AVISEN NR. 2 JUNI 2015

TIL VIRKSOMHEDER I BALLERUP KOMMUNE AVISEN NR. 2 JUNI 2015 Nyt byggeri, gamle mursten SIDE 2 Der kan være millioner i bagerens varme luft SIDE 9

Nyt byggeri, gamle mursten Mursten har det hidtil kun være muligt at genbruge, hvis murstenene blev knust, så de kunne bruges til fx vejfyld. På trods af at det bliver betragtet som genbrug, er der dog tale om, at murstene får en lavere værdi. En måde til at kunne udnytte de gamle mursten, kan man finde hos virksomheden Gamle Mursten. Af Mathias Hvam, Solrød Kommune og Bettina Osmark, Greve Kommune Gamle Mursten har to værker i henholdsvis Svendborg og Hedehusene. Før i tiden skulle man rense brugte mursten i hånden, men virksomheden har løst udfordringen med rensning af gamle mursten. Gamle Mursten har fundet en metode, som gør dem i stand til på forsvarlig vis at rense 5.000-6.000 mursten i timen. Det er typisk mursten fra byggeri opført i perioden 1900-1960, der har en kvalitet, som gør det muligt at genbruge dem og samtidig få et godt produkt. Brug gamle mursten og spar miljøet for CO2 Gamle Mursten har vurderet, at der årligt bliver nedbrudt 190 mio. mursten i Danmark og skønner, at omtrent 50 % af disse kan blive genanvendt. Hver gang der bliver anvendt én gammel mursten i byggeriet i stedet for én ny, bliver miljøet skånet for 0,5 kg CO 2. Det svarer til 1 ton sparet CO 2 for hver 2.000 genanvendte gamle mursten. Gamle mursten med fornyet værdi De gamle mursten er i sin tid blevet brændt i en gammeldags ringovn, hvor kul har bidraget til at give leret de unikke kombinationer af farve. Den gammeldags måde murstenene blev lavet på og respekten for det gamle håndværk, har medvirket til at give stenene lang holdbarhed og skabe et godt indeklima i nye huse. Gamle Mursten behandler årligt 3-4 millioner gamle mursten til brug i byggeriet. Ud over de almindelige mursten tilbyder Gamle Mursten en række forskellige produkter baseret på de oprindelige typer af mursten. Gamle Mursten leverer: Mursten til byggerier hvor et rustikt udtryk ønskes. Murstene er renset med maskine og sorteret i hånden. Renovering af eksisterende byggeri. Stenene er renset i hånden. Gulvsten til både indendørs gulvbelægning og som udendørs belægningssten. INDHOLD SIDE 2 SIDE 4 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 7 SIDE 8 Nyt byggeri, gamle mursten Er du parat til elbiler? Kalkmørtel er vejen frem Nu må virksomheder selv genanvende emballage Hvordan bygger man bæredygtigt? Kort nyt SIDE 9 Der kan være millioner i bagerens varme luft SIDE 10 Spar 8.000 kr. årligt på ventilationsanlægget! SIDE 11 Når hver kilometer tæller SIDE 12 Nu er det sommer - er din bygning sommerklar? 2

Tove's hus. Foto fra Gamle Mursten. Gamle mursten skåret som skaller på 2 cm til opklæbning på eksisterende vægge. Naturlig kalkmørtel til at forlænge murstenenes livscyklus. Du kan læse mere om Gamle Mursten på deres hjemmeside: www.gamlemursten.dk Færdigbyggede resultater Resultaterne af Gamle Murstens foretagende kan ses flere steder rundt i landet. Børnehuset Brobækken er den første svanemærkede institution i Danmark, og som samtidigt opfylder kravene for byggeri i Energiklasse 1. Facaderne er muret af to forskelligt farvede mursten, henholdsvis gule mursten i normal dansk format, og den samme gule sten efterbehandlet med naturfarver og kalkvand. Der blev brugt 30.000 gamle mursten i byggeriet, og i alt blev miljøet skånet for 15 ton CO 2. Toves hus er et eksempel på, hvordan høje krav til husets udseende kan imødekommes uden at gå på kompromis med miljøet. Det gråpatinerede murværk i Toves hus er udvalgt i samarbejde med kunden. Kombinationen af farver, sten, patinering og fugematerialer er tilsammen et udtryk for, de mange muligheder genanvendelse af gamle mursten giver. 3

