Gladsaxe Lyngby-Taarbæk Brøndby Dragør Rudersdal Furesø Hillerød Ishøj Frederiksberg Herlev Vallensbæk Glostrup Helsingør Ballerup Gribskov Albertslund Gentofte Høje-Taastrup Tårnby Halsnæs Hvidovre Frederikssund Rødovre Hørsholm Fredensborg Allerød Egedal København Hovedstadsregionen - metropol med lokalt afsæt Nye tal om faktiske erhvervsforhold 2011
Hovedstadsregionen - metropol med lokalt afsæt November 2011 Redaktion (bestilling af publikation og separat bilagshæfte) Vækstforum Hovedstadens sekretariat Kongens Vænge 2 DK 3400 Hillerød Tlf.: +45 48 20 55 31 www.vaekstforumhovedstaden.dk www.regionh.dk Grafik Region Hovedstaden RegionH Design Tryk Litotryk A/S Oplag 1000 stk. Om Vækstforum Hovedstaden Vækstforum Hovedstaden har 20 medlemmer og 7 observatører fra regionens erhvervsliv, forsknings- og uddannelsessteder, arbejdsmarked og myndigheder. Vækstforum samarbejder med både nationale, regionale og lokale partnere om initiativer, der adresserer mange af de forhold, der analyseres i denne publikation. Kernen i indsatsen er de over 20 forslag i Vækstforums idékatalog fra foråret 2011 indenfor de strategiske indsatsområder: Ny velfærds- og sundhedsteknologi som en god forretning Attraktiv metropol med gode forbindelser Innovation og forskning videnregionens base Talent og kompetencer i verdensklasse Erhvervsklynger - stærke nicher i global konkurrence Vækstiværksættere med international tilgang 2
Hovedstadsregionen - metropol med lokalt afsæt Indholdsfortegnelse Forord 4 Læsevejledning 5 Hovedpointer værd at vide om det lokale erhvervsliv 6 Sammenhængskraft - lokale bidrag til og træk på en stærk metropol Erhvervsgeografi 8 Befolkning og flyttemønstre 10 Pendling 12 Resultater i det ændrede konjunkturbillede Beskæftigelse 16 Produktivitet 20 Eksportudvikling 23 Lokale forskelle og ligheder i erhvervsstyrker og vilkår Branchestruktur 24 Uddannelse 30 Forskning 33 Etnisk mangfoldighed 35 Eksportstruktur 37 Et separat bilagshæfte indeholder yderligere tabeller. 3
forord Forord I Vækstforum Hovedstaden arbejder vi for gode vilkår for hovedstadsregionens erhvervsliv. I Vækstforum Hovedstaden arbejder vi for de godt 63.000 erhvervsvirksomheder i hovedstadsregionen, lige fra de 53.000 små virksomheder med under 10 medarbejdere til de 750 store med over 100 ansatte. Og lige fra iværksætteren med den gode idé til den veletablerede virksomhed. Vores erhvervsliv beskæftiger i alt 574.000 medarbejdere. Vækstforum Hovedstaden prioriterer sit arbejde ud fra målet om at skabe en international metropol i Øresundsregionen for danske og udenlandske virksomheder og medarbejdere. Derfor er lufthavnen og broerne over Øresund og Femern Bælt vigtige adgangsbilletter til og fra regionen. De er fyrtårne - men uden betydning, hvis der ikke er noget at komme efter i regionen. En vigtig del af metropolens styrke er det store, daglige men ikke så synlige træk rundt om i regionens virksomheder og i de mange institutioner og myndigheder, der støtter erhvervslivets udvikling. Ingen tvivl om at Vækstforums perspektiv er den internationale konkurrenceevne. Men engang imellem må man også kigge indad i regionen. Kort sagt hænger det lokale og det globale tæt sammen. Denne publikation sætter ord og ikke mindst tal på sammenhængskraften og den gensidige afhængighed mellem regionens lokalområder. Og på de forskellige, lokale erhvervsstyrker. Med forskellige udgangspunkter kan alle lokalområder bidrage til en fælles, stærk metropol, som alle også kan drage fordel af. Vi skal udnytte, at vi på et begrænset areal har en høj erhvervsaktivitet og stor, geografisk mobilitet. Med Hovedstaden metropol med lokalt afsæt præsenterer Vækstforum Hovedstaden et sæt friske tal om de faktiske erhvervsforhold i regionen. Vi vil følge udviklingen i en årlig udgivelse, der kan bidrage til at øge indsigten i og interessen og indsatsen for vækst og erhvervsudvikling i Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor. Publikationen er et værktøj til de mange vigtige aktører, der er med til at bære Vækstforums vision og strategi ud i hverdagen i form af konkrete politikker og initiativer. Vibeke Storm Rasmussen Formand for Vækstforum Hovedstaden 4
