Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse af skattefriheden for sundhedsforsikringer, forhøjelse af pensionsafkastskatten og hævede efterløns- og folkepensionsaldre. Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. I 2011 kan du med skattefradrag maksimalt indbetale 100.000 kr. årligt på en pensionsordning, der udbetales over en bestemt årrække - f.eks. en ratepension. Den nye lov reducerer dette fradragsloft til 50.000 kr. årligt med virkning fra 1. januar 2012. I øvrigt fortsætter de eksisterende regler. Fradragsloftet omfatter de samlede indbetalinger til: 1. ratepension 2. ophørende livrenter Loftet gælder både indbetalinger til privattegnede og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Den nye lov nedsætter fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. i 2012. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at loftet forventes hævet til 55.000 kr. i 2014. Fradragsloftet gælder ikke indbetalinger til: 1. Livsvarige livrenter (livslang pension) 2. Ophørspension. Beløb op til ca. 2,5 mio. kr. af fortjeneste ved afståelse af en selvstændig virksomhed kan indskydes på en pensionsordning (pensionsbeskatningsloven 15A). 3. Pensionsordning for sportsudøver. Beløb på op til ca. 1,7 mio. kr. svarende til indkomst fra sportsudøvelse, kan indskydes på en pensionsordning (pensionsbeskatningsloven 15B) 4. Indekskontrakter (er ikke tegnet siden 1971) (pensionsbeskatningsloven 15) 5. Til og med 2014 kan selvstændigt erhvervsdrivende fortsat indskyde et beløb svarende til 30 pct. af overskuddet fra selvstændig virksomhed på ratepension og ophørende livrenter (pensionsbeskatningsloven 18) 6. Obligatoriske indbetalinger til arbejdsmarkedspensionsordninger, der er omfattet af en kollektiv overenskomst (vi har i SEB Pension ingen pensionsordninger, der er omfattet af sådanne kollektive overenskomster). Undtagelsen gælder til og med det indkomstår, hvor næste overenskomstfornyelse sker, dog ikke senere end indkomståret 2015. (tidsbegrænsningen er ny i forhold til eksisterende regler). Loven træder i kraft 1. januar 2012 og har virkning for indkomståret 2012. For skattepligtige med bagudforskudt indkomstår 2012 gælder loftsændringen dog først for indkomståret 2013. Hvad gør SEB Pension? Da behovet for pensionsopsparing er uændret efter det nedsatte fradragsloft, vil vi automatisk overføre den del af din indbetaling, som overstiger 50.000 kr., til en livslang pension i den samme produkttype, som du har i dag 1(6)
(Traditionel med ydelsesgaranti, Markedspension, Unit Link eller Tidspension). Vi udsender brev med information direkte til de af vores kunder, som berøres af denne ændring. Vores livslange pension virker i opsparingsperioden på samme måde som en ratepension. Det betyder, at hvis du dør i opsparingsperioden, vil dine efterladte få udbetalt et beløb svarende til din opsparing. I udbetalingsperioden har du også mulighed for at sikre dine efterladte, men det behøver du først tage stilling til på pensionstidspunktet, hvor du bedre kender dine behov. På denne måde sikrer vi, at du som kunde opretholder dit skattefradrag med mindst mulige ændringer. Du er naturligvis velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker en anden løsning. Læs mere om livslang pension i SEB Pension her Læs mere om fordelene ved pensionsopsparing her 2(6)
Skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger ophæves I dag er arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger skattefrie for medarbejdere. Med den nye lov bliver præmien til sundhedsforsikringer og udgiften til sundhedsbehandlinger skattepligtig for medarbejderen. Arbejdsgiveren vil i samme omfang som tidligere have fradragsret for sundhedsydelser som driftsomkostninger. Fradragsretten for selvstændige erhvervsdrivendes udgifter til egne og ægtefællers sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger ophæves også. Skattefrihed opretholdes for: 1. Arbejdsgiverens betaling for behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader og sygdomme. 2. Arbejdsgiverens betaling for sundhedstjek, hvis betingelserne for at blive anset for generel personalepleje er opfyldt. 3. Arbejdsgiverens betaling for behandling af misbrug af alkohol, medicin, andre rusmidler eller rygeafvænning. 4. Arbejdsgiverens betaling af f.eks. vaccination til nøglemedarbejdere, da det vil falde under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder på 5.500 kr. (2012) Hvornår indtræder skattepligten? Skattepligten for medarbejderen indtræder, når arbejdsgiveren betaler præmien for sundhedsforsikringen eller sundhedsbehandlingerne. Med den nye lov bliver de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger også arbejdsmarkedsbidragspligtige. Hvem har indberetningspligten? Sundhedsbehandlinger samt Sundhedsforsikringer, som ikke betales via pensionsbidraget: Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger mv., der betales særskilt og således ikke som del af pensionsbidraget, bliver med den nye lov A-indkomst. Arbejdsgiveren får pligt til at indberette særskilt herom til indkomstregisteret. Sundhedsforsikringer, der betales som en del af pensionsbidraget (integrerede pensionsordninger) Kort inden lovens vedtagelse blev indberetningspligten ændret for sundhedsforsikringer, hvor præmien betales via pensionsbidraget (integreret pensionsordning). Med den nye lov får pensionsselskabet pligten til at indberette præmien til sådanne sundhedsforsikringer. Præmien til den integrerede sundhedsforsikring bliver B-indkomst for medarbejderen. Lovændringen træder i kraft 1. januar 2012 og har virkning for indkomståret 2012. 3(6)
