Familiesamtalen i børneperspektiv
|
|
- Rebecca Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle perspektiver på, hvordan det giver mening at inddrage børn i samtaler med hele familien. Det har slået os at engagerede professionelle fagfolk ofte viger tilbage fra at arbejde med hele familien og i stedet vælger at dele familien op, så familiemedlemmerne får særskilte tilbud, ex de voksne for sig og børnene for sig. Det kan der være gode faglige grunde til, men det kan også handle om behandlerens trang til at beskytte børnene mod den smertefulde virkelighed, som de lever i. Endelig opdager mange, at de gennem opdelingen af familien forsøger at strukturere sig ud af et familiemæssigt kaos, som de ellers kan frygte bliver svært at overskue og forholde sig til. At familiesystemet kan være uoverskueligt og rumme mange modsætningsfyldte kræfter, kan vi naturligvis kun nikke genkendende til. 1
2 Samtidig er det vores erfaring, at vi som familieterapeuter har mulighed for at alliere os med kærligheden som den største motiverende kraft for både børn og voksne. For børn er nok så indsigtsfulde og empatiske møder med fremmede ikke nær så betydningsfuldt som et anerkendende blik fra mor eller far. Arbejdet med familiesamtaler er derfor på samme tid meget sårbart, meningsfyldt og virkningsfuldt. Børn som bærere af familiens liv Vi mennesker har brug for at være en del af et nært fællesskab for at udvikle os. Børns identitet og selvfølelse udvikles gennem hele opvæksten i tilknytningen til især forældrene (Stern 1997). Nyere neuropsykologisk forskning viser desuden, hvordan samspillet udvikler neurologiske strukturer i hjernen, som har med alle udviklingsområder at gøre( Hart 2006). Børn og forældre påvirker gensidigt hinanden og i familien udvikles samhørigheds-bånd, som er grundlaget for den adfærd, indre verden og de relationer, vi udvikler. Betydningen af den samhørighed gælder i særlig grad for børn, hvor intet er vigtigere end at opnå og bevare kærligheden fra og til dem, som børn er dybt afhængige af på såvel det fysiske som det psykiske plan. Børn fornemmer og reagerer både på sagte og usagte konflikter i familien. Ofte vil de have meget ringe forudsætninger for at forstå, hvad der foregår. De mærker spændingerne og de vil være tilbøjelige til at tro, at det handler om dem. Jo sværere det er for børn at forstå og jo mindre ansvar de voksne tager for, hvad der foregår, jo mere udsatte er børnene for at mistrives, og de oplever ofte, at problemerne er deres skyld. Børn bliver bærere af en ubalance, som ligger i familiens samspil og indre liv. Men børnene nøjes sjældent med kun at bære smerten, de gør nemlig også hvad de kan for at rette op på ubalancen, og det gør de også langt ud over hvad de har godt af. Ofte ligner deres forsøg det modsatte: At de er besværlige, ikke vil høre efter, eller at de gør, hvad de selv vil. Dette kan naturligvis også være tilfældet, men det er det aldrig udelukkende. Bagved er der altid et forsøg på at holde sammen på det som vakler; forsøg på at skjule det, som føles forbudt, at aflede fra det værste, at slås for det nødvendige eller af samme grund gøre sig umage med at blive næsten usynlig, alt sammen forsøg på at hjælpe ud fra de muligheder og forudsætninger, de har. 2
