Bilag 1: Fakta om diabetes

Transkript

1 Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide det de er udiagnosticerede. Det anslås, at antallet af personer med diabetes vil være steget til omkring 590 mio. i 2035 (Kilde: I 2010 var de globale omkostninger forbundet med diabetes hos årige 376 mia. USD. Dette tal vil stige mere end 30 % frem til 2030 (Kilde: Novo Nordisk). Den nationale diabetesudfordring Ved udgangen af 2012 havde danskere diagnosen diabetes, hvilket svarer til godt 5,7 % af befolkningen. Ca. 80 % af disse har type 2 diabetes. Dette er en fordobling af antallet af diabetikere på 10 år (Kilde: Denne stigning tilskrives primært væksten af type 2 diabetes, der til dels er arvelig, men ofte udløses af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Derudover skønnes det, at omkring danskere går rundt med type 2 diabetes uden at vide det, og at op mod danskere skønnes at have forstadier til type 2 diabetes. Her af estimerer diabetesforeningen, at % af prædiabetikere vil udvikle type 2-diabetes inden for 3,5 år. I 2025 vil op mod danskere have diabetes. Dette er et konservativt estimat, da det ikke medregner de godt , der på nuværende tidspunkt ikke er diagnosticeret. (Kilde: Det kostede sygehusene ca. 7 mia. kr. i 2008 at behandle diabetikere. Diabetes koster det danske samfund omkring 86 mio. kr. om dagen. Der er således et stort potentiale i at igangsætte tidlig opsporing, forebyggelse og behandling (Kilde: Diabetes i Region Hovedstaden I Region Hovedstaden var der i personer, som havde fået stillet diagnosen diabetes, svarende til 4,5 % af befolkningen. Ca. samme antal lever med sygdommen uden at vide det. Hvert år diagnosticeres ca mennesker med diabetes. Det er 16 mennesker om dagen. Antallet af diabetikere er stigende. (Kilde: Region Hovedstaden, Sundhedsprofil for Regioner og Kommuner 2010). 13

2 Karakteristik af borgere med diabetes i Region H Køn Kønsfordelingen af personer med diabetes er nogenlunde lige, med en lille overvægt af mænd (Kilde: Region Hovedstaden, Sundhedsprofil for Regioner og Kommuner 2010) Diabetes fordelt på køn 52% 48% Mænd Kvinder Alder Diabetes er markant stigende med alderen, og er mest udbredt i aldersgruppen år, hvor 12,1 % af borgernes i Region H i denne aldersgruppe har diabetes. Til sammenligning har blot 0,6 % af de årige fået diabetes. (Kilde: Region Hovedstaden, Sundhedsprofil for Regioner og Kommuner 2010). Diabetes fordelt på alder 15% 1 8,3% 12,1% 10,9% 5% 4,1% 0,6% 0,5% 1,8% år år år år år år 80+ år Uddannelse Der ses en social gradient, idet andelen af personer med diabetes falder med stigende uddannelsesniveau. Diabetes forekommer således seks gange hyppigere blandt borgere som kun har en grundskoleuddannelse, sammenlignet borgere der har en lang videregående uddannelse. 12 % af borgerne i regionen med en grundskoleuddannelse har konstateret diabetes, hvorimod blot 2,1 % af borgerne med en lang videregående uddannelse har konstateret diabetes. (Kilde: Region Hovedstaden, Sundhedsprofil for Regioner og Kommuner 2010). 14

3 Diabetes fordelt på borgeres uddannelse 2 12,2% 1 0,7% 5,7% Under udd. Grundskole Kort udd. Kort videreg. Udd. 3,8% 2,7% 2,1% Mellemlang videreg. Udd Lang videreg Sundhedsadfærd blandt borgere med diabetes i Region H Personer med diabetes har generelt mere usunde kostvaner end den øvrige befolkning i regionen (Kilde: Region Hovedstaden, Sundhedsprofil for Regioner og Kommuner 2010). Blandt borgere med diabetes er der: Flere rygere (22 %) sammenlignet med hele befolkningen i regionen (20 %) Flere der ikke er fysisk aktive (50 %) sammenlignet med alle borgere i regionen (31 %) Færre med et højt alkoholforbrug (24 %) sammenlignet med alle borgere i regionen (28 %) Samme andel (10 %) som spiser meget usundt som blandt alle borgere i regionen % 2 31% 28% 24% 1 1 Konstateret diabetes Borgere i regionen Rygere Fysisk inaktiv Højt alkoholforbrug Spiser usundt Konsekvenser af sygdommen Følgesygdomme Diabetes kan give skader på bl.a. hjertet, nyrerne, øjnene og følesansen i fødderne. Det kaldes også følgesygdomme. Risikoen for at få følgesygdomme øges, jo dårligere blodsukkeret er reguleret. Følgesygdomme kan forringe livskvaliteten betydeligt % af alle personer med nydiagnosticeret type 2 diabetes har en eller flere følgesygdomme på diagnosetidspunktet Ca. en tredjedel af alle diabetikere har hjerte-kar-sygdom (i den øvrige befolkning er det blot 14 %) 15

