SANGTEKNIK FOR SANGERE. Prolog

Transkript

1 SANGTEKNIK FOR SANGERE Prolog Vores stemme er et produkt af vores anatomi og vores stemmebrug livet igennem. Stemmen afspejler, hvem vi er, og hvordan vi har det og hvad vi vil. Vi er skabt med en anatomi, der giver os rige muligheder for forskellige udtryk. Det lille barn kaster sig uhæmmet ud i udforskningen af sin stemme. Barnet efterligner lyde, opnår kontakt og belønning, drager sine erfaringer og stormer videre. På den måde udvikler barnet sit sprog, sin intelligens og lærer sin stemme at kende med hensyn til tonefald og klang. Stemmen er det spontane redskab i kommunikationen fra følelse til følelse. Hele barnet har behov for at kommunikere, og hele barnets krop er med i produktionen af lyden. Mavemusklerne og mellemgulvet arbejder, stemmebåndene lukker reflektorisk og danner den ønskede tone, og lyden bliver kastet energisk op i frie åbne resonansrum. Børn kan bare lave lyd, for de vil lave lyd! Senere går det spontane af os. Vi vokser op og bliver os selv bevidst som sociale individer. Der stilles krav til os, vi stiller krav til andre, og vi udvikler os til de personer, vi er. Livet igennem påvirkes vi og påvirker vi andre. Det spontane forlader os, og vi bliver refleksive individer, der kommunikerer velovervejet. Vi tænker, før vi taler. Vores stemme er altså et produkt af vores anatomi og vores stemmebrug. Vores brug af stemmen har givet os vaner. Dele af stemmen er blevet udviklet, og dele af stemmen er blevet undertrykt. Sangpædagogen skal hjælpe sangeren til at finde tilbage til den hele stemme, tilbage til den oprindelige spontane funktion, hvor kroppens muskler arbejder hensigtsmæssigt, hvor lyden dannes reflektorisk og hvor resonansrummene er åbne og frie. Så bliver klangen skønnere, tonen renere, de sungne fraser naturligt bårne, og der kan opstå musik! Indhold: Sangeren er en blæser. Sangeren er et par svingende strenge. Sangeren er et hulrum. Sangeren kan være et barn. Sangeren kan udsættes for vold. Opvarmning. Sangeren er et menneske Yvonne Schouenborg 2001

2 Sangeren er en blæser: Det er fuldstændigt altafgørende for styringen af luftstrømmen og dermed lyden, at sangeren står korrekt! Du skal stå med vægten på midtfoden uden at overstrække knæene, uden at svaje i lænden, med en ret ryg, og med hovedet frit bevægeligt på toppen af rygsøjlen. Så er brystkassen åben og bred, mavemuskler og mellemgulv kan arbejde, som de gør i fri spontan lyd, som f.eks. en god latter. Hvem har ikke prøvet at blive øm i maven af det? Det er der, der skal arbejdes. Og jo højere toner, jo mere. Høje toner passer til den energiske krop og dybe toner til den mere afslappede. Basser skal ikke af den grund være fuldstændigt sløve; men sopranerne gerne let hysteriske! Gode vejrtrækningsøvelser, er at lave lange ssssser og lange toner, hvor du kontrollerer, at den nederste del af maven bevæger sig ind, mens luften går ud. Kroppen må ikke falde sammen imens, men skal holde sin energi. Derefter kan luften suse ind, som en passiv proces, mens maven bevæger sig ud på plads. Det kan i første omgang være svært i stående tilstand; men så kan du prøve at stå bøjet i hoften, med lige ryg og hænderne på et stolesæde, hvis hasemusklerne er lange nok, ellers på et bord. I den stilling kan de fleste lave øvelser og synge med den mest korrekte vejrtrækning. At få sangere til at støtte, d.v.s. at styre luftstrømmen under sang, er en anderledes uhåndgribelig ting. Du må gøre dig klart, at det faktisk er anstrengende at grine i en time. Og det er altså disse muskler, vi skal have fat i. Det er først og fremmest afgørende at stå, som før beskrevet hele tiden, altså uden at falde sammen. Og så er det vigtigt at have en meget god balance og en stor stabilitet i kroppen mens du synger. En øvelse for støttefunktionen kan være, at sætte hænderne ind i taljen og prøve, om du kan lave et udadgående pres i siden, mens du f.eks. synger opadgående treklange.

