning i form af sagsomkostninger. Andre steder i Europa betaler dømte kun en del eller har fri proces. af Trine Kit Jensen Forbrydelse betaler sig ikke. Det må danske kriminelle sande, når de bliver løsladt efter en fængselsdom. Selvom de indsatte i 1994 slap for at betale for selve afsoningen, får de stadig en regning for sagsomkostningerne, der ud over mindre beløb til eksempelvis lægeundersøgelser og tekniske analyser, først og fremmest består af salæret til den beskikkede forsvarer. Bare en halv dag i retten kan løbe op i 10.000-20.000 kroner. Komplekse sager eller flere domme kan få sagsomkostningerne til at løbe løbsk, og der er ingen kære mor, selvom økonomien skranter. I Sverige kan dømte nøjes med at betale op til 40 procent af sagsomkostningerne, i Norge fastsættes et beløb ud fra en konkret vurdering af den dømtes økonomiske og sociale forhold, og i England er der fri proces, medmindre man er meget rig. - I Danmark har vi en retsplejelov fra 1919, der er helt ude af trit med virkeligheden, som den ser ud i andre lande. Herhjemme skal du betale sagsomkostninger, hvis du bliver fundet skyldig i en straffesag, og vi fører de fattige bag lyset ved først at give dem en advokat og bagefter sende en megaregning, siger Claus Bonnez, forsvarsadvokat og formand for den kriminalpolitiske forening KRIM. I strid med rettighederne Tyskland har et system, der ligner det danske. I forbindelse med en sag her har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagt en dom, der slår fast, at sagsomkostningerne ikke må opkræves, hvis de er så store, at den dømte ikke har reel mulighed for at betale dem. Praksis herhjemme er derfor i strid med menneskerettighederne, mener Claus Bonnez. Han har mange klienter fra samfundets nederste sociale lag og peger på flere uheldige konsekvenser af de sagsomkostninger, der løber på i straffesager. - Det største problem er, at gælden fastholder de dømte i en - I Danmark har vi en retsplejelov fra 1919, der er helt ude af trit med virkeligheden, som den ser ud i andre lande. Claus Bonnez, formand for KRIM position, som de ikke kan komme videre fra. Medmindre de altså har lyssky indkomster fra ny kriminalitet. Så sagsomkostningerne er med til at forrå samfundet og øge kriminaliteten, siger han. Claus Bonnez vurderer, at frygten for uoverskuelige sagsomkostninger får mange til at fraskrive sig retten til en advokat eller til at undlade at anke en dom. Det er et problem for retssikkerheden. Hvad sagsomkostningerne betyder for de dømtes muligheder og motivation for at komme på fode igen efter fængselsopholdet, har indtil nu ikke været ordentligt belyst. På Syddansk Universitet er sociolog Anette Olesen derfor i gang med en phd.- afhandling om emnet. Hun peger ligesom Claus Bonnez på, at dømte i Danmark ikke har mulighed for at få rabat eller slippe for sagsomkostningerne, og at det kan hæmme resocialiseringen. - Argumentet for ordningen i Norge er netop, at de dømte ikke skal have en ekstra straf oven i den dom, de allerede har afsonet, siger hun. Store indtægtstab Sagsomkostningerne er ikke den eneste regning for et fængselsophold. Det viser en undersøgelse fra Rockwoolfondens Forskningsenhed, der som den første herhjemme har kortlagt de økonomiske konsekvenser af en tur bag tremmer, og omfatter alle, der i årene 1993-2004 fik deres første ubetingede straf. Ved at sammenligne indkomsten før og efter fængselsopholdet har forskerne regnet sig frem til, at en straf på op til seks måneder giver et indtægtstab på 25 procent i forhold til indkomsten to år før fængslingen. Varer fængselsopholdet længere, er tabet endnu større, nemlig hele 40 procent. - Hovedårsagen er manglende beskæftigelse og dårligt lønnede jobs, og der ser ud til at være tale om et indkomsttab, der varer ved, siger Torben Tranæs, forskningschef i Rockwoolfonden. Regnes overførselsomkostninger med, bliver indtægtstabet 15 procent efter en kort straf og 25 procent efter en lang straf. Der er altså tale om en klækkelig økonomisk øretæve, og straffede må i Danmark bøde mere for et fængselsophold end straffede i USA, hvor det er lettere at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter at siddet inde. - En forklaring kan være, at der i USA er flere med fængselsdomme, i visse områder op mod halvdelen af borgerne. Herhjemme er det mere usædvanligt at have siddet inde, og det er derfor mere stigmatiserende, siger