Hvad nu hvis? Eller: Da en kop Nescafé gjorde Hadsund til Danmarks svar på Detroit Af Michael Gyldendal, leder af skoletjenesten på Danmarks Tekniske Museum 36
Hvad nu, hvis Hope Whisper elbilen ikke var kørt galt, da den farverige finansmand Thure Barsøe-Carnfeldt præsenterede den i Forum foran snurrende kameraer i 1983? Havde Danmark så i dag været foregangsland og storeksportør af elbiler til resten af verden og Hadsund det danske svar på Detroit? Det er et kontrafaktisk spørgsmål, og det er netop den form for historieformidling, som denne artikel tager udgangspunkt i. Man kan naturligvis nævne en lang række faktorer, der til sammen gør, at elbiler indtil videre ikke er blevet den store succes, som de var spået: motorlovgivningen, dårlige batterier, grimt design og benzinindustriens manglende incitament til at videreudvikle biltypen. Men efter den uheldige præsentation af Hope Whisper i 1983, bliver den i eftertiden mest kendt på grund af dens uheld på cykelbanen i Forum. Forhistorien er den, at den ingeniør, der har arbejdet hele natten på præsentationen af elbilen, er blevet træt og har glemt at trække håndbremsen. Så da klædet bliver trukket af, triller bilen lige så langsomt ned fra scenen og ind i et rækværk og krøller skærmen. Bilens renomme og image er ødelagt. Finansmanden Barsøe-Carnfeldt kan dog efterfølgende smile igen, da han får hevet en milliardordre hjem til fabrikken i Hadsund. Men snart går det hele galt, ordren smuldrer, og Barsøe-Carnfeldt bliver anholdt for økonomisk kriminalitet. Drømmen brast. Men hvad nu, hvis den føromtalte ingeniør ikke var faldet i søvn? Hvad nu, hvis han havde drukket lidt mere kaffe eller var gået tidligere hjem og havde husket at trække håndbremsen? Så havde Danmark måske haft et gigantisk overskud på betalingsbalancen, og Hope Whisper elbiler kunne ses køre rundt i Tyskland, Japan og USA. Kunne en kop Nescafé mon have ændret danmarkshistorien og skabt et stort industrieventyr i Hadsund? Alt dette er spekulationer, og hvad kan vi nu bruge det til? Faktisk ret meget er min overbevisning. Den kontrafaktiske metode har i løbet af de seneste år fundet en stor tilhængerskare, også blandt historikere, og metoden er blevet indskrevet i Undervisningsministeriets Fælles mål for historieundervisningen i folkeskolen. 37
Sommerfugleeffekten og økonomisk historie Den kontrafaktiske historieskrivning har på mange områder sit teoretiske udspring i kaosteori. Det berømte citat om en sydamerikansk sommerfugls basken med vingerne, der udløser en tornado i Texas, stammer fra meteorologiske undersøgelser af, hvordan vejret udvikler sig. Noget som vi alle er optaget af, men som de færreste af os kan gøre noget ved eller forudse. Meteorologen Edward N. Lorenz forsøgte i starten af 1960 erne at lave en matematisk model af jordens atmosfære for bedre at kunne beskrive vejrets udvikling i tid. Han fandt ud af, at selv meget små udsving i begyndelsesdata kunne medføre voldsomme udslag i resultatet. Modellerne opførte sig ikke så forudsigeligt og lineært, som man havde forestillet sig, men netop kaotisk. Mange beregninger og forudsigelser om samfundsøkonomi bygger også på den kontrafaktiske metode. Hvad nu, hvis vi sænker renten, devaluerer kronen eller hæver skatten? Hvilken indflydelse får det så på vores samfundsøkonomi? Bankernes økonomiberegninger er et uundværligt instrument, når man som førstegangshuskøber skal ind på boligmarkedet. Hvad bliver den månedlige udgift, hvis vi ændrer lidt på låntypen eller på rådighedsbeløbet? Det var netop inspireret af økonomisk historie, at mange historikere begyndte at anvende den kontrafaktiske metode. Et berømt eksempel er en amerikansk historikers forsøg på at udregne betydningen af jernbanen i USA for landets samlede økonomi. R. W. Fogels Railroads and American Economic Growth fra 1964 er en statistisk gennemregning af konsekvenserne ved brug af flodpramme i stedet for jernbaner. Konklusionen er overraskende nok, at ud fra et økonomisk perspektiv havde jernbanen ikke en afgørende betydning for USA s industrialisering. Hvis man havde anvendt transport ad floderne, ville den økonomiske udvikling have været den samme. 38
