BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS FORRETNINGSORDEN DET EUROPÆISKE RÅDS OG RÅDETS FORRETNINGSORDEN

BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS FORRETNINGSORDEN DET EUROPÆISKE RÅDS OG RÅDETS FORRETNINGSORDEN

BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS FORRETNINGSORDEN DET EUROPÆISKE RÅDS OG RÅDETS FORRETNINGSORDEN

Bemærkning Denne publikation er udarbejdet af Generalsekretariatet for Rådet og er udelukkende til orientering. Den medfører ikke noget ansvar for EU-institutionerne eller medlemsstaterne. Yderligere oplysninger om Det Europæiske Råd og Rådet findes på webstedet: www.consilium.europa.eu eller fås ved henvendelse til Generalsekretariatet for Rådet, Tjenesten for Information af Offentligheden: Rue de la Loi 175/Wetstraat 175 1048 Bruxelles/Brussel BELGIQUE/BELGIË Tlf. +32 (0)2 281 56 50 Fax +32 (0)2 281 49 77 public.info@consilium.europa.eu www.consilium.europa.eu/infopublic Visit Besøg our vores website: websted: www.consilium.europa.eu More information on the European Union is available on the internet Yderligere oplysninger om Den Europæiske Union findes på www.europa.eu Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2016 Print QC-04-15-692-DA-C PDF QC-04-15-692-DA-N Den Europæiske Union, 2016 Genbrug tilladt med kildeangivelse

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 7 DEL 1 BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS FORRETNINGSORDEN... 9 INDLEDNING...11 KAPITEL I RÅDETS STRUKTUR...13 1. Rådet som én enkelt juridisk enhed...13 2. Rådssammensætninger (artikel 2 i og bilag I til RFO)...14 A Generelt...14 B Sammensætningen»almindelige anliggender«...15 C Sammensætningen»udenrigsanliggender«...16 D Medlemsstaternes repræsentation i Rådet...16 3. Coreper, komitéer, udvalg eller arbejdsgrupper (artikel 19 og 21 i RFO)...17 A Coreper...17 B Komitéer og udvalg oprettet i henhold til traktaterne eller af Rådet...19 C Komitéer, udvalg og arbejdsgrupper nedsat af Coreper...22 D Formandskabet for Rådets forberedende organer...23 4. Formandskabet og afvikling af arbejdet i god ro og orden (artikel 20 i og bilag V til RFO)....25 5. Generalsekretæren og Generalsekretariatet for Rådet (artikel 23 i RFO)...26 A Generalsekretæren...27 B Generalsekretariatet...28 KAPITEL II ARBEJDET I RÅDET...29 1. Planlægning af Rådets arbejde (artikel 2, stk. 6 og 7, i RFO)...29 2. Indkaldelse og arbejdssted (artikel 1 i RFO)...29 A Indkaldelse...29 B Mødested...30 3. Dagsorden (artikel 3 i RFO)...30 A Udarbejdelse af den foreløbige dagsorden...30 B Vedtagelse af den endelige dagsorden...33 C Dagsordenens opbygning og indhold...33 4. Tavshedspligt (artikel 5 og 6 i RFO)...37 A Deltagelse i Rådets samlinger...37 B Tilstedeværelse ved Rådets samlinger...39 5. Protokol (artikel 13 i RFO)...39 A Protokollens opbygning og indhold...39 B Godkendelse af protokollen...41 Marts 2016 DA BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS FORRETNINGSORDEN 3

6. Aktindsigt og åbenhed (artikel 5-10 i RFO)...41 A Lovgivningsmæssige forhandlinger, offentlige forhandlinger og debatter...42 B Offentliggørelse af dagsordener...43 C Offentliggørelse af afstemninger, stemmeforklaringer og erklæringer til protokollen og protokoller (artikel 7 og 9 i RFO)...43 D Aktindsigt...46 7. Sprogordning (artikel 14 i RFO)..................................................... 46 A Sprogordning for oprettelsestraktater...46 B Sprogordningen i Den Europæiske Unions institutioner (officielle sprog og arbejdssprog)...46 C Anvendelse af supplerende sprog...51 KAPITEL III BESLUTNINGSPROCESSEN I RÅDET...53 1. Afstemningsregler (artikel 11 i RFO)...53 A Afgørelse om en eventuel afstemning...53 B Afstemningsprocedure...53 C Manglende mulighed for at deltage i en afstemning...57 2. Quorum og afstemningsfuldmagt (artikel 4 og 11 i RFO)...58 A Quorum...58 B Afstemningsfuldmagt...58 3. Skriftlig procedure (artikel 12 i RFO)...59 A Almindelig skriftlig procedure...59 B Forenklet skriftlig procedure (»stiltiende samtykkeprocedure«)...60 KAPITEL IV RÅDETS RETSAKTER OG DERES UDFORMNING...63 1. Undertegnelse af retsakter (artikel 15 i RFO)...63 2. Forordningers titel og udformning (bilag VI, del A.1, til RFO)...64 3. Forordningers struktur (bilag VI, del A.2, 3 og 4, til RFO)...65 4. De øvrige afledte retsakters titel og udformning (bilag VI, del B, til RFO)...66 5. De i artikel 25 i TEU omhandlede afgørelsers udformning (bilag VI, del C, til RFO)...66 6. Atypiske retsakter...67 7. Offentliggørelse af retsakter i Den Europæiske Unions Tidende (artikel 17 i RFO)...68 8. Meddelelse og fremsendelse af retsakter (artikel 18 i RFO)...70 KAPITEL V ANDRE BESTEMMELSER...71 1. Sikkerhed (artikel 24 i RFO)...71 2. Depositar for aftaler (artikel 25 i RFO)...71 3. Rådets repræsentation i Europa-Parlamentet (artikel 26 i RFO)...72 4. Postforsendelser (artikel 28 i RFO)...73 4 BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS FORRETNINGSORDEN DA Marts 2016

DEL 2 DET EUROPÆISKE RÅDS FORRETNINGSORDEN... 75 DEL 3 RÅDETS FORRETNINGSORDEN... 83 BILAG I Liste over rådssammensætninger...103 BILAG II Særlige bestemmelser vedrørende aktindsigt i Rådets dokumenter...104 BILAG III Tal vedrørende Unionens befolkning og befolkningen i hver medlemsstat med henblik på gennemførelse af bestemmelserne om beslutningstagning med kvalificeret flertal i Rådet...108 BILAG IV Ad artikel 16...110 BILAG V Rådets arbejdsmetoder...112 BILAG VI Bestemmelser om retsakternes udformning...114 Marts 2016 DA BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS FORRETNINGSORDEN 5

FORORD Hovedformålet med Bemærkningerne til Rådets forretningsorden er at hjælpe de skiftende formandskaber, Rådets medlemmer og embedsmænd i Generalsekretariatet for Rådet med at finde vej i bestemmelserne og især de ændringer, der følger af ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten. Denne publikation er udarbejdet på generalsekretariatets ansvar alene. Den er et internt arbejdsdokument og har ingen retskraft. Jeg håber, at denne vejledning viser sig nyttig for delegationerne og for vores kolleger i generalsekretariatet, og at den besvarer mange af de spørgsmål, der måtte opstå med hensyn til Rådets funktionsmåde. De relevante tjenester i sekretariatet vil naturligvis være behjælpelige med yderligere oplysninger. Jeppe Tranholm-Mikkelsen Generalsekretær Rådet for Den Europæiske Union Marts 2016 DA BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS FORRETNINGSORDEN 7