læsevejledning Læsevejledning Tre kommunegrupper. Der opereres med kommunalt og regionalt niveau og der udover med tre kommunegrupper, som svarer til Danmarks Statistiks opdeling og navngivning: København By, Københavns Omegn og Nordsjælland. I enkelte tilfælde opdeles Københavns Omegn yderligere i Nord og Vest, og Nordsjælland i Øst og Vest. Ordet kommune anføres i øvrigt ofte ikke i rapporten (med Hillerød menes således ikke byen Hillerød men området Hillerød kommune ). Bornholm har eget Vækstforum, der følger udviklingen og igangsætter initiativer rettet mod øens erhvervsudvikling, og er derfor ikke medtaget. Vest Gribskov Helsingør Øst Halsnæs Nordsjælland Københavns Omegn København By Hillerød Fredensborg Hørsholm Frederikssund Allerød Rudersdal Egedal Furesø Gladsaxe Herlev Ballerup Lyngby-Taarbæk Gentofte København Glostrup Rødovre Frederiksberg Albertslund Nord Vest Høje-Taastrup Brøndby VallensbækHvidovre Ishøj Tårnby Dragør Farverne gul, grøn og blå følger de tre kommunegrupper i hele analysen. Den private sektor. Publikationen giver indblik i de private erhverv. Det fremgår af teksten, når den offentlige sektor enkelte steder også indgår. Internationale sammenligninger. Forhold i regionen relateres kortfattet til andre danske og hvor muligt også udenlandske regioner. Mange internationale data er dog på landeniveau. Data primært fra Danmarks Statistik. De fleste oplysninger i publikationen er egne beregninger foretaget på data fra Danmarks Statistik hentet enten i Statistikbanken eller leveret som særkørsler. Internationale sammenligninger er på data fra blandt andet OECD, jf de fortløbende kildeangivelser. Separat bilagshæfte. Der er yderligere, kommunale data at finde i et mindre, separat bilagshæfte, som kan rekvireres i Vækstforum Hovedstadens sekretariat eller downloades fra www.regionh.dk/vaekstforum. 5
Hovedpointer Hovedpointer værd at vide om det lokale erhvervsliv Stor sammenhængskraft og gensidig afhængighed Hovedstadsregionen dækker et beskedent areal med en høj erhvervsaktivitet, og der er stor mobilitet mellem lokalområderne. Af de 28 kommuner i regionen ligger de 24 på landets Top 30-liste over høj erhvervsaktivitet. Afstandene i regionen er på max. 70 km. til Rådhuspladsen i København. Der er ca. 170 km. fra yderområde til erhvervscentrum i andre, danske regioner. Årligt flytter 76.000 mennesker fra en kommune til en anden indenfor regionens grænser. Det er over dobbelt så høj en flytteaktivitet som i andre regioner. Netto betyder de interne flytninger dog kun en marginal forskydning af befolkningen mellem kommunerne. Pendlertrafikken binder kommunerne sammen. I flere kommuner på vestegnen er der 7-8 indpendlere for hver bosiddende medarbejder i erhvervslivet. Resultater i det ændrede konjunkturbillede Siden finanskrisen begyndte, er der nedlagt ca. 68.000 job i regionens erhvervsliv, og dermed er regionen hårdere ramt af jobtab end det øvrige Danmark. Med en reduktion i medarbejderstaben på ca. 11 % over tre år er der skåret mere ind til benet her end i resten af landet, hvor 8 % af jobbene er væk. Indenfor visse brancher er der skabt flere job i andre regioner, mens der forsvinder job her (fx indenfor finansiering, erhvervsservice og i landbruget). Industrien i hovedstadsregionen har klaret sig knapt så dårligt som i det øvrige Danmark. I de nordsjællandske kommuner er 2 af 10 private job nedlagt 1 af 10 job i den øvrige del af regionen. Der er nedlagt mange job i byggeriet og i industrien i Nordsjælland. Derimod er industribeskæftigelsen i København By og København Omegn nu samlet over 2008-niveau (se kort over kommunegrupper i læsevejledningen). I lidt længere perspektiv - over de seneste 15 år - har hovedstadsregionen øget sit forspring i produktiviteten i forhold til resten af landet. Hver arbejdstime i regionen skaber værdier, der er ca. 80 kr. højere end i andre danske regioner. Nordsjælland har over årene mindsket afstanden op til København By og København Omegns produktivitetsniveau. Især regionens industri og finans- og forsikringsvirksomhed er højproduktive i forhold til andre, danske regioner. Vareeksporten fra regionen er nu atter oppe på 2008-niveau, båret af øget salg af ikke mindst medicinalvarer men også maskiner, elektronik og råstoffer på de fjerne eksportmarkeder. Eksporten til de store nærmarkeder i Norden og Nordeuropa falder, hovedsageligt på grund af et stort fald indenfor olie, gas og råvarer (som i øvrigt ikke fysisk udvindes her men registreres som eksport fra regionen). 6
