Polygonstrukturer i hvirvelstrømme Asbjørn Bækgaard Lauritsen Naturvidenskab Projekt Forskerspirer 2014 23. oktober 2014
Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og problemformulering 2 3 Teori 3 3.1 Hvirvler.............................. 3 3.2 Fasediagrammer over mængden og rotationshastigheden.... 4 3.3 Model for polygonstrukturer................... 4 3.4 Leidenfrost-effekten........................ 5 4 Forsøg 5 4.1 Metode............................... 6 4.2 Planlægning............................ 7 4.3 Budget............................... 7 5 Konklusion og perspektivering 7 6 Kontakter 8 A Litteratur 9 A.1 Artikler.............................. 9 A.2 Bøger............................... 9 A.3 Internet.............................. 9 B Bilag 11 B.1 Bilag 1............................... 11 B.2 Bilag 2............................... 12 B.3 Bilag 3............................... 13 B.4 Pilotforsøg 1............................ 14 B.5 Pilot 2............................... 15 B.6 Forsøgsopstilling......................... 16 i
1 Indledning Hvirvelstrømme findes overalt og i mange størrelser. Der dannes hvirvler, når man tømmer et badekar, orkaner er hvirvler i luften, og selv på andre planeter er der hvirvelstrømme, som eksempelvis Jupiters plet [7]. Bemærkelsesværdigt nok er ikke alle hvirvler cirkulære. Orkanens øje kan have form som en polygon 1 [8], og på Saturns nordpol befinder sig en meget stor hvirvelstrøm med form som en sekskant 2 [9]. Strukturen på Saturn er meget interessant, da den er stabil og har været set siden 1980 erne [9]. Orkaner her på Jorden er langt fra stabile nok til at kunne eksistere i så lang tid. Den sekskantede struktur på Saturn befinder sig ved ca. 77 grader nord, og der er næsten ingen transport af materiale mellem inder- og ydersiden af strukturen [9]. For at forstå sådanne strukturer er forsøg blevet lavet med en opstilling, hvor vand anbringes i en cylindrisk beholder, hvor kanten er stationær, og bunden roteres [1, 2]. Når bunden roterer hurtigt nok, skubbes vandet ud til kanten af beholderen grundet centrifugalkraften, og der dannes et hul i midten. Dette hul har, ved de rette mængder vand og rotationshastigheder, form som en polygon. Der er set mellem 2 og 6 kanter 3 [1, 2]. Andre forsøg er også blevet lavet med nogenlunde samme forsøgsopstilling. Her har man i stedet roteret bunden langsommere, således at der ikke dannes et hul i midten [1, 3]. Strømningsmønstrene i vandet måles ved at tilsætte lidt farve [3] eller mange små stykker let materiale, der ikke påvirker strømningen [1]. Strømningerne i vandet i disse forsøg danner også en polygonstruktur. Polygonstrukturerne er yderligere observeret i et system, hvor flydende kvælstof roteres rundt i en stationær cylindrisk beholder under opvarmning 4 [4]. Baggrunden for at anvende flydende kvælstof er, at omstændighederne for strukturernes dannelse i forsøgene med vand langt fra er noget, der kunne ske naturligt. I forsøget med vand findes en stationær kant meget tæt på en hurtigtroterende bund. I naturen ville der i stedet være en gradvis ændring af hastigheden. Forsøget med kvælstof, derimod, har ikke pr. konstruktion et sådant problem. Forsøget med flydende kvælstof er indtil videre kun blevet udført kvalitativt, hvormed det er set, at højere rotationshastigheder giver flere kanter på den dannede polygonstruktur [4]. Det, der er set i forsøget, er, at kvælstoffets rotationshastighed med tiden falder, samtidig med at mængden af kvælstoffet også falder. Dette skyldes kogningen. Hvis rotationshastigheden starter høj nok, vil den først sete struktur være en cirkel. Hernæst vil muligvis ses en 1 Mangekant. Se forside nederst til højre 2 Se figur B.1 side 11 og forside nederst til venstre. 3 Se figur B.2 side 12. 2-kanten er en ellipse. 4 Udseende af strukturer på figur B.3 side 13 og forside øverst. 1
