MILJØGODKENDELSE OG REVURDERING

Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR-431-00023 Ref. benjo/tasme/cllch/marip 18. december 2009 MILJØGODKENDELSE OG REVURDERING For: Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44, Postboks 165, 9100 Aalborg Matrikel nr.: 1a m.fl. Rørdal, Aalborg Jorder CVR-nummer: 1424 4441 P-nummer: 1.002.952.999 Listepunkt nummer: B101, Cementfabrikker Godkendelsen omfatter: Udvidelse af aktiviteter på genbrugspladsen Revurderingen omfatter: Virksomhedens samlede miljøforhold Godkendt: Birgitte D. Langsted Kontorchef Claus Lübeck Christensen Civilingeniør Annonceres den 30. december 2009 Klagefristen udløber den 27. januar 2010 Søgsmålsfristen udløber den 30. juni 2010 Revurdering påbegyndes senest i 2019

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 4 2. AFGØRELSE OG VILKÅR... 5 2.1 Vilkår for revurderingen... 6 A Generelle forhold... 6 B Indretning og drift... 7 C Luftforurening... 12 D Lugt... 25 E Spildevand... 26 F Støj... 29 G Affald... 33 H Olietanke... 33 I Jord og grundvand og recipient... 35 J Indberetning/rapportering... 38 K Driftsforstyrrelser og uheld... 44 L Ophør... 45 M Supplerende vilkår for SNCR-anlæggene, herunder ammoniakoplag... 45 N Supplerende vilkår for CemMiljø (gælder fra og med den 21. december 2010)... 46 O Supplerende vilkår for genbrugspladsen... 48 P Supplerende vilkår for havnen, inkl. kulpladsen ved havnen... 49 Q Supplerende vilkår for øvrige bygninger og anlæg... 50 R Supplerende vilkår for anvendelse af bjergarten bauxit i cementproduktionen... 51 S Supplerende vilkår for modtagelse og opbevaring af restprodukt (ca. 15.000 tons årligt) fra stålfremstilling samt fremstilling af fillerbaseret cement... 51 T Supplerende vilkår for kridtgraven... 52 3. VURDERING OG BEMÆRKNINGER... 53 3.1 Baggrund for afgørelsen... 53 3.1.1 Virksomhedens indretning og drift... 53 3.1.2 Virksomhedens omgivelser, planforhold og beliggenhed... 55 3.1.3 Nye lovkrav m.m... 56 3.1.4 Bedste tilgængelige teknik... 56 3.2 Vilkårsændringer... 57 3.2.1 Opsummering... 57 3.2.2 Indretning og drift... 58 3.2.3 Luftforurening... 67 3.2.4 Lugt... 89 3.2.5 Spildevand... 89 3.2.7 Affald... 98 3.2.8 Olietanke... 98 3.2.9 Jord og grundvand og recipient... 100 3.2.10 Til- og frakørsel... 101 3.2.11 Indberetning/rapportering... 101 3.2.12 Driftsforstyrrelser og uheld... 102 3.2.13 Risiko/forebyggelse af større uheld... 102 3.2.14 Ophør... 102 3.2.15 Sikkerhedsstillelse... 102 3.3 Bemærkninger til afgørelsen... 103 3.4 Udtalelser/høringssvar... 104 3.4.1 Udtalelse fra andre myndigheder... 104 3.4.2 Inddragelse af borgere mv... 104 4. FORHOLDET TIL LOVEN... 105 4.1 Lovgrundlag... 105 4.1.1 Afgørelsen... 105 4.1.2 Listepunkt... 105 4.1.3 Revurdering... 106 4.1.4 Risikobekendtgørelsen... 106 4.1.5 VVM-bekendtgørelsen... 106 4.1.6 Habitatdirektivet... 106 4.2 Tilsyn med virksomheden... 107 4.3 Offentliggørelse og klagevejledning... 107 4.4 Liste over modtagere af kopi af afgørelsen... 108

BILAG Bilag A: Oversigtsplan i 1:40.000 Bilag B: Miljø- og procesbeskrivelse Bilag C: Generalplan Bilag D: BAT-skema for cementfabrikken Bilag E: Råvarer og affaldstyper Bilag F: Oversigt over større afkast Bilag G: Oversigt over tanke Bilag H: Oversigt over regnvandsudløb, sandfang, olieudskillere og kloakplan Bilag I: Oversigt over miljøgodkendelser/afgørelser/accepter Bilag J: Ansøgning om miljøgodkendelse for udvidelse af aktiviteter på genbrugsplads Bilag K: Oversigt over godkendte oplag på genbrugspladsen Bilag L: Kortbilag bauxitoplag Bilag M: Kommuneplanrammer Bilag N: Vilkår CemMiljø indtil 21. december 2010 Bilag O: Oversigt over revurdering af vilkår Bilag P: Lovgrundlag - Referenceliste Bilag Q: Liste over sagens akter

4 1. INDLEDNING Aalborg Portland A/S ligger på Rørdalsvej i Aalborg. Virksomheden producerer cement og har eksisteret på adressen siden 1890. Aalborg Portland er reguleret af en række miljøgodkendelser og afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven, hvor den ældste, gældende godkendelse er fra 1978. Hovedgodkendelsen af virksomheden er fra 1999 og omfatter bl.a. alle ikke tidligere godkendte anlæg samt en sammenskrivning af flere ældre afgørelser. Aalborg Portland A/S er en såkaldt (i)-mærket virksomhed. Godkendelsesmyndigheden skal derfor regelmæssigt og mindst hver 10. år tage virksomhedens samlede miljøgodkendelse op til revision og om nødvendigt ændre vilkårene. Den første regelmæssige revurdering skal foretages, når der er forløbet 8 år, efter at virksomheden er godkendt første gang. Med denne afgørelse har Miljøcenter Århus revurderet virksomhedens hidtil gældende miljøgodkendelser. Revurderingen har givet anledning til opdatering af virksomhedens vilkår i forhold til de nuværende regler og gældende praksis. Der er endvidere fastsat en række nye vilkår i forbindelse med revurderingen. Der meddeles samtidig miljøgodkendelse til udvidelse af aktiviteter på Aalborg Portlands interne genbrugsplads. Miljøcenter Århus har i revurderingen lagt vægt på, at virksomheden får tidssvarende vilkår, samt at der tages hensyn til naboer, til omgivende natur, jord og grundvand. Der findes en samlet oversigt over revurderingen af vilkår i bilag O. I afsnit 3 findes en vurdering af virksomhedens miljøbelastning. Det vurderes, at virksomheden fortsat kan drives uden væsentlige gener for omgivelserne, når driften sker i overensstemmelse med afgørelsen. Næste revurdering af den samlede virksomhed skal senest finde sted i 2019. Revurderingen omfatter ikke virksomhedens fyldpladser. Disse er særskilt reguleret.

5 2. AFGØRELSE OG VILKÅR Denne afgørelse omfatter både miljøgodkendelse af udvidelse af aktiviteterne på genbrugspladsen, revurdering af virksomhedens ældre miljøgodkendelser, hvor retsbeskyttelsen er udløbet samt administrativ sammenskrivning af nyere miljøgodkendelser, som stadig er omfattet af retsbeskyttelse. Miljøgodkendelse På grundlag af oplysningerne i afsnit 3 og bilag J, ansøgning om miljøgodkendelse, godkender Miljøcenter Århus hermed udvidelse af aktiviteterne på genbrugspladsen. Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven. Vilkår for godkendelse af udvidelse af aktiviteterne på genbrugspladsen fremgår af afsnit 2.1 nedenfor (vilkår markeret med ). Vilkårene skal overholdes straks fra start af drift herunder i indkøringsperioden. Vilkårene er retsbeskyttede i en periode på 8 år fra afgørelsens dato. Revurdering På grundlag af oplysningerne i afsnit 3 og 5 har Miljøcenter Århus foretaget den første regelmæssige revurdering af virksomhedens tidligere miljøgodkendelser, hvor retsbeskyttelsen er udløbet: 06.10.1978 Godkendelse af dybdegravemaskine, herunder tilladelse til anvendelse af kulslagger som ballastmateriale for skinnelegemet for dybdegravemaskinen. 13.10.1999 Godkendelse af eksisterende cementfabrik og CemMiljø-anlæg samt anvendelse af spildevandsslam. 14.04.2004 Godkendelse af emission af NO x og støj samt godkendelse efter bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald. 30.08.2005 Miljøstyrelsens stadfæstelse af godkendelse fra 2004 med ændringer. 28.09.2005 Godkendelse til etablering af et SNCR-anlæg til begrænsning af NO x -emissionen fra ovn 87 og godkendelse til anvendelse af bjergarten bauxit i cementproduktionen på Aalborg Portland 1. 21.12.2006 Godkendelse af ny plads for oplag af CemMiljø brændsel og ny behandlingslinie til fremstilling af CemMiljø brændsel 2. En samlet liste over afgørelser, der er omfattet af revisionen, fremgår af bilag I. Vilkår fra godkendelserne er overført til denne afgørelse eller sløjfet, fordi de er utidssvarende. De overførte vilkår er enten overført uændret, eller ændret ved påbud efter lovens 41. Endvidere er der ved revurderingen tilføjet nye vilkår ved påbud efter lovens 41. Uændrede vilkår og vilkår, der kun er ændret redaktionelt, er umarkerede. Ændrede og nye vilkår er mærket med. 1 Den del af afgørelsen, der vedrører anvendelsen af bjergarten bauxit i cementproduktionen, er retsbeskyttet til 28. september 2013. 2 Retsbeskyttelsen af godkendelsen udløber den 21. december 2010.

Afgørelsen om de nye og ændrede vilkår meddeles i henhold til 41, stk. 1, jf. 41b, og 72 i miljøbeskyttelsesloven. Vilkårene træder i kraft straks ved meddelelse af afgørelsen med mindre andet fremgår i det enkelte vilkår. Vilkårene er ikke retsbeskyttede, da de enten er ændret ved påbud (nye og ændrede vilkår) eller overført fra godkendelser, hvor retsbeskyttelsesperioden er udløbet. Sammenskrivning Miljøcenter Århus har endvidere foretaget en administrativ sammenskrivning af følgende nyere godkendelser, som stadig er omfattet af retsbeskyttelse: 28.09.2005 Godkendelse til anvendelse af bjergarten bauxit i cementproduktionen på Aalborg Portland, jf. note 1 om retsbeskyttelse under godkendelser, der revurderes. 15.03.2006 Godkendelse til modtagelse og opbevaring af restprodukt fra stålfremstilling samt fremstilling af fillerbaseret cement på Aalborg Portland. 12.09.2007 Miljøgodkendelse til anvendelse af 10.000 tons slagger pr. år fra Herningværket og Aalestrup Kraftvarmeværk som underlag for Aalborg Portlands dybdegraver. Vilkår fra disse godkendelser er overført til denne afgørelse i det omfang, de fortsat er relevante. Disse vilkår er markeret med. Tidspunkt for udløb af vilkårenes retsbeskyttelse er angivet særskilt. De eksisterende godkendelser og afgørelser om ikke godkendelsespligt/accepter for Aalborg Portland, jf. oversigten i bilag I, erstattes af denne afgørelse. 19-tilladelse af 21.december 2005 til brug af støv fra de hvide ovnes el-filtre i en vold omkring kisaskepladsen og 19-tilladelse af 21.december 2006 til indbygning af materiale fra branden i voldene omkring oplagspladsen og forbehandlingsanlægget i CemMiljø er overdraget til Aalborg Kommune, som efter kommunalreformen er myndighed for -19 tilladelser. Godkendelsen af 17. juni 1982 vedrørende kontrolprogram i forbindelse med dybdegravningen i kridtgraven, samt den del, der vedrører grundvandskontrol i godkendelsen af 6. oktober 1978 af dydegravemaskinen, er ligeledes overdraget til Aalborg Kommune, som efter kommunalreformen også er råstof- og grundvandsmyndighed. Afgørelsen gives på følgende vilkår: 2.1 Vilkår for revurderingen A A1 A2 A3 Generelle forhold Et eksemplar af afgørelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. Driftspersonalet skal være orienteret om afgørelsens indhold og kende de vilkår, som er relevante for den enkelte medarbejder. Tilsynsmyndigheden skal straks orienteres om følgende forhold: - Ejerskifte af virksomhed og/eller ejendom. - Hel eller delvis udskiftning af driftsherre. - Indstilling af driften for en længere periode. Orienteringen skal være skriftlig og fremsendes før ændringen indtræder. Aalborg Portland skal, hvis tilsynsmyndigheden grundet væsentlig ændring af råstoffer med videre - finder det fornødent, med henblik på beregning af massebalancer, lade fo- 6

7 retage analyse af anvendte råstoffer, alternative råstoffer, brændsler, færdigvarer, affaldsstoffer og lignende. Analyserne skal foretages efter tilsynsmyndighedens anvisning og af et firma, der er akkrediteret til eller af tilsynsmyndigheden er anerkendt til at foretage denne analyse. B B1 B2 B3 Indretning og drift Ovne Der skal til stadighed opnås en stabil brænding i alle cementovnene gennem god homogenisering af råmaterialer, jævn og ensartet indfyring af brændsel samt optimering af afkølingen af cementklinkerne så tæt på processernes optimale driftsparametre som muligt. Ovnene betragtes som "i drift" efter nedenstående retningslinjer: Ovn 87: to timer efter slamtilsætning påbegyndes til slamtilførsel til tørreknuser stoppes. Ovn 85: otte timer efter slamtilsætning påbegyndes til slamtilførsel til ovnen stoppes. Ovn 76: når røggassen ledes over varmegenvindingsanlægget og vådskrubber og røggastemperaturen når 40 C til slamtilførsel stopper. Ovn 73/79: når røggassen ledes over varmegenvindingsanlægget og vådskrubber og røggastemperaturen når 40 C til slamtilførsel stopper. Ovn 74/78: når røggassen ledes over varmegenvindingsanlægget og vådskrubber og røggastemperaturen når 40 C til slamtilførsel stopper. Driftsparametrene skal kontinuert registreres og afvigelser fra processernes optimale driftsparametre skal noteres særskilt. Som minimum skal følgende parametre registreres i alle afkast fra cementovnene under drift (jf. vilkår B2): Tryk (efter rensning), jf. vilkår B4 Temperatur efter kalcinatorer på ovn 87 Røggastemperatur Vandindhold (efter rensning) Iltindhold (efter rensning) Volumen af røggas NH 3 (ovne med SNCR) Der skal ligeledes etableres og vedligeholdes AMS-kontrol (Automatisk Målende Systemer) efter røggasrensningen jf. vilkår C24 og vilkår J4. Dette gælder ikke ved drift på betonskorstenene. Ved tilfælde af fejl på AMS for driftsparametrene nævnt ovenfor, kan der anvendes erstatningsværdier efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. B4 B5 Senest 1. maj 2010 skal der fremsendes en redegørelse til tilsynsmyndigheden for, hvordan trykket måles. Ved udfald af mixing air ved kørsel på betonskorstene (ovn 76, 73, 74, 78 og 79) samt ved filterudfald (alle ovne) skal ovnene standses, alternativt skal fyringen indstilles efter nedenstående retningslinjer:

8 Ovn Udfald af mixing air (min) Maksimal udetid af filter (min) 87 3 85 6 76, 73, 74, 78, 79 ved kørsel på betonskorsten 6 6 Stop af affaldsindfyring er reguleret af vilkår B11. Der skal foreligge en instruks for håndtering af filterudfald samt registrering af udfald og kørsel på filtre uden højspænding. Der skal endvidere foreligge en instruks for håndtering af svigt på mixing air anlæg. Filterudfald og svigt på mixing air anlæg afrapporteres efter vilkår J14. B6 Drift for ovn 73/79 og 74/78 på betonskorstene og ovn 76 når røggassen ledes uden om scrubberen må maksimalt udgøre 100 timer pr. reparation. Driftstiden pr. skorsten må pr. kalenderår maksimalt udgøre 250 timer. Reparationsarbejder omfatter ikke opstarter og nedlukninger. Drift på betonskorstene skal noteres i journalen og afrapporteres jf. vilkår J14. B7 Aalborg Portland må modtage og medforbrænde de affaldstyper, der er nævnt i denne afgørelses bilag E. Såfremt de anførte affaldstyper ændrer specifikation, skal der indsendes dokumentation som anført i vilkår B9. Hvis en affaldstype ændrer specifikation, må den ikke anvendes, før tilsynsmyndighedens accept eller godkendelse foreligger. Der skal for minimum hvert 50. læs bitumen og spildolie foretages analyser til dokumentation for, at kravspecifikationen i bilag E er overholdt. Alt affald skal vejes inden aflæsning, og den fornødning dokumentation for affaldets overenstemmelse med specifikationerne i bilag E skal være dokumenteret ved modtagelsen. B8 B9 Aalborg Portland må ud over medforbrænding af alternative brændsler/affaldstyper, jf. vilkår B7, benytte kul, petcoke og fuelolie som brændsel i cementovnene. Andre brændsler betragtes som nye, jf. vilkår B9. Før brug af nye eller alternative brændsler og råvarer (herunder affaldsprodukter), skal der minimum to måneder, inden brændselet/råvaren ønskes taget i anvendelse, fremsendes dokumentation til tilsynsmyndigheden for, at brændslet og/eller råvaren kan indgå i produktionen under overholdelse af øvrige vilkår i denne afgørelse. Dokumentationen skal omfatte en vurdering af, om brugen af brændslet/råvaren medfører en forøget forurening samt forholdet til VVM. (fortsættes)