Hovedpointer Forskelle og ligheder i lokale erhvervsstyrker og -vilkår Når man maler med den brede pensel og ser på hovedstadsregionen i forhold til resten af landet, har vi store serviceerhverv såsom finans og IT og næsten intet landbrug, begrænset industri og en beskeden byggesektor. Der er store forskelle i de privatansattes uddannelsesniveau indenfor få kilometer i regionen. Mens det høje uddannelsesniveau i København, de nordlige omegnskommuner og det sydlige bælte af Nordsjælland sprænger nationale standarder, er niveauet i flere kommuner på vestegnen landets laveste på niveau med fx Morsø og Langeland. På tværs af regionens brancher er der stor forskel på, om der efterspørges højt eller lavtuddannede medarbejdere. Det er værd at bemærke, at uddannelsesniveauet i medicinalindustrien er højere end indenfor IT-erhvervet, og at niveauet i kemisk industri er lige så højt som i finanssektoren. 65-70 pct. af dansk erhvervslivs forsknings- og udviklingsaktivitet sker i hovedstadsregionen. I regionens medicinal- og kemiske industrier er hver fjerde medarbejder beskæftiget med forskningsaktiviteter. En række industribrancher tjener mindst 3 af 4 kroner i udlandet. Der er også serviceerhverv med en betydelig eksport. Meget markant er dansk skibsfart, der på sine 600 skibe transporterer ca. 10 pct. af verdenshandelen til søs. Valutaindtjeningen var i 2008 på 180 mia. kr. til rederierne i regionen. Det gør København til en global shipping metropol. Rådgivningsvirksomhed er også en afgørende regional eksportartikel med en eksport på 18 mia. kr. i 2008 på niveau med eksporten af medicinalvarer. 7
Erhvervsgeografi Sammenhængskraft - bidrag til og træk på en stærk metropol Geografiske afstande og koncentration af erhverv Geografisk homogen region korte afstande og rejsetider mellem center og lokalområder På globalt plan sker en stigende del af erhvervsaktiviteten i store byområder. 40 pct. af verdens produktion og job er samlet i 10 pct. af verdens regioner, og i år har antallet af byboer overhalet verdens landbefolkning. Urbaniseringen ses også i Danmark. Hovedstadsregionen udgør blot 4,5 pct. af Danmarks areal, men af de tæt ved 2.7 mio. job i landet (1.7 mio. i den private sektor og en lille mio. i det offentlige), huser regionen en tredjedel. Det gælder både, når der er tale om de private og de offentlige job (samlet næsten 900.000 job, 574.000 private og 319.000 i det offentlige). Hovedstadsregionen står for 35 pct. af landets produktion (BNP i private erhverv). Man kan også få et indtryk af, hvordan erhvervsaktiviteten er fordelt i Danmark ved at se på hvor mange job i de private erhverv, der er pr. kvadratkilometer. Blandt landets 99 kommuner (Christiansø er medregnet som kommune) er 18 hovedstadskommuner i Top 20 (Aarhus nr. 17 og Odense nr. 20). 24 af regionens 28 kommuner er i Top 30. Endelig er Halsnæs nr. 37 på niveau med Sønderborg, Frederikssund nr. 39 sammen med Ringsted, og Gribskov nr. 50 med 28 private job/kvm. svarende til Silkeborg. Erhvervsgeografien, med høj aktivitet samlet på et lille areal, giver hovedstadsregionen unikke muligheder for at sikre et sammenhængende erhvervsområde. Hvor Københavns naturlige tiltrækningskraft og styrker er et aktiv, som alle lokalområder i hovedstadsregionen kan bidrage til og trække på. Kører man blot 70 km fra Rådhuspladsen i København mod nord eller vest, står man i vand til knæene, og turen i bil tager lige under 1 time (udenfor myldretid). Det giver mulighed for at tilrette den regionale erhvervspolitik ud fra, at en stærk metropol gavner alle lokalområder. Til sammenligning er der i de øvrige, danske regioner typisk omkring 150 km. fra erhvervscentrum til yderområder og bilkørsel på omkring 2 timer (se kort 1.1). 8