3 Sangeren er et par svingende strenge: Når luften når op i struben og vi bare overvejer at lave lyd, laver vi lyd. Det sker helt af sig selv. Stemmebåndene skal ikke mases sammen. De vil svinge mod hinanden helt af sig selv, og de vil give den tone, sangeren tænker! Vel at mærke, hvis den kropslige energi er stor nok til den givne tone. Det kræver altså, at sangeren tænker. Så du må koncentrere dig om tonen, inden du synger den. Hvis du ikke rammer helt rent, må du altså sørge for, at tænke, og at have en passende energi i kroppen. (Du skal også have nogle passende resonansrum. Det kommer vi til i næste afsnit.) Gode øvelser, er selvfølgelig alle øvelser, hvor du koncentrere dig i ansatsøjeblikket, både ved at tænke tonen og ved at spænde passende i mellemgulvet. Prøv f.eks. at nynne en tone, uden at spænde i hals og kæbe. Vær opmærksom på om du kommer sejlende ind på tonen. Du skal finde ud af, hvor meget du skal spænde i mellemgulvet til den givne tone. Jo højere, jo mere. Når du bliver bevidst om spændingen, kan du lave øvelser med opadgående spring, hvor du bevidst øger støtten. Spontant fungerer stemmebåndene i forskellige, hensigtsmæssige gear: Tunge gear til de dybe toner, og lette gear til de høje. Det er det, nogle kalder fuldregister og randregister, eller falset hos mænd. Det er egentlig også det, der menes, når nogen siger hovedklang og brystklang; men så er vi ovre i en anden terminologi og det er noget rod. Så vi bruger fuldregister og randregister. Hvis man bruger et passende register til en given tone, et det nemt at synge rent. Hvis man bruger et tungere register, bliver man træt, og tonen bliver for lav. Det helt fede fuldregister passer til toner under et-streget C, altså det C, der er nederst i fællessang for kvinder, og øverst i fællessang for mænd. Skal man højere op end det, skal man synge i et lettere register. Derfor skal man ikke tvinge alter eller tenore til at synge meget kraftigt omkring et-streget E eller F. Så vil de ofte mase deres fuldregister op, og det vil blive urent. Hvis man går direkte fra fuldregister til randregister, vil man fornemme og ofte høre et knæk. De fleste, en del basser undtaget, kan lære at gå gradvist fra det ene yderregister til det andet. Du kan opøve en række af trinløse gearskift, ved at lave en masse glissader op og ned mellem registrene. Langsomme glid uden at knække. Det er også en god ide at lave øvelser, der starter ovenfra og går nedad. Det giver ofte uhensigtsmæssige spændinger, at lave øvelser nedefra og op med stor lydstyrke.

4 Sangeren er et hulrum Hvis man sender lyd ind i et rum, vil rummet påvirke lyden. Klangen er afhængig af rummets størrelse, facon, af væggenes materiale og af udgangens størrelse og facon Sangerens resonansrum er hans svælg og mundhule, og disse rum er meget foranderlige: Pludselig er de store og pludselig er de små, og klangen vil ændre sig derefter. Store rum giver mørk lyd og små rum giver lys lyd. Derfor har en drengesopran selvfølgelig en lysere lyd end en voksen kvindelig sopran. Inden for forskellige stilarter kræves forskellig klang. F.eks. er klangen i klassisk sang mørkere end i musical; men hvis rummene bliver for små, bliver lyden skarp og klemt, og hvis rummene bliver for store i forhold til den sungne vokal, bliver lyden ulden og teksten utydelig. Vi vil gerne have god plads i svælget, så hovedet skal holdes ordentligt på plads, halsmusklerne skal ikke være overdrevent spændte, og kæben skal være løs. Den bedste plads får du, når du gaber, altså rigtig ægte og inderligt. Mærk hvor stor plads, det giver i halsen. Behold fornemmelsen under sang. I munden dannes vokalerne, og det skal altså ikke være for mystisk! Vi kan jo godt forme vokaler. Det kan dog være en god ide, at vide lidt om det. Så har man nemlig mulighed for at se på sig selv og rette på sig selv, hvis de ikke lyder eller føles godt. Der er tre ting, der afgør, hvilken vokal, vi vil lave: Kæbens åbning, tungespidsens placering og læbernes facon. Hvis du starter med at sætte tungespidsen ved undertænderne og have en neutral mundåbning, så kan du gabe gradvist op, mens du synger i, e, æ, a. Det er de brede fortungevokaler, og de er tit for brede. Så lyder det som en skærebrænder. Pas på med det. Og ofte tror sangeren også at de kan synge rækken uden at åbne kæben. Det får det til at knirke, og sangeren vil rømme sig og vil blive hæs. Hvis du nu runder munden og lader tungen være fremme, får vi de runde fortungevokaler; y og ø. De volder som regel ingen problemer. Så har vi de dejlige, runde bagtungevokaler, der er gode at varme op på, fordi de giver så god plads. Rund munden, lad tungen flytte sig lidt tilbage og åbn kæben, mens du synger u, o, å. Det burde være ret nemt. Altså! Du behøver ikke at huske på det hele; men se på dig selv. Du skal runde munden, når du synger en rund vokal. Du skal åbne kæben, når du synger en vokal, man kan åbne på, og du må ikke lave munden for bred på de brede. Lav øvelser med rækker af beslægtede vokaler. Syng en sang og kontroller faconen på alle slutakkordernes vokaler. For sopraner på høje toner, over tostreget E, gælder endnu en regel. Den hedder: Åbn munden! Uanset hvilken vokal en sopran skal synge på en høj tone, så skal hun åbn munden. Hun skal ikke gabe kæben af led, men åbne så der er to fingerbredders plads mellem fortænderne. Hvis hun ikke åbner munden, kommer det til at lyde tyndt og skarpt. Det kan gøre ondt, og tonen kan blive for lav. Lav øvelser ud fra et højt gabende ah, der så langsomt ændres til forskellige vokaler efterhånden som tonen går nedad.