4 4,5 % af alle diabetikere har haft så alvorlige øjenkomplikationer, at øjnene er blevet laserbehandlet i perioden ,1 % af alle diabetikere har fået foretaget amputationer i perioden typisk som følge af nervesygdom og hjertekarsygdom (Kilde: Det koster ca kr. årligt pr. patient bosat i Københavns Kommune at behandle følgesygdomme ved diabetes (Kilde: KORA, Omkostninger for kommuner og regioner ved udvalgte senfølger til diabetes, 2012). Psykosociale konsekvenser Diabetes har ikke blot konsekvenser for det fysiske helbred, men der ses også en sammenhæng med det psykiske helbred. 15 % af diabetikerne i Region H har dårligt mentalt helbred, imod 10 % af hele befolkningen. 31 % har stress, imod 19 % af den samlede befolkning. 29 % har psykiske symptomer, imod 15 % i befolkningen (Kilde: Region Hovedstaden, Sundhedsprofil for Regioner og Kommuner 2010) Brug af sundhedsydelser Langt hovedparten (ca. 90 %) af patienter med type 2 diabetes følges i almen praksis. Den resterende del følges af specialister (diabetesambulatorium, privatpraktiserende endokrinologer osv), mens 90 % følges i almen praksis. Patienter med diabetes har et stort forbrug af sundhedsydelser. For eksempel var 1 % af alle kontakter til almen praksis i 2012 relateret til diabetes (Kilde: Tal fra Region Hovedstaden). Personer med diabetes har typisk ganske få klinikbesøg årligt, svarende til 2 timers diabetesbehandling. Resten af behandlingen varetages af patienten selv/uden for sundhedsvæsenets rammer. Rehabilitering til diabetespatienter Rehabilitering i Region H Borgere med nydiagnosticeret type 2 diabetes kan henvises til rehabiliteringsforløb. Rehabilitering kan ske i enten hospitals- eller kommunalt regi og omfatter bl.a. tilbud om sygdomsspecifik undervisning, rygeafvænning, fysisk træning og kostvejledning. I 2011 blev der henvist personer til rehabilitering under Region Hovedstadens forløbsprogram. Heraf blev henvist i kommunalt regi og blev henvist i hospitalsregi. Der er dog forskel på antallet af borgere der henvises til rehabilitering og borgere der rent faktisk deltager i, og gennemfører et rehabiliteringsforløb. Der findes endnu ingen data for hvor mange af regionens diabetikere der har gennemgået et rehabiliteringsforløb. 16

5 Rehabilitering i Københavns Kommune I nedenstående skema ses antallet af personer med type 2 diabetes i Københavns Kommune der er blevet henvist til et rehabiliteringsforløb fra I alt er personer blevet henvist til et rehabiliteringsprogram. Henvist til rehabilitering i Kbh I alt I 2011 var der 892 personer der blev henvist til et rehabiliteringsforløb. Af disse har 92 % påbegyndt et forløb, dvs. har været til en indledende samtale (Kilde: Tal fra Københavns Kommune). Deltagelse i træningsforløb I Københavns Kommune deltager hovedparten af diabetespatienterne i rehabiliteringsforløb der vedrører træning. Af disse gennemfører 60 % af deltagerne over 75 % af træningsforløbet (Kilde: Tal fra Københavns Kommune). 5 Gennemførelse af fysisk træning i Københavns Kommune % 15% 34% 28% 25 % træning 50 % træning 75 % træning 100 % træning 17