Erhvervsgeografi Kort 1.1 Afstand (km.) og køretid i bil (min.) udenfor myldretid mellem center og yderområde Skagen 107 km, 78 min Agger 129 km, 117 min Ålborg Thyborøn 173 km, 147 min Søndervig 142 km, 120 min Århus Venslev Huse 65 km, 53 min Hundested 68 km, 57 min Roskilde København Blåvand 168 km, 120 min Odense Langø - Næstved 115 km, 90 min Højer Sluse 167 km, 123 min Kilde: Data fra Krak.dk Langø - Roskilde 164 km, 120 min Internt i hovedstadsregionen tegner et mindre område sig for en stor del af erhvervsaktiviteten. 43 pct. af alle job i den private sektor ligger i de fire kommuner i København By (se kort over kommunegrupper i læsevejledningen). Til sammenligning er koncentrationen af nordjyske job i Ålborg kommune på 35 pct., mens 27 pct. af de private job i Midtjylland er at finde i Århus kommune. Tabel 1.1 Det største erhvervscenters andel af de private job i hver af landets regioner, 2010 København By Roskilde odense Aarhus Aalborg 43 % 12 % 16 % 27 % 35 % Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger Erhvervskoncentrationen i København By er markant. Der er dog flere regionale, private job udenfor end indenfor de fire centerkommuner. Således er den private erhvervsaktivitet i Københavns Omegn med 213.000 job en anelse højere end aktiviteten i Københavns kommune. De 114.000 private job i de nordsjællandske kommuner ligger en anelse over antallet i Århus. 9
Befolkning og flyttemønstre rundt i regionen De seneste år har regionen hvert år fået 15.000 flere indbyggere det svarer til Esbjerg De seneste by hvert år har 5. år. regionen Væksten hvert skyldes år fået indvandring 15.000 flere og fødsler indbyggere og kun det marginalt svarer en tilflytning Esbjerg fra by andre, hvert danske 5. år. Væksten regioner. skyldes Fremskrivninger indvandring forudser og fødsler 123.000 og flere kun beboere i København marginalt en By tilflytning om 15 år, 28.000 fra andre, flere danske i Københavns regioner. Omegn Fremskrivninger og et beskedent forudser fald i Nordsjælland 123.000 flere på beboere 700 indbyggere. i København By om 15 år, 28.000 flere i Københavns Omegn og et beskedent fald i Nordsjælland på 700 indbyggere. København vokser men ikke ved at dræne den øvrige region eller andre dele af landet Befolkningsudvikling i danske regioner Befolkningen vokser i hovedstadsregionen. Det gør den også i resten af landet, men mest her. Godt halvdelen af den årlige befolkningsvækst i regionen på ca. 15.000 personer skyldes indvandring fra andre lande. Flere fødte end døde forklarer en god tredjedel af væksten. Tilflytning fra andre dele af landet tegner sig for små 15 pct. af den samlede vækst, jf tabel 1.2. Tabel 1.2 Gennemsnitlig årlig befolkningstilvækst i perioden 2006-2010 (%) fordelt på type: Samlet befolkningstilvækst Fødselsoverskud Nettotilflyttede Nettoindvandrede Region Hovedstaden 0,94 0,32 0,13 0,49 Region Sjælland 0,24-0,07 0,07 0,24 Region Syddanmark 0,30 0,08-0,14 0,36 Region Midtjylland 0,75 0,30 0,03 0,42 Region Nordjylland 0,15 0,01-0,20 0,35 Kilde: Danmarks statistik, egne beregninger Hovedstaden og dens uddannelsestilbud tiltrækker de unge. Årligt er tilflytningen af unge fra andre regioner ca. 7.500 personer større end fraflytningen af unge. Men strømmen går ud af regionen for børn, voksne og ældre. Set samlet for alle aldersgrupper er der en årlig nettoudflytning til Region Sjælland. Der er således sikkert mange 25-39-årige, der ser hovedstadens jobmarked som en magnet, og kombinerer det med bosætning i region Sjælland og daglig pendling til job i hovedstadsregionen. Den årlige vækst i indbyggertallet sker først og fremmest i København og på Frederiksberg, hvor 10.000 af de 15.000 ekstra beboere slår sig ned (se bilagshæfte). Den del af væksten, der stammer fra tilflyttere fra andre danske regioner, er også rettet mod de to store kommuner i centrum sammen med de mindre Dragør og Tårnby. 1.300 af de 2.100 nettotilflyttere fra andre regioner slår sig ned i København By. Men områder rundt om i regionen oplever også vækst fra tilflytning, fx Hillerød. Det er især kommuner på vestegnen, der oplever nettofraflytning. 10