9 Vurderingen skal herudover som minimum indeholde oplysninger om: mængder opbevaringsmetoder kemisk sammensætning forventet effekt på emissionsniveauer lugtgener diffuse støvgener askesammensætning og mængder spildevand støj Analyser af brændsler eller alternative råvarer skal foretages af et firma/laboratorium, der er akkrediteret til at foretage analyserne. Foretages analyserne af et ikkeakkrediteret firma/laboratorium, skal dette accepteres af tilsynsmyndigheden. Nye brændsler og råvarer må ikke tages i brug, før tilsynsmyndighedens accept eller godkendelse foreligger. B10 Aalborg Portland skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden lade foretage analyser af alternative råstoffer og brændsler. Analyserne skal foretages af et firma/laboratorium, der er akkrediteret til eller af tilsynsmyndigheden anerkendt til at foretage disse analyser. B11 Det skal sikres, at medforbrænding af affald kun sker når ovnene er i drift, jf. vilkår B2, eller ved reparationsarbejder omfattet af vilkår B6. Det skal desuden sikres, at nedenstående krav til medforbrænding er opfyldt: Medforbrænding af affald skal ske således, at: det sikres, at der kun indfyres affald således, at røggasserne efter sidste indblæsning af forbrændingsluft under selv de mest ugunstige forhold opnår en opholdstid på mindst 2 sekunder ved 850 C jf. i øvrigt vilkår J15. det sikres, at der kun indfyres farligt affald med mere end 1 % halogenerede forbindelser, således at røggasserne efter sidste indblæsning af forbrændingsluft under selv de mest ugunstige forhold opnår en opholdstid på mindst 2 sekunder ved 1100 C jf. i øvrigt vilkår J15. Medforbrænding af affald skal stoppes, når AMS-målinger viser, at en emissionsgrænseværdi (døgnmiddel) overskrides som følge af forstyrrelser eller svigt af renseanlæg. Ved nedkørsel af de hvide ovne skal affaldstilsætningen standses, når hovedbrænderen standses. B12 B13 B14 Anlægget skal være forsynet med et automatisk system, som hindrer affaldsindfyring ved medforbrænding, når ovnene ikke er i drift, jf. vilkår B2, samt når AMS-målinger viser, at en emissionsgrænseværdi (døgnmiddel) overskrides som følge af forstyrrelser eller svigt af rensningsanlæg. Aalborg Portland skal udarbejde en instruks, som beskriver indfyring af affald ved medforbrænding, jf. vilkår B11. Instruksen skal fremsendes til tilsynsmyndigheden inden den 1. april 2010. Der må maksimalt medforbrændes nedenstående affaldsmængder og typer i de enkelte ovne:

10 Anlæg Affaldstype Max. indfyret mængde Ovn 87 Min. / Max brændværdi Brændbart affald (CemMiljø) Kød- og benmel Spildevandsslam (tørret) Glycerin 35 t/h (25 t/h ved enstrengsdrift) Bitumen 1) 1,5 t/h 8.500 10.000 kcal/kg Spildolie 1) 10 t/h 9.000-10.000 kcal/kg Max. affaldsmængde 2.500 t/år 15.000 t/år Ovn 73/79 Kød- og benmel 1,5 t/h pr. ovn Ovn 74/78 Kød- og benmel 1,5 t/h pr. ovn 1) Farligt affald. Varmeafgivelsen fra farligt affald må maksimalt udgøre 40 % af den samlede varmeafgivelse på ovn 87. Der må årligt forbrændes 275.000 tons affald. B15 B16 B17 Generelt Udendørs arealer skal til stadighed holdes rene for at forhindre støvflugt. Renholdelsen skal foregå på en sådan måde, at den ikke giver anledning til støvgener i omgivelserne eller forurening af afløb, Limfjorden og lignende. Støvafgivende materialer, der transporteres ved kørsel internt på virksomheden og mellem havnen og produktions-/oplagsområder, skal transporteres i lukkede systemer, så der ikke sker støvudslip under transport. Kisaske skal altid transporteres i lukkede systemer. Cement og andre pulverformige stoffer/brændsler, fx flyveaske, kulmel, aluminiumsilikat, askeudtræk, kød- og benmel og tørret spildevandsslam skal oplagres og håndteres i lukkede systemer. Pulversiloer til opbevaring af ovennævnte stoffer skal være forsynet med en overfyldningsdetektor, som ved aktivering giver både akustisk og visuel alarm. B18 Tankbiler og pulversiloer skal overvåges under opblæsning af stoffer/brændsler i siloen. Opblæsningen skal standses øjeblikkeligt ved brud på silofilteret, ved overfyldning af silo eller ved udslip af støv fra påfyldningsslange, koblinger, opblæserrør eller silo. Slanger og opblæserrør skal tømmes med efterluft, når opblæsning af pulverformige stoffer/brændsler er afsluttet. Restluft i tankbilen må ikke udledes gennem virksomhedens silo. B19 B20 Udlevering af cement fra silo til tankbil eller skib skal overvåges under tømning af silo. Udleveringen skal standses øjeblikkeligt ved overfyldning af tankbil eller skib eller ved udslip af støv fra koblinger og læsserør. Aalborg Portland skal senest 1. april 2010 have nedskrevne driftsinstruktioner til tankbilchaufførerne om påfyldning og tømning af pulversiloer, jf. vilkår B18 og B19. Aalborg Portland skal fremsende instrukserne til tilsynsmyndighedens orientering senest 1 måned efter, de er udarbejdet.

11 B21 Pulverformige råvarer/færdigvarer i sække, bigbags og lignende skal opbevares indendørs eller være emballeret i vejrbestandig materiale. B22 B23 B24 B25 B26 B27 B28 B29 B30 B31 B32 B33 Døre, porte og andre åbninger i bygninger, haller og lignende med støvende materialer og aktiviteter skal holdes lukkede, så støvemission effektivt undgås. Oplag af affald må ikke give anledning til forurening eller uæstetiske forhold uden for det enkelte oplagsområde. Spild Spild af råvarer, brændsler, olie og kemikalier skal straks opsamles. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. Alt opsamlet spild, inkl. opsugningsmateriale, skal genbruges i produktionen i det omfang materialet er godkendt hertil. Alternativt bortskaffes spild efter kommunens anvisninger. Plads for oplag af kisaske (jernoxid) Pladsen skal være befæstet og tæt overfor nedsivning af stoffer. Pladsen skal være tydeligt afgrænset fra omkringliggende arealer. Der må ikke kunne ske afstrømning af overfladevand eller vand fra vask af køretøjer til omgivelserne. Alt vand fra kisakseanlægget skal opsamles. Vand fra anlægget, opsamlet overfladevand og vand fra vask af køretøjer skal genbruges i produktionen eller bortskaffes efter kommunens anvisninger. Der skal føres protokol over de oplagrede mængder. Protokollen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Losning, transport, håndtering og oplag skal foregå på en sådan måde, der hindrer væsentlig støvemission. Tilsynsmyndigheden vurderer, om støvemissionen er væsentlig. Lastbiler og andre køretøjer må kun køre på den del af pladsen, hvor der ikke opbevares kisaske for at undgå spredning/afsmitning af kisaske til køreveje. Ved aflæsning af kisaske på pladsen, skal lastbilladet lukkes helt ned, mens køretøjet holder på pladsen. Der må ikke foregå aflæsning under kørsel. Pladsen foran kisaskedyngen skal renholdes. Kisakse må ikke dynges højere op, end at sprinklerne effektivt kan befugte materialet. Renderne for afvanding skal være friholdte. Lastbiler skal spules rene, eventuelt kun hjulvask, inden de forlader pladsen, hvis der er risiko for afsmitning fra kørsel eller på anden måde er risiko for forurening af arealer udenfor kisaskepladsen ved tilbagekørsel til losning. Efter endt kørsel skal lastbiler rengøres ved spuling på pladsen, inden der køres til fabriksområdet. Inden spuling skal det sikres, at der er opbevaringskapacitet til vaskevandet. Køretøjer, der arbejder inde på pladsen, skal være omhyggeligt rengjorte, før de forlader pladsen. Når vindhastigheden på pladsen overstiger 10 m/s, skal kisaksedyngerne i tørre perioder oversprøjtes med vand, så støvflugt effektivt forhindres. Oversprøjtning skal dog også finde sted ved lavere vindhastigheder, hvis der opstår støvgener, som tilsynsmyndighe-

12 den finder væsentlige. B34 B35 B36 B37 Plads for oplag af oxiton (Serox) ved sandbassinene og bag slemmeriet Oxiton skal oplagres på befæstede pladser, der er tæt overfor nedsivning af stoffer. Pladserne skal være tydeligt afgrænset fra omkringliggende arealer. Der må ikke kunne ske afstrømning af overfladevand fra pladserne til omgivelserne. Der må ikke ligge oxiton uden for pladsernes afgrænsning. Pumpesump til opsamling af overfladevand på pladsen bag slemmeriet skal renholdes. Opsamlet overfladevand skal genbruges på virksomheden eller bortskaffes efter kommunens anvisninger. Kulplads på fabriksområdet (intern kulplads ved kulmøllerne) Pladsen skal være tydeligt afgrænset fra omkringliggende arealer. Overfladevand, der afledes til recipent, skal filtreres gennem sandfang eller lignende for at undgå udledning af partikler. Alternativt skal overfladevand opsamles og genbruges i produktionen eller bortskaffes efter kommunens anvisninger. Der skal være mulighed for sprinkling af kullageret med vand. Befugtning af kullageret skal ske i nødvendigt omfang, så støvflugt effektivt forebygges. Højden af kullageret må ikke være højere, end at sprinklerne effektivt kan befugte lageret. Brugt støberisand og sandblæsningssand Brugt støberisand og sandblæsningssand skal modtages i lukkede, overdækkede containere eller overdækket lad/lastvogn. Oplagring på virksomheden skal ske i lukkede, overdækkede beholdere/containere, så støvudslip og udvaskning af stoffer undgås. Intern transport til produktionsstedet skal ske i lukkede systemer, så der ikke sker støvudslip eller stofudvaskning, herunder afsmitning til transportveje. Inden modtagelse af materialerne genoptages på Aalborg Portland, skal Aalborg Portland fremsende redegørelse til tilsynsmyndigheden, for hvordan ovenstående vil blive sikret. Modtagelse må ikke genoptages, før tilsynsmyndighedens accept foreligger. C C1 C2 Luftforurening Støv Aalborg Portland må ikke give anledning til væsentlige støvgener udenfor virksomhedens område. Tilsynsmyndigheden vurderer, om generne er væsentlige. Aalborg Portland skal efter anmodning fra og efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden lade foretage vindretningsbestemte målinger af støvfaldet i anlæggets omgivelser. Den vejledende grænseværdi for støvfaldet fra virksomheden fastsættes til 0,133 g/m 2 /døgn, målt som uopløseligt støvfald over en måned. C3 C4 Pulversiloer skal være forsynet med filter, der kan begrænse emissionen af total støv til maksimalt 10 mg/nm 3 ved påfyldning. Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at Aalborg Portland skal dokumentere, at grænseværdien for støv fra siloerne er overholdt. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om

13 driftsforholdene under målingen. Målingerne skal foretages som præstationsmålinger og som anført i vilkår C28 om kontrol af luftforurening. C5 C6 C7 Aalborg Portland skal senest 1. september 2011 fremsende en samlet oversigt til tilsynsmyndigheden over afkast (skorstene og andre luftafkast til det fri) med beskrivelse af tilkoblede anlæg og processer, afkasthøjde, maksimal luftmængde, emitterede stoffer, renseforanstaltninger, maksimale stofkoncentrationer og oplysninger om driftforhold for afkast. Oversigten skal vedlægges en plantegning, der viser placeringen af afkastene. Aalborg Portland skal senest 31. december 2010 fremsende redegørelse til tilsynsmyndigheden for mængderne af triethanolamin og propylenglycol, der tilsættes cementmøllerne samt mulige emissioner i afkastene. Prøvetagningssteder Aalborg Portland skal på tilsynsmyndighedens forlangende sørge for, at der er prøveudtagningssteder i afkast, der gør det muligt at kontrollere afkastluften. Prøveudtagningsstederne skal udformes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens luftvejledning, p.t. nr. 2/2001. C8 Afkasthøjder og luftmængder cementovne Afkasthøjder og luftmængder i betydende afkast skal overholde de værdier, der er anført her: Afkast Nr. Afkasthøjde (m) Max. røggasmængde (m 3 /time) 1) Ovn 87 87 120 800.000 Ovn 87, kølerskorsten 87/køler 84,4 180.000 Ovn 85 85 120 300.000 Ovn 76, betonskorsten,varmegenvinding Ovn 73/79, varmegenvinding Ovn 74/78, varmegenvinding 76 121,2 225.000 73/79 80 240.000 74/78 80 240.000 Indre/ydre diameter på afkast (m) 4,3/5,3 3,4/4,8 3,5/4,3 73, betonskorsten 73 62,3 120.000 1,6 79, betonskorsten 79 62,2 120.000 1,6 74, betonskorsten 74 90,8 120.000 1,6 78, betonskorsten 78 92,1 120.000 1,6 1) angivet ved referencetilstanden: 0 C, 101,3 kpa, tør røggas ved 10 % ilt. 2,4 2,4 2,4 Numrene (Nr.) henviser til bilag F. Afkasthøjder måles over terræn. C9 Afkasthøjder og luftmængder cementmøller, kulmøller, kedelcentral Afkasthøjder og luftmængder i betydende afkast skal overholde de værdier, der er anført her:

14 Afkast Fra Nr. Min. afkasthøjde (m) Max. luftmængde 1) (Nm 3 /time) Cementmølle 1 CM1 25,6 4.750 Cementmølle 2 CM2 25,6 8.500 Cementmølle 3 CM3 34,5 8.500 Cementmølle 4 CM4 36,6 11.000 Cementmølle 5 CM5 32,2 5.600 Cementmølle 6 CM6 34,7 15.000 Cementmølle 7 og 10 CM7-10 81,2 150.000 Cementmølle 8 CM8 28,9 14.000 Cementmølle 9 CM9 28,9 4.900 Transportsystemer cementmøller Fælles 5/6 25,4 25.000 Transportsystemer cementmøller Fælles 8/9 17,5 40.000 Transportsystemer cementmøller Fælles 7/10 23,9 30.000 Kulmølle 4 KM4 54,2 27.000 Kulmølle 5 KM5 54,2 37.500 Kulmølle 7 KM7 45 45.000 Kedelcentral 6,5 MW kedel KC 50 5.500 2) Kedelcentral 5,4 MW kedel KC 50 4.400 2) 1) angivet ved referencetilstanden: 0 C, 101,3 kpa, tør røggas ved drifts O 2 %, undtagen for kedelcentral. 2 angivet ved referencetilstanden: 0 C, 101,3 kpa, tør røggas ved 10 % O 2. Numrene henviser til bilag F. Afkasthøjder måles over terræn. C10 Emissionsgrænser - cementovne Emissionen af stofferne må ikke overskride de anførte grænseværdier, der alle er angivet ved referencetilstanden (ref) 0 o C, 101,3 kpa, tør gas ved 10 % O 2, jf. i øvrigt vilkår C24 om kontrolperioder og midlingstider:

15 NO x Afkast Nr. Emissionsgrænse (mg/nm 3 ) Ovn 87 87 800 / 1600 * Ovn 85 85 800 Ovn 76, varmegenvinding 76 800 Ovn 73/79, varmegenvinding 800 73/79 Ovn 74/78, varmegenvinding 800 74/78 * Gælder ved enstrengsdrift i maksimalt 48 timer, herefter skal grænseværdien for tostrengsdrift overholdes. Metaller Afkast Nr. Hg Emissionsgrænse * (mg/nm 3 ) (Cd,Tl) (Sb,As,Pb,Cr, Co,Cu,Mn,Ni,V) Ovn 87 87 Ovn 85 85 Ovn 76, varmegenvinding 76 0,05 0,05 0,5 Ovn 73/79, varmegenvinding 73/79 Ovn 74/78, varmegenvinding 74/78 * Emissionsgrænseværdierne refererer til den samlede koncentration af metallerne og forbindelser heraf som sum af gasog partikelfase. Organiske stoffer Emissionsgrænse Afkast Nr. Dioxiner og furaner * (ng/nm 3 ) TOC ** (mg/nm 3 ) CO (mg/nm 3 ) Ovn 87 87 350 Ovn 85 85 200 Ovn 76, varmegenvinding 76 0,1 10,0 400 Ovn 73/79, varmegenvinding 73/79 300 Ovn 74/78, varmegenvinding 74/78 400 * Emissionsgrænseværdierne refererer til den samlede koncentration af dioxiner og furaner beregnet vha. begrebet toksitetsækvivalens i overensstemmelse med bilag 1 i bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003. ** TOC defineres som summen af gas- og dampformige organiske stoffer udtrykt som total kulstof (C).