Tilbage til fremtiden Også i fiktionens verden er den kontrafaktiske metode meget anvendt. Tænk bare på Hollywood blockbusterfilm som Tilbage til Fremtiden med Michael J. Fox, hvor han er en helt almindelig amerikansk 1980 er-teenager, der ved et uheld bliver sendt tilbage til 1955 i en plutoniumdreven tidsmaskine opfundet af en gal videnskabsmand. I fortiden møder han sine forældre som unge og ikke nok med, at de tror, hans dynejakke er en redningsvest - hans mor bliver samtidig frygtelig forelsket i ham! Marty har intet valg. Han må sørge for, at hans kommende mor og far også bliver forelskede i hinanden - ellers bliver han jo nok aldrig selv født! Han må netop ændre på forudsætningerne i historien for derefter at opleve, at det har konsekvenser i fremtiden. Et klassisk paradoks inden for tidsrejser. I krigsfilmen U.S.S. Nimitz - Lost In The Pacific er et hangarskib på patrulje i Stillehavet, da det bliver fanget i en magnetisk elektrisk partikelstorm. Da besætningen kommer til sig selv, melder rekognosceringsflyene om kontakt med fjendtlige fly. To styks fabriksnye propeldrevne Mitsubishi A6M Zero jagere! Det er den 6. december 1941, og U.S.S. Nimitz er på kollisionskurs med den japanske hangarskibsflåde på vej mod Pearl Harbor. Spørgsmålet er, om et moderne hangarskib kan ændre verdenshistorien. Der er mange flere eksempler på kontrafaktisk fiktion. Robert Harris roman Fatherland fra 1992 foregår i en verden, hvor Tyskland vandt 2. verdenskrig, og i Robert Sobels For Want of a Nail fra 1973 er det den amerikanske revolution, der mislykkes. Computerspil som Civilization og Age of Empires er netop bygget op omkring det koncept, at spilleren selv vælger, i hvilken retning civilisationen/historien skal udvikle sig, og efterfølgende vil man opleve, hvad konsekvenserne bliver i dag. Eller hvad med sportsspil, hvor man kan genspille en bestemt fodboldkamp og sørge for, at resultatet bliver det ønskede: Hvad nu, hvis Preben Elkjær ikke havde brændt det sidste straffespark i semifinalen mod Spanien i 1984? 39
Kontrafaktisk historieformidling Strengt taget kan man sige, at al historieforskning i bund og grund er kontrafaktisk. Den traditionelle historieskrivning er netop et forsøg på at sammenkæde en lang række begivenheder og derefter fortolke dem ud fra den betragtning, at hvis noget andet var sket, var udviklingen gået i en anden retning. Når en historiker postulerer, at D-dag havde stor betydning for 2. verdenskrigs afslutning, ligger det implicit i udsagnet, at hvis D-dag ikke havde fundet sted, ville historien have set anderledes ud. Hitler havde sandsynligvis stadig tabt krigen, men krigen kunne have været længere og mere omkostningsfuld. Vi ved i dag, at det kun var med nød og næppe, at D-dag blev gennemført den 6. juni 1943. Meteorologer havde forudsagt dårligt vejr med storm, og invasionsflåden havde samtidig brug for højvande. Hvis det nu ikke var klaret op, eller man ikke havde kastet sig ud i det, er det ikke sikkert, at invasionen var forløbet på samme måde. Den tyske efterretningstjeneste havde sandsynligvis fået nys om de mange militære styrker, der var opmarcheret i England, og tyskerne ville kunne styrke deres forsvarsindsats i Normandiet. Man kunne blive ved med at komme med eksempler fra historien, og man vil med skræk opdage i hvor høj grad vejret, jordbundsforhold og dårligt humør har været med til at forme verdenshistorien. Hvad nu, hvis den spanske armada ikke var blevet overrasket af stormen i den engelske kanal i 1588, eller hvis Lee Harvey Osvald havde rystet bare en anelse på hånden og ikke havde ramt Kennedy den 22. november 1963 måske havde verden set helt anderledes ud? Valget er dit Nu skal det ikke ende i den rene postmodernistiske deroute, hvor alt er lige gyldigt, og der ingen sandheder findes. For ikke alt er muligt i den faglige kontrafaktiske historieformidling. Den skal bygge på saglige argumenter, og selve de kontrafaktiske scenarier skal opstå i det som bliver kaldt deviationspunkter eller afgørende øjeblikke. 1 Nedslag i historien, hvor tingene 40
