ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

Transkript

1 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT

2 FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand tilføjet enkelte oplysninger, som ikke er med i selve profilen. Odense Kommunes Ældresundhedsprofil 2015 er en kortlægning og dokumentation af aktiviteterne på ældre- og sundhedsområdet i Odense Kommune i Kortlægningen viser et billede af de 65+ åriges sundhedstilstand på baggrund af eksisterende tilgængelige data - både for de borgere, som er visiteret til forløb, og for de borgere, som ikke modtager kommunale indsatser. På baggrund af kortlægningen i Ældresundhedsprofilen skal der udarbejdes analyser, som kan anvendes i den strategiske planlægning og prioritering af forebyggelses- og sundhedsindsatser på ældreområdet. Resultaterne er flere steder opdelt på de tre geografiske områder, men de kan ikke anvendes til benchmark, da borgergrupperne ikke er sammenlignelige. Fx optræder friplejehjemsbeboere alene i område vest. Mere detaljerede opgørelser findes i Ældresundhedsprofilen 2015, som er i en elektronisk udgave på Demografi Andelen af ældre på 65 år eller derover var i 2014 på 16% af den samlede befolkning i Odense Kommune svarende til borgere. Herunder ses Danmarks Statistiks befolkningsprognose og ifølge denne vil antallet af 65+ årige i Odense Kommune stige til borgere i 2030 og i I 2014 var 29% af de 65+ årige i et af Ældre og Handicapforvaltningens forløb. Derudover har 12% modtaget en enkeltstående ydelse fx et hjælpemiddel. 2

3 Køn og alder Blandt de 65+ årige borgere er 56% kvinder og 44% mænd, og gennemsnitsalderen er 77 år. Herunder ses, hvordan de 65+ årige er fordelt på aldersgrupper og køn. Linjen viser den forventede aldersmæssige fordeling i I 2040 vil der være flere borgerne i de ældste aldersgrupper, hvor der ofte er behov for mere hjælp. Boligområder På nedenstående link findes et kort over Odense Kommune, der viser områder, hvor de 65+ årige bor. I listerne til venstre og højre for kortet kan forskellige kriterier vælges til og fra. Fx kan det vises, i hvilke områder 65+ årige, som både er enker/enkemænd og ikke har børn, er bosat. Denne gruppe ældre er særlig udsat i forhold til ensomhed. Link: Civilstand - 36% af kvinderne og 13% af mændene er enker/enkemænd. - 44% af kvinderne og 69% af mændene er gift. - 15% af kvinderne og 12% af mændene er skilt. - 5% er ugifte. Borgere, som er visiteret til et af Ældre og Handicapforvaltningens forløb, er langt hyppigere enker/enkemænd. For kvinderne er det over halvdelen, mens det for mændene er omkring hver fjerde. Det antyder, at enker/enkemænd udgør en særligt sårbar gruppe. 3

4 Etnicitet 65+ årige borgere med anden etnisk herkomst udgør en lille andel af den samlede gruppe, og de er primært koncentreret i område Øst. Borgere med anden etnisk herkomst er ofte særligt sårbare, og de bliver derfor tilbudt et forebyggende hjemmebesøg, når de fylder 65 år, hvorimod det først er lovpligtigt at tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle, når de fylder 75 år. Etnicitet Danmark, Grønland, Færøerne EU og udviklede europæiske lande Syd Vest Øst Total 96% 96% 97% 96% 93% 91% 95% 2% 2% 2% 2% 2% 3% 2% Øvrige Europa 1% 1% 0,4% 0,5% 2% 2% 1% Ikke vestlige lande 1% 1% 1% 1% 3% 4% 2% Tidligere beskæftigelse Beskæftigelse før pensionsalderen har stor betydning for det økonomiske råderum og livsstil i en pensionisttilværelse. Et aktivt arbejdsliv giver ofte et bedre udgangspunkt i form af, at færdigheder vedligeholdes, arbejdsgiverbetalte pensionsopsparinger og socialt netværk. Herunder ses en tabel over borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet umiddelbart før folkepension. Den viser en kønsmæssig forskel, hvor langt færre kvinder har fast tilknytning til arbejdsmarkedet, når de når folkepensionsalderen. Borgere i et af Ældre og Handicapforvaltningens forløb har langt dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet. De er oftere på førtidspension og langt færre er i beskæftigelse. Der er også her en kønsmæssig skævhed, kvinderne har den svageste tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedstilknytning Total Andre uden for arbejdsstyrken fx kontanthjælpsmodtagere 11% 4% Arbejdsløse 0,3% 0,5% Førtidspension 23% 13% Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken fx efterlønsmodtagere 45% 45% Midlertidigt uden for arbejdsstyrken fx sygedagpengemodtagere 0,1% 0,2% Lønmodtagere 16% 30% Medarbejdende ægtefælle 0,5% 0,1% Selvstændige 2% 7% Uoplyst 2% 0,2% 4

