Hvilke overgangsproblemer løses med aktiviteten?

Relaterede dokumenter
Lærervejledning Modellering (3): Funktioner (1):

Webinar - Matematik. 1. Fælles Mål Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema

MatematiKan og Fælles Mål

Matematik - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10.

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

Årsplan 2015/16. Fag Matematik FP10 Gymnastikefterskolen Stevns Lærer Peder Lund Årgang 2015/16

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

Algebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber:

Matematik Basis. Faglige mål. Kernestof. Supplerende stof

MATEMATIK 5. KLASSE! Lærer: Jakob Lassen (JL)

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

MATEMATIK. Formål for faget

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Formler, ligninger, funktioner og grafer

Matematik 3. klasse v. JEM

Årsplan 2013/ ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Ringsted, september, 2015

Årsplan for matematik i 8.kl. på Herborg Friskole

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Appendiks 2 til Bilag 2 - Eksempler på tekster til tilbagemeldinger, case: Matematik i 6. klasse

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Matematik på Humlebæk lille Skole

Årsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang

Uge / emne Indhold Materiale Mål Evaluering

Matematik 3. klasse Årsplan

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering


Årsplan for 5. klasse, matematik

Frederikshavn, september, 2015

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Læseplan og formål:

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Årsplan matematik, RE 2018/2019

Modellering med Lego education kran (9686)

Årsplan for matematik 8. klasse 18/19

5.A UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Undervisningsplan 3-4. klasse Matematik

Mål Kompetencer Matematiske arbejdsmåder. Problembehandling. Ræsonnement

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering

Fagplan og mål for matematik 7-9 klasse

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen.

Årsplan 8. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Undervisningsbeskrivelse

Matematik. Tema: Brøker og procent Uge 33. Skoleåret 2019/20 Årsplan 9. Klasse. Mål Aktiviteter Øvelser/Evaluering.

Læringsmål og tegn på læring

Årsplan 9. Klasse Matematik Skoleåret 2015/16

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

STUDENTEREKSAMEN GUX MAJ MATEMATIK A-NIVEAU. Prøveform b. Kl GUX-MAA

Matematik. Mål Aktiviteter Øvelser/Evaluering

Årsplan for matematik på mellemtrinnet (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

Årsplan for matematik 3.klasse 2019/20

Matematikundervisningen i 3.A vil tage udgangspunkt i arbejdsbøgerne, Matematrix 3A og 3B, og bogsystemets dertilhørende kopiark.

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole

Årsplan for 3.klasse 2018/19 Matematik

3. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

Årsplan Matematik 5.klasse

Undervisningsbeskrivelse

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Læseplan for faget matematik klassetrin

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årets overordnede mål inddelt i kategorier

Undervisningsbeskrivelse for: 1mac15e ma

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Emne Tema Materiale r aktiviteter

Dagens program. Velkommen og præsentation.

Undervisningsbeskrivelse

Matematisk argumentation

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan, matematik 4. klasse 2018/2019

Årsplan 5. Årgang

Opgave design - oplæg til mundtlig prøve i matematik i 9. og 10. klasse - udvalgt baggrundsmateriale/ Mikael Skånstrøm

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for matematik i 4. klasse 17/18

Transkript:

Lærervejledning Formål Formålet med opgaven er, at eleverne gennem forløbet får styrket deres kompetencer inden for matematisk modellering samt lineære sammenhænge og proportionalitet. Hvilke overgangsproblemer løses med aktiviteten? Emnet modellering og lineære sammenhænge optræder som faglige mål både i grundskolen og gymnasiet. Et øget fokus på emnet vil derfor bidrage til at mindske gabet mellem matematikundervisningen i grundskole og gymnasium. Forløbet synliggør og udjævner forskelle i konventioner og vaner på de to uddannelsestrin med hensyn til, hvordan matematikundervisningen fortolkes og forvaltes. Færdigheds- og vidensmål Modellering (2): Eleven kan gennemføre modelleringsprocesser, herunder med inddragelse af digital simulering. Eleven har viden om elementer i modelleringsprocesser og digitale værktøjer, der kan understøtte simulering. Funktioner (1): Eleven kan anvende lineære funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer. Eleven har viden om repræsentationer for lineære funktioner. Materialer Saks, karton, vægt (skal være på skolen) side 1 af 7

Elevopgave 9b skal holde Julefest og har besluttet at pynte festlokalet med irregulære guldstjerner. I får en bøtte guldmaling og I skal finde ud af hvor mange stjerner malingen rækker til. Stjernerne skal males på begge sider. Hvor mange stjerner (se vedlagte) kan I male med ½ liter guldmaling? Fakta Velegnet til Tekniske data Glans 45 Halvblank 0,5l Karton Møbler Metal Genbehandling 4 t Gennemhærdet 48 t Rækker 7m 2 pr. Ltr. Stjerne: side 2 af 7

