UDSATTE BOLIGOMRÅDER OG GHETTOER Hvordan undgår vi flere hårde ghettoer i Odense?
UDSAT BOLIGOMRÅDE: ALMENT BOLIGOMRÅDE MED MINDST 1000 BEBOERE, DER OPFYLDER 2 UD AF FØLGENDE 4 KRITERIER: BESKÆFTIGELSE Andelen af beboere i alderen 18-64 år uden for arbejdsmarkedet og uddannelse er over 40 % UDDANNELSE Andelen af beboere i alderen 30-59 år kun med grundskole er over 60 % INDKOMST Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere i alderen 15-64 år eksklusiv uddannelsessøgende udgør mindre end 55 % af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. KRIMINALITET Andelen af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer er større end 1.98 % GHETTO: BOLIGOMRÅDET OPFYLDER DESUDEN KRITERIET IFT. BEBOERE MED IKKE VESTLIG BAGGRUND Andelen af ikke vestlig indvandrer og efterkommere er over 50 % HÅRD GHETTO: 4 ÅR I TRÆK PÅ GHETTO LISTEN REGERINGENS GHETTOKRITERIER
Årstal et boligområde 1. gang er på ghettolisten 2014* 2018* 2015* 2019* 2016* 2020* 2017* 2021* 2018 2021 2019 2022 2020 2023 Årstal boligområdet bliver hård ghetto, hvis fortsat på ghettolisten Ghettolisten offentliggøres hvert år d. 1. december. Boligområder, der har stået på ghettolisten 4 år i træk, karakteriseres som hårde ghettoer. I en overgangsperiode skal boligområdet have været på ghettolisten i 5 år, inden det bliver en hård ghetto. For en hård ghetto skal der inden for 6 måneder udarbejdes en udviklingsplan, der beskriver, hvordan andelen af almene familieboliger i området nedbringes til højst 40 % inden 2030. * Overgangsperiode FRA GHETTO TIL HÅRD GHETTO
Udsat boligområde Ghetto Hård ghetto
UDSATTE BOLIGOMRÅDER OG GHETTOER I ODENSE TRANSPORT, BYGNINGS- OG BOLIGMINISTERIET: GHETTOLISTEN D. 1. DECEMBER 2018 HÅRD GHETTO Beboere Udf. arb.marked >40 % Kriminalitet > 1,98 % Kun grundskole >60 % Gns. Indkomst <55 % E&I ikke vestlig >50 % Vollsmose 7763 52,2 2,74 78,8 53,0 76,0 GHETTO Beboere Udf. arb.marked >40 % Kriminalitet > 1,98 % Kun grundskole >60 % Gns. Indkomst <55 % E&I ikke vestlig >50 % Solbakken m.v. 1324 42,5 2,25 65,3 56,3 52,4 Korsløkkeparken Øst 1899 46,5 1,66 66,4 60,9 62,6 UDSAT BOLIGOMRÅDE Beboere Udf. arb.marked >40 % Kriminalitet > 1,98 % Kun grundskole >60 % Gns. Indkomst <55 % Kertemindevejkvarteret 1380 51,8 1,16 62,5 62,6 Højstrupvejkvarteret 1713 41,1 2,53 54,6 61,3 E&I ikke vestlig >50 %
SOLBAKKEN Solbakken har været på ghettolisten siden 2016 og risikerer derfor at blive karakteriseret som hård ghetto pr. 1/12 2020. Det område, der på ghettolisten bliver kaldt Solbakken m.v., består af afdelingerne Solbakken (CIVICA), Påskeløkken (CIVICA), Riisingparken (FAB) og Smedeløkken (Odense Boligselskab). GHETTO Beboere Udf. arb.marked >40 % Kriminalitet > 1,98 % Kun grundskole >60 % Gns. Indkomst <55 % E&I ikke vestlig >50 % Solbakken m.v. 1324 42,5 2,25 65,3 56,3 52,4
KORSLØKKEPARKEN ØST Korsløkkeparken Øst har været på ghettolisten siden 2018 og risikerer derfor at blive karakteriseret som hård ghetto pr. 1/12 2021. Det område, der på ghettolisten bliver kaldt Korsløkkeparken Øst, består af FAB s afdelinger: Afd. 34 Korsløkkeparken F Afd. 35 Korsløkkeparken E Afd. 37 Korsløkkeparken G Afd. 40 Korsløkkeparken K (Ældreboliger) GHETTO Beboere Udf. arb.marked >40 % Kriminalitet > 1,98 % Kun grundskole >60 % Gns. Indkomst <55 % E&I ikke vestlig >50 % Korsløkkeparken Øst 1899 46,5 1,66 66,4 60,9 62,6