kunne gå i en anden retning. Der er f.eks. ingen pointe i at sige: Hvad nu, hvis Napoleon havde atombomber eller spekulere i tidligere omtalte film om hangarskibet U.S.S. Nimitz, der ændrede 2. verdenskrig. Det handler om at finde de punkter i historien, hvor aktører havde reelle valgmuligheder mellem forskellige udviklingsscenarier. Heri ligger også genrens største svaghed. Den bliver meget fokuseret på markante begivenheder, som regel i forbindelse med krige og krisesituationer. Hvad nu, hvis kronprins Frederik havde allieret sig med England i starten af 1800-tallet,2 eller hvis Krutjzov ikke havde valgt at lade skibene vende om i forbindelse med Cubakrisen i 1962? Det er i disse åbne situationer, hvor afgørelsen ikke er givet på forhånd, at udfaldet kunne være anderledes. For at vende tilbage til overskriften på denne artikel er det derfor ikke reelt at påstå, at en kop Nescafé kunne have ændret danmarkshistorien. Der var mange flere og komplekse årsager end den kiksede lancering af Hope Whisper til, at elbilen ikke fik sit gennembrud i det 20. århundrede. Men den kontrafaktiske historieformidling kan gøres os bevidste om historien. En dansk historiker, Bernhard Eric Jensen, har defineret historiebevidsthed med de centrale begreber: fortidstolkning, samtidsforståelse og fremtidsforventning.3 Dannelsen af historiebevidsthed fordrer oplevelse og indlevelse, medleven og engagement. Det åbner op for en diskussion og perspektivering af, at vores fremtid er et produkt af vores fortid, og her bliver ændringer i fortiden en vigtig brik i forståelsen af vores nutid. Aktualiteten bliver således sat i centrum. Og den kontrafaktiske metode kan være et vigtigt erkendelsesmæssigt værktøj til at forstå, hvorfor verden ser ud, som den gør. Historien bliver levende og nyttig. Vi forstår, at ændringer i fortiden har indflydelse på nutiden og dermed også på, hvad der vil ske i fremtiden. Det er netop en pay-off situation, som især skolebørn kan forholde sig til. De ser gerne at fortiden har nytte: hvad kan jeg bruge det til i dag?. 41
Energikrisen 1973 Energikrisen i 1973 er fra 2009 en del af Undervisningsministeriets historiekanon og et emne, som skoletjenesten på Teknisk Museum derfor har valgt at inddrage i vores undervisningstilbud. Med inspiration fra den øgede fokusering på energi, klima og CO2 udledning har vi udviklet et forløb til skoleklasser med udgangspunkt i den kontrafaktiske metode. Vi tager spørgsmål op som: Hvad nu, hvis vi ikke havde været afhængige af olie på samme måde som i dag? Hvad nu, hvis elbilen havde været fremtiden, som en artikel i Illustreret Tidende forudsagde allerede i 1902: Den dag vil komme, da benzinmotoren til vognbrug vil være henvist til et museum? Vi ville have en anden form for infrastruktur, hvor el-opladningsstationer ville være fremherskende i stedet for benzinstationer, og vi ville ikke længere være afhængige af olie. Mange skolebørn i dag er ikke klar over, at energiproblematikken ikke er ny, og at vi længe før energikrisen i 1973 havde fokus på vores forsyningssikkerhed og afhængighed af energi. Under 2. verdenskrig blev tørv for en tid en væsentlig del af Danmarks brændselsforsyning, og man ombyggede biler, så de ikke var afhængige af olie. Blandt andet ombyggede Ellehammer sin bil til at køre på elektricitet fra en vindmølle, og han arbejdede og tog patent på en motor, der kunne køre på kartoffelsprit. Hvad nu, hvis Ellehammer ikke blot havde været en god opfinder, men også havde valgt at koncentrere sig om denne opfindelse? Kan det så være, at hans tanker om