Natur & Miljø Virksomheder, organisationer og private

Relaterede dokumenter
Natur og Miljø Kommuner, stat og region

Omdrejningspunktet er FNs Verdensmålene og bæredygtig udvikling. Følgende begreber er relevante i forbindelse med spildevand.

Motor for bæredygtig udvikling og vækst i natur-, miljøog planlægningsperspektiv

PROGRAM NATUR-SPORET. Dette er punkt 1. Dette er punkt 2. Dette er punkt 3. Dette er punkt 5

Jordsporet Herning Kongrescenter 6. og 7. juni 2018

Natur & Miljø offentlig

JORD OG JORDFORURENING S P O R C

Natur & Miljø virksomheder og private

Miljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

Viden og indsigt veje til en bæredygtig udvikling

Region Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling

Briefing VækstHimmerland

Udvalgspolitik Teknik- og Klimaudvalget

Visionsseminar Visionsseminar, marts 2019 :: Dag 1

FORVENTNINGER OG MULIGHEDER FOR FREMTIDENS VANDFORSYNING

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi

Fremtidens Nordøst Amager

Indlæg fra bl.a.: EU Miljøagentur, MST, KL, DN, EnviNa, CONCITO, Aarhus Universitet, København, Aarhus og Herning Kommune.

KRAV TIL OVERFLADEVAND FRA METALSKROTOPLAG

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi

Program for 'Natur & Miljø 2013 Den nationale konference om natur og miljø' UDKAST

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Daka ReFood FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD

OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

FRA SPILD TIL RESSOURCER

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ

CBD COP13 - teknisk gennemgang

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

Klimaudfordringer i Gudenå-perspektiv samt Coast to Coast Climate Challenge. Randers den 21. juni 2019

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Velkommen. Carbon20s udviklingsråd

Fremtiden er bæredygtigt landbrug

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Vækst- og udviklingsstrategien

MUDP handlingsplan for december 2018

Gentænkning af by og vand

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi.

DAGENS PROGRAM. 17/08/2015 EU LIFE Klimatilpasning i Region Midt 1

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hotel H10 ITACA Av. Roma, 22 E Eixample-Sants Station-Barcelona T (34) h10.itaca@h10hotels.com

VandkvalitetsCamp 2012

Biogas. Fælles mål. Strategi

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering (Masse håndtering) Helhedsorienteret, bæredygtig jordhåndtering

Sådan skabes et fælleskab om lokale løsninger som vådområder

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Øget afstrømning og afledte konsekvenser for recipient og naturforhold

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

DANVA Vandsektorlov konference 10 november Hans-Martin Friis Møller, Kalundborg Forsyning

Fremtidens natur med klimaændringer

KLIMATILPASNING Hvilken rolle har regionen?

Det Blå Guld. Big Bang 5.april 2018

Bibbi Walsh klima- og miljøsagsbehandler Gladsaxe Kommune

Klimatilpasning - bedre byer & øget innovation. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning med borgere Håndbog i bæredygtig omstilling

13. Udvalget for Natur, Miljø og Klima

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok?

Bakkelund Fra losseplads til rekreativt bakkelandskab vha. overskudsjord

Det Blå Guld. Naturfag i spil

Referat 4. MØDE D. 7. DECEMBER 2017

Bæredygtighedsudvalget BORGERSPORET Vi og hele Verden - har brug for bæredygtige løsninger hvis der skal være en klode til vores børnebørn

VELKOMST VED FRI'S FORMAND CARSTEN TOFT BOESEN

Fra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Ikke væsentlig. Ikke relevant

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Velkommen værsgo at tage plads. Skanderborg Kommune

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

VELKOMMEN. Anni Kær Pedersen Chefkonsulent KL s kontor for Teknik og Miljø akp@kl.dk

UUUUJ - VI KØBER NÅD NYT

GENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING

InnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!

NOTAT. J.nr. MST Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

Afsnit 1 Der kunne med fordel anføres en nærmere vejledning i vurdering af, om en eksisterende tilladelse skal ændres.

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Stærke virksomheder i et stærkt samfund

Odenses gode historie

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Bæredygtige strategier (for massehåndtering) i Danmark hvad er det og hvor bæredygtige er de egentlig?

