Maj 2004 Den Ny Verdens KOGEBOG Den Ny Verden udgives af Institut for Internationale Studiers (IIS) afdeling for udviklingsforskning, det tidligere Center for Udviklingsforskning. I forbindelse med fusionen til IIS pr. 1. januar 2003 er der sket betydelige omlægninger i publikations- og informationsarbejdet, og tingene er ikke faldet på plads i skrivende stund. Nedenstående skrivevejledning for DNV-forfattere er en minimalt redigeret udgave af den hidtil gældende, men man må være indstillet på at aftaler med redaktører og Publikations- og Informationsafdelingen kan blive anderledes end anført eller fra hvad man er vant til, hvis man tidligere har skrevet i Den Ny Verden. Det i denne situation særlig vigtigt at der er klare aftaler til alle sider, herunder med P&I-afdelingen, og at der straks meldes tilbage hvis tidsplaner og andre aftaler begynder at skride. Når det er sagt: Tak fordi du vil skrive til DNV! Vi håber at kunne yde dig den støtte du har brug for. Tøv ikke med at henvende dig til P&I-leder Jesper Linell, jli@diis.dk 3269 8642, hvis der er noget du er i tvivl om. Og god fornøjelse med skrivningen! Den Ny Verden er dansksproget (norske og svenske artikler bringes dog på originalsprog), og vi har kun i meget begrænset omfang og kun efter udtrykkelig aftale med redaktør og P&I-afdeling kapacitet til at oversætte artikler til dansk. Den Ny Verden er et forskningsbaseret tidsskrift, der præsenterer forskellige sider af den aktuelle forskning på feltet international politik. Den Ny Verden er ikke et akademisk fagtidsskrift, der primært henvender sig til forskere. Læserkredsen er bredere, den dybtgående interesserede offentlighed i Danmark (og Norden) med studerende ved universiteter og højere læreanstalter centralt placeret i målgruppen. At nogle temanumre og enkelte artikler naturligt retter sig mod et snævrere udsnit af den brede gruppe, er ikke en undskyldning for at skrive snørklet og indforstået. Inden du begynder at skrive, bør du derfor gøre dig helt klart, hvem du henvender dig til. Din ideallæser er ikke den teoretisk velfunderede ph.d.-studerende eller forskeren på dit felt, men den studerende eller den ulandsengagerede og -erfarne sygeplejerske eller skolelærer, der er gået i gang med en masteruddannelse. Den Ny Verden udkommer hvert år med fire temanumre. Almindeligvis er tidsskriftet opbygget med en indledningsartikel, der præsenterer temaet/problemstillingen og selve artiklerne. Herudover er der ofte også boganmeldelser og kommentarer til tidligere artikler. Disse redigeres uafhængigt af temaet, så temaredaktionen har kun undtagelsesvis noget med denne del at gøre. I det følgende finder du retningslinier for artiklernes opstilling og omfang, og en kort gennemgang af de enkelte temanumres tilblivelsesproces.
