Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram

Relaterede dokumenter
Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram

MUDP - miljøløsninger til en grøn omstilling

Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Prioriteringer for 2015

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

MUDP 2014 Tilskud til fremme af miljøeffektiv teknologi

MUDP handlingsplan for december 2018

4. februar Dansk Miljøteknologi. kan bidrage til at sætte s. Udviklings dviklings- og. emonstrationsprogram rogram (MUDP) verdenskortet

ZA5470. Flash Eurobarometer 315 (Attitudes of European Entrepreneurs Towards Eco-innovation) Country Specific Questionnaire Denmark

MUDP 2018 og den nye kemiindsats

Indsamling af KOD I Horsens Kommune

NOTAT. J.nr. MST Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015

Miljøteknologisk udvikling gennem 10 år

Fra affald til ressourcer

Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014

Støttemuligheder for virksomheder i vandsektoren. Jóannes J. Gaard, Naturstyrelsen

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok?

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen?

Sekundavand og Sundhed

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Miljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål

Titel: Miljøscreening af Spildevandsplan 2018 Ansvarlig: Rasmus Kierudsen. Intern høringsfrist: Dato: Sags.nr.

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen

Miljøscreening - i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Kortlægning af miljøfremmede stoffer og materialer? Kirill Kongstad og Niels Trap

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Kvaliteten af det organiske affald og spildevandsslam til jordbrug nye undersøgelser

Allerød Kommune. Miljøtilsynsplan Sag. nr. 16/ Dok. nr. 22

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre

Fra affald til ressourcer

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram

Præcisering af task-forcens arbejdsfelt -afgrænsninger og definitioner. Task-force for øget ressourceeffektivitet

Miljøvurderingsgruppen Sags.nr.: 17/3318 Matrikler:

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Miljøvurderingsgruppen Sags.nr.: 17/14348 Matrikler: 22 bd 22cm Baggrund, formål og indhold: Fjernvarmeforsyning af nye boliger

MILJØTILSYNSPLAN 2013

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan for Frederikshavn Kommune

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Bedre anvendelse af ressourcer og affaldsforebyggelse i byggeriet Konference om cirkulær asfalt, 23. januar 2019, København Anke Oberender,

ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD

MUDP 2016 og gode råd om ansøgning til programmet

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen

GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

Vejledning og stikordsliste til indberetning af Grønne varer og tjenester 2015

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse

Kildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling

Godkendelse af ordning for recirkulere næringsstoffer i madaffaldet fra husholdningsaffald

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

Miljøbeskyttelsesudgifter 2016 Vejledning til undersøgelsen

Status for EUkommissionens. guideline for beregning af genanvendelse af husholdningsaffald v/ Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, Miljø & Energipolitisk ordfører.

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0354 Bilag 5 Offentligt

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover

Lovgivning om emissioner fra skibe

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

A8-0249/139

Slam i jordbruget, strategi for Århus Kommune

CF/EIK Primær kode, hvis der ikke er tale om produktions affald Affaldsfraktioner H-kode E-kode EAK-kode

Briefing VækstHimmerland

Thomas Fruergaard Astrup Genanvendelse af plast. Hvorfor, hvordan og hvor er udfordringerne?

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Hvorfor energieffektivisering?

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

Høring af EU Kommissionens forslag til afgørelse om 6. miljøhandlingsplan

Ansøgning om miljøgodkendelse

NYE Myndighedernes overvejelser. Hvordan håndteres tilladelser og hvordan sikres synergieffekter med byens udvikling?

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME

EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

MILJØTILSYNSPLAN FOR DE TILSYNSPLIGTIGE OG MILJØGODKENDTE VIRKSOMHEDER I KØBENHAVNS KOMMUNE (UDKAST)

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Høring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Sundhedsmæssige overvejelser ved anvendelse af sekundavand (her regnvand) til rekreative formål

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015

Titel: Forslag til Vandforsyningsplan Ansvarlig: Malene Jakobsen Intern høringsfrist: Dato: Sags.nr.