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Natura 2000-handleplan

Transkript:

Program Natur & Miljø 2018 - Virksomheder, organisationer og private 6. jun. 2018 10:10-12:35 Plenum KTC og EnviNa byder velkommen kl. 10.10 11.40: Fra global dagsorden til lokale initiativer under Verdensmålene. Oplægsholdere fra FN, danske myndigheder og virksomheder. Blandt indlægsholderne er Tim Christophersen, Head of Freshwater, Land and Climate Branch, UN, Kirsten Brosbøl, leder af Folketingets 2030 netværk, Pia Yasuko Rask, Sr. Manager, Engagement & Responsibility, Grundfos m.fl. kl. 11.40 11.55: PAUSE kl. 11.55 12.35: Debat om håndtering af Verdensmål og den skrøbelige bæredygtighed styres af Anja Philip Afrunding og introduktion til resten af konferencen 12:35-13:30 Frokost Ekskursionsdeltagere vil få mad og drikke (vand, te og kaffe) med på deres tur. Undgå madspild 13:30-15:00 Session A1 grundvand: FNs verdensmål og det strategiske arbejde i vandforretningen I forsyningsvirksomheden, i kommunen og hos rådgiveren 13:30-15:00 Session B1 vandløb: Klimaforandringers indflydelse på vandløbenes naturindhold og artssammensætning Klimaforandringerne betyder / kan betyde forandringer i artssammensætningen, herunder indvandring af ny arter og uddøen af andre. Nogle ny arter vil vi betragte som invasive / uønskede (sortlistede). Forandringerne i nedbørsregimer betyder ændringer i vandføringen set over året. Mere vinternedbør og mindre sommernedbør. Vi kan forvente flere perioder med tørke og flere hændelser med monsterregn /skybrud. Hvilken betydning får det for vandløbskvaliteten (naturtyper og arter)? 13:30-15:00 Session C1 jordforurening: Jordprøvetagning Skrappe krav til analyserne - men ingen til prøvetagningen? Sessionen om prøvetagning peger på de usikkerheder og fejlkilder der er i forbindelse med udtagning af jord-, grundvand- og poreluftprøver. Endvidere redegøres for de krav myndigheden kan stille til prøvetagning og herunder, hvor langt myndigheden kan gå. Miljøstyrelsen orienterer endvidere om styrelsens vurdering af de nuværende regler og eventuelt om forestående initiativer. 13:30-15:00 Session D1 affald & ressourcer: Plastik Udfordringer med og løsninger på aktuelle plastik-problematikker Problemer og løsninger (inkl. status på cirkulære økonomi). Dagsordenen sættes for cirkulær økonomi på nationalt og internationalt plan. Plastikbranchen og aktuelle problematikker omkring plastik. Hvordan kan det offentlige og private løse en plastikrelateret udfordring?

