Forløbsplan for Optik Kerneområde Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik og Optik Uddannelseselement Optik og Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik 1 Placering 1. semester Omfang 10 ECTS-point Læringsudbytte Viden og forståelse om Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik Den studerende har praksisnær viden om: brilleglas og stelmaterialer udmåling af og måltagning til enkel- og flerstyrkeglas indslibning og montering af glas tilpasning og opretning af brillestel kvalitetssikring af hele brillen. Færdigheder Den studerende kan: anvende apparatur til udmålinger af enkelstyrkeglas foretage måltagning til enkel- og flerstyrkeglas under supervision foretage tilpasning og opretning af brillestel vurdere og foretage kvalitetssikring af hele brillen. Kompetencer Den studerende kan: håndtere brilleglas, teknologi og værkstedsoptik inden for en studiemæssig sammenhæng og reflektere over perspektiver i eget videre uddannelsesforløb selvstændigt indgå i et fagligt samarbejde om problematikker inden for brilleglas, teknologi og værksted og påtage sig et ansvar for egen læring. Viden og forståelse om Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om: lys samt lyset afbøjning, brydning, diffraktion og interferens aberrationer. Den studerende har praksisnær viden om: fotometri og laser med betydning for det optometriske virkefelt. Den studerende har forståelse for og kan reflektere over: emnerne i forhold til det optometriske virkefelt. 1
Færdigheder Den studerende kan: selvstændigt anvende, beregne og skitsere lysets vej igennem linser, der knytter sig til det optometriske virkefelt demonstrere lysgang i enkle modeller på lysbænk formidle faglige problemstillinger inden for optik til medstuderende og undervisere. Kompetencer Den studerende kan: reflektere over emnernes perspektiver i eget videre uddannelsesforløb selvstændigt indgå i et fagligt samarbejde med medstuderende og undervisere identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer. Pædagogisk tilgang Beskrivelse: Lektioner Emne Læringsmål Litteratur/ opgaver 5 Måling af pupildistance At kende de almindeligste fejl der begås ved måling af PD og kunne tage højde for dem. At kende forskellen mellem monokulær og binokulær PD. At kende til beregning af nær PD. At kunne måle afstands- og nær PD Kapitel 3 Undervisnings- /arbejdsform Forelæsninger. Holdundervisning med øvelser. Samarbejde i to-tre mands grupper om gensidig måling/ opmærkning af PD. *Viden- /praksisbase ring Praktiske øvelser med måling af PD med henholdsvis lineal og pupillometer, samt opmærkning på brillestel af forskellig beskaffenhed 2
5 Steltyper og - dele 10 Standard tilretning 10 Brillestels tilpasning med lineal og PDmeter. At kunne opmærke afstands- og nær PD på et brillestel mens patienten har det på. Identifikation de forskellige dele af et brillestel. De forskellige konstruktions muligheder for brillestel, der er beskrevet i bogen. At der er mange forskellige materialer at fremstille brillestel af. At kunne identificere hvilke materialer der kan udløse allergi, som hovedgrupperne: indeholder nikkel og indeholder ikke nikkel. At kunne identificere hvilke materialer et brillestel er lavet af mht. senere tilretning. At kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger vedrørende valg af stelmaterialer til undervisere og medstuderende Hvordan et stel der er standard tilrettet ser ud. Hvordan man kontrollerer om et stel er standard tilrettet. Rækkefølgen for proceduren ved tilretning at brillestel. At kunne tilrette plastog metalstel uden at efterlade mærker i materialet. At kunne udvælge og bruge det rette værktøj til de forskellige procedurer i stel tilretningen. At vide hvor der skal rettes på stellet for at opnå den ønskede effekt. Hvor et brillestel må hvile på hovedet af en patient. Kapitel 1 Kapitel 8 Kapitel 9 Forelæsninger. Holdundervisning Forelæsninger. Holdundervisning med øvelser. Forelæsninger. Holdundervisning. Værkstedsarbejde Praktiske øvelser, hvor materialerne kan sammenlignes Værksteds arbejde Værkstedsarbejde 3
