Sådan blev jeg Marianne Jelved: 'Jeg ville vise dem'

Sådan blev jeg Marianne Jelved: 'Jeg ville vise dem' Hun fylder ikke meget, som hun står der for enden af den lange gang i Kulturministeriet. En lille, sej dame med en stor indflydelse på dansk politik gennem især de seneste 20 år Af Peter Brüchmann, januar 2012

03 Stort personligt interview: Marianne Jelved 07 Blå bog 08 Marianne Jelved i tal 2

nærmest ikke. Men er præcis, velforberedt, dyb og interessant. Et politisk koncentrat med erfaring fra de mest centrale maskinrum i nyere dansk politisk historie. Nu 69-årig redningskvinde i kulturens styrehus. Hør hendes historie her, og lær, hvordan de personlige værdier endte med at blive nærmest identisk med de politiske. Barndom Min far kom fra et meget fattigt husmandshjem ved Tangesø ved Viborg. De var ni drenge i en flok, der alle kom ud at tjene som otte- eller niårige. De gik med deres mor i hånden til en fremmed gårdmand og kom så kun hjem, når de havde fridag. De er vokset op under ekstremt barske vilkår. Stort personligt interview: Marianne Jelved Hun fylder ikke meget, som hun står der for enden af den lange gang i Kulturministeriet. En lille, sej dame med en stor indflydelse på dansk politik gennem især de seneste 20 år. Af Peter Brüchmann Hun taler heller ikke i mange og overflødige ord. Snik-snakker Alle 9 drenge endte med at bo i Gentofte og blive ejendomsmæglere, højskoleforstandere eller ingeniører som min far, der så senere arbejdede som arkitekt. Når jeg nævner det, så er det fordi, de havde en barndom, der gjorde dem ret hårde. Det var normalt i mit barndomshjem, at vi skulle stå op klokken 6, før vi skulle i skole, og hjælpe med at pudse sko eller gøre badeværelset rent. Vi skulle lære, at tingene ikke kom af sig selv, selv om vi boede i et fint hus i Charlottenlund. 3

Forholdet mellem børn og voksne var noget andet, end man kender i dag. Min far tog sig ikke af os. Vi skulle komme hjem med gode karakterer og opføre os ordentligt. Min mor trøstede, når min far ikke så det. Da jeg var fire år gammel, gemte jeg mig under en seng eller et bord, når vi skulle have gæster, også selvom det bare var mine fætre og kusiner. Så genert var jeg. I skolen turde jeg ikke sige, at jeg havde fødselsdag og havde fået bolsjer med. Jeg turde heller ikke komme hjem med dem, så jeg endte med at spise dem selv i en krog i gymnastikrummet. Vendepunktet Da jeg var 12, skrev jeg i min dagbog, at nu havde jeg besluttet mig for ikke at blive rød i hovedet mere, når nogen så på mig. Og så lavede jeg en prøve for mig selv: Min far blev 50 år det år, så jeg havde skrevet tre vers. Jeg slog på glasset, fremsagde de tre vers i meget hurtig og stiv form, gik så med stive skridt ind i soveværelset, lagde mig på gulvet og besvimede. Men jeg gjorde det. Og det blev et vendepunkt. I 5. klasse dumpede jeg optagelsesprøven til mellemskolen, fordi jeg ikke kunne stave. Det kan jeg stadig ikke. Jeg er ikke ordblind, jeg kan godt læse, men jeg kan ikke stave. Jeg har bare lært mine egne metoder, så jeg kan skjule det. Det endte med, at min far slog i bordet, og på en eller anden måde fik jeg lov at undgå den eksamensfri mellemskole og den sociale deklassering. Man kan sige, at det er typisk, at jeg blev dansklærer og endte med at tage en kandidatgrad i dansk. Jeg skulle jo vise dem. Jeg viste i skolen, at jeg kunne tage en fin realeksamen og få rigtigt høje karakterer i fag som matematik og fysik. Jeg lærte af udfordringerne. Jeg har vist, at jeg tør tage udfordringer op, som jeg ikke er sikker på, at jeg kan. Det blev et mønster i mit liv. Nu sidder jeg her i Kulturministeriet, og hvad ved jeg om det område andet end som borger? Men jeg nyder at sætte mig ind i at arbejde her og at lære nye ting. Jeg er jo heller ikke økonom, men jeg kan finde ud af, hvordan man kommer dybt ind i et område. Det var jo det, der bragte mig ud af min generthed. Uafhængig kvinde Som teenager var jeg ikke genert som sådan, men jeg var en enspændertype. Havde gode venner, men var en tænksom pige. Jeg ville være kemi-ingeniør. Jeg havde set, at det kunne gøres på 3,5 år, og jeg ville tjene nok til, at jeg aldrig skulle bede en mand om penge. Jeg havde set, hvordan min mor hver uge skulle bede om husholdningspenge. 4

