Rapport om fjernundervisning i Uummannaq Kommune

Transkript

1 Rapport om fjernundervisning i Uummannaq Kommune September-oktober 2006

2 1. Rapport om fjernundervisningsforläb i Ukkusissat Baggrund for undervisningsforläbet i Ukkusissat: Onsdag den 20.september 2006 blev färste undervisningsforläb afviklet i Ukkusissat for 6 elever i 6.klasse. Emnet var elektricitet el-kärekortet en introduktion til el og sträm. Selve forläbet var delvist gennemgéet pé mäde den 13.september mellem underviser (Simme Eriksen), pñdagogisk observatär (Hanna Hansen) og hjñlper med den tekniske side (Erik Torm). Desuden var udstyret afprävet tirsdag aften i hhv. Uummannaq og Ukkusissat. Beskrivelse af lektionen i Ukkusissat: De 6 elever var placeret ved tre borde i en lille hestesko med front mod TV et Til stede i lokalet var desuden elevernes naturfagslñrer Iivaaraq Jensen, skoleleder (som underviser og tolk), Hanna Hansen og Erik Torm. Efter en kort velkomsthilsen fik eleverne opgaver og materialer medbragt fra Uummannaq. De var meget optagne af det medbragte udstyr og havde en god forstéelse af sammenhñngen. Eleverne néede 5 opgaver ud af 8 mulige pé ca. 1 1/4 time. Iagttagelse og vurdering: Eleverne havde glñdet sig meget til forläbet, men allerede ved opgave 2 var de mere optaget af opgaven med batterier og pñrer end de var af TV et. Elevernes koncentration kunne ikke holde lñngere, et forläb med 2x45 minutter havde vñret mere passende, og de ville have klaret alle opgaverne Der skal kunne tegnes/skrives pé flip-over eller store stykker karton som tavle, blandt andet som kompensation for sprog-forskellen. Det virkede godt med en kombination af teori og praksis. Iivaaraqs rolle som tolk og hjñlper fungerede godt, blandt andet var hun god til at bremse forklaringer, sé eleverne var helt klar.

3 Overvejelser: Det er en speciel pñdagogik, som skal bruges i fjernundervisningen, nér der er tale om bärn. Normalt vil bärn se TV som en uforpligtende underholdning, som de kan gé vñk fra, hvis de ikke er godt underholdt. Motivationen det her vil jeg gerne lñre noget om kan jo fé eleverne til at holde ved, men her er det den voksne, som har noget pé hjerte det her vil jeg gerne, at I lñrer! SÉ en eller anden form for samspil mellem ydre motivation og myndighed skal etableres. Der mé vñre krav til eleverne om en vis portion selvstñndighed men det skal naturligvis trñnes. Der kan ikke undervises andre i afsenderlokalet, da kontakten mellem underviseren og eleverne er en vigtig del af forläbet (Det kan muligvis vñre anderledes med voksne). Den virtuelle lñrer (underviseren) og elevernes daglige lñrer skal aftale procedure fär timen, ligesom det vil vñre en god idü at aftale faste tegn med eleverne ved timens begyndelse. Det skal vñre tegn, der viser, at de f.eks. er fñrdige med en opgave, at de vil svare eller spärge mv.. Klare signaler, der kan forstés pé begge sprog. Dialogen med eleverne er (som i al anden undervisning) vigtig, og underviseren skal sñtte dagsordenen det er ham, der bestemmer. Til gengñld er det en god idü at evaluere ved timens slutning ogsé i dialog? fik I noget ud af det? Kunne I tñnke jer at lñre mere pé denne méde? MÉske kan der stilles yderligere krav, hvis flere timer skal foregé pé denne méde?? Til den tekniske side: Elevernes lñrer skal kende den tekniske side af fjernundervisningen godt, for at den kan fungere optimalt. Det er rigtig vigtigt at turde begé fejl. Det er gennem afprävning og refleksion om, hvad der fungerede, og hvad der ikke fungerede, at man lñrer at beherske den pñdagogik og teknik som fjernundervisningsmediet krñver. Derfor er det rigtig vigtigt at Äve og Äve og Äve pé det banale i teknikken.

