Kirkerne i Vipperød. december 2010 januar februar 2011

Relaterede dokumenter
Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Nogle datoer til kalenderen

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Jul i Padesø Kirke. 11. årgang Vinteren 2008/2009 Nr. 1

Juleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121

Og det skete i de dage...

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Gerne tror jeg her er gemt glimt af Edens have, og hvad jeg nu ved bestemt: Det er alt Guds gave! DDS 724 v.4

December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

Menighedens julefest finder i år sted søndag den 12. december kl. 10:30 (normal gudstjenestetid).

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706)

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

En fantastisk sommer er snart forbi

Kirkeblad. for Hjerm Sogn HJERM POSTEN Serner-Pedersen. Ewaldsvej

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

Vejlby Sogns Kirkeblad

Næste Aadum Nyt udkommer i uge 1. Sidste frist for aflevering: FREDAG D. 18/12-15 til Dagmar Vestergaard, Tøstrupvej 13, , ,

4. søndag i advent II Salmer: 86, 87, 142, 596, 85 (nadver), 90

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Kirkerne i Vipperød SDR. ASMINDRUP GRANDLØSE ÅGERUP. juni juli august 2015

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

for Lyne Sogn Juni/Juli 2015 Konfirmander i Lyne Kirke Den 10 Maj 2015

4 s i Advent. 22.dec Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

for Lyne Sogn Januar 2015 Indhold:

Søndag septuagesima I. Sct. Pauls kirke 1. februar 2015 kl Salmer: 745/30/599/170//365/439/743/752.

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. December, Januar, Februar

Bryndum og Vester Nebel kirker

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Bestyrelsen: Arbejdsgrupper: Hjemmeside: Skovstrupvej Tommerup

Carl Nielsen

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016

nyt At finde sin rette plads... Se side årgang Nr Marts - April - Maj

SØBORG SOGN Kirke og idræt Nr Årgang

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

KIRKEBLAD BREGNINGE - BJERGSTED - ALLESHAVE

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Dukketeater til juleprogram.

Asserballe sogns kirkeblad

Kirke & Sogn. aunslev bovense

En uge af en landsbypræsts dagbog

Prædiken til 3. s. i advent kl i Engesvang

- ET BRYLLUP LIGE EFTER VORES ØNSKER

Henrik. September 2008 Side 3

Juleaften 2009 Herlev Hospital

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen.

Godt Nyt. Maj månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

GENERALFORSAMLING

Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus

for Lyne Sogn November 2015

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger side 1

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor )

TRÆDREJERPORTEN 3A AVEDØRE STATIONSBY 2650 HVIDOVRE TLF.: Hjemmeside:

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Susanne Madsen tlf el mail:

Kirke & Sogn 70. årgang Skårup SognS kirkeblad august december

2.1. Opgavesæt A. 1. januar juni Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

GPS Sådan kan det bruges. I hjemmet. Evangelisk Børnemission. I klubben I kirken På ferien. Af Maj Højgaard m. fl.

bbb Børnebiksen, december Ørbækvej 34, Svendborg, kontor Biksen , Banjen , udegruppe

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Bestyrelse: Kontaktpersoner i klubbens udvalg:

BØRN. Foto: Niels Busch. Foto: Thomas H. Nielsen. Foto: Thomas H. Nielsen

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

FALKEPOSTEN. December

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

September Kirkeblad for Nr. Herlev Kirke og sogn. Koncert og Rock-gudstjeneste Småkagebager søges

November ÅRGANG

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: v Godmorgen.

Said Olfat. operatør på Pressalit

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

Velkommen til gudstjeneste

POSTEN TEMPLET KORPS SEPTEMBER - OKTOBER 2013

Kirkebladet. Rørbæk. & Stenild sogne. Grynderup

Transkript:

