Overvågnings- og evalueringsramme for den fælles landbrugspolitik 2014 2020 Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatører, telefonbokse eller hoteller kan dog kræve penge for opkaldet). Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu) Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2015 ISBN 978-92-79-48193-2 (onlineversion) ISBN 978-92-79-48176-5 (trykt version) doi:10.2762/3096 (onlineversion) doi:10.2762/37752 (trykt version) Den Europæiske Union, 2015 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Fotos Kapitel 1, 2, 3, 4: istock Thinkstock; kapitel 5: Thinkstock Printed in Belgium Trykt på hvidt papir bleget uden brug af frit klor (ECF)
Indholdsfortegnelse 1. Indledning En ny fælles landbrugspolitik for 2014-2020...2 2. Hvorfor er der behov for overvågning og evaluering?...6 3. Tilgang til overvågning og evaluering...12 4. Gennemførelse af overvågning og evaluering...16 5. Resultaterne af overvågnings- og evalueringsrammen for 2014 2020...19 6. Afslutningsvis...24 1
1. Indledning En ny fælles landbrugspolitik for 2014-2020 I over 50 år har den fælles landbrugspolitik været Den Europæiske Unions (EU) vigtigste fælles politik. De vigtigste målsætninger for den fælles landbrugspolitik er indskrevet i Romtraktaten og er i årenes løb forblevet relevante. Den fælles landbrugspolitik har imidlertid selv udviklet sig, og den reformproces, som blev indledt i starten af 1990 erne, har ført til en ny struktur af landbrugspolitikken, som både afspejler de ændrede samfundsøkonomiske, miljømæssige og politiske forhold, der påvirker EU s landbrug og ændringer i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren og landdistrikterne. I 2013 blev der gennemført endnu en vigtig reform af den fælles landbrugspolitik. Selv om hovedformålet med denne reform var at reagere på de nye udfordringer, som landbrugssektoren står over for, blev den fælles landbrugspolitik også tilpasset, så den i højere grad kan bidrage til målene i Europa 2020-strategien ved at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst ( 1 ). ( 1 ) Europa 2020 er EU s strategi for vækst for det kommende årti. I en verden i forandring skal EU blive en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi. Disse tre prioriteter, der gensidigt forstærker hinanden, skal hjælpe EU og medlemsstaterne med at skabe høj beskæftigelse, produktivitet og social samhørighed. 2
I denne forbindelse er der opstillet tre hovedmålsætninger for den fælles landbrugspolitik for 2014-2020 ( 2 ), og de eksisterende instrumenter under den fælles landbrugspolitik skulle tilpasses for at kunne opfylde disse langsigtede politiske mål: Bæredygtig fødevareproduktion: at bidrage til fødevaresikkerhed ved at øge EU s landbrugs konkurrenceevne og samtidig tilvejebringe midler til at imødekomme de udfordringer, som sektoren står over for som følge af markedsforstyrrelser og fødevarekædens funktionsmåde Bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og klimatiltag: at sikre EU s landbrugs bæredygtighed og potentiale på lang sigt ved at beskytte de naturressourcer, som landbrugsproduktionen afhænger af Afbalanceret territorial udvikling: at bidrage til den samfundsøkonomiske udvikling af landbrugsdistrikter og samtidig skabe de rette forudsætninger for at beskytte den strukturelle mangfoldighed i hele EU. ( 2 ) Artikel 110, stk. 2, i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013). 3