4 2. Rapport om fjernundervisningsforläb i Ikerasak Baggrund for undervisningsforläbet i Ikerasak: Onsdag den 11. oktober og torsdag den 12. oktober 2006 gennemfärtes undervisning af 6.-7.klasse i elektricitetslñre med samme indhold som i Ukkusissat. Undervisningen forläb over 2 lektioner. Elevgruppen bestér af 11 elever, 5 piger og 6 drenge. I lokalet er der desuden 3 voksne med forskellige funktioner og underviseren Thomas Bak. Eleverne er meget levende og der etableres hurtigt aftaler om tegn, der kan samle elevernes opmñrksomhed i denne situation en stemmegaffel. Der etableres gode aftaler mellem Simme og Thomas. En flip-over i undervisningslokalet hos Simme fungerer som tavle og bruges béde af Simme og Thomas, sé TV et bliver tavlen, nér Thomas forklarer. Der er aftalt 2 timer, sé alle 8 opgaver kan nés, og sé der bliver tid til at eksperimentere. Beskrivelse af färste lektion: Det fungerer godt mellem Simme og eleverne og mellem Simme og Thomas. Thomas oversñtter enkelte ord og genforklarer enkelte problemstillinger, men eleverne forstér generelt meget dansk og de er meget kreative i deres opgaveläsning. Vi er ikke opmñrksomme pé, at de voksne trñkkes ind som hjñlpere meget hurtigt (dog ikke observatären). Det afpräves om underviseren/simme er i stand til at zoome ind pé de elever, han Änsker. Det kan ikke lade sige gäre, det skal gäres fra elevernes lokale. Mellem färste og anden time taler jeg (observatär) med eleverne for at fé en evaluering, men de synes bare, det ar vñret sjovt og glñder sig til nñste time som ligger nñste dag.

5 Beskrivelse af den anden lektion: Thomas er alene om opgaven at styre kameraet og forklare for eleverne/hjñlpe dem med forsägene, for at vurdere mere realistisk hvad der er muligt. Desuden fälger Simme op pé det, der er foregéet i färste time. Lyden er indstillet häjere denne time, tilsyneladende fra Simmes lokale, da der har vñret skruet helt op hos eleverne begge gange. Det virker godt. Det er aftalt, at eleverne selv skal hente de materialer, der skal bruges, sé der ikke skal bruges tid for lñreren til dette. Kommunikationen mellem underviser/simme og eleverne er god, de giver selv udtryk for, nér det gér for stñrkt vent lidt, Simme!. Thomas hjñlper meget med de forskellige forsäg og har slet ikke tid til at styre kameraet. Det afsläres tydeligt, at der dagen fär havde vñret for meget voksenhjñlp til denne gruppe i forhold til at skabe en realistisk situation. Nye overvejelser: Erfaringerne fra färste til andet forläb gav gode forbedringer, klare aftaler med eleverne og god tid til hver opgave, flip-over som tavle og klare aftaler mellem de to lñrere. Det fungerer godt med klar instruktion, men der skal vñre ro omkring det. Drengene er meget hurtige og kender til sidst arbejdsgangen. Pigerne er mere usikre de har féet meget hjñlp dagen fär og har ikke rigtig arbejdet selvstñndigt fär nu. I anden forbindelse har vi pé skolen set, at eleverne undervises meget individuelt, hvilket passer dem godt. De fér tingene forklaret enkeltvis og arbejder hver i deres eget tempo, og det er pé mange méder ganske udmñrket. Men det giver problemer, nér undervisningen er fñlles med instruktion pé tavlen/pé tv, hvorefter de forventes at kunne arbejde selv. PÉ dette omréde er der stor forskel pé bygde-elever og by-elever, hvilket alene mé skyldes elevantallet pr. klasse: i de store skoler kan der ikke undervises individuelt pé samme méde og eleverne bliver nädt til at arbejde mere selvstñndigt og lytte opmñrksomt efter en instruktion.