3 Oplevelsesorienteret Familieterapi Det er forskelligt hvordan børn bliver mødt i familieterapi. Det afhænger af barnet og familien, men ikke mindst af hvilken familieterapeutisk uddannelse og personlig stil, terapeuten har. Forfatterne til denne artikel arbejder med den Oplevelsesorienterede Familieterapi, hvor man gennem dialogen mellem og med de enkelte familiemedlemmer afdækker, hvordan samspillet er. Det kan som udgangspunkt være symptomskabende, - vedligeholdende eller -helbredende, og gennem samtale i familien hjælpes de voksne til at tage ansvaret for mulige forandringer. Oplevelsesorienteret familieterapi er en terapiform, hvor terapeuten arbejder direkte i og med de interpersonelle processer. Dvs., at terapeuten arbejder med de relationelle processer som grundlaget for al udvikling, f.eks. at kunne indleve sig i barnet på dets egne præmisser, at afstemme sin adfærd og samtidig beholde lederskabet samt at være autentisk i kontakten. Værdier som ligeværdighed, autenticitet og personlig ansvarlighed spiller en helt central rolle. Forældres ansvar Forældre har både magten og ansvaret for stemningen og måden tingene foregår på i familien. De gør som udgangspunkt det bedste, de kan, men det er svært at tage ansvar for forhold, man ikke selv har haft mulighed for at lære.. Er man ikke selv blevet mødt med indlevelse og forståelse af sine forældre, er det svært at give videre til sine egne børn. Forældre har ansvaret for, hvordan de taler til hinanden og til børnene. Om nogen bliver hørt midt i al snakken, og om frustration og kritik får lov at overskygge kontakten med hinanden. Der mangler ofte en åben indstilling til at lytte i relationen mellem forældre og børn. Forældre tror ofte på forhånd at de ved, hvad deres børn vil sige og hvad de synes, eller de er mere optagede af at lære dem noget, og det bliver så udgangspunktet for samtalen. For at kunne lytte, så den anden føler sig hørt, må indstillingen være et ønske om at åbne for at lære den andens synspunkter og reaktioner at kende. Når barnet bliver lyttet til på dets egne præmisser bliver dets følelser anerkendt og dermed virkelige, hvilket igen øger selvfølelsen (Schibbye,2010 ). Hvis denne form for åbenhed får plads vil vi som forældre i tillæg for alvor opdage, hvordan børn også er en gave til at lære os selv bedre at kende - på godt og på ondt. Børn lærer os, hvad vi har brug for at lære, hvis vi tør lære af dem. De viser os, hvor vi ikke tør være os selv, men i stedet prøver at udfylde rollen som rigtige eller gode forældre, altså den forælder vi gerne ville være. At være åben med sin uperfekthed, uformåenhed eller tvivl ligesom med sine synspunkter og behov er vejen til at opnå bedre kontakt. At turde være autentisk og dermed sårbar er forudsætningen for virkelig nærhed mellem forældre og børn. 3
4 Børns deltagelse Det er forskelligt hvor meget børn deltager i familieterapien. Det afhænger bl.a. af hvor gammel barnet er, hvad man ønsker hjælp til og hvordan barnet er vant til at blive mødt. Nogle børn taler med fra starten på eget initiativ, andre er afventende og føler sig tydeligvis pressede af situationen. I alle tilfælde er det vigtigt, at terapeuten helt fra starten fortæller om, hvad der skal ske og hvad samtalen går ud på. I den sammenhæng skal det fremgå, at barnet kan vælge blot at lytte til de voksne, evt. tegne eller lege i rummet, og barnet er velkomment til at sige sin mening. Det vigtige er at børn stilles frit og netop ikke får ansvaret for hverken indholdet eller stemningen i terapirummet. Som samtalen skrider frem og de voksne har taget stilling til, hvad de gerne vil have hjælp til, vil barnets særlige klemme eller byrde blive mere konkret og tydelig. Den terapeutiske opgave er da sammen med forældrene at prøve at forstå barnets reaktioner og virkelighed, som det selv oplever det. At se barnet uden at ville opdrage eller på anden måde korrigere eller lære det noget. Vejen hertil vil som nævnt ofte gå igennem forældrenes smerte over ikke at lykkes som forældre. Når forældrene tør høre og begynder at tage ansvar kan det straks aflæses på børnene. De falder til ro, falder måske i søvn på fars skød eller kan lege koncentreret på gulvet. Efter dette vendepunkt og i mulige