DEL 1 BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS FORRETNINGSORDEN Marts 2016 DA BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS FORRETNINGSORDEN 9

INDLEDNING Rådets forretningsorden (i det følgende benævnt»rfo«) udgør et vigtigt redskab til at sikre at institutionen fungerer efter hensigten. Inden for de rammer, der er fastsat i traktaten om Den Europæiske Union (i det følgende benævnt»teu«) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt»teuf«), fastlægger RFO en række bestemmelser om Rådets drøftelser. I lighed med de tidligere udgaver skal denne udgave af bemærkningerne til RFO ikke betragtes som udtømmende eller angive den retlige stilling, den skal snarere fungere som en praktisk vejledning for medlemmerne af Rådet og deres repræsentanter. Den er opdelt i fem kapitler: I. Rådets struktur II. Rådets drøftelser III. Rådets beslutningstagning IV. Rådets retsakter og deres form V. Øvrige bestemmelser. De 28 artikler i RFO er samlet efter emne under disse fem kapitler. RFO i den seneste udgave af 1. december 2009 ( 1 ) er gengivet i bilaget med de ajourførte tal for EU s befolkning i 2016. ( 1 ) Rådets afgørelse 2009/937/EU af 1. december 2009 om vedtagelse af Rådets forretningsorden (EUT L 325 af 11.12.2009, s. 35). Marts 2016 DA BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS FORRETNINGSORDEN 11

KAPITEL I RÅDETS STRUKTUR Selv om det træder sammen i forskellige sammensætninger afhængigt af de emner, der skal behandles, udgør Rådet for Den Europæiske Union én enkelt juridisk enhed. Dets drøftelser forberedes af en komité bestående af faste repræsentanter for medlemsstaterne (kaldet»coreper«) og af specialiserede komitéer, udvalg og arbejdsgrupper. Rådet, hvis formand sikrer, at drøftelserne forløber uden problemer, bistås af generalsekretariatet, som ledes af en generalsekretær. 1. RÅDET SOM ÉN ENKELT JURIDISK ENHED RFO finder anvendelse på Rådet selv (dvs. på ministerniveau) og dets forberedende organer (Coreper, komitéer, udvalg og arbejdsgrupper). Rådet er én enkelt juridisk enhed, som kan samles i forskellige sammensætninger (»landbrug og fiskeri«,»miljø«osv.) afhængigt af de emner, der behandles (artikel 2, stk. 1, i RFO). Bortset fra sammensætningerne»almindelige anliggender«og»udenrigsanliggender«(artikel 16, stk. 6, i TEU og artikel 2, stk. 2, 4 og 5, i RFO) findes der ingen bestemmelser om de enkelte sammensætningers specialisering eller ansvarsområde, men dette følger af praksis. Antallet af sammensætninger blev reduceret fra 22 til 16 i 2000 og derefter til 9 i 2002. Siden ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten er det blevet øget til 10 ved opsplitning af det tidligere»almindelige anliggender og eksterne forbindelser«i to rådssammensætninger. Proceduren for fastlæggelse af en liste over andre rådssammensætninger end Rådet for Almindelige Anliggender og Rådet for Udenrigsanliggender er fastlagt i artikel 236 TEUF (jf. punkt 2.A). Det forhold, at Rådet er én enkelt juridisk enhed, har tre konsekvenser. For det første kan en retsakt om et emne, der henhører under Unionens kompetence, vedtages formelt af enhver rådssammensætning. For eksempel kan en særlig rådssammensætning som A-punkt vedtage en tekst, der henhører under en anden sammensætnings ansvarsområde. En retsakt fra Rådet har samme juridiske værdi, uanset hvilken sammensætning der har vedtaget den. For det andet er der ingen rangorden mellem Rådets forskellige sammensætninger, fordi Rådet er én enkelt juridisk enhed. Det er dog nødvendigt at understrege Rådet for Almindelige Anliggenders koordinerende rolle (jf. punkt 2.B) og dets ansvar for institutionelle, administrative og horisontale spørgsmål samt Rådet for Udenrigsanliggenders særlige ansvarsområde. Sidstnævnte har til opgave at»fastlægge [...] Unionens optræden udadtil på grundlag af strategiske retningslinjer fastlagt af Det Europæiske Råd og sikre [...] sammenhæng i Unionens indsats«(jf. punkt 2.C). Mægling henhører under Det Europæiske Råd, som i henhold til artikel 15, stk. 1, i TEU,»tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger dens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter«. For det tredje er hvervet som formandskab, da Rådet er én enkelt juridisk enhed, også ét enkelt hverv. De regler, der gælder for formandskabet, finder anvendelse på enhver, der varetager formandskabet for en af Rådets sammensætninger, herunder sammensætningen»udenrigsanliggender«, eller, hvis det er relevant, enhver, der varetager formandskabet for et af Rådets forberedende organer, medmindre andet er fastlagt i forretningsordenen (artikel 1, stk. 5, andet afsnit, i RFO). Marts 2016 DA BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS FORRETNINGSORDEN 13

2. RÅDSSAMMENSÆTNINGER (ARTIKEL 2 I OG BILAG I TIL RFO) A Generelt Det Europæiske Råd fastlægger (eller ændrer) med kvalificeret flertal listen over de sammensætninger, Rådet samles i, bortset fra sammensætningerne»almindelige anliggender«og»udenrigsanliggender«(artikel 2, stk. 1, i RFO og artikel 236 i TEUF). Artikel 4 i protokollen om overgangsbestemmelser bestemmer, at listen over rådssammensætninger indtil ikrafttrædelsen af Det Europæiske Råds afgørelse, der henvises til i artikel 16, stk. 6, i TEU, bør fastlægges af Rådet for Almindelige Anliggender, der træffer afgørelse med simpelt flertal. Denne liste blev fastlagt den 1. december 2009 ( 2 ). Den blev ændret den 16. september 2010 ( 3 ) og er gengivet i bilag I til RFO. Rådet samles i følgende 10 sammensætninger: 1. almindelige anliggender 2. udenrigsanliggender ( 4 ) 3. økonomi og finans ( 5 ) 4. retlige og indre anliggender ( 6 ) 5. beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik 6. konkurrenceevne (det indre marked, industri, forskning og rummet) ( 7 ) 7. transport, telekommunikation og energi 8. landbrug og fiskeri 9. miljø 10. uddannelse, ungdom, kultur og sport ( 8 ). Fælles samlinger i to eller flere rådssammensætninger (»jumbosamlinger«) er nu en sjældenhed. Mere end én minister kan dog deltage i samme rådssammensætning. I så fald skal formandskabet tilrettelægge Rådets drøftelser ved at samle indbyrdes sammenhængende punkter på dagsordenen, således at det bliver lettere for de enkelte medlemmer af Rådet at deltage. Det er ikke usædvanligt, at medlemmerne af Rådet fortsætter drøftelserne under de måltider, der serveres i tilknytning til Rådets samlinger; det skal imidlertid bemærkes, at sådanne begivenheder ikke indgår i de officielle rådssamlinger, og at eventuelle afgørelser eller konklusioner derfor skal vedtages på den officielle samling. ( 2 ) Afgørelse 2009/878/EU af 1. december 2009 truffet af Rådet (almindelige anliggender) om fastlæggelse af listen over andre rådssammensætninger end dem, der er omhandlet i artikel 16, stk. 6, andet og tredje afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (EUT L 315 af 2.12.2009, s. 46). ( 3 ) Det Europæiske Råds afgørelse 2010/594/EU af 16. september 2010 om ændring af listen over rådssammensætninger (EUT L 263 af 6.10.2010, s. 12). ( 4 ) Herunder den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik og udviklingssamarbejde. ( 5 ) Herunder budget. ( 6 ) Herunder civilbeskyttelse. ( 7 ) Herunder turisme. ( 8 ) Herunder audiovisuelle spørgsmål. 14 BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS FORRETNINGSORDEN DA Marts 2016

