Morsø Kommune www.morsoe.dk



Relaterede dokumenter
Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Morsø Kommune

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ

Morsø Kommune

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE

Kastel Å Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Ullerslev Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 40

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Fladbakker i Lynge Nord

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse Landskabsvurdering

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB

Kongshøj Å Tunneldalssystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Vejle-Egeskov Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 38

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Hindsholm Nord/Fyns Hoved

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Notat. Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning. Dato: Version nr.: 1

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SKALLERUP-SOLBJERG

Tryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst

Ullerslev Issø. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse- og vurdering af området.

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Hindsholm Morænefl ade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 53

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen ERSLEV KÆR

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

Morsø Kommune

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDMORS

Landskabskarakterkortlægning

Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering. Tybrind Hovedgårdslandskab

Morsø Kommune

Bregninge Bakke. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 33

Område 8 Lammefjorden

Svanninge Bakker De fynske alper. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 13

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden

OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden

Vester Skerninge Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 29

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området

LANDSKABSKARAKTERANALYSE

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune

LANDSKABSKARAKTERANALYSE

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS NORD

Område 9 Svinninge Vejle

Landskabskaraktermetoden

Martin Rasmussen Strammelse Gade 62 Tåsinge 5700 Svendborg LANDZONETILLADELSE STRAMMELSE GADE 62 (5700) ENFAMILIEHUS, GARAGE OG STALD

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SØNDER HERRED

Område 26 Undløse Nord

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?

LKM metoden og Haderslev kommune. Poul Jørgen Christensen

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SALGJERHØJ-HANKLIT

Billede mangler. Hvidkilde Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 04

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SEJERSLEV - EJERSLEV

Bovense-Kertinge Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 23

Hovedforslag 4 stk. SWT113. Alternativ 3 stk. V112

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

BORNHOLM HAVMØLLEPARK

Billede mangler. Egense Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 59

Gudbjerg Morænebakke. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 20

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

Kortlægning af kulturmiljøer : Asminderød

Vallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Lundeborg Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07

Helheder og kompetencer i det åbne land

LANDSKABSKARAKTERMETODEN

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Der har været foretaget nabohøring og ingen af naboerne har givet bemærkninger til kommunens udkast til vurdering.

Transkript:

LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Lavtliggende og let bølget landbrugsflade med intensivt dyrkede marker, opdelt i et middelskalalandskab af fragmenterede levende hegn, enkelte store gårde, middelstore gårde og husmandssteder. Landskabet præges af de visuelle sammenhænge til Salgjerhøj-Hanklitområdet og Sejerslev-Ejerslevområdet mod vest og nord. I dette område bør bl.a. fokuseres på: At friholde de kontrastfulde overgange til de omkringliggende landskabskarakterområder Salgjerhøj-Hanklit og Ejerslev-Sejerslev for nye anlæg eller ændret arealanvendelse, som vil sløre disse overgange. Kystforlandsområderne friholdes for tiltag, som vil påvirke og forstyrre oplevelsen af disse. Som udgangspunkt placeres nye anlæg udenfor kystforlandet og orienteres væk fra dette samt indpasses i landskabet vha. beplantning, placering i terræn og materialevalg. Den karakteristiske form og beliggenhed af Sønder Dråby respekteres. Formål I løbet af 2008 har Morsø kommune foretaget en registrering og analyse af landskabet på Mors som led i projektet Helheder og kompetencer i det åbne land. Det langsigtede formål med projektet er at sikre, og gerne styrke, de landskabelige og naturmæssige sammenhænge og kvaliteter, som øen rummer, ved at styrke planlægningen af det åbne land. En vigtig del af projektet har derfor været at skaffe detaljeret viden om og kendskab til landskabet og naturen på Mors. Hæftet her er udarbejdet for at formidle denne viden til kommunens medarbejdere og alle andre interesserede. Projektet er ét af de planudviklingsprojekter, som er samlet under en fælles betegnelse, Plan09, og som sigter mod at udvikle kommuneplanlægningen. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE SØNDER OG NØRRE DRÅBY Morsø Kommune www.morsoe.dk Indhold Faktablade: Kulturmiljøer, Lokale landskabsbilleder, Friluftsliv og turisme, Natur og Geologi Feltbesigtigelse: Feltskema -Kortlægning Feltskema -Vurdering Fotos Landskabskarakterbeskrivelse