Er du parat til elbiler? Ny hjemmeside om elbiler hjælper dig til hurtigt at skabe dig et overblik over dine behov, og hvad en ny elbil koster. Af Jesper Toft, Herlev Kommune Elbiler er stadig nyt land for de fleste, og det kan være svært at danne sig et overblik over mulighederne. Det råder en ny hjemmeside bod på. Elbiler.nu Høje-Taastrup Kommune har i samarbejde med FDM udviklet hjemmesiden elbiler.nu for at gøre det nemt at danne sig et overblik over mulighederne for elbiler og at få en række uvildige svar på de spørgsmål, man måtte have. Målet er at hjælpe dig godt på vej, så du kan træffe et kvalificeret valg omkring elbiler. Hjemmesiden giver brugerne overblik over udbydere og leverandører af produkter/services, der kan være relevante for dem, der overvejer at investere i en elbil. Her er leverandører og udbydere af elbiler og tilhørende produkter og services repræsenteret med en række faktuelle oplysninger, som de selv er ansvarlige for at opdatere og vedligeholde. Det er ikke hjemmesidens formål at anbefale specifikke udbydere eller leverandører. Er du elbil-parat? Hvis du mangler et overblik over, hvilke behov en elbil skal kunne dække, og hvad den må koste, kan du starte med at tage testen Er du elbil-parat? Her bliver du bedt om at besvare en række spørgsmål om dine ønsker og behov, og det leder dig til slut frem til en liste over de elbiler, der passer bedst til disse kriterier. Prisen på elbiler er faldet Nogle vil opleve, at de kan spare penge ved at skifte til en elbil. Om det også gælder for dig afhænger blandt andet af, hvad du sammenligner med, dit kørselsbehov, hvilken elbil du vælger og flere andre faktorer. Nogle elbiler er dyrere at købe end en tilsvarende benzin-/dieselbil, men ikke alle. Til gengæld er elbiler billigere at køre i. Og udviklingen peger generelt i retning af flere og billigere elbiler. Den mest usikre faktor lige nu er nok brugtbilsprisen. Hvor meget er en elbil værd, når den skal skiftes ud? Vores viden om brugtbilspriser på elbiler vil blive bedre og bedre i de kommende år i takt med, at markedet for både nye og brugte elbiler vokser. Men indtil videre må vi gætte med en vis usikkerhed, når denne faktor skal regnes med. Beregn betydningen for din økonomi På hjemmesiden er der en økonomi- og CO 2 -beregner, der kan give dig et overblik over alle de faktorer, der har betydning for det samlede regnestykke (det man kalder de samlede købs og ejerskabsomkostninger). Tast dine egne forudsætninger ind og få en indikation af, hvad et skifte til elbil vil betyde for din økonomi. Læs mere på elbiler.nu 4

Kalkmørtel er vejen frem Det skal være slut med cement i dansk nybyggeri! I hvert fald hvis det står til virksomheden KALK A/S, der producerer mørtel til 100 % genanvendelse. En Cradle to Cradle certificering skal sikre et produktsortiment, der kan genanvendes igen og igen til gavn for mennesker og miljø. Af Sara Jörn, cradlepeople, redigeret af Maria Brix Balle, Greve Kommune Kalk, vand og sand. Det er alt, hvad mørtelprodukterne fra KALK A/S består af, og det giver mange fordele, fortæller Rasmus Jørgensen, direktør i Kalk A/S. - Boliger bygget med kalkmørtel er langt mere holdbare og lettere at reparere. Der er ingen afgasning, hvilket er godt for indeklimaet, og i forhold til cement er kalkmørtel langt nemmere at fjerne fra murstenene, uden at de knækker, oplyser Rasmus Jørgensen. Et cementfrit byggeri åbner derfor muligheden for genanvendelse af såvel mursten som mørtel. Tiden er kommet til at bruge kalkmørtel i nybyggeriet, hvor cementmørtel i dag er det dominerende produkt Sammen med Hans Holmstrøm, administrativ/ teknisk chef i Kalk A/S, er Rasmus Jørgensen i gang med at gøre arkitekter, entreprenører og håndværkere rundt om i hele Norden opmærksomme på mulighederne i kalkmørtel i det byggede miljø. Tiden er kommet til at bruge kalkmørtel i nybyggeriet, hvor cementmørtel i dag er det dominerende produkt. Vi vil være med til at skabe bedre bygninger, som vi i fremtiden ønsker at bevare, og samtidig vil vi blive bedre til at restaurere eksisterende bygninger nænsomt og bæredygtigt. Produkter der bidrager til, at bygningerne bliver fleksible, åndbare og ressourceeffektive, siger Rasmus Jørgensen. En lukket cyklus Egentlig har virksomheden altid været bæredygtig, da produkterne består af rene og naturlige råmaterialer. Da produkterne er baseret på kalk, hvilket er et rent råstof, så indgår nogle af komponenterne allerede i et biologisk kredsløb, hvor de kan nedbrydes og føres tilbage til naturen. Visionen er, at produkterne også skal indgå i en teknologisk cyklus, hvor