16 Total støv Afkast Nr. Emissionsgrænse (mg/nm 3 ) Ovn 87 87 30 Ovn 87 / kølerskorsten 87/køler 50 Ovn 85 85 50 Ovn 76, varmegenvinding 76 30 Ovn 73/79, varmegenvinding 73/79 30 Ovn 74/78, varmegenvinding 74/78 30 Øvrige stoffer Afkast Nr. Emissionsgrænse (mg/nm 3 ) NH 3 HCl HF SO 2 * Ovn 87 87 10 10 10 Ovn 85 85 50 40 500 Ovn 76, varmegenvinding 76-10 1 500 Ovn 73/79, varmegenvinding 73/79-10 500 Ovn 74/78, varmegenvinding 74/78-10 500 * SO x regnet som SO 2 - Ingen grænseværdi C11 C12 C13 Grænseværdierne gælder ikke under opstart og nedlukning af ovnene jf. i øvrigt vilkår B2. Redegørelse for skylning Senest 1. marts 2010 skal der til Miljøcenter Århus fremsendes en redegørelse for emissionerne i forbindelse med skylning. Redegørelsen skal blandt andet indeholde en vurdering af: frekvensen af skylninger på de enkelte ovne tidsinterval for skylning på de enkelte ovne emissionsniveauer og massestrømme under skylning for de stoffer, der under normal drift er fastsat grænseværdier for. NO x redegørelse og handlingsplan Senest 31. december 2010 skal der til Miljøcenter Århus fremsendes en teknisk og økonomisk redegørelse for mulighederne for at reducere NO x emissionen fra ovn 87 ved tostrengsdrift til BAT-AEL for ovne med forvarmer (<200-450 mg/nm 3. Hvis initial NO X - niveau er >1000 mg/nm 3 er den øvre BAT-AEL dog 500 mg/nm 3 ).

17 Senest 31. december 2010 skal der til Miljøcenter Århus fremsendes en teknisk og økonomisk redegørelse for mulighederne for nedbringelse af NO x emissionen fra ovn 87 ved enstrengs drift. Senest 31. december 2010 skal der til Miljøcenter Århus fremsendes en teknisk og økonomisk redegørelse for at reducere NO x emissionen fra ovn 73/79, 74/78, 76 og 85 yderligere i forhold til BAT-AEL niveau (400-800 mg/nm 3 ). I redegørelserne skal indgå en oversigt over mulige tiltag til reduktion af emissionen af NO x med angivelse af de enkelte tiltags reduktionspotentiale implementeringsperiode forventet investeringsomkostning forventede driftsudgifter. NH 3 -emissionen fra ovne med SNCR-anlæg C14 C15 C16 C17 NH 3 redegørelse og handlingsplan Senest 31. december 2010 skal der til tilsynsmyndigheden indsendes en teknisk og økonomisk redegørelse og en handlingsplan for reduktion af NH 3 -emissionen fra ovn 85 til <30 mg/nm 3, svarende til BAT-AEL. SO 2 redegørelse og handlingsplan Senest 31. december 2010 skal der for hver ovn, der medforbrænder affald, indsendes en redegørelse for indholdet af svovl i det affald, som er omfattet af denne afgørelse. Redegørelsen skal indeholde angivelser af de gennemsnitlige niveauer i 2009 for: svovl fordelt på affaldstyper svovl totalt i affald svovl fordelt på brændselstyper svovl totalt i brændsler estimeret SO 2 -emission før og efter rensning fra henholdsvis medforbrænding af affald og øvrigt affald estimeret SO 2 -emission før og efter rensning fra brændsel SO 2 -emissionen før og efter rensning totalt Senest 31. december 2010 skal der for ovn 76 og 85 til tilsynsmyndigheden indsendes en teknisk og økonomisk redegørelse og en handlingsplan for reduktion af SO 2 emissionen til < 50 < 400 mg SO 2 /Nm 3, svarende til BAT-AEL. Støv redegørelse og handlingsplan Senest 31. december 2010 skal der til tilsynsmyndigheden indsendes en teknisk og økonomisk redegørelse og en handlingsplan for reduktion af støvemissionen fra ovn 87 (inkl. afkast fra kølerskorsten), 85, 73/79, 76 og 74/78 til <10-20 mg/nm3 svarende til BAT-AEL. I planen skal indgå en oversigt over mulige tiltag til reduktion af emissionen af støv med angivelse af de enkelte tiltags reduktionspotentiale implementeringsperiode forventet investeringsomkostning forventede driftsudgifter.

18 C18 C19 HCl redegørelse og handlingsplan Senest 31. december 2010 skal der til tilsynsmyndigheden indsendes en teknisk og økonomisk redegørelse og en handlingsplan for reduktion af HCl emissionen fra ovn 85 til <10 mg/nm3 svarende til BAT-AEL. Emissionsgrænser cementmøller, kulmøller og kedelcentral Emissionen af stofferne må ikke overskride de anførte grænseværdier, målt som timemiddelværdier. Afkast fra Nr. Stof Emissionsgrænse (mg/nm 3 ) Cementmølle 1 CM1 Total støv 50 Cementmølle 2 CM2 Total støv 50 Cementmølle 3 CM3 Total støv 50 Cementmølle 4 CM4 Total støv 50 Cementmølle 5 CM5 Total støv 50 Cementmølle 6 CM6 Total støv 50 Cementmølle 7 og 10 CM7-10 Total støv 50 Cementmølle 8 CM8 Total støv 50 Cementmølle 9 CM9 Total støv 50 Transportsystemer cementmøller Fælles 5/6 Total støv 20 Transportsystemer cementmøller Fælles 8/9 Total støv 20 Transportsystemer cementmøller Fælles 7/10 Total støv 20 Kulmølle 4 KM4 Total støv 50 Kulmølle 5 KM5 Total støv 50 Kulmølle 7 KM7 Total støv 10 Kedelcentral 6,5 MW kedel KC Støv <10 μm 20* Kedelcentral 6,5 MW kedel KC NOx 500* Kedelcentral 5,4 MW kedel KC Støv <10 μm 20* Kedelcentral 5,4 MW kedel KC NO x 500* En emissionsgrænse udtrykker det maksimalt tilladelige indhold af stoffet i den luft, virksomheden udsender gennem et afkast. Referencetilstand (0 o C, 101,3 kpa, tør gas ved drifts O 2 %). *Emissionsgrænsen gælder ved 0 o C, 101,3 kpa, tør gas ved 10 % O 2. C20 Senest 1. juni 2011 skal der til tilsynsmyndigheden indsendes en teknisk og økonomisk redegørelse og en handlingsplan for reduktion af støvemissionen fra cementmølle 1-4 og kulmølle 4-5 til <10 mg/nm3 svarende til BAT-AEL for anlæg med posefilter samt reduktion af støvemissionen fra cementmølle 5-10 til <10 20 mg/nm 3, svarende til BAT-AEL for anlæg med hybridfilter.

19 I planen skal indgå en oversigt over mulige tiltag til reduktion af emissionen af støv med angivelse af de enkelte tiltags reduktionspotentiale implementeringsperiode forventet investeringsomkostning forventede driftsudgifter. C21 C22 Emissionen af total støv fra øvrige afkast, dvs. afkast der ikke er nævnt specifikt andre steder i afgørelsen, skal overholde en emissionsgrænse for total støv på 10 mg/nm 3. Aalborg Portland skal senest 1. januar 2011 gennem målinger dokumentere emissionen af total støv, NO x regnet som NO 2, CO, Hg, Cd, Sum af Ni, V, Cr, Cu og Pb fra kedelcentralen (afkast fra 5,4 MW kedel og afkast fra 6,5 MW kedel) og fra kulmølle 4, 5 og 7 (afkast KM4, KM5 og KM7). Dokumentationen skal ske som præstationsmålinger i henhold til vilkår C28. Såfremt emissionen af metaller kan ske ved beregning ud fra leverandørens oplysninger om fueloliens sammensætning, kan præstationsmålinger af metaller udelades. Resultatet af beregningen af tungmetalemissionen og redegørelse for beregningsgrundlaget skal i så fald sendes sammen med resultatet af præstationsmålingerne. Hvis emissionen af NO x regnet som NO 2 fra 5,4 MW kedlen og 6,5 MW kedlen overstiger 300 mg/nm 3, skal dokumentationen vedlægges en vurdering af mulighederne for nedbringelse af NO x -emissionen. Hvis emissionen fra afkast KM4, KM5 og KM7 overstiger de vejledende emissionsgrænser for brændere med en indfyret effekt på over 2 MW og mindre end 50 MW, jf. afsnit 6.4.2 i luftvejledningen, skal dokumentationen vedlægges en vurdering af mulighederne for at nedbringe emissionen, herunder mulighederne for at overgå til et andet brændsel. C23 Immissionskoncentration Aalborg Portlands bidrag til luftforureningen i omgivelserne (immissionskoncentrationen) må ikke overskride de angivne grænseværdier (B-værdier). For ensvirkende metaller i henholdsvis hovedgruppe 1 og 2 anvendes B 1 værdier, jf. luftvejledningen.

20 Stof NO x (den del der foreligger som NO 2 )* B-værdi mg/m 3 0,125 SO 2 0,25 Ammoniak (NH 3 ) 0,3 Støv < 10 μm 0,08 CO 1 HCl 0,05 HF 0,002 Hg (i støv < 10 μm ) 0,0001 Cd 0,00001 Tl (i støv < 10 μm ) Sb (i støv < 10 μm ) 0,0003 0,001 As 0,00001 Pb (i støv < 10 μm ) Cr, Andre chrom-forbindelser end Cr (VI) (i støv < 10µm) 0,0004 0,001 Cr, målt som Cr (VI) 0,0001 Co (i støv < 10 μm ) Cu (i støv < 10 μm ) Mn (i støv < 10 μm ) 0,0005 0,01 0,001 Ni 0,0001 V (i støv < 10 μm ) 0,0003 Triethanolamin 0,01 Propylenglycol 1 Træstøv (total støv) 0,025 En B-værdi udtrykker virksomhedens maksimalt tilladelige bidrag af stoffet i luften udenfor virksomhedens område. * Hvis under halvdelen af en oplyst mængde NO x er NO 2, skal der altid regnes med, at halvdelen af den udsendte NO x udgøres af NO 2. Hvis der ikke foreligger oplysninger om NO x -indholdets fordeling, skal afkasthøjden beregnes ved at omregne alt NO x til NO 2. C24 Kontrol af luftforurening - cementovne Kontroltype og overholdelse af grænseværdi Målingerne skal foretages som anført herunder:

21 Stof Midlingstid/ kontrolperiode Kontrol Prøvetagning/kontrolpricip Analysemetode (metodeblad) Total støv Døgn AMS/kontinuert DS/EN 13284-2 (MEL 16) HCl Døgn AMS/kontinuert HF 1 time Præstationskontrol, 3 enkeltmålinger af mindst 1 times varighed NO x Døgn AMS/kontinuert NH 3 Døgn AMS/kontinuert SO 2 Døgn AMS/kontinuert TOC Døgn AMS/kontinuert CO Døgn AMS/kontinuert Cd+Tl Hg Sb + As + Pb + Cr + Co + Cu + Mn + Ni + V Dioxiner og furaner 1 time 1 time 1 time Midling over prøvetagningsperioden Præstationskontrol, 3 enkeltmålinger af mindst 1 times varighed Præstationskontrol, 3 enkeltmålinger af mindst 1 times varighed Præstationskontrol, 3 enkeltmålinger af mindst 1 times varighed Præstationskontrol, 2 prøver med en prøvetagningsperiode på 6 til 8 timer ISO 14956 + DS/EN 14181 (MEL 16) ISO 15713 + (MEL 19) ISO 14956 + DS/EN 14181 (MEL 16) ISO 14956 + DS/EN 14181 (MEL 16) ISO 14956 + DS/EN 14181 (MEL 16) ISO 14956 + DS/EN 14181 (MEL 16) ISO 14956 + DS/EN 14181 (MEL 16) DS/EN 14385 (MEL 08a) DS/EN 13211 (MEL 08b) DS/EN 14385 (MEL 08a) DS/EN 1948, del 1, 2 og 3 (MEL 15) C25 C26 Tilsynsmyndigheden kan acceptere, at AMS målere for TOC kan erstattes med AMS målere for CH 4 hvis Aalborg Portland sandsynliggør, at der er en acceptabel korrelation mellem kontinuert målte værdier af henholdsvis TOC og CH 4. Krav til luftmåling - præstationskontrol Der skal udføres præstationskontrol for HF, tungmetaller, dioxiner og furaner én gang hvert halve år. Måling skal foretages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Præstationskontrol skal udføres efter godkendte standarder jf. i øvrigt ovenstående vilkår C24. Målingerne skal udføres som akkrediteret teknisk prøvning, og målerapporterne skal udfærdiges som akkrediterede prøvningsrapporter. Målelaboratoriet skal være akkrediteret til bestemmelse af de aktuelle stoffer i røggassen af Den Danske Akkreditering- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

22 Generelle krav til kvalitet i emissionsmålinger, jf. metodeblade MEL-22, skal være overholdt. For HF og tungmetaller betragtes vilkår C10 som overholdt, hvis det aritmetiske gennemsnit af de tre målinger pr. målerunde udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænsen i vilkår C10. For dioxiner og furaner betragtes vilkår C10 som overholdt, hvis det aritmetiske gennemsnit af de to målinger pr. målerunde er mindre end eller lig med emissionsgrænsen C10. Rapport over præstationskontrol skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at målingerne er gennemført. C27 Krav til luftmåling kontinuerte målinger Kvalitetssikring af AMS (Automatisk Målende System) for NH 3, CO, TOC, HCl, SO 2 og NO X skal udføres i henhold til DS/EN 14181. Kvalitetssikring af AMS for total støv skal udføres i henhold til DS/EN 13284-2. AMS skal opfylde nedenstående kvalitetskrav. Stof Kvalitetskrav (95 %-konfidensinterval for døgnmiddelværdier) CO 10 % SO 2 20 % NO x 20 % Total støv 30 % TOC 30 % HCl 40 % NH 3 40 % Aalborg Portland skal udarbejde en detaljeret beskrivelse af omregningen fra de kontinuerlige måleres målesignaler til validerede ½ times middelværdier og validerede døgnmiddelværdier. Beskrivelsen skal indsendes til tilsynsmyndigheden inden 3 måneder efter skift til nyt målesystem. En ½ times middelværdi er valid (gældende), hvis der som minimum foreligger mindst én værdi for minimum hvert 3. minut, og minimum 2/3 af værdierne inden for en ½ time repræsenterer koncentrationen i røggassen. For de parametre, hvis AMS-måler følger og har bestået alle QAL-trin i DS/EN 14181 og ISO/DS 14956, må konfidensintervallet i ovenstående skema trækkes fra ½ times middelværdien. Eventuelle negative ½ times middelværdier sættes lig nul. For parametre, hvis AMS-måler ikke følger eller har bestået alle QAL-trin i DS/EN 14181 og ISO/DS 14956, må konfidensintervallet i ovenstående skema ikke fratrækkes ½ times middelværdier. Døgnmiddelværdier fastsættes på baggrund af de validerede ½ times middelværdier. Døgnmiddelværdier skal bestemmes i alle de døgn, hvor den enkelte cementovn er i drift i alt i minimum 6 timer.