Befolkning og flyttemønstre Flyttemønstre internt i regionen Flyttebalancen mellem kommunerne i regionen: Høj aktivitet men netto kun små forskydninger Der er en høj flytteaktivitet internt mellem regionens kommuner. 76.000 personer skifter hvert år bopæl mellem kommuner i hovedstadsregionen (årligt gennemsnit for perioden 2006-10). Det svarer til små 5 pct. af regionens borgere, og det er over dobbelt så mange sammenlignet med de øvrige, danske regioner, hvor aktiviteten ligger på 2-2,5 pct. Netto betyder flytningerne dog kun en beskeden forskydning mellem kommunerne. Fordi mange fraflyttere fra en kommune udlignes af tilsvarende mange tilflyttere. Forskydningen mellem kommunerne er årligt på ca. 3.000 personer, og bevægelsen er helt overvejende en fraflytning fra København, og en tilflytning spredt over mange kommuner, blandt andet til kommunerne nordligst i regionen. Især Gladsaxe, Vallensbæk og Tårnby får mange nye indbyggere fra andre kommuner i regionen (kort 1.2). Kort 1.2 Netto flyttestrømme internt mellem kommuner i regionen. Årligt gennemsnit 2006-2010 (antal personer) Gribskov 123 Helsingør 113 Halsnæs 152 Hillerød 239 Fredensborg 24 Hørsholm -0 Frederikssund 169 Allerød 50 Rudersdal -3 400-600 200-400 0-200 -200-0 -2.753 Egedal 218 Høje-Taastrup 174 Ishøj -19 Furesø 65 Ballerup 195 Lyngby-Taarbæk -68 Gladsaxe 426 Herlev 3,3 Glostrup 123 Albertslund Rødovre -142 58 Brøndby 74 Vallensbæk Hvidovre 287 73 Gentofte 57 København -2.753 Frederiksberg -64 Tårnby 282 Dragør 102 Kilde: Danmarks statistik, egne beregninger 11
PENDLING rundt i regionen Der er 574.000 private job i regionen. 209.000 af dem er medarbejdere, der både bor og arbejder i samme kommune. Resten, 365.000 job, løftes af indpendlere. 53.500 kommer hertil fra Roskilde, Lejre, Solrød, Greve og Køge. 15.300 skånske borgere pendler til vores virksomheder. Os og verden Trafikanterne på vejnettet omkring København holder en betydeligt højere fart end omkring fx Stockholm, Hamborg, Amsterdam og Berlin (ca. 50 km/t mod 30-40 km/t) (OECD, 2009, Territorial review Copenhagen ). Pendlingsaktivitet i kommunerne Peg på 3 medarbejdere i en virksomhed: Kun én bor også i kommunen Regionens borgere er mobile i forhold til at lægge deres arbejdstimer i andre kommuner end dér, hvor de bor. Det er særligt markant i vestegnskommunerne. I Glostrup, Brøndby og Albertslund er der 7-8 indpendlere i virksomhederne for hver fastboende medarbejder. Men morgentrafikken på vestegnen går også ud af kommunerne, ikke mindst fra Glostrup og Brøndby (kort 1.3 og 1.4). Trafikken over kommunegrænser mellem bopæl og arbejdsplads er meget lavere i regionens nordlige bælte. Det gælder særligt indpendlingen, hvor ca. 1 af 3 medarbejdere i det private kommer fra en anden kommune. Disse kommuner er især integreret i det regionale arbejdsmarked som leverandører af medarbejdere til virksomheder i andre kommuner. Af de privatansatte med bopæl i de nordlige kommuner arbejder ca. halvdelen indenfor kommunegrænsen, mens den anden halvdel pendler til andre kommuner. Udprægede bopælskommuner hvor udpendlingen af privatansatte er markant højere end indpendlingen er dog især Vallensbæk og Dragør eksempler på. Erhvervs- og bopælskommuner har gensidig nytte af hinanden. Gode job det ene sted, giver flere indbyggere det andet sted. Og tilsvarende er attraktive bosætningsforhold med til at tiltrække arbejdskraft, der kan dække behovet i virksomheder andre steder i regionen. 12