forskningschefen. Torben Tranæs er ikke i tvivl om, at gæld er med til at forstærke den sociale og økonomiske nedtur efter et fængselsophold. For en usikker arbejdssituation gør det sværere at betale gælden tilbage. Netop fordi så mange ikke er i stand til at betale, kan opkrævningen af sagsomkostninger i den sidste ende blive en dårlig forretning for staten. Det er i første omgang politiet og siden SKAT, der står for at kradse pengene ind, og det koster rigtig mange mandetimer i det offentlige, vurderer Claus Bonnez. - Det skulle derfor ikke undre mig, om man bruger lige så mange penge på at opkræve dem, som man får ind, siger han. Hvordan regnestykket reelt ser ud, har SF s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, forsøgt at få opklaret. Hun bad tidligere i år justitsminister Lars Barfoed (K) svare på, hvad det vil koste staten at indføre en rabatordning, hvor sagsomkostningerne afskrives med 50 procent efter to år og med 10 procent de næste fem år, hvis den dømte holder sig fri af kriminalitet. Det er politiets erfaring, at sagsomkostninger kun i ringe omfang kan inddrives hos de dømte. Derfor vurderer Rigspolitiet, at statens tab af provenu vil være 'meget begrænset', fremgår det af svaret fra justitsministeren. - Så også af den grund er det skrupskørt at fastholde det nuværende system, siger Karina Lorentzen Dehnhardt. 6 HUS FORBI nr. 7 juli 2010 14. årgang
- Et eller andet sted kan jeg godt se, at det ikke er rimeligt, at skatteyderne skal betale mine sagsomkostninger. Men størrelserne på de regninger, advokaterne skriver ud, er horrible. En kugle om benet To dømte, som efter længere fængselsstraffe er på vej ud i friheden, har så stor gæld, at den spænder ben for en ny start på livet. HUS FORBI nr. 7 juli 2010 14. årgang 7
8 HUS FORBI nr. 7 juli 2010 14. årgang
- Der er stadig fem måneder til, jeg skal ud, og lige nu prøver jeg at lade være med at tænke på gælden. Men jeg ved, at den bliver en stressfaktor i takt med, at løsladelsen nærmer sig. Dennis af Trine Kit Jensen foto Flemming Schiller Sagsomkostninger: 146.000 kroner. Sådan står der på den regning, der venter Jan efter fem år bag tremmer. Han ved ikke, hvordan han skal betale de mange penge. Og selvom han står ved, at han har begået en alvorlig forbrydelse, mener han ikke, at regningen er fair. - Jeg har jo sådan set afsonet min straf, men det har jeg jo så alligevel ikke, siger han. Ud over sagsomkostningerne skal Jan betale en erstatning på 30.000 kroner, og han har også et banklån på 100.000 kroner, som han ikke har kunnet afdrage på i fængslet. Efter løsladelsen har han umiddelbart udsigt til kontanthjælp på 7.500 om måneden. Den étværelseslejlighed, han har fået tilbudt, koster 4.500 i husleje, og dertil kommer så forsikring og de andre helt almindelige faste udgifter. - Der bliver ikke noget at rutte med. Men lejligheden skal jeg have, for uden tag over hovedet duer det bare ikke. I øvrigt kan man slet ikke blive løsladt, hvis man ikke har noget sted at bo, siger han. Hus Forbi møder Jan på en af Kriminalforsorgens udslusningspensioner kort før løsladelsen. Årsagen til, at han har siddet fem år bag tremmer, er en dom for vold med døden til følge. Han fortæller, at han stort set intet kan huske fra den fatale druktur, der kostede hans kammerat livet, men han har aldrig nægtet sin skyld. Sammen med den øvrige gæld giver sagsomkostningerne på 146.000 ham søvnløse nætter. Han er bekymret men også vred. - Et eller andet sted kan jeg godt se, at det ikke er rimeligt, at skatteyderne skal betale mine sagsomkostninger. Men størrelserne på de regninger, advokaterne skriver ud, er horrible. I mit tilfælde udgør forsvarssalæret alene 144.000 kroner, og regningen er ikke udspecificeret, så det er umuligt at tjekke, hvad man betaler for. Det er bare værsgo og æd uden nogen forklaringer, siger han. Gæld bliver stressfaktor Et andet sted på samme udslusningspension sidder Dennis. Hans sag har både været i byretten og i landsretten, og for hans vedkommende er omkostningerne løbet op i 182.000 kroner. Dennis er 23 år og indstillet på en tilværelse uden kriminalitet, når han bliver løsladt. Hans plan er at gøre en håndværkeruddannelse færdig og derefter starte som selvstændig. Men gælden giver store begrænsninger, fordi den betyder, at han ikke kan eje noget. En bil vil for eksempel blive inddraget af SKAT. - Der er stadig fem måneder til, at jeg skal ud, og