AFGØRELSE i sag om Varde Kommune påbud om omlægning af rørlagt strækning af Skalle Bæk

Relaterede dokumenter
Svendborg Kommune Miljø og Teknik Jeres sagsid. 12/8119. Vores j.nr.: NMK

AFGØRELSE i sagen om Esbjerg Kommunes vedligeholdelse af Gels Å ved Gelsbro Dambrug

AFGØRELSE i sag om Høje-Taastrup Kommune - Soderupvej 34 - afslag - rørledning - Enghave å - vådområde

Afgørelse om omlægning af en delstrækning af Selskær Bæk, tilløb 3.1

Godkendelse efter vandløbsloven til etablering af åbent privat vandløb til erstatning for rørlagt strækning m.m.

Lovliggørelse efter vandløbsloven af etablering af åbent privat vandløb til erstatning for rørlagt strækning mm

Godkendelse efter vandløbsloven til etablering af rørbro over Stokkemosegrøften st til st. 1836

AFGØRELSE i sag om Varde Kommunes afgørelse om vedligehold af grundvandssænkningen i Guldvangen

Afgørelse om nedklassificering af Blå Å, hvor du er bredejer. Kolding kommune har udarbejdet en plan for omklassificering af vandløb i kommunen.

Offentlig høring af forslag til delvis omlægning af det offentlige rørlagte vandløb Tilløb 4.1 til Vojens Bæk på matr.nr. 101 og 380 Maugstrup

Værd at vide om omklassificering af vandløb

Dine henvendelser vedrørende Syddjurs Kommune

Offentlig Høring. Reguleringsprojektet vedrører Tilløb C, E og D, hvor Tilløb C også modtager vand fra rørledningen Dejrup-Hennebjerg Grøft.

Tilladelse til etablering af overkørsel over vandløbet Ilsig fra matr. nr. 23e til 16h, Hune By, Hune.

Projekt for frilægning af rørlagt strækning st st på det offentlige vandløb Kærgrøft Esbjerg Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven af projektforslag til forbedring af gyde- og opvæksområder i Skallebæk (HØRINGSUDGAVE supplerende høring)

Afgørelse efter vandløbsloven til nedklassificering af det offentlige vandløb, Skelgrøft i Skanderup

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Fredensborg Kommunes afgørelse af 9. marts 2011 om retablering af Nivås vandløbsbrink og -bund.

Guldborgsund Kommune Parkvej Nykøbing F

Afgørelse om nedklassificering af Strøjkær Vandløbet

Teknik & Miljø Natur & Vandmiljø. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Natur & Vandmiljø

Særregulativ for. Varde Kommune. Frøsig-Thorlund Bæk

Michael Vammen Bisgård Furvej Skive. 16. april Vandløbstilladelse til etablering af bro over Hagensmølle Bæk

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Bornholms Regionskommunes afgørelse af 27. januar 2014 og hjemviser sagen til fornyet behandling.

Afgørelse af reguleringsprojekt - Etablering af sandfang i Damvad Å. Station gennemløbende matr. nr. 19q, Søsum By, Stenløse.

Godkendelse efter vandløbsloven af frilægning af en strækning af Kærgrøft - Sdr. Farup. Ribe

Afgørelse vedr. rørlægning af privat vandløb

Godkendelse efter vandløbsloven til etablering af gangbro i st m over Hostrup Bæk ved Breinholtgård Golfklub

Afgørelse om nedklassifikation af Aldershvilevandløbet

Vandløbsregulativ for. Stenstrup-Lumsåsløbet. Odsherred Kommune

Tilladelse efter Vandløbsloven og dispensation efter Naturbeskyttelsesloven til krydsning af vandløb i forbindelse med etablering af jordvarmeanlæg

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Holbæk Kommunens afgørelse af 2. december 2013 om kommunens overholdelse af vandløbsregulativ for Åmose Å.

Afgørelse om nedklassificering af Røde Rende. Vand og Natur Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: Fax:

Thisted kommune Teknisk forvaltning Drift & Anlæg Kirkevej Hurup Thy Att. Tobias Geertsen

Udkast - Tilladelse til at etablere et midlertidigt sandfang i vest siden

Nedklassificering af det offentlige vandløb, Oksenbækken, strækningen opstrøms Krogsagervej

Afgørelse om nedklassificering af Skivergrøftens nedre del

Information om vedligeholdelse af private vandløb

Grundejerforeningen Lille Eng c/o Jens Borresen Lille Eng 1G 5700 Svendborg. 19. august 2013

Afgørelse om nedklassificering af Spanggrøften. Vand og Natur Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: Fax:

Nedklassificering af det offentlige vandløb, Afløb fra Gjerlev Østlige kloakanlæg

Ved overdragelsen er vandløbet vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet for vandløbet, jf. vandløbslovens 3, stk. 5.

