Beskrivelse af praksis
|
|
- Ella Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beskrivelse af praksis Introduktion til håndfonemer, klodser og instrumenter Det mest optimale er at tænke håndfonemer, legoklodser og instrumenter ind i klassens bogstavgennemgang i børnehaveklassen. Mange børn vil have stor glæde af farvekode og instrumentkode samt den stilladsering håndfonemet giver. Hvis dette ikke er sket, er det en god idé at lave et forløb, inden der startes med sætningsskrivning, hvor håndfonemer, klodser og instrumenter introduceres for børnene. Herved bliver børnene fortrolige med de stilladseringstyper, der efterfølgende tilbydes i sætningsarbejdet. Det mest oplagte er at tage udgangspunkt i børnenes egne navne. De fleste børn er meget optaget af hinandens og især deres eget navn. Det er nemt for børn at få øje på det smarte i, at kunne skrive og læse hinandens navne. Et forløb vil strække sig over nogle uger, hvor der hver dag bruges min. på, at 1-2 elever lærer deres navn med legoklodser og instrumenter. Læreren skal her være den eksemplariske, fordi det er nyt for eleverne. Efter at have sagt det valgte navn 2-3 gange med tydelig fonemdeling, hvor eleverne opmuntres til at være med, skal den elev, det handler om, samle sit navn i legoklodser. Her er der mulighed for sprogsamtaler om forskellen på konsonant og vokal. Alle i klassen må hjælpe, hvis eleven ikke selv kan stave sit navn, eller hvis eleven ikke ved, om bogstaverne er vokaler eller konsonanter. Når de rigtige legoklodser er fundet, skal alle i klassen lukke øjnene, mens den elev, der er oppe, spiller sit navn. En stump lyd for en konsonant og en klingende lyd for en vokal. Derefter spørges alle de andre elever, om det var rigtig spillet. Til sidst skal eleven skrive sit navn på tavlen. Arbejdet understøttes, hvis eleverne efterfølgende ser og hører deres navn gentaget. Fx ved navneopråb om morgenen. Navne lægges med legoklodser og eleverne kan hjælpe hinanden med at finde ud af, hvilket navn der er blevet lagt. De pågældende får fx lov til at hente mælk e.lign. Det er vigtigt, at det foregår i autentiske situationer, så ofte det kan lade sig gøre, så eleverne oplever det meningsfyldt.
2 Det er ikke nogen god ide at introducere håndfonemerne på elevernes navne, når målet er, at det efterfølgende skal skrives, fordi håndfonemet er et tegn, der bruges til at vise lydene. I det danske sprog er det kun ca. 20% af alle ord der har en direkte lyd-bogstav overensstemmelse. 80% af de danske ord staves anderledes, end de skrives. Det betyder, at de håndfonemer børnene ville vælge til deres navn, ikke er i overensstemmelse med bogstaverne i barnets navn. Hvis eleverne derfor skal forstå princippet bag håndfonemet, skal de læres ved at blive sammenkoblet med den enkelte bogstavlyd. Jeg vil derfor opfordre til at lave en masse lege med bogstaver og lyde, hvor håndfonemerne læres. Grunden til at håndfonemerne fungerer i materialet i de første faser i forhold til retstavning er, at ordene er lydrette. Der er derfor er overensstemmelse mellem lyd-bogstav.
3 Sætningsmetodikken Her følger en beskrivelse af, hvordan arbejdet med sætningen foregår i praksis. Under hvert punkt vil det blive tydeliggjort, hvilke overvejelser der ligger til grund for metodikken. Der er brugt en sætning med udelukkende lydrette ord. De 22 sætninger i fase 1 og arbejdsgangen kan bruges fra slutningen af børnehaveklassen. Arbejdet med drillelyde og efterfølgende sprogarbejde beskrives og forklares senere i materialet under de enkelte fokusfaser. Det er dog vigtigt, at dette ikke ses som en statisk metodik, men som en inspiration til den enkelte lærer om at videreudvikle sin egen metodik sammen med klassens elever. Arbejdsgang v. sætning Et eksempel kunne være en kort lydret sætning. Han må få is To elever kommer op åbner postkassen og tager den korte lydrette sætning. For at skabe ro og forudsigelighed er det vigtigt, at der skabes en forventning hos eleverne. En postkasse forbindes af mange børn med det sted, hvor skrevne beskeder er. Der vil derfor for de fleste være en god forforståelse for, hvad skrevne tekster og postkasser har med hinanden at gøre. At det er eleverne, der skal tømme postkassen, understøtter forventningen om, at de skal være aktive i det, der skal ske.