sekskant, hvorefter der ses en femkant osv. indtil til sidst, hvor der muligvis ses en ellipse, før der vil være for lidt kvælstof tilbage til at danne en synlig struktur. 2 Formål og problemformulering For at undersøge fænomenet med polygonstrukturerne i hvirvler arbejdes med forsøget med flydende kvælstof 5, da dette ikke kræver unaturlige hastighedsskel, som der kræves i forsøget med vand. Samtidig arbejdes kun med hvirvler, hvor centrifugalkraften er stor nok til at danne et hul i midten af væsken. Projektforsøget sammenlignes derfor ikke med de i [1] og [3] udførte forsøg, som fokuserer på strømmene i væsken, når der ikke er et hul i midten. Formålet med projektforsøget er at kontrollere variablene i forsøget med flydende kvælstof, således at det kan generere kvantitative data til brug i en videre analyse med henblik på at undersøge fænomenerne generelt og bestemme, hvorvidt fænomenet generelt kan beskrives med én model. Dette formuleres i problemformuleringen: Hvilke kvantitative sammenhænge kan findes mellem rotationshastigheden, volumen og antal kanter i den dannede polygonstruktur for roterende flydende kvælstof i en cylindrisk beholder under konstant varmetilførsel? Og hvilke sammenhænge kan findes mellem strukturernes fremkomst i dette system og andre systemer såsom på Saturn? Der arbejdes kun med rotationshastigheden og volumenet, da dette er de variable, der er arbejdet med i de tidligere forsøg med vand [1, 2]. Således kan konklusionerne for projektforsøget sammenholdes med konklusionerne fra dem. Dette vil være behjælpeligt i forhold til at arbejde med en generel teori. Samtidig opstilles hypotesen: Skellene mellem faserne for de forskellige polygonstrukturer i et (h, f)-diagram kan tilnærmelsesvis beskrives som lineære funktioner, f N (h) = a N h + b N, hvor N betegner antal kanter på den dannede polygonstruktur. I et (h, f) diagram 6 betegner f frekvensen 7, og h gennemsnitshøjden for væskestanden 8. 5 Dette forsøg vil fremover blive kaldt projektforsøget. 6 Se afsnit 3.2. 7 Frekvensen og rotationshastigheden er proportionale. 8 Da beholderen er cylindrisk er h V, V er volumenet. 2
Denne hypotese formodes at blive konklusionen på projektforsøget, da det antages at være forbundet med forsøget med vand i en cylindrisk beholder [4], hvorfor det er rimeligt at formode, at der gælder samme kvalitative konklusion som for forsøgene med vand [1, 2] og modellen for disse [4]. 3 Teori Om forsøg med kvælstof fra [4] vides, at der er korrelation mellem højere rotationshastighed og flere kanter på den dannede polygonstruktur. Dette vil også gælde for projektforsøget. 3.1 Hvirvler En væske i rotation kan danne en hvirvel. Dette vil eksempelvis ske, hvis væsken befinder sig i en stillestående beholder, mens den selv roterer. Ligeledes kan en gas i rotation danne en hvirvel. En hvirvel er en væske eller gas, der roterer om et centrum [10]. Den form for hvirvler, der bruges i modellen for strukturerne i [4], er en speciel form for roterende hvirvler, hvor der gælder, at v r 1, hvor v er størrelsen af hastigheden og r afstanden fra centrum [6, 10]. Samtidig gælder, at rotationen i centrum er uendelig og 0 i alle andre punkter 9 [6]. Rotationen er et mål for, hvor meget væsken roterer om sig selv, når den flyttes rundt i hvirvlen. Denne strømning har en speciel form: Overfladen tættest mod centrum af hvirvlen er nærmest lodret, mens overfladen længere væk fra centrum er nærmest vandret. Dette skyldes, at der for centrifugalkraften, som skubber væsken ud mod siden, gælder, at F v 2 /r, hvor F betegner størrelsen af kraften, og derfor, at F r 3. Centrifugalkraften bliver altså meget svagere, når r stiger, samtidig med at den er meget stor, når r er meget lille. Tyngdekraften, som er den anden vigtige kraft, er ikke afhængig af r. Hvis systemet ses udefra, er centrifugalkraften vandret og peger udad. Tyngdekraften er lodret og peger nedad. Når r er lille, og centrifugalkraften derfor er stor og meget større end tyngdekraften, vil den resulterende kraft derfor være tæt på vandret. Modsat, hvis r er stor, og centrifugalkraften derfor er lille og meget mindre end tyngdekraften, vil den resulterende kraft være næsten lodret. Ved ligevægtstilstand vil der gælde, at den resulterende kraft i alle punkter på overfladen er vinkelret på tangenten til overfladen. Hvis den ikke er, ville der være en kraft langs overfladen, og væsken ville accelerere, i den retning kraften peger, og derfor ikke være i ligevægt. Heraf fås hvirvlens struktur. 9 En god animation af dette, samt for en hvirvel, hvor v r, ses i [11]. 3
