FORTEGNELSE OVER ET UDVALG AF KOBBERSTIKSAMLINGENS TEGNINGER AF WILHELM MARSTRAND (1810 1873) UDSTILLET I KOBBERSTIKSAMLINGEN AUGUST 1915

122. FORTEGNELSE OVER ET UDVALG AF KOBBERSTIKSAMLINGENS TEGNINGER AF WILHELM MARSTRAND (1810 1873) UDSTILLET I KOBBERSTIKSAMLINGEN AUGUST 1915 KØBENHAVN 1915 H. H. THIELES BOGTRYKKERI

r PAA Initiativ af J. M. Thiele overlod Marstrand d. 24. Marts 1865 Kobberstiksamlingen 25 Tegninger mod at faa en Del af de Papirer, hvorfra Thiele havde løsnet de i Portefeuiller tidligere indklæbede Stik. Af en Kunsthandler købtes 1868 2 (næppe fremragende) Tegninger af Marstrand. I 1874 købtes for 2000 Rd. af Marstrands Bo 20 store Tegninger, takserede til 25 Rd. Stykket og 300 mindre, takserede til 5 Rd. Stykket. Samlingen af Marstrands Tegninger forøgedes 1890 ved en Gave fra M. K. Raffenberg med 15 Blade. I sin Bog om J. M. Thiele fortæller Th. Stein, at Marstrand og Thiele i Anledning af Byttehandelen i 1865 gennemgik alle Marstrands Tegninger og at Kunstneren da fortalte ethvert Blads lille Historie; snart var det noget han havde læst og snart noget, han havde oplevet og sét og derpaa bragt i Billedform, som oftest paa inderlig Maade knyttet til ham og hans Liv." Desværre har Thiele ikke efterladt sig nogensomhelst Oplysning om Samlingens Tegninger af Marstrand. Paaskriften GI." paa enkelte Tegningers Bagside angiver vel, at de forefandtes før Købet i 1874. Ved dette indførtes i en Protokol kun en delvis fejlagtig Liste over de 20 store Tegninger. I en senere Fortegnelse er Æmnerne kun undtagelsesvis opførte og ofte mistydede. En Gruppering af Marstrands Tegninger efter deres omtrentlige Tidsfølge lader sig ikke nu gennemføre med tilnærmelsesvis Nøjagtighed. Hvor der i nærværende Fortegnelse ikke er opført Holdepunkter for en Datering, burde der oftest være tilføjet: Dateringen ubestemmelig. Thi Marstrand har til højst forskellig Tid behandlet de samme Æmner, ofte optrukket eller ændret ældre Udkast og selv i samtidige Tegninger kan Behandlingen have en paafaldende forskellig Karakter.

1. Seyer Malling Beyer i sit 94. Aar. W. Marstrand 1834". Bl. og Tuschtoner. 25,4-21,8- Præst i Egelevmagle, f. 1741, d. 1841. Han sagde selv at han blev saa gammel, fordi han aldrig havde taget sig noget nær i denne Verden, og drukket 2 Snapse om Dagen." Troels Marstrands Bog om Slægten Marstrand. 2. Lægen Sattrup. Bl. 24. 18. Gave fra M. K. Raffenberg. Studietegning til det 1836 malte Billede af Kandidaternes Punschegilde paa Frederiks Hospital. 3. Gade i Rom (eller en By i Roms Omegn). P. 17,2. 13,2. Paa Bagsiden et Blyantsstudie fra Rom. Ligesom de 7 efterfølgende Tegninger Studier fra 1837, udskaarne af Skitsebøger. 4. Vicola San Nicolo da Tolentino. P. 12. 17,2. 5. Ved en romersk Kirke. P. 16,7. 22,7. 6. Romersk Gaard med Springvand. P. 16,7. 22,7. 7. Gade i Rom. P. 16,7. 19,3. Paa Bagsiden er skitseret et uenigt Par. 8. Gade i Rom. P. 16,7. 16,3. 9. Torvet i Nemi. P. 13. 20,5. 10. Gade i Monte Pincio-Kvarteret. P. 12,1. 35,2. Paa Bagsiden en Tegning af Palazzo Barberini. 11. Der er saa lidt Vildt i Campagnen." P. 13,9. 11,8. En af Marstrands tidligste Tegninger fra Italien. 12. En Charlatan falbyder Blanksværte paa en Gade i Rom. P. 34,7. 45,4. Omtr. samtidig med Nr. 11. I en senere Skitse af Motivet er Scenen Piazza Barberini. 13. Syv festklædte Romerinder. Bl. 24,5. 34,8. Studietegning til Baggrundsfigurerne i Vognen paa det 1838 malte Billede Romerske Borgere, forsamlede til Lystighed i et Osteri". 14. Hjemkomsten til de Moderløse. Betegnet Roma 1838. Bl. Sepia og Vandfarve. 33,4. 41. Fuldstændig omarbejdet omtr. 1870.

