Indstilling og nominering til prisen for Danmarks bedste CSR rapportering Inden for kategorierne: Børsnoterede C20 virksomheder Store virksomheder (over 250 ansatte) og øvrige statslige- eller børsnoterede virksomheder, der ikke er i C20 Små og mellemstore virksomheder samt organisationer (med op til 250 ansatte) samt særpris for bedste CO2 rapportering. Prisen uddeles i samarbejde mellem FSR og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen onsdag den 8. december 2010 Sidste frist for indsendelse: Onsdag den 27. oktober 2010
Baggrund FSR har de seneste 15 år uddelt CSR-priser for bedste CSR rapportering med fokus på miljø, klima, social ansvarlighed og andre ikke-finansielle aspekter. I år er der for en række større virksomheder krav om CSR rapportering, da der som noget nyt, er indføjet en bestemmelse i årsregnskabslovens 99 a om, at der skal rapporteres om samfundsansvar. Har I lavet Danmarks bedste CSR rapportering opfordres I til at sende årsrapporten ind til bedømmelse. Pris og diplomer Der kan være mange tilgange og spændende forslag til indholdet af ikke-finansiel rapportering. Og rapporteringsformen og indholdet kan variere: Nogle virksomheder tilstræber en bredt dækkende bæredygtighedsrapportering og andre udgiver emneorienterede rapporter. I år uddeles diplomer i kategorierne: Børsnoterede C20 Store virksomheder (over 250 ansatte) og øvrige statslige- eller børsnoterede virksomheder, der ikke er i C20 Små og mellemstore virksomheder samt organisationer (med op til 250 ansatte) samt en særpris for bedste CO2 rapportering. Ved prisuddelingen vil der i særlig udstrækning og inspireret af lovgivningen om samfundsansvar blive lagt vægt på, hvor god rapporten ud fra et integreret forretningsmæssigt syn er til at 1. redegøre for virksomhedens politikker for samfundsansvar, 2. oplyse om hvordan politikkerne er omsat til praksis og 3. vurdere, hvad der er opnået - eller potentielt forventes opnået som følge af arbejdet med samfundsansvar Rapporten bør på en overskuelig måde kommunikere til rapportens målgruppe. Rapporter, som har fokus på enkeltområder i virksomheden, kan i særlige tilfælde komme i betragtning til hovedprisen. Kriterier som indgår ved bedømmelsen Overordnede kvalitetskrav omfatter en vurdering af rapportens opbygning. Rapporten bør fremstå som et troværdigt dokument og adressere nogle af de væsentligste udfordringer, som virksomheden står over for inden for rapportens emneområde. Rapportens formål og afgrænsning i forhold til virksomhedens øvrige aktiviteter og eventuelle andre rapporter bør fremgå tydeligt. Den indre sammenhæng i rapporten bør være tydelig. Rapporten bør normalt illustrere en sammenhæng mellem ledelsespraksis, intentioner og commitment samt udvikling i konkrete resultater. Rapporten bør give regnskabslæser et relevant,
forståeligt, troværdigt og sammenligneligt billede af emneområdet, som ikke umiddelbart er tilgængeligt via andre rapporter eller anden kommunikation fra virksomheden. Rapporten bør omtale de kriterier, der er lagt til grund for rapportens udarbejdelse (rapporteringspraksis og principper, anvendte vejledninger mv.). Rapporter, der aflægges i overensstemmelse med rapporteringsprincipper for Bæredygtighedsrapportering fra Global Reporting Initiative, opfylder som udgangspunkt de overordnede kvalitetskrav. Grundlæggende forudsætninger omfatter krav til kvantitative data (regnskabsdata). Opgørelsesmetoder for de væsentligste data bør fremgå af rapporten. Data bør fremgå på en overskuelig måde og være relevante, konsistente over tid og opgjort neutralt. Innovativ rapportering er nye og tankevækkende bidrag til de eksisterende rapporteringsformer, og sådanne bidrag vægtes positivt. Kommunikationsformen har stor betydning for rapportens gennemslagskraft. Ved vurdering af de indkomne rapporter lægges vægt på, at budskaberne fremgår på en overskuelig måde: Er teksten forståelig for målgruppen, understøtter figurer og illustrationer teksten etc. Dommerpanel Rapporterne vil blive bedømt af et dommerpanel bestående af udvalgte repræsentanter fra dansk erhvervsliv, organisationer, den finansielle sektor, uddannelsesinstitutioner m. fl. Dommerpanelets sammensætning annonceres forud for konferencens afholdelse. Sådan deltager I Sammen med den senest offentliggjorte årsrapport indsendes 20 eksemplarer af den rapportering der ønskes bedømt. Afhængigt af regnskabsåret indsendes rapporten for 2009 eller 2009/2010. Er rapporten tilgængelig via internettet oplyses internetadressen. Dokumenter indsendes til: Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8 1306 København K. Att.: Lisbeth Kieme FSR sender en bekræftelse på, at rapporten er modtaget til bedømmelse. For at komme i betragtning ved bedømmelsen skal rapporterne indsendes senest onsdag den 27. november 2010.
Tilmeldingsblanket Deltagelse i CSR-rapport prisen 2010. Virksomhed: Kontaktperson: Adresse: Postnr./by: Tlf.nr.: Fax: E-mail: Hjemmeside: Der vedlægges 20 eksemplarer af både den ikke-finansielle årsrapport og årsrapporten. Rapporterne forefindes på engelsk