Endelig er det fast praksis, at hvert rådsformandskab afholder uformelle ministermøder. Disse møder er ikke rådssamlinger og kan ikke erstatte Rådets aktiviteter. Formålet med disse uformelle møder er at give mulighed for fælles overvejelser og en så fri udveksling af synspunkter som muligt om generelle emner. Disse møder ligger uden for de rammer og de procedureregler, der er fastsat i traktaterne, og er ikke omfattet af RFO. For at bevare den uformelle karakter af disse møder blev det på Det Europæiske Råds møde den 10. og 11. december 1999 i Helsingfors besluttet, at der ikke bør være nogen dagsorden, og at drøftelserne ikke kan give anledning til fremlæggelse af dokumenter før eller efter mødet eller til udarbejdelse af konklusioner eller formelle afgørelser. Den uformelle karakter af disse møder skal klart fremgå af eventuelle pressemeddelelser. Det blev også besluttet at begrænse antallet af uformelle ministermøder til fem pr. formandskab ( 9 ). B Sammensætningen»almindelige anliggender«rådet for Almindelige Anliggender varetager forberedelsen og opfølgningen af Det Europæiske Råds møder sammen med formanden for Det Europæiske Råd og Kommissionen (artikel 16, stk. 6, andet afsnit, i TEU), herunder koordination af alt forberedende arbejde, den overordnede samordning af politikkerne, institutionelle og administrative spørgsmål, horisontale spørgsmål, der påvirker mere end en af Unionens politikker, f.eks. den flerårige finansielle ramme og udvidelse, samt ethvert spørgsmål, der er fremsendt af Det Europæiske Råd, under hensyn til bestemmelserne om Den Økonomiske og Monetære Unions (ØMU ens) funktionsmåde. Det sikrer også sammenhæng i de forskellige rådssammensætningers arbejde i samarbejde med Kommissionen (artikel 2, stk. 2, i RFO). De nærmere bestemmelser om forberedelsen af Det Europæiske Råds møder er fastsat i artikel 3 i Det Europæiske Råds forretningsorden (artikel 2, stk. 3, i RFO). Mindst fire uger før hvert ordinært møde i Det Europæiske Råd udarbejder formanden for Det Europæiske Råd et forslag til kommenteret dagsorden i tæt samarbejde med den medlemsstat, der har formandskabet for Rådet, og med formanden for Kommissionen og sender det til Rådet for Almindelige Anliggender. Rådet for Almindelige Anliggender drøfter udkastet til retningslinjer for Det Europæiske Råds konklusioner, udkast til konklusioner og udkast til afgørelser truffet af Det Europæiske Råd, som er udarbejdet af formanden for Det Europæiske Råd som led i samme snævre samarbejde som i forbindelse med forslaget til kommenteret dagsorden. Rådet for Almindelige Anliggender afholder desuden en sidste forberedende samling inden for fem dage før Det Europæiske Råds møde, hvorefter den foreløbige dagsorden udarbejdes af formanden for Det Europæiske Råd. Herefter kan der kun tilføjes yderligere punkter til dagsordenen med samtlige delegationers godkendelse. For at sikre den bedst mulige forberedelse af Det Europæiske Råds drøftelser må ingen andre rådssammensætninger eller udvalg, der forbereder en samling i Rådet, mødes for at drøfte et spørgsmål, der er blevet forelagt for Det Europæiske Råd mellem den sidste forberedende samling i Rådet for Almindelige Anliggender og ( 9 ) Se afsnit E i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Helsingfors i december 1999:»[U]formelle ministermøder er... ikke rådssamlinger og kan ikke erstatte Rådets normale aktiviteter.... Der kan højst holdes fem uformelle ministermøder i løbet af et formandskab«. Marts 2016 DA BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS FORRETNINGSORDEN 15

mødet i Det Europæiske Råd, medmindre der foreligger tvingende og uforudsete forhold i forbindelse med f.eks. aktuelle internationale begivenheder. De øvrige rådssammensætninger skal derfor senest to uger før Det Europæiske Råds møde fremsende deres bidrag til Det Europæiske Råds drøftelser til Rådet for Almindelige Anliggender. Den endelige dagsorden vedtages ved indledningen af Det Europæiske Råds møde. C Sammensætningen»udenrigsanliggender«Rådet for Udenrigsanliggender fastlægger Unionens optræden udadtil på grundlag af strategiske retningslinjer fastlagt af Det Europæiske Råd og sikrer sammenhæng i Unionens indsats (artikel 16, stk. 6, i TEU og artikel 2, stk. 5, i RFO). Det har ansvaret for Den Europæiske Unions optræden udadtil for så vidt angår den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, den fælles handelspolitik samt udviklingssamarbejde og humanitær bistand (artikel 2, stk. 5, i RFO). sammensætningen udenrigsanliggender ledes af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (i det følgende benævnt»den højtstående repræsentant«). Den højtstående repræsentant kan dog lade sig erstatte af det medlem af Rådet for Udenrigsanliggender, der repræsenterer den medlemsstat, som varetager formandskabet for Rådet (artikel 2, stk. 5, andet afsnit, i RFO). Dette vil normalt være tilfældet, når Rådet indkaldes for at drøfte spørgsmål vedrørende den fælles handelspolitik ( 10 ). D Medlemsstaternes repræsentation i Rådet I henhold til bilag I til RFO er det»op til hver enkelt medlemsstat at bestemme, hvordan den repræsenteres i Rådet, jf. artikel 16, stk. 2, i TEU«. I artikel 16, stk. 2, i TEU hedder det, at»rådet består af en repræsentant for hver medlemsstat på ministerniveau, der er beføjet til at forpligte regeringen i den medlemsstat, den pågældende repræsenterer, og til at udøve stemmeretten«. Det følger heraf for det første, at alle medlemsstater skal være repræsenteret af et medlem af sin regering (en minister eller en statssekretær). Det følger ligeledes af denne bestemmelses ordlyd, at føderale eller decentraliserede stater også kan være repræsenteret af medlemmer af regionale regeringer, forudsat at de er i stand til»at forpligte regeringen i den [pågældende] medlemsstat«, dvs. den føderale eller centrale regering. Uden at dette berører artikel 16, stk. 2, i TEU og bestemmelserne om quorum (jf. kapitel III, punkt 2.A) er det op til det enkelte medlem af Rådet at sammensætte sin delegation på den måde, han eller hun finder hensigtsmæssig ( 11 ). Den pågældende kan være ledsaget af embedsmænd, som bistår ham eller hende. Det skal bemærkes, at det følger af systemet i traktaterne, og navnlig af artikel 16 i TEU, at repræsentationen af medlemsstaternes regeringer i Rådet består af statsborgere i den pågældende medlemsstat eller i hvert fald af en statsborger ( 10 ) Jf. erklæring a) vedrørende artikel 2, stk. 5, andet afsnit, i RFO, hvori det hedder, at»[n] år Rådet for Udenrigsanliggender indkaldes for at behandle spørgsmål, der vedrører den fælles handelspolitik, lader formanden for Rådet for Udenrigsanliggender sig erstatte af det halvårlige formandskab, jf. artikel 2, stk. 5, andet afsnit«. ( 11 ) Rådet kan bestemme, hvor mange personer pr. Delegation, der samtidig må være til stede i Rådets mødesal, jf. artikel 5, stk. 3, i RFO. 16 BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS FORRETNINGSORDEN DA Marts 2016

