REGIO NR 4 / ÅRGANG 2 / JUNI 2014 DANSKE REGIONERS ANALYSEMAGASIN Seks ud af 10 psykiatriske patienter behandles også for fysiske me Psykiatriske patienter har flere kontakter med sundhedsvæsenet for fysiske me end ikke-psykisk syge patienter. Det stiller krav til samarbejdet på tværs af psykiatrien og somatikken om at skabe gode forløb for patienterne Retspsykiatri Antallet af retspsykiatriske patienter er fordoblet på 10 år Arbejdspladser 6000 jobs skabt med hjælp fra vækstfora Datafangst Op mod hver femte diabetesrelaterede indlæggelse kan undgås
REGIO 4 / juni 2014 / årgang 2 REGIO udgives af Danske Regioner og udkommer 4 gange om året Redaktør: Karen Agerbæk Jørgensen, KAJ@regioner.dk Ansvarshavende: Susse Maria Holst, SMH@regioner.dk Layout og illustrationer: Ulla Hilden, UHI@regioner.dk Tryk: Danske Regioner ISSN trykt 2246-5189 ISSN online 2246-5197 Tidligere udgaver af REGIO og analysemateriale kan findes på regioner.dk Tegn abonnement på REGIO hos regio@regioner.dk Regio er latin for egn eller område og samtidig for retning I dette nummerr: 3 9 10 12 14 Tema: Psykiatri Seks ud af 10 patienter i psykiatrien behandles også for fysisk Overdødeligheden for psykisk syge skal nedbringes Flere patienter i retspsykiatrien Flere speciallæger i hele landet 6000 jobs skabt med hjælp fra vækstfora Op mod hver femte diabetesrelaterede indlæggelse kan undgås Forskellige dødsårsager i forskellige aldre 16 Hvor bor din nærmeste regionspolitiker? Danske Regioner Dampfærgevej 22 2100 København Ø 35 29 81 00 www.regioner.dk ABONNÉR PÅ DET REGIONALE OVERBLIK Nyhedsbrevet Danske Regioner udkommer hver 14. dag. Tilmeld dig på regioner.dk Sundhedstal Færre patienter dør af kræft Siden år 2000 er kræftdødeligheden faldet støt med i alt 11 procent. Det vil sige, at færre patienter dør som følge af en kræft. I 2012 døde 257 personer ud af 100.000 med kræft. I samme periode, som dødeligheden er faldet, har et-årsoverlevelsen efter kræft været stigende. I perioden 2009-2011 har et-årsoverlevelsen for alle kræftformer været 75 procent for mænd og 77 procent for kvinder. 290 280 270 260 250 240 Reduktion i dødelighed som følge af kræft Dødsfald pr. 100.000 2000 2012 2 REGIO / JUNI 2014
Tema: Psykiatri Seks ud af 10 patienter i psykiatrien behandles også for fysiske me Hvor 45 procent af danskerne hvert år behandles i det somatiske sundhedsvæsen, gælder det knap 60 procent af patienterne i psykiatrien. Det viser en ny opgørelse over psykiatriske patienters aktivitet på sygehusene psykiatrisk somatik Af de 132.500 patienter, der behandles i psykiatrien, behandles 77.000 også for fysiske me. Når knap 60 procent af patienterne i psykiatrien går på tværs af psykiatrien og somatikken, stiller det helt nye krav til blandt andet samarbejdet mellem specialerne: - Vi har en stor udfordring med denne gruppe af psykiatriske patienter, der også får behandling for fysiske me. Derfor skal vi have fokus på at skabe et system, der kan tage hånd om patienterne og give dem de bedst mulige behandlingsforløb. Det kan eksempelvis ske ved at forbedre kommunikationen mellem afdelingerne og ved at formalisere samarbejdet med lokale samarbejdsaftaler, der blandt andet kan indeholde aftaler om gensidige tilsyn og undervisning, siger Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner. Indsatsen skal tage sit udspring i psykiatrien I 2013 var en psykiatrisk patient i gennemsnit i kontakt med et sygehus 6,5 gange for behandling for fysiske me. Det er næsten én kontakt mere per patient end for ikke-psykisk syge patienter. De psykiatriske patienter, der også er fysisk syge, får generelt mere behandling på de somatiske sygehuse og hører dermed til blandt sundhedsvæsenets dyreste patienter. Men ser man på flertallet af de psykiatriske patienter, så ser de somatiske sygehuse dem kun i glimt. Derfor er det vigtigt, at indsatsen er koblet op på indsatsen i psykiatrien, hvor man har bedre kontakt til patienterne, mener seniorforsker ved Region Midtjyllands Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Finn Breinholt. - Sundhedsvæsenet er i fuld gang med at se på, hvordan man kan opruste personalets færdigheder - i første omgang i psykiatrien. Men det er væsentligt også at udvide det somatiske personales viden om og evne til at håndtere 3