3 5 Sønder og Nørre Dråby 1:25.000

Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen DRÅBY

Dråby Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Dråbyområdet ligger på den nordlige del af Mors. Området afgrænses mod nord af det højereliggende og storbakkede landskabskarakterområde Ejerslev-Sejerslev og mod syd af det lavereliggende strøg omkring Skarum Å. Mod sydvest danner overgangen til det højtliggende og storbakkede landskabskarakterområde Salgerhøj-Hanklit grænsen. Nord herfor udgør kyststrækningen ud mod Sø Bugt den vestlige grænse af området. Mod øst udgøres grænsen dels af overgangen til det marine kystforland omkring Dråby Vig, dels et kortere stykke, hvor grænsen udgøres af kyststrækningen ud mod Livø Bredning. Figur 1 Dråby-området. Den stiplede linje angiver kystforlandsgrænsen. 3

Landskabskarakterbeskrivelse Dråby Landskabskarakteren Landskabskarakteren præges især af den jævne til let bølgede moræneflade med intensivt dyrkede marker, som opdeles af kraftige, men fragmenterede levende hegn, sporadisk bevoksede diger og klynger af beplantning omkring gårdene. Bebyggelsen består af en blanding af spredtliggende middelstore gårde, husmandssteder og enkelte store ejendomme. De store ejendomme er især koncentreret i den nordvestlige del af området, mens der især i den øst/nordøstlige del findes områder, som domineres af små husmandssteder. Enkelte ubeboede og forfaldne smågårde findes i områdets nordøstlige del. De levende hegn og beplantningerne omkring gårdene opdeler landbrugsfladen i uregelmæssige kvadratiske og rektangulære felter og afgrænser transparente til åbne rum, og skaber herved et middelskala landskab. Det er karakteristisk for området, at der er tydelig visuel sammenhæng til nabokarakterområderne, som enten er storbakkede og højereliggende randmorænestrøg eller er en del af kystlandskabet. Især i den sydvestlige del er den visuelle sammenhæng til det højereliggende område ved Flade by tydelig, ligesom det bakkede terræn i Ejerslev-Sejerslev-området rejser sig imod nordvest. Begge steder rejser de bløde bakker med dyrkede marker og kraftige levende hegn sig fra det lavereliggende Dråby-område. I kystforlandet nær kysten ud til Sø Bugt ligger det drænede og opdyrkede Frostkær som en lavtliggende og helt jævn flade, mens Biskær er et tilsvarende område i kystforlandet ud mod Livø Bredning øst for Mors. Et mindre lavbundsområde syd for Nørre Dråby ligger hen som en mosaik af pilekrat og mosevegetation. Området rummer flere vindmøller og et par højspændingsledninger, som sammen med siloer og industrielt prægede landbrugsejendomme forstyrrer oplevelsen af landskabet. Landskabskarakterens oprindelse Den dominerende landskabskarakter i Dråby området har, ligesom andre landbrugsflader, sin oprindelse i tiden omkring udskiftningen. Naturgrundlag Geomorfologi og terræn Dråbyområdet består hovedsageligt af en jævn til svagt bølget leret moræne. Området ligger relativt lavt med de højeste punkter mellem 10-15 m.o.h. Ved Biskær i øst og mod nordvest omkring Frostkær, Hanstholm ved kysten og Kokkedal flader landskabet ud og ligger i kote 0-2,5. De lave områder omgives af de højereliggende randmorænestrøg hhv. ved Flade og Bjergby mod sydvest og Ejerslev- Sejerslev mod nord. Hydrologiske forhold Områdets markante hydrologiske lokaliteter er lavbundsområderne Biskær, Frostkær og området nordøst for Hanstholm, som alle ligger ved karakterområdets kyststrækning hhv. i den nordvestlige del og østlige del af området. 4