23 En døgnmiddelværdi er gældende, hvis højst 5 halvtimes middelværdier, i det tidsrum den enkelte ovn er i faktisk drift i det pågældende døgn, er kasseret på grund af fejlfunktioner eller vedligeholdelse af det kontinuerte målesystem (AMS). I de 5 halvtimes middelværdier, der må mangle ved beregning af døgnmiddelværdier, indgår ikke ½ times middelværdier som er kasseret på grund af gyldig udetid, d.v.s. udetid som følge af: Egenkontrol QAL3 check Funktionstest i henhold til QAL2 eller AST Planlagt intern service beskrevet i kvalitetshåndbog for AMS Planlagt ekstern service Højst 10 døgnmiddelværdier må kasseres om året på grund af fejlfunktion eller vedligeholdelse af det kontinuerte målesystem. Emissionsgrænserne for døgnmiddelværdien af hhv. NH 3, HCl, SO 2, NO x, TOC og total støv i vilkår C10 betragtes som overholdt, hvis alle døgnmiddelværdier i kalenderåret overholder emissionsgrænsen for de respektive stoffer. Emissionsgrænsen for døgnmiddelværdien for CO i vilkår C10 betragtes som overholdt, hvis højst 3 % af døgnmiddelværdierne i løbet af ét kalenderår overskrider emissionsgrænsen. Aalborg Portland skal løbende registrere: 1. Dato og tidsrum for ½ times middelværdier, der kasseres på grund af fejlfunktioner eller vedligeholdelse af det kontinuerte målesystem (AMS). 2. Dato for døgnmiddelværdier, der kasseres på grund af fejlfunktioner eller vedligeholdelse af det kontinuerte målesystem (AMS), samt årsag til at hver døgnmiddelværdi er kasseret. 3. Antal ½ times middelværdier, der er kasseret pga. gyldig udetid. Aalborg Portland skal udarbejde og løbende vedligeholde en AMS-kvalitetshåndbog, som skal have til formål at beskrive emissionsovervågningssystemet, sikre troværdige emissionsdata fra systemet og levere miljødata til tilsynsmyndigheden. C28 Kontrol af luftforurening cementmøller, kulmøller, CemMiljø og B-værdier Aalborg Portland skal en gang årligt, næste gang inden 1. januar 2011, gennem målinger dokumentere, at grænseværdierne for cementmøller, transportsystemer cementmøller og kulmøller i vilkår C9 og C19 er overholdt, for afkastet fra cementmølle 7 og 10 (CM7-10) dog 2 gange årligt. Inden 1. januar 2011 skal Aalborg Portland endvidere dokumentere, at emissionsgrænserne i vilkår N12 (CemMiljø) og B-værdierne i vilkår C23, undtagen triethanolamin, propylenglycol og træstøv, er overholdt. B-værdien for støv skal kontrolleres overholdt inden 31. december 2011. Dokumentationen skal inden 2 måneder, efter at målingerne er gennemført, sendes til tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Dokumentationen skal efter forlangende fremsendes både i papirformat og digitalt.

24 Kontroltype og overholdelse af grænseværdi Målingerne skal foretages som præstationsmålinger. Der skal foretages 3 målinger af mindst 1 times varighed. Målingerne kan foretages samme dag. Emissionsgrænsen anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af de 3 målinger er mindre end eller lig med grænseværdien. Krav til luftmåling Måling skal foretages, når virksomheden/anlægget er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Målingerne skal udføres som akkrediteret teknisk prøvning, og målerapporterne skal udfærdiges som akkrediterede prøvningsrapporter. Målelaboratoriet skal være akkrediteret til bestemmelse af de aktuelle stoffer i røggassen af Den Danske Akkreditering- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Stof Støv total Analysemetode NO x MEL-03 (DS/EN 14792) CO MEL-06 (DS/EN 15058) Hg MEL-08b (EN 13.211) Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb MEL-08a (pren 14385) Træstøv Triethanolamin MEL-02 (DS/EN 13284-1) eller VDI 2066, BL.1.. Valget af metode afhænger af støvkoncentration. MEL-02 (DS/EN 13284-1) eller VDI 2066, BL.1. Valget af metode afhænger af støvkoncentration. Efter aftale med tilsynsmyndigheden Propylenglycol Efter aftale med tilsynsmyndigheden Dog kan andre analysemetoder benyttes, såfremt tilsynsmyndigheden har accepteret dette. Detektionsgrænserne for analyserne må højst være 10% af grænseværdierne. Generelle krav til kvalitet i emissionsmålinger, jf. metodeblade MEL-22, skal være overholdt. Beregninger af immissionskoncentrationsbidraget skal ske ved OML-metoden. B- værdien anses for overholdt, når den højeste 99 % fraktil er mindre end eller lig med B- værdien. Ved anvendelse af B 1 -værdier skal det fremgå, hvordan B 1 -værdierne er beregnet. Kontrol af Aalborg Portlands luftforurening skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis vilkåret er overholdt, kan der kun kræves én årlig dokumentation. Udgifterne hertil afholdes af Aalborg Portland. (fortsættes)

25 Luftvejledningen Ovenstående dokumentation af Aalborg Portlands luftforurening skal ske ved måling og beregning i overensstemmelse med gældende vejledning fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 2/2001. D D1 D2 D3 Lugt Lugtgrænse Aalborg Portland må ikke give anledning til et lugtbidrag på mere end 5 LE/m 3 ved boliger samt 10 LE/m 3 ved industri-/erhvervsområder. Midlingstiden er 1 minut ved beregning af lugtbidraget. Diffuse kilder må ikke i omgivelserne give anledning til lugtgener, der af tilsynsmyndigheden findes væsentlige. Kontrol af lugt Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at Aalborg Portland ved målinger skal dokumentere, at grænseværdierne i vilkår D1 for lugt er overholdt. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Krav til lugtmåling og overholdelse af grænseværdi Målingerne skal udføres som akkrediteret teknisk prøvning, og målerapporterne skal udfærdiges som akkrediterede prøvningsrapporter. Målelaboratoriet skal være akkrediteret til bestemmelse af de aktuelle stoffer af Den Danske Akkreditering- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Måling og analyse skal udføres i overensstemmelse med principperne i Metodeblad MEL-13, Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas, fra Miljøstyrelsens referencelaboratorium. Prøverne skal udtages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Der skal udtages mindst 3 lugtprøver for hvert afkast. Det aftales med tilsynsmyndigheden, hvilke afkast, der indgår i målingerne. Beregningerne af lugtbidraget i omgivelserne skal udføres med OML-metoden. Det skal forinden aftales med tilsynsmyndigheden, hvordan der korrigeres for midlingstid, og om beregningerne skal udføres for resultater, der er korrigeret/ikke er korrigeret for følsomhedsfaktor. Er den relative standardafvigelse på måleresultaterne mindre end 50 %, skal beregninger på lugt foretages ved anvendelse af det aritmetiske gennemsnit af de 3 enkeltmålinger. Såfremt den relative standardafvigelse på måleresultaterne overskrider 50%, skal der: enten foretages et fornyet antal målinger, indtil standardafvigelsen er mindre end 50 %, eller udføres beregninger på baggrund af det aritmetiske gennemsnit af måleseriens 2 højeste lugtemissioner.

26 Lugtgrænsen anses for overholdt, når den højeste 99 % fraktil er mindre end eller lig med grænseværdien. Kontrol af lugtkravet skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis grænseværdien for lugt er overholdt, kan der kun kræves én årlig måling og beregning. Udgifterne afholdes af Aalborg Portland. D4 E E1 E2 Såfremt det viser sig, at Aalborg Portland overskrider de nævnte grænseværdier, skal der udføres afhjælpende foranstaltninger efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. Spildevand Sanitært spildevand og herunder spildevand fra kantiner samt spildevand fra laboratorier skal afledes efter kommunens anvisninger. Der må maksimalt udledes følgende mængder uforurenet kølevand fra Aalborg Portland: Udløb nr. Udledt uforurenet kølevand (m 3 ) pr. time pr. år U1 285 2.500.000 U3 115 1.000.000 Temperaturen af det udledte kølevand må maksimalt være 28 o C. Desuden må der udledes 300.000 m 3 pr. år uforurenet vand fra grundvandssænkning ved ovn 76 via U1. Temperaturen og mængden af kølevand skal måles eller beregnes. Der skal inden 1. september 2010 fremsendes dokumentation til tilsynsmyndigheden for måle- eller beregningsmetode. Der må afledes overfladevand til U1-U5, udløb 6 samt 7 fra følgende arealer og befæstelsesgrader. Udløb nr. Areal (ha) Befæstelsesgrad (%) U1 23,1 76 U2 2,9 92 U3 10,8 84 U4 0,2 100 U5 6,4 90 Udløb 6 (returløb) 3,2 100 Udløb 7 (navilitefabrik) 2,5 88 E3 E4 E5 Vand, der er udledt fra kulpladsen, må ikke indeholde flydestoffer i synlig mængde. Vand fra NKI s vaskehal på havnen må ikke udledes til recipient. Vandet skal bortskaffes efter kommunens anvisninger. Udledning af køle- og overfladevand må ikke give anledning til aflejring af sand eller slam i recipienten, ligesom udledningen ikke må forhindre, at recipientkvalitetsplanen for Limfjorden kan overholdes.

27 E6 E7 E8 Aalborg Portland skal, hvis det forlanges af tilsynsmyndigheden, lade foretage måling af mængder og indholdsstoffer i det spildevand herunder kølevand -, som udledes til recipienten. Aalborg Portland skal til brug for tilsynsmyndigheden udarbejde et opdateret kort, der viser alle udløb fra virksomheden til Limfjorden med tilhørende oplande. Kortet skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1. september 2010. Aalborg Portland skal senest 1. september 2011 for hvert af oplandene til udløbene U1-U5, udløb 6 samt udløb 7 fremsende en oversigt til tilsynsmyndigheden over hvilke oplag, der ligger indenfor det enkelte opland, samt hvilke renseforanstaltninger, der er tilkoblet. Det skal angives, hvilke oplag, der ikke er overdækket eller indrettet med opsamling af overfladevand. Hvis der udledes processpildevand til udløbene, skal det ligeledes fremgå. Udledning af processpildevand fra specielle aktiviteter så som skylning af kedler, udsyring eller anden rensning, fjernelse af algebegroning mv. samt anvendte kemikalier skal beskrives, hvis der sker udledning til recipient. E9 For hvert oplag, hvor der er mulighed for afledning af overfladevand til recipient, skal oversigten jf. vilkår E8, indeholde oplysninger om mængder/koncentrationer af forurenende stoffer i oplagene. Hvis der foreligger oplysninger om udvaskning af forurenende stoffer, skal disse oplysninger fremgå. For hver processpildevandsstrøm, som udledes til recipienten, skal der ligeledes fremsendes oplysninger om mængder samt koncentrationer af forurenende stoffer. For vaskepladser/-haller og aktiviteter på pladser, hvor der sker afledning af spildevand til regnvandssystemet med afløb til recipient, skal der fremsendes oplysninger om, hvilke rengørings- og rensemidler og øvrige hjælpestoffer, der anvendes. Endvidere skal forbrugsmængder oplyses og produktdatablade vedlægges sammen med oplysninger om skønnet indhold/koncentrationer af forurenende stoffer i spildevandet, der afledes til regnvandssystemet. Oplysningerne skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest d. 1. september 2010. E10 Aalborg Portland skal ved beregning dokumentere udledningen af Hg, Cd, Tl, Sb, As, Pb, Cr, Co, Cu, Mn, Ni og V via luftemissioner til vandløb, søer og havet. Forslag fra AP til beregning af udledningen skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 1. januar 2011.

28 E11 Olieudskillere Følgende olieudskillere skal opretholdes på Aalborg Portland: Nummer Volumen (m 3 ) Beliggenhed 1 0,5 Vaskeplads (NKI s vaskeplads) på havnen ved garage på kulpladsen (udleder til kommunal kloak) 2 0,3 Dieseltankanlæg, nord for gipspyramiden 3 0,8 Værkstedsbygning ved cykelskur 4 0,5 Plads mellem kraftcentral og cementmølleri 5 0,5 Ved kulmølle 5 (afvander underjordisk ingeniørgang) til U1 6 1,6 Lergravsvej, tankplads til U5 7 1,2 Lergravsvej, vaskehal til U5 8 1 Vaskeplads ved klimaskærm (værkstesbygningen) (udleder til kommunal kloak) 9 10 Havnen, vestfacade til U2 10 1 Autoværksted (vaskehal), nordfacade til U1 11 1 Intern transport, vaskeplads til U1 Numrene fremgår af bilag G. E12 E13 Ved udskiftning af olie-/benzinudskillere og sandfang skal de til enhver tid gældende normer og vejledninger for dimensionering anvendes, herunder p.t. Rørcenter-anvisning 006, Olieudskilleranlæg. Vejledning i projektering, dimensionering udførelse og drift, Teknologisk Institut, marts 2004. Aalborg Portland skal senest 1. september 2011 fremsende dokumentation i form af beregninger til tilsynsmyndigheden for, at de enkelte olieudskillere og sandfang med afløb til regnvandssystemet har tilstrækkelig kapacitet og størrelse til rensning af vandet fra de arealer og vaskepladser/-haller, der afvandes. Beregningerne skal foretages under hensyntagen til de processer/aktiviteter (fx højtryksrensning), der foregår, og stoffer, der anvendes samt risikoen for uheld med tilførsel af større mængder olie. Beregningsforudsætninger og -metoder skal fremgå af dokumentationen. Hvis kapaciteten og størrelsen af olieudskiller eller sandfang ikke er tilstrækkelig, skal Aalborg Portland senest 1. januar 2012 fremsende en teknisk og økonomisk redegørelse for mulighederne for at etablere tilstrækkelig rensekapacitet. E14 E15 Olieudskillere skal være forsynet med automatisk lukning eller være indrettet med alarm for stor lagtykkelse og lav væskestand. Lagtykkelsesalarmen skal senest udløses, når indholdet af olieprodukter udgør 70 % af udskillerens opsamlingskapacitet. På olieudskillere, hvor der ikke er automatisk lukning, skal lagtykkelsesalarm være installeret senest den 1. september 2012. På olieudskillere med automatisk lukning, hvor der ved opstuvning i olieudskilleren er risiko for overfladeforurening eller overløb til områder med afløb uden olieudskiller, skal der senest 1. september 2012 være installeret overløbsalarm. Olieudskillere skal tømmes minimum 1 gang om året, dog senest, når indholdet af olieprodukter udgør 70 % af opsamlingskapaciteten, og i øvrigt efter Aalborg Kommunes anvisninger. Efter tømning skal olieudskilleren fyldes med vand efter leverandørens anvisninger.