Biogassens rolle i det integrerede energisystem

Transkript:

Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram Projekttitel: Virksomhed: CVR nr.: Journal nummer: Velkommen til undersøgelsen om MUDP-programmet. I det følgende vil du blive stillet en række spørgsmål til overstående projekt under MUDP, med følgende projektbeskrivelse: Vedlagte skema bruges til at registrere fælles oplysninger om projektresultaterne. Skemaet skal udfyldes af projektets projektleder. Herudover skal der udfyldes skemaer med "virksomhedsspecifikke resultater" af projektet. Projektlederen er ansvarlig for at distribuerer disse skemaer til alle tilskudsmodtagerne. Se den nærmerer vejledning på dette skema. Har du spørgsmål til skemaet, er du velkommen til at kontakte Caroline Gjelstrup fra Miljøstyrelsen, e-mail: cgjel@mst.dk På forhånden tak! Side 1 af 10

1. I hvor høj grad vurderer du, at det lykkes at opnå projektets oprindelige formål? (Angiv kun ét svar) a. I meget høj grad b. I høj grad c. I nogen grad d. I mindre grad e. I en meget begrænset grad x. Ved ikke I det følgende stilles du en række spørgsmål til projektets miljø- og ressourcemæssige sigte. 2. Er der på nuværende tidspunkt indtruffet en miljø- eller ressourcemæssig effekt af projektet? a. Ja b. Nej 3. Hvornår forventes projektets miljø- eller ressourcemæssig effekt at være fuldt realiseret? a. Mindre end 1 år efter projektafslutning b. 1-5 år efter projektafslutning c. Mere end 5 år efter projektafslutning x. Ved ikke 4. Hvordan opnås miljøeffekten af projektet primært? Angiv kun ét svar. a. Den største miljøeffekt opnås gennem ny viden, der udvikles i projektet b. Den største miljøeffekt opnås gennem det produkt, der udvikles i projektet Side 2 af 10

5. Hos hvem forventes miljøeffekten af projektet primært at opnås? Angiv kun ét svar. a. Den største miljøeffekt af projektet opnås hos de virksomheder, der selv deltager i projektet b. Den største miljøeffekt af projektet opnås udenfor projektets deltagere 6. Indenfor hvilket miljø- og ressourcemæssig felt har projektet haft fokus? Sæt kryds ud for alle de nedestående kategorier, som projektet har vedrørt. Luftforurening a. Partikler og støv (fx PM10 og PM2,5) b. Kvælstofilte (NOx) c. Svovldioxid (SOx) d. Ammoniak (NH3) e. VOC f. Tungmetaller (bly, cadmium, kviksølv, nikkel, arsen etc.) x. Anden luftforurening (fx dioxin, benzen, PAH etc.) Drivhuseffekt a. CO2 b. Lattergas (N2O) c. Metan (CH4) d. Industrielle drivhusgasser e. Black Carbon Side 3 af 10

Vand (overflade- og grundvand) og klimatilpasning a. Næringsstof belastning (kvælstof (N), fosfor (P) eller organisk stof) b. Kemisk forurening (pesticider, herbicider og nedbrydningsprodukter heraf, hormonforstyrrende stoffer etc.) c. Mikrobiologisk forurening inkl. antibiotika d. Mikroplast e. Overudnyttelse af vandressource (for høj vandindvinding) f. Fysisk degradering af vandmiljø g. Oversvømmelser h. Ressourceeffektivitet Affald og bæredygtig genanvendelse af ressourcer a. Organisk affald b. Næringsstoffer inkl. fosfor (fx fra spildevand og organisk affald) c. Metaller d. Andre mineraler inkl. kalk, sand, grus, ler mv. e. Plast f. Pap og papir g. Glas Side 4 af 10

Problematiske kemiske stoffer for miljø og sundhed a. Sundhedsskadelige kemikalier (menneskers sundhed) b. Miljø- og naturskadelige kemikalier (Økotox) c. MST Listen Over Uønskede Stoffer (LOUS), EU s Kandidatlisten e. lign., (fx Bisphenol-A, kviksølv eller andet) Støj a. Trafikstøj og varelevering b. Støj fra virksomheder c. Støj fra bygge- og anlægsaktiviteter d. Støj fra vindmøller x. Støj fra andre kilder Jord a. Undersøgelse og kortlægning af jordforurening b. Jordrensning c. Afværgeforanstaltninger inkl. bl.a. beskyttelse af grundvand Natur a. Beskyttelse af biodiversitet b. Bekæmpelse af invasive arter c. Naturgenopretning Side 5 af 10