Tema: Psykiatri Hvem behandles på sygehusene? Somatik i alt 2,5 mio danskere Psykiatri i alt 132.500 danskere Både somatik og psykisykiatri 77.000 danskere de psykiatriske patienter, når de skal udredes og behandles for deres fysiske me. Der ligger en opgave i at sørge for, at patienterne får støtte - måske i form af en der kender dem og deres psykiatriske diagnose, siger Finn Breinholt. Ansvar for patienten hele vejen rundt Ønsket om at sætte ind i forhold til psykisk syges fysiske me er baggrunden for, at man i Region Sjælland netop nu er i færd med at ansætte praktiserende læger i psykiatrien, blandt andet for at varetage opgaven med opfølgning i forhold til de ambulante patienter. Ledende overlæge i Psykiatri Vest i Region Sjælland Michael Schmidt har netop ansat en praktiserende læge, der sammen med en sygeplejerske skal følge patienterne i psykiatrien. Ansættelsen er første skridt i et nyt fokus på at reducere overdødeligheden for psykiatriske patienter. - Vi tager helt rutinemæssigt blodprøver og screener for somatiske me, når patienterne bliver indlagt, men det er vores erfaring, at patienterne har svært ved selv at tage ansvaret for at få fulgt op i forhold til behandling af deres fysiske lidelser. Derfor tager vi nu ansvaret for patienten hele vejen rundt ved at have vores egen praktiserende læge, som vi kan henvise til, som har erfaring med netop psykiatriske patienter og hvor vi bedre kan planlægge rundt om patienten og sikre, at der bliver fulgt op på både udredning og behandling, siger Michael Schmidt. Men det er vigtigt at målrette indsatsen overfor patienterne i psykiatrien, fordi de er en meget sammensat gruppe: - Der er stor forskel på patienterne i psykiatrien og dermed også på hvilken indsats, der skal til for at skabe mest mulig psykiatri for pengene. For de mest syge patienter vil det være hensigtsmæssigt at styrke samarbejdet mellem sektorerne og sikre den rette medicinering for både de psykiatriske og de fysiske lidelser. For de lettere patienter kan det i højere grad handle om at understøtte gode patientforløb og kort ventetid, så det er muligt at have en velfungerende hverdag. Det handler i høj grad om at målrette indsatsen til den enkelte borger, siger Erik Jylling. 4 REGIO / JUNI 2014
Tema: Psykiatri Overdødeligheden for psykisk syge skal nedbringes Psykiatriske patienter dør langt tidligere end resten af befolkningen. For at forebygge overdødeligheden er der brug for mere viden om dødsårsagerne. Samtidig er der brug for en håndholdt indsats overfor borgere med både psykiske og fysiske me, der tager højde for borgerens livsstil og motivation Målet er at nedbringe overdødeligheden for psykisk syge Psykisk syge lever 15-20 år kortere end resten af befolkningen 60% Overdødelighed pga fysiske lidelser Overdødelighed pga ulykker og selvmord 40% Psykiatriske patienter lever i gennemsnit 15-20 år kortere end resten af befolkningen. En del kan forklares ved ulykker og en højere selvmordsrate, men 60 procent af de tidlige dødsfald skyldes fysiske me. Det kan være på grund af misbrug, generel usund levevis, mistolkning af symptomer, bivirkninger ved medicin eller det kan være fordi de psykiatriske patienter ikke handler på symptomer i samme omfang som resten af befolkningen. - Vores mål er at nedbringe dødeligheden for psykisk syge. Men vi skal blive bedre til at følge udviklingen i psykiatrien og vi mangler redskaber til at følge resultaterne tættere. Derfor vil vi blandt andet udarbejde en række indikatorer for psykiatrien, ligesom der gælder for det øvrige sundhedsvæsen