Hvad gør SEB Pension? Vi informerer om reglerne på sebpension.dk og via nyhedsmail til de af vores kunder, som er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvad skal du overveje i forhold til at fastholde sundhedsforsikringen? Ved vurderingen af om sundhedsforsikringen skal fastholdes for alle medarbejdere eller om enkelte medarbejdere skal kunne fravælge forsikringen, bør især to hensyn afvejes. På den ene side gælder fradragsretten for virksomheden uændret og formålet med ordningen er uændret. Sundhedsforsikringen vil stadig være en del af virksomhedens personalepleje og sundhedspolitik, der skal sikre at medarbejderne får hurtigere behandling, bliver hurtigere rask og hurtigere kommer tilbage til jobbet. Det er en fordel for både virksomheden og medarbejderen. Af illustrationerne nedenfor fremgår det, hvordan udviklingen har været i antallet af personer, som er omfattet af en sundhedsforsikring, og den samlede udbetaling fra disse forsikringer i perioden fra 2003 til 2010. I 2010 var der således ca. 1,1 mio. personer dækket af en sundhedsforsikring og de samlede udbetalinger udgjorde ca. 1,1 mia. kr. eller i gennemsnit ca. 1.000 kr. pr. person. Kilde: Forsikring & Pension 4(6)
I Analyserapport 2010:6 Er sundhedsforsikrede mindre syge end uforsikrede? udarbejdet af Forsikring & Pension, fremgår det af tabel 6 (sat ind nedenfor), at en gennemsnitlig forsikret er 0,66 uge mindre syg end en uforsikret i løbet af en tre-årig periode. Dvs. hvert år spares 0,22 uge på sygedagpenge for hver person, som har en sundhedsforsikring. På den anden side bliver medarbejderen nu beskattet af forsikringspræmien, hvilket er en omkostning for medarbejderen. Her skal det dog erindres, at der trods alt er tale om en relativt beskeden ekstra skat typisk på 80-110 kr. pr. måned der modsvares af nogle behandlingsmuligheder, som ikke kan opnås gennem det offentlige system. Af illustrationen nedenfor fremgår fordelingen af dækkede udgifter. Ca. 39% af udgifterne vedrører behandlinger, som ikke uden videre dækkes af det offentlige, ikke mindst psykolog, kiropraktor og fysioterapeut behandlinger. Kilde: Forsikring & Pension Hvert år bruger ca. 25% af de omfattede medarbejdere deres sundhedsforsikring. 5(6)
Reglerne om efterløn er ændret Den nye lov gennemfører aftalen af 13. maj 2011 om senere tilbagetrækning. Med loven forhøjes efterlønsalderen gradvis fra 2014 (tidligere fra 2019) og fra 2018 sænkes efterlønsperioden gradvis fra 5 år til 3 år. Se skemaet nedenfor. Efterlønssatsen forhøjes fra 91% til 100% af højeste dagpengesats (2011: 199.160 kr.), dog først når efterlønsperioden er reduceret til 3 år. Reglerne for fradrag i efterlønnen for pensionsopsparinger skærpes. Du er født i perioden Efterlønsalder Folkepensionsalder Efterlønsperiode til og med 31.12.1953 60 65 5 år 1.1.1954 til 30.6.1954 60,5 65,5 5 år 1.7.1954 til 31.12.1954 61 66 5 år 1.1.1955 til 30.6.1955 61,5 66,5 5 år 1.7.1955 til 31.12.1955 62 67 5 år 1.1.1956 til 30.6.1956 62,5 67 4,5 år 1.7.1956 til 31.12.1958 63 67 4 år 1.1.1959 til 30.6.1959 63,5 67 3,5 år 1.7.1959 til 31.12.1962 64 67 3 år Med den nye lov åbnes mulighed for at ansøge om kontant og skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Det er en betingelse, at ansøgningen fremsættes i perioden 2. april til 1. oktober 2012. Hvad gør SEB Pension? Vi vil i starten af det nye år rådgive nærmere på sebpension.dk om konsekvenser af efterlønsreformen, herunder om, hvem vi mener, der med fordel kan ansøge om tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Forhøjelse af pensionsafkastskatten fra 15,0% til 15,3% I det oprindelige lovforslag ønskede Regeringen at afskaffe fradragsretten for omkostninger til formueforvaltning. Dette forslag blev dog under Folketingets behandling udskudt. For at opnå det samme provenu blev fradragsloftet for indbetaling til ratepension sænket fra 55.000 kr. til 50.000 kr. og den generelle sats for pensionsafkastskat (PAL) blev hævet fra 15,0% til 15,3%. Det fremgår af bemærkninger til den nye lov, at Regeringen vil arbejde for, at fradragsretten for omkostninger til formueforvaltning fjernes i 2014, og at den generelle PAL sats igen reduceres til 15,0% og fradragsloftet hæves til 55.000 kr. 6(6)