I det følgende stilles du en række spørgsmål til teknologiudviklingen i projekt. 7. Den nye teknologi, som projektet drejede sig om er Angiv kun ét svar. a. En forbedring af et eksisterende produkt, serviceydelse eller produktionsproces b. En kombination af kendte løsninger c. Et helt nyt produkt, serviceydelse eller produktionsproces 8. I hvilken grad er der i projektet opnået et eller flere væsentlige teknologiske gennembrud? a. I meget høj grad b. I høj grad c. I nogen grad d. I mindre grad e. I meget begrænset grad x. Ved ikke 9. I hvilke samfundssektorer skal den udviklede teknologi finde anvendelse? Angiv gerne flere svar. a. Landbrug, skovbrug og fiskeri inkl. akvakultur b. Fremstilling af fødevare, drikkevarer mv. c. Fremstillingsvirksomhed i øvrigt d. Energiforsyning e. Råstof og olieindvinding f. Vandforsyning g. Spildevandshåndtering inkl. rensning og kloak Side 6 af 10

h. Affaldshåndtering og genbrug i. Bygge- og anlægssektoren j. Skibsfart k. Vejtransport l. Transportsektoren i øvrigt m. Andre serviceerhverv n. Offentlige institutioner o. Private husholdninger x. Andre 10. Blandt hvilke indsatser har teknologiudviklingen i projektet haft fokus? Hvis projektet ikke har haft sigte inden for en given kategori, bedes du springe kategorien over. Angiv gerne flere svar. Vand og klimatilpasning a. Genindvinding af ressourcer i spildevand inkl. energiproduktion b. Energibesparende tiltag på spildevands- og vandforsyningsområdet c. Bedre håndtering af regnvand og afløb i tilknytning til ekstremregn d. Rensning af særligt forurenet spildevand inkl. mikroplast, hospitalsspildevand, røggaskondensat, svært nedbrydelige organiske forbindelser, hormonforstyrrende stoffer ol. e. Online måling af vandkvalitet f. Reduktion af vandspild i vandforsyningen g. Mere vandeffektiv produktion h. Rent vand i svømmebade med færre klorrelaterede problemer i. Rensning af ballastvand j. Emission af drivhusgasser Side 7 af 10

Luftforurening a. Implementering af ny IMO-regulering af skibsfartens luftforurening b. Dieseldreven vejtransport c. Ikke vej-gående maskiner d. Lavemissionsbrændeovne e. Håndtering af udfordringer knyttet til grøn omlægning af energisektoren inkl. øget brug af biobrændstoffer f. Udvinding af materialer fra affaldsprodukter fra energiproduktion inkl. slagge, flyveaske mm. Støj a. Dæmpning af støjkilder b. Bedre støjisolering inkl. udvikling af billigere løsninger c. Bedre isolering mod støj inkl. støjafskærmning o. lign Affald og cirkulær økonomi a. Nye produkter af affaldsressourcer samt bioprodukter b. Sorteringsteknologi til fx sortering af husholdningsaffald, plast- og elektronik afffald mm. c. Bedre udnyttelse af ressourcerne i den organiske affaldsfraktion d. Oparbejdning til genanvendelse e. Reparation og genbrug f. Mere ressourceeffektiv produktion g. Industriel symbiose h. Produktdesign til cirkulære økonomi og forretningsmodeller Side 8 af 10

Kemikalier a. Udvikling af alternativer til problematiske kemikalier og biosider b. Rensning for uønsket kemikalier c. Analyse og vurdering af kemikalier Bæredygtigt byggeri a. Anvendelse af recirkulerede materialer og restprodukter til fremstilling af nye byggematerialer b. Udvikling og design af byggematerialer og bygninger, der er forberedt på genanvendelse c. Udvikling af byggematerialer og bygningskonstruktion til et sundere indeklima Industrivirksomheder a. Renere teknologi til produktionen b. Mere effektiv udnyttelse af ressourcer 11. Hvad vurderer I som de væsentligste forudsætninger for, at teknologien kan blive en kommerciel succes? Angiv gerne flere svar. a. EU s miljø- og klimaregulering b. Anden national eller international miljø- og klimaregulering, hvilken? c. Prisen på energi d. Prisen på råstoffer e. Afgifter på forurening f. Offentlige miljøinvesteringer - inkl. offentligt ejede forsyningsvirksomheder g. Økonomisk vækst hos private kunder Side 9 af 10

h. Forbrugerpræferencer x. Andet Tak for din deltagelse. Side 10 af 10