Køreplan for Den Ny Verden Når et tema besluttes, udpeges også en faglig redaktør(er). Til nogle numre sammensættes desuden en temagruppe. På dette tidspunkt er der fastsat en deadline for det færdigredigerede manuskripts aflevering til trykkeriet. Herudfra aftales deadline med de enkelte forfattere. I reglen indledes processen med, at forfatterne skriver oplæg/synopser til artiklerne. Disse diskuteres, og dette danner baggrund for den egentlige artikelskrivning. Herefter gennemgås artiklerne enten i temagruppen eller direkte mellem forfatteren og redaktionen. Den faglige redaktør(er) kommer med forslag til endelig redigering af artiklerne, så de ligger i helt færdig stand en måned efter forfatternes deadline. Publikationsafdelingen står for selve opsætningen og fremstillingen af satsen samt for kontakten med trykkeriet og for korrekturlæsningen. Hele sats- og trykkeprocessen tager en måned. Som det fremgår af det ovenstående, er der tale om en længerevarende proces, der er meget afhængig af, at de aftalte deadlines overholdes. Det er vigtigt for redaktøren at vide, hvor og hvornår man kan få fat på forfatteren - så giv besked om rejseplaner osv. i god tid. Artikelskrivningen Det følgende giver nogle praktiske retningslinier for den egentlige artikelskrivning. Artikelomfang Den Ny Verdens sider er på 2.100 enheder (man tæller såvel bogstaver/tegn/tal som mellemrum). De enkelte artiklers omfang aftales ud fra helheden i nummeret. Der er 110 sider eller 230.000 enheder til fordeling mellem det enkelte nummers artikler. Manuskriptet Manuskriptet skal afleveres på diskette eller sendes pr. email, skrevet i et gængs tekstbehandlingsformat som fx Word, samt i en papirkopi. Brug ikke tid på avanceret opsætning - vi laver den alligevel om! Men et godt og omhyggeligt manuskript mindsker fejl og misforståelser! Opsætning Der arbejdes som nævnt med en enkel opsætning: Titel - bør være kort og præcis Manchet - manchetten er en kort introduktion til artiklens indhold og pointer (se eksempler på http://www.cdr.dk/dnv) Navn, titel/ansættelse og andre relevante oplysninger om dig selv vedlægges og præsenteres efter den enkelte artikel. Overskrift og underoverskrift er de to overskriftstyper, som bruges i selve teksten. En overskrift angives med 2 linieskift før og 2 linieskift efter. En underoverskrift angives med 1 linieskift før og 1 linieskift efter 2
Nyt afsnit - angives med 2 X linieskift (der bruges ikke indrykning) Fremhævning - der bruges kun kursiv til at angive fremhævelser inde i teksten Citater - eventuelle længere citater i teksten skal markeres med 2 X linieskift ved citatets start og slutning, og skal i sin helhed være indrykket fra venstre margen. Alle citater skal oversættes. Ved citater skal der altid påføres reference og side (Raikes 1988, 20) Anførelsestegn - anførelsestegn anvendes: 1) ved kortere replikker/citater, 2) ved forbehold overfor brugen af ord eller sætninger - denne sidste måde bør begrænses eller undgås. Tilstræb i stedet præcise formuleringer Stavning og tegnsætning - Dansk Sprognævns nyeste retskrivningsordbog er udgangspunktet for stavning og tegnsætning. Brug danske ord og udtryk og brug kun udenlandske ord og udtryk, hvis det er meningsforstyrrende at oversætte dem, eller hvis et dansk begreb eller udtryk ikke findes Tabeller. Brug ikke en masse tid på opsætningen - den skal laves om alligevel. Aflevér evt. tabellerne i håndskrevet form. De skal være forsynet med tydelig angivelse af kilde og eventuelt beregningsgrundlag. Begræns brugen af tabeller, og få i stedet budskabet frem i teksten! Figurer - hvis du ikke selv sørger for rentegning af figurer, skal redaktionssekretæren hurtigst muligt modtage et figuroplæg og sørger så for rentegning. Figuroplægget skal være forsynet med tydelige tal og procentangivelser og lignende. Husk også her tydelig kildeangivelse og evt. beregningsgrundlag. Noter og referencer Brugen af noter bør undgås. Vigtige sidebemærkninger eller forklaringer bør naturligvis indarbejdes på det sted i teksten, hvor de hører hjemme: Det er dér, de har størst værdi. Hvis en note er absolut nødvendig, fordi oplysningerne vil virke forstyrrende i teksten, oprettes en slutnote. Sådan markeres noter og referencer:... er det, hvis man følger Kogebogen, a piece of cake at skrive artikler til Den Ny Verden. 1 Dog er det af uvurderlig betydning for det endelige resultat, at redaktøren 2 løbende holdes orienteret.... som det så rigtigt er blevet påvist af Raikes (1988), er der intet, der tyder på...... som det påvises i den nyeste litteratur på området (Raikes 1988), er der intet, der tyder på, at Verdensbankens seneste beregninger er korrekte (World Bank 1988, 136-139). Efter artiklen: Noter 1. Udenlandske udtryk bør kun anvendes, hvor det vil være meningsforstyrrende at oversætte dem. 2. Redaktøren for dette nummer hedder NN, og denne note burde have været indarbejdet i teksten. 3