i en af Den Europæiske Unions medlemsstater. Derfor bør tilstedeværelsen på en rådssamling af en statsborger fra et tredjeland som medlem af delegationen fra et medlem af Rådet udelukkes, da det af de øvrige medlemmer af Rådet kan betragtes som en faktor, der kan påvirke den selvstændige beslutningstagning i Rådet ( 12 ). I artikel 5, stk. 3, i RFO fastsættes det, at navne og stillingsbetegnelser for de embedsmænd, der deltager i et rådsmedlems delegation, på forhånd skal meddeles generalsekretariatet. Adgang til Rådets samlinger er betinget af forevisning af et adgangskort (laissez-passer) udstedt af generalsekretariatet. Et medlem af Rådet, der er forhindret i at deltage i en samling, kan lade sig repræsentere (artikel 4 i RFO). I praksis repræsenteres dette medlem af den faste repræsentant eller dennes stedfortræder. Repræsentanten har dog ikke stemmeret, da stemmeretten kun kan udøves af et medlem af Rådet. I henhold til artikel 239 i TEUF, som er gengivet i RFO (artikel 11, stk. 3, i RFO), kan»[h]vert medlem af Rådet [...] kun fra ét af de øvrige medlemmer modtage fuldmagt til at stemme«(også betegnet afstemningsfuldmagt, jf. kapitel III, punkt 2.B). Hvis et medlem af Rådet lader sig repræsentere af en person, der ikke opfylder definitionen af»medlem af Rådet«som omhandlet i artikel 16, stk. 2, i TEU, tæller denne repræsentant ikke med, når quorum skal verificeres. 3. COREPER, KOMITÉER, UDVALG ELLER ARBEJDSGRUPPER (ARTIKEL 19 OG 21 I RFO) A Coreper Som navnet antyder, består Coreper af de faste repræsentanter for regeringerne i Den Europæiske Unions medlemsstater. Henvisningen til»regeringer«blev føjet til artikel 16, stk. 7, i TEU og artikel 240, stk. 1, i TEUF med Lissabontraktaten for at understrege, at de faste repræsentationer udtrykker deres regeringers holdninger. Coreper er delt i to afdelinger, hvor den første (Coreper 1) er sammensat af de stedfortrædende faste repræsentanter og den anden (Coreper 2) er sammensat af de faste repræsentanter selv. I overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, i RFO forbereder Coreper Rådets arbejde og udfører de hverv, den tildeles af Rådet; den drager omsorg for sammenhængen i Unionens politikker og aktiviteter samt for overholdelse af følgende principper og regler: principperne om legalitet, nærhed, proportionalitet og begrundelse af retsakterne reglerne om Unionens institutioners, organers, kontorers og agenturers beføjelser budgetbestemmelserne reglerne om procedure, åbenhed og kvalitet af retsakternes affattelse. ( 12 ) Dette spørgsmål adskiller sig fra spørgsmålet om ordninger for deltagelse af repræsentanter for tredjelande eller internationale organisationer på hele en given rådssamling eller dele heraf (jf. kapitel II, punkt 4.B). Marts 2016 DA BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS FORRETNINGSORDEN 17

Som tilladt i traktaten (artikel 240, stk. 1, sidste punktum, i TEUF) kan Coreper vedtage følgende procedureafgørelser ( 13 ), hvis de spørgsmål, som vedrører disse afgørelser, er optaget på den foreløbige dagsorden mindst tre arbejdsdage før mødet; der kræves enstemmighed i Coreper for at fravige denne frist (artikel 19, stk. 7, i RFO): beslutning om, at en samling i Rådet skal holdes et andet sted end i Bruxelles eller Luxembourg tilladelse til, at der under retssager fremlægges en genpart eller et uddrag af et rådsdokument beslutning om at holde en offentlig rådsdebat eller om ikke at gøre en given forhandling i Rådet tilgængelig for offentligheden beslutning om, at afstemningsresultater og erklæringer optaget i Rådets protokol i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, i RFO, skal offentliggøres beslutning om, at der skal anvendes skriftlig procedure godkendelse eller ændring af Rådets protokol beslutning om, hvorvidt en tekst eller en retsakt skal offentliggøres i EU- Tidende beslutning om, at en institution eller et organ skal høres, når sådanne høringer ikke er obligatoriske i henhold til traktaterne beslutning om, at der skal fastsættes en frist for høring af en institution eller et organ, eller at denne frist skal forlænges beslutning om, at fristerne i artikel 294, stk. 14, i TEUF skal forlænges godkendelse af teksten til en skrivelse til en institution eller et organ. Procedureafgørelser har ofte ikke en bestemt form, bortset fra en henvisning i referatet af drøftelserne i Coreper. En skrivelse til en institution eller et organ kan undertegnes af formanden for Coreper. Coreper 1 forbereder arbejdet i seks rådssammensætninger (landbrug og fiskeri, konkurrenceevne, transport, telekommunikation og energi, miljø, uddannelse, ungdom, kultur og sport, beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik). Coreper 2 forbereder arbejdet i fire sammensætninger (almindelige anliggender, udenrigsanliggender, økonomi og finans og retlige og indre anliggender). Corepers vigtigste rolle er at koordinere og forberede arbejdet i Rådets forskellige sammensætninger og på sit niveau forsøge at nå frem til en aftale, som efterfølgende vil blive forelagt Rådet til vedtagelse. Inden for disse rammer sikrer Coreper en passende forelæggelse af de enkelte spørgsmål for Rådet. Den evaluerer forskellige aspekter af spørgsmålet, indkredser ( 13 ) Et formandskabs beslutning om, at et spørgsmål efter en debat i Coreper bør sendes tilbage til arbejdsgruppen, f.eks. fordi det endnu ikke er modent til forelæggelse for Rådet eller indledning af forhandlinger med Europa-Parlamentet, er ikke en procedureafgørelse som sådan, men snarere del af Corepers centrale funktion som Rådets vigtigste forberedende organ. 18 BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS FORRETNINGSORDEN DA Marts 2016