Dråby Landskabskarakterbeskrivelse Kystrelationer Mod nordvest grænser karakterområdet ud mod Thisted Bredning. Kyststrækningen består af en smal stenet strandbred, som danner grænsen mellem den bagvedliggende jævne moræneflade, som stedvist rummer gamle strandengsarealer. Mod øst grænser området ud til karakterområdet Dråby Vig, som domineres af strandengsarealer langs hele kyststrækningen. Langs karakterområdets nordøstlige kyststrækning, fra Øster Hunderup i syd til sommerhusområdet ved Ejerslev Lyng imod nord, møder det dyrkede morænelandskab kysten i en smal strandbred, som mod nord er mere sandet. Lige nord for lavbundsområdet Biskær, ved områdets østvendte kyst, præges et kortere stykke af kystlandskabet af gamle og markante kystskrænter. Arealanvendelse og landskabselementer Dyrkningsform Området domineres af intensivt dyrkede marker. På de store ejendomme er primært svin og nogle steder kvæg. Biskær og Frostkær er drænet og delvist opdyrket, delvist kvæggræsset. Et mindre lavbundsområde nord for Frostkær fremstår uden ekstensiv drift med mosevegetation og stedvis opvækst af pilekrat. Bevoksningsstruktur Fragmenterede levende hegn og sporadisk bevoksede diger bestående bl.a. af arter som ask, elm og tjørn, opdeler de dyrkede marker i uregelmæssige rektangulære og kvadratiske markfelter. Især i områdets nordlige del omkranses bebyggelsen af kraftige løvtræsbevoksninger, mens bebyggelsen i den sydlige del ligger mere frit. Bebyggelsesmønster Bebyggelsen i området er en blanding af spredtliggende mindre gårde, husmandssteder og enkelte store industrielt prægede ejendomme. De store ejendomme koncentreres i den nordlige del. Mod øst ved grænsen til nabokarakterområdet Dråby Vig ligger landsbyen Sønder Dråby. Sønder Dråby ligger med form af en slynget vejby langs den gamle landevej, som ligger lige på overkanten af det lavereliggende marine forland omkring Dråby Vig. Bebyggelsen i Sønder Dråby består af en blanding af nyere rødstenshuse bygget i starten og midten af 1900-tallet samt enkelte ældre huse. Midtvejs igennem byen ligger kirken med kig ud over Dråby Vig. Nærheden til havet fornemmes tydeligt i byen via hyppige kig til vandet imellem husene. Byen rummer ingen egentlige servicefunktioner. Byen fremstår overordnet set velholdt, dog med enkelte ubeboede og forfaldne bygninger. Ved den nordøstlige kyststrækning ligger sommerhusområdet Ejerslev Lyng, som udefra opleves som et mindre skovområde. Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer Sønder Dråby markerer med sin placering på overkanten af strandengsarealerne den tidligere 5

