BERETNING FOR 2012 - ODENSE BOLDKLUB



Relaterede dokumenter
BERETNING FOR ODENSE BOLDKLUB

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Aars IK ordinær generalforsamling

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

satsning er lykkedes, vores egne folk i NIK regi og alle vores sponsorer der har bakket op. Jeg synes at 2011 har været et meget aktivt NIK år, hvor

Haderslev Svømmeklub. Generalforsamling Formandens beretning

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Generalforsamling i MG & BK d. 28. februar 2012

HG s repræsentantskabsmøde Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter

ALLERØD FODBOLD KLUB MEDLEM AF LILLERØD IDRÆTSFORENING

Formandens Beretning 2014 i Fortuna- Svendborg

Aars IK ordinær generalforsamling

HG s repræsentantskabsmøde Foreningsåret 2014 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

- Sponsoroplæg - FC Odense. Få profileret jeres virksomhed på en ny og anderledes måde - bliv sponsor!

YHEDSBREV Vestjysk Motocross Club, Tinghedevej 7, 6715 Esbjerg N

Formandsberetning i HBH 2014.

Din rolle som forælder

Velkommen til den 6. ordinære generalforsamling i Den Selvejende Institution Tobaksgaarden.

Bestyrelsens beretning 2014

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Referat af Generalforsamling februar 2013

Til kamp om Årets Jyske Fodboldkommune

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Maj 2012 ~ side 1

Generalforsamling Mandag d. 5. maj 2014 kl , i Vipperødhallen

HJÆLP. Information til spillere og forældre om. ny kontingentstruktur i Hammerum IF

Ny ishal et generationsskifte for klubben

Referat af generalforsamling 2014 i Fodboldafdelingen

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Årsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2014/15

Kort præsentation af kandidater. Skolebestyrelsesvalg 2014 Tingstrup Skole

børneklub Årets Aalborg KFUM er en klub båret af ildsjæle og så tiltrækker klubben drenge og piger fra Hasseris og hele Storaalborg

Formandsberetning i HBH 2015.

Kastrup Gymnastikforening af 1966

Jeg vil gerne byde jer alle sammen velkommen til Aars Svømmeklubs generalforsamling

S T R A T E G I P L A N

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011

Velkommen som ny træner i Aabenraa Boldklub

Formand Lene Ravn Magnolievangen Allerød

Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND

Nyheder for håndboldafdelingens Spillere, trænere og ledere

den 27. februar 2012, kl Referat af generalforsamling 16 medlemmer er fremmødt

Mødereferat. Generalforsamling

Brædstrup Håndboldklub 8740 Brædstrup

HJØRRING IDRÆTSFORENING OLD BOYS Generalforsamling 3. marts 2015 på Landlyst

HIF Fodbold. Årgangsbog for U9. Det blå bånd & den. Røde tråd! Hiferen.dk

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009

Skolelederens beretning 2010

KBs julefrokost afholdes 21. nov.

Interview med chefgreenkeeper Adam Evans

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016

Introduktion til Boldklubben Friheden

Ungdom. spot på sporten // november Ministævne i Skjern Bank Arena lørdag den 29/10. Hovedsponsor:

Præsentation af Dameudvalget 2016 Ambitioner, fokusområder og info om udvalget

Retsudvalget L 107 Bilag 4 Offentligt

Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0%

Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014.

MICRO FODBOLD. U6-U8 Starten på et fodboldeventyr. Microfodbold U6-U8

- Sponsoroplæg - Nonamedrifting. Få profileret jeres virksomhed på en ny og anderledes måde - bliv sponsor!

FSfodbold. Fodbold for alle Hele året hele livet.

Generalforsamling den side l UNGDOMSAFDELINGENS BERETNING '81

FTU Generalforsamling Tirsdag d. 7. februar 2016 VELKOMMEN

Formands Nyt. Nr Juni. Livet skal leves hele livet

Børnehave i Changzhou, Kina

C-Licens Evaluering. 23. november Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF.

Velkommen i TRIF TRIF fodbold byder dit barn velkommen i TRIF fodbold. TRIF fodbold er en klub i positiv udvikling, som er fundamenteret i følgende

Indledning. Privatiseringsprocessen

6 års fødselsdag - Hip Hip!