de tilgængelige muligheder og forbereder Rådets drøftelser og udarbejder om nødvendigt forslag. Corepers centrale rolle illustreres ved, at alle punkter på Rådets dagsorden først skal behandles af Coreper (1. eller 2. afdeling), medmindre Rådet i hastesager med enstemmighed beslutter at afgøre et spørgsmål, uden at denne forudgående behandling har fundet sted, eller Coreper selv (med simpelt flertal) har besluttet at give afkald på denne forudgående behandling (artikel 19, stk. 2, i RFO). Det bør imidlertid understreges, at en aftale, der er opnået i Coreper, altid kan tages op på ny af Rådet, som alene er beslutningsdygtigt. Coreper er altså ikke en EU-institution og heller ikke en besluttende instans, der kan træde i stedet for Rådet. Den har ganske vist egne beføjelser (jf. ovenstående liste over Corepers procedureafgørelser), men kan ikke træffe gyldige afgørelser ud over dette begrænsede område. Den er en forberedende instans eller, som Domstolen har beskrevet den,»et hjælpeorgan for Rådet og varetager forberedende og udøvende funktioner for dette. Udførelsen af de hverv, som Rådet tildeler det, giver ikke Coreper kompetence til at udøve den beføjelse til at træffe beslutninger, som ifølge traktaten tilkommer Rådet«( 14 ). Forsædet i Coreper 2 føres af den faste repræsentant og i Coreper 1 af den stedfortrædende faste repræsentant for den medlemsstat, som varetager formandskabet for Rådet for Almindelige anliggender (artikel 19, stk. 4, i RFO). Corepers dagsorden er opdelt i to dele: I og II. Del I vedrører ligesom A-punkterne på Rådets dagsorden (jf. kapitel II, punkt 3) de punkter, som det i princippet ikke er nødvendigt at debattere, medens del II ligesom B-punkterne på Rådets dagsorden forudsætter debat. Hvis Coreper når til enighed om et»ii-punkt«på dagsordenen, bliver dette punkt normalt et»a-punkt«på Rådets dagsorden. Når et spørgsmål er løst på arbejdsgruppeniveau, bliver det normalt et»i/a-punkt«, dvs. et punkt, som vil blive behandlet i Coreper eller Rådet uden debat. Coreper mødes i princippet en gang om ugen. Arbejdet forberedes dagen før af de nærmeste medarbejdere for Corepers medlemmer, som holder møde som henholdsvis»mertensgruppen«for Coreper 1 og»anticigruppen«for Coreper 2. Anticigruppen (efter navnet på gruppens første formand) blev oprettet i 1975 for at gennemgå dagsordenen for Coreper 2 og tage sig af de tekniske og organisationsmæssige detaljer. Mertensgruppen (ligeledes efter navnet på gruppens første formand) blev oprettet med samme formål i 1993. På dette forberedende stadium er det også muligt at få et første overblik over de holdninger, som de forskellige delegationer vil indtage på Corepers møde. B Komitéer og udvalg oprettet i henhold til traktaterne eller af Rådet I henhold til traktaterne eller rådsafgørelser er der oprettet visse særlige komitéer og udvalg, som skal samordne aktiviteterne inden for bestemte områder. I betragtning af den fælles institutionelle ramme, der er omhandlet i præamblen til TEU, berører disse komitéer og udvalg imidlertid ikke Corepers centrale rolle. Således tages der i alle de bestemmelser i traktaten, hvormed disse komitéer eller udvalg oprettes, udtrykkeligt forbehold med hensyn til anvendelsen af artikel 240 i TEUF, dvs. Corepers generelle ansvar for forberedelsen af Rådets ( 14 ) Domstolens dom af 19. marts 1996, Kommissionen mod Rådet, sag C-25/94, Sml. 1996 3 I, præmis 26 og 27. Marts 2016 DA BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS FORRETNINGSORDEN 19

arbejde. Rapporterne fra disse komitéer og udvalg skal være til rådighed i tide inden det møde i Coreper, hvor de skal gennemgås (artikel 21 i RFO). Det Økonomiske og Finansielle Udvalg ( 15 ), der er omhandlet i artikel 134, stk. 2, i TEUF, er ansvarligt for overvågningen af den økonomiske og finansielle situation i medlemsstaterne og i Unionen, for med jævne mellemrum at fremlægge en rapport herom for Rådet og Kommissionen og for at afgive udtalelser til forelæggelse for Rådet og Kommissionen. Med forbehold af artikel 240 i TEUF er det også ansvarligt for at bidrage til forberedelsen af Rådets arbejde på forskellige områder, f.eks. beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til kapitalbevægelser og vedrørende samordning af medlemsstaternes økonomiske politikker, og for at udføre andre opgaver, som Rådet pålægger det. Det har endvidere til opgave at undersøge situationen med hensyn til kapitalbevægelser og friheden til at foretage betalinger. Ud over disse opgaver fører udvalget tilsyn med den monetære og finansielle situation og de generelle betalingsaftaler i de medlemsstater, der kan fravige reglerne i Den Økonomiske og Monetære Union. Dette udvalgs særlige rolle er specifikt omhandlet i en fodnote til artikel 19 i RFO. Som noget usædvanligt er det medarbejdere fra Kommissionen, der varetager sekretariatsfunktionen for dette forberedende rådsorgan, ikke medarbejderne i Generalsekretariatet for Rådet. Udvalget for Økonomisk Politik ( 16 ) bidrager til at forberede Rådets arbejde ved at tilvejebringe økonomiske analyser, metodologiske udtalelser og udkast til politikhenstillinger, navnlig vedrørende strukturpolitikker, der tager sigte på at forbedre potentialet for vækst og beskæftigelse i Unionen. Under udførelsen af sine opgaver arbejder udvalget tæt sammen med Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, når det aflægger rapport til Rådet. Også her er det medarbejdere fra Kommissionen, der varetager sekretariatsfunktionen, ikke medarbejderne i Generalsekretariatet for Rådet. Specialkomitéen for Landbrug (CSA) blev oprettet i maj 1960 og har specifikt til opgave at forberede de talrige spørgsmål, der henhører under Rådet (landbrug og fiskeri). Denne komité spiller således samme rolle på landbrugsområdet (men ikke med hensyn til veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger), som Coreper gør på andre områder. Det er den eneste undtagelse fra Corepers monopol på forberedelsen af Rådets arbejde. De punkter, CSA har behandlet, opføres således direkte på dagsordenen for Rådet (landbrug og fiskeri). Det Særlige Udvalg for den Fælles Handelspolitik (kendt som»handelspolitikudvalget«som omhandlet i artikel 207 i TEUF) har ansvaret for at bistå Kommissionen, når den efter at have modtaget tilladelse fra Rådet gennemfører forhandlinger om indgåelse af internationale handelsaftaler. Det stående udvalg, der er nedsat for at styrke samarbejdet i Unionen om den indre sikkerhed (kendt som»cosi«og oprettet i medfør af artikel 71 i TEUF), fremmer ( 15 ) Rådets afgørelse 1999/8/EF af 31. december 1998 om fastsættelse af Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs vedtægter (EFT L 5 af 9.1.1999, s. 71). ( 16 ) Rådets afgørelse 2000/604/EF af 29. september 2000 om sammensætning af og vedtægter for Udvalget for Økonomisk Politik (EFT L 257 af 11.10.2000, s. 28). 20 BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS FORRETNINGSORDEN DA Marts 2016