4 15. Toget gennem Kampagnen til en Kirkefest for Madonna dell amore divina i Pintsen 39." P. 19. 26,9. 16. Aftenselskab hos Prinsessen i Rom. Bl. ogp. 29,7. 41,7. (Prinsesse Charlotte Frederikke døde 1840). Paa Bagsiden er skitseret en Ølstue i Munchen, hvor Marstrand opholdt sig 1840 41. 17. To Roskilde Borgere: Ehlers og Briinniche. Bl. 28. 25,6. Studier til Agent Søren Borchs 1842 malte Skydeskive. 18. Svigersønnen. P. 12,7. 9,6. Formentlig fra 40rnes Begyndelse omtr. samtidig med Skitser til Kæresten præsenteres". 19. Visitscener. P. 33. 24,9. 40rnes Beg. Den ene har et med det senere Billede af Hverdagslivet" beslægtet Motiv. Paa Bagsiden forskellige Fremstillinger, bl. a. af et Skinsygedrama fra Urtiden. 20. Marstrand, Constantin Hansen og Raffenberg paa Fodtur. P. 33,7. 21,7. Gave fra M. K. Raffenberg. Ved dette d. 19. Febr. 1844 udstedte Dokument forpligter de Fremstillede sig til en Udflugt 27. Juni. 21. Erasmus Montanus disputerer med Per Degn. Vandfarve. 16,4. 24,3. (Ridefogden ændret ved en paaklæbet Tegning). I Behandlingen overensstemmende med Forarbejder til Marstrands 1843 malte Medlemsbillede med samme Æmne. Maaske en af de mange Varianter af Kompositionen fra de nærmest følgende Aar. Delvis benyttet for et Billede 1865. 22. Erasmus Montanus og Per Degn. P. 19,3. 12,8. Omtr. 1845? 23. Collegium politicum i Den politiske Kandestøber". Vandfarve. 16,6. 21,8. Samtidig Nr. 21. Kompositionen ændret i det 1852 malte Billede. 24. Raadsherrernes Lykønsknings-Besøg hos den politiske Kandestøber. Vandfarve. 19,6.24,2. Omtr. samtidig med Nr. 21 og 23. Kompositionen ændret i det 1858 malte Billede. 25. Danmark i Hedenold. Bl. og P. 29,46. Tegnet i Rom 1846 som Udkast til en paatænkt Udsmykning af Universitetets Festsal. 26. To italienske Drenge. P. 12,4. 10,4. Skitsebogsblad, rimeligvis fra 1846. 27. Familjesengen. P. 13,5. 20,4. Ligl. 28. Abbate i Samtale med en Romer. Graat Papir. 27,7. 21,2. Paavirket af Ernst Meyer. Paa Bagsiden et Studie af et Æmne til det 1846 48 malte store Osteribillede. (Paaskriften W. Marstrand 37 er et Løbenummer, ingen Datering).

