AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN



Relaterede dokumenter
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

AFVANDING VIA DRÆN OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

DRÆN: KORTLÆGNING OG AFSTRØMNINGSDYNAMIK

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Følgegruppemøde Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

intelligent beregning af hydrologiske parametre afledt af en terrænmodel

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

Nitrat retentionskortlægningen

Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb

Screening af forureningsrisiko. Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september 2013 John Pedersen / Orbicon

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO).

SÅDAN BIDRAGER NYE GEOFYSISKE METODER TIL FORBEDRET RETENTIONSKORTLÆGNING

Status for modellering af vand og varmestrømning

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet

National Vandressource model Sjælland, Lolland, Falster og Møn

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf , fax ,

Forsyning Helsingør Vand A/S

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Vækstvirksomheder. - tal & fakta. Glenda Napier Analysechef 28. april, 2009

Planlægningsværktøj for terrænnært grundvand projekt med machine learning

FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN FØLSOMHEDSANALYSE

Geologisk karakterisering af

Potentialekortlægning

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

Solvarme Perspektiver og udfordringer - og lidt om baggrunden

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

MÅLING AF DRÆNAFSTRØMNING

Afkobling og rensning af vejvand

Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter

Fortynding i søer og fjorde

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN BILAG 1

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG

VTUF-projekt. Agenda. Monitering af Overfladeafstrømning fra Grønne Områder. v. Lene Bassø Duus, Aarhus Vand

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

Transkript:

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN Delprojekt under GUDP (2010-2015) projektet: Implementering af drænfilterteknologier til optimeret næringsstofreduktion (idræn) Partnere: Aarhus Universitet (Agroøkologi, Geoscience, Bioscience) Samarbejdsaftale med NICA

DRÆNAFSTRØMNING Risikokortlægning og implementering af lokalt målrettede virkemidler forudsætter prædiktion af drænafstrømning Vandbalance og korrekt simulering af grundvandsinfiltration Transport direkte til recipient -> ingen nitratreduktion Dræntab af næringsstoffer er kvantitativt betydende

DRÆNAFSTRØMNING Mere end 60% af landbrugsarealet i DK vurderes at være drænet (rørdrænet og/eller grøftet)

ANALYSE AF DRÆNAFSTRØMNINGER FRA EKSISTERENDE TIDSSERIER Målestationer med døgnværdier (19 stk.) Vandføring N (VAP, SMP og LOOP) P (VAP, SMP og LOOP) Målinger med ringere tidsopløsning (24 stk.) Målestationer med døgnværdier Målestationer med døgnværdier

ANALYSE AF DRÆNAFSTRØMNINGER FRA EKSISTERENDE TIDSSERIER Målestationer med døgnværdier VAP Slæggerup (2002-2004) Estrup (2002-2010) Fårdrup (2002-2010) Silstrup (2002-2010) SMP (DMU) Prisbro (1993-1995) Farre (1993-1995)

ANALYSE AF DRÆNAFSTRØMNINGER FRA EKSISTERENDE TIDSSERIER Målestationer med døgnværdier Suså-projektet Lille Egesgård (1977-1980) Aversi Østergård (1977-1980) Stølsgård (1977-1980) LOOP 1 (Falster) Station 3 (1990-2009) Station 5 (1990-2009) Station 6 (1990-2008) Station 7 (1994-2009)

ANALYSE AF DRÆNAFSTRØMNINGER FRA EKSISTERENDE TIDSSERIER Målestationer med døgnværdier LOOP 4 (Fyn) Station 1 (1990-1999) Station 2 (1990-2009) Station 4 (1990-1999) Station 5 (1990-1999) Station 6 (1994-2009) LOOP 2 (Nordjylland) Station 1 (1990-2009)