pendling Kort 1.3 Indpendling. Antal indpendlere til virksomheder i kommunen for hver privatansat, der samtidig også bor i kommunen, 2010. (Eks: i Glostrup er der næsten 8 indpendlere i de private virksomheder for hver ansat, der også bor i Glostrup). Gribskov 0,3 Helsingør 0,4 Halsnæs 0,3 Hillerød 1,4 Fredensborg 1,2 Hørsholm 1,8 Frederikssund 0,6 Allerød 2,5 Rudersdal 2,5 6-8 4-6 2-4 0-2 Egedal 1,2 Høje-Taastrup 3,4 Ishøj 2,7 Furesø 1,8 7,5 Vallensbæk 2,9 Lyngby-Taarbæk 3,5 Gladsaxe 3,9 Herlev 4,8 Ballerup 5,2 Glostrup 7,7 Albertslund 6,5 Brøndby Rødovre 3,5 Hvidovre 3,3 Gentofte 2,4 København 1,1 Frederiksberg 2,5 Tårnby 2,5 Dragør 0,7 Kilde: Danmarks statistik, egne beregninger Note: Excl pendling mellem lande (fx over Øresund) I regionen som helhed er pendlingen med til at binde lokalområderne sammen. Af de i alt 574.000 private job er kun 209.000 (36%) besat af folk fra samme kommune, som virksomheden ligger i. De fleste indpendlere kommer fra andre kommuner i regionen (godt 280.000 personer), men mange kommer også fra andre danske regioner (84.000 personer) bevægelsen den anden vej fra regionen og ud i andre danske regioner er på 23.500 personer (se bilagshæfte). 13
PENDLING Kort 1.4 Udpendling. Antal beboere i kommunen, der pendler til virksomheder udenfor kommunen for hver beboer i kommunen, der samtidig arbejder i en virksomhed i kommunen. 2010 (eks: For hver beboer på Frederiksberg, der også arbejder på Frederiksberg, er der 4 Frederiksberg-borgere, der pendler til virksomheder udenfor kommunegrænsen) Gribskov 1,0 Helsingør 0,9 Halsnæs 1,1 Hillerød 1,4 Fredensborg 2,4 Hørsholm 2,5 Frederikssund 1,2 Allerød 2,3 Rudersdal 2,1 6-7,5 4,5-6 3-4,5 1,5-3 0-1,5 Egedal 3,3 Høje-Taastrup 2,2 Ishøj 3,3 Furesø 2,6 Ballerup 2,0 Lyngby-Taarbæk 2,4 Gladsaxe 2,7 Herlev 3,3 Glostrup 3,6 Albertslund Rødovre 2,9 3,2 Brøndby 3,9 Vallensbæk Hvidovre 6,4 3,0 Gentofte 2,4 København 0,6 Frederiksberg 4,0 Tårnby 2,1 Dragør 3,4 Kilde: Danmarks statistik Pendlere fra Skåne 15.300 skånske indpendlere nok til at dække de private job i Albertslund Dagligt pendler 15.300 fra Skåne til private job i hovedstadsregionen (mange er danskere bosat i Malmø). Det svarer til 15 pct. af de i alt 100.000 indpendlere til regionen. Trafikken over Øresund spiller således en mærkbar rolle for den jobbase, som virksomhederne kan trække på. I mange kommuner er det skånske bidrag til indpendlingen fra andre regioner ret beskeden, men der er markante undtagelser især i Helsingør og Fredensborg nordpå og i centerkommunerne Tårnby og København (se bilagshæfte). Pendlerne fra den anden side af Øresund har især job i København Bys serviceerhverv. Det gælder næsten 9.000 af de 15.300 pendlere (se tabel 1.3). 14
pendling Tabel 1.3 Skånsk indpendling, 2008, på kommunegrupper (antal personer) Landbrug Industri Energi-vandforsyning Byggeanlæg Handel Kilde: Ørestat, SCB, egne beregninger Finansiel sektor Bolighandel mv. Transport- Hotelkommunikation restauration Kulturfritid mv. I alt private København By 13 339 52 136 1.950 2.796 1.252 615 1.864 482 9.499 København Omegn 6 703 29 341 993 824 73 258 614 89 3.930 Nordsjælland 4 520 6 133 432 261 142 19 272 67 1.856 Hele regionen 23 1.562 87 610 3.375 3.881 1.467 892 2.750 638 15.285 Pendlingen fra Skåne er vokset eksplosivt siden Øresundsbroens åbning i år 2000, fra 3.000 til over 18.000 i 2008 (samlet for offentligt og privat ansatte). Pendlertrafikken den anden vej er stadig meget begrænset (se bilagshæftet). 15
BESKÆFTIGELSE Resultater i det ændrede konjunkturbillede rundt i regionen Den samlede, offentlige og private beskæftig else er højere her end i andre, danske regioner i alle kvartaler siden medio 2008, 2. kvartal i år dog overhalet af Region Midt. (Kilde: Danmarks Statestik) Os og verden Danmark havde i 2. kvartal 2011 EU s tredje højeste beskæftigelses frekvens (73,5 pct.) tæt på Sverige og Holland (både offentlige og private job) (Kilde: Eurostat, Labour Force Survey). Fremskrivninger forudser lav, dansk BNP-vækst 2011-2016, som vil ligge lidt over Holland og Tyskland, lidt under Schweiz, Frankrig og Norge, og kun vil være det halve af væksten i Sverige (Kilde: IMF, sept 2011). BNP-niveauet pr. indbygger i regionen rakte i 2007 til en plads som nr. 38 blandt 340 OECD-regioner og