13:30-15:00 Session E1 spildevand: Spildevandsvejledning og indsatsprogrammer & Mikroplast Ny spildevandsvejledning og ny vejledning om indsatsprogrammer & om mikroplast. Hvad er nyt, hvordan hænger de to vejledninger sammen og hvordan skal de håndteres ved udarbejdelse af spildevandstilladelser. Mikroplast: status for problemets omfang i Danmark og internationalt (overfladevand, spildevand og spildevandsslam), hvor langt er vi kommet i forhold til at kunne måle på mikroplast, kilder til mikroplast, forventninger til fremtiden, renseteknologier og BAT. 13:30-15:00 Session F1 natur: FNs verdensmål og den danske biodiversitet Sessionens oplæg handler om koblingen mellem verdensmålene og den danske naturforvaltning. Hvordan sikrer vi biodiversiteten, og hvordan måler man den? 13:30-15:00 Session G1 landbrug: Husdyrvejledning, Husdyrfon og Helpdesk Miljøstyrelsen fortæller om husdyrvejledningens tilblivelse fra udkast over høringssvar til endelig vejledning. Derudover får vi et indblik i hvor mange mennesker, der typisk er involverede når der udarbejdes et helpdesk svar og endelig vil der være live husdyrfon hvor miljøstyrelsen svarer på spørgsmål fra salen (for at vi alle får mest ud af denne seance, bedes du på forhånd sende dit spørgsmål til mikcp@herning,dk, og være klar på at stille spørgsmålet i plenum under sessionen) 13:30-15:00 Session H1 virksomheder: Hvordan kan man arbejde med verdensmålene i forhold til virksomhederne Hvordan kan vi som tilsynsmedarbejder få virksomhederne til at arbejde med FN s verdensmål? Egetæpper har indarbejdet verdensmålene i deres miljømål. Gladsaxe Kommune har udarbejdet en række tilbud til virksomhederne. 13:30-15:00 Session I1 planlægning: Planlægning som løftestang for bæredygtige samfund Østergro - Danmarks førende taglandbrug - Jagtvej 69 Vendepunktet. Midlertidig husning af hjemløse og urbane haver - Urban Farming, hvordan kommunernes planlægning kan bidrage - Forskningsresultater om innovativ plankultur. 15:00-15:45 Pause 15:45-17:15 Session A2 grundvand: Workshop om implementering af verdensmålene i vandforretningen Forsyning, kommune og rådgiver 15:45-17:15 Session B2 vandløb: Oversvømmelser ved vandløb og stigende vandspejl i havene Havstigninger og ændrede nedbørsregimer betyder, at afstrømningen fra vandløbene mod kystvandene i perioder kan medføre oversvømmelser p.g.a. stuvning. Oversvømmelserne kan påvirke det åbne land men også byer og havneområder. En del løsninger går på at sikre de lavtliggende arealer ved at bygge diger ud mod havet (og evt. mod vandløbet) og forsyne disse med sluser. Fokus på:årsager til - og løsninger på oversvømmelserne, Sluser og fiske/faunapassage og Ændringer i vandløbenes fysik og kvalitet, herunder ændringer i naturindholdet, som følge af stuvninger. 15:45-17:15 Session C2 jordforurening: Dyre forureninger når skaden er sket Når forureningen er sket, skal myndighederne sikre, at forureningen gør så lidt skade som muligt men nogen skal jo betale? Hvordan skal man som myndighed gå til de dyre virksomhedsforureninger? Skal vi holde fast i genopretningsprincippet og give et påbud, der med stor sandsynlighed ikke bliver opfyldt, og virksomheden måske går konkurs?

15:45-17:15 Session D2 affald & ressourcer: Byggeri og arkitektur: Bæredygtighed i en affaldstung branche Kunsten af designe og bygge bæredygtigt vha. cirkulære mindsets og forretningsmodeller. Status på området for bæredygtigt byggeri. Cirkulær arkitektur og upcycling. Cirkulær forretning og samarbejde mellem det private og offentlige. 15:45-17:15 Session E2 - spildevand: EKSKURSION til HERNING VAND Tre udviklingsprojekter hos Herning Vand Etablering af fjernaflæste drikkevandsmålere hos kunder og digitaliserede vandrør, som kan betyde sparet vand og vandværkets udgifter, forbedring af mikrobiologien i sandfiltre for at fjerne pesticider i drikkevand og fjernelse af lægemidler på offentlige renseanlæg ved flere biologiske behandlinger med specialiserede bakterier. 15:45-17:15 Session F2 natur: Mere biodiversitet i skovene Sessionens oplæg handler om, hvordan vi skaber mere biodiversitet i de danske skove. Hvad bliver der gjort - bl.a. fra statens side med udlæg af urørt skov - hvad kan vi ellers gøre, og hvad kan kommunerne bidrage med? 15:45-17:15 Session G2 landbrug: Staldsystemer og produktionsformer Kan nye staldsystemer, teknikker og produktionsformer medvirke til at den enkelte landmand får en bedre økonomi samtidig med at de bidrager til en mere miljøvenlig produktion og med færre gener? Sessionens indlæg vil have fokus på nye staldsystemer, teknikker og produktionsformer inden for landbruget og hvorledes de kan medvirke til at bidrage til et bedre miljø. Teknologilisten styrer om de må anvendes i miljøgodkendelses sammenhæng, hvorfor den også vil blive behandlet. 15:45-17:15 Session H2 virksomheder: EKSKUSION til Marius Pedersen A/S Division Special Affald Besøget vil give indblik i Marius Pedersens håndtering af farligt affald fra virksomheder i hele landet. 15:45-17:15 Session I2 planlægning: Bæredygtige byer og bygninger Quality Cities og Circle House i Århus, cirkulært byggeri og planlægning - Amager Fælled kvarter, et moderne, bæredygtigt bynaturkvarter. Redskaber, udfordring og cirkulær økonomi. 17:15-18:00 Frikvarter 18:00-19:00 EnviNa Generalforsamling 19:30-23:59 Middag med underholdning & networking Der bydes på lokale råvarer og regional underholdning 7. jun. 2018