de kan renoveres, genanvendes og forbedres, så de kan indgå i nye produkter. På den måde er der ikke behov for at indvinde så meget af kalken i undergrunden, og samtidig vil vi spare energi til produktion og transport af nye produkter. Innovation er ikke bare et spørgsmål om at opfinde nye tallerkner. Det er et spørgsmål om at se de nye anvendelsesmuligheder, der er for produkterne, og det arbejder vi løbende på, siger Hans Holmstrøm. Blandt andet har KALK A/S i samarbejde med virksomheden Gamle Mursten taget initiativ til at udvikle kalkmørtler lavet af brugte kalkmørtler fra nedtagne huse. -Vi skal til at genanvende den nedbrudte mørtel i vores produkter, for med den nye mørtel kan vores produkt genanvendes 100 %, fortæller Hans Holmstrøm. Og umiddelbart ser det ud til, at satsningen ikke bare miljømæssigt, men også økonomisk har været frugtbar. Vi tror stadig på det, og det gør kunderne også, afslutter Hans Holmstrøm. 5

Nu må virksomheder selv genanvende emballage Ændret lovgivning gør det muligt for virksomheder at bruge emballagen fra deres egne produkter igen og igen. Af Signe Termansen, Miljøavissamarbejdet Kassen fra IKEA s nye serie FJÄLLA er lavet i 80 % genbrugspap, som blandt andet stammer fra tidligere emballage. De seneste år har flere virksomheder vist interesse for at lave tilbagetagningsordninger for deres emballage, så de kan genanvende den. Det er der nemlig både penge og miljø i. Virksom hedernes interesse har givet Miljøminister Kirsten Brosbøl anledning til at ændre affaldsreglerne. Jeg vil ikke spænde ben for initiativer, der både kan spare virksomhederne for udgifter til nye materialer og mindske presset på klodens sparsomme ressourcer, siger hun i en pressemeddelelse fra Miljøministeriet. En kaffekapsels livscyklus Én af de virksomheder, der var med til at sætte skub i lovgivningen, er kaffeproducenten Nespresso. Virksomhedens kaffe kommer i små aluminiumskapsler, og de er oplagte at genanvende, da aluminium med den rette behandling kan genanvendes i det uendelige. Genanvendelsen kræver tilmed kun 5 % af den energi, det kræver at udvinde aluminium ud fra naturen. I praksis fungerer Nespressos ordning sådan, at forbrugerne afleverer deres brugte kaffekapsler til et af de over 30 opsamlingspunkter i landet. Herefter bliver kapslerne omsmeltet og kan bruges til nye produkter. Fra genanvendt pap til produkt Ud over Nespresso er der flere virksomheder, der har genanvendelse på virksomhedsplanen. Én af dem er IKEA. I deres varehuse sker det indimellem, at kunderne efterlader emballagen, inden de bringer varerne hjem. Den efterladte emballage indsamles og sorteres til genanvendelse. Størstedelen er pap, som kan blive til ny emballage og produkter såsom kasser, æsker og kontorartikler. Vi stræber efter at gøre så meget som muligt med så få ressourcer som muligt. Jo mere vi genanvender, jo mindre er presset på naturens ressourcer. Det giver både miljømæssigt og økonomisk rigtig god mening, siger miljøchef Jonas Engberg til spørgsmålet om, hvorfor IKEA genanvender emballagen. Bedre bundlinje IKEA arbejder også med genanvendelse og cirkulær økonomi bredere set. I virksomhedens nuværende drift og produktion bliver defekte produkter repareret, restprodukter genbrugt, og der sorteres i gennemsnit ca. 90 % af affaldet i varehusene. Det har haft den effekt, at der på fire år er sparet 5,9 millioner kr. på de samlede årlige affaldsudgifter i Danmark. For hvert ton pap IKEA sorterer, sparer virksomheden ca. 500 kr., hvorimod det koster omkring 500 kr. for hvert ton usorteret affald, der brændes af. Jonas Engberg understreger, at arbejdet med genanvendelse og cirkulær økonomi ikke blot er et miljøtiltag. Det handler om at bruge sine ressourcer optimalt, og det hænger derfor uløseligt sammen med det at drive forretning: Copyright: IKEA Hvis vi ikke sparer på de ressourcer, vi har brug for, ødelægger vi vores egen forretning på sigt. Ved at genanvende emballage får vi færre omkostninger, både fordi vi mindsker vores affaldsmængde, ikke skal bruge penge på nye materialer og er med til at reducere priserne på råmaterialer, forklarer han. Kom i gang Når man som virksomhed skal genanvende sin emballage, skal