Idræts- og fritidspolitik

Relaterede dokumenter
Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Kultur- og idrætspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Esbjerg Kommunes. Idrætsstrategi

Fritids- og idrætspolitik. Kolding Kommune

Folkeoplysningspolitik

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Folkeoplysningspolitik

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Folkeoplysningspolitik

Fritidspolitik Folkeoplysningsudvalget

Viborg Kommune i bevægelse

Folkeoplysningspolitik

Fritidspolitik - udkast til høring

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Fritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune

Folkeoplysningspolitik

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Idræts- og fritidspolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

Fritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

Idræts- og fritidspolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Kultur- og Fritidspolitik

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

AALBORG KOMMUNE VISIONSAFTALE Få overblikket over Aalborg Kommunes målsætninger og indsatsområder som Bevæg dig for livet Visionskommune

Bevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur

FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE

Fritids- og idrætspolitik 2008

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik Høringsmateriale

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

F R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

Kulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR

Kolding Kommune Fritids- og Idrætspolitik

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Et aktivt fritidsliv og stærke fællesskaber

Handleplan 2017 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

Handleplan 2018/2019 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

FMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012

ALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Strategiplan for KULTUR, IDRÆT OG FRITID 2017/2018

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

33l. Folkeoplysningspolitik

Folke. Oplysnings politik

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Viborg Kommune i bevægelse. politik for idræt og motion

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Lyst til at gøre en forskel. Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Idræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Frivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune.

Puls, sjæl og samarbejde

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

VISION Svendborg Kommune vil:

Transkript:

T S A K D U Idræts- og fritidspolitik

INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber... 8 Udvikling af en stærk frivillighedskultur... 10 Bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter, natur og byrum.... 12 Talentudvikling... 14 Samspil mellem fritidslivet og samfundet... 16

FORORD I Ikast-Brande kommune skaber et aktivt Idræts og fritidsliv en aktiv kommune hvor det er attraktivt at bo, uddanne sig og arbejde. Det skaber grundlag for bosætning, men de mange muligheder gør også, at turister og gæster tager hjem herfra med gode oplevelser. Idræts og fritidslivet er er stor del af Ikast-Brandes DNA. Og dermed også en vigtig del af livsnerven i vores kommune. Det store og mangfoldige idræts og fritidsliv skabes og drives af vores mange foreninger og frivillige. Uden dem ville vi ikke have denne store mangfoldighed af tilbud som vi heldigvis har. Derfor prioriterer vi også idræts- og fritidslivet meget højt. Vi har nedsat et Folkeoplysningsudvalg, som hvert år yder tilskud, vejleder og på anden vis understøtter idræts- og fritidslivet. Vi indgår årligt samarbejdsaftaler med vores selvejende haller, hvor vi i fællesskab sikrer vores foreningsliv de bedste vilkår. Vi er Bevæg dig for livet visionskommune, og så arbejder vi for at give rum og mulighed for udvikling af idræts- og fritidslivet generelt. Idræts- og fritidspolitikken tager afsæt i Ikast-Brande Kommunes Vision 2018-2025, og særligt i pejlemærkerne: Sund hele vejen Liv i hele kommunen og Fremtidens fundament Vi arbejder med FN s verdensmål på mange områder, og med denne politik også idræts og fritidslivets fokus på verdensmålene bidrager med denne idræts- og fritidspolitik derfor også til at have fokus på disse bæredygtighedsmål. Involvering af aktører inden for såvel idræts- som fritidslivet har været helt central i udarbejdelsen af denne idræts- og fritidspolitik. Tak til de mange, der har bidraget til udviklingen af politikken. Ib Lauritsen Borgmester 4 Helle Mathiasen Formand for Kulturog Fritidsudvalget Peter O. Sørensen Formand for Folkeoplysningsudvalget 5