Godkendelse efter vandløbsloven til privatisering (nedklassificering) af Afløb fra Skerninge Mose til privat vandløb

Michael Vammen Bisgård Furvej Skive. 13. november Vandløbstilladelse til etablering af bro over Hagensmølle Bæk

Forslag om nedklassificering af Krinkelenggrøften fra offentligt til privat vandløb

Notat Klassifikation Kriterier for omklassificering

Tilladelse efter vandløbsloven til krydsning af Syvsig Bæk med rørbro på matrikel 22, Nustrup Bæk ejerlav.

Steen Svendsen Esrum og omegns Jagtforening Klosterrisvej 3A Havreholm 3100 Hornbæk. Tilladelse til udskiftning af rørbro på Gurre Å

Sneum Å, st. 25 m. Entreprenør Kim Vind ApS Byvejen Årre Att.: Klaus Kristensen. Sendt til:

R E G U L A T I V. for. Vandmose å m. tilløb. Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 19

Skive Kommune Teknisk Forvaltning - Byg og Miljø - Natur. Rådhuspladsen Skive. 3. august 2016

Skive Kommune Teknisk Forvaltning Byg og Miljø. Rådhuspladsen Skive. 26. august 2016

Nedklassificering af det offentlige vandløb, Fuglsø Bæk, tilløb fra vest og øst

UDKAST Afgørelse vedr. nedklassifikation af delstrækning af Siverts Rende st. 0 til st. 188 fra offentligt til privat vandløb

Generelt om vandløbsregulativer

Afgørelse om nedklassificering af Lavt Skovbæk

Retten i Helsingør - retsafdelingen

Skive Kommune Teknisk Forvaltning - Byg og Miljø - Natur. Rådhuspladsen Skive. 7. september 2016

Varsel af påbud og partshøring

UDKAST - Tilladelse efter vandløbslovens 17 til regulering af 375 m vandløb samt sløjfning af mindre grøfter i Helstrup Enge

Jelstrup bæk. Tillægsregulativ 2007

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter vandløbslovens 1 80, jf. 37, som nærmere udmøntet i bekendtgørelse om vandløbsregulering

R E G U L A T I V. for. Stokkeruprenden m. tilløb. Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 17

Udkast - Beslutning om at Kanal 112 udgår fra regulativ for Digelaget

Udkast til tilladelse til at rørlægge ca. 40 meter af det offentlige vandløb Moseagregrøften.

Mona Møller Christensen Møllegade Holsted. Tilladelse til renovering af rørudløb

Sjoerd Ydema Fårupvej Rødkærsbro. Påbud om genoprettelse af den hidtidige tilstand i Middelhede Bæk og Skaun-Dybdal Bæk

Varde Kommune. Naturcenteret Bytoften Varde

Tilladelse til forlængelse af rørunderføringen under Hvidstensvej i Spentrup Hastrup Bæk matr. nr. 2b Spentrup by, Spentrup

Næstved Kommune har bedt mig udarbejde et notat i anledning af en forestående udvalgsbehandling af en konkret vandløbssag.

1. At overkørslen placeres i umiddelbart ved siden af eksisterende overkørsel i vandløbets st

Forslag om nedklassificering af Bent Madsens vandløb fra offentligt til privat vandløb

Miljø og Natur. Assens Kommune. Rådhus Allé Assens. Godkendelse vedr. åbning af rørlagt del af Langedilløbet samt fjernelse af styrt.

Vedligeholdelse af offentlige vandløb

Outrup Biogas Mail:

Afgørelse om nedklassificering af Thorup kærgrøft. Vand og Natur Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: Fax:

MGE Bolig Hillerød P/S Grønningen København K

Afgørelse om nedklassificering af Søndre Mosegrøft Indhold

TILLØB TIL GRÅSTENS RENDE

Forslag om nedklassificering af Blåenggrøften fra offentligt til privat vandløb

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej Ølstykke. Dato 31. oktober 2016 J.nr. 15/17636

Hjørring Kommune. Tilladelse til restaurering efter vandløbsloven

Tilladelse til at etablere en overkørsel over Borg-Åspe-Brede Vandløbet.

