Relationspsykologisk specialistuddannelse Helhedsforståelse, dybde og nærvær i den professionelle relation Institut for Relationspsykologi tilbyder i samarbejde med Vedfelt Instituttet en 2-årig Relationspsykologisk specialistuddannelse. Efteruddannelsen er banebrydende i sin integration af psykodynamisk grundlagsteori med elementer af eksistentiel psykoterapi, kognitiv og systemisk terapi. Uddannelsen er relevant for psykologer, psykiatere, præster, psykoterapeuter og andre, der arbejder terapeutisk med mennesker. Den er godkendt af Dansk Psykologforening, og opfylder dermed kravene til specialiseringsmodulet i specialistuddannelsen i psykoterapi. Formål: Målet med efteruddannelsen er, at kursisterne opnår en teoretisk kvalificering - og praktisk indføring i den relationspsykologiske og psykodynamiske psykologi. Gennem gruppeprocesser og supervision forankres grundlagsteori, klinisk teori og metoder med udvikling af kursistens egen relationskompetence for øje. Kursisterne vil lære at forstå - og anvende en række terapeutiske metoder, der bidrager til at afdække betydningsfuld ubevidst viden og frisætter personlighedens egne selvhelbredende kræfter. Kursisterne vil opnå større selvindsigt, herunder forståelse for egne relationsmønstre, kropssprog og mestringsstrategier. Der vil være fokus på at arbejde med evnen til selvaccept og til at øge bevidstheden om, hvordan den teoretiske viden om relationernes betydning kan omsættes til udvikling og forandring i terapien. "Det er vigtigt, at vi tager fat i at udvikle os, får fat i vores ubevidste kompetencer og bliver bevidste om os selv, før vi kan stille os til rådighed for andres udvikling. Jo mere jeg tør blive bevidst om og afgrænset i hvad der mit, jo større råderum får andre til det, der er deres." Annette Groot, "Ubevidst informations betydning i det udviklingsstøttende samspil."
Indhold: Efteruddannelsen er unik i sin kombination af psykodynamisk grundlagsteori, integreret med elementer af eksistentiel psykoterapi, kognitiv og systemisk terapi. Terapeutens egen relationskompetence er i fokus, og der arbejdes intensivt med evnen til nærvær, tolerance og selvaccept - altid med afsæt i ressourceorienterede metoder. Kursisterne trænes i at undersøge symptomer og forstyrrelser som meningsfulde strategier i ønsket om at optimere personlighedens udvikling og helhed. Gennem uddannelsen vil det blive tydeligt, hvordan menneskets adfærd og reaktioner altid er intentionelle udtryk for den iboende trang til selvudvikling. Kurset baserer sig på en personlighedsmodel, hvor psykodynamisk helhedsfilosofi er grundlaget, der forklarer, hvordan personligheden reguleres af selvhelbredende kræfter. Menneskesynet er humanistisk og positivt. Gennem teoretiske oplæg, praktisk træning og metodeøvelser arbejdes med ubevidst intelligens, som rummer en langt større informationsmængde end bevidstheden. Vi vil tage udgangspunkt i vores evne til at skabe oplevelsesmæssig helhed, og arbejde med spændende terapeutiske metoder, som kan integrere forskellige måder at opleve på. Disse terapeutiske metoder er bl.a.: analyse, forståelse, indsigt, visualisering, dynamisk tegne/male terapi, kropsterapi, følelsesbearbejdning, psykodramateknikker, drømme, meditation og mentalisering. Opdeling i 7 moduler: 1. Introduktion til uddannelsen - overordnet teori og metode a) Metateori: En kybernetisk og informationsteoretisk forståelsesmodel inden for rammerne af en moderne psykodynamisk / psykoanalytisk psykologi. b) De terapeutiske redskaber - en oversigt: Samtalemetoder, analyse, drømmearbejde, kropssansning, tegneterapi, mindfulness, dybdemeditation og fordybelse, relationer mm. c) Baggrund for den ressourceorienterede (salutogene) metode. 2. Den terapeutiske kommunikation a) Imagomodellen modificeret. b) Kropssproget i kommunikation. c) Følelsesmæssig afstemning og resonans. 3. Ubevidst intelligens og ubevidste dynamikker. a) Drømme. b) Kropssansning. c) Indre billeder og aktiv imagination. "I min terapi bygger jeg på den naturlige kreativitet, som bor i ethvert menneske. Men i modsætning til den kunstneriske proces hjælper jeg klienten til at dreje den kreative proces indad. Her består vejledningen i hele tiden at føre det kreative udtryk tilbage til personen selv og få hende til at reflektere over det. Herved bliver erkendelsesprocessen hævet til mere abstrakte niveauer og får form af modelsimulering." Ole Vedfelt, "Ubevidst intelligens". 4. Tidlige relationer, selvrelationer og den terapeutiske relation. a) Tidlige relationer og deres betydning for personlighedsudviklingen. b) Selvrelationer. (Relation til eget indre liv). c) Overføring/modoverføring.