4 Brillestels reparation og modifikation 4 Brilleglasslibnin g 4 Elementær matematik Ud fra patientens klager, at kunne fastslå hvad der mest sandsynligt skal rettes på. At kunne placere en brille på hovedet af en patient. At kunne genkende en dårlig tilretning. Ud fra hvordan brillen sidder på patienten, at kunne fastslå hvad den mest sandsynlige årsag er til et dårligt fit. At kunne tilpasse ethvert brillestel individuelt til ethvert hoved. At kunne behandle brillestel forskelligt afhængigt af materiale. Kun at rette på brillen i én dimension, uden at påvirke de andre. Metoder til at gøre reparationer holdbare At kunne arbejde korrekt med håndværktøjet på værkstedet. At kunne foretage små reparationer på brillestel At kunne forlænge og forkorte brillestænger. At kunne bruge krympeflex. At kunne agere korrekt i tilfælde hvor brilleglasset ikke sidder korrekt i stellet At kunne bruge trøst af forskellig art. Procedurerne ved opmærkning og indslibning af alle typer brilleglas. Metersystemet. Symbolregning (algebra). Tallinjen. Matematiske udtryk som reciprok, kvadratrod og potens. Retvinklede trekanters geometri. At kunne omskrive og isolere i simple og Kapitel 10 Forelæsning. Holdundervisning med øvelser. Kapitel 24 Holdundervisning. Kapitel 11 Forelæsning og holdundervisning Oplæg til selvstudie i studiegrupper Værkstedsarbejde 4
9 Brilleglas forståelse avancerede regnestykker. At kunne bruge forholdsregning i forbindelse med retvinklede trekanter. At kunne bruge trigonometriske formler (sinus, cosinus og tangens). At kunne bruge grafisk vektor analyse. Viden: en lysbølge. lysspektret. refleksion. hvad brydningsindeks er. At kunne Snell s lov. en lysstråles vej gennem et planglas samt et prisme. brændpunkter og brændvidder for plus og minus glas. virtuelt og reelt brændpunkt. en lysstråles vej gennem et planglas samt et prisme. brændpunkter og brændvidder for plus og minus glas. virtuelt og reelt brændpunkt. At forstå opbygningen af et meniskenglas mht. styrker på for- og bagflader. At kunne beregne brydningsvinklen for et givent materiale og en given indgangsvinkel. At kunne beregne deviationsvinklen for et givent materiale og en given indgangsvinkel. At kunne anvende brydningsformlen. At kunne anvende almindelig receptskrivning for brilleglas styrker. At kunne transponere en torisk styrke. Kapitel 12 Forelæsninger og holdundervisning. Øvelser med lysbænk 5
9 Linsekrumning og tykkelse 9 Optiske overvejelser ved øget linsestyrke At kunne beregne den sfæriske ækvivalent til en torisk styrke. At kunne forklare styrke opbygningen på et brilleglas med hensyntagen til en given basiskurve. At vide hvorfor kendskab til basiskurven er vigtig i nogle tilfælde og ikke i andre. Opbygningen af en enkeltstyrke og et bifokalt brilleglas. At kunne bruge og tolke et sfærometer. At kunne bruge brydningsformlen. At kunne finde styrken på en overflade med sfærometeret. At kunne addere sfæriske, cylindriske og sfæro-cylindriske styrker. At kunne anvende grafisk vektor analyse ved addition af to krydsede cylinderakser. At kunne beregne minimumsdiameteren for et brilleglas til et stel. At forstå sammenhængen mellem brændvidder og styrker. At forstå sammenhængen mellem ændringer i toppunktsafstand og ændringer i styrken af brilleglas. At kunne udregne effekten af ændret toppunktsafstand på brilleglas styrken. At forstå og kunne udregne effekten af tykke linser på lysets vergens. At forstå og kunne udregne effekten af tykke linser på den endelige styrke af brilleglasset. At forstå og kunne udregne hvorfor der er forskel på forreste og Kapitel 13 Kapitel 14 Forelæsninger og holdundervisning med Forelæsninger og holdundervisning. Øvelser med sfærometer. 6