Den fælles landbrugspolitik udgør en stor del af EU s budget, selv om den i årenes løb har været støt faldende, nemlig 37,7 % af EU s samlede planlagte udgifter for 2014-2020, der bruges på tre forskellige måder: 1) Indkomststøtte til landbrugere og støtte for anvendelse af bæredygtige landbrugsmetoder: Landbrugerne modtager direkte betalinger, hvis de opfylder strenge normer for fødevaresikkerhed, miljøbeskyttelse og dyresundhed og -velfærd. Disse betalinger udgør ca. 70 % af den fælles landbrugspolitiks budget. I henhold til 2013 reformen vil 30 % af de direkte betalinger blive knyttet til de europæiske landbrugeres opfyldelse af bæredygtig landbrugspraksis, som er til gavn for jordkvalitet, biodiversitet og miljøet generelt, såsom diversificering af afgrøder, bevarelse af permanente græsarealer eller opretholdelse af økologiske arealer på landbrugene. 2) Markedsstøtteforanstaltninger: som sikkerhedsnetbestemmelser kommer disse foranstaltninger primært på tale i situationer, hvor ugunstige forhold destabiliserer markederne. Betalingerne for disse foranstaltninger tegner sig for omkring 5 % af den fælles landbrugspolitiks budget. 4
Indkomst- og markedsstøtteforanstaltninger udgør den såkaldte»søjle I«i den fælles landbrugspolitik. 3) Programmer for udvikling af landdistrikterne: disse foranstaltninger er baseret på en dybtgående analyse af programområdet og en række foranstaltninger, som skal hjælpe landbrugerne med at modernisere deres landbrug og blive mere konkurrencedygtige, beskytte miljøet og bidrage til diversificering af landbrugs- og ikke landbrugsaktiviteter og levedygtige landdistrikter. Disse programmer udgør»søjle II«i den fælles landbrugspolitik. De er flerårige, finansieres delvist af medlemsstaterne og udgør næsten 25 % af budgettet for den fælles landbrugspolitik. Som en del af den fælles landbrugspolitik er der opstillet en ny overvågnings- og evalueringsramme. Den skal give forvaltninger og alle med interesse i landbrug og udvikling af landdistrikterne vigtige oplysninger om gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, dens resultater og dens konsekvenser. Den vil kvantificere foranstaltningerne i de forskellige medlemsstater, beskrive deres resultater, fremhæve de mest effektive instrumenter og kontrollere, hvor godt målene er nået. 5
2. Hvorfor er der behov for overvågning og evaluering? Under vores mandatperiode skal kommissæren for landbrug og udvikling af landdistrikter fokusere på»regelmæssigt at overvåge fordelene ved foranstaltninger på EU plan, gennemgå udgiftsprogrammernes effektivitet og aflægge rapport om de opnåede resultater af programmerne«jean Claude Juncker Formand for Europa Kommissionen Overvågnings- og evalueringsresultater giver værdifulde oplysninger, som kan anvendes til forskellige formål. Disse resultater: giver et velfunderet analytisk grundlag for udformningen af den fremtidige politik, ved at skabe forståelse for foranstaltningernes og interventionernes effektivitet, og i hvilken grad de bidrager til at nå de opstillede mål til støtte for politikkens udvikling gør det lettere at opstille politik- og programmål og kan derefter anvendes til at måle, hvordan disse mål opnås på lang sigt bidrager til ansvarligheden i forbindelse med offentlige udgifter, og spiller derfor en vigtig rolle i forhold til at imødekomme borgernes bekymringer og spørgsmål, hvad angår anvendelsen af skatteydernes penge. 6
Hvad handler overvågning og evaluering om? Overvågning og evaluering supplerer hinanden, men er alligevel forskellige. Overvågning er en løbende opgave med at gennemgå oplysninger, systematiske statusopgørelser over budgetmæssige input og finansierede aktiviteter. Overvågning genererer kvantitative data og giver en tilbagemelding på gennemførelsen af instrumenter og foranstaltninger, hvilket gør det lettere at rette afvigelser fra operationelle og specifikke mål. Overvågning bidrager således til ansvarligheden, når det gælder de offentlige udgifter, og giver værdifulde oplysninger om programforvaltningen. Evaluering omfatter på den anden side en vurdering af interventionerne på baggrund af deres resultater og konsekvenser samt de behov, de