3.2 Fasediagrammer over mængden og rotationshastigheden Forsøg med vand har vist, at skellene mellem faserne for de forskellige polygonstrukturer i et (h, f)-diagram tilnærmelsesvis er lineære funktioner [2], se figur 1. Figur 1: (H, f) diagram. H (betegnet h i teksten) er den gennemsnitlige højde og f frekvensen af pladen i bunden. Fasediagrammet er for en opstilling, hvor radius var 13,1 cm, og de stiplede linjer er overgangene for en opstilling med en radius på 19,4 cm. Fra [2] Skellene er ligeledes tilnærmelsesvis lineære i modellen for disse strukturer i [4], som udvides i [5] til at inkludere større områder i faserne. 3.3 Model for polygonstrukturer Fænomenet med polygonstrukturerne er i [4] og [5] beskrevet som en resonans mellem centrifugalbølger ved overfladen tættest ved centrum og tyngdebølger på overfladen yderst. Den primære forskel mellem [4] og [5] er, at [5] inkluderer fremkomsten af strukturerne, når rotationshastigheden ikke er stor nok til at danne et hul i midten. Herved indeholder den også de forsøg, der er udført med henblik på at beskrive fænomenet på Saturn [3]. Radius af hullet i midten, som funktion af vinklen fra et givet nulpunkt, kan beskrives som en sum af sinus- og cosinusfunktioner med et helt tal n som deres faser. 10 Amplituden A n for bølgen med fasen n er mål for dens størrelse [1]. 10 Dette kaldes Fourierrækker, se [12]. 4
Bølgen, med n = 0, er en cirkel, og A 0 er den gennemsnitlige radius for hullet. Bølgen, med n = 1, vil have én bølgetop og én bølgedal. Den er en forskydning fra centrum af beholderen, og A 1 er størrelsen af denne. En trekantet struktur vil have en høj værdi af A 3 og af A 0, men lavere af de andre. En Fourieranalyse vil dekonstruere bølger til at give de enkelte amplituder, hvormed det kan ses, hvilken form strukturen havde. Dette er nyttigt, hvis strukturen er en overgangsfase mellem to forskellige polygonstrukturer. Tyngdebølgernes og centrifugalbølgernes udbredelsesretning er modsatrettede i forhold til den gennemsnitlige strømning, og polygonstrukturerne er i modellen sammensætningen af centrifugalbølgerne. Bølger kan beskrives som sinus- og cosinusfunktioner, og summen af disse er det, der ses som polygonstrukturen. Problemet med denne model er, at den inkluderer tyngdebølger på den næsten vandrette overflade. De skulle, ifølge modellen, være omtrent lige så store som centrifugalbølgerne. I forsøgene ses disse tyngdebølger dog næsten ikke, da vandstanden ud mod kanten er nærmest konstant. Denne fejlmargin, som modellerne indebærer, samt andre forsimplinger bevirker, at de faser af polygonstrukturer, der, ifølge modellen, er i et (h, f)- diagram, er meget mindre og ikke grænser op til hinanden som i forsøgene [2]. 3.4 Leidenfrost-effekten Leidenfrost-effekten er en effekt, der optræder, hvis en lille mængde væske anbringes på en overflade med en temperatur meget højere end væskens kogepunkt. En del af væsken kommer på gasform og lægger sig mellem væsken og overfladen. Derved bliver der næsten ingen friktion, da der ikke er nogen friktion mellem væsken og overfladen, og friktionen mellem gassen og overfladen er betydeligt mindre [13]. Leidenfrost-effekten er et vigtigt element i, hvorfor polygonstrukturerne opstår i projektforsøget. Strukturerne er ikke set i vand, hvis det roteres rundt i en cylindrisk beholder ved stuetemperatur, og den primære forskel på kvælstof og vand, med indflydelse på projektforsøget, er deres kogepunkter. Hvis projektforsøget skulle laves med vand i stedet, ville det derfor kræve meget høje temperaturer, hvilket ville være væsentligt mere besværligt, end hvad håndteringen af flydende kvælstof er. 4 Forsøg Projektforsøget går ud på at anbringe en given mængde flydende kvælstof i en beholder under konstant varmetilførsel og sætte en rotation igang i kvæl- 5