eksempelvis for dødelighed og patienttilfredshed, siger Erik Jylling. Det er ikke kun i Danmark, at psykiatriske patienter dør langt tidligere end resten af befolkningen. Overdødeligheden blandt psykiatriske patienter er tilsvarende høj i blandt andet Finland og Sverige, men overdødeligheden i Danmark er lidt højere end i de øvrige lande. Ifølge Merete Nordentoft, overlæge og professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet skyldes en del af det formentlig danskernes forbrug af alkohol og stoffer. Fokus på den usunde livsstil Den helt store synder er ifølge Merete Nordentoft de psykisk syges usunde livsstil. Foruden misbrugsproblematikken så ryger de mere, er mere inaktive, spiser mere usundt og er federe. - Hvis vi skal ændre billedet, skal vi sørge for, at de psykisk syge bliver undersøgt og behandlet i samme omfang som resten af befolkningen, men det er ikke nok. Vi gør generelt for lidt for at forebygge i forhold til KRAM-faktorerne om kost, rygning, alkohol og motion blandt de psykisk syge. De er lige så motiverede for at holde op som resten af befolkningen, men det er sværere for dem at gennemføre. Det kræver en mere håndholdt indsats med en patientvejleder eller coach, understreger hun og påpeger, at man jo ikke behøver indføre rygeforbud på de psykiatriske af- 5
Tema: Psykiatri Motivation for livsstilsændringer hos psykisk syge og ikke psykisk syge Psykisk syge Ikke psykisk syge 68 75 62 56 69 72 39 35 20 26 10 20 13 15 21 13 Dagligrygere Storrygere (15+ dagligt) Usundt kostmønster Primært stillesiddende BMI >30 Daglige rygere, der gerne vil holde op Andel, der gerne vil spise mere sundt Andel, der gerne vil være mere fysisk aktiv Kilde: Merete Nordentoft Overdødelighedens kendte årsager er: Infektioner: Fire gange så høj dødelighed : Dobbelt så høj dødelighed Cancer: Dobbelt så høj dødelighed Hjerte-kar: Dobbelt så høj dødelighed OBS: overdødeligheden varierer i forhold til den psykiatriske diagnose. Kilde: Merete Nordentoft, Københavns Universitet. delinger, når patienterne har det allerværst. Indsatsen i forhold til at ændre livsstil bør efter hendes mening ligge i den ambulante behandling, som løber over længere tid og hvor patienten har mere overskud. Pakkeforløb hjælper med opsporing Regionerne har udviklet ambulante pakkeforløb for en række af de store psykiske lidelser. Her er fokus på fysiske me et centralt element. Siden 1. januar 2013 er alle psykiatriske patienter bliver screenet for fysiske me. Og noget tyder på, at samarbejdet i sundhedsvæsenet er blevet bedre. - Vi kan i hvert fald konkludere, at der er kommet mere af den tværfaglighed som vi ønsker. Vi er ikke alene blevet bedre til at finde og behandle fysiske lidelser hos psykiatriske patienter vi er også blevet bedre til at håndtere psykiske lidelser hos patienterne med f.eks. kræft. Det er en rigtig glædelig udvikling og jeg er sikker på, at psykiatripakkerne i det omfang de ikke allerede kan ses i statistikken, vil gøre en yderligere forskel i de kommende år, siger Peter Treufeldt, vicedirektør i Region Hovedstaden og medlem af styregruppen for psykiatripakker. Pakkeforløbene skal øge kvaliteten og effektiviteten i psykiatrien, og målet er bedre forløb for patienter og pårørende og flere gode leveår for psykisk syge. - Det er vigtigt, at vi får fat i patienterne systematisk, når vi møder dem første gang, for der er meget at hente i opsporingen og behandlingen i forhold til de psykiatriske patienter. Fremadrettet bliver udfordringen at tilbyde gode sammenhængende forløb til borgere med flere diagnoser og sikre samarbejdet om dem, siger Peter Treufeldt. 6 REGIO / JUNI 2014