koordineringen af medlemsstaternes aktioner med forbehold af artikel 240 i TEUF ( 17 ). Beskæftigelsesudvalget ( 18 ), der er oprettet i henhold til artikel 150 i TEUF, har til opgave at overvåge beskæftigelsessituationen og beskæftigelsespolitikkerne i medlemsstaterne og i Unionen og afgive udtalelser, stadig med forbehold af artikel 240 i TEUF. Kommissionen har fået til opgave at yde passende analytisk og organisatorisk støtte til udvalget. I denne henseende fungerer en af Kommissionens ansatte som sekretær for at bistå udvalget. Kommissionen skal imidlertid holde kontakt med Generalsekretariatet for Rådet om afholdelsen af møder. Udvalget for Social Beskyttelse ( 19 ), der er nedsat i medfør af artikel 160 i TEUF, afgiver udtalelser på anmodning af Rådet og Kommissionen eller på eget initiativ. Udvalget har til opgave at følge den sociale situation og udviklingen af politikker for social beskyttelse i medlemsstaterne og i Unionen, at fremme udvekslingen af oplysninger, erfaringer og god praksis mellem medlemsstaterne og med Kommissionen samt at udarbejde rapporter, afgive udtalelser eller iværksætte andre foranstaltninger på de områder, der henhører under dets kompetence. Også her har Kommissionen fået til opgave at yde passende analytisk og organisatorisk støtte til udvalget. I denne henseende fungerer en af Kommissionens ansatte som sekretær for at bistå udvalget. Kommissionen skal imidlertid holde kontakt med Generalsekretariatet for Rådet om afholdelsen af møder. Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC), der er omhandlet i artikel 38 i TEU, spiller en central rolle i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), herunder den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). Den varetager to funktioner ( 20 ). For det første følger den den internationale situation på de områder, der henhører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og bidrager til at fastlægge politikkerne og afgive udtalelser i Rådet med forbehold af artikel 240 i TEUF. For det andet varetager den under Rådets og den højtstående repræsentants ansvar den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af krisestyringsoperationer som omhandlet i artikel 43 i TEU, og den kan inden for denne ramme, og når den er bemyndiget hertil af Rådet, træffe afgørelser på dette område. I henhold til artikel 19, stk. 4, i RFO skal formandskabet for denne komité varetages af en repræsentant for den højtstående repræsentant ( 21 ). ( 17 ) Rådets afgørelse 2010/131/EU af 25. februar 2010 om nedsættelse af Den Stående Komité for det Operationelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed (EUT L 52 af 3.3.2010, s. 50). ( 18 ) Rådets afgørelse (EU) 2015/772 af 11. maj 2015 om nedsættelse af et beskæftigelsesudvalg og om ophævelse af afgørelse 2000/98/EF (EUT L 121 af 14.5.2015, s. 12). ( 19 ) Rådets afgørelse (EU) 2015/773 af 11. maj 2015 om nedsættelse af et udvalg for social beskyttelse og om ophævelse af afgørelse 2004/689/EF (EUT L 121 af 14.5.2015, s. 16). ( 20 ) I bilaget til Rådets afgørelse af 22. januar 2001 om nedsættelse af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (EFT L 27 af 30.1.2001, s. 1) fastlægges disse opgaver i detaljer. ( 21 ) Denne bestemmelse findes i artikel 2, andet afsnit, i Det Europæiske Råds afgørelse af 1. december 2009 om udøvelsen af formandskabet for Rådet (EUT L 315 af 2.12.2009, s. 50). Marts 2016 DA BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS FORRETNINGSORDEN 21

Den Europæiske Unions Militærkomité (EUMC) ( 22 ), som består af EU-landenes forsvarschefer repræsenteret af deres militære repræsentanter, er ansvarlig for at yde rådgivning og fremsætte henstillinger til Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité om alle militære spørgsmål i EU. Den leder alle militære aktiviteter inden for EU. Udvalget for de Civile Aspekter af Krisestyring (Civcom) ( 23 ) har til opgave at udarbejde henstillinger og rådgive Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité og andre relevante organer i Rådet om de civile aspekter af krisestyring i overensstemmelse med deres respektive ansvarsområder. Sikkerhedsudvalget ( 24 ) består af repræsentanter for medlemsstaternes nationale sikkerhedsmyndigheder; der deltager også en repræsentant for Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten. Udvalget har generalsekretæren eller dennes delegerede som formand, og udvalget har beføjelse til at undersøge og vurdere alle sikkerhedsanliggender i forbindelse med Rådets arbejde og til om nødvendigt at rette henstillinger til Rådet. Endelig er Udvalget for Finansielle Tjenesteydelser, der blev oprettet i februar 2003 ( 25 ), ansvarligt for at yde rådgivning til Rådet og Kommissionen om forskellige spørgsmål om de finansielle markeder. Mere specifikt er udvalget bl.a. ansvarligt for at hjælpe med at definere den mellem- og langsigtede strategi for spørgsmål vedrørende finansielle tjenesteydelser, yde politisk rådgivning og følge op på såvel interne spørgsmål (f.eks. det indre marked, herunder gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser) som eksterne spørgsmål (f.eks. WTO). C Komitéer, udvalg og arbejdsgrupper nedsat af Coreper Coreper kan med henblik på at bidrage til forberedelsen af Rådets arbejde nedsætte komitéer, udvalg og arbejdsgrupper og fastlægge deres mandat (artikel 19, stk. 3, i RFO). Disse grupper mv. er sammensat af delegerede fra hver medlemsstat. De kan være af mere eller mindre permanent art alt efter behov. På nuværende tidspunkt er der ca. 150 sådanne komitéer, udvalg og arbejdsgrupper, der dækker omfanget af Rådets aktiviteter. En liste over disse forberedende organer ajourføres løbende af generalsekretariatet ( 26 ). I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Helsingfors i 1999 afholder Rådet og Coreper sig fra at nedsætte nye grupper på højt plan. Rapporterne fra Rådets komitéer, udvalg og arbejdsgrupper skal være til rådighed i god tid inden det møde i Coreper, hvor de skal behandles. I henhold til artikel 21, stk. 1, i RFO er det formandskabet, bistået af generalsekretariatet, der har ansvaret for at tilrettelægge møderne i de forskellige komitéer, udvalg og arbejdsgrupper på en sådan måde, at deres rapporter kan være til rådighed inden det møde i Coreper, hvor rapporterne skal behandles. Med henblik ( 22 ) Rådets afgørelse 2001/79/FUSP af 22. januar 2001 om nedsættelse af Den Europæiske Unions Militærkomité (EFT L 27 af 30.1.2001, s. 4). ( 23 ) Rådets afgørelse 2000/354/FUSP af 22. maj 2000 om nedsættelse af et udvalg vedrørende de civile aspekter af krisestyring (EFT L 127 af 27.5.2000, s. 1). ( 24 ) Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1). ( 25 ) Rådets afgørelse 2003/165/EF af 18. februar 2003 om nedsættelse af Udvalget for Finansielle Tjenesteydelser (EUT L 67 af 12.3.2003, s. 17). ( 26 ) En komplet og ajourført liste foreligger i Rådets dokument 10356/15 af 28. juli 2015. 22 BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS FORRETNINGSORDEN DA Marts 2016

