Rodt, / gult, gront / sprog O M



Relaterede dokumenter
Forumspil om konflikter O M

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

identifikation & Fa Ellesskab O M

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

TIL GENNEMSYN. Indhold

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Bamse på klasse-besøg - event for 0. klasse

#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

Elevside: Krop og ansigt taler også

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Inklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger

DIALOG # 5. Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre?

Hvis din hest er død - så stå af

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Evaluering af Styr Livet Kursus

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

SKUD udviklingsprojekt Elevmedbestemmelse i Idræt

At udfolde fortællinger. Gennem interview

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer

MGP i Sussis klasse.

Klassens egen grundlov O M

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Lærervejledning til 7. klasses forløb.

Der er 3 niveauer for lytning:

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Temadage. Opstartsdag

Side. 1. Praktiske forberedelser Filmens opbygning Pædagogik og anvendelse Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

FÅ ØJE PÅ DIT EGET OG ANDRES TALENT

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Ti gode råd om dit barns sprog

Beskrivelse af praksis

Brain Break event - event for 7. klasse

Sådan leder du et forumspil!

Arbejdsark i Du bestemmer

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER?

Læringsmål. Materialer

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

Nej sagde Kaj. Forløb

DET DRAMATISKE MÅSKE:

Spørgeskema om mobning klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

Innovation Step by Step

Fokus på det der virker

VELKOMMEN. Find en plads og udfyld arket, som ligger på din stol.

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Skoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side FREMSTILLING

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

6. Hvad var den største øjenåbner for dig på SSP dagen?

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

DIALOG # 3. Eleverne taler grimt til hinanden hvordan takler man det?

Rapport om fjernundervisning i Uummannaq Kommune

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

TEMA: SKÆNDERIET. Elevmateriale TEMA: SKÆNDERIET ELEVMATERIALE

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Hvordan har du det i børnehaven?

Vejledning af forældre til børn med stammen / ikke flydende tale.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

dig selv og dine klassekammerater

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

Bilag 2: Interviewguide

Transkript:

Rodt, / gult, gront / sprog T D A O M K E R I

Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne skal gå rundt mellem hinanden og sige ord på forskellig måde. Formål At eleverne bliver bevidste om, hvordan de taler til hinanden og hvad kritiserende og nedsættende sprogbrug gør ved fællesskabet i klassen. At eleverne får et konkret redskab til at sige til og fra over for den måde, der tales til hinanden på. At eleverne bliver bevidste om, hvordan de udtrykker sig, hvis de gerne vil høres i fællesskabet. Fag Dansk I relation til trinmål for faget dansk efter 2. klassetrin arbejdes der med at bruge talesproget i samtale og samarbejde og at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig og at improvisere og eksperimentere med kropssprog og stemme. Tidsforbug 1 lektion Materialer Små kort med ord og sætninger et kort til hver elev. Forslag til ord er angivet i beskrivelsen. Et rødt, et gult og et grønt kort til hver elev. Evt. et filmklip eller en kortfilm, hvor der er fokus på den måde, børn taler til hinanden på, og hvad det gør ved fællesskabet eller den enkeltes oplevelse af at være en del af et fællesskab. En mulighed kunne være filmen Tilbage til Byen af Michael W Horsten, Det Danske Filminstitut, www.dfi.dk. Filmen varer 18 minutter og handler om Alice, der skal flytte fra storbyen og ud på landet og det møde hun har med et nyt fællesskab.