Tema: Psykiatri 18% 2001 31% 2007 Flere patienter i retspsykiatrien Afsagte domme der varede mere end fem år Antallet af retspsykiatriske patienter er steget til det dobbelte over de seneste ti år. Dommene er blevet længere og flere dømmes for vold mod offentligt ansatte Retspsykiatrien får flere og flere patienter. Samtidig bliver dommene længere, og det har skabt pres på kapaciteten i retspsykiatrien og også i psykiatrien, hvor en del af de retspsykiatriske patienter havner. Andelen af retspsykiatriske patienter udgør nu 4,2 procent af de psykiatriske patienter mod 3,2 i 2007. Misbrugere skal have de rette tilbud Antallet af kriminelle med psykiske lidelser og misbrug fylder en stor del af de danske fængsler. På den baggrund har regionerne opfordret Justitsministeriet og Sundhedsministeriet til at igangsætte et udredningsarbejde, der skal se på, om borgere med kriminalitet og psykiske lidelser får de rette tilbud i henholdsvis fængslerne, de psykiatriske hospitaler, og på de sociale bosteder og misbrugscentre. Udfordringerne er mange og forklaringen kan muligvis findes flere steder - i retssystemet, behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien eller et helt fjerde sted. Her er et bud på nogle af retspsykiatriens udfordringer. er længere i systemet. Således var det i 2001 18 procent af de afsagte domme, der varede mere end fem år, mens det seks år senere i 2007 var 31 procent af de afsagte domme, der varede i mere end fem år. Det viser 180 130 80 3000 2000 den seneste opgørelse fra Justitsministeriets Forskningskontor. Andelen af foranstaltningsdomme, der vedrører alvorlig personfarlig kriminalitet i samme periode er faldet fra 49 procent til 31 procent. Udviklingen i psykiatriske patienter og retspsykiatriske patienter Indeks 100=2007 Retspsykiatriske patienter Ikke-retspsykiatriske patienter 07 08 09 10 11 12 13 Antal idømte foranstaltniger og antal igangværende tilsyn med foranstaltningsdømte 2001-2012 Igangværende foranstaltninger Længere behandlingsdomme Der dømmes i stigende grad strengere foranstaltningsdomme. Det betyder, at patienterne i retspsykiatrien 1000 0 Nye idømte foranstaltninger 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7
Tema: Psykiatri Myter og fakta i retspsykiatrien Antallet af retspsykiatriske patienter er fordoblet på ti år. Patienterne har foruden den psykiske lidelse ofte et bredt spektrum af problemer omkring sociale forhold, kriminalitet, misbrug, uddannelse og beskæftigelse. Nogle af de mest gængse forklaringer skal derfor ses i en bredere sammenhæng. Påstand 1. Færre psykiatriske senge fører til flere retspsykiatriske patienter Sammenhængen mellem færre psykiatriske senge og væksten i retspsykiatriske patienter har været fremført siden omlægningen af den psykiatriske behandling fra primært stationær til større grad af ambulant behandling tog fart for ca. 25 år siden. Det billede svarer ikke til virkeligheden i dag. Siden 2007 er antallet af sengepladser i psykiatrien ikke faldet markant. Alligevel er antallet af retspsykiatriske patienter over de seneste år steget markant. Væksten kan således ikke kædes sammen med fald i sengepladser. Påstand 2. Utilstrækkelig behandling fører til øget kriminalitet I debatten om antallet af senge i psykiatrien indgår, at patienterne pga. de 200 150 færre senge udskrives for hurtigt og får en utilstrækkelig behandling, hvilket øger sandsynligheden for, at de begår kriminalitet. Men hvis behandlingen var utilstrækkelig ville man se en stigning i genindlæggelser af patienter, der blev udskrevet for tidligt. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er fra 2009 til 2012 reduceret med 12 procent, uden at andelen af genindlæggelser er steget. Tværtimod er antallet af genindlæggelser faldet med 6,2 procent. Påstand 3. Psykiatriens medarbejdere producerer selv de retspsykiatriske patienter Stigningen i foranstaltningsdomme skyldes primært vold mod offentligt ansatte og især under indlæggelse. Men har de ansatte i psykiatrien et særligt ansvar for de flere domme? Knap 40 procent af anmeldelserne kommer fra personalegrupper, der ikke umiddelbart hører til på psykiatriske sygehuse. Ser man på forbrydelserne begået under