Kult i ny TEST skikkelse Den lille 330-højttaler fra Elac har længe været nærmest kult blandt tilhængere af diminutive højttalere. Nu har den fået en højoktan modernisering Af Sven Bilén og Michael Madsen (målinger) U nder vores besøg i Kiel hos det tyske højttalerfirma Elac (se HF 3/06), fik vi lejlighed til at være med til en verdenspremiere. Her fik vi nemlig lejlighed til at høre det aller første sæt af den tredje inkarnation af firmaets kulthøjttaler Elac 330. Nu hedder den logisk nok Elac 330.3 Jet, hvor Jet hentyder til at man anvender firmaets specielle diskantenhed, der bygger på Dr. Oskar Heils princip. Premieren var meget lovende og gav os blod på tanden til at lave en egentlig test. Nogle måneder senere mødte Elac s Oliver John op på redaktionen med de aller første serieproducerede højttalere (serienummer 1 og 2!) af modellen. Det var da heller ikke uden stolthed at Oliver John pakkede dem ud og monterede dem på deres stativer. Montage af såvel stativer som højttalere var enkel og ligetil og instruktionerne var klare og letforståelige. PRODUKT: ELAC 330.3 JET INFORMATION: WWW.SAS-AUDIO.DK, WWW.ELAC.COM PRIS (CA.): **** KR. Diminutiv kult Kulthøjttalere sagde vi, og ikke mindst i fjernøsten, hvor man traditionelt bor trangt, har dette højst specielle design mange tilhængere. Selve grundkonstruktionen har eksisteret længe, og da den blev lanceret var den en sensation. Det drejer sig nemlig om en ret egenartet stativhøjttaler i ekstruderet aluminium og med en facon på fronten som simpelthen følger enhedens udseende. Man kan næsten sige at kabinettet er bøjet omkring enheden, hvilket bevirker at frontbaflen er minimal og at man på denne måde bl.a. reducerer diffraktion. Materialevalget bevirker også at det er et særdeles dødt kabinet. Ekstrudering af aluminium er en fordel i forbindelse med højttalerkabinetter, fordi man samtidig kan kontrollere formen og lave indbyggede afstivninger og detaljer, der letter samlingen af højttaleren. Det er også en ret lille højttaler når man ser den forfra. Højden er kun 28 cm og bredden 19. Til gengæld er den 32 cm dyb og med en vægt på 10 kg kræver den et sæt stabile stativer. Elac har konverteret et af sine i forvejen eksisterende stativer (LS 65) med en ny topplade, hvor højttaleren både hviler på opad rettede spikes og skrues fast for at sidde ordentligt fast. Resultatet bliver både stabilt og sikkert, også takket være den store bundplade med sine justerbare fødder. Højttaleren kan foreløbig fås i to varianter, silver shadow og titan shadow. Vores sæt var i titan shadow, hvilket er en nyhed for denne den tredje variant af 330. Denne finish er svær at vise på tryk, så du må tro os, når vi siger at den virkelig er både flot og lækker at røre ved. Den er så at sige både diskret og opsigtsvækkende på én gang. Selve finishen opnår man ved at få højttaleren lakeret på samme måde som hvis det var en bil. Smart tænkt, da det jo er en velkendt metode til at opnå en pæn og holdbar overflade. LLD Den vigtigste nyhed i denne opgraderede model er den helt nye bas/mellemtoneenhed, med den teknik man kalder LLD (Long Linear Drive). Man har taget en 18 cm enhed med Elac s sædvanlige membrankonfiguration med en aluminiumskål, limet på en papirmembran. Det specielle er at man, takket være at det nu er muligt ved hjælp af de moderne betydeligt kraftigere og fysisk mindre neodyniummagneter, at placere magneterne på en sådan måde, at man kan arbejde med et længere gab og en kortere svingspole. Det giver forøget slaglængde med bedre kontrol, hvilket igen også kan flytte mere luft og dermed afgive 40 HIGHfidelity 5/06