"Positiv selvudvikling opstår, når det - i samspil med terapeuten - lykkes klienten at mærke sig selv i en ressourceorienteret proces. Det er derfor afgørende, at terapeuten altid arbejder med sin evne til at se, møde, mærke og forstærke klientens sunde følelsesmæssige potentialer." 5. Stress, traumer og mestringsstrategier. a) Baggrunde for sårbarhed og modstandsdygtighed overfor stress. b) Stresshåndtering. c) Dybdearbejde med stress og traumer. 6. Mindfulness, bevidsthedsniveauer og dybdepsykologi a) Mindfulness teknikker. b) Mindfulness og neuropsykologi. c) Dybdemeditation og psykodynamisk forståelse. Jørgen Rønsholdt, "Relationen frisætter selvudviklingen." 7. Individuationsprocessens psykologi a) De store livsvendingers dybdepsykologi og symbolik. b) Bevidsthedens niveauer. c) Det modne menneske. Teori 90 timers teori i form af seminarer og forelæsninger om psykodynamisk / analytisk, eksistentiel, kognitiv og systemisk/strukturel teori samt tilgrænsende emner. I teoriundervisningen vil der indgå metodetræning og øvelser, eksempelvis i form af analyse og arbejde med drømme, tegne/maleterapi og psykodramateknikker. Supervision 60 timers supervision af psykoterapeutisk arbejde. Der vil heri indgå 30 timers supervision på baggrund af deltagernes videooptagelser af psykoterapi. Personligt udviklingsarbejde 96 timers personligt udviklingsarbejde i gruppe med højst 12 deltagere. Deltageren får mulighed for at udvikle og afklare egne personlige forudsætninger, stilarter, specifikke reaktionsformer såvel som mulighed for at udvikle evnen til at reflektere over dette. Det personlige udviklingsarbejde foregår i forbindelse med metodetræning og supervision. Uddannelsen indeholder i alt 246 timer, som direkte kan godskrives til specialistgodkendelse, fordelt over 35 kursusdage med henholdsvis 19 og 16 kursusdage pr. år. Der er max. 16 deltagere på internatholdet. Supervisionsholdet består af max. 8 deltagere. Organisering Uddannelsen henvender sig til psykologer, læger, præster, psykiatere og andre, der arbejder med terapeutiske samtaler. Højst 20 % af deltagerne i uddannelsen er ikke-akademikere. Deltageren skal være i stand til at medbringe videooptagelser af egne terapiforløb og indgå i live-supervision. Der kræves en motiveret ansøgning med oplysning om psykoterapeutisk erfaring og nuværende arbejde. Herunder erfaringer fra egenterapi og personlig udvikling. Ansøgningen på max en A4-side sendes til maja@relationspsykologi.dk Der udstedes certifikat ved afslutning af uddannelsen. Hvis det ønskes, kan kandidaten afslutte med en skriftlig opgave, med vejledning og bedømmelse, mod honorar. Censor for det skriftlige arbejde er lektorbedømte psykologer eller tilsvarende uddannede professorer i ind - eller udland.