Kirkerne i Vipperød december 2010 januar februar 2011

Sognepræsten skriver: Over sø og land Forleden var jeg indbudt til kaffe og småkager hos nogle tilflyttere. De var kommet her til Vipperød for nylig og indbød derfor naboerne til kaffe. Det var utroligt spændende at høre om deres historie, og især om rejsen hertil. Det var lidt af en tilfældighed, at det netop var her, de var landet - og de vidste endnu ikke, hvor længe de ville blive her. Det var en stor oplevelse at møde Amir og hans jævnaldrende, som med stor glæde viste rundt i deres nye hjem. De er indlogeret i det, der engang blev bygget som et hotel her i Vipperød, men som nu - igen - fungerer som asylcenter. Det var især spændende at høre beretningen om rejsen hertil og grunden til, at de havde forladt familie og venner for at ende i et værelse på den modsatte side af jordkloden, hvor de ikke forstår hverken sprog eller kultur. Jeg prøver at sætte mig ind i deres situation med angsten for at skulle ende sit liv som ufrivillige krigere i en kamp, som ikke er deres. Derfor er de flygtet over hals og hoved, har betalt menneskesmuglere en formue og er rejst over sø og land for at komme væk. Og nu er de midlertidigt havnet i et land, som de aldrig nogensinde havde hørt om før. Hvor er der stor forskel på at rejse til og rejse fra, tænkte jeg Klassisk kormusik koncert Koncert med ClassiChorus i Ågerup Kirke onsdag d. 15. december kl. 19.30 Koret "ClassiChorus" synger julen ind i Ågerup kirke når de opfører et varieret program af dansk og engelsk julemusik. Koret ledes af Martin Legéne og består af 20 medlemmer og hører under Holbæk og omegns Musikskole. Alle er velkomne og der er gratis adgang. den eftermiddag, mens jeg drak kaffen og nød småkagen, som var lige så tør som ørkensandet i det Afghanistan, de unge er flygtet fra uden andet på lommen end de 15-20.000 kr., som er nødvendige for at slippe væk fra krigens rædsler. Når jeg rejser, rejser jeg til et sted, jeg gerne vil besøge. Jeg tror meget på det gamle ordsprog: "Ude godt, men hjemme bedst". Men for disse unge er hjemme et sted, hvor man ikke kan leve uden at risikere liv og lemmer. Derfor må de sige: "Hjemme er livsfarligt, ude er min chance" og gør alt for at komme over grænsen til det forjættede land. Det er jo mig, der bor i det forjættede land, tænkte jeg, og lod de sidste mange dages avisoverskrifter passere forbi i tankerne. De handler om ministres undskyldninger (eller mangel på samme) og de mange ubehagelige besparelser, der må til for at få samfundsøkonomien til at hænge sammen. Men de handler ikke om soldaters nedskydninger af børn og unge og sagesløse i Vipperød eller om bombninger af nabolandsbyer, for den slags oplever vi gudskelov ikke. Derfor er det mig, der bor i det forjættede land, og jeg er glad for, at et tidligere hotel kan være midlertidigt hjem for de unge, der stadig er på rejse, fordi de ikke er kommet hjem, selvom det er det, de ønsker sig allermest. Og jeg overvejer, om det ikke er min tur til at indbyde mine naboer på kaffe. Det er vist i bund og grund det, julen handler om - ikke? Finn Dyrhagen Orgeltoner i vintermørket Orgelkoncert i Ågerup Kirke tirsdag d. 18. januar kl. 19.30 Organisten H. C. Andersen er uddannet i 1965 fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han bor i Vipperød og har siden 1972 været organist i vores nabokirke i Tveje-Merløse Kirke. Under koncerten vil publikum blive præsenteret for et varieret program med stykker af Martin Radeck, D. Buxtehude, J. Pachelbel, G. Muffat, og G.F. Rheinberger. H. C. Andersen er en dygtig og alsidig organist og alle tilhørere vil med sikkerhed få en helt særlig musikalsk oplevelse, der kan lyse op i vintermørket. 2