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

Agility udvalget i kreds 6

Nyhedsbrev fra Aars IK Fodbold

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik

Eliteidrætsklasser i Slagelse Kommune et tilbud til unge idrætstalenter

Generalforsamling i VBK

Vedrørende sponsorat til Brøndby Strand IK (Fodbold) : Holdnavn BSI

SUPERVETERANERNE NR. 26 JULI 2012 ÅRGANG 7. Så gik den første halvsæson med ny formand, endda en spillende en af slagsen.

Referat af Dagbadmintons møde, tirsdag den 8. september.

NYHEDSBREV HVILKET FANTASTISK ÅR 2011 PÅ TUR RUNDT I DANMARK VELKOMMEN TIL 12 NYE BYDELSMØDRE I SLAGELSE KOMMUNE

Københavns Kommune Att.: Mads Kamp Hansen Nyropsgade København V. København, 25. oktober Streetfodbold et organiseret tilbud til unge

Nyt fra børnehaveklassen, l. & 2. klasse.

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Et år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær

Referat af Hellested Borgerforenings generalforsamling den

NR. 136 December 2006

Referat fra generalforsamlingen i seniorklubben d

Skolelederen juni s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni s. 7

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Agenda til fodboldmøde d.26/2-13 kl i klubhuset

Formandens beretning. Blovstrød IF Fodboldafdeling

Formandens Beretning 26 Januar Nu skal det handle om sol sommer og korte bukser på denne kolde vinterdag

NYHEDSBREV FRA UNGDOMSUDVALGET

Kampreferater Senior

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang

Er du frivillig i Thisted Kommune?

S T R A T E G I P L A N

Ryslinge Lokalråds generalforsamling 2016.

VISION OG KERNEVÆRDI

KAMPREFERATER 2010/ SENIOR

Transkript:

BERETNING FOR 2012 - ODENSE BOLDKLUB Ligesom i tidligere år vil jeg igen i år i min beretning forsøge at komme rundt omkring de 5 indsatsområder, som vi i bestyrelsen har fokus på. Det er: 1. sport 2. faciliteter 3. organisation og kultur 4. kommunikation og information 5. økonomi Men inden jeg går ind i de 5 områder, vil jeg - som en naturligt opfølgning på afslutningen af min beretning på sidste års generalforsamling - bruge lidt tid på det, som i 2012 har fyldt meget i vores aktiviteter og opmærksomhed, nemlig klubbens 125 års jubilæum. Fra start havde vi 3 målsætninger med fejringen af jubilæet, nemlig at vi ville have aktiviteter over hele året, at vi ville bruge jubilæet til at "brande" OB, og at vi ville have sorte tal på bundlinjen i regnskabet for jubilæumsaktiviteterne. Det er min vurdering, at vi lykkedes med alle 3 målsætninger, men dog også må erkende, at nogle indsatser bar mere frugt end andre. Og også, at der er plads til forbedringer, når klubben skal fejre sit 150 års jubilæum! Blandt højdepunkterne står klart vores jubilæumsreception den 24. maj, hvor vi var tilsmilet af et fantastisk solskin til at gennemføre en march med 6-800 børn og unge fra centrum i Odense til Tre For Park. Her var receptionen velbesøgt af OB'ere i alle aldre, samarbejdspartnere fra nær og fjern samt mange venner af klubben. Sammen med mange af klubbens fans udgjorde det en festlig kulisse for en - i adstadigt tempo - velspillet kamp mellem spillerne på klubbens 3 guldhold. En kamp, hvor bænken blev flittigt brugt! Gennem et godt samarbejde med Historiens Hus, Odense Kommune, Odense Sport & Event m.fl. bød året også på nogle kulturelle perler i form af udstillinger og arrangementer, hvor OB's historie gennem 125 år var et bærende tema. Det gav vist helt nye besøgstal i de kommunale arkiver, og var med til at formidle historien om vores klub og Odense som fodboldby. Den økonomiske målsætning lykkedes også, idet vi kom ud af jubilæumsaktiviteterne med et overskud på omkring 110.000 kr. Når man gennemfører mange aktiviteter vil der altid være gynger og karruseller. På gevinstsiden vil jeg gerne fremhæve det jubilæumslotteri, som Fritz Bonde var primus motor for, og hvor det ved hjælp af gode sponsorer lykkedes at skaffe attraktive gevinster. Klubbens medlemmer blev sendt på gaden for at sælge lodsedler, og jeg må vel konstatere, at det var med meget svingende held - eller indsats. En stor ros vil jeg dog her gerne sende til Allan Brahtz og hans U6 hold, der sprang alle salgstal, og fortjent også scorede et pænt beløb til holdet for den store indsats. Det økonomiske overskud af jubilæet skal bruges til at styrke vores ungdomsarbejde i klubben bl.a. tilknytning af micro-/børnekonsulent, indkøbe 2 ekstra M-Station Talent til træning på bane 3 + 4 med start april 2013 samt en ekstra M-Station Pro til kunstgræsbanen. Der vil desuden blive afviklet internt træner/lederseminar for alle micro-, børne- og ungdomstrænere/ledere. 1