Kursusledere Undervisning i teori og personligt udviklingsarbejde varetages af: Internatkurserne afholdes på Ole Vedfelt Jungiansk psykoanalytiker IAAP, godkendt som supervisor, underviser og terapeut i Dansk psykologforening Skringstrup Kursuscenter Herredsvejen 46 8832 Skals tlf.: 86 69 48 81 Supervision varetages af:. Annette Groot Aut. Psykolog, godkendt som specialist i psykoterapi & supervisor. Supervisionsdagene afholdes hos Institut for Relationspsykologi Nordbanevej 15 7800 Skive Jørgen Rønsholdt, Aut. Psykolog, godkendt som specialist i psykoterapi & supervisor Praktiske informationer Pris: 38.000.- kr. pr. år. For flere informationer se: www.vedfelt.dk Betalingsinformation Uddannelsen koster 38.000,- kr. pr. år. Der opkræves 8000,- kr. ved tilmelding og derefter 17.000,- kr. hvert halve år. Hvis kurset er overtegnet, bliver deltagelse afgjort ud fra indbetalingsdato for depositum. www.relationspsykologi.dk eller kontakt os på tlf.: 97520095 Tilmelding og betaling er bindende for hele det første års kursus. Hele kursusafgiften for det første års kursus skal betales, uanset om man bliver forhindret i at deltage. Den samlede betaling dækker kost og logi for kursusdagene på Skringstrup Kursuscenter. Logi under supervisionsdage er ikke inkluderet i prisen, men Institut for Relationspsykologi oplyser gerne om overnatningsmuligheder i nærheden.
Datoer 2013 Mandag d. 25. onsdag d. 27. november Opstart Datoer 2014 Mandag d. 13. januar Tirsdag d. 14. januar Mandag d. 2. februar onsdag d. 4. februar Mandag d. 10. marts Tirsdag d. 11. marts Mandag d. 7. april Tirsdag d. 8. april Mandag d. 26. maj onsdag d. 28. maj Mandag d. 11. august Tirsdag d. 12. august Mandag d. 8. september onsdag d. 10. september Mandag d. 24. november Tirsdag d. 25. november Datoer 2015 Mandag d. 2. februar onsdag d. 4. februar Mandag d. 9. marts Tirsdag d. 10. marts Mandag d. 4. maj Tirsdag d. 5. maj Mandag d. 1. juni onsdag d. 3. juni Mandag d. 17. august Tirsdag d. 18. august Mandag d. 7. september onsdag d. 9. september
Litteraturliste: Litteraturvejledningen rummer en liste over værker fra den kybernetiske psykologi samt værker fra de psykoterapeutiske hovedskoler, som integreres i denne. Den er opdelt i kategorier, som matcher kravene til Socialministeriets kvalitetskriterier pkt. 3 vedr. teori og metode. De enkelte kategorier er underopdelt i litteratur fra Kybernetisk Psykologi og litteratur fra psykoterapiernes hovedskoler. Da temaerne indgår i en forståelsesmæssig helhed integreret i den pædagogiske netværkstænkning, vil der være gentagelser og overlapning af litteraturen til de forskellige kategorier nedenfor. Litteraturlæsningen bygger på moderne, motiverende vidensudvikling, hvor det på hvert kursusmodul drøftes mellem lærere og kursister, hvilken litteratur kursisterne bør orientere sig i til næste kursus. Det afgøres her, hvad der er primær og sekundær litteratur, hvad man skal kunne finde på Google, når man har brug for det i en relevant kontekst, og hvad man skal indlære. Nogle kursister har allerede