Om tirsdagen foregår der altid noget i huset...... der er foredrag, der er andagter, der er cafe. Tirsdagaktiviteterne er mange og mange bruger tilbuddene. Der var eftertanke da vi havde besøg af hospitalsklovnen Nora, der var næsten ømme fødder da vi fulgte en lysbilledpilgrimsrejse gennem Norge og forude venter nye spændende eftermiddage. Kom og vær med - der er noget for enhver smag og alder. Julen i børnehøjde 1.s.i advent d. 28. november kl. 14: Kom og tænd adventskransen og vær med til en kort familiegudstjeneste og efterfølgende pyntning af juletræet og julehygge. Det er en eftermiddag for hele familien hvor der jules, synges, klippes og klistres. 7. december kl. 9.00 og 10.30: Vipperød skole 0.-3. klasse indbydes til julebegyndelse i Sdr. Asmindrup Kirke 14. december kl. 9.30 og 10.30: Vipperød børnegård, Ågerup børnehave, dagplejebørn og alle førskolebørn i Vipperød indbydes til julebegyndelse i Ågerup Kirke 21. december kl. 8 og 9: Ågerup skole indbydes til julebegyndelse i Ågerup Kirke 24. december kl. 11.00: Juleaften er gudstjenesten kl. 11.00 i Ågerup kirke mest tilrettelagt for børn, men voksne er også velkomne. Julen i voksenhøjde Vist er vi alle børn indeni - især i december og især i Guds øjne. Men i Kirkerne i Vipperød vil vi også holde jul for og med de voksne: 1. søndag i advent, d. 28. nov. kl. 19.30: der er stemningsfuld adventsgudstjeneste i Ågerup Kirke, hvor duften af gran blander sig med "Blomstre som en rosengård" og den gode forventning om den juleglæde, der er på vej gennem gavepapiret 2. og 3. og 4. søndag i advent: er der gudstjeneste i en af vore tre kirker, alle dage kl. 10 Julenat, d. 24. december kl. 23.30: Vi holder gudstjeneste i Ågerup Kirke for alle, der vil runde julen af med en stille stund og nogle gode julesalmer i anledning af, at Guds julefred nu er landet. Da vi sidste år holdt en sådan gudstjeneste for første gang, kom der over 90 - så vi gør det igen i år. Juledag og 2. juledag: vi lader julebudskabet om, at Gud valgte at blive som en af os, fylde højtidens gudstjenester kl. 10. Se på midtersiderne, hvilken kirke det er. Husk også at fejre bagjul...... torsdag d. 6. januar kl. 17-19, hvor årets første pastagudstjeneste finder sted. Denne gang om 1 konge i en krybbe og 3 kloge mænd i en stald. Pastagudstjenesterne er for børn, forældre og bedsteforældre og man behøver blot tilmelde sig spisning til sognemedhjælper Al Christensen på tlf. nr. 40 47 08 70. Det koster 10,- kr. at spise med. Se mere på kirkernes hjemme side. 3