6 3. Rapport om fjernundervisningsforläb i Qaarsut Baggrund for undervisningsforläbet i Qaarsut: Onsdag den 18.oktober i 5.-6.klasse i Qaarsut gennemfärtes, som det tredje af de aftalte fjernundervisningsforsäg i bygderne, färste del af et forläb i elektricitetslñre. Det havde samme indhold som tidligere, men elevgruppen, lñrerne og stedet er nyt. Klassen bestér af 9 elever, heraf 1 pige. I lokalet er vi 5 lñrere - senere 4. Den tekniske side af sagen er ikke i orden, billedet er ikke sé godt, men aftalen mellem klassens lñrer Dorte Zeeb og Simme Eriksen er pé plads. Beskrivelse af lektionen i Qaarsut: Erfaringerne fra de tidligere forläb er samlet op, koordineringen med Dorte er rigtig god og hun er pé sin side ogsé god til at give eleverne tid. Eleverne er yngre end de tidligere hold, og de begejstres lydeligt, nér en pñre lyser. De arbejder helt uden lñrerhjñlp, präver sig frem og forstér ret hurtigt systemet og sammenhñngen. Dorte fungerer som mellemled, det vil sige som tolk, som den der skaber ro, nér Simme vil gennemgé noget og som den, der deler materialer ud. Fordi eleverne er sé selvhjulpne, fungerer det hurtigt og med stor engagement fra elevernes side. De er ikke sñrlig fokuserede pé Simme, men efter timen ser vi, at de synes TV et er spñndende. Man kan spärge sig selv, om el-forsägene var mere spñndende end TV, siden de färst reagerede pé mediet efter timen!!? Nye overvejelser: I Simmes lokale er der elever, som laver fysik. Det er ret forstyrrende, og vi er endnu engang enige om, at der ikke kan vñre elever i underviserens lokale. Kontakten mellem Simme og eleverne er god, selv om Dorte er den, der fungerer som igangsñtteren. De svarer ogsé häjt og tydeligt pé Simmes spärgsmél om at fortsñtte. Anden halvdel af gennemgangen skal Dorte selv foresté, sé hun fér en lille instruktion af Erik Torm. Herunder finder vi ud af, at underviseren godt kan zoome ind pé enkeltelever i deres lokale. Det aftales, hvad el-kassen med materialer skal forsynes med fremover. Simme foreslér desuden efterfälgende, at sprogundervisning - uden deltagelse af medhjñlpende lñrer - burde afpräves pé et tidspunkt. Ikke sé sñrt efter denne time med sé lydhäre elever.

7 4. Generelle overvejelser om fjernundervisningsforläb i Uummannaq Hvor kan fjernundervisning bruges? Fjernundervisning med bärn som mélgruppe kan indgé, nér der mangler faglig ekspertise pé en skole. Derfor vil fjernundervisning vñre et sñrligt vigtigt redskab pé de smé bygdeskoler, hvor lñrergruppen er lille, og hvor der derfor ofte mangler faglige kompetencer pé flere omréder. Udgangspunktet for fjernundervisning er altsé, at elevernes deltagende lñrer ikke har eller skal have kendskab til faget eller bestemte dele af faget ellers kunne han/hun jo selv have klaret undervisningen! Kendskab til eleverne og til det tekniske er den vigtigste kompetence for hjñlpelñreren. MÉske kunne fjernundervisning ogsé bruges som inspiration fra elev til elev, f.eks. med den selvstñndige opgave-fremlñggelse pé 3. og 7.klassetrin. Men i sé fald skal mediet vñre en almindelig brugt del af hverdagen pé den enkelte skole. MÉske kan fjernundervisningen afhjñlpe nogle af de problemer eleverne fér ved overgangen til den store skole, (hvor de gér fra overvejende individuel undervisning til overvejende fñlles undervisning, som beskrevet under Ikerasak) ved simpelthen at lñgge forläb via tv/fjerneundervisning, hvor eleverne fér instruktioner, som de skal fälge. De kan ogsé pé anden méde blive introduceret for livet /undervisningen pé den store skole via dette medie. MÉske kan sprogundervisning med meget lydhäre elever gennemfäres som fjernundervisning uden medhjñlpende lñrer. Det er i hvert fald et forsäg vñrd set ud fra erfaringerne med elevgruppen fra Qaarsut. Qaarsut, den 18.oktober Rapporten er udarbejdet pé baggrund af en fñlles evaluering mellem Simme Eriksen, Erik Torm og Hanna A Hansen. Tekst: Hanna A. Hansen. Foto: Naja Rosing Fleischer og Erik Torm.