Beskrivelse Som optakt til selve øvelsen kan eleverne spores ind på emnet ved at se en film eller et filmklip, hvor sprogbruget er i fokus. Snak med eleverne om, hvad den måde vi taler til hinanden på, gør ved fællesskabet. Må man sige, hvad man vil? Hvordan vil I gerne have, der bliver talt til jer? Hvad sker der med jer, når nogen taler grimt til jer? Hvad sker der, når nogen taler pænt til jer? Fortæl eleverne, at I nu skal arbejde med den måde, I taler til hinanden i klassen på. Til det formål får eleverne et redskab, der hedder rødt sprog, gult sprog og grønt sprog Introducer eleverne til begreberne på følgende måde: Rødt sprog er kritiserende sprog og grimt sprog. Måske har I i klassen allerede et udtryk for den form for sprog, som I kan tage i anvendelse. Gult sprog er kun for sjov sprog. Der hvor man siger noget for at drille den anden for sjov. Grønt sprog er rosende sprog. Det er det sprog, vi bruger til at sige pæne ting til hinanden. Bed eleverne komme med eksempler på de tre sprogformer. Forklar eleverne, at nogle ting kan siges både med rødt, gult og grønt sprog. Det afhænger af den måde, vi siger det på, og den måde vi bruger vores kropssprog på. Giv gerne et eksempel på en sætning, der kan siges på alle tre måder. Fx sætningen: Har du fået et nyt penalhus? Denne sætning kan siges med ironi, så man enten udtrykker, at man synes penalhuset er grimt (rødt), eller for sjov hvis den anden fx har et gammelt penalhus med, man ikke har set før (gult). Men det kan også udtrykkes positivt og med vægt på, at man synes penalhuset er flot (grønt). Understreg over for eleverne, at det altid er modtageren den der bliver talt til der bestemmer, om noget opleves som rødt, gult eller grønt sprog. Man kan altså godt sige noget grønt, men den man siger det til, oplever det som rødt, eller man kan sige noget kun for sjov, som den man siger det til, slet ikke synes er sjovt. Hver elev får et kort med et ord eller en sætning, der kan siges på flere måder samt et rødt, et gult og et grønt kort. Giv eleverne følgende instruktion: I skal nu gå rundt mellem hinanden med jeres kort. Find en makker og sig din sætning højt til ham eller hende. Din makker skal nu give dig (dvs. fremvise) det røde, det gule eller det grønne kort, alt efter om han/hun synes, du taler rødt, gult eller grønt sprog. Dernæst skal

din makker sige sin sætning højt, og nu skal du give ham eller hende det røde, gule eller grønne kort. Inden I går videre og finder en ny makker hver især, skal I bytte sætningskort, så I hele tiden har nye kort med rundt. I skal også hele tiden finde en ny makker. Forslag til ord og sætninger find gerne på flere. Det kan være, der er særlige udtryk, der bruges i den enkelte klasse, som det er værd at få med i øvelsen. Sværhedsgraden i sætningerne kan varieres alt efter klassetrin: Flot Du gik ind i mig Det var smart Nej Det var ikke mig Sjovt! Ja Har du fået ny frisure? Kom igen Nå Er det din? Ved du ikke det? Hvorfor? Hvad? Whauw Hvor? Sagde du det? Du er sej! Hvorfor gjorde du det? Ikke igen Gør det bare! Fedt Hvad griner du af? Var det dig? Skal vi arbejde sammen igen? Refleksion og opsamling Under øvelsen er det en fordel at gå rundt mellem eleverne og spørge dem, om deres sætning blev opfattet på den måde, som den var tænkt. Inspirer også eleverne til at tænke over, hvordan de bruger deres kropssprog og stemme og hvordan de andre bruger deres kropssprog og stemme. Spørg mere indgående ind til det i opsamlingen: Var der nogen, der sagde deres sætning grønt, men hvor makkeren gav det røde kort? Var der nogen, der sagde deres sætning gult, men hvor makkeren gav det røde eller grønne kort? Hvad er med til at vise jer, at noget bliver sagt rødt, gult eller grønt? Bed evt. eleverne give et eksempel på, hvordan kroppen kan tale rødt sprog, uden at man siger noget med ord. Gør det samme med grønt sprog. Hvordan ville I have det, hvis vi gik rundt og talte rødt sprog til hinanden hele tiden? Hvordan kan vi hjælpe hinanden med at huske at tale grønt sprog? Brug gerne begreberne rød, gult og grønt sprog til fremover at sætte fokus på den måde, man i klassen taler til hinanden på.

Supplerende materialer Find inspiration til at arbejde med sprogbrug og klassens fællesskab hos Det Kriminalpræventive Råd på www.dkr.dk og hos Dansk Center for Undervisningsmiljø på www.dcum. dk