09:00-10:30 Session A3 grundvand: Problemer og udfordringer med terrænnært grundvand Hvor er vi hver især med verdensmålene i vandbutikken? Hvor vil vi gerne hen i forhold til verdensmålene? Hvordan kommer vi derhen, hvor vi gerne vil være? 09:00-10:30 Session B3 vandløb: Den nye/kommende vandløbslov Den nuværende vandløbslov har været gældende siden 1983. Der har været nedsat et ekspertudvalg, der er kommet med anbefalinger til en ny lov. Der er mulighed for ny formålsparagraf og tilhørende ændringer. Væsentlige tilhørende afledte emner er: Principper for vandløbsvedligeholdelse, valg af regulativ typer, de kystnære dele af vandløbene of tilføjelse af klimatilpasning i formålet med loven 09:00-10:30 Session C3 jordforurening: Verdensmål og jord i offentlige projekter Hvordan kan vi bruge verdensmålene i vores projekter og hvordan tydeliggør vi, på hvilken måde dette projekt hjælper med at understøtte Verdensmålene? Grøn vækst og miljøindsats i Regionen. Kommunens muligheder for at styre jordstrømme. Har klimatilpasning noget med verdensmål at gøre? 09:00-10:30 Session D3 affald og ressourcer: Fødevarer: Stop madspild, social bæredygtighed og forskning Konkrete business cases og aktuelt fra forskningsområdet i kampen mod spild af fødevare-ressourcer Fødevarestyrelsen sætter dagsordenen og giver en status på fødevarer som ressource. Teknologi som redskab i kampen mod madspild. Too Good to Go har en strategi. Forskning i organisk affald som ressource (DTU). Social bæredygtighed med udgangspunkt i fødevarer FødevareBanken flytter overskudsfødevarer fra producenter og engros til socialt udsatte hver dag. 09:00-10:30 Session E3 spildevand: Klimatilpasning og klimakrav Klimatilpasning og befæstelse. Hvad gør vi som myndighed? Klimakrav til oversvømmelse. Hvordan kan skaden minimeres? 09:00-10:30 Session F3 natur: NaturPLEJEN dur ikke uden landmænd (Fællessession for F3 & G3) Fællessession for F3 og G3 Sessionens oplæg handler om samspillet mellem kommuner/staten, som ønsker pleje af naturarealer, og landmændene, som udfører plejen. Hvilke problemstillinger er der, og hvordan kan de løses? 09:00-10:30 Session G3 landbrug: NaturPLEJEN dur ikke uden landmænd Fællessession for F3 og G3 Sessionens oplæg handler om samspillet mellem kommuner/staten, som ønsker pleje af naturarealer, og landmændene, som udfører plejen. Hvilke problemstillinger er der, og hvordan kan de løses? 09:00-10:30 Session H3 virksomheder: BAT-konklusion affald Ny BAT-konklusion for affaldsbehandlingsanlæg er på vej. Miljøstyrelsen vil præsentere BAT-konklusionens indhold og konsekvenser for affaldsvirksomhederne. Derudover vil de komme ind på forhold kommunerne som godkendelses- og tilsynsmyndighed skal være særligt opmærksomme på ift. danske affaldsvirksomheder og tidshorisont for vedtagelse. 09:00-10:30 Session I3 planlægning: EKSKURSION til Ringkøbing-Skjern Kommune Vælges sammen med I4 og I5 Planlægningssessionerne byder på en ekskursion til Ringkjøbing-Skjern Kommune og tre projekter, hvor ambitionen er at balancere naturen og det historiske med nyudvikling af byrummene. Turen går til en ny naturbydel RingkøbingK, på kanten af Ringkøbing Fjord, som i 2017 var indstillet til Byplanprisen. Der vil også blive mulighed for en vandretur i den historiske bymidte, hvor en ny helhedsplan skal sikre udvikling. Undervejs besøger vi også NATURKRAFT, et helt nyt oplevelses- og besøgscenter. 10:30-11:00 Pause