5 Beskæftigelse i dag Af de årige var 11% af kvinderne og 21% af mændene stadig i arbejde i For de 75+ årige var det henholdsvis 1% af kvinderne og 6% af mændene. Mændenes tilknytning til arbejdsmarkedet fastholdes i højere grad end kvindernes. Økonomi Den gennemsnitlige personindkomst var for de +65 årige kvinder kr. i 2013 og kr. for mændene. Deres gennemsnitlige formueindkomst i 2013 var kr. for kvinderne og kr. for mændene. Derudover kan man søge støtte til forskellige formål, hvis man har en lav indkomst fx boligstøtte. I 2013 modtog 31% kvinder og 22% mænd boligstøtte, som gennemsnitligt var på kr. for kvinderne og kr. for mændene. Der er en betydelig kønsforskel i den ældre borgergruppes økonomiske råderum. Dette er bl.a. en følge af, at mændene i højere grad fastholdes i beskæftigelse. Uddannelsesniveau Størstedelen af de 65+ årige har grundskole eller erhvervsfaglig praktik- og hovedforløb som højest fuldførte uddannelse. Uddannelsesniveau er interessant, da borgere med korte uddannelser samlet set lever mindre sundt, ryger mere, er mindre fysisk aktive og spiser mindre sundt. Denne levevis kan have indflydelse på borgernes helbred. 5

6 Plejebolig I Odense Kommune er der kommunale plejeboliger fordelt på 341 plejeboliger i område Vest, 598 plejeboliger i område Øst og 415 plejeboliger i område Syd (5%) ældre borgere boede i 2014 i plejebolig. Hjemmepleje 16% af de 65+ årige modtog hjemmepleje svarende til borgere. En borger kan modtage flere typer hjemmepleje. - 12% af kvinderne og 8% af mændene modtog personlig pleje - 20% af kvinderne og 9% mændene modtog praktisk bistand (fx rengøring) - 0,1% både af kvinderne og mændene havde fast vagt (Bemanding hele døgnet) - 6% af kvinderne og 3% af mændene modtog en sygeplejeindsats, som var overdraget til en social- og sundhedsassistent Sygepleje (10%) 65+ årige borgere modtog sygeplejeindsatser i De fire mest anvendte sygeplejeindsatser ses i tabellen herunder. Sygeplejeindsats Total Medicinhåndtering 7,4% 5,2% Udredning og opfølgning 5,3% 4,3% Hud og slimhinder (sårbehandling) 4,5% 3,5% Vejrtrækning og blodcirkulation 2,6% 2,0% Handicapkørsel I alt borgere (4,2%) fik i 2014 bevilget Individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede. 6

7 Træning Træning fordeler sig på typerne: - Vederlagsfri fysioterapi - Genoptræning - Vedligeholdende aktivitet (Træning til demente borgere) - Patientrettet forebyggelse Alle typer træning er kommunalt finansieret, men ikke alle er kommunalt visiteret. Borgere henvises til vederlagsfri fysioterapi fra egen læge. Borgere i genoptræning kan blive henvist med en genoptræningsplan fra sygehuset eller kommunalt visiteret. De øvrige typer træning er kommunalt visiteret. En borger kan også modtage flere typer træning borgere (11%) fik kommunale træningstilbud. Heraf var kvinder (63%) og mænd (37%). Træningstype Total Vederlagsfri fysioterapi 4% 4% Genoptræning 11% 9% Vedligeholdende aktivitet 2% 1% Patientrettet forebyggelse 0,2% 0,2% Hjælpemidler Der findes flere typer hjælpemidler. Der er hjælpemidler, som kan bidrage til, at ældre borgere kan klare sig selvstændigt i hverdag på trods af nedsat funktionsevne. Der findes også hjælpemidler, som aflaster personalet og sikrer deres arbejdsmiljø. I 2014 havde: (12%) kropsbårne hjælpemidler fx paryk og protese (24%) genbrugshjælpemidler fx rollator (0,4%) forbrugsgoder fx elevationsseng (3%) hjælp til boligindretning fx ombygning af badeværelse (17%) borgere arbejdsmiljøredskaber i deres hjem fx lift. Typisk modtager en borger flere typer hjælpemidler, fx modtog ældre borgere både arbejdsmiljøredskaber og genbrugshjælpemidler. 7