lige nu prøver jeg at lade være med at tænke på gælden. Men jeg ved, at den bliver en stressfaktor i takt med, at løsladelsen nærmer sig, siger Dennis. Ligesom Jan mener han, at han har udstået sin straf med frihedsberøvelsen, og heller ikke han har den fjerneste anelse om, hvordan han skal få sagsomkostningerne betalt. - Det er ikke noget, jeg selv har tænkt mig at gøre, men jeg forstår godt dem, der føler sig fristet til at lave nogle primitive penge, siger han. Når Jan kommer ud, vil han gerne have et arbejde. Men med den plet, han har på straffeattesten, er jobmulighederne få. Han har ingen uddannelse og også sin alder imod sig. Så det mest realistiske er nok, at bistandshjælpen afløses af en førtidspension, mener han. I de fem år, han har sidde inde, har Jan ikke hørt fra den bank, der har 100.000 kroner til gode, og han tør ikke selv ringe. - Jeg har et lille, naivt håb om, at de har glemt lånet og vil nødig minde dem om det lige nu, siger han. Regningen på sagsomkostninger fik han allerede to år inde i afsoningen. Med besked om at pengene skulle falde inden fjorten dage. De må da være rablende gale, tænkte han dengang, for arbejde i fængslet giver 13 kroner i timen. Med hjælp fra en socialrådgiver fik han i første omgang henstand til løsladelsen. Men regningen på 146.000 kroner banker nu på igen. Jan har derfor kontaktet Den Sociale Retshjælp, der har specialiseret sig i juridisk bistand til tidligere dømte. - Jeg ved godt, at der ikke er nogen kære mor, men håber på en lempelig afdragsordning med et så lille beløb som muligt. Jeg lader retshjælpen køre sagen, for jeg kan slet ikke overskue det selv, og jeg kender ikke mine rettigheder. Man får ingen information. Ingenting, siger han. Jan og Dennis er opdigtede navne. De to indsattes rigtige navne er redaktionen bekendt. HUS FORBI nr. 7 juli 2010 14. årgang 9
Omkring 50 unge hjemløse blev spredt for alle vinde, da Gaderummet blev rømmet af politiet i november 2008. Ingen af dem ser ud til at vende tilbage, når det nye Gaderummet åbner til august. foto polfoto Jens Dresling Unge hjemløse ladt i stikken i flere år Siden Gaderummet blev rømmet af politiet i november 2008, har der ikke været et eneste bo- og værested udelukkende for unge hjemløse i København, selvom to organisationer har modtaget millionbeløb fra staten til etablering af et nyt sted. Konsekvensen er, at en gruppe på cirka 50 unge lever på gaden eller sover på sofaer hos venner og bekendte. af Lisbeth Rindholt Kontroverser mellem bo- og værestedet Gaderummets daværende leder Kalle Birck-Madsen og Københavns Kommune førte i maj 2007 til, at kommunen suspenderede hans tilladelse til at drive stedet for de rodløse unge. Efter at politiet ryddede bygningen i 2008, fik organisationerne Askovgården og Missionen Blandt Hjemløse i samarbejde med Københavns Kommune som opgave at etablere et nyt tilbud i Gaderummets lokaler i Rådmandsgade på Nørrebro. Frem til og med april 2009 modtog de to organisationer 3,8 millioner kroner årligt i satspuljemidler fra Socialministeriet til formålet. Alligevel er der endnu ikke sket noget. - Huset var i en forfærdelig stand. Der var skimmelsvamp, råd og madrester overalt. Vi kørte flere store containere med affald af sted, siger Anders Sørensen, der er formand for partnerskabet af hjemløseorganisationer bag det nye Gaderummet. Den forklaring synes Preben Brandt, der er formand for hjemløseorganisationen Projekt Udenfor, lyder mystisk. - Det er på ingen måde i orden, at en stor kommune som København ikke har fået et tilbud til unge hjemløse på plads. Det er totalt uforståeligt, at en renovering af Gaderummet har skullet tage så lang tid, siger han og peger på den ekstra forpligtigelse til at realisere projektet, der følger med, når der er udbetalt satspuljemidler til formålet. 10 HUS FORBI nr. 7 juli 2010 14. årgang