indlæggelse, så er halvdelen begået på selve indlæggelsesdagen, viser opgørelsen fra Justitsministeriets Forskningskontor Og, på indlæggelsesdagen vil den psykisk syge typisk have været i kontakt med Antal psykiatriske senge og retspsykiatriske patienter 2007-2013 Indeks Retspsykiatriske patienter mange andre offentligt ansatte også udenfor psykiatrien. F.eks. anbringes en psykisk syg voldsmand typisk i varetægtssurrogat på en psykiatrisk afdeling samme dag, som vedkommende har begået vold mod en politimand, buschauffør, sagsbehandler, plejepersonale i sociale tilbud og lignende. De nuværende statistikker og registerdata er ikke tilstrækkelige til at skabe sikker viden om stigningen i vold mod offentligt ansatte. Det kræver større viden om hændelsesforløbet i den konkrete sag. Flere behandlingsdomme i Danmark end i Sverige I Sverige er andelen af kriminelle, der dømmes til behandling, langt lavere end i Danmark. I Sverige dømmes kun til foranstaltninger, hvis forbrydelsen er af en karakter, der rækker ud over bødestraf. I Danmark idømmes man foranstaltningsdomme, hvis man skønnes at være utilregnelig på gerningstidspunktet. Top fem over forbrydelser, der fører til foranstaltningsdom dvs. dom til behandling: Sverige Danmark Vold Trusler Drab/Drabsforsøg Mordbrand Seksualforbrydelser Vold Røveri Tyveri Trusler Brandstiftelse 100 50 Sengetal i psykiatrien 07 08 09 10 11 12 13 Kilde: Rättpsyk Nationalt rättpsykiatriskt kvalitetsregister, årsrapport 2012 og Justitsministeriets Forskningskontor 8 REGIO / JUNI 2014
Analyse: Speciallæger Udbudte og ubesatte uddannelsesstillinger i procent Udvikling fra 2008-2013 fordelt på uddannelseregioner Syddanmark Midt- og Nordjylland Sjælland og Hovedstaden 852 I alt 907 Udbudte 08 09 10 11 12 13 08 09 10 11 12 13 08 09 10 11 12 13 08 09 10 11 12 13 Ubesatte 21 7 22 12 6 2 Flere speciallæger i hele landet Siden 2008 har regionerne øget antallet af besatte uddannelsesstillinger med 20 procent og samtidig er andelen af ubesatte stillinger halveret. Det har forbedret lægedækningen i hele landet I mange år har et stort antal uddannelsesstillinger stået tomme, fordi specialet eller geografien ikke har været tilstrækkelig attraktiv for de yngre læger. Samtidig har der været stor søgning til de mest populære specialer og de større byer. Men siden 2008 har regionerne udvidet antallet af besatte uddannelsesstillinger fra 709 til 852 i 2013. Det svarer til en stigning på 20 procent. Væksten er sket i alle regioner, og det kommer patienterne til gavn: - Ved at udvide antallet af uddannelsesstillinger har vi styrket indsatsen for, at der også fremover er speciallæger til at behandle og diagnosticere patienterne i alle regioner, siger Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner. Samtidig med, at regionerne har uddannet flere speciallæger, så falder antallet af ledige uddannelsesstillinger i hele landet. Den samlede andel ubesatte stillinger er faldet fra 15 procent i 2008 til syv procent i 2013. Det betyder, at der også i områderne udenfor universitetsbyerne kan rekrutteres speciallæger til at varetage behandling og diagnosticering på et højt fagligt niveau. 9
Analyse: Væksfora 6000 jobs skabt med hjælp fra vækstfora Med hjælp fra de regionale vækstfora har danske virksomheder skabt nye varige jobs. Der er ros fra OECD i forhold til vækstforas samarbejde med erhvervslivet om målrettet at skabe jobs 5 5 Der er skabt omkring 6000 nye jobs på tre år i danske virksomheder med hjælp fra de regionale vækstfora. Det viser nye effektmålinger, som er foretaget i et samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen, Danmarks Statistik og regionerne. 