Jeg vil gerne takke alle, der var aktive og tog del i arrangementerne. Ikke mindst endnu en gang en tak til jubilæumsgruppen, som under Kurt Christiansens styring koordinerede og igangsatte programmerne. Det var dejligt at opleve stort engagement og velvilje til at lægge en indsats i at få jubilæumsåret til at lykkes. Tak til sponsorer, tak til Leif Tingkjær for donation af maleri, tak OS&E's kommunikationsafdeling for støtte og sammenspil, og også tak til vores eget sekretariat, som bestemt også kan bekræfte det gamle ord om, at "the devil is in the detail". Det var flot klaret. Men jubilæumsåret stod jo ikke alene i 2012, og derfor vil jeg også give vores sædvanlige fokusområder nogle ord med på vejen. Sport "OB - fodbold for alle, hele året, hele livet" - det er indbegrebet af hverdagen i OB. Der er aktivitet på banerne en stor del af døgnet, og det er lige fra træning, turneringkampe, stævner og hyggebold. Resultatsiden springer jeg sædvanligvis hurtigt hen over med henvisning til diverse tabeller på hjemmesiden. I år vil jeg dog gerne sende en stor lykønskning til klubbens Old Boys hold, der suverænt tog sig af både et dansk mesterskab og pokaltitel i 2012. En flot indsats, og især dejligt at gense så mange af de spillere, der har haft succes på klubbens 1. hold, og som allerede i deres ungdomsår fik OB ind under huden. Også mange andre hold i klubben har klaret sig flot i 2012, mens enkelte har hængt lidt i vandskorpen med en vis legemsdel. Forhåbentlig giver det spirende forår mod på mere, og det er jo som altid på træningsbanen, at grunden til succes skal lægges. I OB vil vi gerne kunne rumme både elite og bredde. Vi tror på, at de er hinandens forudsætninger og kan vokse samtidig. Det betyder også, at vi skal være opmærksomme på de forskelligartede behov og initiativer, der skal tages. Vi har udformet vores egne værdier og sportslig udviklingslinje gennem vores "Holdninger og Handlinger" og spillerudviklingsprogrammer, som sikrer, at der er en linje gennem hele klubbens indsats. Men det er hele tiden vigtigt at have sig den enkelte målgruppe for øje. Jeg kan anbefale alle at fordybe sig lidt i det materiale, der findes på vores hjemmeside, og som beskriver de enkelte aldersgruppers grundlag. Alene forskelligheden i undertitlerne på "Holdninger og Handlinger"- koncepterne synes jeg er sigende for tilgangen: U6-U8: Starten på et fodboldeventyr U9-U12: Fra leg til træning U13-U19: Samspil og relationer Hvis man sætter sig ind det det materiale, vil man også forstå, hvad det er for en udvikling, som klubben ønsker at tilbyde sine spillere. Vi har med tilknytning af Jesper Eriksen som micro- og børnekonsulent lagt vægt på at give redskaber til trænere og ledere samt at engagere forældrene i børnenes fodboldudvikling på en konstruktiv måde. Med afholdelse af forskellige fodboldskoler hen over året og for forskellige aldersgrupper er der taget initiativer, der rækker ud over de daglige rammer, og som utvivlsomt vil styrke klubben både indad og udad. Et andet interessant initiativ så dagens lys i efteråret, nemlig "entusiast-træning", hvor det er muligt at indgå i 2