skal opfylde. Det er et systematisk værktøj, der underbygger beslutninger og skaber øget effektivitet, brugbarhed og effekt. Evaluering bidrager til gennemsigtighed, læring og ansvarlighed. Det er derfor muligt at drage erfaringer til brug for fremtiden om, hvad der virker, under hvilke omstændigheder, og hvorfor (eller hvorfor ikke). Formålet med at gennemføre evalueringer At bidrage til udformningen af interventioner At bidrage til effektiv ressourcefordeling At forbedre interventionernes kvalitet At rapportere om resultaterne af interventionerne Resultater Ansvarlighed Effektivitet Gennemsigtighed 7
Evalueringsmål At tilvejebringe nyttige og rettidige konklusioner og henstillinger for den politik, som skal føres Eksempel Evaluering af den europæiske skolefrugtordning Ifølge evalueringen er skolefrugtordningen et godt redskab til at øge børns forbrug af frugt og grøntsager. Analysen af ordningens potentielle succeskriterier har vist, at et bredt udbud af frugter, hyppige tilbud om frugt og grøntsager og gratis uddeling har bidraget til den positive indvirkning. Det kan konkluderes, at ordningen er yderst relevant, når det gælder om at øge børns indtag af frugt og grøntsager på kort sigt og dermed opnå sundere ernæringsmæssige valg på lang sigt. Vigtigste henstillinger Man bør sigte mod en høj kontinuitet i uddelingen ( 35 skoleuger), eftersom evalueringsanalysen har vist, at længere deltagelse sandsynligvis vil have en mere bæredygtig indvirkning på børnenes spisevaner. En frekvens, hvor børn tilbydes frugt og grøntsager mindst tre gange om ugen, synes at være optimal for ordningens effektivitet. Der skal tilbydes mindst 5 til 10 forskellige frugter og grøntsager for, at børnenes interesse kan fastholdes. Formålet med overvågning At påvise fremskridt med hensyn til politikkens gennemførelse Kommissionen overvåger i dag udviklingen på landbrugsmarkederne, landdistrikternes udvikling og anvendelsen af den fælles landbrugspolitiks midler ved hjælp af en række forskellige datakilder og instrumenter som f.eks. det fælles overvågnings- og evalueringssystem for udvikling af landdistrikterne Clearance Audit Trail System (CATS) og meddelelser og rapporter, som medlemsstaterne sender til Kommissionen. 8
Hvad er nyt i overvågnings- og evalueringsrammen for den fælles landbrugspolitik 2014-2020? For første gang dækker overvågnings- og evalueringsrammen hele den fælles landbrugspolitik (begge søjler). Rammen har gennemgået visse ændringer med henblik på forenkling og sammenhæng samtidig med, at en dybdegående dækning af politiske interventioner fortsat bevares. Overvågnings- og evalueringsrammen for den fælles landbrugspolitik 2014-2020 fastlægges i EU s forordninger på forskellige niveauer: Den horisontale forordning (forordning (EU) nr. 1306/2013, artikel 110) fastlægger en fælles ramme for overvågning og evaluering, med henblik på at måle resultatniveauet for den fælles landbrugspolitik. Den omfatter alle instrumenter, som vedrører overvågning og evaluering af den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger og navnlig direkte betalinger, markedsforanstaltninger og foranstaltninger for udvikling af landdistrikterne. 9
For søjle II (udvikling af landdistrikterne) fastlægges overvågnings- og evalueringssystemet mere specifikt gennem: Forordningen om fælles bestemmelser (forordning (EU) nr. 1303/2013) ( 3 ), som definerer de fælles overvågnings- og evalueringselementer for de europæiske struktur- og investeringsfonde, og Forordningen om udvikling af landdistrikterne (forordning (EU) nr. 1305/2013) ( 4 ), som omhandler særtrækkene ved programmerne for udvikling af landdistrikterne. ( 3 ) Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013). ( 4 ) Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013). 10