29 E16 E17 Olieudskillere og tilhørende sandfang skal mindst en gang årligt tømmes og renses for eventuelt indhold af bundfældet materiale (slam) og efterses for synlige fejl og mangler. Slukningsvand Aalborg Portland skal i tilfælde af brand sikre, at slukningsvand ikke forurener Limfjorden, jord, grundvand, kridtsøen eller arealer udenfor virksomhedens skel. I tilfælde af brand skal relevante afløbsventiler lukkes med henblik på opsamling af slukningsvand på virksomheden. E18 Aalborg Portland skal vurdere mulighederne for opsamling af slukningsvand, herunder om kapaciteten er tilstrækkelig til at hindre forurening af Limfjorden, jord, grundvand, kridtsøen eller arealer udenfor skel med slukningsvand i tilfælde af brand. Vurderingen skal afdække, hvorvidt der er behov for etablering af yderligere opsamlingskapacitet. Vurderingen skal foretages i samarbejde med Aalborg Kommunes beredskabschef og fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 1. september 2011. Såfremt vurderingen viser, at der skal etableres yderligere opsamlingskapacitet, træffer tilsynsmyndigheden på baggrund heraf afgørelse om, hvornår foranstaltningerne skal være etableret. E19 Slukningsvand skal bortskaffes efter kommunens anvisninger. F F1 Støj Støjgrænser Driften af virksomheden - herunder aktiviteterne i kridtgraven - må ikke medføre, at virksomhedens samlede bidrag til støjbelastningen i naboområderne overstiger nedenstående grænseværdier. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i db(a). I II III IV V VI I industriområdet/erhvervsområdet, hvor Aalborg Portland ligger (område 4.9.I1, 4.9.I2 og 4.9.H1) I øvrige industriområder/erhvervsområder (område 4.9.H2 og 4.9.H3) I erhvervsområde, boliger i blandet bolig- og erhvervsbebyggelse samt boliger i rekreativt område, Nørre Uttrup (område 2.2.H13 og 2.2.R6) I områder for åben og lav boligbebyggelse og bynært kolonihaveområde (område 4.9.B1 og 4.9.R1 ved Sølyst og 2.2.D3 i Nørre Uttrup) I rekreativt område ved Hennedal/bynært kolonihaveområde (område 4.10.R1) I naturområdet ved Christiansminde (område 4.10.N1)

30 Kl. Reference tidsrum (Timer) I db(a) II db(a) III db(a) IV db(a) V db(a) VI db(a) Mandag-fredag 06-18 8 70 60 55 52 48 55 Lørdag 06-14 7 70 60 55 52 48 55 Lørdag 14-18 4 70 60 50 50 46 46 Søn- & helligdage 06-18 8 70 60 50 50 46 46 Alle dage 18-22 1 70 60 50 50 46 46 Alle dage 22-06 0,5 70 60 50 50 46 46 Spidsværdi 22-06 - - - * * * * * Støjens spidsværdier, målt eller beregnet som L p,max i db(a) re 20 μpa, må udendørs ved boliger om natten (kl. 22.00-06.00) ikke overstige de anførte værdier med mere end 15 db(a). Områderne fremgår af bilag M (områderne i Nørre Uttrup: 2.2.D3, 2.2.H13 og 2.2.R6 fremgår kun delvist). F2 Lavfrekvent støj og infralyd Driften af virksomheden herunder aktiviteterne i kridtgraven - må ikke medføre, at virksomhedens samlede bidrag med lavfrekvent støj eller infralyd i naboområderne overstiger nedenstående grænseværdier indendørs i bygninger. Støjgrænsen gælder for ækvivalentniveauet over et måletidsrum på 10 minutter, hvor støjen er kraftigst. I tilfælde, hvor støjen er impulsagtig, reduceres de anførte grænseværdier med 5 db. Anvendelse Beboelsesrum og lign. Kontorer, undervisningslokaler og lign. støjfølsomme rum Øvrige rum i Virksomheder Tidspunkt A-vægtet lydtrykniveau (10-160Hz), db kl. 07-18 25 85 kl. 18-07 20 85 Hele døgnet 30 85 Hele døgnet 35 90 G-vægtet infralydniveau db (fortsættes)

31 Vibrationer Vibrationer fra virksomheden må ikke overskride nedenstående grænseværdier, db re 10-6 m/sec 2, indendørs i bygninger i naboområder. De angivne vibrationsgrænser gælder for det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau med en tidsvægtning S, jf. orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Anvendelse Boliger i boligområdet (hele døgnet) Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl. 18-07 Børneinstitutioner og lignende Vægtet accelerationsniveau L aw i db 75 Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl. 7-18 Kontorer, undervisningslokaler, o.l. Erhvervsbebyggelse 85 80 Note: For kontorer og tilsvarende lokaler, hvor der foregår følsomme aktiviteter i virksomheder, gælder grænseværdien L aw = 80 db. F3 Kontrol af støj, infralyd og vibrationer Aalborg Portland skal senest 31. december 2010 dokumentere, at grænseværdierne for støj (kolonne III, IV, V og VI), jf. vilkår F1, er overholdt. Støjdokumentationen skal herefter gentages mindst en gang hvert 4. år, næste gang i 2014. I forbindelse med støjdokumentationen i 2010 skal støjen fra ændrede og nye kilder siden 2006/2008 dokumenteres, herunder støjkilder i forbindelse med udvidelsen af CemMiljø. Det skal fremgå tydeligt af støjrapporten, hvilke kilder der er ændrede eller nye. Der skal desuden redegøres for, hvorvidt støj fra skibe, der ligger ved virksomhedens kajanlæg, er en væsentlig støjkilde. Hvis skibsstøj er en væsentlig støjkilde, skal det indgå i støjdokumentationen, og det samlede støjbidrag fra skibsstøj i omgivelserne skal fremgå særskilt af støjdokumentationen. Der skal endvidere redegøres for, hvorvidt der er væsentlige støjkilder i forbindelse med driften af genbrugspladsen, herunder knuseaktiviteter. Væsentlige støjkilder skal indgå i støjdokumentationen. Desuden skal der foretages en vurdering af, hvorvidt de beregningspunkter, der er valgt, er de mest støjbelastede indenfor de områder, beregningspunkterne repræsenterer. Resultatet af vurderingen skal fremgå af støjdokumentationen. Med henblik på eventuel fastsættelse af støjgrænseværdier for område 4.10.T4 og 4.10.G1 (enkeltboliger) skal støjen i område 4.10.T4 og ved enkeltboliger (mest støjbelastet enkeltbolig) i 4.10.G1 desuden dokumenteres som en del af dokumentationen i 2010. I støjdokumentationen i 2010 skal indgå en redegørelse, baseret på beregninger, for de forventede støjbidrag fra Aalborg Portland ved boliger i henholdsvis områderne 4.6.B1 og 4.10.L2 og i offentligt område 4.6.O1, når områderne er maksimalt påvirket af støj fra kridtindvindingen. Dokumentationen skal være tilsynsmyndigheden i hænde inden 3 måneder efter, at målingen er gennemført. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om driftsforholdene

32 under målingen. Dokumentationen skal efter forlangende fremsendes både i papirformat og digitalt. Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at Aalborg Portland skal dokumentere, at grænseværdierne for infralyd og vibrationer, jf. vilkår F2, er overholdt. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Dokumentationen skal efter forlangende fremsendes både i papirformat og digitalt. Krav til målinger Virksomhedens støj, infralyd og vibrationer skal dokumenteres ved måling og beregning efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, p.t. nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder samt orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 om Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Måling skal foretages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Målingerne/beregningerne skal foretages af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over laboratorier, der er godkendte til at udføre Miljømåling ekstern støj. Dokumentation af støj-, infralyd- og vibrationer skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis støj-, infralyd- og vibrationsgrænserne er overholdt, kan der kun kræves én årlig bestemmelse. Udgifterne hertil afholdes af Aalborg Portland. F4 Definition på overholdte støj-, infralyd- og vibrationsgrænser Grænseværdien for støj anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukket ubestemtheden er mindre end eller lig med grænseværdien. Målingernes og beregningernes samlede ubestemthed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Ubestemtheden må ikke være over 3 db(a). Grænseværdierne for lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer anses for overholdt, hvis de målte værdier er mindre end eller lig med grænseværdien. F5 F6 F7 Der skal hvert år inden 1. april på baggrund af den senest udførte Miljømåling - ekstern støj, fremsendes en vurdering for mulighederne for nedbringelse af støjen samt redegørelse for, hvilke støjmæssige tiltag, der er foretaget det foregående år. Ved udskiftning af støjende anlæg skal der forelægges et projekt for tilsynsmyndigheden, baseret på den mest støjsvage teknologi. Støj fra til- og frakørende lastvogne m.v. skal begrænses mest muligt. Køretøjer må ikke holde med motorerne kørende i tomgang, med mindre aflæsning eller lignende gør det påkrævet.

33 G G1 Affald Bortskaffelse af affald Aalborg Portland A/S skal overfor tilsynsmyndigheden kunne dokumentere: a. at virksomhedens interne affaldshåndtering og affaldsopbevaring, herunder olie- og kemikalieaffald, sker på forsvarlig vis og i overensstemmelse med forskrifter i gældende regulativer og Aalborg Portlands miljøstyringssystem. b. at virksomhedens affaldsbortskaffelse sker i henhold til et kommunalt affaldsregulativ, en konkret kommunal anvisning eller en kommunal indsamlingsordning. c. at virksomhedens frembringelse af olie- og kemikalieaffald er anmeldt til kommunalbestyrelsen, samt at bortskaffelsen af olie- og kemikalieaffaldet sker til en kommunal ordning, eller der foreligger en dispensation fra afleveringspligten. Tilsynsmyndigheden kan forlange skriftlig dokumentation. G2 G3 G4 Opbevaring og håndtering affald Opbevaring og håndtering af affald på virksomheden må ikke give anledning til lugtgener, der af tilsynsmyndigheden findes væsentlige. Støvende affald skal opbevares i tætte, lukkede emballager eller på anden måde sikres mod støvflugt. Fejlproduktioner og filterstøv skal så vidt muligt genbruges i produktionen. H Olietanke Overjordiske olietankanlæg etableret før 1. september 2005 og nedgravede olietankanlæg er omfattet af olietankbekendtgørelsen og skal opfylde bestemmelserne heri. Inspektion af overjordiske olietanke større end 200 m 3 For overjordiske olietanke større end 200 m 3 til heavy fuelolie (tank nr. 5 og 6 på hver 500 m 3, tank nr. 1 og 2 på hver 7.500 m 3 og tank nr. 3 og 4 på hver 10.500 m 3 ) gælder følgende vilkår for inspektion: H1 Aalborg Portland skal føre løbende opsyn med tankgårdene for konstatering af, om der er sket udslip af fuelolie, og foretage regelmæssig udvendig inspektion af tankene til kontrol med tankenes tilstand. Den udvendige inspektion skal som minimum omfatte: Sætninger og andre skader i tankenes fundament Registrering af tegn på tæring/buledannelser i tanken Registrering af den udvendige malings tilstand/yderbeklædnings tilstand Der skal føres journal over de udvendige inspektioner med dato for inspektion og resultatet. H2 Mindst en gang hvert 16. år, 1. gang senest i 2013, skal Aalborg Portland få tømt tankene og rengjort og inspiceret tankbundene indvendigt. Inspektionen skal foretages af et uvildigt og dertil kvalificeret firma/tankinspektør. Firmaets beskrivelse af inspektionen og resultatet, herunder firmaets vurdering af tankbunde-

34 nes tilstand og firmaets anbefaling af tidspunkt for næste inspektion, skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, at inspektionen har fundet sted. Konstateres der utætheder, skal dette dog straks meddeles tilsynsmyndigheden. H3 H4 Aalborg Portland skal regelmæssigt visuelt inspicere overjordiske rørledninger tilknyttet tankene for utætheder samt tilhørende pumper, ventiler og pakninger. Konstateres der utætheder, skal dette straks meddeles tilsynsmyndigheden. Aalborg Portland skal mindst én gang hvert 10. år, 1. gang senest i år 2013, foretage tæthedskontrol af nedgravede rørledninger tilknyttet tankene. Tæthedskontrollen skal udføres efter Dansk Ingeniørforenings Norm for tæthed af afløbssystemer i jord, Dansk Standard DS455, 1. udgave, januar 1985 med ændringer af 13. oktober 1990. Tæthedskontrollen skal ske ved trykprøvning og foretages af et uvildigt og dertil kvalificeret firma. For rørledninger, der er ført i betonkanaler, og som kan inspiceres visuelt, kan trykprøvningen erstattes af en visuel inspektion. Firmaets beskrivelse af hvordan tæthedskontrollen er foretaget og resultatet heraf skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, kontrollen har fundet sted. Konstateres der utætheder, skal dette dog straks meddeles tilsynsmyndigheden. H5 Inspektion af 70 m 3 tank til heavy fuelolie Aalborg Portland skal føre løbende opsyn med tankgården for konstatering af, om der er sket udslip af fuelolie, og foretage regelmæssig udvendig inspektion af tanken til kontrol med tankens tilstand. Den udvendige inspektion skal som minimum omfatte: Sætninger og andre skader i tankens fundament Registrering af tegn på tæring/buledannelser i tanken Registrering af den udvendige malings tilstand/yderbeklædnings tilstand Der skal føres journal over de udvendige inspektioner med dato for inspektion og resultatet. Kontrol af det tilhørende rørsystem skal ske som angivet i vilkår H3 og H4. H6 H7 H8 Aalborg Portland skal senest 1. september 2010 for alle olietanke, herunder tank til oplag af smøreolie, fremsende en opdateret oversigt over tankene med oplysninger om tankenes fabrikationsår, tankmateriale, om tanken eller rørsystemer er dobbeltvægget, om der er elektronisk overvågningssystem, lækagealarm, om og hvordan tanken og rørsystemer er korrosionsbeskyttet, og om tanken ønskes bibeholdt, hvis den ikke p.t. er i drift. Oversigten skal vedlægges tankattester og anden dokumentation. Aalborg Portland skal udarbejde og løbende ajourføre en inspektionsplan for samtlige tanke og rørledninger, hvor der er krav om inspektion. Aalborg Portland skal udarbejde en opdateret oversigt (bilag G) over samtlige tanke. Oversigten skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest den 1. september 2011.

I I1 Jord og grundvand og recipient Under dunke/tønder/tanke med flydende råvarer og hjælpestoffer samt olieaffald og andet farligt affald skal der være et tæt opsamlingssted. Opsamlingsstedet skal enten være indendørs, overdækket eller i en dertil indrettet container. Opsamlingsstedet skal være uden afløb og være indrettet således, at et udslip, svarende til volumenet af den største beholder, kan tilbageholdes. Der må ikke kunne ske tilløb af regn- eller smeltevand til opsamlingsstedet. Beholderne skal være tætte og egnede til oplag af de pågældende stoffer/affald. Beholderne skal være tydeligt mærket med angivelse af indholdet. Vilkåret omfatter ikke dunke/tønder/tanke med flydende råvarer, -stoffer/affald, der er specifikt nævnt andre steder i afgørelsen (glycerin, ammoniakvand og oplag omfattet af olietankbekendtgørelsen). I2 I3 I4 I5 Vaskepladser, påfyldnings- og aftapningspladser for olie, og arealer, hvor der tankes køretøjer, skal have en tæt belægning. Der må ikke kunne forekomme spild af stoffer til jorden. Arealerne skal have fald mod et afløb, som er tilsluttet olieudskiller. Der må ikke være lunker i belægningen, hvor der kan henstå væske, og der må ikke ske afløb til jorden. Aalborg Portland skal sikre, at der ikke i forbindelse med vask og højtryksspuling på udendørs vaskepladser kan ske afløb eller spredning af vaskevand fra vaskepladserne til ubefæstede eller ukloakerede omkringliggende arealer. Overjordiske olietanke, ventiler og studse på tanke og overjordiske rørbroer, skal være effektivt sikret mod påkørsel. Overjordiske olietanke skal være placeret, så et eventuelt spild ved brud på tanken kan opsamles. Aalborg Portland skal senest 1. september 2011 fremsende en samlet redegørelse for, hvordan et eventuelt spild fra overjordiske olietanke opsamles. For olietanke, hvor der kan ske afstrømning til jorden, eller hvor et eventuelt spild kan løbe i afløb, der er tilsluttet regnvandssystemet med udløb til recipient, skal der vedlægges en teknisk og økonomisk redegørelse og handlingsplan for, hvordan det sikres, at et eventuelt spild opsamles. I6 I7 Nedløbsristen ved 70 m 3 tanken til oplag af fuelolie til kedelcentralen skal være afspærret. Udendørs tankgårde skal tømmes så tit, at der maksimalt står 5 cm regnvand i bunden. Når tankgårde tømmes for regnvand, må der ikke samtidig pumpes til og fra tankene. Tankgårdsventiler skal være lukkede og må kun være åbne, når der sker kontrolleret bortledning af vand. Pumper til bortpumpning af regnvand fra tankgårde skal startes manuelt. I8 Inden påfyldning af tanke med flydende råvarer og hjælpestoffer, olie samt olieaffald og andet farligt affald og ved pumpning af olie mellem tankanlæg skal det kontrolleres, at 35