3 Arbejdspladserne er blevet skabt med midler fra EU s Strukturfonde. Regionsrådene og øvrige offentlige og private parter har rejst medfinansiering. I Danmark er det de regionale vækstfora, der sikrer, at midlerne investeres i vækst- og jobskabende initiativer. Netop den danske konstruktion, hvor EU-midlerne investeres via vækstfora, bliver rost af OECD. - I forhold til Strukturfondsmidler er Danmark bemærkelsesværdig på grund af landets fokus på at understøtte innovationen som et redskab til at skabe job. Involvering af den private sektor og andre nøgleaktører i vækstforaene er også en strategi, som er brugbar i forhold til jobskabelse. Endelig har det betydning for effekten af investeringerne at der foregår en målrettet prioritering i vækstforaene, siger policy advisor hos OECD i forhold til regional udvikling og innovation, Karen Maguire. Også EU-Kommissionen har rost den regionale indsats i Danmark og udviklingen af effektmålingssystemet, der er enestående i en europæisk sammenhæng. Næsten halvdelen af de nye job er skabt ved målrettet uddannelse og kompetenceudvikling til medarbejdere og ledige. De øgede kompetencer har bidraget til ny vækst i virksomhederne og nye arbejdspladser. Omkostningerne pr. ny skabt arbejdsplads med uddannelse og kompetenceudvikling ligger på 150.000 kr. Turisme Investeringer i at tiltrække flere turister bl.a. med udgangspunkt i regionale attraktioner. Øge kvaliteten af turismeprodukter som kystturismen Sikre internationale flyruter fra danske lufthavne 10 REGIO / JUNI 2014
Analyse: Vækstfora Hvor og hvordan er de nye jobs blevet skabt? Fødevarer Investeringer, der omstiller og fremtidssikrer fødevareerhvervets konkurrencedygtighed på internationale markeder. Energi, klima, miljø Investeringer i klyngesamarbejder f.eks. Offshoreenergy.dk i og Copenhagen Cleantech Udviklingen af ny teknologi i samspil med virksomheder, videninstitutioner, og forsknings- og innovationsmiljøer. Investeringer i nye teknologier, der kan øge kvalitetskontrollen i levnedsmiddelindustrien. Sundheds- og velfærdsløsninger Virksomheder, sygehuse og forskere går sammen om at udvikle nye løsninger i sundhedsvæsnet F.eks. spilteknologi til at udvikle nye måder at arbejde med rehabilitering, diagnose, forebyggelse Kreative erhverv og design Investeringerne i kreative erhverv og design går f.eks. til samarbejder mellem de kreative kræfter, forskning og erhvervsliv. Tværgående indsatser inden for innovation, forretningsudvikling, iværksætteri Investeringer i iværksætterprogrammer, der bl.a. udføres via væksthusene Øge innovationen i små og mellemstore virksomheder ved at få flere højtuddannede ind i virksomhederne Ved hjælp af ny teknologi øge produktiviteten i danske virksomheder. Uddannelse og kompetenceudvikling Projekter, der øger medarbejderkompetencerne i virksomheden, så virksomheden kan indfri sit vækstpotentiale og samtidig har adgang til en kvalificeret arbejdskraft. 11
Analyse: Op mod hver femte diabetesrelaterede indlæggelse kan undgås SPINDELVÆV Med datafangst kan lægen og diabetespatienten let få overblik over patientens sundhedstilstand urin blodsukker Ved at bruge data om patienterne aktivt i almen praksis, kan behandlingen bedre målrettes den enkelte diabetespatient. Samtidig får den praktiserende læge overblik på tværs af patienterne. Ny rapport peger på, at der også kan være et potentiale for patienterne ved at anvende data aktivt Hvad er datafangst? Datafangst er et program, som installeres i den praktiserende læges journalsystem. Når der i klinikkens lægesystem indtastes strukturerede data, opsamler Datafangst løbende kopier af disse og sender dem til Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD. Det drejer sig om ICPCdiagnosekoder, medicinordinationer, ydelseskoder, laboratorieværdier, som indtastes i klinikken eller kommer ind fra eksterne laboratorier, henvisninger patienter bliver fulgt tæt af de praktiserende læger. Lægerne måler løbende blodsukker, blodtryk, kolesteroltal og tager urinprøver -målinger, der er vigtige for patientens sundhed. Ved at bruge værktøjet Datafangst kan lægen løbende samle alle patientens data med en diagnosekode. Det giver mulighed for at følge