Nyt, rent og pænt men ikke åbent for sovende beboere før til august. Organisationerne bag det nye Gaderummet kritiseres for ikke at have tilbudt et værested for de unge efter 2008. foto Holger Erik Henriksen - Organisationerne skal yde den indsats, der skal til, og kommunen burde i den mellemliggende periode have fundet noget andet at tilbyde de unge, siger han. Åbent i dagtimerne Gadeplansmedarbejderne i København møder jævnligt de unge hjemløse og anser det for en stor opgave at få dem ud af misbrug og hjemløshed. - Det er typisk unge, som ikke har et ordentligt netværk eller familie. Der er tale om rodløse unge med en stor modstand mod kommunen og det etablerede system, siger gadeplansmedarbejder Bo-Lennart Heide-Jochimsen. Men først til august i år vil Gaderummet være i stand til at tilbyde sovepladser til i alt 12 beboere. Alligevel mener Tina Wils, der er projektchef i Københavns Kommunes socialforvaltning, at kommunen har gjort, hvad den kunne for de unge hjemløse. - Gaderummet har været åbent for rådgivning og vejledning i dagtimerne. Unge med akut behov for bolig er blevet henvist til anden midlertidig boligløsning, siger hun. Også bestyrelsesformand Anders Sørensen mener, at de unge har fået, hvad de var blevet lovet. - Dem, der havde fået egen lejlighed, lod andre flytte ind, og så cirkulerede de mellem hinanden. Jeg levede selv på gaden og boede derefter hos en ven. Nikoline Wreschner - Det har ligget stille længe, men nu får de et helt nyt hus, siger han. Sov på kirkegården Der er dog intet, der tyder på, at de tidligere beboere vil vende tilbage til Gaderummet. De blev spredt for alle vinde i perioden omkring rømningen. - Min fornemmelse er, at det er de svageste af beboerne, der forlod Gaderummet først, fordi de ikke havde lyst til konfrontationen med politiet. Jeg har erfaret, at en del af de unge er endt på gaden, siger Preben Brandt. Det bekræfter 28-årige Daniel Øhlers, der boede i Gaderummet, før politiet rykkede ind. - Jeg sov blandt andet på Assistens Kirkegård i starten. Det eneste sted, jeg var velkommen, var på natcaféen i Stengade, men dér endte jeg med at komme op at slås, siger han. En anden tidligere beboer, 23-årige Nikoline Wreschner, fortæller, hvordan hun og de andre unge hutlede sig gennem tilværelsen efter lukningen. - Dem, der havde fået egen lejlighed, lod andre flytte ind, og så cirkulerede de mellem hinanden. Jeg har selv levet på gaden og boet hos en ven, siger hun. HUS FORBI nr. 7 juli 2010 14. årgang 11
Ung & utryg på gaden 22-årige Kaja har levet på gaden eller sovet på hjemløseherberger siden Gaderummet lukkede. Nu sover hun på en madras hos en ven. af Lisbeth Rindholt foto Joachim Rode I efteråret 2008 blev de sidste beboere i Gaderummet i Rådmandsgade 60 smidt ud af politiet. Huset havde været 'besat' af beboerne, efter Københavns kommune tidligere samme år valgte at tilbagekalde godkendelsen af stedet. 22-årige Kaja havde jævnligt overnattet derinde eller hængt ud sammen med sine venner. Efter rømningen havde hun ikke noget sted at gå hen. - Jeg sov på bænke på Assistens Kirkegård. Jeg havde ikke nogen sovepose. Jeg sov bare i mit tøj, fortæller Kaja, som også oplevede at blive mødt med en lukket dør, når hun opsøgte hjemløseherbergerne i København, blandt andre herberget i Hillerødgade. - Da jeg kom første gang, afviste de mig, fordi jeg var for ung. Men anden gang kunne de se, hvor smadret jeg var af at bo på gaden. Så tog de mig ind, og jeg fik en seng på deres sygeafdeling, siger hun og tilføjer: - Men jeg stak af derfra kort efter. Jeg havde ikke lyst til at være der. Mænd udnytter kvindelige hjemløse Kaja har boet på institutioner, siden hun var otte. Da hun var 17 år, fik hun sin egen lejlighed og begyndte samtidig på AFUK (Akademiet for Utæmmet Kreativitet), men tilværelsen med egen lejlighed og uddannelse blev kortvarig. - Jeg røg hash og drak en masse vodka, så jeg mistede lejligheden efter et halvt år, fordi jeg ikke kunne betale husleje. Kaja pakkede derfor sine få ejendele sammen og begyndte at leve på gaden. Samtidig blev hun også smidt ud fra uddannelsen på AFUK. - Det var også på grund af hash og alkohol, siger hun. Efter en tid på gaden begyndte hun at komme i Gaderummet, hvor hun fik lov til at sove i et hjørne hos en veninde, der havde sit eget værelse på bostedet. Her følte hun sig tryg og havde det efter omstændighederne godt, men da stedet blev lukket, var det igen utrygheden, der bankede på. Når man er ung, hjemløs og kvinde, alene og måske påvirket af alkohol, er der stor risiko for overgreb og for at blive udnyttet af andre. - Der er mænd, der er fulgt efter mig. En mand fulgte mig på skadestuen, fordi jeg var faldet om på gaden. På skadestuen gav han sig ud for at være en, jeg kendte, så han kunne tage mig med hjem bagefter. Men personalet på skadestuen opdagede det heldigvis, fortæller Kaja, der, siden Gaderummet lukkede, har foretrukket at sove om dagen og være vågen om natten for at undgå overfald