5 29. En Dans i det Fri paa Ischia. P. Blaat Papir. 49,7. 85. Karton til det 1847 malte Billede, hvor dog især Midtgruppen er ændret. 30. Don Quixotes Hjemfart i Studekarren fra sit andet Tog. P. Brunligt Papir. 29,34. Paa Bagsiden italienske Fremstillinger fra 40rne. Synes Udkast til et i Rom 1846 paatænkt Billede. Kompositionen ændret og forbedret i Billedet 1861 og senere Fremstillinger af Æmnet. 31. Frieri til en Enke". P. Blaagraat Papir. 16,1. 15,9. 40rne. 32. Apelsinsælgeren og den kritiske Kunde. P. 18. 12,9. 40rne. 33. Kvinder i Dalarne hæger sig til Kirkegangen i Leksand Kirke. P. 12,8. 10,9. Nr. 33 39 er Studier fra Dalarne 1851. 34. Hos Købmanden. P. 16,1. 19,9. 35. Dalkulla med sit Barn. Bl. Blaat Papir. 29,2. 21,2. 36. Mora i Dalarne. Bl. Blaat Papir. 17,8. 36,5. 37. Landevejen til Leksand Kirke. P. Blaat Papir. 12,4. 27,5. 38. Bedstemoder og Barnebarn i Hjemmet. Pensel. 29,4. 23,5. 39. Dalkarl gaar mod Baaden til Kirkefærden. P. 20,8. 33,9. 40. Bønder fra Orsa Sogn kører til Kirke. P. 20,8. 33,9. Kompositionen ændret i et 1861 udstillet Billede. 41. Dalbonde og Haandværkssvend. P. 19. 15. 42. Den ny Ridders Skaal. P. 23,2. 38,2. Paa Bagsiden Studier fra Dalarne 1851. (Marstrand udnævntes til R. af D. 6 Sept. 1851). 43. Landstigning ved Canale grande i Venedig. P. 23,4. 34,8. I Baggrunden Santa Maria della Salute. Synes erhvervet 1865. Jeg har set en lille Baad med en Tiggerfamilie i paa Canale grande, denne lader jeg attaquere en Gondol, hvoraf et Herskab er i Begreb med at stige ud, og som giver dem Almisse". Brev fra Marstrand til hans Hustru Nov. 1853. 44. Samme Motiv. Pensel. 57. 81. Karton til det paatænkte Billede. 45. Samme Motiv. P. Blaaligt Papir. 12,6. 16,4. Senere Tegning (fra 60erne) med en lidt ændret Komposition. 46. I Skumringen. P. og Vandfarve. 20,5. 14,9. Gave fra M. K. Raffenberg. Fra Venedig skriver Marstrand i Dec. 1853 til sin Hustru: Mangt et smukt lille Motiv fra Hjemmet træder frem i en Skitse her, saasom Dig, der med den sovende Poul om Aftenen i Tusmørket sidder og kigger ud ad Vinduet." 47. Moder og Søn. P. Brunligt Papir. 17,3. 13. Gave fra M. K. Raffenberg. Tegnet i Venedig.

6 48. Præst ved Markussøjlen paa Piazettaen i Venedig. P. 14. 13. I Baggrunden S. Giorgio. 49. Tyrk og Lazzaron. P, 19. 27,2. Paa Bagsiden Hoveder og en Gruppe. 50. Italiensk Moder ved sit Barns Vugge. P. 13,8. 12,2. Paa Bagsiden Udkast med et lignende Motiv. Synes tegnet i Venedig 1854. 51. Paa Skovtur. P. og Sepiatoner. 18. 23. Paa Bagsiden en Vogn. P. Formentlig 50erne, jfr. Behandlingen i Nr. 37. 52. Den sledske Kone. P. 12,8. 9,2. Ligl. 53. Kanekørsel paa Kongens Nytorv. P. 14,5. 24,7. Omtrent 1855, før Beplantningen om Hesten". Rimeligvis erhvervet 1865. 54. Drengen skal vaskes. P. 18,4. 13,8. Samtidig med den 1855 daterede Tegning i Den Hirschsprungske Samling med samme Drengefigur i en noget ændret Komposition. 55. Gammel Dame, der træder en Synaal. Bl. 49,3. 43,2. Gave fra M. K. Raffenberg. Studietegning efter Mad. Mette Sophie Hagerup til Moderen i det 1856 57 malte Billede af Hverdagslivet". (Frierens Besøg). 56. Erklæringen. P. og Sepiatone. 8,4. 11. Fortsættelse af Situationen i Billede af Hverdagslivet". 57. Læsende gammel Dame. P. 9. 7,8. 58. Politikere i en Krostue. Pensel. 10. 16,4, 59. Den tørstige Præst. P. og Sepiatoner. 14,8. 13,2. Paa Bagsiden et Par Okser (fra en Gentagelse af Kompositionen i Nr. 30?). 60. Munkene uddeler Levnetsmidler. P. og Vandfarve. 22,5. 18,3. Synes erhvervet 1865. Motivet for flere Skitser. 61. Raadsherrernes Lykønsknings-Besøg hos den politiske Kandestøber. Pensel. 22,5. 21,6. Udkast til det 1858 malte Billede. 62. Raadsherreindernes Besøg hos Geske; Henrik sætter Arianke til Dørs. Pensel. 14,5. 19,2. Udkast til det 1858 malte Billede. 63. Samme Motiv. P. 23,4. 17,7. Kompositionen ændret ligesom i et Udkast paa Bagsiden. 64. Jeppe kræver Ridefogden hængt. P. 16,1. 18,5. Lignende Komposition i flere malte Skitser. 65. Jeppe i Baronens Seng. P. 20,8. 20,5. Synes erhvervet 1865. Motivet for flere malte Skitser. 66. Den Stundesløse. 1ste Akt. 6te Scene. P. 19,4. 28,8. Lignende Komposition i et Par med mange Aars Mellemrum malte Skitser.