8 Forebyggende hjemmebesøg Forebyggende hjemmebesøg fortages for at støtte de ældres evne til at klare sig selv. Når borgeren fylder 75 år er det lovpligtigt at tilbyde forebyggende hjemmebesøg. Odense Kommune har derudover valgt at være særligt opsøgende i forhold til 80+ årige, fordi de er en sårbar målgruppe. Ældre og Handicapforvaltningen har også valgt at prioritere at have et særligt fokus på udsatte blandt de årige. Særligt udsatte i denne aldersgruppe tilbydes derfor også forebyggende hjemmebesøg. Herunder ses, hvor stor en andel i de forskellige aldersgrupper, som svarer ja-tak, når de får tilbudt forebyggende hjemmebesøg. I alt blev (17%) tilbudt forebyggende hjemmebesøg. Heraf svarede (42%) ja-tak til besøg. Medicin Her vises 6-byernes andele af 75+ årige borgere, der i løbet af 2013 havde et forbrug af receptmedicin i udvalgte lægemiddelgrupper. Lægemiddelgrupperne er udvalgt, fordi der er knyttet forskellige problemstillinger til især 75+ årige borgeres indtagelse af disse præparater. For de ældre borgere, som er kendt i plejen i Odense Kommune, har kommunen en særlig mulighed for at forebygge, at der opstår problemer med medicinforbruget. Af tabellen ses, at 6-byerne ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden. En lidt større andel 75+ årige i Odense Kommune havde forbrug af Antidepressiva. For lægemiddelgrupperne Urologiske midler (gives mod overaktiv blære) og Benzodiazepiner (angstdæmpende og sovemedicin) havde Odense Kommune den næsthøjeste andel af 75+ årige med forbrug af disse præparater. 8

9 Urologiske midler København Benzodiazepiner Antidepressiva Odense Lægemiddel Aarhus Aalborg Esbjerg Randers 2,3% 2,2% 2,2% 1,9% 2,2% 1,8% 2,1% 1,9% 3,7% 2,2% 2,4% 1,6% 8,7% 4,4% 9,6% 4,5% 6,9% 3,1% 5,8% 2,2% 7,3% 3,3% 7,0% 2,8% 2,5% 1,5% 2,3% 1,1% 2,5% 1,1% 1,9% 0,7% 2,2% 1,2% 2,0% 1,0% Kontakt til sundhedsvæsenet Odense Kommune og Region Syddanmark har indgået aftale med almen praksis om, at de skal tilbyde opsøgende og opfølgende hjemmebesøg/konsultationer. Opsøgende hjemmebesøg tilbydes til skrøbelige ældre borgere, normalvis over 75 år. Opfølgende hjemmebesøg/ konsultationer er opfølgning efter sygehusudskrivelse af alvorligt syge og svage borgere. 802 borgere (2,5%) modtog opfølgende og/eller opsøgende hjemmebesøg/konsultation ved egen læge. Forløbstype Opsøgende hjemmebesøg 2,3% 1,3% Opfølgende hjemmebesøg 0,4% 0,3% Opfølgende konsultation 0,3% 0,3% Sygesikringen Der er stor forskel på, hvor ofte de 65+ årige borgere konsulterer vagtlæge, tandlæge mfl. Samlet set benyttede hver fjerde 65+ årig sig af vagtlægeordningen i 2014, mens det fx for borgere i forløb vedvarende sygdomsudvikling (fx borgere med demens eller kræft) var over 60%. 81 % af de 65+ årige, som ikke modtager indsatser fra Odense Kommune, var ved tandlæge i løbet af året, mens det fx for borgere i forløb fysisk funktionsnedsættelse (fx borgere der skal genoptrænes efter operation) kun var godt halvdelen. Ca. 95 % af de 65+ årige konsulterede egen læge i 2014 med gennemsnitligt ydelser pr. borger. Antal ydelser pr. borger har betydning for den kommunale medfinansiering. 9