og overgreb. Men selvom hun på den måde har vendt om på nat og dag, så kan det også have sine fordele. - Da jeg en sommerdag lå og sov ved Kvickly på Nørrebro, blev jeg fundet af en kvinde. Hendes mand var gadeplansmedarbejder, så hun bad ham komme og hjælpe mig, fortæller Kaja, der også har kontaktpersoner i Gadeteamet i København, som lytter til hende. - De vil gerne have mig indlagt med det samme, så jeg kan få pleje og mad og en indsprøjtning med vitaminer, siger Kaja, men hun har været indlagt mange gange før på hospitaler og psykiatriske afdelinger og oplever ikke, at der kommer noget godt ud af det. I stedet drømmer hun om igen at få eget tag over hovedet. - Min drøm er at få et kælderværelse med køkken, toilet og bad. Det er en stor drøm. 12 HUS FORBI nr. 7 juli 2010 14. årgang
- Jeg sov på bænke på Assistens Kirkegård. Jeg havde ikke nogen sovepose. Jeg sov bare i mit tøj. Kaja HUS FORBI nr. 7 juli 2010 14. årgang 13
- Min drøm er at få et kælderværelse med køkken, toilet og bad. Det er en stor drøm. Kaja, der midlertidigt bor hos en ven. 14 HUS FORBI nr. 7 juli 2010 14. årgang
HUS FORBI nr. 7 juli 2010 14. årgang 15
5skarpe til Jens Galschiøt Billedhuggeren Jens Galschiøt har i mange år skabt kunst og happenings med et socialt og humanistisk budskab. Senest har han skabt 13 bronzeskulpturer af hjemløse i forbindelse med vandreudstillingen Stop hjemløshed. hvad skal en hjemløs, hvis primære og akutte behov er mad og en varm seng, dog bruge skulpturer af hjemløse til? I virkeligheden ikke en skid. Men skulpturerne skal sætte fokus på den hjemløses situation og få danskerne til at forholde sig til hjemløsheden. Og kan vi få prikket til socialministerens hårde hjerte, kan det i sidste ende komme den hjemløse til gavn. du kalder din kunst for kunst til forsvar for humanismen, men det er vel ikke særligt humanistisk at pirke til beskuerens skamfølelse og dårlige samvittighed? Det er i den grad humanistisk. Dybest set er mennesket egoistisk, så det gælder om at tvinge det til barmhjertighed ved hele tiden at prikke til det: Burde du ikke dele ud af din velstand og din rigdom?. Hvis man ikke gjorde det, ville vi få et afstumpet samfund, der ville minde om dyreriget, hvor alle er sig selv nærmest. du har tidligere været politisk aktiv i vs. er politikken ikke en bedre arena til at opnå resultater end kunsten? Jo, det tror jeg. Mit problem er, at jeg ikke har nogen fast defineret politisk holdning. Jeg tror ikke på den glorværdige socialisme. Heller ikke på liberalismen. Jeg stemmer på tre forskellige partier, hvis jeg kan komme af sted med det. Det, jeg kan forholde mig til, er, hvordan jeg synes, at mennesker skal behandles, og dét formidler jeg gennem kunsten. social kunst eller ej er det ikke i sidste ende et simpelt spørgsmål om at skabe en indtægt for kunstneren jens galschiøt? Så er der fan me tale om en dårlig forretning. Som kunstner er der sgu ingen penge i hjemløshed. Eller i politisk kunst i det hele taget. Skal man have penge ud af sin kunst, er nøglen Statens Kunstfond, men jeg har ikke haft behov for at gå i seng med de rigtige eller gå til de rigtige ferniseringer og møder. Jeg arbejder på gadeplan og er derfor helt udelukket af det gode selskab. har du tænkt dig at donere pengene fra salget af de 13 bronzeskulpturer til de hjemløse? foto Rikke Madsen Først gælder det om at få dækket udgifterne. Skulpturerne er jo skabt helt for egen regning og dermed kan man vel godt sige, at jeg allerede har lavet en betragtelig donation til hjemløsesagen. 16 HUS FORBI nr. 7 juli 2010 14. årgang
Ingen løfter fra socialministeren i grønlændersag af Simon Ankjærgaard Trods pres fra oppositionen og de grønlandske folketingsmedlemmer vil socialministeren ikke gribe ind over for den række af projekter for socialt udsatte grønlændere, der er lukningstruede, når satspuljemidlerne løber ud ved årsskiftet. Der er ingen udstrakt hånd fra socialminister Benedikte Kiær (K) til de projekter for socialt udsatte grønlændere, der som Hus Forbi fortalte i sit aprilnummer er truede af lukning, når strømmen af satspuljemidler tørrer ud med udgangen af 2011. Trods pres fra oppositionen og de grønlandske medlemmer af Folketinget fastholder socialministeren, at det er op til kommunerne at sørge for, at projekterne videreføres. - Jeg henholder mig til, at satspuljemidlerne gives til tidsbegrænsede udviklingsprojekter, hvor modtagerne