man opfylde de regler, der står i affaldsbekendtgørelsen, og herunder skal man, inden man går i gang med at tilbagetage den brugte emballage, anmelde ordningen til Miljøstyrelsen. For nyligt er det desuden også blevet lovligt at tilbagetage brugte produkter, eventuelt sammen med emballagen. FAKTA OM LOVGIVNINGEN: Fra april 2014 blev det lovligt for virksomheder at lave tilbagetagningsordninger for deres produkter med henblik på genanvendelse. Den 19. december 2014 ændrede Miljøminister Kirsten Brosbøl den nye lov til også at inkludere emballage. Virksomheder skal anmelde ordningerne til Miljøstyrelsen, inden de går i gang med at tage deres produkter eller emballage retur. Virksomheder skal altid sikre, at deres genanvendelige affald frasorteres til genbrug eller genanvendelse. 6

Hvordan bygger man bæredygtigt? Energistyrelsen har udviklet to beregnings modeller om bæredygtigt byggeri. Ved hjælp af dem er det nu muligt at vurdere et byggeris langsigtede virkninger både med hensyn til miljø og økonomi. Sådanne modeller har længe været efterlyst af byggebranchen. Af Ole Lützen, Miljøavissamarbejdet Byggeri og drift af bygninger belaster miljøet væsentligt, men der har manglet retningslinjer for, hvornår et byggeri er bæredygtigt. Med Energistyrelsens to nye beregningsmodeller og en publikation om bæredygtigt byggeri, er der nu skabt et grundlag for at vurdere et byggeri langsigtet i forhold til miljø og økonomi. Vejen til et styrket byggeri Beregningsmodellerne er en del af regeringens strategi for byggeri i Danmark. Strategien hedder Vejen til et styrket byggeri i Danmark, og blev lanceret i november 2014. Der er fem hovedindsatsområder: Kvalitet i reguleringen af byggeriet Styrket konkurrence i byggeriet Effektivt offentligt byggeri Vækst på tværs af værdikæden Bæredygtigt byggeri Bæredygtigt byggeri er det område, hvorunder modellerne er udviklet. Derfor er det efter regeringens opfattelse nødvendigt at udvikle bæredygtige og konkurrencedygtige løsninger for byggeriet, så samfundet ikke i fremtiden står med unødvendige omkostninger og store miljøproblemer på grund af overforbrug af ressourcer. Byggeriet er ressourcekrævende Byggesektoren tegner sig for 40 % af det samlede materialeforbrug på verdensplan og bidrager på europæisk niveau med 20 til 35 % af de vigtigste negative klima- og miljøpåvirkninger, herunder CO 2 - udledning, forsuring, næringsbelastning, vandforbrug og affaldsgenerering. Beregningsmodel for miljøpåvirkninger LCAbyg Til støtte for miljøvurderingerne har Energistyrelsen lanceret LCAbyg (LCA: Life Cycle Assessment), som er et livscyklusberegnings-værktøj. Med LCAbyg kan et byggeris miljøprofil og ressourceforbrug beregnes. Informationer om bygningsdelene og eventuelt bygningens energiforbrug skal tastes ind. Værktøjet tager sig automatisk af livscyklusberegningerne og samler resultaterne i en rapport. De miljøpåvirkninger, der indgår i beregningerne, opstår i hovedtræk i forbindelse med fremskaffelse af råvarer, produktion af byggematerialer, energi- og ressourceforbrug ved drift og vedligehold samt ved bortskaffelse og genanvendelse af bygningsdele og byggematerialer. Beregningsmodel for totaløkonomien LCCbyg Energistyrelsen forudsætter, at hvis et byggeri skal være økonomisk bæredygtigt, skal der være balance mellem omkostninger og opnået kvalitet over bygningens levetid, men også den værdiskabelse, som bygningerne kan medføre både i byggefasen og i driftsfasen - skal indregnes. Til støtte for de økonomiske beregninger har Energistyrelsen udviklet et beregningsværktøj kaldet LCCbyg (LCC: Life Cycle Costing). Med en totaløkonomisk beregning af byggeriets levetidsomkostninger bliver bygherren ifølge Energistyrelsen i stand til at vælge de løsninger, som på lang sigt giver den bedste balance mellem investering og kvalitet i forhold til anlæg, drift, renovering, energiforbrug m.m. Find modellerne på www.ens.dk Begge beregningsmodeller ligger frit tilgængelige på Energistyrelsens hjemmeside og vil blive videreudviklet i løbet af 2015. Der er også udarbejdet en tilhørende installationsguide og brugervejledning, som detaljeret beskriver, hvordan værktøjet anvendes. Derudover findes også en