efterfølgende samtaler er det ikke strengt nødvendigt at børnene er med. De vil ofte være til stor hjælp enten direkte eller som følelsesbarometre, men pointen er at de voksne nu kan fortsætte arbejdet selv i parterapi. Vi anbefaler ofte, at børnene inviteres med til afslutningen af et forløb, så alle kan bidrage med synspunkter på forandringer i familiens liv. Familieterapi er ikke altid det mest relevante tilbud for hverken barnet eller de voksne. De voksne kan stå i vanskeligheder med hinanden eller fra deres liv udenfor familien, som barnet netop ikke skal inddrages i. Det kan ex være seksuelle vanskeligheder, utroskab og barndomstraumer. Der kan også være tale om voksenanliggender, som ikke handler om barnet, men hvor barnet i høj grad er med til at bære følgerne af f.eks. stress, misbrug eller psykisk sygdom. Hjælpen kan derfor indbefatte familiesamtaler, hvor barnets særlige perspektiv inddrages. Terapeuten hjælper familien med at sætte ord på det svære og ofte tabubelagte, som kan være næsten umuligt for familien at tale om, og som det er svært for barnet at have begreb for. Når de voksne matcher barnets følelsestilstand med ord, kan barnet få sine følelser tilbage - som sine egne (Stern, 1997). 4
5 Endelig kan barnet naturligvis stå i en situation, hvor hverken mor eller far magter at arbejde med sig selv og hinanden. Det indebærer naturligvis at barnet skal tilbydes anden form for hjælp, og her er det stadig relevant at have familieperspektivet for øje. Familieterapeutens ansvar Som familieterapeut er evnen til at kunne skabe en bæredygtig kontakt med hver enkelt i familien helt central. Kvaliteten af relationen er grundlaget og netop det der virker i terapien (Yalom, 2002). Det handler om at skabe en anerkendende atmosfære, hvor hver enkelt får mod til at åbne for sine egne oplevelser og samtidig kunne bære at høre de andres. Familiesystemet er en kompleks enhed, hvor forståelsen af den enkelte forudsætter forståelse af de øvrige og af den relation, de har udviklet over tid. Som Schibbye (2010) udtrykker det: Vi skaber forudsætningerne for hvem vi bliver for hinanden. At alliere os med hele familien er derfor også at tage bedst vare på barnet. Vi har tidligere nævnt, hvordan autenticitet og sårbarhed er vigtige forudsætninger for virkelig nærhed mellem forældre og børn. De samme kvaliteter er gældende for terapeuten i udviklingen af en bæredygtig, personlig kontakt med familien. At turde gå ind i kontakten med nærvær, hvor vi tør lytte i åbenhed og er parate til at lade os påvirke af det vi hører, skaber grundlaget for et autentisk, ligeværdigt terapeutisk møde vel vidende at relationen mellem terapeuten og familien som udgangspunkt er en asymmetrisk magtrelation. Vi kan kun nå barnet i den udstrækning vi også er i stand til at nå dets forældre. Som familieterapeuter må vi kunne se både barnets klemme og de voksnes forsøg på at gøre det bedste de kan. Vi må også have modet til nøgternt og uden fordømmelse at sætte lys på, hvor forældrene alligevel kommer til at svigte, misforstå eller på anden måde gå skævt af barnet. Når vi som familieterapeuter selv står for det vi formidler, kan vi som troværdige rollemodeller, være med til at skabe et rum, hvor der gennem åbenhed og fælles ansvarlighed gives plads til at blive klogere på sig selv og hinanden. Det kan være helende og frisættende for både børn og voksne. Litteratur Juul, Jesper og Jensen, Helle: Pædagogisk Relationskompetence, Apostrof 2002 Yalom,I: Terapiens Essens, Gyldendal 2002 Hart, Susan: Betydningen af samhørighed, Hans Reitzel Forlag, 2006 Harts, Susan: Hjerne, samhørighed og personlighed, Hans Reitzels Forlag, 2006 Schibbye, Anne-Lise Løvlie: Relationer, Akademisk Forlag 2010 Stern, Daniel: Moderskabskonstellationer, Hans Reitzel Forlag