Landskabskarakterbeskrivelse Dråby funktionelle sammenhæng mellem eng og ager. Endvidere fortæller byens bygningsmæssige sammenhæng om udviklingen i samfundet, med de små fiskerhytter ved vandet, opblomstringen med købmandsgård, bager, skomager etc. og efterfølgende nye bebyggelser helt op til parcelhusets tid. Udover Sønder Dråby og landskabets oprindelige struktur, der er skabt af udskiftningen, og som efterhånden er kraftigt sløret som følge af intensivering i landbrugsdriften, rummer området ingen særlige kulturhistoriske mønstre. Enkeltelementer og tekniske anlæg En række mindre højspændingsledninger, mindre samlinger af vindmøller og de store gårdes industrielle byggeri og tilhørende høje siloer præger landskabet. Rumlige visuelle forhold Karaktergivende landskabselementer De levende hegn og beplantningerne omkring gårdene opdeler landbrugsfladen i uregelmæssige kvadratiske og rektangulære felter og afgrænser transparente til åbne rum. Herved skabes et middelskala landskab. Landskabskarakteren præges især i den vestlige del af store driftsbygninger og siloer i tilknytning til de eksisterende gårdanlæg. Herudover ligger Øster Hunderup markant placeret i kystforlandet mod øst. Mindre højspændingsledninger og vindmøller præger stedvis oplevelsen af landskabet. Det er karakteristisk for området, at der er tydelig visuel sammenhæng til nabområderne, som enten er højereliggende eller er en del af kystlandskabet. Især i den sydvestlige del er den visuelle sammenhæng til det højereliggende Salgerhøj-Hanklit område ved Flade by tydelig, ligesom det bakkede terræn i Ejerslev-Sejerslev området rejser sig imod nordvest. Begge steder præges de bløde bakker af dyrkede marker og kraftige levende hegn. Markante delområder og enkeltelementer Frostkær i områdets nordvestlige del, som er drænet og delvist opdyrket, delvist kvæggræsset, ligger som et lavtliggende og fladt område, som danner kontrast til det ellers bølgede terræn og det højereliggende og bakkede landskab omkring Flade i nabokarakterområdet. Biskær er et lidt mindre område i den østlige del, som ligeledes ligger lavt og har jævnt terræn, og som primært afgræsses. Ligesom Frostkær danner området kontrast til det omgivende, let bølgede og højereliggende og intensivt dyrkede landskab. Karakterområdet fremstår herudover uden markante delområder som et homogent område. Påvirkninger fra tekniske anlæg, byudvikling eller andre landskabselementer En række mindre højspændingsledninger, mindre samlinger af vindmøller og de store gårdes industrielle byggeri og tilhørende høje siloer præger landskabet. 6

Dråby Landskabskarakterbeskrivelse Visuelle sammenhænge i kystlandskabet Figur 2. Visuelle sammenhænge i kystlandskabet. Det mørkeblå område viser kyster, som ligger mindre end 2,5 km fra karakterområdet, mens det lysere blå område viser kyster, som ligger mindre end 5 km fra karakterområdet. Kystforlandet Pga. det jævnt stigende terræn strækker kystforlandet sig helt op til 1,5 km ind i landet og præges af jordbrugslandskabets dyrkede marker. Mod vest rummer kystforlandet en smal stribe af flad strandeng, som går over i en gruset til stenet strandbred af moderat bredde. Herfra opleves især udsigten til de dramatiske kystskrænter, som danner en brat afslutning af det storbakkede nabokarakterområde Salgerhøj-Hanklit ud mod Sø Bugt. Mod øst præges kigget fra kystforlandet af udsigten først over strandengsarealerne ved Dråby Vig, herefter selve vigen og det fjernereliggende farvandsområde bag Buksør Odde. Nord for Biskær går landskabskarakterområdet helt ud til kysten, hvor en smal strandbred danner over- 7

Landskabskarakterbeskrivelse Dråby gangen. Omkring sommerhusområdet Vester Hunderup er strandbredden dog noget bredere og lidt mere sandet. En gammel kystskrænt præger kyststrækningen nord for Biskær. Kysterne langs nabokarakterområderne er uforstyrrede af tekniske anlæg, med undtagelse af Dråby Vig området, hvor Jørsbygård ligger markant i kystforlandet med sine store driftsbygninger. Karakteristika for modstående kyster Afstanden til modstående kyster er forholdsvis stor. Mod vest ligger nærmeste modstående kyst ved Thisted omkring 6 km væk. På denne afstand er det ikke muligt at skelne detaljer i landskabet. Dog fremstår den bymæssige bebyggelse omkring Thisted tydeligt i landskabet. Mod øst fremstår modstående kyster som fjerne kulisser på vandfladen. Landskabskarakterens nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlagte ændringer Nøglefunktioner Landskabskarakteren i Dråby området er især præget af landbruget og er således afhængig af fortsat landbrugsdrift. Udviklingstendenser Der kan forventes en yderligere intensivering i landbrugsdriften med øgede markstørrelser og industrielt præget landbrugsbyggeri som følge. Jordbunden i det drænede og opdyrkede Frostkær må forventes med tiden at sætte sig med ophør af dyrkning som følge. Planlagte ændringer Der er ingen tegn på planlagte ændringer eller udviklingsprojekter i området. 8