mere bas. Mere, men stadig meget ren bas! Det har også bevirket at man har kunnet skære et par centimeter af kabinettets dybde i forhold til forgængeren. Konstruktionen er basrefleks med porten rettet bagud og fysisk placeret bag diskantenheden. Af hensyn til de situationer hvor bassen fra et lukket kabinet er at foretrække frem for fra reflekssystemet, medfølger der skumpropper til at lukke basporten med. På bagsiden, lige bag basenheden, finder vi delefiltret monteret på print direkte på de glimrende biwiring-terminaler. Der medfølger bøjler, fremstillet af glimrende van den Hul kabel, hvilket også er brugt til alle de interne kabler. Disse bøjler er naturligvis kun relevante, hvis man anvender singlewire højttalerkabler. Som nævnt er højttaleren forsynet med Elac Jet III diskantenehed. Det er en ret speciel enhed som fungerer efter Heil Air Motion princippet, og du kan læse betydeligt mere om denne enhed og dette princip i HF 3/06. Enheden er også specielt ved at være specificeret til at række helt op til over 50 khz. Tidligere er flere af Elac s højttalere, heriblandt 330, ind imellem blevet betragtet som en smule svage i bassen, mest fordi den bas højttalerne spillede, simpelthen havde en renhed, der gjorde at man instinktivt opfattede den som slank. Det er sådan set ikke unikt for Elac, men alligevel noget som den nye LLD-enhed skal rette op på. Specielt er det jo en kunst at få en fysisk lille højttaler til at spille stort. Opstilling og lidt om testen Elac 330.3 Jet er bestemt en lille højttaler målt efter de sædvanlige high-end standarder. Når man stiller dem op ved siden af sine sædvanlige gulvhøjttalere på 147 cm, ser de næsten latterligt små ud. Kan så små Inside information... tingester virkelig spille ordentligt, tænker man næsten uvilkårligt. Når de får lov til at stå for sig selv er der imidlertid mere de harmoniske udseende end størrelsen der slår en. Det er ganske enkelt elegant at se på. Opstillingen viste sig ikke at være noget problem. Mængden af bas kan naturligvis til en vis grad styres ved hjælp af afstanden til bagvæggen, men vi havde slet ikke behov for at eksperimentere med afstanden for at opnå et godt og harmonisk lydbillede og med fuldt tilstrækkelig bas. Vores udgangspunkt i rummet krævede kun ganske små justeringer, mest hvad angår vinklingen i forhold til lyttepositionen, for som sædvanlig gælder det at de fleste højttalere helt enkelt har det bedst på den plads i rummet, som det pågældende rum selv dikterer. Den slags kan man regne sig frem til, prøv f.eks. med Elac s eget glimrende CA- RA-program som du kan købe via vores SHOP, hvor du teoretisk også kan prøve dine idéer omkring placeringen, allerede før du begynder på at slæbe rundt på højttalerne. I Elac 330.3 s tilfælde er det bestemt ikke noget problem, men har du f.eks. von Schweikert VR8 eller lignende, er det ikke noget man gør frivilligt. Hvad tilspilning af højttaleren angår, så forsvandt en tynd plasthinde, som sønnen kaldte det, fra diskantgengivelsen, men det skete allerede efter få timer, så det burde ikke være noget større problem. Den er væk allerede før man når at begynde at lytte ordentligt. Generelt kræver 330.3 forholdsvis minimal tilspilning sammenlignet med så meget andet, og resultatet er faktisk acceptabelt allerede lige fra æsken. I og med at højttalerne er forholdsvis lave, diskantenhedens centrum er 93 cm over gulvet, bør ørerne også befinde sig i denne højde. En lytter på 187 cm havner derfor lidt højt i en normal sofa eller stol. Det bliver simpelthen bedre, når man er i det rigtige niveau, da det ikke virker som om diskanten spredes voldsomt i højden. Valget af stol er således vigtigt og heldigvis så sad vi i en passende højde. Nør man tester lydudstyr, måske især højttalere, er det dog vigtigt ikke at sidde fastlåst hele tiden. Gå ud af rummet - lyder det man hører også godt ude i køkkenet? Hvad er det umiddelbare indtryk når man kommer ind i rummet igen? Hvordan er det med spredningen - skal man sidde præcis i sweetspot? Det gælder om at lade grejet spil- 5/06 HIGHfidelity 41