6 Gerda Rasmussen har gennem mange år haft egen praksis i Århus, hvor hun arbejder med terapi, supervision, undervisning og konsulentvirksomhed. Hun er oprindelig uddannet socialrådgiver og senere uddannet familieterapeut fra Kempler Instituttet. Hun underviser på familieterapeutuddannelsen ved Dansk Familie Terapeutisk Institut, DFTI Ruth Hansen er aut. cand.psych. og familieterapeut. Specialistgodkendt i psykoterapi og supervision. Hun har siden 1985 undervist på efteruddannelsesprogrammer i familieterapi, supervision og relationskompetence på Kempler Instituttet. Er partner og direktør på Dansk Familie Terapeutisk Institut, DFTI. Har arbejdet som konsulent, supervisor og personaletræner i mange år og har egen klinik med individuel, par og familieterapi. 6
RUTH HANSEN & PETER MORTENSEN. Oplevelsesorienteret FAMILIE TERAPI. At være sig selv sammen GYLDENDAL
RUTH HANSEN & PETER MORTENSEN Oplevelsesorienteret FAMILIE TERAPI At være sig selv sammen GYLDENDAL INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD AF JESPER JUUL 9 INDLEDNING 13 Bogens opbygning 23 GRUND LÆGGENDE PERSPEKTIVER
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereGRUNDSYN PÅ MENNESKER OG TERAPI
Af Ruth Hansen Cand.psych., specialist i psykoterapi og supervision, MPF Direktør og partner, Dansk Familieterapeutisk Institut Når vi arbejder med familie- og psykoterapi, forholder vi os til, hvordan
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af
Hvad børn ikke ved... har de ondt af Landskonference for sundhedsplejersker 2017 Karen Glistrup www.familiesamtaler.dk / www.snak-om-det.dk Faglig bagrund: Socialrådgiver og familiebehandler i mindre kommuner
Læs mereBrugerundersøgelse af DFTI s uddannelse til Familie- og Psykoterapeut
Brugerundersøgelse af DFTI s uddannelse til Familie- og Psykoterapeut Hvilke ændringer har uddannelsen haft for din jobsituation? (Der kunne vælges flere svar) 1: Nyt job, hvor jeg bedre kan bruge mine
Læs mereKunsten at tale med børn
Af Connie Dyrløv Freelance-journalist Det er egentlig enkelt og nemt, men samtidig utrolig svært. Konstruktive samtaler med børn kommer ikke af sig selv. Børnesamtaler er for langt de flestes vedkommende
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereSnak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup
Snak om det... med børn i pleje Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup Om min faglige bagrund: FØR: Socialrådgiver i kommunal familiebehandling Socialrådgiver og behandler i psykiatrien Projektleder
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af
106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter
Læs mereTerapeut-åbenhed TERAPEUT-KLIENT RELATIONEN
Af Gerda Rasmussen Familie- og psykoterapeut MPF Underviser og konsulent Dansk Familieterapeutisk Institut Denne artikel har været bragt i Psykoterapeuten nr. 3, 2010 Terapeut-åbenhed Vi bliver et selv
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereEmpati i supervision. Hvad er empati? Af: Gerda Rasmussen
Empati i supervision Af: Gerda Rasmussen Supervision er en udfordrende proces. Det kræver nemlig, at vi som supervisor kan arbejde både med de faglige problemstillinger og på samme tid skabe et trygt supervisionsrum,
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP
Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for
Læs mereBØRN SOM PÅRØRENDE NOGET PÅ SPIL HVAD KAN VI GØRE? DORTE JENSEN SOCIALRÅDGIVER, FAMILIETERAPEUT OG SUPERVISOR DJ4700.DK
BØRN SOM PÅRØRENDE NOGET PÅ SPIL HVAD KAN VI GØRE? DORTE JENSEN SOCIALRÅDGIVER, FAMILIETERAPEUT OG SUPERVISOR DJ4700.DK ALLE FORÆLDRE ØNSKER AT GØRE DET BEDSTE. Tvivlen Hvad er det bedste? Hvor meget skal
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...!
Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Side 1 Når børn er pårørende! Paradoks: Trods HØJ politisk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for mange oversete børn: Der var ingen, der
Læs merewww.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009
www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009 Elbjerg Kursuscenter Undervisere Helle Jensen Cand.psych. med autorisation
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs merePsykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!
Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler
Læs merePræsentation. december Ingelise Nordenhof
1 Præsentation Udd.: Socialrådgiver, Supervisor, Familieterapeut Projekt: Børnekonsulent i voksenpsykiatrien Firma: Terapi & Supervision i Roskilde Bøger: Narrative familiesamtaler med udsatte børn og
Læs mereProjektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen?
Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder Organisation: Sundhedsplejen, BBF, Skive Kommune Kontaktperson: Dagmar Møller Adresse: Brogårdsgade 10, 7800 Skive Tlf.: 99156190 / 40116687 Budget: 50.000 kr.
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereLivet i familien Af Trond Kristoffersen
Livet i familien Af Trond Kristoffersen Indledning Denne artikel er en slags subjektiv kort version af Jesper Juuls sidste bog. Den er inspireret af en længere samtale med Jesper Juul og et tretimers kursus
Læs mereEt samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!
Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereAllégårdens Rusmiddelpolitik
Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereNår livet slår en kolbøtte
Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048
Læs mereFra skam til selvrespekt. Selvrespekt. At finde sig selv. Når det er flovt at være mig. Respekt for sig selv. Skam er...
Fra skam til selvrespekt Skam - medfødt og tillært. Når skam fører til sjælemord Chefpsykolog Lars J. Sørensen Blå Kors Medarbejdere 23. November 2017 Selvrespekt Respekt for sig selv At være sammen med
Læs mereBørn og brud i hjemmet
Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet
Læs mereOM AT VÆRE STUDERENDE PÅ EN FAMILIETERAPEUTISK UDDANNELSE
OM AT VÆRE STUDERENDE PÅ EN FAMILIETERAPEUTISK UDDANNELSE Tekst: Jael Lauritzen Foto: DFTI En personlig beretning I denne artikel vil jeg fortælle om, hvordan det er at være studerende på uddannelsen til
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereNøglepersonkursus 2018
Nøglepersonkursus 2018 Børn af forældre med psykisk sygdom eller udsatte af andre årsager Nøglepersonkursus Baggrund for kurset Det er naturligt, at børn påvirkes, når forældre har det dårligt, hvad enten
Læs mereSAMMENBRAGTE FAMILIER
SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereDet adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune
Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereKursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus
Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus 2017-2018 Slagelse Program 9.8.17 Følgende bøger forventes anskaffet af deltagerne på dette forløb: Morgan, Alice ( 2005): Narrative samtaler - en introduktion.