stoffet. Dette skal gøres præcist og reproducerbart. 11 Vanddampen i luften kondenserer, hvis den kommer i kontakt med kvælstoffet grundet temperaturforskellen. Vanddamp i beholderen vil forringe sigtbarheden, hvorfor det er vigtigt, at der ikke befinder sig vanddamp i luften i beholderen. Dette opnås ved, at en plade med en lille åbning lægges over beholderen. Kvælstoffets kogning danner konstant gas i beholderen, som bevirker, at der dannes et overtryk i beholderen. Derfor laves den lille åbning i pladen, så gassen kan komme ud. Meget hurtigt vil den eneste gas i systemet derfor være kvælstof. Pladen medfører en forstærkning af fejlkilden, idet kvælstoffet koger væk inden målinger tages, da det tager tid, at lægge pladen på beholderen, og tid før vanddampen er væk. Samtidig er det svært at gøre denne del af processen reproducerbar, da det kræver menneskelig indblanding. Pladen regnes dog ikke for at have nogen indflydelse på systemet, da den kun er til for at hjælpe dataopsamlingen og derfor ikke vigtigt i forhold til reproducerbarheden. 4.1 Metode Rotationshastigheden styres ved brug af en sliske. Kvælstoffet løber ned ad slisken, hvorved det opnår en fart. Den konverteres til rotationshastighed, når det kommer ned i beholderen. Ved at ændre på højdefaldet for slisken kan rotationshastigheden ændres. Samtidig kan mængden af kvælstof, der anbringes i slisken varieres. Således kan de to variable styres. Slisken, som værktøj til at styre rotationshastigheden for kvælstoffet, vælges frem for en propel, da den i pilotforsøget udført d. 30. september 2014 viste sig mere egnet til brug i projektforsøget. 12 Slisken har den mindst mulige menneskelige indblanding og er således mere reproducerbar end, hvis rotationen skulle startes med en propel. Slisken kan samtidig hurtigt drejes væk, så pladen kan lægges på. Varmetilførslen til beholderen sker via et vandbad opvarmet til 60 C. Glasbeholderen til kvælstoffet befinder sig nedsunket i dette vandbad med vægte, således at beholderen holdes fast. Vandmængden i vandbadet er meget større end den mængde kvælstof, der måles på i hvert forsøg. Dette sikrer, at beholderen vil bibeholde en temperatur høj nok til, at kvælstoffet ikke kommer i kontakt med den. Samtidig er temperaturen lav nok til, at der ikke dannes for mange bobler i vandbadet, som forstyrrer billedet. 11 Se afsnit B.6 for billeder af forsøgsopstillingen. 12 Se afsnit B.4 side 14. 6
4.2 Planlægning Projektets udførsel deles op i 3 faser: (i) konstruktion af opstilling, (ii) udførsel og (iii) databehandling. En del af arbejdet, der skal udføres i første del, er allerede blevet udført i pilotforsøgene udført d. 30. september 2014 og d. 16. oktober 2014. 13 Det, der mangler, er konstruktionen af systemet og de sidste tests for at se, at det virker og er reproducerbart. Denne fase forventes at tage godt 1 måned. Anden fase går med at udføre projektforsøget. Dette forventes også at tage godt 1 måned. Sidste fase går med databehandling. Her vurderes projektforsøgets data i forhold til tidligere forsøg [2], og modellen udbygges ud fra projektforsøgets erfaringer. Her vil der være fokus på også at sammenholde data med forsøg omkring Saturns nordpol for at undersøge, hvorvidt strukturens fremkommen er forbundet med deres fremkommen i projektforsøget. Fasen regnes at tage godt 1 måned. Alt i alt forventes projektet derfor at tage ca. 4 måneder. 4.3 Budget Slisken og systemet skal konstrueres, og der skal bruges software til databehandling. Værkstedet på Danmarks Tekniske Universitet vil konstruere systemet og slisken, og der skal kun betales for materialer i den sammenhæng. Glasskålen, der blev benyttet til pilotforsøgene, skal opgraderes. Nedenstående tabel indeholder projektets budget. Genstand Noter Pris i kr. Kvælstof 500 L a 1 kr./l 500 Glasskål 2000 Konstruktion af system Gryde og kogeplade 2500 Konstruktion af sliske Materialer 1000 Software til databehandling Matlab 1000 Uforudsete udgifter 3000 Sum 10.000 5 Konklusion og perspektivering Vi regner med at verificere hypotesen 14, at skellene mellem de forskellige faser i et (h, f)-diagram er lineære funktioner. Ligeledes forventer vi, at projektforsøgets data er i overensstemmelse med tidligere sete kvalitative sammen- 13 Se side 14 og 15. 14 Se side 2 7