ny vejledning om bæredygtigt byggeri. Ressourceforbruget skal ned Baggrunden for udvikling af modellerne kan findes i den befolkningstilvækst, der forventes globalt inden for de næste ti til tyve år. Samtidig forventes den globale middelklasse at vokse med omkring tre milliarder mennesker frem til 2030. Det medfører et stort behov for at øge antallet af bygninger i verden. Eksempel på global opvarmning for et typisk parcelhus fordelt på materialer og driftsenergiforbrug opført efter henholdsvis det gældende bygningsreglementskrav (BR 2010), lavenergiklasse 2015 (LE 2015) og bygningsklasse 2020 (BK 2020).Beregnet for en periode på 50 år. 7

Kort nyt Energieffektivisering i virksomhederne Af landets 98 kommuner har 62 kommuner Af landets 98 kommuner har 18 kommuner energispareaktiviteter, der retter sig mod erhvervslivet. Energistyrelsen har i samarbejde der systematisk med udvalgte aktiviteter, 18 flere målrettede typer af aktiviteter. 26 arbej- med Det Økologiske Råd undersøgt, hvilke - og har sporadiske aktiviteter, mens 36 kommuner hvor mange - aktiviteter kommunerne har i fortæller, at de ikke har aktiviteter rettet mod forhold til energieffektiviseringer i erhvervsvirksomhedertivisering. Aktiviteterne omfatter en bred erhvervsvirksomheder i forhold til energieffek- vifte af initiativer som fx tilbud om energirådgivning, informationsmøder, etablering af erfa-netværk, udvikling af værktøjer, kampagneaktivitet m.m.. Undersøgelsen peger på, at aktivitetsniveauet generelt er højest i hovedstadsområdet og i de store kommuner. Kilde: Energistyrelsen, http://www.ens.dk Billigere elektricitet fra solceller Ifølge Energistyrelsen ventes produktionsomkostningerne bliver mere effektive, samtidig med at de bliver på solcelleanlæg at falde med billigere at producere. Det vurderes, at 1 kwh godt 40 procent hen mod 2030. Anlæggene vil falde fra omkring 55-60 øre i 2015 til omkring godt 30 øre i 2030, og at prisen vil falde yderligere til omkring 25 øre hen mod 2050. Kilde: Miljøstyrelsen, www.mst.dk Elektronik bliver fri for skadelige ftalater EU forbyder nu fire skadelige ftalater i elektronik De fire ftalater er klassificerede som repro duktionstoksiske 1B. Det betyder, at de kan skade efter en intensiv arbejdsindsats fra dansk side. Forbuddet træder i kraft i 2019 og gælder for fertiliteten og er mistænkt for at skade det alt elektronik. ufødte barn. I 2007 udgjorde ftalater i kabler og ledninger en sjettedel af den samlede mængde af ftalater i produkter på det europæiske marked. Kilde: Miljøstyrelsen, www.mst.dk Øgning af eksporten af energiteknologi med mere end 10 procent Danske virksomheder, der producerer energiteknologi, 74,4 milliarder kroner. Det er en stigning på i vækst. Til sammenligning steg den samlede eksporterede sidste år mere end no- 10,7 procent i forhold til året før. Det er spe- vareeksport med 0,6 procent. gensinde tidligere. I alt blev der eksporteret for cielt eksporten af grøn energiteknologi, der er Kilde: Energistyrelsen, http://www.ens.dk Lovstof i høring: Ny bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald Miljøstyrelsen har sendt et udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald i høring. Ændringen i forhold til den gamle bekendtgørelse vedrører især regler for håndtering af PCB-holdigt byggeaffald. Der er høringsfrist den 30. juni 2015. Materialet findes på http:// hoeringsportalen.dk/hearing/details/52518. 8

Der kan være millioner i bagerens varme luft Brødproducenten Lantmännen Schulstad bager op mod 11.000 brød og 18.000 boller i timen og genererer betydelige mængder varme fra fabrikkens ovne i Avedøre Holme, som på nuværende tidspunkt blot går til spilde. I samarbejde med ingeniørvirksomheden Grontmij og fjernvarmecentralen Avedøre Holme undersøges muligheden for at anvende overskudsvarme som fjernvarme. Generelt har Avedøre Holme potentiale til at blive den næste store industrielle symbiose i Danmark. Af Dorte Kofoed, Pressechef i Grontmij A/S Danskerne elsker brød, og derfor skal der også kæmpe mængder til, når en af landets største industribagerier, Lantmännen Schulstad er i sving 16 timer i døgnet, syv dage om ugen: Vi har fire store ovne, som bager fra 