Teknik & Miljø Natur & Vandmiljø. Rambøll Lysholt Allé Vejle. Att. Hans H. Sørensen

Tilladelse til rørlægning af del af Blokhus Bæk på matr.nr. 69a Hune By, Hune

GENERELLE BESTEMMELSER KOMMUNEVANDLØB

AFGØRELSE i sag om opkrævning af udgifter til reparation af drænledning i Syddjurs Kommune

Varde Kommune Bytoften 2, 6800 Varde

Administrationsgrundlag for vandløbsområdet

Egedal Kommune Miljøcenteret Egedal Kommune Rådhustorvet Stenløse

4. Fjernelse af broen må ikke medføre transport af sand, mudder med videre til den nedstrøms del af vandløbet.

Varde Kommune. Naturcenteret Bytoften Varde

Miljø og Natur. Carsten Flædekær Langegyde Ebberup. Godkendelse vedr. etablering af rørbro i Kærum Å st

Teknik & Miljø Natur & Vandmiljø. Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia

Udvaskning af sand og jord skal begrænses mest muligt i forbindelse med etableringen

Byfornyelsesudvalget for Sdr. Omme Benny Røjlund Jensen Vejlevej Sdr. Omme

Tilladelse til regulering af rørlagt vandløb mellem Mosevej og Gl. Århusvej i Viborg

Forslag om nedklassificering af Regulativgrøften fra offentligt til privat vandløb

Teknik & Miljø Natur & Vandmiljø. Projektforslag i offentlig høring. HØRINGSUDGAVE - PROJEKTFORSLAG: Restaureringsprojekt i Haulund Bæk

Transkript:

Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 7. juli 2014 J.nr.: NMK-43-00273 Ref.: JCH/KENKN AFGØRELSE i sag om Varde Kommune påbud om omlægning af rørlagt strækning af Skalle Bæk Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter vandløbslovens 1 32. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Varde Kommunes afgørelse af 26. maj 2011. Det påhviler herefter Varde Kommune som vandløbsmyndighed at reparere rørbruddet som led i kommunens vedligeholdelsesforpligtelse. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 1208 af 30. september 2013 om vandløb. 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Varde Kommune har den 26. maj 2011 meddelt påbud om omlægning af en rørlagt strækning af Skalle Bæk. Afgørelsen er påklaget af en repræsentant for påbudsadressaten. Klager har på baggrund af en gennemgang af hændelser siden 2003 navnlig gjort gældende, at Varde Kommune har reageret usædvanligt langsommeligt i kritiske situationer, hvor rettidighed ville kunne have imødegået senere brud på den omhandlede rørledning. Der henvises til, at rørbroerne i vandløbet først hæves 6,5 år efter, at det er konstateret, at de ligger for lavt i vandløbet, hvorved den rørlagte strækning permanent sættes under tryk. Herudover er der gået både halve og hele år, før brud bliver retableret og oprensning af sand finder sted. Det betyder ifølge klager, at den rørlagte stræknings frie udløb i lange perioder er forhindret, hvorved strækningen sættes under tryk, hvilket medfører destabilisering af hele den rørlagte strækning. Klager henviser til, at Varde Kommune efter en oprensning kunne konstatere, at vandstanden faldt hele 100 cm. Klager har gentagne gange gjort Varde Kommune opmærksom på de utilfredsstillende forhold. Efter klagers opfattelse kan bruddene på den rørlagte strækning af Skalle Bæk entydigt føres tilbage til Varde Kommunes misligholdelse af dens vedligeholdelsespligt. Såfremt rørledningen som påstået af Varde Kommune ikke er i funktionsduelig stand skyldes det således kommunens mangelfulde vedligeholdelse. Klager påpeger slutteligt, at der ved udarbejdelse af regulativet for Skalle Bæk i 1997 alene blev taget udgangspunkt i de forhåndenværende bundkoter. Det har resulteret i store sandaflejringer i st. 993 ved den rørlagte stræknings udløb fejlagtigt kom til at danne grundlag for Skalle Bæks nye bundkote. Denne fejl har i næsten to årtier forhindret det frie udløb i st. 993, hvor den rørlagte strækning udmunder. Sagens oplysninger Sagen omhandler det offentlige vandløb Skalle Bæk. De åbne strækninger af Skalle Bæk er udpeget som beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3. Klager er bredejer på strækningen st. 998-1326 af Skalle Bæk. Skalle Bæk er omfattet af Varde Kommunes regulativhoveddel og af Regulativ for 34: Bådsø Bæk, 34.1: Tilløb til Bådsø Bæk, 34.2: Tilløb til Bådsø Bæk, 35: Hannevang Bæk, 36: Kærup Bæk, 38: Skalle Bæk, 39: Sundsig Bæk, 39.1: Tilløb til Sundsig Bæk og 40: Bredmose Bæk. Skalle Bæk er ca. 2900 m langt. Heraf er 2268 m åbne vandløbsstrækninger, mens 632 m er rørlagt. Den rørlagte del af vandløbet fordeler sig på to strækninger: Fra st. 1014-1326 og st. 2486-2806. Af hovedregulativets generelle bestemmelser fremgår bl.a.: 4.1.2: Vandløbenes vedligeholdelse påhviler Varde Kommune. Undtaget herfra er hel eller delvis fornyelse af rørlagte strækninger. 4.2.3: Bygværker, f.eks. stryg og skråningssikringer, herunder faskiner, der er udført af hensyn til vandløbet, vedligeholdes som dele af vandløbet. Vedligeholdelsen af øvrige bygværker, f.eks. broer og overkørsler påhviler de respektive ejere eller brugere. 4.4.4: Vedligeholdelse af rørlagte vandløbsstrækninger udføres normalt kun, når vandløbsmyndigheden finder det påkrævet. Vedligeholdelsen består i rensning af diverse samlebrønde. 2