Hvordan gennemføres undervisningen? Eleverne inddeles i grupper med tre elever i hver. Her kan man overveje om eleverne skal inddeles, således at gruppens medlemmer er på samme faglige niveau. Eleverne præsenteres for det overordnede problem og elevdokumentet udleveres. Herefter arbejder eleverne på skift mellem gruppe (ca. 20 min ad gangen), og fælles konference. Under fælles konferencer fremlægger grupperne (evt. kun nogle af dem) kort for resten af klassen de undersøgelser, resultater og beregninger som de er kommet frem til. Når eleverne har præsenteret deres arbejde, hjælpes de med at kategorisere de forskellige metoder og bidrag. Følgende spørgsmål kan stilles: Hvad er ens og hvad er forskelligt ved de præsenterede metoder? Er der en af metoderne, der er mere hensigtsmæssig i forhold til andre? Efter første runde forventes grupperne at have forsøgt at bestemme stjernens areal. Efter anden runde vil vi forvente at alle har brugt vægten til at veje stjernen og det udleverede stykke pap. Nogle har måske fundet på at veje forskellige størrelser pap. Efter konferencen vil de også have indset nødvendigheden af at benytte mange målinger. (jf, andet aktiverende spørgsmål (bubble 8)). Efter tredje runde forventes grupperne at have fundet en sammenhæng mellem pappets areal og vægt. Herefter vil de være i stand til at løse opgaven. Kravene til elevernes skriftlige produkt præsenteres ikke i starten af forløbet, da det vil kunne bruges som disposition eller idebank for i hvilken retning vi som lærere ønsker, at eleverne skal bevæge sig. Nedenfor ses et forslag til de skriftlige krav en aflevering kan indeholde præsentation af problemet præsentation af hvilke undersøgelser der er foretaget præsentation af data analyse af data herunder grafer og beregninger en konklusion, hvor der præsenteres hvad I er nået frem til. Hvis ikke man ønsker en skriftlig aflevering kan forløbet afsluttes mundtligt, evt. som træning forud for den mundtlige prøve, hvor de samme krav, som er beskrevet til den skriftlige opgave præsenteres mundtligt. Instruktion til eleverne Arbejdet foregår primært i grupper. Efter ca. 20 minutters arbejde afbrydes gruppearbejdet af opsamling i plenum, hvor udvalgte grupper fremlægger deres foreløbige arbejde for resten af klassen. Vi forventer at arbejdet afbrydes efter følgende runder: (se a prior-model ) side 3 af 7

Runde 1: Forsøg på at bestemme arealet. Runde 2: Forsøg på at bestemme en sammenhæng mellem areal og vægt af pap Runde 3: At indse nødvendigheden af at arbejde med datasæt med mange målinger. Runde 4: Anvende sammenhængen til at løse opgaven Efter behov kan der indlægges flere delrunder. Efter hver runde vil der sandsynligvis opstå behov for at læreren stiller guidende spørgsmål til videre arbejde. F.eks. Spørgsmål efter runde 1: Kan en vægt hjælpe? Kan vægten af 1 cm 2 pap hjælpe os? Spørgsmål efter runde 2: Er det nok at benytte et enkelt stykke pap til bestemmelse af vægten af 1 cm 2 pap? Spørgsmål efter runde 3: Hvordan kan datasættet anvendes til at løse opgaven? MindMap (bubbl.us kan kopieres over i egen konto og arbejdes videre med) Uddybning af teknikker i de forskellige runder i arbejdsprocessen: Nr. Aktivitet Teknikker 1 Dele figuren op Kunne opdele figuren i kendte geometriske figurer, som man kan beregne areal af 2 Anvende kvadratnet/tælle tern Kunne vurdere det samlede bidrag fra mange små delarealer 3 Maling forbrug pr. stjerne Male og tælle 4 Gæt Kvalificeret gæt byggende på forholdsregning 5 Hvad kan man bruge en vægt til? 6 Måle arealet på området uden om figuren. Aktiverende spørgsmål Kunne opdele figuren i kendte geometriske figurer, som man kan beregne areal af 7 Maling forbrug i forhold til Rumfang af cylinder side 4 af 7

rumfang 8 Nødvendighed af datasæt Aktiverende spørgsmål: Vurdere variation på gruppernes svar 9 Finde vægten af et stykke pap med kendt areal Bestemme arealer af rektangler 10 Veje stjernen Ingen matematisk teknik 11 Vægt pr. areal (forbindes med 8) Bestemmelse af proportionalitetskonstant - denne vil variere fra gruppe til gruppe - hvorfor de vil indse nødvendigheden af flere data 12 Datasæt Genererer datasæt ved flere målinger 13a Digital graf Anvende IT-værktøj til graftegning 13b Analog graf Kunne afsætte punkter i koordinatsystem 14 Tabel Systematisere datasæt i tabel 15 Tendenslinje Bestemmelse af tendenslinje vha digitalt værktøj 16 Ret linje med lineal På øjemål indtegne den bedste rette linje 17 Grafisk bestemmelse af stjernens areal Bestemme x, når y er kendt (eller omvendt) - ved aflæsning på graf 18 Bestemme forskrift Bestemmelse af forskrift for proportionalitet ved aflæsning af punkter på grafen 19 Beregning algebra Bestemme x, når y er kendt - ved løsning af ligning 20 To punkter og beregne Hældningskoefficient To punkter i tabellen giver for upræcis Beregning af proportionalitetskonstanten - de skal benytte alle måledata 21 Regneark (trække ned i celler) Teknikken kan ikke anvendes på målte data 22 Gennemsnit af tilvækster Beregning af tilvækster og division og gennemsnitsberegning side 5 af 7

23 Beregning af antal stjerner (forbindes til 17,19,22) Divisioner side 6 af 7

Stjerne: Man kan evt. bede eleverne om selv at tegne en stjerne (i hånden). mads.alex.kallestrup.madsen@silkeskole.dk side 7 af 7