le hele tiden forsøge at lægge mærke til det, også selv om det ligger ved siden af den egentlige koncentrerede lytning. For disse forhold påvirker, og påvirker på en ubevidst måde det helhedsindtryk af et apparat man får i højere grad end man tror. Det samlede indtryk består af en masse parametre som helt sikkert har meget forskellig vægt i sammenhængen, men som alligevel tæller med - både bevidst og ubevidst. Det overordnede indtryk er om man kan lide eller lide det man hører og om man kan sætte ord på hvorfor, derefter kan man så begynde at udpensle detaljerne. Lille, men stor Går vi konkret ind på det forrige afsnit, kan vi med det samme konstatere at man hurtigt får et generelt positivt indtryk, et indtryk der forstærkes jo mere man spiller. Det er en højttaler som er meget let at leve med. Den gør meget på en måde der virker rigtig, Fronten består af et perforeret metalgitter som er pænt at se på og let at fjerne. Det forringer kun lidt, men vi foretrækker at lytte uden gitteret. Frekvensgangen er tiltalende med fornuftig balance og beskedne uregelmæssigheder. Akustisk set er en perforeret metalplade en bedre løsning end frontstof. 30 grader off-axis reduceres outputtet lidt i 2 til 3 khz området og der rulles en del af i toppen. Spændingsfølsomheden er ganske høj: ca. 88 db/2,83 V. 10 grader opefter og specielt tydeligt ved 20 grader opefter, udfases der lokalt ved 3 khz. Ved 10 grader afrulles der kun en bagatel i den øverste top. 10 grader nedefter er forløbet stort set det samme som i 0 grader. Selv 20 grader nede er forløbet forholdsvis jævnt og afrulningen i toppen er stadig moderat. 42 Porten har max output ved 60 Hz og forløbet er pænt, men den giver et ekstra lille pift fra sig ved 1 khz. De aktive enheders forløb er glatte og tiltalende. Med lukket port er systemresonansen 73 Hz og i refleks-mode er afstemningen lagt ved 55 Hz. Impedansforløbets minimum på 3,9 ohm befinder sig ved 200 Hz. HIGHfidelity 5/06
og størrelsen taget betragtning, er det direkte imponerende så stor den virker. Rent klangmæssigt og harmonisk er vi en anelse på den lyse side, men meget ligger i det smalle felt vi vil betegne som rigtigt. Lydbilledet er dog ikke helt så højt som vi er vant til fra vores elektrostater. Bredde og dybde har dog stadig en anseelig størrelse, selv om det også generelt er lidt mindre end tilvant. Højttalerne spiller således stort af et par så små højttalere at være, men ikke så stort som et par fuldvoksne gulvhøjttalere normalt gør. Vi oplevede også at vores rum på ca. 25 kvm nærmer sig det maksimale rum som højttaleren har det godt med. Diskanten har samtidig en vis hældning i retning af elektrostatisk lyd i sin grundkarakter. Højt oppe i frekvensområdet spiller Elac 330.3 med den der ubesværede lethed, detaljerigdom og logik vi kender fra elektrostater og uden at området får unødig dominans i det samlede lydbillede. Det er en yderst kompetent diskantenhed man her har frembragt. Sammenlignet med tidligere Elac-højttalere vi har hørt uden den nye DLL-enhed, så har nyskabelsen netop tilvejebragt den fornødne karakter af krop og vægt, som en del måske har savnet. Det skal ikke forstås sådan at bassen tidligere var mindre ren og distinkt, der er blot kommet lidt mere fysik i den. Mellemtonen får også en anelse mere krop, hvilket bevirker at højttaleren virker både mere voksen og kompetent. Der dog et men; sørg for alt i verden for at det er kvalitetselektronik du kombinerer højttaleren med. Især kan diskantgengivelsen blive ubehagelig med underlødig elektronik eller spidst klingende kabler. En del udstyr i mid-fi kategorien eller lavere går helt enkelt ikke i spænd med denne alt andet end tilgivende Elac 330.3. Højttaleren slipper så sandelig det den får igennem, og det sker uden at forskønne virkeligheden. Det betragter vi som et kvalitetstegn hos en højttaler. 