7 67. Ladegaardslemmer. P. 16,3. 12,9. Paa Bagsiden en Blyantsskitse. Synes erhvervet 1865. 68. Madammerne stiger til Vogns paa Hauserplads. P. 14. 13,5. Paa Bagsiden en Tegning af en Figur. 69. Kusken faar Besked. P. 13,2. 17,3. 70. Den tyrkiske Prins Mehemet Aly som Grevinde Danners Kavaler under sit Besøg i København Maj 1859. P. 22,1. 13,9. (Prinsens Omfang lod Kong Frederik VII synes slank). Paa Bladets anden Side to Tegninger med unge Piger. 71. Gadescene i Regnvejr. P. og Tuschtoner. 26. 22,7. Tegning fra 50erne? senere omarbejdet, den fløjtende Gadedreng synes tilføjet omtr. 1870. 72. Goethe hos Enken i Rom. P. og Tuschtoner. 16,1. 15,9. Motivet fra Elegien VI: Kannst Du, o Grausamer, mich in solchen Worten betriiben". Til Marstrands Yndlingsæmner hører et Motiv fra Elegien XV. 73. Trolovelse ved en Sygeseng. P. 16,2. 18. I en malt Skitse er en fjerde Person tilføjet; i en anden Tegning er Scenen en (svensk?) Bondestue. 74. Skomagerfamiljen forbereder sig til Søndags-Skovturen. P. 19,5. 26,5. Paa Bagsiden en Tegning af den søndagspyntede Skomager i en anden Skikkelse. Indledningen til en Række Fremstillinger af en Kilderejse. 75. Skomagerfamiljen drager ad Strandvejen paa Skovtur. Bl. og P. 21,8. 33. 76. Tobakkens Glæder. P. og Bl. 18,2. 23,2. 77. En Munk planter et Træ. P. 7,6. 11,3. Synes erhvervet 1865. 78. Vinen prøves i Kælderen. P. 10,2. 13,1. Ligl. 79. Udenfor et Vinudsalg i Italien. P. 13. 9,15. 80. Høstscene. P. 31. 51,6. Paa Bagsiden Skitser af Heste. Maaske fra 50erne, skøndt Marstrand har behandlet lignende Motiver 1865. 81. Lader de smaa Børn komme til mig." P. og Vandfarve. 22,5. 17,5. Udkast til det omtr. 1860 med samme Komposition malte Billede paa en Væg i Marstrands Villa i Rosenvænget. Paa Bagsiden en anden Skitse til Billedet. 82. Parablen Den store Nadvere. P. 23,4. 30,8. Paa Bagsiden et Udkast med samme Æmne, som Marstrand allerede 1858 havde til Hensigt at male. Billedet fuldførtes 1869 med en anden Komposition.