Generelt bør forordningerne betragtes samlet, eftersom bestemmelserne i dem supplerer hinanden ( 5 ). Evalueringen af, hvordan den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger fungerer, bør ske med udgangspunkt i de tre generelle mål for den fælles landbrugspolitik (dvs. bæredygtig fødevareproduktion, bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimapolitik, og afbalanceret territorial udvikling) og specifikt for søjle II med udgangspunkt i de tematiske mål for Europa 2020-strategien om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. ( 5 ) Yderligere oplysninger findes i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 834/2014 af 22. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til den fælles overvågnings- og evalueringsramme for den fælles landbrugspolitik (EUT L 230 af 1.8.2014) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 af 17. juli 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 227 af 31.7.2014). 11
3. Tilgang til overvågning og evaluering For at sikre korrekt overvågning og evaluering skal målene for politikken knyttes til de planlagte foranstaltninger. I denne sammenhæng inddeles de generelle mål for den fælles landbrugspolitik i specifikke mål, hvoraf nogle er fælles for søjle I (indkomststøtte og markedsstøtte) og II (udvikling af landdistrikterne), mens andre er knyttet til enten søjle I eller søjle II. Figur 1 viser, hvordan de generelle mål er knyttet til de specifikke mål. Instrumenterne under søjle I bidrager til at nå specifikke mål og dermed i sidste ende de generelle mål for den fælles landbrugspolitik. De direkte betalinger bidrager til at understøtte og stabilisere landbrugernes indkomster, styrker konkurrenceevnen og bidrager til offentlige miljøgoder og afbødning af og tilpasning til klimaforandringer. Markedsforanstaltninger udgør et sikkerhedsnet i tilfælde af markedsforstyrrelser eller kriser og opretholder dermed et stabilt marked og bidrager til at opfylde forbrugernes forventninger. For søjle II findes der seks prioriterede områder, som foranstaltningerne programmeres under for at bidrage til politikkens mål. Der findes ét overordnet prioriteret område, nemlig fremme af videnoverførsel og innovation og tre tværgående mål (innovation, miljø og afbødning af og tilpasning til klimaforandringer), som er relevante for alle de øvrige fem prioriterede områder. 12
FIGUR 1: Den fælles landbrugspolitiks generelle og specifikke mål Den fælles landbrugspolitiks generelle mål Levedygtig fødevareproduktion Bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimaforanstaltninger Afbalanceret territorial udvikling Den fælles landbrugspolitiks specifikke mål Opretholde markedsstabilitet Opfylde forbrugernes forventninger Øge landbrugets indkomst Forbedre landbrugets konkurrenceevne Fremme den socioøkonomiske udvikling i landdistrikter FSR s (*) tematiske mål Opretholde et diversificeret landbrug i hele EU Fremme innovation Levere offentlige miljøgoder Søjle I s specifikke mål Fortsat afbødning af og tilpasning til klimaforandringerne Søjle II s prioriteter (*) FSR: Den fælles strategiske ramme, herunder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Indikatorer En indikator er generelt et redskab til at måle opnåelsen af et mål, f.eks. en ressource, der er mobiliseret, et resultat eller en virkning, der er opnået, eller til at beskrive sammenhængen (økonomisk, social eller miljømæssig). De oplysninger, som en indikator giver, er data, der anvendes til at måle fakta eller holdninger. Indikatorer er aggregerede data, der gør det muligt at kvantificere (og forenkle) fænomener. 13
FIGUR 2: Indikatorhierarki Kontekstindikatorer Den fælles landbrugspolitiks generelle mål Effektindikatorer Situation og tendenser Den fælles landbrugspolitiks specifikke mål (specifikke mål under søjle I, prioriteter under søjle II) Instrumenter under søjle I og foranstaltninger under søjle II Resultatindikatorer Outputindikatorer 14