4 5 KIRKEKALENDER GUDSTJENESTER & AKTIVITETER NOVEMBER Søndag d. 28. november 1. søndag i advent. Luk 4,16-30 Sognegården kl. 14.00 Familiegudstjeneste PK Ågerup kl. 19.30 FD Mandag d. 29. november Studiekreds i Vipperød Sognegård kl. 19.30 DECEMBER Søndag d. 5. december 2. søndag i advent. Luk 21,25-36 Ågerup kl. 10.00 FD Tirsdag d. 7. december TemaTirsdag i Vipperød Sognegård kl. 14.00 Torsdag d. 9. december Julehygge for TirsdagsCafé og Sutter & Salmer deltager i Vipperød Sognegård kl. 10-12 Lørdag d. 11. december Asmindrup kl. 11.00 Dåbsgudstjeneste PK Søndag d. 12. december 3. søndag i advent. Matt 11,2-10 Asmindrup kl. 10.00 PK Tirsdag d. 14. december Andagt i Vipperød Sognegård kl. 14.00 FD Onsdag d. 15. december Koncert i Ågerup Kirke kl. 19.30 Søndag d. 19. december 4. søndag i advent. Joh 1,19-28 Grandløse kl. 10.00 FD Fredag d. 24. december Juleaften. Luk 2,1-14 Ågerup kl. 11.00 Familiegudstjeneste PK Ågerup kl. 13.00 PK Grandløse kl. 14.30 PK Sdr. Asmindrup kl. 14.30 FD Ågerup kl. 16.00 FD Ågerup kl. 23.30 FD Lørdag d. 25. december Juledag. Luk 2,1-14 Grandløse kl. 10.00 PK Søndag d. 26. december 2. juledag. Matt 23,34-39 Sdr. Asmindrup kl. 10.00 FD JANUAR Lørdag d. 1. januar Nytårsdag. Luk 2,21 Grandløse kl. 15.00 PK Søndag d. 2. januar Helligtrekongers søndag. Matt 2,1-12 Ågerup kl. 10.00 FD Torsdag d. 6. januar Vipperød Sognegård kl. 17-19 Pastagudstjeneste PK Torsdag d. 6. januar Må din vej gå dig i møde Keltisk inspireret guds tjeneste i Baptistkirken, Kvarmløsevej 27A, Tølløse kl. 19.30 december 2010 januar februar 2011 MENIGHEDSRÅDSMØDER Menighedsrådsmøder er offentlige og dermed åbne for alle der har lyst til at høre hvad menighedsrådet arbejder med. Møderne holdes kl. 19.00 i Vipperød Sognegård på følgende datoer: tirsdag d. 7. december 2010, mandag d. 10. januar 2011, tirsdag d. 8. februar 2011 Referaterne af afholdte menighedsrådsmøder samt dagsorden til det kommende møde ligger på vores hjemmeside. Symbolforklaring = der kører kirkebil fra Lersøcenteret 30 minutter før gudstjenestens begyndelse. Kirkebil kan i øvrigt altid bestilles hos Vipperød bustrafi k 59 18 20 18. PK = Pia Kirkegaard FD= Finn Dyrhagen Søndag d. 9. januar 1. søndag efter helligtrekonger. Luk 2,41-52 eller Matt 10,13-16 Sdr. Asmindrup kl. 10.00 PK Tirsdag d. 11. januar TemaTirsdag i Vipperød sognegård kl. 14.00 Lørdag d. 15. januar Ågerup kl. 11.00 Dåbsgudstjeneste FD Søndag d. 16. januar 2. søndag efter helligtrekonger. Joh 2,1-11 Grandløse kl. 10.00 PK Tirsdag d. 18. januar TirsdagsCafé med program kl. 14.00 Tirsdag d. 18. januar Orgelkoncert i Ågerup Kirke kl. 19.30 Onsdag d. 19. januar Ågerup kl. 19.30 Konfirmandernes egen guds tjeneste Søndag d. 23. januar 3. søndag efter helligtrekonger. Matt 8,1-13 Ågerup kl. 10.00 FD Tirsdag d. 25. januar Andagt i Vipperød Sognegård kl. 14.00 FD Onsdag d. 26. januar Ågerup kl. 19.30 Konfirmandernes egen guds tjeneste Uge-aktiviteter Tirsdage Cafe/andagt kl. 14 Onsdage Konfi rmander Konfi rmand Klub i lige uger kl. 19-21 Torsdage Sutter & Salmer kl. 10-12 Søndag d. 30. januar 4. søndag efter helligtrekonger. Matt. 8,23-27 Grandløse kl.10.00 PK FEBRUAR Onsdag d. 2. februar Vipperød Sognegård kl. 17-19 Pastagudstjeneste PK Lørdag d. 5. februar Grandløse kl. 11.00 Dåbsgudstjeneste PK Søndag d. 6. februar 5. søndag efter helligtrekonger. Matt. 13,24-30 Ågerup kl.10.00 PK Tirsdag d. 8. februar TemaTirsdag i Vipperød Sognegård kl. 14.00 Onsdag d. 9. februar Filmaften i Vipperød Sognegård kl. 19.30 Søndag d. 13. februar Sidste søndag efter helligtrekonger. Matt 17,1-9 Sdr. Asmindrup kl. 10.00 FD Tirsdag d. 15. februar TirsdagsCafé med program kl. 14.00 Søndag d. 20. februar Septuagesima. Matt. 20,1-16 Ågerup kl. 10.00 PK Tirsdag d. 22. februar Andagt i Sognegården kl. 14.00 Søndag d. 27. februar Seksagesima. Mark. 4,1-20 Grandløse kl. 10 PK