36 der er plads i tanken til den indpumpede mængde. Under hele forløbet skal der foretages overvågning af beholdningen i tanken, der pumpes til. I9 I10 I11 I12 Aalborg Portland skal senest 1. september 2011 fremsende redegørelse for, hvilke tanke der aftappes drænvand fra, hvordan og hvor ofte aftapning af drænvand sker og hvortil eventuelt aftappet drænvand fra tanke og regnvand fra tankgårde afledes/bortskaffes til samt oplysninger om eventuelle tilkoblede rensningsforanstaltninger. Hvis regnvand afledes til kloaksystemet, skal redegørelsen endvidere indeholde oplysninger om, hvordan det kontrolleres, at der kun afledes uforurenet regnvand fra tankgårde til kloaksystemet, og hvilke foranstaltninger der træffes, hvis regnvandet er forurenet. Ved indpumpning af fuelolie fra skib til tank skal der være en slangevagt på kaj/pier. Der skal under hele forløbet være sikker kommunikation mellem den driftsansvarlige på virksomheden og slangevagt samt med skib. Hvis kommunikationen mistes, eller hvis der sker udslip af olie, skal indpumpning straks standses. Rørledninger, herunder rørsamlinger og tilslutninger, ventiler, flanger og losseslanger, til transport af fuelolie fra skib til tank skal til enhver tid være tætte. Rørledninger skal effektivt være sikret mod tilbageløb fra tankene. Tank til oplag af glycerin Under tank med oplag af glycerin skal der være et tæt opsamlingssted. Opsamlingsstedet skal være uden afløb og have et volumen, der kan tilbageholde hele tankens indhold. Udluftningen fra tanken skal være forsynet med aktivt kulfilter for at forhindre eventuelle lugtgener. Tankens påfyldningsrør skal være placeret indenfor tankgården og være forsynet med en kontraventil, så glycerinen ikke kan løbe baglæns. Eventuelle påfyldningsslager, der ligger udenfor tankgården, skal være helt tomme, når de ikke anvendes til påfyldning af tanken. Påfyldningsslanger og tilslutninger af slangeforbindelser mellem tankens påfyldningsrør og tankbil skal være tætte. Påfyldning af tanken skal ske under konstant overvågning. Overførsel af glycerin til ovn 87 skal ske i et lukket system, der er placeret over jorden, og som er synlig for inspektion. I13 I14 Tank til oplag af spildolie Nedgravet tank til opsamling af spildolie (tank nr. 42 på bilag G) samt rørledninger til tanken skal til enhver tid være tæt, så der ikke kan ske udsivning. Der skal ved ugentlige målinger føres tilsyn med tilførte og opbevarede mængder i tanken. Resultatet af målingerne skal opbevares i mindst et år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Tømning af tanken skal foregå på et tæt befæstet areal, der afvandes via olieudskiller. Tages tanken ud af brug, skal restindholdet i tanken fjernes, og tanken skal graves op af jorden. Hullet hvori tanken har ligget må ikke tildækkes, før tilsynsmyndigheden har inspiceret det eller frafaldet inspektionen.

37 I15 Aalborg Portland skal mindst én gang hvert 5. år foretage tæthedsprøvning og inspektion af nedgravet tank til spildolie samt tæthedsprøvning af nedgravet rørledning til tanken. Første tæthedskontrol skal foretages i 2010. Tæthedsprøvning og inspektion skal foretages af et uvildigt og dertil kvalificeret firma. Inspektionen skal følge retningslinjerne i den til enhver tid gældende olietankbekendtgørelse, p.t. nr. 724 af 1. juli 2008. Firmaets beskrivelse af, hvordan tæthedsprøvning og inspektion er foretaget og resultatet heraf, herunder firmaets vurdering af tankens tilstand og firmaets anbefaling af tidspunkt for næste inspektion, skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, kontrollen/inspektionen har fundet sted. Konstateres der utætheder, skal dette dog straks meddeles tilsynsmyndigheden, og tanken må ikke tages i brug, før lækagen er udbedret. Tilsynsmyndigheden kan kræve yderligere tæthedskontrol. Hvis tanken er tæt, kan der maksimalt kræves tæthedskontrol én gang hvert år. Alle udgifter forbundet med kontrollen og evt. udbedringer betales af Aalborg Portland. I16 I17 Tæthedskontrol af olieudskillere og tilhørende sandfang Olieudskillere og tilhørende sandfang skal til enhver tid være tætte, så der ikke kan ske udsivning. Aalborg Portland skal mindst én gang hvert 10. år kontrollere, at nedgravede olieudskillere og tilhørende sandfang er tætte. Første tæthedskontrol skal foretages senest i 2012. Tæthedskontrollen skal udføres efter Dansk Ingeniørforenings Norm for tæthed af afløbssystemer i jord, Dansk Standard DS455, 1. udgave, januar 1985 med ændringer af 13. oktober 1990. Tæthedskontrollen skal foretages af et uvildigt og dertil kvalificeret firma. Firmaets beskrivelse af, hvordan tæthedsprøvningen er foretaget og resultatet skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, at kontrollen har fundet sted. Konstateres der utætheder skal dette dog straks meddeles tilsynsmyndigheden. Tilsynsmyndigheden kan kræve yderligere tæthedskontrol. Hvis olieudskillere og sandfang er tætte, kan der maksimalt kræves tæthedskontrol én gang hvert år. Alle udgifter forbundet med kontrollen og evt. udbedringer betales af Aalborg Portland. I18 I19 Belægninger Belægninger i befæstede tankgårde, aftapnings- og påfyldningsarealer for olie/motorbrændstof, oplagspladser for kemikalieoplag og farligt affald samt oplagsarealer, hvor overfladevand kan forurenes af oplaget, skal til enhver tid være tætte, så der ikke kan ske nedsivning, og der må ikke være synlige revner. Kontrol af befæstning/belægninger Aalborg Portland skal ved beskadigelse af befæstning/belægning i tankgårde, aftapnings- og påfyldningsarealer for olie/motorbrændstof, oplagspladser for kemikalieoplag og farligt affald samt oplagsarealer, hvor overfladevand kan forurenes af oplaget, eller ved mistanke om utætheder, dog mindst én gang hvert 3. år, rengøre overfladerne og foretage eftersyn af de rengjorte overflader. Første kontrol skal foretages senest i 2011.

38 Virksomheden skal føre journal over eftersynene med angivelse af dato og resultat af eftersynene. Konstateres der utætheder eller revner, skal dette dog straks meddeles til tilsynsmyndigheden, og udbedring af utætheder skal straks iværksættes. J J1 Indberetning/rapportering Eftersyn af anlæg Der skal føres journal over eftersyn af anlæggene og renseforanstaltninger, med dato for eftersyn, reparationer og udskiftninger samt oplysninger om eventuelt forekommende driftsforstyrrelser. Filtre skal kontrolleres, vedligeholdes og udskiftes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Kontrol af filtre skal dog som minimum foregå hver 3. måned og ved synlig støvemission fra filtrene. J2 J3 Forbrug af råvarer og hjælpestoffer Der skal føres journal over anvendte mængder af råvarer og hjælpestoffer, inklusivt forbrug af olie/gas/el. Der skal endvidere føres journal over producerede mængder affald. Eftersyn og funktionsafprøvning Aalborg Portland skal foretage eftersyn og funktionsafprøvning af følgende alarmer og detektorer mindst én gang årligt: Lagtykkelsesalarmer og overløbsalarmer på olieudskillere Overfyldningsalarm på nedgravet spildolietank Alarm for svigt af pumpe til indpumpning af ammoniakvand Overfyldningsalarm på ammoniaktank Overfyldningsdetektorer på pulversiloer Aalborg Portland skal foretage eftersyn og funktionsafprøvning af følgende alarm mindst to gange årligt: Lækagekontakt og tilhørende alarm (jf. vilkår M7) på ammoniaktank Kontrol med AMS J4 Der skal føres kontrol med det kontinuerte måleudstyr for ovn 87, 85, 76, 73/79, 74/78 jf. nedenstående: J5 J6 QAL1 i henhold til EN/ISO 14956 Ved indkøb og installation af nyt AMS-udstyr skal Aalborg Portland indsende dokumentation for QAL 1 for hovedparametrene i vilkår B3 og C24, AMS-kontrol. Fremsendelse skal ske senest 2 måneder efter udstyret er taget i anvendelse. QAL2 i henhold til DS/EN 14181 AMS-målerne for NH 3, NO x, totalstøv, TOC, HCl, SO 2 og CO på de enkelte ovne skal minimum hvert 3. år have gennemført en QAL2 i henhold til DS/EN 14181. Aalborg Portland skal senest 14 dage efter modtagelse af QAL2 rapporten implementere den nye kalibreringsfunktion og det gyldige kalibreringsinterval fra QAL2. Indtil den nye kalibreringsfunktion og kalibreringsinterval er implementeret, er det den gamle kalibre-

39 ringsfunktion og kalibreringsinterval, der er gældende. Senest 1 måned efter installation af ny måler, skal der udføres QAL2 for måleren. Indtil første QAL2 for nye målere foreligger, rapporteres der efter AMS fabriksindstilling. For støv kan data fra sidste 3 års parallelmålinger (SRM mod AMS) benyttes til at generere en kalibreringskurve, hvis der ikke er en fabriksindstilling. Aalborg Portland skal løbende registrere: antal ½ times middelværdier pr. uge, der ligger uden for det gyldige kalibreringsinterval det totale antal ½ times middelværdier pr. uge. Funktionstesten under QAL2 skal udføres af firma, som er kompetent til opgaven og på forhånd er accepteret af tilsynsmyndigheden. SRM (Standard Reference Metode) målinger skal udføres i henhold til Miljøstyrelsens anbefalede metoder, og af et laboratorium, der er akkrediteret til de pågældende metoder. Detektionsgrænsen for den anvendte metode skal være under 10 % af emissionsgrænsen for døgnmiddel for den pågældende parameter. Herudover skal der gennemføres en QAL 2, hvis over 5 % af alle ½ times middelværdier uden fradrag af konfidensinterval (ved referencetilstanden) inden for en uge ligger uden for det gyldige kalibreringsinterval i mere end 5 uger i perioden mellem 2 AST/QAL2 (normalt 1 år), eller over 40 % af alle ½ times middelværdier uden fradrag af konfidensinterval (ved referencetilstanden) inden for én uge ligger uden for det gyldige kalibreringsinterval mere end 1 uge, eller AMS-måleren ikke består AST-test for enten variabilitet eller kalibreringsfunktionens fortsatte gyldighed, eller alle større ændringer i anlæggets driftsform (f.eks. skift af brændsel eller anden røggasrensningsteknologi), eller alle større ændringer eller reparationer af AMS, der påvirker resultatet herfra signifikant. Efter den første QAL 2 kan den efterfølgende QAL2 erstattes med AST, inkl. funktionstest, hvis 95 % af døgnmiddelværdierne mellem to QAL2 er under: 50 % af de respektive emissionsgrænseværdier for gasser (NO x, SO 2, HCl, NH 3, CO og TOC) 30 % af emissionsgrænseværdien for total støv. Hvis AMS ved AST-testen ikke opfylder krav til variabilitet, og/eller kalibreringsfunktionen bedømmes til ikke længere at være gyldig, skal der udføres en ny QAL2-kalibrering. Parametre, der er omfattet af reglen om permanent lave emissioner, jf. vilkår J9, er undtaget egenkontrol efter dette vilkår. J7 AST i henhold til DS/EN 14181 Der skal udføres AST i henhold til DS/EN 14181 på AMS-målerne for NO x, totalstøv, TOC, HCl, SO 2, NH 3 og CO én gang årligt i de år, hvor der ikke udføres QAL 2. Funktionstesten under AST skal udføres af et firma, som er kompetent til opgaven og på forhånd er accepteret af tilsynsmyndigheden. SRM målinger skal udføres i henhold til

40 Miljøstyrelsens anbefalede metoder, og af et laboratorium der er akkrediteret til de pågældende metoder. Detektionsgrænsen for den anvendte metode skal være under 10 % af emissionsgrænsen for døgnmiddel for den pågældende parameter. QAL 3 i henhold til DS/EN 14181 J8 QAL3 kontrollen i henhold til DS/EN 14181 skal udføres på AMS-målerne for NO x, total støv, TOC, HCl, NH 3, SO 2 og CO, med mindre andet aftales med tilsynsmyndigheden. QAL3 kontrollen af AMS nul- og spanpunkt skal udføres mindst hver 4. uge. Hvis frekvensen for den fulde QAL3 (nul- og spankontrol) ønskes øget til mere end 4 uger, skal Aalborg Portland fremsende fyldestgørende dokumentation for vedligeholdelsesintervallet til tilsynsmyndighedens accept. Nulpunktskontrol skal dog altid gennemføres mindst hver 4. uge. I den første periode efter en AMS er taget i brug eller repareret/justeret, skal QAL3 kontrol (eller nulpunktskontrol for AMS med lange vedligeholdelsesintervaller (> 1 måned)) gennemføres minimum hver 2. uge i 2 måneder. Med nulpunktskontrol menes alene en kontrol af nulpunktet foretaget før eventuel justering af AMS. Aalborg Portland skal udarbejde procedure for QAL3 kontrollen. Proceduren skal som minimum indeholde: Instruktion for QAL 3 Tjeklister og skemaer for QAL3 Beskrivelse af organisationen (ansvarlige personer) for QAL3 Proceduren skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest 2 måneder efter datoen for denne afgørelse. J9 Permanent lave emissioner For de parametre, hvor Aalborg Portland kan dokumentere permanent lave emissioner, kan QAL2 i vilkår J6 og AST i vilkår J7 erstattes af: 1. Årlig AST funktionstest i henhold til DS/EN 14181, og 2. Præstationskontrol hvert ½ år. Hver præstationskontrol skal bestå af mindst 3 enkeltmålinger af hver mindst 1 times varighed og 3. QAL 3, mindst hver 4. uge, medmindre andet aftales med tilsynsmyndigheden, jf. vilkår J8. Emissioner af en røggasparameter defineres som permanent lav, såfremt begge følgende krav er opfyldt: a. Gennemsnit af seneste SRM-måling (f.eks. ved QAL 2 eller præstationskontrol) ved normal drift er under koncentrationerne i nedenstående tabel, og b. Døgnmiddelværdierne uden fradrag af konfidensinterval (ved referencetilstanden) i 80 % af driftstiden i de seneste 4 måneder er under koncentrationerne i nedenstående tabel.

41 Stof Koncentrationer, der definerer lave emissioner (mg/nm 3 ) CO 10 NO x 40 SO 2 5 TOC 3 HCl 3 Total støv 3 J10 For de parametre, hvor QAL2 og AST som følge af permanent lave emissioner er erstattet af: 1. Årlig AST funktionstest i henhold til DS/EN 14181, og 2. Præstationskontrol hvert ½ år. Hver præstationskontrol skal bestå af mindst 3 målinger af hver mindst 1 times varighed og 3. QAL 3, mindst hver 4. uge, med mindre andet aftales med tilsynsmyndigheden, jf. vilkår J8. skal følgende kriterier overholdes: a. Gennemsnit af seneste SRM-måling (præstationskontrol) er under koncentrationerne i nedenstående tabel, og b. Døgnmiddelværdierne uden fradrag af konfidensinterval (ved referencetilstanden) i 80 % af driftstiden mellem de seneste to præstationskontroller, dvs. hvert ½ år, er under koncentrationerne i nedenstående tabel. Stof Koncentrationer, der definerer lave emissioner (mg/nm 3 ) CO 10 NO x 40 SO 2 5 TOC 3 HCl 3 Total støv 3 J11 For de parametre, der har permanent lave emissioner, og hvor der ikke er udført QAL2 og AST, jf. vilkår J9, skal Aalborg Portland løbende registrere antallet af døgnmiddelværdier uden fradrag af konfidensinterval (ved referencetilstanden), der henholdsvis overskrider og overholder koncentrationer i tabellen i vilkår J10. Aalborg Portland skal for de parametre, der har permanent lave emissioner, i forbindelse med hver præstationskontrol for den pågældende parameter dokumentere, om parameteren fortsat er omfattet af definitionen af permanent lave emissioner, jf. vilkår J9. Dokumentation for at den pågældende parameter fortsat er omfattet af definitionen på permanent lave emissioner, herunder rapport over præstationskontrol, skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at præstationsmålingerne er gennemført. Hvis situationen med permanent lave emissioner ophører, skal der udføres en QAL2 for den pågældende parameter indenfor 6 måneder.