hænge mellem rotationshastighed og antal kanter på den dannede polygonstruktur. Hvis hypotesen bliver verificeret, tyder det på, at den nuværende model er nogenlunde rigtig, men bare bør udbygges. Det fremtidige arbejde her ville være at betragte systemet teoretisk og derved prøve at udlede en bedre model. Denne model ville så inkludere fremkomsten af strukturerne i både forsøget med vand og i kvælstof. Da modellen inkluderer strukturernes fremkomst, når der ikke er en hurtig nok rotation til, at der dannes et hul i midten, vil det derfor være meget muligt, at en sådan model ville være så generel, at den også kunne beskrive strukturernes fremkomst i orkaner og på Saturn. Hvis hypotesen derimod bliver falsificeret, er modellen nok ikke så generel som tidligere fremsat. Her ville det være interessant at se på, hvilke forskelle der er mellem projektforsøget og forsøget med vand for at finde en forklaringsmulighed. Det fremtidige arbejde ville igen være at betragte forsøgene teoretisk og udvikle en ny og bedre teori. Denne teori bør udvikles således, at den også indeholder forsøgene om Saturns resultater, for at denne struktur ligeledes er indeholdt i modellen. Projektforsøget beskrevet i denne synopsis giver ikke nødvendigvis svarene på disse alle problemstillinger, men giver et bedre grundlag for udviklingen af en teori. Databehandlingen vil være de første skridt i udviklingen af en sådan teori. 6 Kontakter Forskerkontakt: Tomas Bohr, Professor, Institut for Fysik, Danmarks Tekniske Universitet. Laust Tophøj, Postdoc, Plasma Physics and Fusion Energy section, Institut for Fysik, Danmarks Tekniske Universitet. Mette Høst, billedkunstner, Tilknyttet Niels Bohr instituttet og center for naturfilosofi, Københavns Universitet. 8
Billeder på forside: Øverst: fra pilotforsøg d. 16/10-14, fotograf: Mette Høst. Nederst til venstre: fra [14]. Nederst til højre: fra [8]. A Litteratur A.1 Artikler [1] Bergman, R.; Tophøj, L.; Homan, T. A. M.; Hernsen, P.; Andersen, A. & Bohr, T., 2011, Polygon formation and surface flow on a rotating fluid surface, J. Fluid Mech. 679, 415-431. [2] Jansson, T. R. N.; Haspang, M. P.; Jensen, K. H.; Hersen, P. & Bohr, T., 2006, Polygons on a Rotating Fluid Surface, Phys. Rev. Lett. 96, 174502. [3] Aguiar, A. C. B.; Read, P. L.; Wordsworth, R. D.; Salter, T.; Yamazaki, Y. H., 2009, A laboratory model of Saturn s North Polar Hexagon, Icarus 206 (2010), 755-763. [4] Tophøj, L.; Mougel, J.; Bohr, T. & Fabre, D., 2013, Rotating Polygon Instability of a Swirling Free Surface Flow, Phys. Rev. Lett. 110, 194502. [5] Mougel, J.; Fabre, D.; Lacaze, L.; Bohr, T. & Tophøj, L., 2013, Waves and instabilities in rotating free surface flows, 21 ème Congres Français de Mécanique, 26. august 2013-30. august 2013. A.2 Bøger [6] Kundu, Pijush K., 1990, Fluid Mechanics, Academic Press. A.3 Internet [7] NASA: Jupiter: Overview http://solarsystem.nasa.gov/planets/profile.cfm?object= Jupiter, senest besøgt 17/10-14 [8] Hurricanes: Science and Society: Hurricane Structure, http://www.hurricanescience.org/science/science/ hurricanestructure/, senest besøgt 09/10-14. 9