11:00-12:30 Session A4 grundvand: CYKELEKSKURSION fællessession (A4 A5 sammen med B4 B5) Besøg hos Lillelund Engpark og Herning Kommunes nye, rekreative klimasø. Løsningsmodeller. 11:00-12:30 Session B4 vandløb: CYKELEKSKURSION fællessession (A4 A5 sammen med B4 B5) Besøg hos Lillelund Engpark og Herning Kommunes nye, rekreative klimasø Løsningsmodeller 11:00-12:30 Session C4 jordforurening: Utætte boringer en direkte adgangsvej til grundvandet Vi har brug for rent vand. For at sikre, at vi forsat kan drikke vores grundvand, skal vi forebygge, at det bliver forurenet, f.eks. fra boringer gennem de beskyttende lag i jorden. Gamle boringer - det er sjældent så skidt Forseglingsmaterialet betydning for kvaliteten af afpropning. Litteraturstudium vedr. afpropningsmaterialer og metodikker. Hvad gør vi nu for at sikre en sikker afpropning og hvem kan gøre hvad? 11:00-12:30 Session D4 affald og ressourcer: Gåtursbesøg med Årstiderne Arkitekter, Herning Besøg hos Årstiderne Arkitekter ift. deres tanker om og arbejde med bæredygtigt byggeri i praksis GÅTURSBESØG (ca. 7 min. til destination) Besøg hos et nyere projekt, hvor et gammelt plejehjem er omdannet til nye studieboliger. Her præsenteres vi for processen bag projektet, der sikrer at en gammel bygning ikke nødvendigvis skal nedrives, men kan danne rammen for en ny beboermålgruppe. 11:00-12:30 Session E4 spildevand: Lægemidler og resistente bakterier situationsbestemt løsninger til udledninger til vandmiljøet & krav til overfladevand fra metalskrotoplag En del miljøfremmede forurenende stoffer stammer dog fra husholdningerne og derfor kan opgradering af kommunal rensning med efterpolering til fjernelse af disse miljøfremmede stoffer være hensigtsmæssig. Hvor sådanne løsninger kan prioriteres afhænger af den konkrete situation. Metalskrotoplag: En midlertidig faggruppe har i Envina regi udarbejdet et udkast til et paradigme til spildevandsafgørelser til metalskrotvirksomheder og et excelregneark til beregning af grænseværdier. Paradigmet og excelregnearket præsenteres og efterfølgende er der en workshop hvor deltagere kan afprøve excelarket. Deltagere skal tage en bærbare computer med. Excelregnearket kan downloades fra www.spildevandsinfo.dk (brancher - Skrotpladser). 11:00-12:30 Session F4 natur: Mere ny natur - og måske erstatningsnatur? Sessionens oplæg handler om erfaringerne med at skabe ny natur med særlig fokus på den lysåbne natur. Der kan være ny lovgivning på vej om erstatningsnatur. Er erstatningsnatur, udsåning af frø og reintroduktion af arter positive bidrag til biodiversiteten? 11:00-12:30 Session G4 landbrug: Økologi, dyrevelfærd og miljø/miljøpåvirkning ved økologisk produktion Ansvarligt forbrug og produktion Den økologiske myte. Økologiens dilemma. Bæredygtigt landbrug og Økologisk landsforening krydser klinger. 11:00-12:30 Session H4 virksomheder: Industri, innovation og infrastruktur (foreløbig) 11:00-12:30 Session I4 planlægning: EKSKURSION til Ringkøbing Skjern Kommune Vælges sammen med I3 og I5 Planlægningssessionerne på en ekskursion til Ringkjøbing-Skjern Kommune og tre projekter, hvor ambitionen er at balancere naturen og det historiske med nyudvikling af byrummene. Turen går til en ny naturbydel RingkøbingK, på kanten af Ringkøbing Fjord, som i 2017 var indstillet til Byplanprisen. Der vil også blive mulighed for en vandretur i den historiske bymidte, hvor en ny helhedsplan skal sikre udvikling. Undervejs besøger vi også NATURKRAFT, et helt nyt oplevelses- og besøgscenter.