GHETTOLISTEN BYGGER PÅ TAL, DER TRÆKKES LANG TID INDEN LISTEN OFFENTLIGGØRES Ift. antallet af beboere med ikke vestlig baggrund og uddannelsesniveau trækkes tallene 11 måneder inden ghettolisten offentliggøres. For den ghettoliste, der offentliggøres d. 1/12 2019, trækker ministeriet tal for ikke vestlig baggrund og uddannelses d. 1/1 2019. Tallene for beskæftigelse, indkomst og kriminalitet beregnes som et gennemsnit af de seneste to år. For den ghettoliste, der offentliggøres d. 1/12 2019 beregner ministeriet tallene for beskæftigelse, indkomst og kriminalitet som gennemsnit af tallene for 2017 og 2018. DER ER KUN KORT TID TIL AT SKABE EN POSITIV UDVIKLING I ET BOLIGOMRÅDE, DER ER PÅ GHETTOLISTEN, FOR AT UNDGÅ OMRÅDET BLIVER TIL EN HÅRD GHETTO. Er et boligområde på ghettolisten for første gang d. 1/12 2018, risikerer området at blive hård ghetto pr. 1/12 2021. Da tallene trækkes længe inden ghettolisten offentliggøres, skal man have rettet op på tallene for andelen af beboere med ikke vestlig baggrund og uddannelsesniveau inden udgangen af 2020. Ift. tallene for beskæftigelse, indkomst og kriminalitet er det gennemsnittet af tallene for 2019 og 2020, der tæller, for ikke at blive hård ghetto pr. 1/12 2021. OPMÆRKSOMHEDER IFT. GHETTOKRITERIER
Periode på 3 år fra Korsløkken er på ghettolisten til den kan blive hård ghetto 1/12 2018 Første gang Korsløkken er på ghettolisten Periode på 2 år 1 md, hvor man kan rette op på tallene 1/12 2021 Korsløkkeparken Øst karakteriseres som hård ghetto, hvis området fortsat er på ghettolisten 2018 2019 2020 2021 Ghetto Ghetto Ghetto Hård ghetto 2019-2020 Gennemsnit: Beskæftigelse, andel dømte og indkomst 1/1 2020 trækkes tal for andelen af ikke vestlige og uddannelsesniveau. TIDSFRISTER KORSLØKKEPARKEN ØST
KORSLØKKEN BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2019-21 LANDSBYGGEFONDENS 4 INDSATSOMRÅDER: Tryghed og trivsel Kriminalpræventiv indsats Uddannelse og beskæftigelse Forebyggelse og forældreansvar KONKRETE AKTIVITETER For hvert indsatsområde er der i samarbejde med forvaltningerne, beboerne og relevante aktører defineret en række konkrete aktiviteter. De konkrete aktiviteter i helhedsplanen bygger både på erfaringerne fra tidligere helhedsplaner og på Center for Boligsocial Udviklings Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser fra 2016. Den boligsociale helhedsplan kan bidrage til arbejdet med at få Korsløkken af ghettolisten. Derfor er der særlig stort fokus på uddannelse og beskæftigelse i helhedsplanen.
KORSLØKKEN BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2019-21 UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Overordnet formål: Forøgelse af uddannelsesgraden Forøgelse af beskæftigelsesgraden Aktiviteter: Fremskudt kommunal beskæftigelsesindsats Virksomhedsrettede indsatser Uddannelses- og beskæftigelsesmentor Boligsocial job- og uddannelsesvejledning Fritidsjobvejledning Kreativ læring Lektiecafé FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR Overordnet formål: Styrkelse af forældrekompetencer Styrkelse af socialiseringsprocesser og trivsel på førskoleniveau Aktiviteter: Boligsociale familiekurser Tidlig forebyggende indsats Brobygning mellem skole/institutionsliv/fritidsliv og forældre
KORSLØKKEN BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2019-21 TRYGHED OG TRIVSEL Overordnet formål: Reducering af antallet af fogedudsættelser Aktiviteter: Økonomisk rådgivning og forebyggelse af fogedudsættelser KRIMINALPRÆVENTIV INDSATS Overordnet formål: Forøgelse af trygheden i boligområdet Forøgelse af beskæftigelsesgraden Aktiviteter: Kriminalitetsforebyggelse i netværk Direkte i Job Tryghedsvandringer
KORSLØKKEN BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2015-18 Indsatsområde 1: BØRN, UNGE OG FAMILIER Styr på tilværelsen Klub Fristedet - værested for børn og unge Fremtidens kulturmagere En aktiv hverdag En tryg hverdag Indsatsområde 2: UDDANNELSE, BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV Skab netværk - skab job Din vej - din fremtid Byg til vækst Mind your own business Fritidsjobformidlingen Indsatsområde 3: BEBOERNETVÆRK, INDDRAGELSE OG DEMOKRATI Beboerdemokratiet på vej Det gode naboskab Miljøambassadører Helhedsplanernes stemmer Den nye helhedsplan har større fokus på uddannelse og beskæftigelse samt forebyggelse og forældreansvar. Den tidligere helhedsplan havde større fokus på beboernetværk, inddragelse og demokrati.