kan få lov til at prøve idéer af i praksis, siger socialministeren og fortsætter: - I forbindelse med tildelingen af midlerne lægger vi enorm vægt på, at der er en langsigtet plan for den efterfølgende lokale forankring, herunder den økonomiske videreførelse. Satspuljemidler er til udviklingsprojekter og ikke den løbende drift. Derfor er det en kommunal opgave, at føre projekterne videre. Socialdemokraternes Grønlandsordfører, Mogens Jensen, er ikke tilfreds med socialministerens svar. - Jeg mener, at socialministeren viser meget lidt forståelse for de udsatte grønlænderes situation i Danmark. Det har ikke været muligt at få ministerens svar på, om hun synes, der er behov for de initiativer, der er støttet af satspuljemidlerne, og som nu ikke har finansiering i årene fremover. Derfor vil Socialdemokraterne nu rejse spørgsmålet, når satspuljepartierne mødes med ministeren, siger han. flere læser hus forbi Hver måned læser 383.000 danskere Hus Forbi. Det viser de seneste læsertal fra Gallup. Tallene dækker fjerde kvartal af 2009 og første kvartal af 2010, og der er tale om en stigning på 6.000 i forhold til tallene fra andet og tredje kvartal af 2009. -sia madprojekter vil gavne de hjemløse Pakkeløsninger med langtidsholdbare madvarer og en stak nemme opskrifter vil gøre underværker for de hjemløse. Det mener to studerende i ernæring og sundhed på Professionshøjskolen Metropol efter at have undersøgt madvanerne hos en række beboere på Sundholm i København. Undersøgelsen viser, at der kan gå dage mellem, at de spiser, og dét, de så indtager, ikke er sundt. En mandlig beboer fortæller eksempelvis, at der i løbet af en måned er ti dage, hvor han slet ikke spiser. - I forbindelse med vores undersøgelse har vi taget initiativ til en række hjælp til selvhjælp - projekter, hvor beboerne får hjælp til indkøb til nem og billig mad til én person samt et startsæt med langtidsholdbare madvarer, siger Joy Nielsen, der har lavet undersøgelsen sammen med Lise Baunkjær. -sia Der er cirka 220 hjemløse i Aalborg Kommune, og en ny million-indsats skal blandt andet sikre, at de ikke opholder sig for længe i midlertidige boliger. Aalborg vil have de hjemløse i permanent bolig Seks millioner kroner fra Indenrigsog Socialministeriet skal sikre, at Aalborgs hjemløse ikke hænger fast i midlertidige boliger som herberger og forsorgshjem. - Midlertidige boligløsninger skal netop kun være midlertidige og give de hjemløse tag over hovedet i en periode. Vi skal hurtigt finde bedre og egnede boliger til vores udsatte borgere, siger Ken Nielsen fra Brobyggerselskabet, der sammen med forsorgshjemmet Svenstrupgård har taget initiativ til projektet. For de seks millioner kroner vil Aalborg Kommune blandt andet ansætte fem nye boligstøtte-medarbejdere. Aalborg Kommune har omkring 220 registrerede hjemløse. -sia foto Colourbox legat til hus forbi Hus Forbi har modtaget 10.000 kroner fra Johanne Hansens Legat. Pengene vil blive brugt til at gøre dagen og vejen lettere for Hus Forbis sælgere. -sia gavmilde sjæle har tænkt på de firbenede Tre store sække med i alt 44 hundedækkener er blevet afleveret til Hus Forbi til gratis uddeling til de hjemløses firbenede venner. Primus motor bag syningen af de mange dækkener er Grethe Marup, der har sørget for at sy til hunde i alle størrelser. -sia HUS FORBI nr. 7 juli 2010 14. årgang 17
Byggeri af skæve boliger er gået helt i stå Københavns Kommune har ikke bygget skæve boliger til de hjemløse i flere år. Det har været så dyrt at bygge, at økonomien ikke kunne hænge sammen. Det er et groft svigt, lyder kritikken. af Maj Bjerring Sørensen foto Flemming Schiller På Toften 28 i Brønshøj burde der være masser af liv, små haver og 12 skæve boliger til hjemløse grønlændere. I stedet står grunden gabende tom, og det er den ikke ene om. I årevis har Københavns Kommune ikke bygget én eneste skæv bolig til den gruppe af hjemløse, der ikke kan rummes i de traditionelle boligformer. - Det har vist sig at være en sværere proces end forventet, siger Casper Bülow, der er projektleder i Københavns Kommunes socialforvaltning - Byggeomkostningerne blev højere, end man havde regnet med, og udgifterne til den løbende vedligeholdelse større end ventet. Derfor har det været svært at få driften til at hænge sammen. I hjemløseorganisationen Projekt Udenfor mener formand Preben Brandt, at det manglende byggeri er et udtryk for slendrian