Dråby Landskabsvurdering Landskabskarakterens styrke Figur 3 Karakterstyrke. Det mørkegule område er særlig karakteristisk, det lysegule karakteristisk, og det blå er kontrasterende. Karakteristisk Størstedelen af karakterområdet fra Ejerslev Lyng i nord til Skarum Å i syd Områdets karakteristika i form af den let bølgede landbrugsflade, som opdeles i middelstore og transparent afgrænsede rum af levende hegn og bevoksning omkring gårdene, fremstår tydeligt i hele karakterområdet, dog uden af skabe et markant og letopfatteligt mønster. Landskabskarakteren præges af den intensivering, som er foregået og stadig foregår indenfor landbruget. Områdets bevoksningsstruktur, gårdenes størrelser og landskabets skala er således ændret en del i forhold til landskabskarakterens oprindelse omkring udskiftningen, som den afspejles på de høje målebordsblade. Samlet vurderes landskabskarakterens styrke som karakteristisk. 9

Landskabsvurdering Dråby Kontrasterende Frostkær Frostkær ligger som et drænet og opdyrket lavbundsareal med helt fladt terræn. Pga. det flade terræn og arealanvendelsen, som domineres at græssende kvæg, vurderes området at fremstå kontrasterende i forhold til den dominerende landskabskarakter. Biskær Biskær er et lidt mindre område i den østlige del, som ligeledes ligger lavt og har jævnt terræn, og som primært afgræsses. Ligesom Frostkær danner området kontrast til det omgivende, let bølgede og højereliggende og intensivt dyrkede landskab. 10

Dråby Landskabsvurdering Særlige visuelle oplevelsesmuligheder Figur 4 Særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Pilene angiver særlige udsigter til naboområder. Kystforlandet ud mod Sø Bugt Kystforlandet ud mod Sø Bugt rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder, som knytter sig både til selve kyststrækningen og de modstående kyster. Det let bølgede terræn møder nær kysten et fladt og græsgroet strandengsareal, som går over i en smal og stenet strandbred. Pga. det flade terræn og kystlinjens konkave form opleves selve kystlinjen tydeligt fra landskabet nær strandbredden. Udsigten over Sø Bugt indrammes af de højereliggende og storbakkede landskabsområder dels ved Skærbæk, dels ved Flade. Mest markant er terrænet omkring Flade. Her udgøres overgangen til Sø Bugt af stejle og fritliggende kystskrænter. Bag Nørre Dråby ligger en mindre lavbundsområde med eng, mose og krat, som skaber variation i oplevelsen af landskabet. Ad det helt kystnære vejforløb op mod Skærbæk opleves overgangen til det højereliggende landskabsområde Sejerslev-Ejerslev særligt tydeligt. Kystskrænter nord for Biskær Langs den østlige kyststrækning nord for Biskær findes en kort strækning med kystskrænter. De ligger som markante landskabselementer i kystlandskabet, og skaber sammen med udsigten over havet særlige visuelle oplevelsesmuligheder lokalt i området. 11

Landskabsvurdering Dråby Tilstand Figur 5 Tilstanden af de karaktergivende elementer og de særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Det lyseorange område er vurderet til middel tilstand, det mørkeorange til at være i god tilstand. God tilstand Biskær Biskær fremstår drænet og stedvist dyrket, stedvist græsset og vurderes på baggrund af sin karakter som drænet område at være i god tilstand. Endvidere fremstår området i god vedligeholdelsesmæssig tilstand, og landskabet er roligt og uforstyrret af tekniske anlæg. Samlet vurderes tilstanden i området at være god. Middel tilstand Frostkær Frostkær fremstår i dag drænet og stedvist opdyrket, stedvist græsset. Enkelte steder slår englignende vegetation igennem. Områdets oprindelige form som et lavtliggende vådt mose- 12