8 83. Kong Christian IV lader Bøddelen tage Ordenskæden og Sværdet fra Falskneren Christopher Rosenkrantz. P. og Vandfarve. 19. 26. Udkast til det 1861 udstillede Forslag til Udsmykningen af Christian IVs Kapel i Roskilde Domkirke. 84. Kong Christian IV paa Trefoldigheden" i Slaget ved Femern. Pensel. 37,5. 50,8. Ligl. 85. Planen til Børsen forevises Kong Christian IV i Audienssalen paa Rosenborg. Pensel. 37,5. 51,3. Udkast (fra 1860) til en Væg i Kapellet, saafremt Æmnet for Nr. 83 ikke vandt Billigelse. 86. Holberg i Rom. P. 18. 13, For at mine Studeringer", fortæller Holberg i sin Selvbiografi, ikke skulde hindres ved mine Koge-Forretninger, stod Pen og Blæk ved Ilden; jeg havde Bogen i den ene Haand og Grydeskeen i den anden". Motivet for en Vignet til C. W. Smiths Bog om Holberg 1858, med Tegningens ændrede Komposition anvendt til et Maleri paa Cement som teknisk Forsøg for Udsmykningen af Kapellet i Roskilde. 87. Den gamle Hest føres til en romersk Smedje. P. 16,5. 22,8. Gengivet 1862 mellem de af Th. Bergh litograferede Tegninger. 88. Den forfærdede Skriftefader. P. 20,9. 15,4. Modsvarende en 1862 litograferet Tegning. 89. Diskussion mellem to Velærværdigheder. P. 12,6. 14,5. Behandlingen karakterbeslægtet med de 1862 litograferede Tegninger. 90. Gnieren og den fattige Kone. P. 10,3. 13,2. 91. De paatrængende Bejlere. P. 9,9. 13,6. 92. Minister Guldberg vil gøre noget for Wessel, men dennes Ønsker indskrænker sig til en Pris. Pensel (og Sepia). 42. 34. Tegning til det 1863 malte Billede. 93. Arendses sidste Besøg hos Ewald ved dennes Sygeleje. Pensel. Blaagraat Papir. 15,8. 10,9. Udkast til det 1863 malte Billede (eller en af dets senere Varianter). Med en Clementines afmaalte Gang, med hendes ærværdige Kummer i hvert Træk, med en kjæmpende og uovervindelig Høyhed, gik hun hen til mit Leye og lagde de yderste Spidser af tre Fingre paa min zittrende Haand. De forrige Tider er forsvundne, Ewald, sagde hun og gik hastig bort." Ewalds Levnet og Meninger. 94. Ewald faar i Rungsted Besøg af sin haardhjærtede Moder. P. 14. 13,7. I flere Tegninger med samme Æmne er Scenen et Lysthus med Udsigt mod Hveen.

9 95. Avind forfærder Æolus. Peder Paars, Første Bogs 1 Sang. P. 20,2. 13,5. Nr. 95 99 er tegnede 1863 i Karlsbad som Illustrationer til Liebenbergs Udgave af Peder Paars 1863. 96. Venus svæver op fra Peder Paars' Kiste, hvor hun har skærmet Dorotheas Portræt. P. 13,7. 16,7. Paa Bagsiden en Dame. 97. Per Degn ræddes for Fogden paa Anholt. Første JBogs 4 Sang. P. 16. 14,9. Ach naadige Gienganger! Hvad nytter jer, at I en ussel Klokker fanger." Ikke anvendt. Paa Bagsiden Udkast til Dorotheas Portræt. 98. Fogden paa Anholt og Jens Blok samler deres Tropper. Første Bogs 5 Sang. P. 14,3. 20,2. 99. Vendepunktet i Kampen mellem Jens Blok og Mor Gunnild. Anden Bogs 3 Sang. P. og Sepiatoner. 12,2. 16,5. 100. Don Quixotes første Hjemtog. Den gennempryglede Ridder føres hjem paa Bondens Æsel. P. 9,8. 15,5. Synes erhvervet 1865. Fra 1846 til sin Død har Marstrand behandlet Motiver fra Cervantes' Roman; de færreste er tegnede med Henblik paa Illustrationerne til Udgaven af Oversættelsen 1865 69. 101. Don Quixote fælder sin Lanse til Angreb. P. 15,5. 19,8. 102. Don Quixote og Sancho Pansa udenfor Værtshuset. P. (og afbleget Sepia). 22,7. 20,2. Synes erhvervet 1865. 103. Don Quixote tror i et Barberbækken at have bemægtiget sig Mambrins Hjælm. Barberen flygter. P. 16,5. 22,6. 104. Krinolinens Besværligheder. P. Blaat Papir. 26. 19. Synes erhvervet 1865, 105. Det første Par paa Ballet. Pensel. 19,1. 12. Ligl. Paa Bagsiden et Hoved. 106. Frossenpinden. P. og Tuschtoner. 17,2. 14,8. Tegning til et først i 60erne malt Billede. 107. Lægebesøget. Patienten rækker Tunge for Mester Bonifacius. Rørpen. 19,5. 16. Paa Bagsiden et Udkast til Arendse hos Ewald. 108. Kristus i Emaus. Rørpen. 39,4. 28,8. Kompositionen fra den 1858 til Kirken i Faaborg malte Altertavle. Paa Bagsiden en Skitse med samme Æmne og Udkast til Landskabet i Baggrunden. Tegningen maa dog formodes at være udført senere efter et Forarbejde til Billedet, da Rørpennen først ved Midten af 60erne blev et Yndlingsmateriale for Marstrand og Papiret ligesom i Nr. 111 og 127 139 synes at være det ham i 1865 fra Kobberstiksamlingen afgivne.