herpå udarbejder formandskabet inden sin seksmåneders mandatperiode en tidsplan for de møder, som det planlægger at holde i de forskellige komitéer, udvalg og arbejdsgrupper. Denne tidsplan tilpasses, efterhånden som arbejdet skrider frem. Artikel 21 i RFO fastsætter, at medmindre hensynet til sagens hastende karakter tilsiger andet, udsætter formandskabet behandlingen af de punkter vedrørende lovgivende arbejde, som Coreper, komitéen, udvalget eller arbejdsgruppen ikke har færdigbehandlet mindst fem arbejdsdage inden mødet, til et senere møde i Coreper. Hvis en arbejdsgruppe når til enighed om en sag, sættes det pågældende punkt på Corepers dagsorden (som I-punkt) og herefter normalt som A-punkt i den relevante del ( 27 ) af Rådets dagsorden. Det er dog stadig muligt for ethvert af Corepers eller Rådets medlemmer eller Kommissionen at tilkendegive deres opfattelse i forbindelse med godkendelsen af I/A-punkter og at få erklæringer optaget i Rådets protokol (artikel 3, stk. 6, i RFO) eller at ændre deres opfattelse og anmode om en debat om eller udsættelse af det pågældende punkt. D Formandskabet for Rådets forberedende organer Det Europæiske Råd vedtog den 1. december 2009 en afgørelse om udøvelsen af formandskabet for Rådet ( 28 ), som er gennemført ved Rådets afgørelse 2009/908/ EU ( 29 ). I overensstemmelse med Det Europæiske Råds afgørelse varetages formandskabet for Rådet, undtagen i sammensætningen»udenrigsanliggender«, af på forhånd sammensatte grupper på tre medlemsstater i en periode på 18 måneder (den såkaldte»formandskabstrio«). Disse grupper sammensættes ved ligelig rotation mellem medlemsstaterne under hensyn til deres forskelligartethed og den geografiske balance i Unionen. Hvert medlem af gruppen varetager på skift i en periode på seks måneder formandskabet for alle rådssammensætninger, undtagen sammensætningen»udenrigsanliggender«. Medlemmerne af gruppen kan dog indbyrdes aftale alternative ordninger. Sammensætningen af formandskabstrioen og den rækkefølge, som medlemsstaterne varetager formandskabet i, er fastsat i Rådets afgørelse 2009/908/ EU ( 30 ). I praksis er ordningen med halvårlige formandskaber blevet bevaret efter Lissabontraktaten. Formandskabstrioen kommer konkret til udtryk i Rådets attenmånedersprogram og den gensidige hjælp, som de kan give hinanden, f.eks. ved at afløse en formand, når det er nødvendigt (artikel 20, stk. 2, i RFO). Alle Rådets forberedende organer har en delegeret fra den medlemsstat, der varetager formandskabet, som formand, medmindre andet er fastsat, eller Rådet træffer anden afgørelse med kvalificeret flertal (artikel 19, stk. 4, i RFO). Det følger heraf, at selv om komitéer, udvalg og arbejdsgrupper som hovedregel har en delegeret fra ( 27 ) Rådets foreløbige dagsorden er opdelt i en første del benævnt»lovgivningsmæssige forhandlinger«og en anden del benævnt»ikkelovgivningsmæssige aktiviteter«. Begge dele er yderligere opdelt i to dele, der indeholder henholdsvis A-punkter og B-punkter. ( 28 ) EUT L 315 af 2.12.2009, s. 50. ( 29 ) Rådets afgørelse 2009/908/EU af 1. december 2009 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Det Europæiske Råds afgørelse om udøvelsen af formandskabet for Rådet, og om formandskabet for Rådets forberedende organer (EUT L 322 af 9.12.2009, s. 28). ( 30 ) Jf. bilag I til Rådets afgørelse 2009/908/EU, der fastsætter den rækkefølge, i hvilken grupper på tre medlemsstater varetager formandskabet. Marts 2016 DA BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS FORRETNINGSORDEN 23

den medlemsstat, der varetager det halvårlige skiftende formandskab for Rådet, som formand, kan Rådet i konkrete tilfælde træffe anden afgørelse. Det kan for eksempel for en vis periode tildele formandskabet af en komité, et udvalg eller en arbejdsgruppe til en delegeret fra en bestemt delegation (valgt af de andre delegerede i komitéen, udvalget eller arbejdsgruppen) eller til en anden person, der ikke er en delegeret fra en medlemsstat, f.eks. en ansat i Generalsekretariatet for Rådet. I denne sammenhæng og i henhold til Rådets afgørelse 2009/908 og med forbehold af overgangsforanstaltningerne organiseres formandskabet for de organer, der forbereder arbejdet i Rådet for Udenrigsanliggender, i overensstemmelse med bilag II til nævnte afgørelse. For de geografiske forberedende organer, de fleste FUSP-relaterede horisontale forberedende organer og de FSFP-relaterede forberedende organer (f.eks. EUMC, Civcom) varetages formandskabet således af en repræsentant for den højtstående repræsentant. Bilag III til den afgørelse, der nævnes i forrige afsnit, indeholder en liste over alle forberedende organer med fast formandskab; en række af disse organer har valgte formænd (f.eks. Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, Udvalget for Økonomisk Politik, Militærkomitéen osv.), mens andres formandskab varetages af et medlem af Generalsekretariatet for Rådet (f.eks. Sikkerhedsudvalget, Kodifikationsgruppen osv.). For så vidt angår forberedelsen af samlinger i Rådet i de sammensætninger, der kun træder sammen én gang hvert halvår, når samlingerne holdes i dette halvårs første halvdel, kan formandskabet for møderne i disse komitéer, udvalg og arbejdsgrupper i halvåret forud herfor desuden varetages af en delegeret fra den medlemsstat, der har formandskabet på de pågældende samlinger i Rådet (artikel 19, stk. 5, i RFO). Det gælder ligeledes, at når en sag fortrinsvis vil blive behandlet i løbet af et bestemt halvår, kan en delegeret fra den medlemsstat, der har formandskabet i det pågældende halvår, i det foregående halvår påtage sig formandskabet for komitéerne, udvalgene og arbejdsgrupperne, når disse behandler den pågældende sag, i henhold til retningslinjer, som de to berørte formandskaber har vedtaget (artikel 19, stk. 6, første afsnit, i RFO). Denne bestemmelse gælder, medmindre Rådet har aftalt en anden type formandskab. Det gælder endvidere, at når Unionens budget behandles, varetages formandskabet for møderne i Rådets forberedende organer, bortset fra Coreper, når disse behandler budgetposter, af en delegeret fra den medlemsstat, der har formandskabet i Rådet i sidste halvdel af det kalenderår, der går forud for regnskabsåret for det pågældende budget (artikel 19, stk. 6, andet afsnit, i RFO). Det halvårlige formandskab bistås, uden at dette berører bestemmelserne i artikel 19, stk. 4, 5. og 6, i RFO og dets beføjelser og overordnede politiske ansvar, af de øvrige medlemmer af den på forhånd sammensatte gruppe på tre medlemsstater, jf. artikel 1, stk. 4, i RFO, eller om nødvendigt af repræsentanten for den medlemsstat, som efterfølgende får formandskabet. Den sidstnævnte repræsentant eller et medlem af gruppen på tre skal på formandskabets anmodning og i overensstemmelse med formandskabets instrukser afløse dette, når der er behov for det, aflaste formandskabet med hensyn til nogle af dets administrative opgaver, når det er nødvendigt, og sikre kontinuiteten i Rådets arbejde (artikel 20, stk. 2, i RFO). Det betyder, at en delegeret fra en af grupperne på tre eller fra det efterfølgende formandskab i princippet varetager formandskabet, når en formand for en arbejdsgruppe eller en komité eller et udvalg er forhindret i at lede et møde, og formandskabet ikke kan finde en afløser, eller når det halvårlige formandskab ikke 24 BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS FORRETNINGSORDEN DA Marts 2016