42 J12 J13 J14 Aalborg Portland skal på tilsynsmyndighedens forlangende dokumentere, at de parametre, der har permanent lave emissioner, fortsat er omfattet af definitionen af permanent lave emissioner, jf. vilkår J9. Såfremt en AMS for parametre omfattet af vilkår C24 svigter, skal Aalborg Portland straks kontakte tilsynsmyndigheden for at aftale, hvor længe og under hvilke betingelser anlægget kan få lov til at fortsætte driften enten med en erstatningsmåler eller præstationskontroller. Afrapportering af emissionsmålinger mv. - cementovne Aalborg Portland skal hver måned rapportere resultaterne af egenkontrol med de enkelte cementovne. Der skal således fremsendes en rapport for ovn 87, 85, 76, 73/79 og 74/78. Rapportens indhold skal, indtil nye emissionsmålere og rapporteringsudstyr er implementeret, fremsendes uændret i forhold til aftale med Nordjyllands Amt. Når nye emissionsmålere og rapporteringsudstyr er implementeret, skal månedsrapporten som minimum indeholde oplysninger om emissioner til luften af parametrene TOC, CO, totalstøv, HCl, SO 2, NO x, NH 3 og CO med tilhørende driftsparametre: 1. Månedsrapporter over døgnmiddelværdier 2. Antal døgnmiddelværdier fordelt på de enkelte parametre, der overskrider emissionsgrænseværdien for døgnmiddelværdien og i kalenderårets forudgående måneder. 3. Den faktiske driftstid og antallet af opstarter/nedlukninger for hver enkelt ovn i den pågældende måned og i kalenderårets forudgående måneder. 4. Angivelse af indfyret mængde affald fordelt på type og ovne og med angivelse af den totale indfyrede mængde i ton samt den maksimalt indfyrede timemængde. 5. Angivelse af produceret mængde klinker fordelt på døgn og i forhold til ovnkapacitet. 6. For ovn 87: Oplysninger om driftstid på en- og tostrengsdrift. 7. Oplysninger om udetid på filtre og svigt på mixing air anlæg, herunder angivelse af årsag og udetid (minutter pr. udfald). 8. Ved drift på betonskorstene (ovn 73, 74, 78 og 79 samt for ovn 76 ved bypass af skrubber) oplyses årsag samt tid for drift på betonskorsten, jf. vilkår B6. 9. Oplysninger om de rapporterede værdier er før eller efter fradrag af 95 % konfidensinterval, jf. vilkår C27. 10. Registreringer af kasserede ½ times middelværdier og døgnmiddelværdier, jf. vilkår C27. 11. Registreringer af kasserede ½ times middelværdier og døgnmiddelværdier, jf. vilkår C27. 12. Oplysning om, hvorvidt kriterierne i vilkår J6 for gennemførelse af ny QAL 2 er opfyldt. 13. Dato for seneste QAL 2, medmindre der ikke er udført QAL2 som følge af permanent lave emissioner, jf. vilkår J9. 14. Dato for seneste AST. Hvis der kun er udført AST funktionstest som følge af permanent lave emissioner, jf. vilkår J9, oplyses dato for seneste AST funktionstest. 15. For de parametre, der opfylder definitionen på permanent lave emissioner, jf. vilkår J9: Registrering af og redegørelse for døgnmiddelværdier uden fradrag af konfidensinterval (ved referencetilstanden), der overskrider koncentrationer i tabellen i vilkår J10. 16. Redegørelse for hver enkelt af eventuelle overskridelser af emissionsgrænseværdierne og for, hvordan overskridelserne afhjælpes og forebygges. Hver månedsrapport skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest den 15. i den efterfølgende måned.

43 J15 Dokumentation af strømningsforhold, temperatur og opholdstid Miljøcenter Århus kan kræve, at Aalborg Portland, f.eks. ved CFD-beregninger, dokumenterer: strømningsforhold i forbrændingszonerne temperaturforhold i forbrændingszonerne opholdstiden i forbrændingszonerne Beregningerne skal ske for hver enkelt ovn med tilhørende installationer og udføres for de mest kristiske driftsforhold i relation til temperaturforhold og opholdstid. J16 J17 Driftsjournal Aalborg Portland skal føre en driftsjournal med som minimum følgende indhold: Cementovne opstart- og nedlukninger med angivelse af opstartstid inden den enkelte ovn er "i drift" jf. vilkår B2 og tilsvarende ved nedlukning, skal nedlukningstidens registreres. døgnrapporter med ½-times værdier (driftsparametre jf. vilkår B3 og emissioner jf. vilkår C24, AMS-kontrol) indfyret affald fordelt på typer og ovne og med registrering af indfyret mængde pr. time, jf. bilag E indfyrede brændsler fordelt på typer og ovne driftstid på hver ovn med angivelse af kapacitetsudnyttelse, herunder oplysninger om enstrengsdrift på ovn 87. driftstid på betonskorstene for hver enkelt ovn udetider og drift med reduceret rensningseffekt på rensningsforanstaltninger (elfiltre, skrubberanlæg og SNCR-anlæg) Andre forhold Der skal føres journal over funktionsafprøvninger og eftersyn, jf. vilkår J3, med angivelse af dato og resultat. Der skal endvidere føres journal over tømning og eftersyn af olieudskillere og sandfang, jf. vilkår E15 og E16 med angivelse af dato for tømning og eftersyn og eventuelle bemærkninger. Journal over modtagne og indfyrede mængder affald Aalborg Portland skal på månedsbasis føre en journal over de affaldstyper der er modtaget, med angivelse af mængder og aktuel lagerbeholdning, samt en opgørelse over de affaldstyper og mængder der er indfyret på de enkelte anlæg jf. i øvrigt vilkår J16. Journalen skal endvidere omfatte analyseresultater for bitumen og spildolie, jf. vilkår B7. For ovn 87 skal varmeafgivelsen i procent fra medforbrænding af farligt affald i forhold til den totale varmeafgivelse oplyses, jf. vilkår B14. J18 Opbevaring af journaler Journalerne skal være tilgængelige for og på forlangende indberettes til tilsynsmyndigheden. Journalerne skal opbevares på virksomheden i mindst 3 år. Alle data registreret via AMS, både driftsparametre og emissionsmålinger, skal arkiveres i mindst tre måneder. Døgn- og månedsrapporter skal arkiveres i mindst 14 måneder. Dokumentation for kvalitetssikring af AMS anlægsmålere (QAL 1, QAL 2, QAL 3 og AST) skal arkiveres på anlægget i mindst 5 år og fremvises på tilsynsmyndighedens forlangende.

44 J19 Årsindberetning Én gang om året skal Aalborg Portland sende en opgørelse til tilsynsmyndigheden med følgende oplysninger: Resultatet af kalenderårets drift og overvågningen af det samlede anlæg, baseret på månedsrapporterne, hvor det er vurderet, hvorvidt anlægget har overholdt grænseværdierne det seneste kalenderår. For de parametre, der opfylder definitionen på permanent lave emissioner, jf. vilkår J9: Sammenfattende redegørelse for kalenderåret for døgnmiddelværdier uden fradrag af konfidensinterval (ved referencetilstanden), der overskrider koncentrationer i tabellen i vilkår J10. En årlig opgørelse over modtagne og indfyrede mængder affald baseret på de månedlige opgørelser, jf. vilkår J17 Anvendte mængder råvarer (herunder affaldsprodukter) og alternative brændsler, opdelt på type. Anvendte mængder hjælpestoffer, opdelt på type. Anvendte mængder traditionelle brændsler, opdelt på type. Oplag pr. 31. december af råvarer (herunder affaldsprodukter) og alternative brændsler. Oplag pr. 31. december af hjælpestoffer, opdelt på type. Oplag pr. 31. december af traditionelle brændsler, opdelt på type. Oplag pr. 31. december af affald til bortskaffelse, opdelt på type. Producerede mængder færdigvarer. For hver type affald til bortskaffelse: Afleverede mængder og afleveringssted. For farligt affald oplyses endvidere EAK koder. Eventuelle miljøforbedrende foranstaltninger etableret eller i værksat i det forløbne år samt en miljømæssig vurdering af tiltagene. Planlagte forandringer og miljømæssige forbedringer i det/de kommende år Første afrapportering gælder for kalenderåret 2010. For 2009 skal afrapporteringen aftales nærmere med tilsynsmyndigheden. Frist for indberetning Årsindberetningen skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest den 1. juni det efterfølgende år. Årsindberetningen kan afgives som en del af det grønne regnskab/emasredegørelse med de frister, der ligger for denne. K K1 K2 Driftsforstyrrelser og uheld Tilsynsmyndigheden skal straks underrettes om driftsforstyrrelser eller uheld, der medfører forurening af omgivelserne eller indebærer risiko for det. En skriftlig redegørelse for hændelsen skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest 1 uge efter, at den har fundet sted. Det skal fremgå af redegørelsen, hvilke tiltag der vil blive iværksat for at hindre lignende driftsforstyrrelser eller uheld i fremtiden. Underretningspligten fritager ikke virksomheden for at afhjælpe akutte uheld. Tilsynsmyndigheden kan stille krav om, at der fremsendes journaler over virksomhedens drift, emissioner eller lignende.

L L1 Ophør Ved ophør af driften skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at imødegå fremtidig forurening af jord og grundvand og for at bringe stedet tilbage i en miljømæssig tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører helt eller delvist. M M1 M2 M3 M4 M5 M6 M7 M8 M9 M10 Supplerende vilkår for SNCR-anlæggene, herunder ammoniakoplag Der må kun oplagres og anvendes ammoniakvand med en ammoniakkoncentration på mindre end 25 %. Der skal være tydelig alarm for svigt af pumpe til indpumpning af ammoniakvand til ovn 85 og 87 (kalcinatorer), så det sikres, at pumpningen hurtigt kan genetableres. Tank til oplag af ammoniakvand skal have fast tag og være dobbeltvægget. Tanken og tankens påfyldningsrør skal være sikret mod påkørsel, f.eks. i form af afskærmende udstyr. Tanken med ammoniakvand og taget på tanken skal være malet i en farve med en samlet strålevarmereflektionskoefficient på mindst 70 %. Dette arbejde kan udføres som led i den almindelige periodiske vedligeholdelse. Tanken skal fyldes, så væsken strømmer ind under væskeoverfladen. Tanken til ammoniakvand skal være sikret mod overfyldning ved montering af enten elektronisk eller mekanisk overfyldningsalarm, som hindrer yderligere påfyldning af tanken, når tanken er fuld. Tætheden af tanken til ammoniakvand skal kontrolleres ved lækageovervågning i rummet mellem de dobbelte vægge. Overvågningen skal være automatisk ved tilslutning til alarm eller manuel ved aflæsning af manometer eller lignende måleudstyr. Manuel overvågning skal ske mindst en gang ugentligt. Rør-/slangeforbindelser og rør-/slangetilslutninger mellem tanken til ammoniakvand og tankbilspladsen og mellem tanken til ammoniakvand og forbrugssted skal være tætte. Aalborg Portland skal have en procedure for retningslinjer for forebyggelse af uheld i forbindelse med håndtering og anvendelse af ammoniakvand. Proceduren skal blandt andet omfatte en regelmæssig lækagekontrol af lagertanken til ammoniakvand, herunder kontrol af overvågningskontakten, samt kontrol af rørsystemer og tilknyttede anlæg. Fyldning af lagertanken med ammoniakvand fra tankvogn skal ske under konstant overvågning af to personer og skal ske fra en særlig indrettet tankvognsplads, hvor eventuelt spild kan tilbageholdes. Afløb fra tankvognspladsen skal være afblændet under tankning. Inden fyldning af tanken skal det sikres, at afløbsbrønden er tømt for vand. Proceduren, jf. vilkår M9, skal indeholde bestemmelser, der sikrer, at afløbsbrønden er tømt for vand inden påfyldning af tanken starter, at afløbet er lukket, når der tankes, og at afløbet ikke genåbnes, før det er kontrolleret, at afløbsbrønden ikke indeholder ammoniakvand, olie eller tilsvarende forurenende stoffer samt bestemmelser for bortskaffelse af forurenet vand. 45

46 M11 M12 M13 Aalborg Portland skal senest den 1. april 2010 sende oplysninger til tilsynsmyndigheden om, hvordan kontrollen for ammoniakvand, olie eller tilsvarende forurenende stoffer i vilkår M10 udføres. Fortrængningsluft fra lagertanken med ammoniakvand skal tilbageføres til tankbilen i forbindelse med fyldning af lagertanken. Emissionen fra lagertankens sikkerhedsudluftning (trykudligning) skal begrænses så meget, som det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. Aalborg Portland skal senest 1. januar 2012 fremsende en teknisk-økonomisk redegørelse til tilsynsmyndigheden for muligheden for; 1) at forbinde tanken med ammoniakvand med et dampgenvindingsanlæg i overensstemmelse med forskrifterne i bilag 3 til benzindampbekendtgørelsen, 2) at forsyne tanken med et indvendigt flydetæppe med primær tætning, der er udformet således, at der kan tilbageholdes i alt mindst 90 % af dampene i sammenligning med tilsvarende tanke med fast tag, som ikke er forsynet med udstyr til tilbageholdelse af dampe. N Supplerende vilkår for CemMiljø (gælder fra og med den 21. december 2010) Indtil den 21. december 2010 gælder vilkårene i bilag N. N1 N2 N3 N4 N5 N6 N7 I tilfælde af brand I tilfælde af brand på den udendørs oplagsplads skal branden i videst mulig grad bekæmpes ved hjælp af slukningsjord. Forbehandlingsanlæg og CemMiljø-hal Forbehandlingsanlægget og de to oplagspladser for færdiglager skal være overdækkede med tag. Området under tag skal befæstes. Spild af forurenende stoffer eller vaskevand fra befæstede arealer ved forbehandlingsanlæg og i CemMiljøhallerne skal opsamles og genanvendes eller bortskaffes efter kommunens anvisninger og må ikke kunne løbe til afløb til regnvandssystem eller ud på jorden. Oplagene for færdiglager skal holdes under overdækningen i de dertil indrettede celler af ubrandbare vægge. Oplagring af affald på udendørs oplagsplads På oplagspladsen, indenfor de dertil indrettede lagerceller, må kun modtages og oplagres emballeret ikke-farligt brændbart affald. Hvis emballagen bliver utæt, skal dette straks flyttes til et af de to overdækkede befæstede arealer ved forbehandlingsanlægget. I perioden indtil de overdækkede befæstede arealer ved det kommende forbehandlingsanlæg er etableret, skal affald med utæt emballage flyttes til en af de to CemMiljøhaller. Der må ikke opbevares affald eller andet brændbart materiale udenfor lagercellerne på oplagspladsen. Lagercellerne skal fyldes og tømmes på en sådan måde, at det ældste affald altid bruges først. Forbruget skal tilpasses sådan, at affald aldrig kommer til at ligge længere end et år, før det forbrændes.

47 N8 N9 N10 N11 N12 Lagercellerne må ikke fyldes mere, end at der altid er mindst 1 meters overhøjde i forhold til alle de omkransende jordvolde og flytbare betonelementer. Luftforurening Støv Udsugningsluften fra forbehandlingsanlæg, udsugningsluft fra anlæg i ny og gammel CemMiljøhal, maskinhus samt veje- og doseringshus skal afstøves via filtre. Affaldsoplaget, transport af affald på bulkbåndene, samt aktiviteterne ved forbehandlingsanlægget, må ikke give anledning til støvgener. Skulle der opstå støvgener, skal disse bekæmpes med vand. Aktiviteter i ny og eksisterende CemMiljøhaller må ikke give anledning til diffust støvemission fra hallerne. Afkast fra Rumventilation i lagerhal og modtagestation for affald i ny CemMiljøhal Rumventilation med punktafsugning i maskinhus ved CemMiljø Rumventilation med punktafsugning i veje- og doseringshus ved CemMiljø Stof Emissionsgrænser Emissionen af stofferne må ikke overskride de anførte grænseværdier, målt som timemiddelværdier. Emissionsgrænse mg/nm 3 Totalstøv 10 Totalstøv 10 Totalstøv 10 Punktafsug fra balleoplukning Totalstøv 10 Forbehandlingsanlæg Totalstøv 10 En emissionsgrænse udtrykker det maksimalt tilladelige indhold af stoffet i den luft, virksomheden udsender gennem et afkast. Referencetilstand (0 o C, 101,3 kpa, tør gas). N13 N14 Aalborg Portland skal jf. vilkår C5 indsende en oversigt over afkast i CemMiljø med angivelse af luftmængder og afkasthøjder. Luftmængden i afkastene må ikke overstige den luftmængde, som de enkelte anlæg er dimensioneret til. Tilsynsmyndigheden kan kræve at se dokumentation for dimensioneringen af luftmængder for de enkelte anlæg. Jord og grundvand Kemikalier skal opbevares i et dertil indrettet kemikalierum uden afløb til omgivelserne. Kemikalierne skal opbevares i hensigtsmæssige tætte beholdere, der er egnet til formålet. Kemikalierummet skal være indrettet, således at et udslip, svarende til rumfanget af den største beholder med flydende indhold, kan tilbageholdes. Beholderne med kemikalier skal være mærket tydeligt med angivelse af indhold. N15 Indberetning/rapportering Der skal på månedsbasis føres journal over modtagne typer og mængder af CemMiljøbrændsel, inkl. EAK-koder, samt status på oplagret mængde pr. 31. december hvert år. En årlig status, baseret på de månedlige opgørelser, skal fremsendes til tilsynsmyndigheden sammen med de øvrige årlige rapporteringer, jf. vilkår J19.