5 Sangeren kan være et barn Barnet er mindre end en voksen, og har også mindre stemmebånd. Et mindre instrument er skabt til højere toner. Man skal altså ikke synge for dybt med børn. Børn i førskolealderen skal ikke synge under et-streget C. Når de spontant bruger stemmen, er det på langt højere toner. Mange børn bliver presset til at synge for dybt i børnehaven, hvilket resultere i, at de, da de ikke kan synge så dybt, bare synger deres egen melodi! Det er jo ikke særligt befordrende for deres musikalske udvikling I korsammenhæng, i ligestemmige kor, bliver man jo nødt til at bevæge sig ned i den dybe oktav; men det må gøres forsigtigt. Man skal ikke presse dem til at synge for kraftigt, slet ikke i den oktav. I det hele taget skal man ikke heppe på børn, for at få dem til at synge kraftigt. Her er korlederen 90% ansvarlig for korsangernes energi. Er lyden ikke kraftig nok, må man simpelthen selv være mere inspirerende! Børn skal ikke lyde som voksne. De skal ikke synge så kraftigt, så dybt, så længe som voksne. Og det må faktisk gerne være lidt luftigt! Barnestemmen er som en lille plante: Hvis man giver den kærlighed og omsorg, vil den gro og blive fin og flot. Det går ikke hurtigere, fordi man hepper på den!

6 Sangeren kan udsættes for vold Hvis sangeren synger for længe, for kraftigt, for uengageret, for kropsligt sløvt, for klangløst, for tungt registreret, så er det vold! Man kan som korleder/sangpædagog mene, at det er de selv ude om. Nogle af delene, i hvert tilfælde; men en del af ansvaret er vel korlederens/sangpædagogens? Tag ansvaret selv! Hvis det føles ubehageligt i halsen, er det forkert. Sig fra! Hvis man udsætter stemmen for vold igennem længere tid, kan der ske flere ting. Stemmebåndene kan få en skade. Så er man færdig med at lave pæn lyd: De høje toner forsvinder, ansatserne bliver hårde, og lyden bliver klangløs og hæs. Stemmebåndene kan opereres, og de kan blive pæne, glatte og velfungerende igen; men operationen skal efterfølges af lang genoptræning. Man kan også få permanente spændinger omkring struben. Det er meget ubehageligt. Det gør ondt, stemmen bliver usmidig, og intonationen bliver dårlig. Ofte har sangere spændinger i et bestemt toneområde, fordi de f.eks. synger for tungt registreret lige der. Det kan kræve stemmeterapi i lang tid at løsne en sådan spænding. Hvordan skal sangeren sikre sig, at sådanne skader og spændinger ikke opstår? Læs de foregående kapitler, og mærk efter. Føles det frit og godt i halsen, eller er det stramt og besværet? Lyt til dig selv og se på dig selv. Synger du for lavt? Klinger det ordentligt? Står du godt? Rømmer du dig meget? Bider du tænderne sammen? Stikker du næsen i vejret på høje toner? Er du hæs, når du har øvet?

7 Opvarmning 1. princip: "Less is more". Syng dig ikke ned under opvarmningen! Lad øvelserne starte: --svagt --med små intervaller --i mellemlejet --langsomt --randregisterdomineret --oppefra og ned --på bløde vokaler, evt. U --med "sløv" artikulation Men husk: --god holdning --ordentlig vejrtrækning --passende støtte --stor energi Udvid så gradvist til: --kraftigere lyd --større intervaller og spring --udvidelse af ambitus --hurtigere løb --inddragelse af det tunge register. --nedefra og op --de hårde vokaler --hurtigere og mere præcis artikulation Bevar: --Lysten til at synge!!

8 Sangeren er et menneske Husk på, at du ikke skal have en god teknik for teknikkens skyld. Du skal have en god teknik, så din stemme bliver et villigt redskab, et udsøgt, smidigt instrument, som du kan spille på. Ligesom intelligens er et potentiale, man er født med, og som hele livet kan stimuleres til udvikling og vækst, sådan er musikalitet en kraft i os, der kan plejes og udvikles. Hvis man udvikler sin teknik, så instrumentet udvikles, så kan du stille dig selv nye musikalske krav. Du vil udvikle din musikalitet, og stille krav til korlederen/sangpædagogen om nye og spændende udfordringer, så de også vil gro. Og hvis forholdet mellem korleder/sangpædagog og sanger er præget af tillid og tryghed, så alle parter kan udfolde sig frit, så bliver sang et musikalsk og åndeligt møde mellem mennesker.