eller måske ligefrem mangel på politisk vilje fra kommunens side. - Det er et groft svigt, at boliger til hjemløse kan være så længe undervejs. Der er sikkert mange gode undskyldninger, men det ændrer ikke på, at det ikke er godt nok. Socialborgmester i Københavns Kommune, Mikkel Warming (EL), afviser, at der er tale om slendrian eller mangel på politisk vilje. - Kritikerne glemmer, at dem, der skal bo der, jo også skal have råd til at betale huslejen. Og blandt andet på grund af byggeboomet kunne prisen simpelthen ikke holdes nede. Så der er nogle - Det er stadig ikke nemt at finde egnede byggegrunde, og de skæve boliger skal kun være en del af mange forskellige tilbud. Mikkel Warming, socialborgmester helt objektive grunde til, at byggeriet har været gået i stå, men det er heldigvis ved at ændre sig nu. Prisfald og øget støtte De ændringer, som socialborgmesteren henviser til, er dels at byggepriserne er faldet igen, og dels at Socialministeriet vil se på, om det støttebeløb, der gives i forbindelse med opførelse af skæve boliger, skal være højere end de maksimalt 300.000 kroner per bolig, som det er i dag. Derfor er Københavns Kommune også tæt på at være klar til at sende nye byggeansøgninger til Socialministeriet. Mikkel Warming vil dog ikke sætte tal på, hvor mange nye skæve boliger, der vil blive bygget i de kommende år. Han er bange for at komme til at love noget, han ikke kan holde, og henviser i stedet til planerne i kommunens hjemløsestrategi om at opføre 125 nye særboliger i løbet af de næste fire år. Særboliger opføres i allerede eksisterende byggeri med forskellige grader af støtte. - Det er stadig ikke nemt at finde egnede byggegrunde, og de skæve boliger skal kun være en del af mange forskellige tilbud. Men vi arbejder løbende på det, for jeg vil meget gerne det her. Og lad mig sige det sådan, at jeg ville være ked af det, hvis ikke der er flere skæve boliger om tre et halvt år, siger han. - Det er et groft svigt, at boliger til hjemløse kan være så længe undervejs. Der er sikkert mange gode undskyldninger, men det ændrer ikke på, at det ikke er godt nok. Preben Brandt, formand for Projekt Udenfor 18 HUS FORBI nr. 7 juli 2010 14. årgang
Skæve boliger retter beboerne op Boligerne kan rumme den gruppe af hjemløse, der har brug for højt til loftet, og som har svært ved at finde sig til rette i mere traditionelt boligbyggeri. af Maj Bjerring Sørensen foto Flemming Schiller Alle har ret til at være på røven. Plakaten med den prosaiske tekst hænger på den ene væg i en grå skurvogn i Vermlandsgade på Amager. Skurvognen tilhører den sociale vicevært i bebyggelsen På sporet, og retten til at være på røven tilhører de tolv beboere i områdets skæve boliger. - Det er jo mennesker, der har været hjemløse gennem længere tid. Mange er misbrugere og har dårligt helbred både fysisk og psykisk. Nu er tiden inde til, at de bare får lidt fred og ro, siger den sociale vicevært, Henning Kristensen. Han har været med i projektet siden slutningen af 1990'erne, hvor man placerede nogle campingvogne på grunden. De blev et par år senere skiftet ud med tolv blå træhuse. Særboliger frem for skæve I 1999 vedtog Folketinget en forsøgsordning med støtte til etablering af anderledes boliger til hjemløse og særligt udsatte befolkningsgrupper, og sidste år blev ordningen gjort permanent. Flere undersøgelser viser, at når de hjemløse først flytter ind i de skæve boliger, så flytter de sjældent ud igen. Og det kan sekretariatschef i hjemløseorganisationen Projekt Udenfor, Ninna Hoegh, godt forstå. For de skæve boliger giver gruppen af hjemløse, der ofte både har et heftigt temperament og hund, det frirum, som de har brug for. - Det jo ofte mennesker med en lang hjemløsebaggrund, der har haft svært ved at bo andre steder. Så der er ingen tvivl om, at de bedre kan rummes i de fritliggende, skæve boliger end de for eksempel kan i en opgang. I Københavns Kommunes socialforvaltning er projektleder Kim Roat Pedersen godt klar over, at denne gruppe af hjemløse kan være svær at rumme i mere traditionelt byggeri, men kommunen har i første omgang valgt at satse på de såkaldte særboliger, der som udgangspunkt opføres i allerede eksisterende byggeri og kan etableres som opgangsfællesskaber, solistboliger eller bofællesskaber. Målet er at skabe nogle fleksible og forskellige boligtilbud. - I Københavns Kommunes hjemløsestrategi arbejder vi ud fra et