Det ville jeg ikke. Så jeg begyndte på polyteknisk læreanstalt. Men det var alligevel ikke mig, så jeg valgte lærervejen, fordi jeg ville have med mennesker at gøre. Jeg ville have, at folkeskolen skulle være så god, at alle børn kunne opleve det som et fristed, hvor de uanset baggrund i livet ville få deres chancer. Jeg havde set i min fars og hans brødres opvækst, hvor meget ondt man kunne gøre børn. Min fars hårde opdragelse har også præget mig. Når jeg syntes, han var urimelig, har jeg mange gange sagt til mig selv det behøver ikke være sådan, tingene kan godt være anderledes. Senere flyttede den tanke sig til samfundet. Det behøver ikke være sådan. Vi kan godt lave det om. Ind i politik Jeg blev lærer og flyttede til Jyllinge med min anden mand, Jan. Forinden havde jeg været gift med Finn. Jeg blev gravid og syntes, at det barn skulle have en far, så vi skulle giftes. Det skulle vi så ikke alligevel, fandt jeg ud af. Jeg følte, at jeg kunne gøre en forskel i lærergerningen. Blev medredaktør af deres tidsskrift, blev formand for Dansklærerforeningen og var meget engageret i kurser, udgivelser og konferencer. 5

Jeg kom i byrådet i Gundsø Kommune, kom i De Radikales kommunaludvalg, forretningsudvalg og hovedbestyrelse, så da jeg i 1987 blev valgt ind i Folketinget, betragtede de mig ikke som ny, men tog for givet, at jeg kunne det hele. Det blev en stejl læringskurve, hvor jeg fik god hjælp af folk som Steen Gade, Dorte Bennedsen og Hans Engell på tværs af alle partiskel. Jeg fik min ilddåb med sagen om Kemisk Værk i Køge, da det viste sig, at de brugte samme middel, som var centralt i Bhopal-katastrofen i Indien. S og SF ville forbyde stoffet, og der rejste sig en folkestorm og et vanvittigt postyr. Jeg kan stadig huske BTs forsider. De fleste tog for givet, at De Radikale gik med i et forbud, men jeg insisterede på at sætte mig ind i sagen først. Det viste sig, at Kemisk Værk overholdt alle regler, og at stoffet også indgik i en række andre produkter. Kort tid efter blev der udskrevet valg, og jeg var meget nervøs. Det var alt for tæt på postyret, men det viste sig, at jeg fordoblede mit personlige stemmetal, også i Køge. Det bekræftede mig i aldrig at gå på akkord med det, jeg synes var det rigtige. Jeg følte mig lidt ensom i processen, men blev bekræftet i, at jeg skal kunne stå inde for det, jeg gør. Lykketoft I 1991 var Socialdemokraterne ret fortørnede på De Radikale, fordi vi efter 90-valget ikke ville pege på nogen andre end Schlüter, selv om vi ikke ville sidde i regering med ham mere. Marianne Jelved og Mogens Lykketoft En dag gik jeg hen til Mogens Lykketoft i Folketingssalen. Jeg kendte ham kun som almindelig politiker. Jeg vil godt diskutere politiske fjendebilleder med dig, sagde jeg. Jeg var gruppeformand og følte, vi måtte få løst op for spændingerne. Så vi mødtes 1. maj om aftenen i hans lejlighed og diskuterede vores oplæg. Siden diskuterede vi rigtig meget politik, hvordan vi burde lave en arbejdsmarkedspolitik, en finanspolitik og hvordan vi burde få Henning Dyremose som finansminister til at lave en modkonjunktur. Da chancen så kom i januar 93 efter Tamilsagen, var vi i stand til at lave et regeringsgrundlag. Det var mit ønske. Hvis Socialdemokraterne skal i 6