tværgående træning under kyndig vejledning af nogle af klubbens dygtige trænere. Indtil videre har træningen været velbesøgt, og der synes at være gode udviklingsmuligheder i den form også. Faciliteter Vores faciliteter klubhus og baner er en fast udfordring, dels at sikre en løbende afvikling af alle aktiviteter og dels at skabe udvikling og fornyelse til at imødekomme morgendagens behov. Og vel at mærke at gøre det på en økonomisk forsvarlig måde. Vores baneforhold bliver nok aldrig optimale med den placering, som vi nu engang har. Når det så er sagt, vil jeg dog fortsat glæde mig over, at vi for kun 3 år siden fik etableret kunstgræsbanen. Den skaber en fantastisk ramme for så mange hold og spillere, at jeg slet ikke kan forestille mig, hvordan vi har klaret os uden. Men det giver naturligvis også udfordringer og forventninger til at kunne få spille- og træningstid, nårsomhelst og hele året. Vi skal engang imellem også huske at glædes over det vi har, fremfor at være utilfreds med ikke at have endnu mere, selvom det sidste på den konstruktive måde også kan være en drivkraft til yderligere forbedringer. Bane 1 blev med nogen besvær og udfordringer omlagt, så den lever op til kravene, og bane 3 var jo som en drøm, da vi startede i foråret 12. Forbedringer, som er gennemført på en måde, der gerne skulle virke også på længere sigt. Vores selvforvaltningsaftale med kommunen fungerer godt, og giver os mulighed for banepleje på et højere niveau, end jeg hører om i mange andre klubber. Vi har med samarbejdsaftaler med Bolbro, Posten og Kildemosen fået løst nogle af kapacitetsproblemerne, og jeg tror, at det er aftaler, der fungerer til stor gensidig tilfredshed, selvom det naturligvis aldrig bliver optimalt at være spredt over mange forskellige adresser. Klubhuset får løbende sine opfriskninger og forskønnelser. L easy-lounge og mødelokalerne er i top, og udsmykning af gangarealer m.v. skaber en bedre ramme for indelivet i klubben. Vi har med økonomisk støtte fra kommunen lavet et helt nyt vaskerum, som lever op til alle krav, og som fortjener at blive brugt med gensidig respekt efter mange år med alt for dårlige forhold. I bestyrelsen har vi forskellige ønsker og projekter liggende i skuffen for yderligere forbedringer af baner og klubhus. De venter primært på finansiering! Inden for de næste par år vil omlægning af stenmelsbanen til et areal med mindre kunstgræsbaner og andre spændende forhold se dagens lys. I samarbejde med Odense Vandselskab, der skal lave noget vandopsamling i undergrunden, har det været muligt for os (og for tennisklubben) at skabe et projekt, som vil give helt nye muligheder og anvendelse både for os, for tennisklubben og for den helt almindelige borger, der færdes i området. Stor ros for kreativitet og godt samarbejde i processen, hvor ikke mindst forretningsføreren har været vaks ved havelågen. Og ikke mindst, at vi forventer at kunne gennemføre projektet på en måde, som vi økonomisk kan bære. Andre projekter, der er i støbeskeen, er en fornyelse af vores hal, ligesom forbedring af faciliteter i restauranten er et klart mål og ønske for bestyrelsen. Endelig har vi ideer for forbedring af omklædningsfaciliteterne, som både vil give mere plads og kan fjerne den øjebæ, som vi jo må sige, at pavillonerne efterhån- 3