patientens data løbende, samtidig med, at lægen kan trække rapporter for hele sin praksis og på den måde få et samlet overblik over patienter med samme diagnose. samt epikriser. Der hentes ikke data fra patientjournalens tekstdel. Oplysningerne bearbejdes til kvalitetsrapporter, der giver lægen overblik over sine patienter via diverse uddrag trukket på diagnoser, symptomer og undersøgelser mv. Lægen kan bruge kvalitetsrapporterne til at udvikle kvaliteten af det kliniske arbejde. (Kilde: DAK-E) En ny rapport fra IVØ Analyse, Syddansk Universitet, har set nærmere på, hvad datafangst betyder for kvaliteten af behandlingen af diabetespatienter: - Vi kan se, at datafangst har en positiv effekt på patienternes behandling, og vores foreløbige undersøgelse viser, at op mod hver femte diabetesrelaterede indlæggelse kan undgås med datafangst. Samtidig er det et redskab der giver lægen mulighed for at se på tværs af sine patienter med en given diagnose, for eksempel diabetikere, siger Kim Rose Olsen, leder af IVØ Analyse. Forskerne har sammenlignet en gruppe læger, der frivilligt har diagnosekodet mindst 70 procent af deres patienter med en gruppe læger, der først senere er begyndt at diagnosekode. - En af de store fordele ved datafangst er, at det hjælper lægerne med at fange de patienter, der ikke selv kan håndtere deres. Lægen kan trække rapporter for alle diabetespatienter i klinik- 12 REGIO / JUNI 2014
Analyse: ken, og på den måde få et overblik på tværs og se, hvem der måske mangler en årskontrol eller har brug for bedre styring af sit blodsukker, siger Kim Rose Olsen. Rapporten viser også, at læger, der anvender datafangst, har en tættere kontakt til patienterne de har flere kontakter, eksempelvis til blodsukkermålinger eller årskontroller, men ses mindre på sygehusene: - Patienter hos læger, der anvender datafangst, har et lavere samlet forbrug i sundhedsvæsenet, end for kontrolgruppen, siger Kim Rose Olsen. Selvom det tager lidt tid at komme til at anvende datafangst effektivt, har systemet klare fordele for lægerne: - Det tager tid at bruge systemet effektivt, men vi hører fra lægerne, at datafangst giver dem nogle helt nye muligheder for at se deres patienter på tværs noget, der ikke tidligere har kunnet lade sig gøre. De kan bruge denne viden på tværs til at arbejde konstruktivt med patienterne og også til at inddrage patienterne i deres egen behandling, fordi patienterne selv kan følge med på skærmen i konsultationen hos lægen og se, hvordan deres har udviklet sig, slutter Kim Rose Olsen. Hver femte diabetesrelaterede indlæggelse er undgået med Datafangst Antal indlagte diabetespatienter 400 300 200 100 2008 patienters forbrug i sundhedsvæsenet Gennemsnitlige årlige omkostninger per diabetespatient i almen praksis og i øvrige sundhedsvæsen 7000 Med datafangst 2009 2010 2011 2012 Note: Den stiplede linje illustrerer, hvor mange indlagte diabetespatinter, der potientielt ville have været hvis indlæggelsesfrekvensen hos sentinellægerne havde været på samme niveau efter 2010 som hos kontrolgruppen. Det ses, at deltagelse i datafangst her reduceret antallet af indlagte med komplikationer med ca. 45 indlæggelser om året i årene 2010-2012. Dette svarer til næsten en per praksis om året. Uden datafangst Hvad er diagnosekodning? Ifølge Sundhedsloven skal alle læger i almen praksis diagnosekode en del af deres patienter. Ved at give patienter som eksempelvis diabetikere en diagnosekode, de såkaldte ICPC-koder, kan lægen strukturere patientens helbredsproblemer i én samlet kode i patientens journal. Diagnosekodningen giver mulighed for datafangst, således at lægen bedre kan holde styr på patientens forløb. 5000 3000 1000 2008 2009 2010 2011 2012 Udgift andet Udgift almen praksis 2008 2009 2010 2011 2012 FØLG @REGIONERNE PÅ TWITTER 13