[9] NASA Jet Propulsion Laboratory: Saturn s Mysterious Hexagon Emerges from Winter Darkness, http://www.jpl.nasa.gov/news/news.php?release=2009-187, senest besøgt 09/10-14. [10] Den Store Danske: hvirvel, http://www.denstoredanske.dk/it,_teknik_og_naturvidenskab/ Fysik/Fluid_dynamik/hvirvel, senest besøgt 20/10-14. [11] Wikipedia: Vortex, http://en.wikipedia.org/wiki/vortex, senest besøgt 14/10-14. [12] Wolfram MathWorld: Fourier Series, http://mathworld.wolfram.com/fourierseries.html, senest besøgt 21/10-14. [13] Den Store Danske: Leidenfrosts fænomen, http://www.denstoredanske.dk/it,_teknik_og_naturvidenskab/ Fysik/Statistisk_fysik_og_termodynamik/Leidenfrosts_f%C3% A6nomen, senest besøgt 18/10-14. [14] NASA Jet Propulsion Laboratory: In Full View: Saturn s Streaming Hexagon (black and white), http://saturn.jpl.nasa.gov/video/videodetails/?videoid=264, senest besøgt 14/10-14. 10
B Bilag B.1 Bilag 1 Figur B.1: Sekskantet struktur på Saturns nordpol. Fra [14] 11
B.2 Bilag 2 Figur B.2: Polygonstrukturer set i forsøget med vand. Fra [2] 12
Asbjørn Bækgaard Lauritsen B.3 Bilag 3 Figur B.3: Trekantet struktur set under pilotforsøg d. 16/10-14. Boblen er en luftboble, der befinder sig under beholderen. Fotograf: Mette Høst 13
B.4 Pilotforsøg 1 Pilotforsøg udført d. 30. september 2014. Midlertidig forsøgsopstilling konstrueredes, og 2 metoders evner til at starte en rotationshastighed i kvælstoffet testedes kvalitativt. De testede metoder var en propel og en sliske. Beholderen til kvælstof var af glas og nedsunket i et vandbad. Beholderen blev holdt fast af en træplade og spændt fast til vandbadet, så den ikke bevægede sig. Propellen blev drevet af en boremaskine med en lille propel for enden. Dens rotationshastighed var svær at styre præcist, men en motor, designet til at kunne køre med en bestemt frekvens, ville kunne bruges. Konstruktionen virkede, men propellen var for lille og kom derfor ikke i kontakt med kvælstoffet, hvis der var for lidt i. Dette ville kunne løses med en større propel. Rotationshastigheden indstillede sig meget hurtigt i kvælstoffet til propellens rotationshastighed. Propellen havde den problematik, at der var menneskelig styring ind over, og der skal gøres mange ting, hver gang forsøget udføres. Herved bliver forsøget svært at reproducere. Slisken blev bygget af et plakatrør og et kamerastativ. Mundingen var for stor, og en del af kvælstoffet kom uden for beholderen. En mindre munding ville forhindre dette. Denne konstruktion virkede også. Retningen af slisken var ikke den samme hver gang. Dette skulle forbedres. Slisken ændrer ikke selv strømningen. Den er hævet over beholderen og er derfor ikke i kontakt med kvælstoffet, efter det har forladt slisken. Hvis rotationshastigheden skulle ændres, skulle sliskens vinkel ændres, hvilket var en meget langsommelig proces. Konklusion: Slisken er den bedste metode. Denne vil videreudvikles i andet pilotforsøg. 14
B.5 Pilot 2 Pilotforsøg udført d. 16. oktober 2014. Midlertidig forsøgsopstilling forbedredes ud fra de af tidligere pilotforsøg tilegnede erfaringer. Slisken var denne gang lidt bredere end ved tidligere pilotforsøg. Der konstrueredes en munding til slisken, som gjorde kanalen mindre. Dette havde den effekt, at kvælstoffets hastighed ikke var lige så høj, som da den ikke var der. Samtidig var der en meget større spredning i hastigheden. Derfor fravalgtes denne til de senere forsøg. Samtidig var problemet, med at kvælstoffet ikke kom ned i beholderen, forbundet til, at der kom for meget kvælstof ned samtidig, og ikke at sliskens munding var for bred. Dette tænkes at kunne løses med en munding af slisken, som drejer, eller en højere kant på dele af beholderen. Temperaturen af vandbadet valgtes til at være 60 C, da denne var lav nok til ikke at producere bobler i vandbadet, som hæmmede for synet af strukturen. Samtidig var der ikke nogen problemer med, at temperaturen var for lav, hvorfor denne temperatur vælges til projektforsøget. 15
Asbjørn Bækgaard Lauritsen B.6 Forsøgsopstilling Figur B.4: Forsøgsopstilling under pilotforsøget 16/10-14. Billedet er taget, mens der var kvælstof i beholderen, og glaspladen var pa. Fotograf: Asbjørn Bækgaard Lauritsen Figur B.5: Forsøgsopstilling under pilotforsøget 16/10-14. Nærbillede af sliskens munding og beholderen til kvælstoffet. De forskellige tænger holder pladen, som beholderen sidder fast i, vandret. Fotograf: Asbjørn Bækgaard Lauritsen 16