den er blevet. Men her er vi altså ovre i den kategori, hvor den finansielle udfordring endnu ikke er løst, og derfor endnu mest må betragtes som fugle på taget. Organisation og kultur Da vi for 2 år siden ændrede vores organisation var det med det sigte både at forankre og styrke den daglige indsats i afdelingerne og at gøre bestyrelsens arbejde mere strategisk og dynamisk i en organisation, som havde udviklet sig meget gennem oprettelse af sekretariat som tovholder på en masse praktiske og organisatoriske gøremål i klubben. Det er min opfattelse, at vi er lykkedes langt hen ad vejen med intentionerne, men også at der fortsat skal arbejdes med den organisatoriske dimension for at kunne tackle de udfordringer, der vil være ved at styre og drive en fodboldklub af vores størrelse, kompleksitet og ambition i fremtiden. Et af målene var at sikre et bredere ledelsesgrundlag i afdelingerne, og jeg mener, at vi kan se fremskridt på det område, selvom det måske ikke altid går så hurtigt, som man kan ønske sig. Der vil altid være sten på vejen, som i nuet får kørslen til at virke lidt ujævn, og vi har da også haft vores udfordringer. Jeg vil her give arbejdet med at etablere ny ledelse i Kvinde Elite nogle ord med på vejen, fordi det er et eksempel, som viser, at det både er fyldt med vanskeligheder og samtidig, at der i processen skabes nye kræfter og energier, som vi ikke kendte. Vores udgangspunkt var vanskeligt, da ressourcerne var små både bemandingsmæssigt og økonomisk. Gennem hele 2012 arbejdede ikke mindst Per Lindegaard og Søren Jensen med opgaven, som ikke alene bestod i styring og tilrettelæggelse af proces, men også af en god portion praktisk håndholdt arbejde. Samtidig skulle DBU s nye Q-licens opfyldes og danne grundlag for udviklingen, og jeg skal hilse og sige, at man vist kun kan undervurdere den indsats, den slags opgaver kræver. Jeg vil derfor gerne udtrykke både stor tak og kompliment til Per og Søren for en umådelig stor indsats. Det lykkedes heldigvis at engagere ikke mindst mange forældre til U15 og U18 pigerne til at tage del i processen og arbejdet, og selvom vi har masser af udfordringer ikke mindst økonomisk foran os i Kvinde Elite enheden, så er der nu skabt et godt ledelsesgrundlag med Marianne Jessen som afdelingsleder. Jeg håber, at det lykkes at sejle skibet ind i fremtiden, også selvom det nok af og til vil kræve manøvredygtighed på broen. Velkommen til den ny afdelingsledelse og tak til jer for at have grebet opgaven konstruktivt an. Vores organisering er med til at skab vores klubkultur, om end man ikke skal tro, at kultur alene kommer gennem den strukturerende indsats. Vi vil meget gerne arbejde på at være et fællesskab, hvor hele OB s ve og vel ligger alle på sinde. Jo større klubben er, desto mere udfordrende er den opgave, og jeg er personligt ofte bekymret for, om vi kan løse den opgave godt nok. Der er god gang i arrangementer for årgange og hold, lige fra informationsmøder og arrangementer ved sæsonafslutning m.v. og til diverse sammenkomster. Det er rigtig godt. Vi vil også gerne gennem forskellige aktiviteter skabe liv på tværs af vores hold og afdelinger, men må erkende, at det kan være svært at skabe de rette aktiviteter og opbakning til arrangementer, når det ikke snævert drejer sig om eget hold eller afde- 4