12:30-13:30 Frokost Ekskursionsdeltagere vil få mad og drikke (vand, te og kaffe) med på deres tur. Undgå madspild! 13:30-15:00 Session A5 grundvand: CYKELEKSKURSION fællessession (A4 A5 sammen med B4 B5) Besøg hos Lillelund Engpark og Herning Kommunes nye, rekreative klimasø Løsningsmodeller 13:30-15:00 Session B5 vandløb: CYKELEKSKURSION fællessession (A4 A5 sammen med B4 B5) Besøg hos Lillelund Engpark og Herning Kommunes nye, rekreative klimasø Løsningsmodeller 13:30-15:00 Session C5 jordforurening: Jord som ressource - genanvendelse af overskudsjord For Plan- og Miljømedarbejdere Der er gang i hjulene i Danmark. Fra de mange bygge- og anlægsprojekter opgraves der store mængder overskudsjord. Der er et øget fokus på at denne overskudsjord bør betragtes som en ressource, der kan anvendes i projekter, der har behov for tilførsel af jord. Genanvendelse eller nyttiggørelse - jord i affaldshierakiet? Overskudsjord benyttes ofte i projekter uden for byerne. Fokus rettes her mod de miljø- og planmæssige udfordringer, f.eks. krav om landzonetilladelse. 13:30-15:00 Session D5 affald og ressourcer: Afsluttende workshop og networking: Diskussion i dynamiske grupper, ud fra forudstillede problematikker og dilemmaer. Vi runder sporet Affald & Ressourcer af med at diskutere og forsøge at finde løsninger på forud stillede problematikker inden for enten cirkulær økonomi eller bæredygtighed generelt. Ved hvert bord ligger en kuvert med konkrete problemstillinger. Deltagerne ved hvert bord diskuterer mulige løsninger på problematikkerne. Hvert bord vælger en oplæser og notar. Input sendes ud til de der skriver sig op til dette. Der byttes løbende rundt på pladserne ved de forskellige borde, og sessionen fungerer samtidig som en networking-mulighed for de deltagende participanter. Man behøver ikke at have deltaget i de 4 forudgående sessioner, for at opnå udbytte af deltagelse. 13:30-15:00 Session E5 spildevand: BAT krav til spildevand & ørredundersøgelse Myndigheder skal tage hensyn til krav til bedste tilgængelige teknologi (BAT) som beskrevet i de europæiske BREF dokumenter. Hvilke krav skal myndighederne stille og hvilke krav er vejledende? Hvad er anderledes i forhold til kravene, som bør stilles ifølge den danske vejledning om industrispildevand? Ørredundersøgelse: Præsentation af SDUs undersøgelse, relevant i forbindelse med kommunale påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land. 13:30-15:00 Session F5 natur: EKSKURSION: Bynær biodiversitet i Løvbakke Dyrehave Ekskursionen handler om forvaltning af biodiversitet på et areal med dyrehave, ejet af Herning Kommune. Hvordan øger man biodiversiteten i et område og hvordan måler man biodiversitet? 13:30-15:00 Session G5 landbrug: Status for havmiljøet og potentialet for den målrettede regulering Livet i havet. Bevare og sikre bæredygtigt brug af verdens have og deres ressourcer. Havet som rammevilkår for dansk landbrug under FNs verdensmål, og tilbageblik på tilblivelsen af ordningen med oplandskonsulenter, herunder med eksempel på processen og praktikken med at få etableret et vådområde. 13:30-15:00 Session H5 virksomheder: Hvordan gemmer man energi (sol og vind)? Prisen på elektricitet fremstillet fra vind- eller solkraft er faldet kraftigt i de senere år, så den i dag er konkurrencedygtig med elektricitet fra kul og gas. Det betyder at fremtidens globale energisystem vil blive elektrificeret i en langt højere grad end vi kender det i dag. Det bliver imidlertid svært at erstatte flydende brændsler med elektricitet lagret i batterier når det gælder den tunge transport lastbiler, skibe og fly. Det skyldes at energitætheden (den mængde energi der kan lagres per volumen eller vægt) er meget højere for flydende brændsler. Hvordan kan vi så gemme energien? 2 metoder præsenteres.

13:30-15:00 Session I5 planlægning: EKSKURSION TIL RINGKØBING-SKJERN Vælges sammen med I3 og I4 Planlægningssessionerne byder på en ekskursion til Ringkjøbing-Skjern Kommune og tre projekter, hvor ambitionen er at balancere naturen og det historiske med nyudvikling af byrummene. Turen går til en ny naturbydel RingkøbingK, på kanten af Ringkøbing Fjord, som i 2017 var indstillet til Byplanprisen. Der vil også blive mulighed for en vandretur i den historiske bymidte, hvor en ny helhedsplan skal sikre udvikling. Undervejs besøger vi også NATURKRAFT, et helt nyt oplevelses- og besøgscenter. 15:15-15:45 Generation Verdensmål siger farvel og på gensyn