Tirsdagsarrangementer TirsdagsCafé med program Tirsdag d. 18. januar kl. 14-16: "på rejse i et nyt liv, psykisk og fysisk" Et gensyn med Jens Jørgen Blach - manden som er egnskendt i Holbæk som ham med den røde hue. Jens Jørgen har tidligere givet os en spændende eftermiddag og fortæller og viser denne gang lysbilleder fra sin "livsrejse". Tirsdag d. 15. februar kl. 14-16 Poul Kahr, billedentusiast, viser billeder "sydfra". Et billedshow med glimt fra besøg i spændende byer i Tjekkiet og Tyskland og vinmarker og charmerende byer i Alsace. TemaTirsdage Tirsdag d. 7. december kl. 14-16 Det er ikke alle der ved det, men vi kan ligeså godt afsløre at julemanden bor i Vipperød. Han hedder i daglig tale Ole Lundsgaard, og han er dybt engageret i Julemændenes forening. Kom og hiv Ole Lundsgaard i skægget og hør om, hvorfor julen er noget særligt, og hvordan det er at være julemand året rundt. Vi lover, at det bliver en eftermiddag fuld af jul. Tirsdag d. 11. januar kl. 14-16: "gammel i fuld fart" Stig Elliot Nyegaard kommer og fortæller om en rejse til Damaskus i Syrien og vil i øvrigt fortælle om sit spændende liv. Stig Elliot er bl.a. kendt i lokalområdet som idemand til "Seniorer uden grænser", en gruppe aktive seniorer som bruger deres ressourcer til hjælpeprojekter verden over. Ud opdagelsesrejser fra 1978-2010 Carsten Jensen udgav kort før jul bogen "Ud opdagelsesrejser fra 1978-2010". Det er en rigt facetteret tidskrønike som handler om det meste fra trækdyrene i Thy til arbejdsløse i Napoli, fra strejke på Esbjerg Havn til bz-miljøer i Vestberlin, fra muhajedinere i Afghanistan til en kontroversiel præst i Hanstholm. Vi har udvalgt fire ynglingsrejser fra bogen og vil læse og fortælle hvorfor det lige netop var den rejseskildring der satte noget i gang hos os... filmaften: "fri os fra det onde" Onsdag d. 9. februar kl. 19.30 Alting tegner lyst og lykkeligt da Johannes og Pernille og deres to børn vender tilbage til Johannes fødeby i det nordjyske. I byen bor Johannes bror Lars som har et knap så lykkeligt liv. En dag kommer han ved et tragisk uheld til at køre en ældre kvinde Anna ned. Han planter skylden hos byens fremmede Alain som er flygtning fra Balkan. Og så ruller lavinen i den lille landsby. Fri os fra det onde er en af Ole Bornedals bedste film og den efterlader en berørt og med eftertanke. Kom og se den! sutter & salmer nu også for 60+! Torsdag d. 9. december kl. 10-12 Sutter og salmer udvides denne juletorsdag med et besøg af de ældre der har lyst til at bruge et par timer sammen med de babyer og mødre som kommer til Sutter og Salmer. Alle med bedsteforældreblod i årerne er velkomne til et par gode timer sammen på tværs af generationerne. 6