Udskiftning af rør og spuling af rørstrækninger betragtes ikke som almindelig vedligeholdelse. Udgifterne hertil skal dækkes af lodsejerne evt. efter eksisterende partsfordeling. Finder vandløbsmyndigheden det nødvendigt at spule rørene, dækkes udgifterne hertil af kommunen, med mindre det skyldes defekte rør. I sådanne tilfælde medtages udgifterne til spuling af rørene under reparationsomkostningerne. Om placering af rørbroer fremgår af hovedregulativet, at de skal være nedgravet, således at rørbunden ligger 10-15 cm under regulativmæssig bund og parallel med denne. Herudover skal de være væsentligt større i diameter end den regulativmæssige bundbredde på anlægsstedet. Af regulativet for Bådsø Bæk m.fl. fremgår af pkt. 5.4, at vedligeholdelsen af de rørlagte strækninger af Skalle Bæk følger bestemmelserne i regulativhoveddelen. Det fremgår af afsnittet om afvandingsmæssige konsekvenser, at rørbroen ved st. 606 og rørudløbet fra den rørlagte strækning i st. 1014 ligger lavt i forhold til ny regulativmæssig bund. Sagsforløb Varde Kommune og klager har fremsendt en række dokumenter til belysning af Skalle Bæks tilstand og tidligere udførte vedligeholdelsesarbejder. Af dokumenterne fremgår bl.a.: Miljøcenter Vest I/S har i brev af 1. februar 2003 foretaget en vurdering af den foretagne vedligeholdelse af de åbne dele af Skalle Bæk. Det fremgår, at ifølge regulativet ligger vandløbsbunden højt ved de to rørbroer, der er markeret på et bilag. Resultatet heraf angives at være, at der kan ske opstuvning ved de rørbroer, der normalt er beregnet til at ligge ca. 20 % af diameteren under rørbunden. Videre fremgår, at der ved udløb af den første bro er medtaget en sandaflejring som regulativmæssig bund i stedet for at afstemme den regulativmæssige bund i forhold til den nedstrøms liggende bund. Efter miljøcentrets vurdering er der sket en gradvis hævning af bunden i Skalle Bæk over en lang årrække, hvilket hænger sammen med en uhensigtsmæssig tilførsel af sand ovenfra samt manglende vedligeholdelse nedstrøms for strækningen, idet terrænet stort set er utilgængeligt. Miljøcentret finder på den baggrund, at lodsejernes ønske om at hæve to rørbroer bør imødekommes, da de med op til 2/3 sandfyldning virker som en blokering for vandets frie løb. Begrundelsen for vurderingen var, at kommunen i forbindelse med godkendelsen af vandløbets regulativmæssige dimensioner ikke direkte har gjort lodsejerne opmærksomme på, at der kunne være en afvandingsmæssig konflikt. Som følge af en afgørelse truffet af det tidligere Naturklagenævn og et påbud meddelt af den tidligere Skov- og Naturstyrelse orienterede Varde Kommune i brev af 22. juni 2004 klager om, at kommunens Teknik- og Miljøudvalg bl.a. havde besluttet at bringe den rørlagte del af Skalle Bæk i en tilstrækkelig god stand, således at der ikke foreløbigt ville ske brud på ledningen og at hæve den ene problematiske rørbro og fjerne den anden. I mail af 23. april 2009 oplyser Varde Kommune til klagers konsulent, at det er besluttet, at hævning af rørbroer og reparation af to huller på den rørlagte strækning af vandløbet udføres af Varde Kommunes driftsafdeling i løbet af perioden ultimo maj til ultimo juli 2009. Af kortbilag dateret 23. april 2009 fremgår bl.a., at der skal ske hævning af rørbroerne nedstrøms klagers ejendom, som ligger i st. 606 og 641. Det fremgår videre, at der ca. i st. 1307 er konstateret et hul på ca. 7 m i rørledningen, ca. 50 m før udløb i den åbne strækning og at der ca. i st. 1528 er konstateret et hul på ca. 5 m i rørledningen, ca. 30 m fra den åbne strækning af vandløbet. 3