særlige kompetencer og ekspertkvalifikationer inden for dele af det terapeutiske felt, og forslag til alternativ supplerende litteratur kan drøftes. I forbindelse med hvert modul bliver der udleveret terapimanualer og litteraturliste. Metateorien er beskrevet i Ole Vedfelts bøger, hvorfra udvalgte afsnit indgår i alle temaer som tages op. 1. Overordnet om det teoretiske grundlag Vedfelt, Ole (1996) Bevidsthed Gyldendal, Kbh. s.15-104 Om kulturelle og idehistoriske forudsætninger for moderne psykoterapi og kybernetisk psykologi. s. 109-111: Overordnede synspunkter. Videnskabsteoretisk klassifikation af kybernetisk psykologi. - Kapitel 9: Introduktion til Kybernetisk psykologi Vedfelt, Ole (2001): Fra Jung til kybernetisk psykologi IN Skogemann, P. Symbol analyse, virkelighed Jungiansk teori og praksis i Danmark. s. 288-314. Vedfelt, Ole (2008): Drømme og Videnskabsteori IN: Psyke og Logos, nr. 1, s. 284-309 Dansk Psykologisk Forlag, Ellenberger, Henri F. (1970): The Discovery of the Unconscious. Harper and Row, NY. Udvalgte afsnit Hougaard, Esben (2004) Psykoterapi. Teori og forskning. Dansk psykologisk Forlag. Udvalgte afsnit Rønsholdt, Jørgen (2007) Selvudvikling i en relationel, ressourceorienteret og anerkendende terapiramme. 2. Psykoterapeutisk kommunikation Vedfelt, Ole (2002) s. 21-75 Ubevidst sansning Ubevidst forståelse af andres kropssprog Praktisk intelligens og tavs viden Ubevidst kommunikation på mange planer. Groot, Annette (2007) Ubevidst informations betydning i det udviklingsstøttende samspil. Postgraduat opgave til specialistgodkendelse i psykoterapi. Dansk Psykolog forening Møller, Lis (2008) Anerkendelse i praksis. Akademisk forlag. København Stern, Daniel (1997): Barnets interpersonelle univers. Hans Reitzel, Kbh. Kapitel 7: Følelsesmæssig afstemning. Sinkjær, Jette (2005) Imago. Kærlighedens terapi. Dansk Psykologisk Forlag, Kbh. Tolsgaard, Lars & Groot, Annette (2002). Tanker og erfaringer vedr. relationsorienteret psykologarbejde på et PPR-kontor. IN Psykologisk Pædagogisk Rådgivning 4/2002 Siegel, Daniel J. (2007) The mindful Brain. Reflection and attunement in the cultivation of well-being. Udvalgte afsnit om den sociale hjerne 3. Ubevidst Intelligens og metoder til arbejde med ubevidste dynamikker Vedfelt, Ole (2007.): Drømmenes dimensioner s. 1-589, 745 referencer. Gyldendal, Kbh. Jung, C.G. (1964) Man and His Symbols. Aldus Books, London. Da. Udg. Mennesket og dets symboler Boadella, David (1993): Livskilder. Borgen, Kbh. Eng. udg.: Lifestreams, 1987. Vedfelt, Ole (1996) s. 195-197 og s. 295-299. Om kybernetisk tegneterapi Kast, Verena Frihedens rum om aktiv imagination Vedfelt, Ole (2002) s. 202-207 Om primitive forsvarsmekanismer Dons, Karin (2007) En sammenligning af Intensiv dynamisk korttidsterapi og Kybernetisk psykoterapi vedrørende begrebet forsvarsmekanismer. Postgraduat opgave til specialistgodkendelse i psykoterapi. Dansk Psykolog forening Solms, Mark og Turnbull, Oliver(2004): Hjernen og den indre verden. Akademisk Forlag Eriksson, Håkan(2003): Neuropsykologi Hans Reitzel, København Aagaard, Søren (2002) Modstand IN Psykodynamisk Leksikon s.491-492