Dråby Landskabsvurdering område slår således stedvist igennem. Vurderet i forhold til denne oprindelse betragtes områdets karakter som mindre intakt. Yderligere kan de stedvise engarealer tyde på, at der allerede kan være problemer med at holde arealerne tørre nok til dyrkning. Området er således og må forventes, især på sigt, at være under en udvikling, som går mod mere våde arealer. Områdets vedligeholdelsesmæssige tilstand vurderes at være middel. Området fremstår forholdsvist uforstyrret af større tekniske anlæg. Samlet vurderes tilstanden at være primært middel. Fra Ejerslev Lyng i nord til Skarum Å i syd - størstedelen af karakterområdet Landskabskarakteren præges, som tidligere nævnt, af det let bølgede terræn med intensivt dyrkede marker, som opdeles i middelstore transparent afgrænsede landskabsrum af kraftige og fragmenterede levende hegn og bevoksning omkring gårdene. Karakteren er præget af intensivering af landbrugsdriften, hvilket har betydet at små lavbundsområder, som tidligere lå spredt på de dyrkede marker, er forsvundet og skalaen i landskabet er vokset, også som følge af de større gårdanlæg. På denne baggrund betragtes landskabskarakteren som mindre intakt. Tekniske anlæg i form af mindre højspændingsledninger, enkelte vindmøller og større siloer og anlæg i tilknytning til landbruget forstyrrer stedvist oplevelsen af landskabet. Enkelte mindre gårde ligger ubeboet hen i områdets nordlige del og giver her et mindre vedligeholdt udtryk. Samlet vurderes tilstanden som middel. 13

Landskabsvurdering Dråby Sårbarhed Figur 6 Sårbarhed. Det røde område vurderes at være særligt sårbart overfor markante ændringer i landskabet. Pilene angiver sårbarhed overfor ændringer i naboområder. Nabokarakterområderne Karakteren af landskabet nær nabokarakterområderne Salgerhøj-Hanklit og Sejerslev-Ejerslev er præget af oplevelsen af disse tilstødende og højereliggende landskaber. Det højereliggende og storbakkede terræn præges af dyrkede marker, kraftige levende hegn, som understreger terrænformen, og bebyggelse, som ligger indpasset i landskabets skala og omkranset af grøn bevoksning. Områderne er uforstyrrede at tekniske anlæg. Denne visuelle sammenhæng og dens betydning for landskabsoplevelsen i Dråbyområdet er særligt sårbar overfor ændringer i form af ny bebyggelse, som adskiller sig fra den eksisterende fremtoning, samt større tekniske anlæg, også i tilknytning til landbrugsbyggeri. Endvidere er de dele af karakterområdet, som ligger indenfor kystforlandet, særligt sårbare overfor ændringer, som vil forstyrre de ellers uforstyrrede kystlandskab og de visuelle sammenhænge mellem land, vand og kysterne langs nabokarakterområderne. 14