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereKommunikation dialog og svære samtaler
Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan
Læs mereVelkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereVisionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse
Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager
Læs mereIver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut
Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede
Læs mereCutting - Det som ligger bag Handleguide
Cutting - Det som ligger bag Handleguide Teenagehjernen Teenageperioden er den periode, hvor hjernen fortsat vokser stærkt, og hvor de følelsesstyrede hjerneområder har mest at skulle have sagt. Balancen
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET
Læs mereDANSK FAMILIETERAPEUTISK INSTITUT. Kursuskatalog. til skoler og daginstitutioner 2. halvår 2015
DANSK FAMILIETERAPEUTISK INSTITUT Kursuskatalog til skoler og daginstitutioner 2. halvår 2015 Kære læser Velkommen til DFTI s kursuskatalog for skoler og daginstitutioner. Her har vi samlet en række kurser,
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereTAL MED BØRN OG DERES FAMILIER OM SORGEN
TAL MED BØRN OG DERES FAMILIER OM SORGEN Tekst : Stina Krakau Mange børn og unge i Danmark oplever sorg tidligt i livet. Disse børn og unge har i den grad brug for voksne omkring sig, som kan stå i modvinden,
Læs mereVirkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud
Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Center for Børneliv 20. juni Lone Svinth, Lektor, Ph.d. i Pædagogisk Psykologi Virkningsfuldt pædagogisk arbejde (Ringsmose & Svinth, 2019) Ø 10 kommuner og
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereOm den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf
Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj - 2009 Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Børns sproglige
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereTror du, at der er RUSMIDDELPROBLEMER. i børnefamilien? Ring til BRUS Syddjurs på tlf
Tror du, at der er RUSMIDDELPROBLEMER i børnefamilien? Ring til BRUS Syddjurs på tlf. 40 12 61 53 Stol på din MAVEFORNEMMELSE Siger din mavefornemmelse dig, at der er rusmiddelproblemer i en familie? Så
Læs mereEN MERE PERSONLIG LEDER
EN MERE PERSONLIG LEDER Birgitte Sloth er oprindelig kontoruddannet, siden pædagoguddannet. Hun har været leder på daginstitutionsområdet i Albertslund Kommune og har arbejdet på forsorgshjem (hjemløseområdet).
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereAutentiske voksne. Selvevaluering 2016
Autentiske voksne Selvevaluering 2016 Udarbejdet af Sara Frølund Maj-juni 2016 1. Indledning Han Herred Efterskole (HHE) arbejder ud fra værdierne: identitetsdannelse, fællesskab, fagligt engagement og
Læs merePraksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS
Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS 1. Modul d. 20. september 2017 Rene D. C. Juhler Uddannelse: - Coach og Gruppefacilitator igennem 4 år på ID-Academy. - Konfliktmægler på Center
Læs mereGuide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet
Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereTilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.
Tilknytningsforstyrrelser Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Hvem er jeg. Jeg kommer fra Odsherred kommune, det er en forholdsvis lille kommune med 32.710 indbyggere. I Odsherred
Læs mereIntro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereNår børn er pårørende... OCD Foreningen og Karen Glistrup
Når børn er pårørende... OCD Foreningen og Karen Glistrup 5-600.000 danskere lever med en psykisk lidelse. I hver skoleklasse sidder mellem 2 og 5 eller endnu flere børn, som har forældre, der kæmper med
Læs mereInklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereBryd tabuet! Livsmod 27. september 2016
Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereFRYDENLUNDS BOGKLUB NYHEDER. i dette nummer OG MANGE FLERE PSYKOLOGI MEGET MERE. Psykologer på afveje. Al den snak om læring
NYHEDER i dette nummer Psykologer på afveje Al den snak om læring Læringsvanskeligheder i matematik Fagdidaktik i dansk Den lidt større engelskhjælper Boldspil for livet Den europæiske deltagelseskrise
Læs mereVeteran kom helt hjem
Veteran kom helt hjem Krig, fællesskab og familie Pilotprojekt v. Inge Mørup, Malene Andersen og Luan Haskaj Indhold Forord... 2 Hvem er vi?... 3 Inge Mørup... 3 Malene Andersen... 3 Luan Haskaj... 3 Introaften...
Læs mereEfterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk
Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereKommunikationens veje og vildveje. Overvejelser over forholdet mellem kommunikation og relation
Kommunikationens veje og vildveje Overvejelser over forholdet mellem kommunikation og relation Relationen er det centrale Relationen er det centrale omdrejningspunkt for al menneskelig udvikling og læring
Læs mereNår et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.
Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning
Læs mereNY LÆRER. supervisions - og mentorforløb
NY LÆRER supervisions - og mentorforløb HVEM ER VI? Vi har begge en faglig baggrund som lærere. Derudover er vi uddannede familieterapeuter fra DFTI (Dansk Familieterapeutisk Institut). I vores arbejde
Læs mereAnvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis.
Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Spædbarnsterapien kan anvendes på mange måder. Den kan væsentligst anvendes i terapi, hvor vi arbejder med tidlige traumer,
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mere