Den 15. maj 2009 oplyser kommunen til klagers repræsentant, at det ene af de to huller er repareret. Det fremgår, at entreprenøren har gjort kommunen opmærksom på, at området er så vandlidende, at der er risiko for, at røret igen vil falde sammen ved landbrugsmaskiners kørsel over rørledningen. Videre fremgår, at kommunen ikke igen vil forestå en reparation, hvis røret falder sammen. Det anføres, at muligheden for at åbne vandløbet er åbenlys. Af mail af 4. september 2009 fremgår, at det andet brud (st. 1307) endnu ikke er repareret. Af mail af 12. oktober 2009 fremgår, at kommunen har problemer med at reparere bruddet på grund af stort grundvandstryk. Kommunen foreslår i stedet, at vandløbet åbnes. Den 10. december 2009 oplyser kommunen, at driftsafdelingen den 1. december samme år har været ude og grave op i hullet ved rørledningen i st. 1307, hvorefter vandstanden sank ca. 1 m. I brev af 12. januar 2010 til Varde Kommune oplyser klagers repræsentant, at der på en besigtigelse mellem jul og nytår (2009) blev konstateret et nyt brud på rørledningen (st. 1280), som viser sig som et nyt hul i marken over rørledningen. Hullet vurderes at være forårsaget af det kraftige vandtryk i rørledningen som følge af manglende oprensning. Herved vurderes vandet at være blevet presset ud gennem betonrørenes samlinger, så rørene flyttes fra deres oprindelige leje. I brev af 3. februar 2011 benævnt Høring om forslag til regulering af rørlagt del af Skalle Bæk foreslog Varde Kommune, at der blev igangsat et samlet reguleringsprojekt til åbning af hele den rørlagte strækning. Med henvisning til de kommende vandplaners krav om åbning af rørlagte strækninger fandt kommunen det ikke rimeligt, at klager skulle reparere hullet i st. 1280. Frist for at komme med bemærkninger var fastsat til den 25. februar 2011. Af høringssvar dateret 7. marts 2011 fra klagers repræsentant til Varde Kommune fremgår bl.a., at det efter klagers opfattelse er en del af Varde Kommunes vedligeholdelsespligt at reparere det omhandlede brud, da det kun omfatter få betonrør. Klager anførte videre, at vandplanerne ikke var vedtaget endnu, og at et muligt kommende krav om åbning af rørlagte vandløbsstrækninger ikke kunne fritage kommunen fra den almindelige vedligeholdelsespligt. Med henvisning til bl.a. behovet for at stabilisere den resterende del af den rørlagte strækning opfordredes kommunen til at udbedre bruddet. Af en mail mellem to kommunale medarbejdere fra 21. marts 2011 fremgår, at kommunen vurderes at være ansvarlig for vedligeholdelsen af vandløbet, og derfor selv må forestå reparationen, da det kun var få betonrør, det drejede sig om. I en senere mail mellem samme personer fra 25. marts 2011 fremgår, at det efter modtagelsen af oplysning om, at der er tale om et hul i rørledningen på 6-8 m, vurderes, at der skal udstedes et varsel om påbud om omlægning til klager. Varsel om påbud om omlægning blev sendt til klager den 25. marts 2011. Af varslet fremgår bl.a., at der er konstateret et brud på rørledningen ca. i st. 1280. Hullet var ca. 6 m langt. Det fremgår, at der gives varsel om påbud om at bringe rørledningen i regulativmæssig stand eller alternativt bibeholde åbningen. Der henvises til, at vandløbsregulativet ikke betragter udskiftning af rør og spuling af rørstrækninger som almindelig vedligeholdelse, som kommunen er ansvarlig for. Det fremgår 4