4 Sætning læses med hjælp fra voksen. For at lære at læse, er det nødvendigt, at man vises hvordan. Ved at lade børnene læse, viser læreren, hvordan det er man skal gøre, når man læser. Her er det vigtigt, at læreren er rollemodel for eleverne. Nogle elever vil være i stand til at læse disse korte lydrette sætninger med meget lidt hjælp eller på egen hånd. Der tælles ord i sætningen Ved at tælle ord i sætningen bliver begrebet ord kendt. Det er vigtigt at blive ved med tale om hvad et ord er, så de svageste elever får udbygget deres sprog om sproget. Denne samtale, om det der gøres, har stor værdi, fordi elevernes bevidsthed udvides gennem samtalen om sproget. Samtidig er det en hjælp til den senere sætningsskrivning. få Fokus på dagens 120 ord Læreren fremhæver, hvilket ord der er fokus på. (Denne fokus har stor betydning i det videre sætningsarbejde, derfor indarbejdes det fra start.) Ordet vises ikke for eleverne. Hele klassen laver håndfonemerne mens sætningen lyderes. Dette gentages 3 gange - eller til alle er med. Her stater det egentlige stilladseringsarbejde for sætningen. Det er vigtigt at gentage håndfonemerne mange gange i starten, fordi eleverne har brug for, at kroppen lærer, at sætningen består af ord, der består af lyde. Igen er det vigtigt at sætte sprog på aktiviteten.
5 Ord for ord findes fonemantal Eleverne samler klodser og sætter på tavlen (blå klodser for konsonanter, røde klodser for vokaler) Hvert ord i sætningen arbejdes igennem. Hvor mange lyde er der i ordet, hvordan lød lyden. Er lyden en vokal eller en konsonant. Passer den farvekode der er lagt til ordet. Samtalen skal understøtte elverne i at få lagt farvekoden. Ofte er det en god ide at bruge håndfonemerne undervejs. Elev spiller sætningen Når sætningen er korrekt lagt, skal den spilles. Hvis eleverne er trygge ved metodikken, kan det være en fordel, at de skal lukke øjnene, når de lytter. Andre vil dog få mere ud af at kunne se klodserne samtidig. Denne øvelse vil være svær motorisk for nogle børn. Mens eleven spiller, er det en fordel hvis læreren samtidig lyderer sætningen.
6 Elev skriver på tavlen med hjælp. De elever, der har været oppe, skriver i samarbejde sætningen på en tavle Imens skriver alle andre i hæftet. Læreren vil langsomt lydere sætningen igen. Alle elever skal skrive sætningen i deres hæfte. Det vil være en stor fordel med ekstra voksenhænder/venskabsklasse. For mange elever er det vigtigt, at alfabetet hænger synligt i klassen.
7 Eleverne viser, hvad de har skrevet De to elever, der har skrevet på tavlen, vil vise sætningen og læse den højt. Denne gang kun med den stilladsering, de har brug for. Herved mærker eleverne, at de på få minutter har rykket sig. Det er vigtigt at rose meget og gøre synligt for dem, hvad de mestrede selv. du få Dagens ord findes på togvognen Dagens fokusord sættes i togvognen for at synliggøre ordet. Efterhånden vil det blive en stor hjælp for eleverne at kunne trække på disse ord i deres egen skrivning.
Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen.