INDLEDNING I Ikast-Brande Kommune medvirker et aktivt idræts- og fritidsliv til at skabe en dynamisk kommune, hvor det er attraktivt at leve, uddanne sig og arbejde, og som turister og gæster tager hjem fra med gode oplevelser. Idræts- og fritidspolitikken sætter retning for et mangfoldigt og mangesidet idræts- og fritidsliv de kommende år, og bygger på kommunens særkende, engagerede mennesker og tradition for samarbejde og fællesskaber. I Ikast-Brande Kommune vil vi gerne have, at så mange af borgerne som muligt deltager i idræts- og fritidsaktiviteter, og på den måde er aktive. I Ikast-Brande skal alle have mulighed for udviklende oplevelser, for at udfolde talent og for at deltage i inspirerende fællesskaber. En forudsætning for dette er, at Idræts- og fritidspolitikken også spiller tæt sammen med de øvrige politikker på kultur- og bibliotek-, skole-, handicap-, frivillig-, ældre-, unge-, og sundhedsområdet. Samarbejde på tværs af områderne skal medvirke til at skabe aktiviteter, fællesskaber og faciliteter af høj kvalitet. Idræts- og fritidspolitikken består af fem indsatsområder med mål for idræts- og fritidsområdet de kommende år. Indsatsområderne er: Ikast-Brande Kommune blev i 2017 udpeget af DGI og DIF til at være Danmarks første Bevæg dig for livet-kommune. En visionskommune er en kommune, der frem mod 2022 bevidst arbejder for at få flest mulige borgere til at være fysisk aktive. Koblingen til den kommende Idræts- og Fritidspolitik er derfor naturlig og vil samtidig bidrage til at få sat endnu mere fokus på området. Udvikling af idræts- og fritidslivet, så alle har mulighed for a tdeltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber Udvikling af en stærk frivillighedskultur Bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter, byrum og natur Talentudvikling Politikken dækker bredt. Den rummer folkeoplysende aktivitet, idræt og bevægelse på hele det folkeoplysende område med idrætsforeningerne, de idébetonede foreninger/øvrige foreninger og voksenundervisningen/aftenskoler. Den dækker fritidsområdet bredt, og inddrager samskabelse, frivillighed, sundhed og trivsel. Og endelig rummer den fysisk aktivitet og andre samarbejder i og med de kommunale institutioner, selvejende haller, i byrum og naturen som arena for selvorganiserede aktiviteter. Samspillet mellem fritidslivet og samfundet Til understøttelse af indsatsområderne udarbejdes en handlingsplan. Handlingsplanen er et dynamisk dokument, hvor nye initiativer kan komme til og andre falde fra. 6 7

INDSATSOMRÅDER UDVIKLING AF IDRÆTS- OG FRITIDSLIVET SÅ ALLE HAR MULIGHED FOR AT DELTAGE I AKTIVITETER, FORENINGSLIV OG FÆLLESSKABER I Ikast-Brande Kommune har vi et varieret og mangfoldigt forenings- og fritidsliv, som tilbyder et varieret udbud af aktiviteter til borgerne. Selv om nye foreninger kommer til, er foreningslivet under forandring. Borgerne stiller større krav til aktiviteterne, ønsker større fleksibilitet, er knap så stabile, vil prøve noget nyt osv. Et stadigt stigende antal borgere dyrker deres fritidsaktiviteter uden for det traditionelle foreningsliv. At deltage i fritids- eller foreningsaktiviteter og andre aktive fællesskaber er med til at fremme demokratiforståelsen og det aktive borgerskab. Fælles aktiviteter og fællesskaber er medvirkende til at sikre god livskvalitet, forebygge ensomhed, og hvis der er tale om sport eller anden form for bevægelse har det en positiv indvirkning på sundheden, både den fysiske og mentale sundhed. Alle typer af foreninger, fx idrætsforeninger, spejdere og aftenskoler, bidrager til en stor mangfoldighed af aktiviteter og tilbud til borgerne. Tilbud som giver borgerne mulighed for at være en del af aktive fællesskaber uanset om det sker i foreningsregi eller i selvorganiserede grupper. Men der er plads til at endnu flere kan være en del af disse fællesskaber. Det vil være godt for den enkelte og for samfundet som helhed. VI VIL Værne om foreningslivet og samtidig udvikle et varieret og aktivt idræts- og fritidsliv, som har tilbud og aktiviteter, der appellerer til alle borgere. Vi vil understøtte det traditionelle foreningsliv, så det fortsat er et attraktivt tilbud til mange borgere, men vi skal også imødekomme de nye tendenser og sikre, at nye aktiviteter, nye samarbejdsformer og muligheder vil vokse frem. Dette skal sikre, at alle har mulighed for at have et aktivt idræts- og fritidsliv. Vi vil sikre, at antallet af borgere, der er fysisk aktive stiger, så målsætningerne i Bevæg dig for livet aftalen nås. 8 9

UDVIKLING AF EN STÆRK FRIVILLIGHEDSKULTUR Fundamentet for et godt idræts- og fritidsliv, er de mange frivillige. Uden de frivillige kræfter, bliver det svært at kunne opretholde de mange gode tilbud til børn, unge og voksne, som findes i kommunen. Ikast-Brande Kommune er kendetegnet ved at have rigtig mange frivillige, og de er uundværlige i kommunens mangfoldige fritidsliv. Frivilligheden er i bevægelse, borgernes engagement ændrer sig og nye organisationsformer og fleksible fællesskaber udvikles som fx den uorganiserede frivillighed og eventfrivilligheden. Nogle foreninger oplever, at det bliver sværere at finde frivillige til det traditionelle bestyrelsesarbejde. VI VIL Vi vil de frivillige og vi vil have flere af dem. I Ikast-Brande Kommune skal det være nemt og attraktivt at være frivillig, og der skal skabes gode rum og rammer til at udføre det frivillige arbejde. Vi vil særligt have fokus på at få de unge til at være frivillige, så et rullende generationsskifte sikres. For at anerkende de mange frivillige og ildsjæle, afholder vi hvert år en prisuddeling, for at synliggøre deres betydning for foreningerne. Derfor er det vigtigt, at kommunen og Folkeoplysningsudvalget understøtter foreningsudviklingen og en stærk frivillighedskultur. 10 11