Dråby Anbefalinger til planlægningen Anbefalinger til planlægningen Landskab Hovedparten af landskabskarakterområdet er vurderet som karakteristisk og i middel tilstand uden særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Udviklingen mod intensivering i landbrugsdriften kan her finde sted forholdsvis uproblematisk. Dog bør hensynet til den eksisterende karakter og muligheder for indpasning af nye anlæg i landskabet inddrages, således at: Nye anlæg placeres udenfor kystforlandet. Nye anlæg nær kystforlandet orienteres væk fra dette og søges afskærmet fra det omkringliggende landskab ved hjælp af beplantning. Dette kan enten være sammenhængende beplantning eller spredt beplantning som bryder en massiv bygningsflade. Nyt byggeri søges indpasset i landskabet bl.a. ved etablering af beplantning, enten som delbeplantninger langs facaderne eller som et sammenhængende plantebælte. Endvidere bør der ved materialevalg holdes fokus på at undgå reflekterende materialer. Hensynet til udsigten til nærværende område fra især Salgerhøj-Hanklitområdet og området ved Skærbæk gives stor vægt i administrationen, med henblik på at undgå etablering af bygninger eller andre anlæg, som vil forstyrre landskabsoplevelsen. Natur Området har tidligere indeholdt en høj andel af lavbundsområder, som har ligget spredt på den dyrkede flade. I dag er kun de største stadig synlige. Området sydøst for Nørre Dråby præges af eng, mose og krat og ligger forholdsvist uforstyrret hen, til trods for at området drænes. Rent landskabeligt bidrager området positivt til oplevelsen af landskabet. Frostkær ligger lidt længere mod sydvest og er drænet, stedvist opdyrket stedvist græsset. Området bærer svage tegn på, at jorden sætter sig og området bliver mere vådt og går mod ekstensivering i driften. På sigt vil ophør af dræning og den intensive drift styrke oplevelsen af landskabet. Frostkær rummer potentiale i forbindelse med naturplanlægningen, mens lavbundsområdet lidt længere mod nord umiddelbart forventes at rumme naturmæssige kvaliteter, som kan danne grundlag for et kerneområde. Landbrug Områdets eksisterende karakter er, som tidligere nævnt, skabt og præget af landbrug. Udfra et landskabeligt synspunkt kan landbruget således forsat eksistere uden nødvendigvis at komme i konflikt med de landskabelige interesser. Som nævt under Landskab ovenfor bør der ved etablering af nyt byggeri blot tages særligt hensyn til de dele af området, som ligger i og nær kystforlandet, samt de områder, som er præget af visuel sammenhæng til og fra nabokarakterområderne Salgerhøj-Hanklit-området og Sejerslev- Ejerslev-området. Endvidere bør der generelt ved materialevalg, placering og etablering af beplantning søges at indpasse nyt byggeri i landskabets eksisterende karakter. 15

Anbefalinger til planlægningen Dråby Tekniske anlæg De dele af karakterområdet, som ligger nær og indenfor kystnærhedszonen, bør friholdes for tekniske anlæg. Endvidere bør der i de områder, hvortil og hvorfra der er visuel sammenhæng til nabokarakterområderne, særligt tages hensyn til påvirkningen af disse visuelle sammenhænge. Byer For ikke at udviske de nuværende byafgrænsninger ud til karakterområdet er det vigtigt, at der ikke sker yderligere byudvikling i disse retninger. Friluftsliv og turisme Nedenfor angives de registrerede eksisterende faciliteter og potentialer knyttet til friluftsliv og turisme. Disse vurderes i forhold til de relevante turismekategorier, der er arbejdet med indenfor Visit Denmarks projekt Syv Danmarksoplevelser, som er en analyse af turisme i Danmark. De 2 kategorier, som knytter sig til bymæssige oplevelser, er ikke relevante for Mors. Sidst er der foretaget en vurdering af, om et givent område er sårbart overfor forstyrrelser. Kategorierne er: Aktiv natur Naturens gratis glæder I ro og mag ved vandet Sjov i sommerlandet Det gode liv Sårbart overfor forstyrrelser (hører ikke til Visit Denmarks kategorier) Eksisterende faciliteter Solruten går igennem området dels langs kysten mod øst dels langs kysten mod vest. Langs Solruten ved østkysten findes to teltpladser. Herudover ligger der på østkysten sommerhusområdet Ejerslev Lyng. Både ved Ejerslev Lyng og ved Sø Bugt er der badestrand. Sø Bugt er herudover markeret som farvandsområde med mulighed for kystsejlads. Ved kysten ved Sø Bugt er mulighed for parkering og der er med skilte markeret at området er tiltænkt windsurfere. Potentiale Potentialerne i området knytter sig primært til de kystnære dele. Muligheden for sejlads på Sø Bugt åbner muligheder for oplevelser, som knytter sig til naturens gratis glæder og til aktiv natur. Her vil kano, kajak, windsurfing og andre former for kystsejlads være en mulighed. Herudover ligger området midt imellem Salgerhøj-Hanklit området og Sejerslev-Ejerslev området, som begge rummer særlige landskabelige oplevelsesmuligheder. Dråby området fungerer allerede som forbindelsesled mellem de to områder via Solruten i områdets østlige del. 16