Analyse: Danskernes dødsårsager Forskellige dødsårsager i forskellige aldre Mere end 52.000 danskere dør hvert år. Ser man nærmere på dødsårsagerne fordelt på aldersgrupper er det tydeligt, at der er store forskelle på hvad, vi dør af i forskellige aldre Hjertekarme og kræft optræder som dødsårsager i langt de fleste aldre, men derudover er der forskelle på hvilke årsager, danskerne dør af. For kvinder er det især brystkræft og lungekræft, der er dødsårsager i alderen 35-69 år. I samme aldersgruppe dør mændene af hjertekarme og selvmord. Det viser det internationale projekt The Global Burden of Disease, der gør det muligt at vise danskernes dødsårsager fordelt på aldersgrupper og køn. På grafikken på modsatte side er danskernes dødsårsager fordelt på køn og alder med femårsintervaller. Bemærk at ranglisten for de yngste aldersgrupper skal fortolkes med nogen forsigtighed, da der i de yngre aldersgrupper er meget få dødsfald, når de deles op på køn og alder. Dette betyder, at der ikke skal meget til før der sker ændringer på placeringerne i disse aldersgrupper. De fem største dødsårsager i Danmark, 2012 Kræft 257 Hjerteme 144 Sygdomme i åndedrætsorganer 97 Andre kredsløbsme 78 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 53 Note: Aldersstandardiserede rater pr. 100.000 indbyggere. Kilde: Dødsårsagsregistret 14 REGIO / JUNI 2014
Det dør danskerne af Hyppigste dødsårsager fordelt på aldersgrupper Kvinder 2010 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år 65-69 år 70-74 år 75-79 år 80+ år B ryst B ryst B ryst T rafikulykke 1 S lagtilfælde B ryst B ryst B ryst B ryst Trafikulykke 2 Alzheimers B ryst Tarm Æggestok Hjerne Hjerne Stofmisbrug Stofmisbrug 3 Nedre luftveje S lagtilfælde Tarm Livmoderhals T rafikulykke Hjerne Hjerne 4 T arm B ryst S lagtilfælde Æggestok T arm Æ ggestok Hjerne Stofmisbrug Stofmisbrug Livmoderhals Anden neurologisk sy.. 5 F ald B ryst T arm T arm S lagtilfælde T arm Livmoderhals Livmoderhals Medfødt misdan. Vold 6 T arm Alzheimers Æggestok Æggestok Æggestok Alkohol relat. T rafikulykke Anden hjertekar Vold Medfødt misdan. 7 Anden hjertekar Nedre luftveje Bugspytkirtel Bugspytkirtel B ugspytkirtel Bugspytkirtel Hjerne Alkohol relat. T arm Moder mærke Moder mærke B ryst Leukæ mi 8 B ryst Anden hjertekar Hjerne Alkohol relat. Hjerne Vold Anden hjertekar Anden kræft 9 Hjerne Anden kræft Anden kræft Anden hjertekar Livmoderhals Stofmisbrug T arm Moder mærke Epilepsi 10 Mænd 2010 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år 65-69 år 70-74 år 75-79 år 80+ år T rafikulykke 1 S lagtilfælde S lagtilfælde Stofmisbrug Stofmisbrug T rafikulykke 2 3 Stofmisbrug Stofmisbrug T rafikulykke T rafikulykke Stofmisbrug Alkohol relat. Alkohol relat. Alkohol relat. T arm Nedre luftveje T arm T arm S elvmord Alkohol relat. Hjerne F orgiftning F orgiftning 4 5 Vold Hjerne Forgiftning Alkohol relat. T rafikulykke Stofmisbrug Alkohol relat. T arm P rostata P rostata Alzheimers T arm Prostata Prostata Tarm Hjerne Vold Leukæ mi 6 Analyse: Danskernes dødsårsager Trafikulykke Alkohol relat. Medfødt misdan. Hjerne 7 Alzheimers Tarm Hovedpulsåre udpos B ugspytkirtel l Prostata Bugspytkirtel Hjerne Tarm Hjerne Forgiftning Moder mærke Epilepsi Anden kræft 8 Anden hjertekar Nedre luftveje B ugspytkirtel B ugspytkirtel T rafikulykke Alkohol relat. l Epilepsi Medfødt misdan. 9 Hovedpulsåre udpos B læ re Hovedpulsåre udpos Hjerne B ugspytkirtel Hjerne T arm Moder mærke Anden kræft Drukning 10 Gå på opdagelse i den interaktive grafik på regioner.dk 15
Regionspolitikerne: Her bor de Hvor bor din nærmeste regionspolitiker? Danmarks 205 regionsrådspolitikere bor godt fordelt over hele landet. Den brede geografiske repræsentation er med til at sikre, at alle dele af regionerne bliver hørt. Den spredte fordeling betyder også, at enkelte af regionsrådspolitikerne bor mere end 175 kilometer fra Regionsgården, hvor regionsrådsmøderne holdes ca. ti gange om året. Note: Kortet viser regionsrådsmedlemmernes bopælsadresser ved regionsrådsvalget i november 2013.