BEDRE UDNYTTELSE AF EKSISTERENDE FACILITETER, NATUR OG BYRUM Idrættens rum og rammer er vigtige for foreninger, de foreningsløse og for attraktiviteten i de forskellige by- og landsbysamfund. Idrætsfaciliteter er en forudsætning for aktiv idrætsdeltagelse og et godt foreningsliv, og derfor skal de løbende udvikles og tilpasses tiden for at sikre fleksibilitet, tilgængelighed og bedst mulig udnyttelse. Borgernes idrætsvaner ændres. Flere og flere danskere dyrker idræt selvorganiseret, flere og flere ønsker fleksible rammer og flere og flere ønsker at dyrke idrætten udendørs. Nye motionsformer, nye foreninger og nye fællesskaber opstår. VI VIL I Ikast-Brande Kommune vil vi sikre forskelligartede, fleksible og geografisk spredte idrætsfaciliteter til såvel foreninger som borgere. Vi vil sikre, at de eksisterende faciliteter udnyttes mere optimalt og at fremtidens faciliteter udvikles, så de bedst muligt passer til den måde, som borgerne dyrker deres idrætsog fritidsaktiviteter i dag og fremadrettet. Vi vil udnytte naturen som arena til bevægelse og idræt. Der skal skabes overblik over de mange muligheder for at benytte faciliteter, naturen og byrummene. Naturen skal vi værne om, men den åbner et hav af muligheder for fritidsaktiviteter i skove, søer, bynær natur og ikke mindst på heden. Ikast-Brande Kommune er kendetegnet ved at have mange og gode fritidsfaciliteter. I Ikast-Brande Kommune findes ni selvejende haller, som er et naturligt samlingspunkt for mange foreninger og idrætsudøvere. Dertil kommer masser af natur, som må benyttes af borgerne. 12 13

TALENTUDVIKLING Ikast-Brande Kommune er en sportskommune, hvor man som barn og ung kan dyrke idræt på alle niveauer. Talentudvikling er en vigtig del af kommunens DNA, og kommunen samarbejder med foreninger og uddannelsesinstitutioner om at understøtte dette talentudviklingsarbejde. Dette arbejde er vi stolte af og vil brandes på. I Ikast-Brande Kommune tilbydes børn og unge allerede på folkeskoleniveau, at de kan fokusere ekstra på deres idræt. Dette fortsætter på ungdomsuddannelserne, hvor de unge talenter kan få sig en uddannelse samtidig med at de kan dyrke deres idræt på eliteniveau. Talentudvikling stiller særlige krav til faciliteter. Campusmiljøet i Ikast er derfor under fortsat udvikling. VI VIL Understøtte de stærke talentudviklingsmiljøer i Ikast-Brande Kommune for at give børn og unge mulighed for at udleve passionen for sport på eliteniveau og for personlig udvikling. 14 15

SAMSPIL MELLEM FRITIDSLIVET OG SAMFUNDET I Ikast-Brande Kommune har vi flere aftenskoler og foreninger, som samarbejder med offentlige organisationer/kommunen på forskellig vis. Det kan være aftenskoler, som afholder hensyntagende kurser eller foreninger, som kommer og hjælper med deres sportsgren i idrætstimerne på en skole. VI VIL Afprøve nye samarbejdsformer ved at indgå partnerskabsaftaler på forskellige områder med de lokale foreninger og aftenskoler. Vi vil være nysgerrige på, hvor der er gode eksempler på lokale samarbejder mellem skoler, daginstitutioner og foreninger. Vi vil synliggøre disse gode samarbejder. Den seneste folkeskolereform skal sikre et godt samspil mellem skolen og foreningslivet. Det samme fokus findes i dagtilbudsreformen, hvor åbent dagtilbud skal inddrage lokalsamfundene og de frivillige, herunder samarbejdet med foreninger. En måde at understøtte samspillet mellem fritidslivet og samfundet kan være gennem etableringen af partnerskaber mellem foreningslivet og kommunen/andre offentlige institutioner. Partnerskaber, som kan omhandle løsningen af en række forskellige opgaver. Det kan være opgaver, som ligger i umiddelbar forlængelse af de aktiviteter, som foreninger og aftenskoler allerede udfører, men det kan også være nye partnerskaber, hvor fx foreningen eller aftenskolen indgår et samarbejde om fx sundhedsfremme, integration, genoptræning eller lignende. 16 17

18 19