også, at kommunen i stedet for at gennemføre et reguleringsprojekt har valgt at fortsætte sagen om rørbruddet som en påbudssag. Af klagers høringssvar dateret 14. april 2011 fremgår bl.a., at den almindelige vedligeholdelsesforpligtelse, som påhviler Varde Kommune, omfatter punktreparationer eller brud, hvor der udskiftes op til fem rør samt rensning af brønde og rørspuling. Et påbud om omlægning, som kommunen ønsker at pålægge klager, vurderes på den baggrund at være i strid med vandløbslovens 32. Af hensyn til ønsket om at begrænse yderligere skade på rørledningen samt gener ved markdriften opfordrede klager Varde Kommune til snarest muligt at udbedre skaderne på rørledningen. Af brev af 17. maj 2011 fra Varde Kommune til klager fremgår bl.a., at der er konstateret to store sammenbrud på rørledningen, og at Varde Kommune i løbet af en årrække har repareret den rørlagte strækning tre gange. Videre fremgår, at kommunen anser reparation af rørsammenbruddet som en delvis omlægning af rørledningen, som bredejer skal hæfte for. Den 26. maj 2011 traf Varde Kommune afgørelse i sagen. Kommunen meddelte klager påbud om at bringe rørledningen på klagers matrikel, nærmere bestemt ca. st. 1280, i regulativmæssig stand. Af afgørelsens redegørelse fremgår bl.a., at Skalle Bæk er et kommunevandløb, hvor Varde Kommune foretager den almindelige vedligeholdelse, såsom rensning af diverse samlebrønde. Som en del af den almindelige vedligeholdelse foretager kommunen også udskiftning af enkelte rør under forudsætning af, at rørledningen er i en funktionsduelig stand. Efter kommunens opfattelse er en rørledning ikke i funktionsduelig stand, når der er gentagne brud herpå. Kommunen henviser til, at den i flere omgange har påtaget sig reparationer af rørledningen som en del af den almindelige vedligeholdelse. På den baggrund findes rørledningen ikke at være i funktionsduelig stand, hvorfor klager selv er forpligtet til at gennemføre en hel eller delvis omlægning af rørledningen. Kommunen bemærker, at alle huller i rørledningen er opstået på klagers matrikel. Påbuddet er meddelt med henvisning til vandløbslovens 54. Varde Kommune har i anledning af klagesagen efter en kronologisk gennemgang af de udførte arbejder på rørledningen bl.a. anført, at det set i lyset af de mange reparationer på en forholdsvis kort, rørlagt vandløbsstrækning på ca. 250 m ikke ses nogen fornuftig grund til at fortsætte reparationerne. Der henvises til, at kommunen allerede har brugt rigtig mange penge på strækningen. kommunen ønsker, at vandløbet åbnes. Efter kommunens opfattelse bør yderligere renovering eller åbning betales af lodsejer som ejer af den rørlagte strækning. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Natur- og Miljøklagenævnet skal i denne sag tage stilling til, om Varde Kommunes påbud om omlægning af Skalle Bæk er at betragte som en omlægning i vandløbslovens 32 s forstand med den konsekvens, at projektet kan gennemføres som en lodsejerbetalt regulering, jf. vandløbslovens 16, 17 og 24, stk. 1. Ifølge vandløbslovens 17 må vandløb kun reguleres efter vandløbsmyndighedens bestemmelse. Ved regulering forstås ifølge lovens 16 en ændring af vandløbets skikkelse, herunder vandløbets forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg, medmindre foranstaltningerne er omfattet af kapitel 8 eller kapitel 10. 5