10 109. Ved Brønden udenfor Landsbyen. P. og Vandf. 14,4. 21,5. 110. Kornet køres hjem. P. 16,5. 21,5. 111. Lektielæsning. Rørpen. 53,3. 43,9. Marstrands Broderdatter Julie læser med hans Børn Julie, Wilhelm og Ottilia paa Villa Clermont i Roskilde 1866. 112. Den barmhjærtige Samaritan betaler Værten. P. og Tuschtoner. 23,7. 30. Kompositionen som i Galleriets Skitse. 113. Lader de smaa Børn komme til mig". P. 15,8. 16,5. Tegnet paa en Skrivelse fra April 1866. 114. En Skandale. P. 16. 12,9. Tegnet paa Bagsiden af Litografiet (fra 1864) af Don Quixote, der angriber Faarene. Motivet ukendt. 115. En Forklaring. Optrin fra det 18de Aarh. P. 16. 20,2. Motivet ukendt. 116. Skildvagten ved Kastelsporten. P. 19,5. 14,6. 117. I den fine Verden. P. 16,5. 16,5. Paa Bagsiden en Blyantsskitse. 118. En mærkelig Skrivelse. P. 12,7. 18,5. 119. Misstemning. P. 12,8. 18,4. Selvironisk Fremstilling. 120. Stræben efter Idealet". En italiensk Æselsrytter driver Dyret frem ved at holde en Visk Hø paa en Stang for dets Snude. Rørpen. Brunligt Papir. 29,1. 38,8. Gengivet under Marstrands Portræt paa en Serie Fotografier af Kunstnere. 121. Et ungt Ægtepar. Kronprins Frederik (Fr. V) spiser paa Charlottenborg Kirsebær med Kronprinsesse Louise. P. 19,9. 14,5. Paa Bagsiden en Ridder. Motivet fra C. D. Biehls 1865 udgivne Breve til Biilow. Udkast til et 1868 malt Billede. 122. Frederik V bevilger Teologens Ansøgning. P. Brungult Papir. 24,7. 23,5. Paa en Ridetur ved Fredensborg lod Kongen sin Lakaj fraliste en indslumret Vandringsmand et Dokument, der viste sig at være en Teologs Ansøgning om Embede; Kongen steg af Hesten og undertegnede det med Lakajens Ryg som Skrivepult: Bevilget. Friederich Rex. C. D. Biehls Breve til Biilow. 123. Ole Vind, der har ivret mod Hoffets Sæder, udnævnes af Christian IV til Hofprædikant. Rørpen. 49. 40,5. Tegning til et i 60erne malt Billede. 124. Gademusikanter. P. 17,9. 16,6. En af de mange københavnske Varianter af et oprindeligt venetiansk Motiv. Paa Bagsiden en Violinspiller.