Referencer Bemærk at kun indledningsbogstaver og egennavne skrives med stort i referencelister - også på engelsk!! - i modsætning til de tilfælde, hvor en titel nævnes i teksten. Da skrives alle betydende ord med stort: (..) som Ole Therkildsen så rigtigt anfører i sin nyligt udkomne bog Watering White Elephants? Lessons from Donor Funded Planning and Implementation of Rural Water Supplies in Tanzania (Therkildsen 1988). Litteraturlisten Denne kan indeholde såvel referencer som titler på supplerende litteratur. Referencer markeres løbende i teksten med alfabetiseringsord og årstal i parentes (Raikes 1988), og det pågældende værk skal så naturligvis kunne identificeres entydigt i litteraturlisten efter artiklen. Det følgende er eksempler på, hvorledes noter og referencer indgår i og markeres i et manuskript. Denne vejledning er baseret på kapitel 16 i The Chicago Manual of Style (University of Chicago Press 1982), som har 50 sider om, hvordan man skriver referencer! Så hvis du er i tvivl, vil du nok kunne finde svar dér. Monografi Monografi med supplerende oplysninger om udgiver Riskin, Carl. 1987. China's political economy. The quest for development since 1949. Oxford: Oxford University Press. Svendsen, Knud Erik, ed. 1994. Udviklingslandenes gældskrise. Økonomiske analyser og strategier. København: Handelshøjskolens Forlag. Raikes, Philip. 1988. Modernising hunger. Famine, food surplus & farm policy in the EEC & Africa. London: Catholic Institute for International Relations in collaboration with James Currey, London, and Heinemann, Portsmouth. Antologi Mandaza, Ibbo, ed. 1986. Zimbabwe. The political economy of transition 1980-86. Dakar: CODESRIA. Monografi/antologi med flere forfattere Monografi, der indgår i serie Boesen, Jannik, Kjell K. Havnevik, Juhani Koponen & Rie Odgaard [Bemærk! Hvis værket nævnes løbende i teksten, skrives kun Boesen et al., fordi der er over 3 forfattere], eds. 1986. Tanzania. Crisis and struggle for survival. Uppsala: Scandinavian Institute of African Studies. Therkildsen, Ole. 1988. Watering white elephants? Lessons from donor funded planning and implementation of rural water supplies in Tanzania. Centre for Development Research Publications no. 7. Uppsala: Scandinavian Institute of African Studies. Bülow, Dorthe von & Anne Sørensen. 1988. Gender dynamics in contract farming. Women's role in smallholder tea production in Keri- 4
cho District, Kenya. CDR Project Papers 88.1. Copenhagen: Centre for Development Research. Tidsskriftartikel Tidsskriftartikel med 2 forfattere Artikel i antologi Artikel i antologi, som er nævnt i listen Blomström, Magnus. 1988. Labour productivity differences between foreign and domestic firms in Mexico. World Development vol. 16, no. 11: 1295-1298. Vivekananda, Franklin & Rashmi Shrivastara. 1988. Prospects and crisis in Punjab. Scandinavian Journal of Development Alternatives vol. 7, no. 2&3: 157-178. Hedlund, Hans. 1988. A cooperative revisited in Kenya. I Cooperatives revisited, ed. Hans Hedlund. Uppsala: Scandinavian Institute of African Studies. Moyo, Sam. 1986. The land question. I Zimbabwe. Se Mandaza 1986. Speciale, upubliceret magisterkonferens, mm. Seminarpapir Institution som forfatter Pedersen, Jørgen Dige. 1988. Syd-syd relationer. En analyse af Indiens og Brasiliens relationer til Den tredje Verden siden 1970 - med særligt henblik på at belyse staternes rolle i internationaliseringsprocessen. Licentiatafhandling, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, Århus. Silberschmidt, Margrethe. 1988. Changing male roles and gender relations: Implications for women's position within the household in Kisii District, Kenya. Paper presented at symposium, Change and Continuity in Africa. Thirty-first annual meeting of the African Studies Association, 28-31 October. World Bank. 1988. World development report 1988. Oxford: Oxford University Press. World Bank. 1986. Financing adjustment with growth in Sub-Saharan Africa, 1986-90. Washington D.C.: The World Bank. University of Chicago Press. 1982. The Chicago manual of style. Thirteenth edition, revised and expanded. For authors, editors, and copywriters. Chicago and London: University of Chicago Press. 5