NATIONALE RESULTATER Andelen af 20-årige som har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse 2008 2015 Ændring (%) Almene områder med helhedsplan 55 % 68 % + 24 % Almene område uden helhedsplan 65 % 73 % + 11 % Ikke-almene områder 77 % 84 % + 9 % Mønsterbrydere andelen af 25-årige med ufaglærte forældre, som har gennemført en ungdomsuddannelse 2008 2015 Ændring (%) Almene områder med helhedsplan 38 % 47 % + 23 % Almene område uden helhedsplan 46 % 49 % + 6 % Ikke-almene områder 57 % 56 % - 3 %
INDFLYTNINGSREGLER ALMENE BOLIGER FLEKSIBEL UDLEJNING Boligsøgende, der opfylder visse kriterier om fx beskæftigelse eller uddannelse, får fortrin til en ledig bolig, dvs. de kommer foran ventelisten. Fleksibel udlejning har en påvist positiv effekt på beboersammensætningen i almene boligområder. Fleksibel udlejning anvendes i Odense. Aftalerne om fleksibel udlejning varierer for de forskellige boligorganisationer i Odense. KOMBINERET UDLEJNING Boligsøgende, der ikke er selvforsørgende, afvises til boliger i udsatte boligområder. Formålet med ordningen er at styrke tilflytningen af ressourcestærke borgere til udsatte boligområder. Det er kommunen, der kan beslutte at indføre kombineret udlejning. Kommunen skal anvise de borgere, der bliver afvist til en bolig, en anden passende bolig. Kombineret udlejning anvendes ikke i Odense.
FLEKSIBEL UDLEJNING I ODENSE DER GIVES FORTRIN TIL: Selvforsørgende Studerende og unge Familier med børn Seniorer Tilflyttere bosiddende uden for kommunen med ansættelse inden for kommunegrænsen I ODENSE ANVENDES MULIGHEDEN FOR AT GIVE FORTRIN TIL SELVFORSØRGENDE SAMT STUDERENDE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER. FORTRIN SELVFORSØRGENDE Vollsmose Korsløkken Solbakken/Rising FORTRIN STUDERENDE Vollsmose Korsløkken Solbakken/Rising Ejerslykke Stæremosegård Højstrup Bolbro
LOVGIVNINGEN IFT. KOMBINERET UDLEJNING KOMBINERET UDLEJNING Kommunen kan beslutte, at almene boligorganisationer i visse boligområder skal afvise at udleje boliger til borgere uden for arbejdsmarkedet, som har modtaget sociale ydelser i 6 måneder. Kommunen er til gengæld forpligtet til at anvise den boligsøgende borger en anden passende bolig i kommunen, hvis borgeren er skrevet på ventelisten på det tidspunkt, hvor kommunen beslutter at anvende reglerne. Der må indføres kombineret udlejning i boligområder med mindst 1000 beboere, hvor mindst 40 % af beboerne står uden for arbejdsmarkedet. De udsatte boligområder i Odense samt Ejerslykke opfylder kriterierne for kombineret udlejning. Kombineret udlejning anvendes ikke i Odense. UDFORDRINGER Kombineret udlejning medfører øgede administrative udgifter til den kommunale boliganvisning. Staten dækker muligvis denne merudgift. Kombineret udlejning kan betyde tomgangsleje, dvs. lejemål, der står tomme i en periode. Denne udgift skal dækkes af boligforeningen.