biobrændsel var slået igennem i efterkrigstiden, og den jyske hede i dag var plantet til med kartofler? Ellehammer beskæftigede sig i øvrigt allerede i 1920 erne med det store, og også i dag aktuelle, spørgsmål: Hvordan kan vi producere energi til Aflastning af Kulforbruget, og han anså vindkraften som et middel til Gavn for Menneskeslægten.4 Under krigen og i 1970 erne var det ydre omstændigheder, der ændrede vores energivaner. Manglen på kul, koks og olie tvang os til at tænke alternativt. Men da energimanglen var overstået, og vi igen havde let adgang til fossile brændstoffer, glemte vi hurtigt nogle af de erfaringer, vi havde gjort os. Energikrisen i 1973 øgede dog vores fokus på og udvikling af alternative 42
energikilder såsom vindmøller, solfangere og bølgekraft. Vi skruede ned for varmen: Husk max 18 grader! var rådet fra Handelsministeriets Energispareudvalg. Vi slukkede for lyset i de rum, vi ikke befandt os i, og hver anden gadelygte blev slukket.5 Energikrisen i 1973 gjorde os, i hvert fald for en kort tid, til kompetente borgere, der tog medansvar for at nedbringe vores energibehov. Børn af 1970 erne vil sandsynligvis kunne nynne med på energistens spareråd fra tv-kampagner i OBS (Oplysninger til Borgerne om Samfundet). Energikrisen 1973 trækker tråde helt op til i dag, hvor energiforbrug og forurening også er aktuelle temaer. Damp, el eller olie På Danmarks Tekniske Museum har vi mange eksempler på biler med alternativ drivkraft. De viser, hvordan udviklingen kunne være gået, hvis bilindustrien havde valgt en anden retning. Vi har en lang række elbiler, f.eks. Ellerten og den før omtalte Hope Whisper. Vi har den dampdrevne Conrad bil, og så har vi hybridbilen Connector 2001, endnu et ambitiøst dansk forsøg på at skabe en bilindustri. Bilen er udstyret med solceller, som driver den frem i solskin. Selv i overskyet vejr, der som bekendt er fremherskende i Danmark, kan solhybridbilen køre 20-30 km om dagen ved bykørsel under 50 km i timen. Ved højere hastigheder slår dieselmotoren, der med en topfart på 130 km i timen kan kører 30-40 km på en liter planteolie, til. Da dampbilen Conrad tøffede af sted med 10-15 km i timen for over hundrede år siden, lå det ikke i kortene, at dampbilens æra blev kort. Samme år som Conrad blev bygget i 1902, var det en dampbil, der satte ny hastighedsrekord med ufattelige 121 km i timen, og i 1906 kom en Stanley dampbil op på 203 km i timen. Aldrig har en dampbil kørt hurtigere. Som bekendt er det stort set kun i elværkernes dampdrevne turbiner dampteknologi finder sin anvendelse i dag. Dampmaskinerne blev ikke fremtiden for bilindustrien. Dog forsøgte SAAB i kølvandet på energikrisen i 1973 at udvikle en prototype på en moderne dampbil, hvor man blandt andet løste problemet med maskinens lange opvarmningstid. Men bilen kom aldrig i produktion. Ved indgangen til det 20. århundrede var det elbiler, der blev solgt flest af. Fordelene ved elbilen var i starten mange: Nem at starte, ingen gear43
skift og mindre støj. Vejnettet var endnu ikke veludbygget, så langt den største del af trafikken foregik som småture i byerne. En ideel situation for elbilen, som blev markedsført - allerede dengang - som en bybil, velegnet til kvinder! Men på de længere ture kom den til kort. Batterierne blev dens akilleshæl. Efter 1920 erne forsvandt elbilen fra markedet, og det er stort set kun på golfbanen, man efterfølgende finder den. Det største problem for elbilerne var batterierne. De var store, klodsede, kunne ikke lagre store mængder energi og tog lang tid at oplade. En tur fra Helsingør til Skagen blev lidt af en udfordring, når Hope Whisper med en topfart på 80 km i timen kun kunne køre ca. 100 km pr. opladning, og hver opladning tog op til otte timer. Incitamentet til at forbedre batteriteknologien skulle vise sig at komme fra mobiltelefon- og computerindustrien, hvor man havde et stort behov for små og effektive batterier, der kan