11 125. Leander og Leonora, bag dem Henrik og Pernille. P. 21. 15,5. 126. Erasmus Montanus disputerer med Per Degn. P. 19,8. 27. Formentlig Udkast til et (atter opgivet) Billede fra 60ernes Slutning af et af Marstrands Yndlingsmotiver. Paa Bagsiden en Genius og en Hønsegaard. 127. Erasmus Montanus beviser, at Per Degn er en Hane. Rørpen. 50,1. 30,4. De store Rørpenstegninger Nr. 127 139 er tegnede fra omtr. 1866 til 1871. En Række af dem udstilledes i Studenterforeningen 1872. Til de ved Udvalget for Folkeoplysningens Fremme udgivne Enkeltudgaver af Holbergs Komedier er benyttet Kompositionerne i Nr. 128 (1868), 129 (1870), 130 (1872) og 131. 128. Jacob Skomager vil ikke skænke for Jeppe paa Borg. 49,5. 30. 129. Jesper sammenligner Jacob von Thyboes Ryg med Vimmelskaftet. 51,4. 30,5. 130. Slutningsscenen af Henrik og Pernille. 52,5. 33. Henrik og Pernille slaas, medens Leander og Leonora beder hinanden om Forladelse. 131. Slutningsscenen af Den pantsatte Bonde-Dreng. 50. 29,3. 132. Jeppe i Baronens Seng. 64. 54,5. 133. Erasmus Montanus' Standhaftighed, 61. 55,5. 134. Den Stundesløse. 1 Akts 4 Scene. 59,3. 55,6. 135. Raadherrernes Lykønsknings-Besøg hos den politiske Kandestøber. 60,5. 54. 136. Pernilles korte Frøykenstand. 2 Akt, 1 Scene. 59. 46. Leander og Leonora beder hinanden om Forladelse. 137. Jean de France. 1 Akt, 1 Scene. 60,5. 45,4. Frands og Jeronimus i Samtale ved Hans Frandsens Hjemkomst. 138. Holberg skriver sine Epistler. 51,3. 45,5. Den aldrende Holberg kunde om Vinteren ikke undvære stærk Kakkelovnsvarme i sit Studereværelse. Epistel 447. 139. Saltarellodans i Italien. 60,5. 54,7. 140. En Elsker rider med et selvtilfreds Smiil forbi sin Dames Vinduer". P. 21. 24,2. Forklaringen er skrevet paa Tegningens Bagside. 141. Brevet forsegles, medens Tjeneren venter, P. 17,2. 11,5. Paa Bagsiden nøgne Børn. Nr. 141 144 paa blaaligt Papir og formentlig fra 60ernes Slutning. 142. Lysthavere til Koen. P. 18,7. 21,5. 143. Don Quixote og Sancho Pansa i Regnvejr. P. 19. 19,6. Motivet findes ikke i Cervantes' Roman.

12 144. Kurmageri til Kokkepigen. P. 11,9. 12. 145. Snørlivet løses. P. 9,8. 11. Tegnet paa et Skitsebogsblad (fra 1869?). 146. Vejfarende italienske Landboere. Vandfarve. 33,6. 26. Paa Bagsiden et Akvarelstudie af et Landskab med en Bro. Italien 1869. Studier for det paatænkte Billede, til hvilket Nr. 147 148 er Kompositionsudkast. 147. Landboere paa Vej til Rom. Vandfarve. 26,1. 35,7. Paa Bagsiden en Blyantsskitse fra en italiensk Kirke. 148. Samme Motiv. 39,2. 58. En malt Skitse har samme Komposition. Hovedudbyttet af Marstrands Rejse i 1869 er talrige Forarbejder til et aldrig malt Billede med dette Æmne. 149. Kristus efter Opstandelsen. Blaat Papir. Pensel. 31,4. 18,8. Hovedfiguren i det før 1870 paabegyndte, ved Marstrands Død ufuldendte Alterbillede med den vantro Thomas. Paa Bagsiden Kristusskikkelsen fra Nadverbilledet. 150. Et Par læser et Brev. Rørpen. 21,6. 22. 151. Visit hos hendes Naade. Rørpen og Tuschtoner. 16,9. 19. 152. Søstrenes Paaklædning til Karnevalet. Pensel. 21. 18,2. Paa Bagsiden en Blyantsskitse. Synes tegnet omtr. 1870. Fremstillingen slutter sig til en Række Motiver fra Marstrands Ungdomsaar. 153. En Afbrydelse i Maaltidet hos Bønderne. P. 7,6. 11,3. 154. Soldatens Moder møder en Bekendt. Blaat Papir. Pensel. 16,9. 13,8. 155. Sømanden i Bondefangerklør. Udenfor Kældervinduet en interesseret Tilskuer. Pensel. 16. 26,2. Ligesom Nr. 156 162 formentlig efter 1870. 156. Den upaapasselige Fangevogter. Pensel. 21. 18,2. 157. Caroline Mathilde og Struensee paa Ridetur ved Hørsholm. Blaat Papir. Rørpen. 19. 31,8. 158. Samme Motiv. Blaat Papir. Rørpen og Pensel. 24,5. 20,5. Omtrent samme Komposition har en malt Skitse. 159. Det genstridige Æsel. P. og Vandfarve. 20. 16. 160. Drengen høres. Blaat Papir og Rørpen ligesom Nr. 161 162. 16,4. 15,8. 161. Ballet begynder. 17,5. 27,5. 162. Barnet rider Ranke. 22,4. 20.