Byg og stav - At farvekode (Lego), lydkode (instrumenter) og kroppen (håndfonemer) understøtter forståelsen af analysen-syntesen. - At eleverne kan klappe stavelser. - At eleverne kan stave til korte lydrette
Læs mereFase 1 Korte lydrette sætninger og lange lydrette ord.
Fase 1 Korte lydrette sætninger og lange lydrette ord. du få nu på hun kan en da vi jo sin fin min hans se så han fri løb små må man Mål At farvekode (lego), lydkode (instrumenter) og kroppen (håndfonemer)
Læs mereFase 2 Drillelyde. som. kom. sine fra. lang. jeg. glad. nej. mig. et tid. mod her. dig. sig. skal
Fase 2 Drillelyde som sine fra kom os hele have bliver ham lang nok så om ned ved jeg glad ud nej mig alt et tid mod her skal dig sig at gik Mål At farvekode (lego), lydkode (instrumenter) og kroppen (håndfonemer)
Læs mereIndledning...s. 2. Problemformulering.s. 2. Afgrænsning.s. 2. Metode.s. 3. Metasprogs betydning for udvikling af skriftsprogskompetencer...s.
Indholdsfortegnelse Indledning....s. 2 Problemformulering.s. 2 Afgrænsning.s. 2 Metode.s. 3 Metasprogs betydning for udvikling af skriftsprogskompetencer...s. 3 Forudsætninger for at udvikle metasprog
Læs mereHerefter får de udleveret deres lille pixibog, der på forhånd er udskrevet.
1.lektion Sang nr. 2 synges. Samtidig vises samtalebilledet, så eleverne kan se, hvordan bogstaverne kommer til jorden. Det er vigtigt at have fokus på teksten. Denne sang handler om, at der findes røde
Læs mereFase 3 Små ikke lydrette ord lange nonsensord og ord med flere drillelyde
Fase 3 Små ikke lydrette ord lange nonsensord og ord med flere drillelyde dem hen tog var nok dog men den da far har forbi nok ind dag fik mange fordi også med er til stor der år vil meget kun mon når
Læs mereÅrsplan for hovedfag i 1. klasse IDA HAMMEN Skoleåret Rudolf Steinerskolen i København
Uge Indhold Aktivitet Færdigheder og kundskaber 33-34 Formtegning Eleverne tegner forskellige varianter af den lige og den krumme. Eleverne arbejder med at holde korrekt på tegneredskaber (stiftfarve og
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereFase 4 to konsonanter i forlyd og udlyd lytte til lang og kort vokal dobbelt konsonant/vokalændring/stumme bogstaver
Fase 4 to konsonanter i forlyd og udlyd lytte til lang og kort vokal dobbelt konsonant/vokalændring/stumme bogstaver skulle kunne hvad hver hende havde ville lille ikke kommer hvis hvor hjem lidt alle
Læs mere0. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK
2017-18 Lærer: Maibritt Olsen Forord til faget i klassen: I 0. Klasse bygges fundamentet for det skrevne og læste sprog. Dansk indgår i de fleste aktiviteter i 0. Klasse, ligesom andre kompetenceområder
Læs mereOpdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard
Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift
Læs mereFaglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk
Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne
Læs mereLæseplan for børnehaveklasserne
Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved
Læs mereI undervisningen bruger vi meget sang og musik. At lege med sproget gennem rim og remser bliver sjovt og motiverende gennem sang og bevægelse.
2018-2019 Lærer: Marianne Storbjerg Andersen Forord til faget i klassen I 0. Klasse bygges fundamentet for det skrevne og læste sprog. Dansk indgår i de fleste aktiviteter i 0. Klasse, ligesom de andre
Læs mereÅrsplan for dansk, 1.x ved Josefine Eiby
Årsplan for dansk, 1.x 2011-2012 ved Josefine Eiby Hvad skal de lære i dansk? Det der er væsentligt i årsplanssammenhæng er ikke, hvad børnene skal lave, men hvad de skal lære og hvordan. Gennem det de
Læs mereGyldendal 2009 Skriv! Grundskrift 2 Annie Hjort Pedersen
Skriv! Grundskrift 2 øver og kvalificerer børnenes færdigheder i at skrive grundskrift i hånden. Bogstavernes sammenbinding, papirets placering, skrifthældning, skriveteknik og en passende afstand mellem
Læs mereÅRSPLAN FOR 0 KLASSE
ÅRSPLAN FOR 0 KLASSE 2016-2017. At lægge et fundament for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst
Læs mereÅrsplan i dansk for børnehaveklassen, 2008-2009.