Station Areal (ha) JB nr. Jordart Kote (m) Hældning (%) AARHUS Slæggerup 2.0 7 ML 24 3.7 Estrup 1.3 5.5 FS 57 1.0 Fårdrup 2.3 5.5 ML 31 1.0 Silstrup Målestationer med 1.7 døgnværdier 7 ML 43 1.0 Prisbro 19 stationer 13.3 6 ML 66 3.5 Farre 4.4 6 ML 82 1.5 Lille Egesgård 9.5 6 ML 43 0.9 Aversi Østergård 5.8 7 ML 29 0.7 Stølsgård 4.1 6 ML 40 1.0 LOOP 1, 3 5.5 7 ML 9 1.7 LOOP 1, 5 2.5 6 MS 10 0.9 LOOP 1, 6 2.0 6 ML 12 3.8 LOOP 1, 7 4.8 7 ML 11 0.6 LOOP 4, 1 1.0 7 ML LOOP 4, 2 4.5 7 ML 46 1.9 LOOP 4, 4 1.1 7 ML 37 2.6 LOOP 4, 5 2.8 7 ML 34 1.9 LOOP 4, 6 2.2 7 ML 25 4.0 LOOP 2, 1 33 4

ANALYSE AF DRÆNAFSTRØMNINGER FRA EKSISTERENDE TIDSSERIER Estrup

ANALYSE AF DRÆNAFSTRØMNINGER FRA EKSISTERENDE TIDSSERIER Fårdrup

ANALYSE AF DRÆNAFSTRØMNINGER FRA EKSISTERENDE TIDSSERIER Silstrup

ANALYSE AF DRÆNAFSTRØMNINGER FRA EKSISTERENDE TIDSSERIER Prisbro & Farre

ANALYSE AF DRÆNAFSTRØMNINGER FRA EKSISTERENDE TIDSSERIER Suså

ANALYSE AF DRÆNAFSTRØMNINGER FRA EKSISTERENDE TIDSSERIER LOOP 2 (1)

AFSTRØMNING FRA DRÆN Andel af vinternedbør der afstrømmer via dræn (gennemsnit af 2-10 års perioder) Afstrømningsvariationer: High flow peaks: 6-35 mm/døgn Base flow peaks: 1-10 mm /døgn

AFSTRØMNING FRA DRÆN Afstrømning fra dræn afhænger af: Klimatiske forhold (nedbør) Terræn og geologiske forhold Topografi (højde, hældning) Jordtype og underliggende geologi Dybde til grundvandsmagasin Omfang af dræning Afgrøde Dræn er inkluderet i flere modeller fx SWAT Daisy-MIKE SHE MHYDAS-drain Hydrogeosphere

IDRÆN_FVM_251011 DRÆNAFSTRØMNING LANGS EN HYDRO-TOPOGRAFISK GRADIENT Hypotese (idræn) Prædiktion af drænafstrømning) Drænafstrømning afhænger af placering i den hydro-topografiske gradient Drænafstrømningen kan prædikteres udfra målbare/kortlagte parametre

AFSTRØMNING FRA DRÆN Topographic Wetness Index Beregnet ud fra opstrømsareal og hældning

AFSTRØMNING FRA DRÆN Topographic Wetness Index Relation mellem TWI og vinterafstrømning

ANALYSE AF DRÆNAFSTRØMNINGER FRA EKSISTERENDE TIDSSERIER Analyse af afstrømningsdata fra eksisterende måleserier Prædiktion af afstrømning ud fra simpel model Relatere simpel model til simple målbare/kortlagte parametre

Fensholt catchment

ETABLERING AF MÅLESTATION 10 stationer

Strategi til forbedret beskrivelse af drænafstrømning Validering og udvikling af modelkoncept (samarbejde med NICA) Opsætning af hydrologiske modeller (SWAT, Hydrogeosphere) på delopland med veldefinerede/kortlagte drænoplande Intensiv monitering af drænafstrømning langs hydro-topografisk gradient Validering af simpel prædiktiv model på målte data og i forhold til de mere komplekse modeller (identifikation af nøgleparametre) Videreudvikling af modelkoncept