en plads som 14. rigeste region i Europa efter bl.a. Hamborg, Stockholm, Prag, Wien og Oslo (Kilde: OECD, Regions at a glance 2011 ) Vækstforum Hovedstadens aktiviteter skal alle bidrage til målet om at øge væksten i BNP pr. indbygger til nordeuropæisk topniveau. Og for at nå dertil er det tilsvarende vigtigt at sikre jobskabelse og højere produktivitet. Det er en stor udfordring i den aktuelle konjunktursituation. Udvikling i beskæftigelsen Næsten 70.000 færre, private job siden konjunkturtoppen. De private jobtab siden konjunkturtoppen medio 2008 har ramt relativt hårdt i hovedstadsregionen (ca. 68.000 ud af i alt 172.000 nedlagte job i Danmark). 11 pct. af alle private job i hovedstadsregionen er væk, 8 pct. i det øvrige danmark. Hovedstadsregionen har større beskæftigelsesfald end resten af landet i alle erhverv (med industrien som eneste undtagelse). I visse erhverv er der skabt job i andre regioner, mens de er forsvundet her, fx indenfor finansiering, erhvervsservice og i landbruget. 16
BESKÆFTIGELSE Tabel 2.1 Jobtab. Udvikling over tre år (2. kvartal 2008-2. kvartal 2011), (%) Hovedstadsregionen Resten af landet I alt private erhverv -11-8 Landbrug, skovbrug og fiskeri -20 8 Industri, råstoffer og forsyning -11-17 Bygge og anlæg -23-24 Handel og transport -11-5 Information og kommunikation -15-7 Finansiering og forsikring -10 4 Ejendomshandel og udlejning -36-11 Erhvervsservice -5 14 Kultur og fritid 2 6 Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger Note: Tal varierer lidt fra de efterfølgende figurer over regionens kommunegrupper, der stammer fra en specialkørsel. Modsat tabel 2.1 er Bornholm udeholdt i de følgende figurer, ligesom de er renset for de offentlige job, der findes i ellers primært private erhverv (fx i forsyning og i kultur). Der er forsvundet 20-25.000 job i hver af regionens tre kommunegrupper - flest i København By. I 1. halvår af 2011 er nedgangen bremset i Byen, der var jobvækst i Omegnen, mens Nordsjælland oplever fortsatte jobtab (figur 2.1). Mens industrien i regionen atter begynder at nærme sig 2008-niveauet, er bygge-anlæg hårdt ramt med kun 7 af 10 job tilbage i forhold til for 3 år siden (figur 2.2). Situationen i byggeriet bedres p.t. en anelse som følge af bl.a. udbedringsarbejder efter sommerens skybrud. Ca. 50.000 af de 68.000 nedlagte job er indenfor serviceerhvervene, fordelt med 18.000 i handel og 31.000 i de øvrige serviceerhverv (finansiering, IKT, ejendomshandel, mv.). Figur 2.1 Kvartalsvis udvikling i private job (ej landbrug) i de 3 kommunegrupper (index: 2008kv2 = 100) 120 100 80 60 40 20 0 2008k2 2008k4 2009k2 2009k4 2010k2 2010k4 2011k2 Kilde: Danmarks Statestik, egne beregninger. København By Københavns Omegn Nordsjælland 17
BESKÆFTIGELSE Figur 2.2 Kvartalsvis udvikling i private job (ej landbrug) i regionen opdelt på erhverv (index: 2008kv2 = 100) 120 100 80 60 40 20 0 2008k2 2008k4 2009k2 2009k4 2010k2 2010k4 2011k2 Note: Beskæftigelsestal i disse kort og i afsnittet er fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftunder søgelse (AKU). Den følger internationale retningslinjer og er baseret på telefoninterview. På grund af få stikprøver og stor usikkerhed er landbrug ikke inkluderet i de regionale data. Kilde: Danmarks Statestik, egne beregninger. Industri Bygge-anlæg Engros og detailhandel Al øvrig service Alle private erhverv Et af 10 private job forsvundet i København By og Omegn - to af 10 i Nordsjælland Hvorfor er især Nordsjællands erhvervsliv ramt af jobtab? For det første er byggesektoren særligt hårdt ramt, hvor 4 af 10 job er nedlagt på 3 år (figur 2.3). For det andet tegner industrien sig for to forskellige tendenser: Mens der faktisk skabes industrijob i By og Omegn samlet set, især de seneste kvartaler, er der jobtab i Nordsjælland. Jobtabene i den nordsjællandske industri og særligt i byggesektoren er større end i andre dele af landet (opgjort på regionsniveau). Figur 2.3 Kvartalsvis jobudvikling i private erhverv i de 11 nordsjællandske kommuner (index: 2008KV2 = 100) 140 120 100 80 60 40 20 0 2008k2 2008k4 2009k2 2009k4 2010k2 2010k4 2011k2 Kilde: Danmarks Statestik, egne beregninger. Industri Bygge-anlæg Engros og detailhandel Al øvrig service 18