2.000-4.000 brød i timen pr. ovn og en ovn med en kapacitet på 18.000 boller i timen, så vi er godt klar over, at vi leder en masse luft ud, så der er et kæmpe potentiale i at anvende overskudsvarmen til fjernvarme, siger Jacob Thierry- Carstensen, fabrikschef hos Lantmännen Schulstad i Avedøre Holme i Hvidovre Kommune. I samarbejde med Hvidovre Kommune og de lokale virksomheder leverer Grontmij nemlig rådgivning til realisering af symbioseprojekter på Avedøre Holme og her er Lantmännen Schulstad én af virksomhederne: Fabrikschef Jacob Thierry-Carstensen var heller ikke i tvivl om deltagelse i projektet, da han fik det tilbudt: Grundlæggende er det en rigtig god idé at få mest muligt ud af ressourcerne både som virksomhed og som en del af samfundet. Generelt kan man få meget ud af besparelser på energiudgifterne, som også kan øge konkurrencesituationen for virksomheden. Som eksempel har vi netop valgt at bruge 500.000 kroner på at skifte til LED-belysning, og det har vi tjent ind igen på ét år. Det er en stor besparelse, som er oplagt for en virksomhed som vores, som har lyset tændt 24 timer i døgnet. Jacob Thierry-Carstensen understreger også fordelene ved den store miljøgevinst: Det går godt i spænd med Lantmännens Schulstads code of conduct, hvor vi bl.a. netop fokuserer på bæredygtigt miljø og nedsættelse af energiforbruget. Tilskud til symbiose projekter Projektet har fået tilskud fra Erhvervsstyrelsens pulje til Grøn Industrisymbiose til at dække analyseomkostningerne, og den rådgivende ingeniørvirksomheden Grontmij står for analysearbejdet. Christian Schmidt-Berthelsen, chefkonsulent i Energy & Resource Planning i Grontmij oplyser, at både det økonomiske og miljømæssige potentiale hos industribageriet er stort: Vi vurderer, at der kan være en årlig økonomisk gevinst på ca. 0,8-1,5 mio. kr., og derudover kan man reducere udslippet af drivhusgasser med ca. 1.500 tons årligt. Drift-og administrationschef Jørgen Morsing fra Fjernvarmecentralen Avedøre Holme oplyser, at der helt konkret er tale om, at der skal etableres et nyt net, hvor overskudsvarmen fra bageriet skal kanaliseres hen til forbrugerne. Der er Fortsættes side 10 } 9

Spar 8.000 kr. årligt på ventilationsanlægget! Damp, varme og maddufte er hverdag hos cateringvirksomheden Shark House, der ligger i Herlev. Som mange andre små- og mellemstore virksomheder er de afhængige af et velfungerende ventilationsanlæg. Men hvordan ved man om ens anlæg kører energimæssigt korrekt, når man er uddannet kok? Af Viegand Maagøe A/S gode energibesparelser at hente ved at tjekke ventilationen. føre, siger Jesper Dillon, indehaver af Shark House. Jesper Dillon grundlægger og ejer af Shark House valgte i 2005 at flytte sin virksomhed fra stenbroen i København til et typisk erhvervskvarter i Herlev. Han gik fra at være ejer til lejer, fik udvidet sit køkken med 350 m 2 og fik deraf også en større husleje. Med dette fulgte et naturligt fokus på hans virksomheds energiforbrug, og derfor valgte Jesper at melde sin virksomhed ind i Herlevs Grønne Erhvervsnetværk for at få input til energirigtig drift. I regi af netværket fik han tilbudt en gratis energigennemgang med særligt fokus på hans ventilationsanlæg, fordi der oftest er Efter et par timers gennemgang af en energikonsulent fra Viegand Maagøe og en afrapportering rigere, blev Jesper klogere på energiforbruget på virksomheden: Energigennemgangen viste heldigvis, at vi som virksomhed er inde i et godt flow med hensyn til at have fokus på energiforbruget. Det overraskede mig dog lidt, at der var en måneds energiforbrug at spare ved at sætte bevægelsesmeldere op på ventilationen, så den kun kører, når der laves mad. 4.000 kwh om året kan vi i snit spare ved dette initiativ, og det er da et tiltag, vi skal overveje at gennem- Energigennemgangen viste også besparelsespotentiale ved belysningen. Shark House blev bl.a. opfordret til at udskifte armaturer og lyskilder til mere energieffektive samt opsætte bevægelsesmeldere i bl.a. kølerum, så lyset ikke står unødigt tændt. Alt i alt blev der ved energigennemgangen vurderet til at være 8.000 kwh i besparelsespotentiale om året. Det svarer til ca. 8.000 kr. om året. Shark