Ifølge lovens 27 skal vandløb vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres, medmindre andet er fastsat i regulativet, jf. 12, stk. 3, eller i afgørelse efter 36 a, stk. 1. Vedligeholdelsesforanstaltninger omfatter for åbne vandløbs vedkommende at skære grøde, fjerne slam og lignende aflejret materiale mv., og for rørlagte vandløbs vedkommende at sørge for, at der er gennemløb, og at rørene er funktionsdygtige. Vedligeholdelsen af offentlige vandløb påhviler vandløbsmyndigheden, jf. lovens 31, stk. 1. Ifølge vandløbslovens 32 omfatter vedligeholdelsen af rørlagte offentlige vandløb ikke hel eller delvis omlægning af rørledninger. Sager herom afgøres efter reglerne i kapitel 6 (om regulering). Bestemmelsen fritager ikke vandløbsmyndigheden for løbende at foretage vedligeholdelse af det rørlagte vandløbssystem og herunder udskifte eventuelle defekte rør efter bestemmelsen i vandløbslovens 31, stk. 1. Afgørelse om omlægning Varde Kommune har med henvisning til vandløbslovens 54 meddelt påbud om omlægning af strækningen ca. st. 1280 af Skalle Bæk. Kommunen har foretaget partshøring forud for meddelelse af påbuddet. Som nævnt ovenfor følger det af vandløbslovens 32, at sager om omlægning afgøres efter reglerne i kapitel 6 om regulering. I bekendtgørelse nr. 1436 af 11. december 2007 om vandløbsregulering og -restaurering mv. er fastsat nærmere regler om bl.a. regulering af vandløb og ændring af opstemningsanlæg. Det fremgår heraf bl.a., at vandløbsmyndigheden i tilfælde, hvor reguleringssagen fremmes, skal gennemføre en offentlighedsprocedure, hvor eventuelle indsigelser kan indgives til myndigheden inden for en frist på mindst 4 uger, jf. 15. Et andet krav, der stilles i bekendtgørelsen er, at vandløbsmyndigheden ved sin afgørelse skal tage hensyn til samtlige afvandingsinteresser ved vandløbet og sikre, at projektet er foreneligt med hensynet til den miljømæssige målsætning, der er fastlagt for vandløbet, jf. 18. Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse indebærer bestemmelsen i lovens 32 om, at sager om omlægning skal afgøres efter reglerne i lovens kapitel 6 om regulering, at også reglerne i reguleringsbekendtgørelsen skal iagttages, inden der kan træffes afgørelse om omlægning af et rørlagt, offentligt vandløb. Herved sikres, at berørte lodsejere kan varetage deres interesser, som måtte være forbundet med omlægningen, herunder projektets omfang og de deraf afledte økonomiske forhold. Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse kan der således ikke med hjemmel i vandløbslovens 54 udstedes påbud om omlægning. Afgørelse herom kan alene træffes efter reglerne i lovens 32 og kapitel 6, dvs. under iagttagelse af de formelle krav til afgørelsen, som stilles i reguleringsbekendtgørelsen. 6

Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse er den manglende iagttagelse af reglerne i lovens 32 og kapitel 6 samt reguleringsbekendtgørelsen i sig selv en så væsentlig mangel, at Varde Kommunes afgørelse skal ophæves. Er projektet en omlægning, jf. vandløbslovens 32 Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis forudsætter anvendelsen af vandløbslovens 32, at vandløbsmyndigheden har dokumenteret, at det rørlagte, offentlige vandløb er i en sådan stand, at sædvanlig vedligeholdelse herunder udskiftning af defekte rør ikke længere kan sikre rørledningens funktion. Herudover forstår nævnet begrebet omlægning sådan, at arbejdet skal udgøre en udskiftning/ fornyelse af det eksisterende rørlagte vandløb, og ikke en regulering, hvor der ændres på vandløbets skikkelse, jf. vandløbslovens 16. Af hovedregulativet for Skalle Bæk fremgår bl.a., at vandløbenes vedligeholdelse påhviler Varde Kommune, dog undtaget hel eller delvis fornyelse af rørlagte strækninger. Det fremgår også, at vedligeholdelse af rørlagte vandløbsstrækninger normalt kun udføres, når vandløbsmyndigheden finder det påkrævet. Vedligeholdelsen består i rensning af diverse samlebrønde. Udskiftning af rør og spuling af rørstrækninger betragtes ikke som almindelig vedligeholdelse. Udgifterne hertil skal dækkes af lodsejerne evt. efter eksisterende partsfordeling. Finder vandløbsmyndigheden det nødvendigt at spule rørene, dækkes udgifterne hertil af kommunen, med mindre det skyldes defekte rør. I sådanne tilfælde medtages udgifterne til spuling af rørene under reparationsomkostningerne. Det følger af vandløbslovens 27, at vandløb skal vedligeholdes, således at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. Det skal således sikres, at der er mulighed for at udnytte den rørkapacitet, som er forudsat i regulativet. Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse er hovedregulativets krav om, at vedligeholdelsen af rørlagte vandløb alene består af rensning af samlebrønde, ikke i overensstemmelse med lovens 27. Med bestemmelsen sikres således ikke, at eksempelvis aflejringer og indvoksede rødder fjernes med henblik på at sikre vandføringsevnen. Varde Kommune har oplyst, at der er foretaget mange reparationer og brugt mange penge hertil på en forholdsvis kort vandløbsstrækning på 250 m. Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse er dette ikke en tilstrækkelig begrundelse for at gennemføre en omlægning i 32 s forstand. Som nævnt ovenfor påhviler det vandløbsmyndigheden løbende at foretage vedligeholdelse af det rørlagte vandløbssystem, herunder udskifte eventuelle defekte rør efter bestemmelsen i vandløbslovens 31, stk. 1. At der løbende har været behov for udskiftning af dele af rørledningen i forbindelse med vedligeholdelsen er ikke i sig selv nok til at konkludere, at hele strækningen har en sådan tilstand, at almindelig vedligeholdelse ikke længere kan sikre rørledningens funktion. Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse er det en forudsætning for at kunne anvende bestemmelsen om omlægning, at det ikke er kommunens forsømmelse af vedligeholdelsespligten m.m., som har nødvendiggjort en omlægning af et rørlagt vandløb, i tilfælde, hvor vandløbet ikke længere er funktionsdueligt. 7

Det fremgår af sagens oplysninger, at bl.a. rørbroen i st. 606 og rørudløbet i st. 1014 ligger lavt i forhold til den nye regulativmæssige bund, hvilket betyder, at rørbroen indtil den sammen med rørbroen i st. 641 blev hævet var anlagt på en måde som betød, at røret kunne tage mindre vand ved høje vandføringer end forudsat i hovedregulativet, da den del af rørtværsnittet, der lå over vandløbsbunden var mindre end forudsat. Det betyder, at presset på de øvrige rørlagte dele af vandløbet blev væsentligt større. Miljøcenter Vest I/S fandt i brev fra februar 2003, at klagers ønske om hævning af den problematiske rørbro burde efterkommes, bl.a. pga. manglende vedligeholdelse nedstrøms strækningen. I 2004 bekræftede Varde Kommune, at den ville fjerne den ene problematiske rørbro, og hæve den anden. Først i sommeren 2009 blev rørbroerne i st. 606 og 641 hævet. Det fremgår videre af sagens oplysninger, at Varde Kommune har reageret meget langsomt i forhold til at få udbedret opståede brud på ledningen over et halvt år. Bruddene sker forinden rørbroerne er blevet hævet, og bidrager efter Natur- og Miljøklagenævnets vurdering til at destabilisere hele den rørlagte strækning. Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse har Varde Kommune under disse konkrete omstændigheder ikke hjemmel til at træffe afgørelse efter lovens 32 om omlægning af vandløbet, og dermed pålægge bredejeren udgiften til vedligeholdelse af rørledningen. Afgørelse På ovenstående baggrund ophæver Natur- og Miljøklagenævnet Varde Kommunes afgørelse af 26. maj 2011. Det påhviler herefter Varde Kommune som vandløbsmyndighed at reparere rørbruddet som led i kommunens vedligeholdelsesforpligtelse. Såfremt Varde Kommune og bredejer måtte blive enige om at åbne vandløbet i stedet, kræver det gennemførelse af en reguleringssag. Natur- og Miljøklagenævnet skal afslutningsvist beklage den lange sagsbehandlingstid. Jeanette Christensen Fuldmægtig, cand.jur. / Kenn Knudsen Cand.scient., biolog Afgørelsen er sendt pr. e-mail til: Varde Kommune, Teknik og Miljø, sagsnr. 11/5131 (883906), vardekommune@varde.dk og cc: jeda@varde.dk Jysk Landbrugsrådgivning, att.: Per Vinther Jensen, pvi@jlbr.dk; info@jlbr.dk Og pr. brev til: Jørn Ditlevsen, Søviggårdsvej 66, 6851 Janderup Vestj 8