Der findes indikatorer på tre niveauer: Outputindikatorer viser det direkte»produkt«af foranstaltningen (f.eks. 50 energibesparende investeringer, der finansieres gennem en foranstaltning). Resultatindikatorer viser den direkte, umiddelbare virkning af foranstaltningen/programmet (f.eks. 500 job skabt på baggrund af investeringsforanstaltningen). Effektindikatorer rækker videre end den direkte, umiddelbare virkning og vedrører den mere langsigtede virkning (f.eks. arbejdsløshedsprocenten i landdistrikterne). Generelt er effektindikatorer knyttet til den fælles landbrugspolitiks generelle mål, resultatindikatorer til de specifikke mål, og outputindikatorer til de enkelte politikinterventioner. Endelig findes der et sæt kontekstindikatorer, som giver oplysninger om overordnede økonomiske tendenser, miljøets tilstand, generelle klimaindikatorer, statistik for landbrug og landdistrikter osv. Indikatorerne kan sammen ses som den fælles landbrugspolitiks»instrumentbræt«, der giver en række vigtige oplysninger. Men ligesom hastighedsmåleren i bilen, ikke fortæller om 50 km/t er for hurtigt eller ikke, skal indikatorværdierne for den fælles landbrugspolitik vurderes i deres kontekst. Indikatorerne er med andre ord udgangspunktet, evalueringseksperterne foretager deres vurdering af den fælles landbrugspolitik ud fra. Takket være dette system kan Kommissionen sammen med medlemsstaterne måle betydningen af den fælles landbrugspolitik og vurdere, om den er rigtigt udformet. Medlemsstaterne og Kommissionen mødes regelmæssigt for at udveksle erfaringer og god praksis inden for første og anden søjle. 15
4. Gennemførelse af overvågning og evaluering Hvem deltager i overvågning og evaluering i praksis? Overvågnings- og evalueringsrammen omfatter forskellige aktører som f.eks. medlemsstaterne, forvaltningsmyndigheder og betalingsorganer (der handler på medlemsstaternes vegne) samt Kommissionens tjenestegrene med forskellige ansvarsområder. Evalueringer af foranstaltninger under søjle I gennemføres af uafhængige eksterne kontrahenter under Kommissionens tjenestegrenes ansvar på grundlag af en flerårig evalueringsplan. Den uafhængige eksterne kontrahent gennemfører evalueringen i henhold til aftalevilkårene under tilsyn af en styregruppe i en kontraktligt fastlagt periode. For søjle II gennemføres evalueringerne af/på vegne af medlemsstaterne, mens sammenfatningen af disse evalueringer på EU plan udarbejdes under Kommissionens tjenestegrenes ansvar. 16
Denne organisatoriske struktur svarer stort set til praksis fra perioden 2007-2013 med undtagelse af, at der nu også skal foretages en måling af den fælles landbrugspolitiks virkning som helhed (dvs. begge søjler tilsammen for at give et klart billede). For at tilrettelægge fremtidige evalueringer på den mest effektive måde er de struktureret tematisk i henhold til den fælles landbrugspolitiks generelle mål. Den fælles landbrugspolitik gennemføres under delt forvaltning. Det betyder, at de anvendte oplysninger i stort omfang indhentes fra medlemsstaterne. I forbindelse med udarbejdelsen af overvågnings- og evalueringsrammen blev der navnlig fokuseret på proportionalitet, forenkling og reduktion af den administrative byrde. Som et resultat af dette er det samlede antal af indikatorer blevet begrænset, og der er blevet lagt vægt på at anvende indikatorer, som så vidt muligt er baseret på eksisterende, veletablerede datakilder, samt genbrug af allerede indhentede oplysninger fra medlemsstaterne. Anvendelsen af disse veletablerede datakilder bidrager også til indikatorernes pålidelighed. 17