House leverer bl.a. frokostordninger baseret på smage fra hele verdenen. Læs mere på www.sharkhouse.com. Ballerup har en pendant til Herlevs Grønne Erhvervsnetværk; kaldet Ballerup Klimanetværk. Netværket blev etableret i sommeren 2008 og er et gratis tilbud til virksomheder i Ballerup, der har en interesse i energibesparelser og klimaprojekter. Det afholdes ca. tre årlige netværksmøder med forskellige temaer; bl.a. har grundvandskøling, affald som ressource, cradle-to-cradle, energiledelse, mobility management mv. været på dagordenen. } Fortsat fra side 9 tale om større forbrugere som ejerforeninger syd for Lantmännen Schulstad, som skal veksle bageriets overskudsvarme til deres interne varmesystem, forklarer Jørgen Morsing og fortsætter: Det er et spændende projekt, og jeg håber, at alle kan se en fordel i det, og at vi kan få flere med. Vi har tidligere været med i et lignende projekt, hvor vi har genbrugt kanalvand som teknisk vand på Avedøre Værket. I stedet for at bruge almindelig drikkevand til at befugte aske, når man har brændt kul af, så har man brugt kanalvand/regnvand. Industribageriet Lantmännen Schulstad er ikke den eneste virksomhed, som kan drage store fordele ved at indgå symbiose med andre virksomheder. Avedøre Holme har potentiale til at blive den næste store industrielle symbiose i Danmark. Der er flere idriftsatte symbiose projekter på Avedøre Holme, og der er et potentiale til at lave endnu flere projekter til gavn for konkurrencekraft og miljø. Lantmännen Schulstad er et oplagt eksempel på, hvordan man kan udnytte overskudsvarme til noget positivt, og at man kan få tilskud til at undersøge mulighederne, siger Christian Schmidt-Berthelsen og tilføjer: Projektet er vigtigt som en del af Danmarks ressourcestrategi, der går ud på at styrke konkurrenceevnen hos danske virksomheder, ved at se værdien i spildprodukter og i det hele taget reducere ressourceforbruget. Hvis projektet realiseres, vil det bidrage til billigere fjernvarme på Avedøre Holme, og samtidig kan det forhåbentligt bane vej for nye symbiose projekter mellem virksomhederne på Avedøre Holme. 10

Når hver kilometer tæller Det er de færreste, som tænker over, at mange af de ting, der omgiver os i hverdagen, har tilbagelagt en lang vej, før de lander hos os forbrugere. For det er ikke længere nok bare at kunne få varen fra A til B det skal helst gøres så bæredygtigt som muligt. Her får du historien om Kim Johansen Transport Group, som er en lokal virksomhed, der mestrer transport med et grønt aftryk. Af Christian Rahbek, Klimakonsulent i Greve Kommune Historien begynder i 1980, da Kim Johansen købte en mindre vognmandsvirksomhed med 9 biler i Valby. Virksomheden råder i dag over 365 lastbiler og 700 chauffører, der fragter varer i døgndrift på Europas veje. Det internationale transportmarked præges af konstant forandring og benhård konkurrence, hvilket stiller krav til virksomhedernes fleksibilitet og tilpasnings evne. Især har stigningen i brændstofpriser haft stor indflydelse på branchen de sidste 8 år. Med et årligt forbrug på 20 mio. liter diesel, var det rentabelt at arbejde på at reducere forbruget. Først af nød og siden af lyst Hvor det i starten var mest af nød, har indsatsen medført, at virksomheden i dag lægger meget stor vægt på det miljø- og samfundsmæssige ansvar i driften. Dette har været med til at give virksomheden et forspring, da mange kunder stiller krav til virksomhedens miljø- og klimabelastning. Vicedirektør Søren Schulian forklarer, at en del mindre udenlandske vognmandvirksomheder har svært ved at foretage de nødvendige investeringer i materiel og styringssystemer. Derfor har virksomheden en konkurrencemæssig fordel. Mange bække små Der gøres også meget ud af, at bilerne altid medbringer varer, så vogntogene ikke kører tomme. Lastbilerne kører næsten i døgndrift, så de fleste lastbiler bliver slidt op inden for 3-5 år. Det gør, at flåden jævnligt fornyes, og således kører 30-40 biler med Euro 6 norm. Resten har Euro 5 norm motor. Jo højere Euro norm jo mindre belaster lastbilen miljøet. Når lastbilerne er på farten, udfordres de af luftmodstanden. Derfor har Kim Johansen mindsket denne modstand ved at