interaktiv studiekreds mandag d. 29. november kl. 19.30 I september tog vi hul på en studiekreds i Kirkerne i Vipperød. Normalt er det præsterne, der tilrettelægger indhold og forløb, men denne gang har vi valgt at overlade dette til deltagerne. Derfor kalder vi studiekredsen "interaktiv". Udgangspunktet var følgende indbydelse i kirkebladet: "Vil du være med til at blive klogere på, hvordan mennesker tror?" De fremmødte besluttede at gå i dybden med de religioner, som vi møder i hverdagen: islam, buddhisme og kristendom - alle findes de i flere udgaver, og de giver sig meget forskellige udtryk, selvom de ofte er nært beslægtede. Vi er blevet enige om at mødes cirka en gang om måneden, næste gang mandag d. 29/11 i Sognegården, hvor vi vil diskutere et oplæg fra en af deltagerne om Jehovas Vidner. De kommende mødedatoer vil man kunne finde på www.kirkerneivipperød.dk. Man kan også spørge en af præsterne, hvis man vil vide mere. Det er en åben studiekreds - både hvad angår deltagerskaren og de meninger, man medbringer. Derfor er alle velkomne til at møde op, også selvom man ikke har været med fra starten. "må din Vej gå dig i møde"-aften Torsdag d. 6. januar kl. 19.30 i Tølløse En aften, hvor den keltiske måde at udtrykke sin kristne tro er overskriften for en gudstjeneste, som er helt anderledes end den sædvanlige. Efter gudstjenesten mødes vi til en drøftelse om det næste skridt, som forhåbentlig bliver en sognerejse til Skotland i efterårsferien 2011. Øen Iona er et samlingspunkt med en særlig tiltrækningskraft for alle, der gerne vil tro med begge ben på jorden. Vi arrangerer disse aftner i samarbejde med Tølløse Baptistmenighed, og denne aften foregår i baptistkirken, Kvarmløsevej 27. Det er målet, at ingen må føle sig udenfor på denne helligtrekongeraften. Vi kommer i radioen!!! søndag d. 20. februar kl. 10.00 Danmarks Radio vil transmittere gudstjenesten fra Ågerup Kirke direkte i radioen. Kom og vær med til at gøre gudstjenestens salmesang ekstra festlig denne dag. Kirkerne i Vipperød adresse og telefonliste Kirkekontoret præsterne sognemedhjælper annette glüsing Vipperød Sognegård Asmindrupvej 52 59 18 20 07 kirkekontoret@kirkevip.dk Kontortider: Tirsdag-fredag kl. 10-13 pia Kirkegaard Æblehaven 49 59 18 21 50 pia@kirkevip.dk (fri om fredagen) finn dyrhagen Præsteboligen Ågerupvej 66 59 18 20 36 finn@kirkevip.dk (fri om fredagen) al Christensen Vipperød Sognegård Asmindrupvej 52 40 47 08 70/59 18 20 07 al@kirkevip.dk 7

seneste nyt fra Vipperød menighedsråd Der har været mange ting at se til for menighedsrådet her i efteråret. En af de største ting har været byggeriet af vores nye præstebolig i Æblehaven. Byggeriet har gennem de seneste par måneder virkelig taget form. Taget er færdigt og lige nu afventer vi levering af vinduer. Tidsplanen siger stadig, at præstefamilien kan flytte ind i boligen primo december. Et andet meget stort punkt har været salget af præstegården i Sdr. Asmindrup. Sidste frist for at afgive bud på ejendommen var den 15. oktober, og på et ekstraordinært menighedsrådsmøde den 27. november tog rådet stilling til det ene bud der var kommet. Et enigt menighedsråd vedtog at tiltræde købstilbuddet på 2.8 mio. kr, og præstegården er dermed solgt, med en overtagelsesdato der hedder 1/1 2011. Det er sådan, at menighedsrådet en gang om året skal konstituere sig. Dette giver en mulighed for at "ryste posen" i forhold til hvem der bestrider de forskellige poster i rådet. Denne konstituering skal foregå på vores møde den 18. november. Hvordan posterne er fordelt på rådets medlemmer efter denne dato, vil fremgå af vores hjemmeside. sognedag i Vipperød pastorat Lørdag d. 5. marts Datoen for vores årlige sognedag er nu fastsat, så sæt allerede et kryds i kalenderen! På sognedagen er det menighedsråd og de ansatte der lytter. Vi lytter til hvilke ideer, ønsker og tanker der er hos dig i forbindelse med det kirkelige liv og de arrangementer som der har været i årets løb. Så afsæt dagen og kom og sæt dit fingeraftryk på aktiviteter og hvad der ellers skal ske i Kirkerne i Vipperød. www.silkeborg-bogtryk.dk www.kirkerneivipperoed.dk præsterne har ferie eller fri Finn Dyrhagen: d. 11-12/12 og d. 29-30/1 Pia Kirkegaard: d. 18-19/12, d. 27-30/12, d. 22-23/1 og 11-19/2 Vi henviser til hinanden i ferieperioden! Kirkelig vejledning Detaljer om kirkelige handlinger som f.eks. fødselsanmeldelse, bryllup og dødsfald, kan findes på vores hjemmeside eller ved henvendelse til præsten www.kirkerneivipperoed.dk