Indsamling af oplysninger og datakilder Som led i overvågnings- og evalueringsrammen for den fælles landbrugspolitik 2014-2020 er der defineret en række indikatorer med henblik på at understøtte vurderingen af de resultater, der er opnået for den fælles landbrugspolitik. Der findes en lang række datakilder, som anvendes til den overordnede overvågnings- og evalueringsramme for den fælles landbrugspolitik, f.eks. meddelelser og anmeldelser fra medlemsstater, officielle statistikker fra Eurostat, data indsamlet af Det Europæiske Miljøagentur, data fra Verdensbanken osv. For hver af de anvendte indikatorer er der udarbejdet et detaljeret informationsskema med forklaringer af de præcise datadefinitioner, datakilder, geografisk opdeling, rapporteringsfrekvens og forsinkelser osv. for at sikre, at alle dataleverandører arbejder ud fra samme grundlag, og at brugere af data forstår, hvad dataene repræsenterer. 18
5. Resultaterne af overvågnings- og evalueringsrammen for 2014 2020 Rapportering For at overvåge politikkens effektivitet i forhold til målene og opnå ansvarlighed og gennemsigtighed i hele processen, vil Kommissionen forelægge Europa Parlamentet og Rådet en rapport i overensstemmelse med artikel 318 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Artikel 318 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde»kommissionen forelægger ligeledes Europa Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om Unionens finanser på grundlag af de resultater, der er opnået især i forhold til bemærkningerne fra Europa Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 319.«19
Den første rapport til Europa Parlamentet og Rådet om overvågning og evaluering af den fælles landbrugspolitik 2014-2020 i 2018, vil fokusere på gennemførelsen af politikken og de første resultater. En mere fuldstændig vurdering af indvirkningen af den fælles landbrugspolitik ventes at foreligge inden 2021. Figur 3 indeholder en tidslinje med alle vigtige datoer for rapportering. Navnlig for søjle II skal medlemsstaterne fra 2016 og frem til 2024, hvert år fremsende en årlig gennemførelsesrapport om gennemførelsen af programmerne for udvikling af landdistrikterne for det foregående kalenderår. I 2017 og 2019 fremsendes en forbedret årlig gennemførelsesrapport med yderligere oplysninger om programmerne for udvikling af landdistrikterne i forbindelse med gennemførelsen af partnerskabsaftalen, som er det dokument, der er udarbejdet af medlemsstaterne, og som dækker alle ESI fondene, for at sikre overensstemmelse med Europa 2020-strategien og de fondsspecifikke mål ( 6 ). ( 6 )»Partnerskabsaftale«: Et dokument, som en medlemsstat har udarbejdet med deltagelse af partnere i tråd med metoden flerniveaustyring, og som beskriver medlemsstatens strategi, prioriteringer og ordninger for anvendelsen af ESI fondene, for på en effektiv måde at forfølge EU strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og som er godkendt af Kommissionen efter vurdering og dialog med den pågældende medlemsstat. 20
Parallelt dermed forventes det, at DG AGRI regelmæssigt vil offentliggøre indikatoroplysninger om statussen af den fælles landbrugspolitik. FIGUR 3: Rapporteringskrav i den fælles landbrugspolitik Vigtige trin i rapporteringen om resultatniveauet for den fælles landbrugspolitik 2014-2020 Hele den nye fælles landbrugspolitik træder i kraft 1.1.2015 SØJLE II SØJLE I Udarbejdelse af landdistriktsudviklingsprogrammer, inkl. forudgående evaluering, evaluering og indikatorplaner Årlig gennemførelsesrapport om landdistriktsudviklingsprogrammets (*) gennemførelse indtil 2024 30.6.2016 Forbedret årlig gennemførelsesrapport 30.6.2017 Årlig gennemførelsesrapport 30.6.2018 Første rapport om resultatniveauet for den fælles landbrugspolitik 31.12.2018 Forbedret årlig gennemførelsesrapport 30.6.2019 Årlig gennemførelsesrapport 30.6.2020 Årlig