4. Tidlige relationer, selvrelationer og den terapeutiske relation Vedfelt, Ole (2002): Ubevidst Intelligens s. 78-90 I lære som menneske og s. 312-328 Personlig udvikling Vedfelt, Ole (2003): Manden og hans indre kvinder s. 135-152 Moderen i kulturens. og s. 153-194. Det kvindelige som livskilde. Vedfelt, Ole (2000): Delpersonligheder, objektrelationer og kybernetisk netværksteori. IN: Psyke og Logos, nr. 2. s. 542-563 Dansk Psykologisk Forlag, Kbh. Neumann, Erich (1973): The Child. Shambala Publications, Boston, Massachusetts Mahler, M.S., Pine, F. og Bergman, A. (1975): The Psychological Birth of The Human Infant. Udvalgte afsnit New York: Basic Books. Da.udg. (1988): Barnets psykiske fødsel. København. Hans Reitzels Forlag A/S. Stern, Daniel (1997): Barnets interpersonelle univers. Hans Reitzel, Kbh. Fonagy, Schore & Stern (2006) Affektregulering i udvikling og psykoterapi. Reitzel. Kbh. Udvalgte afsnit Den terapeutiske relation og parallel-processer Vedfelt, Ole (2002): Ubevidst Intelligens s. 276-311 Stern, Daniel (2004) Det nuværende øjeblik. Udvalgte afsnit. Belin, Sverker (1997) Galskabens magt Jung, C.G. The psychology of the transference 5. Stress, traumer og mestringsstrategier Vedfelt, Ole (1996) Kapitel 35 Traumer, chok og terapi s. 312-329 Vedfelt, Ole (2002) Erindring og glemsel Traumatiske erindringer, fantasi eller virkelighed - Hvordan vi husker s. 211-252 Vedfelt, Ole (2003) Stresstilstande og tidlig udvikling s. 163-167 Vedfelt, Ole (2007) Mareridt og traumatiske drømme s. 397-420 Levine, Peter A. (1997): Waking the Tiger. North Atlantic Books, Berkeley, California. Christianson, Sven-Åke: Traumatiske Erindringer. Hans Reitzels Forlag 1997. Prætorius, Nadia (2007): Stress det moderne traume, Psykologisk Forlag; København Bulletin of the Menninger Clinic, 58, No. 2, 145-168. 6. Mindfulness, Bevidsthedsniveauer og dybdepsykologi Vedfelt, Ole (2000, 2002) Ubevidst intelligens. Kap. 7. Selviagttagelsens psykologi. Kap 8. Det indre psykiske rum Vedfelt, Ole (1996) s. 249-294: Informationstætte bevidsthedstilstande Vedfelt, Ole (2007a): Religiøse højdepunktsoplevelser i transpersonligt, psykodynamisk og kybernetisk perspektiv s. 675-706. IN: Psyke og Logos, nr. 2, Dansk Psykologisk Forlag, Kbh Germer, Christopher K., Siegel, Ronald D. & Fulton, Paul R. (Ed.) (2005): Mindfulness and Psychotherapy. THE GUILFORD PRESS, New York & London Siegel, Daniel J. (2007) the mindful Brain. Reflection and attunement in the cultivation of well-being. Udvalgte afsnit. 7. Individuationsprocessens psykologi -voksen individuation Vedfelt, Ole (2002): Ubevidst intelligens.s. 329-357 Om voksenudvikling. s. 312-357 Personlig udvikling Vedfelt, Ole (2003) Manden og hans indre kvinder Skogemann, Pia (1984): Kvindelighed i vækst. Borgen, Kbh. Shorter, Bani (1990): Et billede skabes i mørket - kvindelighedens riter. Nordisk Forlag København. Jung, C.G. (1928) Da. udg. Jeg et og det ubevidste. 1985. Gyldendal, Kbh