regering på vores stemmer, skal vi have et regeringsgrundlag. Det var det første af sin slags. Det viste klart, hvilken politik vi ville føre, og der, hvor vi var uenige, skulle vi have det afklaret inden. Det brugte vi så en uge på, og det var relativt nemt, fordi vi havde arbejdet så meget sammen. Skatteministeriet over til at tage kampen mod Finansministeriet. Vi holdt sammen gennem otte år, og det samarbejde var legendarisk i omgivelserne. På et tidspunkt sagde Mogens i en kreds af erhvervsfolk, der ville vide, hvordan samarbejdet var, at der ikke kunne komme et cigaretpapir imellem ham og mig. Farlige Fogh Jeg mener stadig, at Fogh var en farlig mand, når han ville skille fårene fra bukkene uden at sige, hvem der var hvad. Hans topstyring ændrede kulturen. Jeg har stor respekt for Fogh, som er en dygtig politiker, kommunikator og en begavelse. Det er derfor, min dom over ham er så hård. Jeg skulle ikke lære Nyrup og Lykketoft at kende, som Margrethe skulle lære Helle og Villy at kende. Mogens og jeg var fuldstændigt enige om, at hvis vi holdt sammen og løste problemerne, så ville regeringen klare sig. Vi aftalte også at give besked i begge vores ministerier om, at der nu skulle samarbejdes. Anders Fogh havde som økonomiminister oprustet ved at flytte nogle rigtigt gode folk fra Han burde have ageret på en anden facon med skattestoppet, som ødelagde boligmarkedet, med at bringe os ind i Irak-krigen ved at bryde det brede flertal og den type eksempler, hvor han gjorde ting, der gør ham selv nytte, men var problematiske for landet. Alt det gjorde Danmark mindre, mere lukket. Det er den kultur, vi nu er ved at ændre tilbage. Sådan var hun: Interview måtte godt have varet længere. Man bliver klogere af at tale med Marianne Jelved. 7

Forbilleder P. Munch (Peter Rochegune Munch, 1870-1948, radikal indenrigs-, forsvars- og udenrigsminister) Viggo Hørup (1841-1902, jurist, politiker og redaktør). De gamle radikale, som stod fast på de parlamentariske principper, og Hørup var som P. Munch også meget underspillet. Vi skal mindske smerten i verden, sagde Munch. Sådan noget kunne jeg også finde på at sige. Jeg er ikke til de store programerklæringer. Marianne Jelved i tal: 12 år: Den uhyre generte Marianne holder tale til sin fars 50 års fødselsdag, går drænet ind i soveværelset og besvimer. 23 år: Som et billede på personen, der overvinder sig selv, bliver Marianne, der ikke kan stave, uddannet dansklærer. 44 år: Bliver valgt til Folketinget og ryger hurtigt ud i sit første stormvejr om Kemisk Værk i Køge, en sag, der kommer til at definere hendes karriere. 49 år: Sætter sig på taburetten i Økonomiministeriet og indleder et tæt parløb med finansminister Mogens Lykketoft, der stadig danner skole. 69 år: Undskyld børnebørn, bedstemor skal lige køre en tur i den fine, sorte bil og besøge nogen på slottet. I en alder af 69 blev Marianne Jelved i december pludselig minister igen, da hun afløste Uffe Elbæk som kulturminister. 8