princip om at tilbyde vores udsatte borgere en mulighed for egen bolig med støtte tilpasset efter individuelle behov, siger Kim Roat Pedersen, der ikke er i tvivl om, at også den tungere gruppe af hjemløse kan rummes i disse særboliger, hvis de får den rette støtte, eksempelvis i form af et helt støtteteam bestående af psykiatere og social- og sundhedsfagligt personale. Hvor er de hjemløse? Leif Jensen, næstformand i de hjemløses landsforening Sand, mener, at det er helt afgørende for arbejdet med fremtidens boliger, at man lytter til, hvad de hjemløse selv ønsker. - Det tror jeg ofte, at man er bange for i dag. Man peger bare og siger du skal derhen. Det er der mange, der ikke bryder sig om, for de er blevet trådt på så mange gange før. De vil gerne være medbestemmende, siger han. Ninna Hoegh fra Projekt Udenfor er enig. - En bolig er jo ikke nødvendigvis et hjem. Som alle andre drømmer de her mennesker jo om, hvordan det skal blive, og hvordan det skal indrettes. Derfor skal de også være med i det omfang, de ønsker det og kan overskue det. Hun opfordrer til, at man nedsætter en inspirationsgruppe af socialfaglige eksperter, arkitekter, bygherrer og de hjemløse selv, så der i højere grad kan tænkes nyt og kreativt. - Det skal jo ikke bare være en samling containere. Jeg plejer at sige, at arkitekter og bygherrer selv burde prøve at bo i husene, for så ville vi få noget meget bedre byggeri, siger hun. Kim Roat Pedersen fra Københavns Kommune kalder det en konstant udfordring at tænke i kvalitet og samtidig være økonomisk bevidst, så de skæve boliger ikke bliver så dyre, at beboerne ikke kan betale huslejen med en kontanthjælp. - Vi har en løbende dialog med de relevante parter, og vi vil selvfølgelig også gerne inddrage de hjemløse selv i det omfang, det er muligt. Men det er noget, vi ser på fra projekt til projekt. Hæksaks og stoffer Den sociale vicevært fra bebyggelsen i Vermlandsgade håber, at der kommer flere skæve boliger til København i de kommende år. Han ser hver dag, hvordan beboerne får mere og mere styr på deres liv, og hvordan deres misbrug bliver mindre. Pludselig bliver de måske interesserede i at dyrke planter i køkkenhaven. Eller i at bygge et værksted, hvor de kan rode med knallerter. Og når en beboer kommer ind i skurvognen med en reklame fra byggemarkedet, er det ikke sjældent Henning Kristensen tager med ud for at købe ind. - Mange finder faktisk ud af, at de kan bruge deres penge på en hæksaks i stedet for på stoffer. - Mange finder faktisk ud af, at de kan bruge deres penge på en hæksaks i stedet for på stoffer. Henning Kristensen, social vicevært HUS FORBI nr. 7 juli 2010 14. årgang 19
Et sted, der er helt mit eget Efter mange år på landevejen fandt Tonny Jegild Christensen friheden i sin skæve bolig. af Maj Bjerring Sørensen foto Flemming Schiller Han kunne godt finde på at rende nøgen rundt udenfor, men det gjorde han kun et par gange, da han lige var flyttet ind. Tonny Jegild Christensen griner. Han fandt hurtigt ud af, at selvom der er højt til loftet og få regler i bebyggelsen 'På Sporet' på Amager, så mente naboerne alligevel, at man skulle opføre sig anstændigt, når der også var damer blandt beboerne. I dag er det præcist et år siden, at Tonny ankom til klyngen af skæve boliger i Vermlandsgade for at flytte ind i nr. 33 F. Med en sort lædersofa fra Kofoeds Skole på slæb. Og et langt liv med misbrug og hjemløshed i bagagen. Fucking far og supermor Han putter to sødetabletter i. Og en skefuld med pulverfløde. Han har brug for sin morgenkaffe for lige at vågne op, og denne tirsdag formiddag indtager han den i skurvognen hos den sociale vicevært, Henning, hvor døren altid står åben. Han er faktisk lidt som en far, siger Tonny og flækker i et tandløst grin. Sin egen far har han været vred på lige siden, faren hængte sig. Tonny var otte år, og han har aldrig tilgivet sin far, at han overlod ansvaret for fem børn til moren. Hun døde for et par år siden, men i Tonnys øjne var hun en rigtig supermor; et menneske, man kunne snakke med. Han griner ved tanken om, at hun sagde: Nu ved jeg da, hvor jeg har dig, dengang han havde fået fire år for bankrøveri, og hun besøgte ham i fængslet. Det glemmer han aldrig. Til gengæld kniber det med at huske mange andre ting. For eksempel er han ikke helt sikker på, om han er 57 eller 58 år. Og på, hvor han har gemt sine 20 HUS FORBI nr. 7 juli 2010 14. årgang