bagerste verteks styrke. 6 Linsedesign Historisk brilleglasdesign. de almindeligst forekommende aberrationer i brilleglas. At kende Abbétals indflydelse på aberrationer. designet af bestform linser. hvad et asfærisk/atorisk glasdesign er. At vide hvornår asfæriske/atoriske brilleglas er anbefalelsesværdige. designet af et lentikularglas. Problematikker med wrap-around designs. At kunne tage højde for aberrationer ved tilpasning af nye briller. At kunne identificere et asfærisk/atorisk designet brilleglas. At kunne opmåle til asfærisk/atorisk designede brilleglas. designet af et lentikularglas. 5 Absorberende linser At kunne redegøre for lysets effekt på øjet. hvordan indfarvet brilleglas ser ud med forskellige styrker. At kende ca. bølgelængderne for UVA, UVB og UVC lys. Klassifikation af farvede brilleglas. At man kan måle UV absorption i brilleglas. Forskellige farvers karakteristika i tonede brilleglas. At der findes forskellige grader af solfiltre. Hvordan brilleglas indfarves. Hvordan fotokromiske glas indfarves. Kapitel 18 Kapitel 22 Forelæsniger og holdundervisning. Forelæsninger og holdundervisning. Gruppearbejde. Øvelser med fokusmåler 7
Hvordan polarisationsfiltre laves. At kunne genkende patienter med specielt behov for UV beskyttelse. At kunne forudsige problemer med brugen af farvede brilleglas. At kunne redegøre for, hvordan hærdning og antirefleks behandlinger lægges på brilleglas. At kunne redegøre for lys refleksionen fra brilleglas med forskellige brydningsindeks. At kunne redegøre for, hvordan antirefleksbehandling virker. At kunne redegøre for, hvordan polarisations filtre virker. At kunne redegøre for, hvordan fotokromiske glas virker. At kunne redegøre for problemer der kan opstå ved brug af polarisations filtre. At kunne redegøre for filtre til blændings kontrol. Pensum Den litteratur, der er opgivet i forløbsplanen er pensum. Vær opmærksom på at pensum derudover også inkluderer dias fra forelæsninger, udleveret materiale og stof gennemgået til holdundervisning. Litteratur Clifford W. Brooks & Irvin M. Borish. System for Ophthalmic Dispensing. 3rd. edition. Studieaktivitetsmodellen Studieaktivitetsmodellen for Humanvidenskab ser således ud: Aktiviteter, der udføres af dig og underviserne - på initiativ af uddannelsen I denne kategori ligger de aktiviteter, som typisk er skemalagt. I Humanvidenskab er dette fx undervisning samt vejledning og feedback på opgaver. Aktiviteter, der udføres af dig - på initiativ af uddannelsen I denne kategori ligger fx arbejdet med journaler, opgaver til uddybning af forelæsninger og repetitionsopgaver. Aktiviteter, der udføres af dig og uddannelsen sammen - på dit initiativ Aktiviteter, der udføres af dig - på dit initiativ 0% 30% Diagramtitel 22% 48% Aktivitet S/U Aktivitet S/S Aktivitet S+U/S 8
I denne kategori ligger de aktiviteter, du selv sætter i gang og udfører. I Humanvidenskab er dette fx din egen forberedelse til undervisningen, repetition af pensum og forberedelse til eksamen. Deltagelse i den afsluttende eksamen Der er mødepligt til alt skemalagt aktivitet. Kravet om tilstedeværelse er opfyldt, når den studerende har været til stede mindst 80 % af lektionerne. Hvis fraværet er for højt mister den studerende muligheden for at deltage i semesterets eksamen, og den studerende bruger en prøvegang. Deltagelse i den afsluttende eksamen er desuden betinget af, at samtlige afleveringsopgaver opfylder de stillede formkrav og er rettidigt afleveret. Bedømmelse Brilleglas, teknologi og værkstedsoptik evalueres ved en individuel skriftlig eksamen sammen med faget optik. Eksamen består af MC-spørgsmål. Eksamen er uden hjælpemidler, af 60 minutters varighed og bedømmes ved intern censur. Der gives karakter efter 7-skalaen. Ordinær eksamen xxx 2016 Re-eksamen xxxx 2016 9