10 Forebyggelige indlæggelser Ifølge Sundhedsstyrelsen har kommunerne en særlig mulighed for at reducere antallet af indlæggelser gennem forebyggelse via tidlig opsporing og andre indsatser for en række udvalgte diagnoser. Det vil være særligt nærliggende for de borgere, som allerede er kendt i Ældre og Handicapforvaltningen. Tabellen herunder viser et uddrag af de forebyggelige diagnoser, og andelen hvor de indlagte borgere er i et af Ældre- og Handicapforvaltningens forløb. Der er en overrepræsentation af indlagte borgere med forebyggelige diagnoser, som er i et forløb. Indlæggelsesdiagnose Genindlæggelser Andel af alle 65+ årige 65+ årige i ÆHF-forløb Knoglebrud 1,8% 0,8% 4,9% 3,3% Blærebetændelse 0,3% 0,4% 0,7% 1,3% Lungebetændelse 1,7% 2,1% 4,3% 7,5% Kroniske nedre luftveje 0,6% 0,5% 1,4% 1,8% Forstoppelse 0,1% 0,1% 0,3% 0,4% Væskemangel 0,6% 0,4% 1,8% 1,6% Tryksår <0,1% - <0,1% - En genindlæggelse er en akut indlæggelse, der finder sted inden for 30 dage efter udskrivelse. Genindlæggelser kan betragtes som udtryk for uhensigtsmæssige forløb, som kan skyldes problemer i forbindelse med behandling og pleje ifm. den primære indlæggelse. Det er ikke muligt at forebygge alle genindlæggelser, idet en del genindlæggelser skyldes nyopstået sygdom eller forværring af eksisterende / kronisk sygdom. Tabellen viser antal indlæggelser i alt for 65+ årige i Odense. Derudover vises andelen af indlæggelserne med borgere, som før eller efter indlæggelse, var i et ældre og handicapforløb. En borger kan være indlagt flere gange i løbet af et år og dermed tælle flere gange. Desuden fremgår den kommunale medfinansiering (KMF) pr. indlæggelse, som fortæller, hvad én indlæggelse i gennemsnit koster Odense Kommune. Indlæggelsestype Antal indlæggelser Andel i ÆHFforløb KMF/ indlæggelse Genindlæggelser 665 (12%) 654 (13%) 89% 83% 9.359,- Primære indlæggelser % 62% 9.424,- Antal indlæggelser i alt

11 Korttidsindlæggelser Korttidsindlæggelser er akutte, medicinske indlæggelser, hvor patienten udskrives samme dag eller næste dag ved aftenindlæggelser. Korttidsindlæggelser dækker over mere ukomplicerede behandlingsforløb, hvor indlæggelsen muligvis kunne være forebygget gennem indsatser i kommune, almen praksis eller ambulante forløb. Det er ikke hensigten, at alle korttidsindlæggelser forebygges, da indlæggelserne også dækker over ulykker mm. Fra 2013 til 2014 steg antallet af korttidsindlæggelser fra 888 til indlæggelser for 65+ årige kvinder og fra 830 til indlæggelser for 65+ årige mænd i Odense Kommune. Over halvdelen af korttidsindlæggelserne vedrører borgere i et ældre og handicapforløb. Generelt kan det ikke ses, hvorvidt borgerne kommer i forløb efter indlæggelse, eller om de har været i forløb forud for indlæggelse. Indlæggelsestype Antal korttids -indlæggelser Andel i ÆHFforløb KMF/ indlæggelse Udskrevet samme dag % 55% 5.982,- Udskrevet dagen efter % 61% 6.091,- Sygehusindlæggelser og ambulant behandling Herunder ses andelen af 65+ årige borgere i Odense Kommune, der i hhv og 2014 var indlagt eller i ambulant behandling i det somatiske eller det psykiatriske sygehusvæsen. Både i 2013 og i 2014 var ca. hver femte 65+ årig indlagt. I 2013 var to ud af tre i ambulant behandling, hvilket også gør sig gældende for mændene i 2014, mens en lidt større andel kvinder var i ambulant behandling i 2014 ca. tre ud af fire kvinder. 11

12 Ældresundhedsprofilen er udarbejdet af Sundhedssekretariatet for Ældre og Handicapforvaltningen i Odense Kommune, oktober Læs mere på 12