lades op igen og igen (litium-ion-typen). Det har også sat gang i produktionen af nye elbiler, samtidigt med at partikelforureningen fra bilernes udstødningsgasser bliver et stigende problem for folkesundheden. Fejlagtigt opfatter mange elbilen som CO2 neutral. Mange bilfirmaer lancerer rent faktisk modeller de kalder Z.E., Zero Emission. Men cirka 80% af vores elektricitet i Danmark kommer fra kulkraftværker, der har en stor udledning af CO2. En forsker har dog beregnet, at 500 havvindmøller vil kunne drive alle Danmarks personbiler. Vi har i dag cirka 200 havvindmøller, så der er et stykke vej endnu til, at vi kan køre elbil med god samvittighed uden at forurene. 44
Fremtiden Med vores øgede fokus på at CO2 udledningen skal nedbringes, og med prognosen om at vores oliereserver kun rækker en 40 50 år, er der ingen tvivl om, at biler i fremtiden skal kunne køre på andet end benzin og diesel. Batterier, brint og biobrændsel er nogle af alternativerne, eller hvad med at ro en bil? Human Car bilen kan med hjælp fra passagerne med årelignende håndtag ro med hastigheder på op til 100 km i timen. Vindmøllebilen, som forskere fra Danmarks Tekniske Universitet præsenterede i 2008, er også et bud. Rigtig mange initiativer er blevet sat i værk, og mange af de børnesygdomme, som tidligere tiders biler havde, er blevet løst. Hvis elbilerne havde været fremtiden allerede ved indgangen til det 20. århundrede, havde vi i dag været endnu mere afhængige af vores el-produktion, nu også i transportsektoren. I modsætning til verdens olieforekomster er vores kulreserver fordelt på langt flere lande. I Danmark er vores kulimport fordelt på en række lande, blandt andre Sydafrika, Rusland, Polen, Colombia og Australien. Verdens olieforekomster ligger primært i Mellemøsten. Hvis vi ikke havde gjort os så afhængige af olien, ville vores geopolitik efter al sandsynlighed ikke have så stort fokus på Mellemøsten. Men kunne man forestille sig at OCEC (Organization of the Coal Exporting Countries) blev stiftet på en konference i Cape Town i 1960? Næppe, dertil var uenighederne under den kolde krig mellem de lande, der producerer kul, alt for store. Men hvis den vestlige verden ikke var afhængig af olie fra Mellemøsten, kan det så være, at Golfkrigens Operation Desert Storm ikke var blevet indledt, da Irak under Saddam Hussein i 1990 ville sikre sig oliekilderne i Kuwait? Ville Osama Bin Laden så efterfølgende kunne finde tilhængere til sin kamp mod imperialisterne i vest, og ville terrorangrebene mod Twin Towers den 11. september 2001 være blevet planlagt? Så ville Bagdad måske ikke blive bombet i 2003 af 45
amerikanske bombefly, og ville Saddam Hussein så stadig være diktator i Irak? Tidligere ville OPEC så ikke have haft glæde af at starte oliesanktioner mod de lande, der støttede op omkring Israel i forbindelse med Yom Kippur krigen, og energikrisen ville således ikke starte i 1973! Og kan det så være, at vi ikke var begyndt at tænke alternativt, spare på energien, tænke miljøvenligt, udvikle vindmøller eller pumpe olie op fra Nordsøen? Til gengæld ville den endnu større el-produktion baseret på kul med tiden få os til at få øjnene op for, at vi må begrænse brugen af kul på grund af den massive forurening. Under alle omstændigheder ville vores samfund og vores verdensorden have været en anden end i dag. Noter 1 Rasmus Dahlberg: Afgørende Øjeblikke (2002) 2 På hjemmesiden www.historielaboratoriet.dk kan man afprøve kontrafaktiske scenarier fra bombardementet af København i 1807 3 Bernard Eric Jensen: Historiedidaktiske Sonderinger (1994) 4 Louise Karlskov Skyggebjerg: Multiopfinderen J.C.H. Ellehammer (2006) 5 Gregers Dirckinck-Holmfeld: Den nye Danmarkskrønike: Hårde tider forude 1972-1978 (1997) 6 Anna von Sperling: Lad vinden drive bilen. Information: 2. april 2007 7 www.humancar.com 8 Connie Hedegaards svar på brev fra Energipolitisk Udvalg 23. april 2008, www.folketinget.dk 46
47