gennemførelsesrapport 30.6.2021 Anden rapport om resultat niveauet for den fælles landbrugspolitik 31.12.2021 Årlig gennemførelsesrapport 30.6.2022 Medlemsstaterne sender Kommissionen meddelelser om gennemførelsen af direkte betalinger og markedsforanstaltninger 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 (*) = Medlemsstaterne sender fra 2016 og frem til 2024 hvert år den årlige gennemførelsesrapport om gennemførelsen af landdistriktsudviklingsprogrammerne for det foregående kalenderår. Den rapport, der sendes i 2016, skal omfatte kalenderårene 2014 og 2015. 21
Evalueringer Resultaterne af evalueringen formidles på en sådan måde, at de sikrer den bedst mulige brug af resultaterne og tilgodeser behovene hos berørte parter, f.eks. Rådet, Europa Parlamentet og Revisionsretten. Resultaterne af evalueringen formidles effektivt til alle relevante beslutningstagere og øvrige berørte parter. Endvidere offentliggøres evalueringsresultaterne ( 7 ), og målrettede sammendrag letter kommunikationen med offentligheden, idet de offentliggøres på følgende af DG AGRI s websteder: Evalueringsrapporter Markeds- og indkomstpolitikker http://ec.europa.eu/agriculture/evaluation/market and income reports/index_en.htm Evalueringsrapporter Udvikling af landdistrikterne http://ec.europa.eu/agriculture/evaluation/rural development reports/index_en.htm ( 7 ) Medmindre der er tale om fortrolighed i henhold til en af undtagelserne i artikel 4 i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001). 22
Brug af evalueringsresultater Evalueringer er en vigtig informationskilde til vurdering af politikkens resultater. Konklusionerne og henstillingerne fra de gennemførte evalueringer kan indgå i en konsekvensanalyse, ligesom evalueringer bidrager til og forbedrer den fremtidige beslutningstagning og udarbejdelsen af politikker (se fig. 4). FIGUR 4: Brug af evalueringsresultater GENNEMFØRT POLITIK Evalueringer bidrager til og forbedrer den fremtidige BESLUTNINGSTAGNING og UDARBEJDELSE AF POLITIKKER EVALUERINGER er en vigtig informationskilde til vurdering af politikkens resultater Evalueringsresultater kan anvendes til en KONSEKVENSANALYSE 23
6. Afslutningsvis Overvågning og evaluering er ikke blot juridiske krav, men bidrager i høj grad også til bedre beslutningstagning og udarbejdelse af politikker i fremtiden. Overvågnings- og evalueringsrammen for den fælles landbrugspolitik 2014-2020 er udformet således, at de giver nyttige retningslinjer, der skal hjælpe de involverede aktører med, alt efter deres ansvarsområde, at fastholde en høj standard for gennemførelsen af politikken og dermed bidrage til at nå målene i Europa 2020-strategien. Rammen viser status i forhold til den nuværende lovgivning. Eftersom politikken til stadighed udvikles, vil rammen samtidig blive forbedret og tilpasset således, at fremtidige udfordringer kan håndteres. Den indsats, som kræves, skal dog være forholdsmæssig, rettidig og udnyttes effektivt for at udformningen og gennemførelsen af politikken og programmerne forbedres. 24
SÅDAN FÅR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU Gratis publikationer: et eksemplar: via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu) flere eksemplarer eller plakater/kort: hos Den Europæiske Unions repræsentationer (http://ec.europa.eu/represent_da.htm) hos delegationerne i ikke EU lande (http://eeas.europa.eu/delegations/index_da.htm) ved at kontakte Europe Direct (http://europa.eu/europedirect/index_da.htm) eller ringe på 00 800 6 7 8 9 10 11 (frikaldsnummer fra overalt i EU) (*). (*) Oplysningerne er gratis ligesom de fleste opkald (nogle operatører, telefonbokse eller hoteller kan dog kræve penge for opkaldet). Betalingspublikationer: via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu).
26 KF-04-15-328-DA-C