ling. Vores fælles julefrokost i 2012 fik rigtig god opbakning, og det er jeg overbevist om, at bestyrelsen i fremtiden vil sørge for at bygge videre på. Et andet vigtigt kulturskabende element i klubben er den kursusaktivitet, der er sat i gang. Det giver ikke alene en god faglig udvikling, men også et godt samarbejde og netværk på tværs i klubben. Når det så endda kan gennemføres på en økonomisk attraktiv måde, er der kun grund til at fastholde det spor. Jeg tager det da også som et meget positivt tegn at opleve den aktivitet og gode humør, der hver dag kan spores fra sidst på eftermiddagen på trænerkontoret og i mødelokalerne. Måske skal vi også sørge for at kunne se og glæde os over - når det berømte bord 1 fra gamle dage blot er flyttet et andet sted hen. På sidste års generalforsamling blev jeg spurgt, hvad bestyrelsen har tænkt sig at gøre ved den traditionelle nytårskur, som i de seneste år ikke har virket efter hensigten. Vi ændrede nytårskuren, fordi flere ting var vokset fra den traditionelle form. Dels er turneringsformen ændret, så årsskiftet ikke længere startskud for en ny sæson, dels var nytårskuren stedet, hvor pokaler fra nu hedengangne OB s Venner blev uddelt, og dels var det udgangspunkt for udlevering af et årsskrift, som med hjemmesider og anden elektronisk kommunikation ikke har samme mission længere. Derfor ændrede vi nytårskuren, men må erkende, at vi ikke har fundet de vises sten endnu. Vi har dialog med seniorledelsen og old-boysledelsen om temaet, og håber, at vi i fælleskab kan finde en ny form, som får opbakning i klubben. Kommunikation og information Jeg vil ikke give emnet kommunikation og information så megen plads i år. Ikke fordi jeg ikke synes, at det er vigtige emner, men fordi jeg synes, at vi står stærkt med en meget velfungerende og velforsynet hjemmeside, som jeg kun kan opfordre til at gå på opdagelse i. Her ligger utrolig megen god information om klubben og gode råd til trænerens hverdag. Det er også noget, som andre lægger mærke til, og vi er faktisk den første klub, hvor det har været nødvendigt at udbygge kapaciteten for at kunne rumme det hele. Samtidig har vi med kamptavlen fået yderligere et redskab, der både kan bruges til information, styring og booking af faciliteter. Det giver muligheder både for medlemmerne og for sekretariat og ledere. Økonomi og sponsorater Kassereren vil naturligvis tage sig af at give generalforsamlingen indblik i årets økonomi, så også her vil jeg springe let over. Dog vil jeg gerne kommentere, at økonomi til stadighed vil være en udfordring i vores forening, og påkalder sig fast opmærksomhed. Alle fodboldklubber i Odense slås i øjeblikket hårdt med kommunale beskæringer af tilskud og stigning i en række faste udgifter, og som mange af de andre klubber må også vi ty til forhøjelse af kontingentet for at få enderne til at hænge sammen. Den gode måde at løse det på er naturligvis at skaffe sig yderligere indtægter, og jeg kan kun opfordre alle enheder til at gøre aktiv brug af de muligheder, som vi har bl.a. gennem samarbejdet med OS&E. Sponsorater har gennem flere år haft vores fokus, men vi har ikke opnået det store gennembrud i indsatsen på trods af, at flere forskellige modeller har været prøvet. Kræfter, der har mod og energi på opgaven, skal være yderst velkommen. 5

Hvis vi skal lykkes med nogle af de projekter for vores anlæg, som jeg nævnte tidligere i min beretning, har vi brug for ekstraordinære indtægter, og vi må derfor overveje, om det skal ske gennem særskilte kontingenter, særlige indsatser eller helt andre metoder. Det vil være nødvendigt med økonomi, hvis vi skal lykkes med ambitionerne. Afslutning Jeg vil slutte min rundtur om indsatsen i 2012 med at sige mange tak til alle, der har bidraget til at gøre OB en stærk og levende forening. Det er 10. gang jeg fra denne plads aflægger beretning til generalforsamlingen, og jeg er ikke i tvivl om, at klubben har styrke og sammenhængskraft til også i fremtiden at være en vigtig spiller i Odense, på Fyn og i hele landet. Der er rigtig meget at bygge på og fortsat mange mål at stræbe efter. Hverdagen i Ådalen er jo fyldt med udfordringer, både sportsligt og organisatorisk. Det strækker sig lige fra økonomi, bemanding, og kompetencer til samarbejdsparter og myndigheder som kommune, arbejdstilsyn m.m. Heldigvis har vi med et godt sekretariat nogle kræfter til at tackle udfordringerne i alskens gøremål. Det er et utal af bolde, der skal holdes i luften og jeg vil gerne afslutningsvis rette en stor tak til vores personale, der får hverdagen til at fungere. En tak skal også lyde til: - OS&E for et tæt samarbejde, hvor interesse for og medvirken til at forbedre amatørklubben har været en fællesnævner for såvel enkeltpersoner som for organisationerne - sponsorer for deres støtte til klubben - Odense Kommune for løbende samarbejde, villighed til at finde løsninger og naturligvis også tak for at yde tilskud, så vi kan drive vores forening - Old Boys Foreningen for det løbende samarbejde - restauratør Knud Erik Pedersen, som nu i 10 år har været en god samarbejdspart for klubben - til trænere og ledere, som bruger både tid og energi på at give oplevelser for fodboldspillere i alle aldre Endelig vil jeg også gerne sige tak til mine bestyrelseskollegaer, som ikke mindst i det seneste år har haft væsentlige udfordringer, og som med engagement og energi har stræbt efter at skabe et endnu bedre OB. Beretningen overgives til generalforsamlingens behandling den 21. marts 2013. Ronald Stelmer Formand 6