er i stand til at stille en formand for en specifik arbejdsgruppe. Formålet er at sikre kontinuitet i så stor udstrækning som muligt. Hvis en formand afløses af en af de ovennævnte personer for en seksmåneders periode, vil formandskabet få listen over de berørte arbejdsgrupper godkendt af Rådet i begyndelsen af perioden på seks måneder i henhold til artikel 19, stk. 4, i RFO. 4. FORMANDSKABET OG AFVIKLING AF ARBEJDET I GOD RO OG ORDEN (ARTIKEL 20 I OG BILAG V TIL RFO) Formandskabet drager omsorg for, at debatterne afvikles i god ro og orden. Med henblik herpå sørger det for, at RFO anvendes, og at bestemmelserne i bilag V»Rådets arbejdsmetoder«overholdes; disse bestemmelser gælder både for Rådets og dets forberedende organer: a) med hensyn til mødeforberedelse (punkt 1-5): Formandskabet sikrer, at en sag først forelægges for Coreper, når det med rimelighed kan forventes, at der kan gøres fremskridt, eller at holdningerne kan afklares, og at sager kun sendes tilbage til en arbejdsgruppe, en komité eller et udvalg, hvis det er nødvendigt, og i så fald med et præcist og veldefineret mandat. Formandskabet tager de nødvendige skridt til at fremme arbejdet mellem møderne, f.eks. ved at udarbejde kompromistekster, iværksætte konsultationer om specifikke problemer eller anmode delegationerne om at svare skriftligt på et forslag inden næste møde i arbejdsgruppen, komitéen eller udvalget. Delegationerne bør, når det er hensigtsmæssigt, på forhånd skriftligt redegøre for de holdninger, de forventer at indtage på et kommende møde. Hvis de ønsker at foreslå tekstændringer, bør de foreslå en præcis affattelse. Skriftlige indlæg bør forelægges i fællesskab af delegationer, der indtager de samme holdninger, hvor dette er muligt. Inden for rammerne af forberedelserne af Corepers drøftelser forelægger formandskabet så hurtigt som muligt delegationerne alle de oplysninger, der er nødvendige for en grundig forberedelse, herunder oplysninger om, hvad formandskabet forventer at opnå ved drøftelsen af hvert enkelt punkt på dagsordenen. Omvendt vil formandskabet, når det er relevant, tilskynde delegationerne til inden for rammerne af forberedelsen af drøftelserne i Coreper at underrette de øvrige delegationer om de holdninger, de vil indtage i Coreper. På denne baggrund foretager formandskabet den endelige udformning af Corepers dagsorden. Det kan om nødvendigt hyppigere indkalde de arbejdsgrupper, der forbereder Corepers drøftelser. Coreper bør undgå at behandle emner, der allerede er dækket inden for rammerne af møder i Anticigruppen og Mertensgruppen, og delegationerne bør så vidt muligt bringe spørgsmål under»eventuelt«op i forbindelse med disse møder snarere end på et møde i Coreper. b) med hensyn til afholdelse af møder (punkt 6-16): Der optages ikke punkter på dagsordenen blot for at præsentere dem, undtagen når der er planlagt en debat om nye større initiativer; formandskabet bør afholde sig fra at optage punkter på Corepers dagsorden, der kun er til Marts 2016 DA BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS FORRETNINGSORDEN 25

orientering. Sådanne oplysninger bør helst forelægges skriftligt i forbindelse med forberedelsen af Corepers drøftelser. Formandskabet kan med henblik på behandlingen af et bestemt punkt begrænse antallet af personer fra hver enkelt delegation, der kan være til stede i mødelokalet, og beslutte, om der skal åbnes et tilhørerrum; det kan også fastsætte rækkefølgen for behandlingen af de enkelte punkter samt den tid, der skal afsættes til drøftelse af dem; det kan ligeledes bestemme, hvor lang tid der skal afsættes til drøftelse af et bestemt punkt, især ved at begrænse taletiden og fastlægge rækkefølgen af indlæg. I denne sammenhæng oplyser formandskabet ved et mødes start, hvor lang tid det forventer afsat til hvert punkt; det afholder sig fra lange indledninger samt gentagelse af oplysninger, som allerede er delegationerne bekendt; ved indledningen af drøftelserne om et punkt meddeler formandskabet også delegationerne, hvor lang tid de må tale. Det bør ikke være tilladt at give samtlige delegationer ordet efter tur; formandskabet styrer drøftelserne mest muligt, navnlig ved at anmode delegationerne om at reagere på kompromistekster eller specifikke forslag; det afholder sig fra at foretage lange sammenfatninger af drøftelserne ved mødets afslutning; delegationerne bør for deres vedkommende undgå at gentage aspekter, som tidligere talere har kommenteret, og afholde sig fra at tage ordet, når de er enige i et givet forslag, idet det ikke at tage ordet er udtryk for principiel enighed. Formandskabet kan anmode delegationerne om at fremlægge deres forslag til ændring af en foreliggende tekst skriftligt inden en nærmere angivet dato, om nødvendigt ledsaget af en kortfattet forklaring (artikel 20, stk. 1, litra d), andet afsnit, i RFO), i stedet for blot at udtrykke deres uenighed med hensyn til et givet forslag. Formandskabet kan også anmode de delegationer, som på et givet punkt eller med hensyn til en given tekst eller en del heraf måtte have sammenfaldende eller lignende opfattelser, om at vælge en talsmand, som på samlingen eller skriftligt forud herfor kan fremlægge disse delegationers holdning. 5. GENERALSEKRETÆREN OG GENERALSEKRETARIATET FOR RÅDET (ARTIKEL 23 I RFO) Det Særlige Ministerråd for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab oprettede på sit første møde i september 1952 et sekretariat, der ledes af en generalsekretær. Da de to Romtraktater trådte i kraft (EØF og Euratom), udvidede generalsekretariatet sine aktiviteter i overensstemmelse hermed. Sekretariatet og generalsekretæren blev således nævnt i efterfølgende udgaver af RFO, indtil der med Maastrichttraktaten blev indført en udtrykkelig henvisning til dem i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF), og der et par år senere med Amsterdamtraktaten blev indført en henvisning til dem i traktaten om Den Europæiske Union. Generalsekretæren har ansvaret for generalsekretariatets daglige arbejde og udnævnes af Rådet med kvalificeret flertal (artikel 240, stk. 2. i TEUF). Dette gentages i artikel 23, stk. 1, i RFO. Princippet om et fælles Råd gælder således også dets generalsekretariat, der bistår Rådet og dets forberedende organer i alle deres aktiviteter. 26 BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS FORRETNINGSORDEN DA Marts 2016