5/06 HIGHfidelity Musik For de af vores læsere der måtte tro at vi kun lytter til klassisk eller demo-plingplong musik (hvilket flere af os har meget svært ved at holde ud) når vi tester, kan vi lige i flæng nævne nogle af de kunstnere som har passeret membranen på Elac 330.3 i løbet af denne test: Sophie Solomon, blaasband dedommelaers, Edith Söderström, Ambrose Adekoya Campbell, David Gilmour, Feist, Anthony and the Johnstons, Brian Wilson, van Morrison, Sergio Mendez/Black Eyed Peas, Leftfield, Uriah Heep, Henrik Hall, Tina Dickow, Tom Petty, Joe Jackson, Jethro Tull, Tori Amos, Stina Nordenstam - prøv at finde et mønster i det! Lidt provokativt kan undertegnedes holdning koges ned til at det reelt ikke spiller nogen rolle hvor god en højttaler er til at spille de teknisk set bedste indspilninger, for hvis den ikke magter at spille den musik jeg har lyst til at høre, så kan det også være det samme! Af det kan du kun drage den konklusion at du selv skal lytte, og lytte til den musik du bedst kan lide at lytte til, inden du køber noget. Vores lytning til Elac 330.3 kan i dette tilfælde hjælpe dig til at konkludere, at den tydeligvis kan spille et ganske varieret udvalg af musik på en måde som i hvert fald High Fidelity s testhold værdsætter. Vi kan eksemplificere det med en af vores Refence-CD er, i dette tilfælde No. 66. Noget af det første vi lagde mærke til med Kabelbøjlerne består af van den Hul kabel, hvilket også bruges internt i højttaleren. disse højttalere var hvor let det er at følge vokaler og tekster. Track 4, Guano Island med Of Course There s Life On Mars!, har både tale og sang, som demonstrerer dette på bedste vis. Lyt også til overtonerne fra både orgel og percussion, der giver nummeret liv. Opløsningen af alle disse overtoner skal være god hvis helheden skal fungere, og det gør den her. Nummeret kan også demonstrere at højttaleren kan spille dynamisk og at opstarterne på indslagene med percussion er så hurtige som det kræves for at undgå at det hele mudrer sammen. Har du et for spidst højttalerkabel får du det også at vide! Track 2 med Coralie Clement er et af vores favorit tracks til at vurdere opløsning og det kræver en god højttaler for at bassen ikke skal tage magten fra både sang og musik. Også her skabes der en glimrende musikalsk helhed, selvom vi måske har hørt det hele med endnu bedre kontrol på større og dyrere højttalere. Track 9 er et klassisk guitarstykke af Mangoré. Klassisk guitar er en svær kunst at gengive på grund af alle de overtoner som bestemmer både klang og strengenes lyd. Det går særdeles glimrende her, klangen er ægte guitar (og det er ikke nogen selvfølge!) og man får ikke mindst et naturligt indtryk af strengenes lyd, når hånden glider langs gribebrædtet. Track 13 er orgelmusik af Bach. Det er måske lidt ondt at sætte så små højttalere på prøve med orgelmusik, men det går faktisk forbløffende godt. Højttalerne klarer at give en helt fin illusion af magt i bunden og får også kirkerummets vejrtrækning og volumen bag orglet med på en helt acceptabel måde - selv om vi oplever kirken som større med større højttalere! Også track 16 er orgelmusik, denne gang af Reger, og det er et stykke med avanceret registrering, som reelt kræver endnu mere af højttalerne for at gengivelsen skal lyde som et ægte orgel. Igen går det forbløffende godt. Vover du at prøve det samme på dit eget anlæg? Konklusion Elac 330.3 er en højttaler vi synes rigtigt godt om. Når det drejer sig om højttalere, sniger der sig ofte en del jo, men..., her er der imidlertid ikke så meget af den slags - det skulle måske lige være det, at den er meget kræsen i forhold til det øvrige udstyr. 330.3 er ganske vist en lille højttaler, men den spiller reelt ganske stort og med et 43
fuldvoksent klangbillede, fin opløsning og den har en fremtoning som vi værdsætter. Den virker måske umiddelbart lidt dyr i forhold til sin størrelse, men der er kvalitet for hver en krone. For den der har et ikke alt for stort rum er den absolut en kandidat til hæderspladsen. 0 HIGHfidelity 6/04