BESKÆFTIGELSE Jobtabene har sendt folk ud i ledighed. Særligt i Københavns By, der med 7,5 pct. ledige ligger betydeligt over landsgennemsnittet på 5,8 pct. (se tabel 2.2). Ledigheden i Københavns Omegn ligger på landsgennemsnittet, mens ubalancen på arbejdmarkedet i Nordsjælland ikke er så stor. Mens et par faggrupper stort set går fri af lavkonjunkturen med en ledighed på blot 1-2 pct. kæmper andre med to-cifrede ledighedstal. Hele syv faggrupper i Køebnhavn By har en overledighed på over 50 pct. i forhold til landstallene. Det er meget synligt blandt de selvstændige. Tabel 2.2 Ledighed, september 2011. Fultidsledige efter fag (A-kasse). (% af alle forsikrede, foreløbige tal) Hele landet København by Københavns omegn Nordsjælland Overledighed i København By ift. DK (%) I alt alle A-kasser 5,8 7,5 5,7 4,4 29,3 Danske Sundhedsorganisationer (DSA) 1,9 2,6 1,9 1,2 36,8 Ledere 3 3,8 3,1 2,8 26,7 Ingeniører (IAK) 3,4 4,7 3,6 2,1 38,2 Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) 3,8 6,7 3,3 2,8 76,3 Lærere (DLF-A) 3,8 5 3,3 2,3 31,6 Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) 4 6,4 5,4 3,6 60,0 Min akasse 4,1 5,5 4,4 3,2 34,1 Selvstændige (DANA) 4,4 8,2 7,4 4,1 86,4 Socialpædagoger (SLA) 4,5 5,2 3,9 3,5 15,6 Business 4,6 5,5 4,8 5,5 19,6 Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) 4,7 4,2 3,2 3,1-10,6 El-faget 4,8 6,9 5,1 3,7 43,8 Fag og Arbejde (FOA) 4,8 5,7 4,5 4,2 18,8 Frie Funktionærer (FFA) 5 6,5 5,4 4,4 30,0 Funktionærer og Servicefag 5 8 6,3 4,2 60,0 Akademikere (AAK) 5,1 7,2 3,8 3,1 41,2 Økonomer (CA) 5,4 6,3 4,8 4 16,7 Handels- og Kontorfunktionærer (HK) 6,2 7,3 5,8 4,6 17,7 Magistre (MA) 6,6 9,2 4,9 3,7 39,4 Metalarbejdere 6,6 8,8 6,3 5,1 33,3 Det Faglige Hus A-kasse 6,9 9,2 8,3 6 33,3 Fødevareforbundet (NNF) 7,4 13,4 15,3 8,3 81,1 Kristelig a-kasse 7,7 10,4 8,5 6,8 35,1 Byggefagenes a-kasse 8,2 12,4 8,1 7 51,2 Journalistik, Kommunikation og Sprog 8,4 10,8 6,3 5,6 28,6 Teknikere 9 15 8,8 5,2 66,7 Faglig Fælles a-kasse (3F) 10 12,2 11,3 9 22,0 Kilde: Danmarks Statestik 19
produktivitet Os og verden Prognose: En årlig vækst i den danske produktivitet på 0,9 pct. i perioden 2010-2015. Det er på niveau med Holland, lidt under OECD- og EU-niveau, og det halve af Norge, Sverige og Finland (Kilde: OECD). Industrien i Danmark var ene om en udvikling i produktiviteten 2000-2009, der kunne overgå konkurrenterne i Europa (årlig vækst på godt 2 pct. mod 1,5 i EU27). Bygge-anlæg havde et større produktivitetstab end EU27, og serviceerhvervenes uændrede produktivitet fulgte ikke væksten i EU27 (Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Konkurrenceevneredegørelse 2010). Produktivitet i kommunegrupper og erhvervsgrupper Hver arbejdstime skaber værdier for ca. 350 kr. godt 80 kr. over andre, danske regioner Et helt afgørende mål i den regionale erhvervsudvikling er at øge værdien af det arbejde, der foregår i virksomhederne. En høj værdi er med til at sikre høj aflønning af medarbejdere og virksomhedsejere samtidig med, at styrken overfor udenlandske konkurrenter kan opretholdes. Produktiviteten i de private erhverv ligger samlet for de tre kommunegrupper i regionen på 353 kr. pr. time (2009-priser). Det er 83 kr. mere end i andre, danske regioner. Trenden for produktiviteten har været opadgående med dyk undervejs i de tre kommunegrupper. København By og Københavns Omegn har siden slut-90 erne ligget på samme niveau og derfra fulgt det samme løft i produktivitetsniveau, markant over landsgennemsnittet. Virksomhederne i Nordsjælland har i årene siden 1993 løftet sin produktivitet, så afstanden op til København By er blevet mindre. Over årene er afstanden mellem København Bys og resten af landets produktivitet derimod blevet større. I 1993 udgjorde produktiviteten i de øvrige regioner ca. 75 pct. af København By. De seneste år har andelen været på ca. 70 pct. (figur 2.4). 20