Årsplan i dansk for børnehaveklassen, 2008-2009. De generelle mål for faget er følgende: At børnene er glade for at komme i skole, lærer skolen at kende som et trygt sted uden drilleri og med plads til
Læs mereTrinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Læs mereLær at læse. 1. 120-ord som ordbilleder. 2. Bogstavlyde sæt lydene sammen. 3. Andre regler. hund. om der. dig. ikke. vil. med
Lær at læse 1. 120-ord som ordbille ikke dig om vil med 2. Bogstavlyde sæt lye sammen 3. Andre regler Fx vokalforvekslinger, stumme bogstaver kage hest hund 1. 120 ord som ordbille Hvis man kan dem, kan
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereMusical med bogstavmusikanterne
Musical med bogstavmusikanterne En musisk vej ind i læsningen Skrevet af Mette Bech Baggrund Musicalen med bogstavmusikanterne er udviklet af Mette Bech. Børnehaveklassen på Højelse skole har siden 2006
Læs mereÅRSPLAN I DANSK 3. KLASSE
ÅRSPLAN I DANSK 3. KLASSE 2014/2015 Lærer: Boushra Chami Uge Emne Formål og aktiviteter 33 Repetition af alfabetet: Hvilke er vokaler/konsonanter? 34 Bogstavernes - form og lyd 35 Arbejde med stavelser,
Læs mereLærermateriale Tæl til 20 Version 1.0
Lærermateriale Tæl til 20 Version 1.0 Materiale kan hentes på newmero academy : www.newmero.net Alderstrin: 4-6 år Formål med øvelsen: - At lære børn at tælle til 20 - At lære børnene at tallene 11 til
Læs mereIdeer til danskaktiviteter
Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.
Læs mereLUS LæseUdviklingsSkema
LUS LæseUdviklingsSkema Anna Trolles Skole Læseudvikling 1.-3. klasse At lære at læse er en lang proces, som aldrig stopper. Læsning og skrivning går hånd i hånd og er derfor begge en del af LUS For nogle
Læs merewww.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede
Læs mereÅrsplan for 1. klasse 2010-2011
Årsplan for 1. klasse 2010-2011 Formål at stimulere elevernes læse- og skrivelyst at give eleverne mulighed for at erfare, at læsning og skrivning giver oplevelser og viden. Danskfaglige mål for 1. klasse
Læs mereForældre information om Børnestavning
Forældre information om Børnestavning Målet med at indføre børnestavning: at give alle børn stor lyst, frimodighed og glæde ved at formulere sig skriftligt. at børnene hurtigere bliver dygtige forfattere
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereFormål for børnehaveklassen
Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereLEVEL 100: Give Lyde Mening
LEVEL 100: Give Lyde Mening Lektionerne, der er anført nedenfor, er ikke alle tilgængelige på nuværende tidspunkt. Disse vil blive tilføjet, som tid og ressourcer bliver tilgængelige. Hold ofte øje med
Læs mereForældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom
Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin
Læs mereDit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.
~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed
Læs mereDANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE
DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus
Læs mereSPROGLIG UDVIKLING - ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE MED BØRN MELLEM 3 OG 6 ÅR
SPROGLIG UDVIKLING - ET FÆLLES ANSVAR INFORMATION TIL FORÆLDRE MED BØRN MELLEM 3 OG 6 ÅR Århus Kommune Børn og Unge DU HAR EN AFGØRENDE ROLLE FOR DIT BARNS SPROGUDVIKLING SPROGLIG UDVIKLING - ET FÆLLES
Læs mereSammenhængende overgang
Sammenhængende overgang - fra børnehave til skole GENTOFTE KOMMUNE Indhold 3 Forord 4 Trivsel og tryghed 5 Sociale kompetencer 6 Integritet og selvstændighed 7 Læring 8 Sundhed og motorik 9 Øvesiden -
Læs mereAt lære at læse er et fælles ansvar!
Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-
Læs mereMål for børnehaveklassen
Mål for børnehaveklassen At lægge et fundament for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at
Læs mereTi gode råd om dit barns sprog
Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mereLær at læse. 1. 120-ord som ordbilleder. 2. Bogstavlyde sæt lydene sammen. 3. Andre regler. hund. om der. dig. ikke. vil. med
Lær at læse 1. 120-ord som ordbille ikke dig om vil med 2. Bogstavlyde sæt lye sammen 3. Andre regler Fx vokalforvekslinger, stumme bogstaver kage hest hund 1. 120 ord som ordbille Hvis man kan dem, kan
Læs mereELEMENTER I LÆREPROCESSEN
ELEMENTER I LÆREPROCESSEN At ville noget At føle sig som noget At lære noget At kunne noget At vide noget 1 UNDERVISNING AF ELEVER MED MASSIVE LÆSEVANSKELIGHEDER Forudsætninger Undervisningsparat > omsorg
Læs mereKlar Parat Skolestart
Klar Parat Skolestart Januar 2013 Espergærde Skole tlf. 4928 1660 www. espergærdeskole.dk Hvad er en børnehaveklasse? Børnehaveklassen er kort fortalt en god start på et langt skoleforløb. Børnehaveklassen
Læs mereVejledning Til Skrivebogssystemet
Materiale til klar til at knække læsekoden, 10 faglige forløb der får alle med. Vejledning Til Skrivebogssystemet Klar til at knække læsekoden, 10 faglige forløb der får alle med Kære underviser Dette
Læs mereLæs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn
Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning t for dit barn Dialogisk læsning At læse højt med sit barn er rigtig hyggeligt. Samtidig er det også en af de største sproggaver, du kan give
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereÅrsplan for 0. klasse 2014/2015
Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Børnehaveklassens formål Det er børnehaveklassens formål at lette barnets overgang fra børnehave til skole og at forberede det til den egentlige skolegang. Vi prøver at
Læs mereIL - basisprøven i 1. klasse. Materialelisten er tænkt som et redskab til dansk og speciallæreren i 1. klasse.
MATERIALELISTE IL - basisprøven i 1. klasse Materialelisten er tænkt som et redskab til dansk og speciallæreren i 1. klasse. Formålet med denne materialeliste er at give læreren ideer til supplerende opgaver,
Læs mereLæsekasse Indskoling
Kassen indeholder 11 forskellige billedbogstitler, som kan bruges til makkerlæsning og dialogisk læsning. Fælles for titlerne er, at det er en form for gentagelseshistorier, hvor læseteksten gentages på
Læs mere- med kortspil og legetøj
- med kortspil og legetøj Dette hæfte er udarbejdet af Karina Pihl Færk og Maria Grove Christensen og tiltænkt FAMILIEMATEMATIK som inspiration til hyggelige matematiske spil og aktiviteter for 0.-2. årgangs
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereVi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse
Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Lektion 1-2 Lytte til historie Hvad gør læreren? a. Læreren indretter et hjørne af klassen til læsehjørne. Eleverne skal sidde (hvis muligt) i kreds,
Læs mere0. årgang på Auning Skole
Skoleåret 2018/19 0. årgang på Auning Skole Velkommen på 0. årgang På Auning Skole har vi ambitioner om at lave en skole, der rummer fremtidens komplekse krav. Vores opgave er at følge med den tid, børnene
Læs mereÅrsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.
Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets
Læs mereRodt, / gult, gront / sprog O M
Rodt, / gult, gront / sprog T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne skal gå rundt mellem hinanden og sige ord på forskellig måde. Formål At eleverne bliver bevidste om, hvordan de
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereTværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er
Læs mereArbejdsliste : A s arbejdsliste:
Marte Meo forløb med A B og C. Beskrivelse af personer. A er pædagog i en vuggestuedel, hvor der pt. er 14 vuggestuebørn i alderen 0-2 år. A er interesseret i at lære om Marte Meo metoden, da A i det daglige
Læs mereMidtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014
Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af midtvejsevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Didaktiske
Læs mereDialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse
Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden
Læs mereÅrsplan 0. klasse skoleåret 2016/2017.
Årsplan 0. klasse skoleåret 2016/2017. Undervisningen i børnehaveklassen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets Forenklede Fælles mål (FFM). Undervisningen i børnehaveklassen bliver således tilrettelagt,
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser
Læs mereSkriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori
Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige
Læs mereSprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder
Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder Kære forældre til elever i 0. klasse Som forældre er I vigtige personer i jeres barns sprog- og læseudvikling. Når jeres barn starter i 0. kl. har det
Læs mereJunior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus
Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig
Læs merePædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter
Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til
Læs mereUgeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1
Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke
Læs mereÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL
ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL August september VI SKAL LÆRE HINANDEN AT KENDE Fortællertid Oplæsning Dialog At lytte til oplæsning (i - s- t) (konsonanter og vokaler) Sange,
Læs mereHurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane
Hurtig start Quick guide Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane Indholdsfortegnelse Introduktion Den digitale junglebane i undervisningen Kapitler Forberedelse Fag og emne Undervisningsmaterialer
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.
ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL
Læs mereKlar, parat, læsestart...
Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereSelam Friskole. Fagplan for 0. klasse
Selam Friskole Fagplan for 0. klasse Formål Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte
Læs mereHer finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog. God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig
Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig 1 Kære underviser Håber denne oversigt over materialer til bogen Klar til at knække
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereSnak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.
12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog
Læs mereBliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller
Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk
Læs mereEt mangesidigt sprogligt fællesskab: lytte tale -læse skrive. (Uddybning af mål se årsplan og Fælles mål).
Evaluering af DA dec. 2012. Dansk: Lærer: Karin Tychsen Formålet med dansk: Et mangesidigt sprogligt fællesskab: lytte tale -læse skrive. (Uddybning af mål se årsplan og Fælles mål). Siden vi begyndte
Læs mereÅrsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013
Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin
Læs mereNår dit barn skal lære at læse
Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået
Læs mereÅrsplan for hovedfag i 2. klasse Nanna Ramnæs Skoleåret Rudolf Steinerskolen i københavn. Uge Indhold Aktivitet Færdigheder og kundskaber
Uge Indhold Aktivitet Færdigheder og kundskaber 33-35 Dansk Hver elev har fået et personligt vidnesbyrd Eleven lærer at stå frem solo med alles skrevet af undertegnede og dette skal eleven opmærksomhed
Læs mereDybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15
Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til
Læs mereBegynderlæseindlæring på Årby Skole, LBL
Begynderlæseindlæring på Skole, LBL Giv mit barn læsehunger det beder jeg om med brændende hjerte. For jeg vil så gerne at mit barn skal få i sin hånd nøglen til eventyrlandet hvor de dejligste af alle
Læs mereINSPIRATIONSARK DANSK TEMA
INSPIRATIONSARK DANSK TEMA Danskdugen er til førskole- og indskolingsbørn og kan bruges helt fra vuggestuealderen. Dugen er et innovativt værktøj, der indeholder elementer til læring af såvel faglige som
Læs mereMål for børnehaveklassen
Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereUge Indhold Aktivitet Færdigheder og kundskaber
Årsplan for hovedfag i 2. klasse Dea Fabrin Skoleåret 2018-2019 Rudolf Steinerskolen i København *Med forbehold for ændringer Uge Indhold Aktivitet Færdigheder og kundskaber 33 Formtegning Overskriften
Læs mere