sænke hastigheden. Det har en lille effekt på, hvornår varerne når frem, for det er ikke på motorvejen, at tiden tabes det er ved kørsel i byerne. Og passes der godt på hjulene, så karkassen er intakt, kan dækkene regummireres op til to gange det koster halvdelen af, hvad et nyt dæk koster. Med pisk og gulerod Vicedirektør Søren Schulian fortæller, at virksomheden bruger hele to flådestyringsprogrammer, der hjælper med at skabe overblik over køre-hviletider, omkostninger, brændstofforbrug, etc. Systemet har været medvirkende til at reducere tomgangskørslen med ca. 50 %, og gør det også muligt at følge med i chaufførernes kørsel og vejlede dem undervejs. Det gøres ved, at medarbejdere på hovedkontoret overvåger systemerne, og tager kontakt til chaufførerne, hvis der konstateres uregelmæssigheder. Chaufførerne opfordres til at køre miljøbevidst, men selvom chaufførerne får bonus for at køre økonomisk, hænder det, at der trykkes lidt for hårdt på speederen. Det boner ud i et opkald fra hovedkontoret, hvor chaufføren mindes om bonusordningen. Og som Søren Schulian fremhæver, bliver selv de mest ignorante chauffører, hurtigt trætte af at blive ringet op. Så næste gang du ser en hvid lastbil fra Kim Johansen, ved du, hvor meget der bliver arbejdet i kulissen ikke kun for at få dine varer frem men også for at gøre det så miljøvenligt som muligt. 5 GODE RÅD FRA KIM JOHANSEN TRANSPORT GROUP: Skab overblik og følg op på mål og resultater. Gør det systematisk, fokuseret og koncentreret. Sæt hastigheden på motorvejen ned til 80 km/ for lastbiler og 110 km/t for varevogne og personbiler. Reducer tomgang og sluk helst motoren. Hold bilflåden opdateret en ny motortype bruger ofte markant mindre brændstof. Kør med det rette dæktryk. 11

Nu er det sommer - er din bygning sommerklar? Når det bliver lyst og varmt udenfor skal driften af anlæg til varme, ventilation og belysning justeres. Og så er sommeren også en god tid til at få efterset de bygninger, man har ansvaret for. Af Bent Oslev, Roskilde Kommune Allerførst skal du benytte lejligheden til at konstatere om varmeanlæg og ventilation er sat på sommerdrift. Sommerlukning af varme og ventilation I langt de fleste tilfælde skal varme- og ventilationsanlæg simpelthen sommerlukkes. Der ligger en meget stor energibesparelse, når man gør det. På de fleste gasfyr er der et særligt sommerprogram, som sørger for, at der kun produceres varmt brugsvand. Og har du fjernvarme skal fremløbstemperaturen sikkert justeres, for at returvandet stadig bliver afkølet effektivt. Har du termostatventiler på radiatorerne, skal de stå helt åbne sommeren igennem. Ellers vil mange af dem hænge fast i lukket tilstand, når I skal have varme på til efteråret. Men husk, først når du har lukket varmeanlægget. Belysning på sommertid Måske har du belysning, herunder udendørsbelysning, der tænder automatisk efter klokkeslæt. Så skal du huske at ændre tænde- og slukketider, så de passer til den lyse sommertid. Tjek driftsinstrukserne I øvrigt skal man altid følge de aktuelle instruktioner til bygninger og anlæg - den ansvarlige vil på forhånd vide, om der er anlæg, der skal holdes sommerkørende af særlige årsager. Hvis du er i tvivl, så kontakt en fagmand eller hvis din bygning er en kommunal institution, så kontakt den kommunale bygningsdrift. Forkæl din bygning med masser af opmærksomhed Forår, sommer og efterår er gode årstider til at vedligeholde bygningerne rense tagbrønde og tagrender, skifte punkterede termoruder, efterse tætningslister på døre og vinduer, smøre hængsler og beslag, osv. osv. BALLERUP KOMMUNES MILJØAVIS udgives 4 gange årligt Redaktion: Ballerup Kommune, Center for Miljø og Teknik, www.ballerup.dk Ansvarshavende redaktør: Lill Dueholm - lid@balk.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Ballerup Kommune og Albertslund, Brøndby, Glostrup, Greve, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Oplag: 500 stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO 14001 miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS 49001 CSR-certificering (den danske udgave af ISO 26001 for social ansvarlighed) og OHSAS 18001 arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.