48 N16 O O1 O2 O3 O4 Driftsforstyrrelser og uheld Senest 1 uge efter en evt. brand i CemMiljøhallerne, ved forbehandlingsanlæg eller på oplagspladsen skal Aalborg Portland redegøre for brugen af evt. vand i forbindelse med slukning, herunder opsamling af slukningsvand. Planlagt eller udført oprydning og bortskaffelse af anvendt slukningsjord. Supplerende vilkår for genbrugspladsen Generelle forhold Godkendelsen af den udvidede drift af genbrugspladsen bortfalder, hvis driften ikke er startet inden 2 år fra godkendelsens dato. Indretning og drift På genbrugspladsen må der modtages og opbevares typer og mængder af affald som specificeret i bilag K. Opbevaring af andre typer eller mængder af affald, end det der er specificeret i listen, skal vurderes særskilt af godkendelsesmyndigheden, inden oplagring påbegyndes. Aalborg Portland skal i nødvendigt omfang foretage støvdæmpning på genbrugspladsen i form af sprinkling med vand for at undgå diffus støvemission til omgivelserne. Knusning af affald Der må ske knusning af forsorterede rene materialer af følgende affaldstyper: Asfalt Beton, herunder rene og uglaserede kloakrør Eternitplader uden asbest Gasbeton Mursten Mørtel og støbemasse af cement og beton Ovnsten Med rene stenmaterialer og rent beton forstås sten, tegl og brokker, hvor alt andet end mørtel og evt. armeringsjern er fjernet og frasorteret. Materialerne må ikke indeholde rester af maling, lak eller andre forurenende stoffer, ligesom træ og andet organisk materiale, samt tjæreholdige materialer skal være fjernet. Endvidere må der ikke forefindes PCB-fugemasse, sod eller lignende i materialerne. Eksempelvis er chromholdige materialer, rester fra skorstene, byggeaffald med glaserede overflader, asbestholdige eternitpladert, keramik, porcelæn og spejlglas ikke rene materialer. O5 O6 Straks ved modtagelsen skal materialer til knusning efterses og evt. forurenede dele, jf. O4 skal straks frasorteres. De frasorterede dele skal holdes adskilt fra andre materialer på pladsen og bortskaffes i henhold til kommunens anvisninger. Knusning af materialer og neddeling af trærødder, træer og grene må kun finde sted på hverdage inden for tidsrummet kl. 07-18. Aalborg Portland skal føre journal over datoer og tidspunkter for knusning og neddeling. Journalen skal opbevares på virksomheden og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende, jf. vilkår J18.

49 O7 O8 Pladsen skal efter pålæsning, aflæsning eller anden håndtering af affald, dog minimum en gang dagligt, efterses og opryddes for spild og affaldsflugt. Opbevaring af materialer Følgende affaldstyper må opbevares på grusplads: Asfalt Beton Gasbeton Eternit uden asbest Kloakrør af beton Mursten Mørtel og støbemasse af cement og beton Ikke-forurenet jord Haveaffald og uforurenet ubehandlet træaffald, fx trærødder, grene mv. Ovnsten O9 De resterende affaldstyper skal opbevares som anført i bilag K. Med overdækket container i bilag K forstås en container, som permanent er 100 % tæt, således at oplaget ikke kan udsættes for tilløb af regnvand. Køleskabe og frysere skal håndteres forsigtigt, så kølekreds og kompressor holdes intakte. O10 O11 O12 O13 Containere med lette materialer skal være lukkede eller overdækkede for at hindre, at papir, plastfolie og andre lette materialer kan blæse ud. Overdækningen på containere, hvor der er krav om overdækning, jf. vilkår O9 og O10, må kun fjernes under fyldning og tømning af containeren. Der må ikke opbevares flydende affald på pladsen. Støj Aalborg Portland skal senest den 31. december 2010 overfor tilsynsmyndigheden dokumentere støjen fra driften af genbrugspladsen, herunder støj fra mobilknuseren og mobil flishugger. Dokumentationen skal ske i overensstemmelse med vilkår F3. P P1 P2 P3 P4 Supplerende vilkår for havnen, inkl. kulpladsen ved havnen Kulpladsen må udelukkende anvendes til oplagring af kul, petcoke, papirslam, gips og anhydrit. Der skal føres journal over de oplagrede mængder. Journalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Transport, håndtering og oplag på kulpladsen skal foretages på en måde, der hindrer støvgener, der af tilsynsmyndigheden findes væsentlige. Arealer, hvor der sker læsning af køretøjer, skal renholdes således at det forebygges, at køretøjerne spreder kisaske, kul, petcoke mv. til køreveje. Der skal være mulighed for sprinkling af kul- og petcokedyngerne med vand. Befugtning skal ske i tørre perioder, når vindhastigheden på pladsen overstiger 6 m/s og i nødvendigt omfang også ved lavere vindhastigheder, så støvflugt effektivt forebygges.

50 Højden af kul- og petcokedyngerne må ikke være højere, end at sprinklerne effektivt kan befugte lagrene. P5 P6 P7 P8 P9 P10 P11 P12 Oplag skal placeres i en afstand større end 3 meter fra kajkanten. Sammenskrab fra kajen skal placeres længst muligt væk fra kajkanten. Der skal på kulpladsen være opsat en funktionsdygtig vindmåler med tilhørende registreringsudstyr. Der må ikke afledes vand direkte fra kulpladsen. Der skal langs kajkanten være opsat tæt fysisk barriere, som forhindrer spild af kul til Limfjorden. Vand, der afledes, skal, for at undgå udledning af partikler, filtreres gennem sandfang, før det afledes til Limfjorden. Losning af alle former for støvende bulkgods/løsvarer skal ophøre, såfremt der opstår støvflugt i forbindelse med losningen. Ved losning og læsning af støvende bulkgods/løsvarer med kran skal faldhøjden være mindst mulig. Losning af kisaske skal ske med brug af kran via tragt med vandforstøver. Spild til Limfjorden skal søges forebygget og i videst muligt omfang undgås. Hvis der alligevel sker spild af forurenende stoffer til Limfjorden, skal tilsynsmyndigheden underrettes, jf. vilkår K1. Spild på kajen af bulkgods/løsvarer skal umiddelbart efter endt losning/læsning fjernes ved tør støvsugning. Spild af flydende stoffer skal opsuges med kattegrus eller om nødvendigt ved større mængder fjernes med slamsuger. Modtagelsen af kloakspildevand, olie og kemikalier fra skibe ved hjælp af slamsuger skal overvåges i al den tid, slamsugeren er i drift. Havnekontoret eller døgnvagten skal ved rekvirering af slamsuger sikre sig, at operatøren er bekendt med dette. Q Q1 Supplerende vilkår for øvrige bygninger og anlæg Laboratorier Aalborg Portland skal senest den 1. oktober 2010 fremsende en redegørelse til tilsynsmyndigheden for anvendelsen af kemikalier i stinkskabe i virksomhedens produktionslaboratorium, samt kemilaboratorium, betonlaboratorium og mørtellaboratorium i PTE (Product Technology). Redegørelsen skal indeholde en fortegnelse over hvilke kemikalier, der anvendes i stinkskabene, herunder CAS-nr. og sikkerhedsdatablade angivelse af anvendte mængder pr. år angivelse af dimensioner for afkastene fra stinkskabene, herunder luftmængder angivet i Nm 3 /h.

51 Q2 Snedkerværksted Emissionen af stofferne må ikke overskride de anførte grænseværdier, målt som timemiddelværdier. Afkast fra Stof Emissionsgrænse Snedkerværksted Træstøv total 5 mg/nm 3 En emissionsgrænse udtrykker det maksimalt tilladelige indhold af stoffet i den luft, virksomheden udsender gennem et afkast. Referencetilstand (0 o C, 101,3 kpa, tør gas). R R1 R2 R3 Supplerende vilkår for anvendelse af bjergarten bauxit i cementproduktionen Håndtering, transport og lagring af bauxit må ikke give anledning til støvflugt eller støvgener. Hvis der opstår støvflugt eller støvgener, skal Aalborg Portland foranledige oplaget befugtet eller tilsvarende og skal underrette tilsynsmyndigheden. På forlangende fra tilsynsmyndigheden skal Aalborg Portland udarbejde og efterleve en procedure for at sikre, at der ikke kan opstå støvflugt eller støvgener. Proceduren skal fremsendes til tilsynsmyndigheden til accept. (Retsbeskyttelsen udløber den 28. september 2013) Bauxitten skal oplagres på befæstet delareal af sandpladsen med opkant mod omkringliggende arealer og udenfor 3 området, jf. kortbilag L. Der må ikke ske afløb fra pladsen til omkringliggende arealer eller anden recipient. Sandpladsens placering er vist på bilag L. Når Aalborg Portland har besluttet hvilket delareal, der inddrages til oplag af bauxit, skal kortbilag med delarealet angivet, fremsendes til tilsynsmyndigheden. (Retsbeskyttelsen udløber den 28. september 2013) Hvis Aalborg Portland ønsker at øge det maksimale oplag af bauxit til mere end 15.000 tons, skal Aalborg Portland forinden fremsende oplysninger herom til tilsynsmyndigheden. Tilsynsmyndigheden afgør, om der skal meddeles en ny godkendelse. (Retsbeskyttelsen udløber den 28. september 2013) S S1 S2 Supplerende vilkår for modtagelse og opbevaring af restprodukt (ca. 15.000 tons årligt) fra stålfremstilling samt fremstilling af fillerbaseret cement Transport Restproduktet leveres med skib til Aalborg Portlands havn i laster på 4.000 tons. Hvis Aalborg Portland ønsker at øge det maksimale oplag af rå restprodukt til mere end 4.000 tons, skal Aalborg Portland forinden fremsende oplysninger herom til tilsynsmyndigheden. Tilsynsmyndigheden afgør, om der skal gives godkendelse til dette. (Retsbeskyttelsen udløber 15. marts 2014) Oplag Restproduktet, som kommer fra stålproducenter i Finland eller Tyskland, skal lagres på udendørs befæstede arealer ved ovn 87 s køler (gipspladsen). Det skal sikres at der ikke er afløb fra området. Når Aalborg Portland har etableret den planlagte befæstede plads på 1.500 m 2, skal kortbilag over området fremsendes til tilsynsmyndigheden. Opsamlingsvandet skal genanvendes eller bortskaffes efter kommunens anvisninger. Håndtering, transport og lagring af produktet må ikke give anledning til støvgener. Såfremt dette alligevel skulle ske skal Aalborg Portland foranledige oplaget befugtet eller

52 tilsvarende, og underrette tilsynsmyndigheden. På forlangende fra tilsynsmyndigheden skal Aalborg Portland udarbejde og efterleve en procedure for at sikre at der ikke kan opstå støvflugt eller støvgener. Proceduren skal fremsendes til tilsynsmyndigheden til accept. (Retsbeskyttelsen udløber 15. marts 2014) S3 Fremstilling Senest 1 måned efter at tørringen af restproduktet er påbegyndt på gipstørringsanlægget, skal der på luftafkastet efter gipstørringsanlæggets posefilter, foretages en dokumentationsmåling af den samlede emission af tungmetallerne Sb, As, Pb, Cr, Co, Cu, Mn, Ni og V, (sum af gas- og partikelfase). Ved dokumentationsmålingen skal emissionen bestemmes ved 2 målinger, hver af 1 times varighed, og målingerne skal foretages af et firma, der er akkrediteret af DANAK. Måleresultaterne skal afrapporteres til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter målingernes udførelse. (Retsbeskyttelsen udløber 15. marts 2014) T T1 T2 T3 T4 T5 T6 Supplerende vilkår for kridtgraven Anvendelsen af dybdegravemaskinen må ikke give anledning til støjgener i omgivelserne, herunder må det ækvivalente, konstante, korrigerede lydniveau hidrørende fra anvendelsen, ikke overstige 40 db(a) i skel til naboejendomme. Der må ikke i nærheden af dybdegraveren oplagres stoffer, der ved nedskylning eller nedskridning kan forurene vandet i graven. Anvendelse af slagger fra Herningværket og Aalestrup Kraftvarmeværk Slaggen må udelukkende anvendes som underlag for skinnelegemet for dybdegravemaskinen. Slaggen må udlægges i et lag på op til ca. 20 cm tykkelse. Egentlig oplagring af slagge er ikke indeholdt i denne tilladelse. (Vilkåret er retsbeskyttet til 12. september 2015). Det er en forudsætning for godkendelsen, at slaggen aflæsses og udlægges ved skinnelegemet umiddelbart efter, det ankommer til virksomheden. (Vilkåret er retsbeskyttet til 12. september 2015). Efterhånden som skinnelegemet flyttes, skal slaggen opgraves og indgå i cementproduktionen eller bortskaffes i henhold til gældende lovgivning. (Vilkåret er retsbeskyttet til 12. september 2015). Anvendelse af slagger med anden oprindelse Aalborg Portland kan anvende andre slagger. Anvendelse af andre slagger kan kun ske efter anmeldelse til tilsynsmyndigheden og tilsynsmyndighedens forudgående accept. Det skal ved anmeldelsen sandsynliggøres overfor tilsynsmyndigheden, at anvendelsen ikke giver anledning til øget forurening.

53 3. VURDERING OG BEMÆRKNINGER 3.1 Baggrund for afgørelsen 3.1.1 Virksomhedens indretning og drift I bilag B er vedlagt en opdateret miljø- og procesbeskrivelse fra Aalborg Portland. For yderligere beskrivelse af virksomheden henvises til beskrivelserne i de tidligere miljøgodkendelser/afgørelser/accepter, jf. bilag I. I relation til de foreliggende beskrivelser af virksomheden har Aalborg Portland oplyst, at følgende anlæg er nedlagt: EWOC-anlægget, iltanlægget, kulmølle 1 og cementmølle 12. Endvidere er medforbrænding af affald på ovn 85 ophørt. Der har tidligere været anvendt spildolie i brænderne på hjælpefyrene til kulmølle 4 og 5. Denne anvendelse er ophørt. På alle hjælpefyr til kulmøllerne anvendes nu enten spildolie eller fyringsolie. Godkendelsen af anlæg og aktiviteter, der er nedlagt/ophørt betragtes som bortfaldet, og anlæggene/aktiviteterne er ikke omfattet af revurderingen. Siden godkendelsen i 1999 er aktiviteterne af genbrugspladsen øget. Miljøcenter Århus vurderer, at udvidelsen af aktiviteterne er godkendelsespligtige. Aalborg Portland har den 1. juli 2008 sendt ansøgning om miljøgodkendelse. Ansøgningen i form af beskrivelse af aktiviteterne på genbrugspladsen er vedlagt i bilag J. De udvidede aktiviteter omfatter midlertidigt oplag af flere affaldstyper end hidtil godkendt, samt flishugning af trærødder, træer og grene. En oversigtsplan over virksomheden fremgår af bilag C. CemMiljø A/S CemMiljø A/S er et selvstændigt selskab (CVR-nummer 20589299 og P-nummer 1.004.535.961) under Aalborg Portland A/S. Driften er en integreret del af den øvrige drift. CemMiljø blev først godkendt med 1999-godkendelsen af den samlede virksomhed. I CemMiljø oplagres og indfødes alternative brændsler (RDF, Refuse Derived Fuels) i form af forskellige former for ikke-farligt affald til medforbrænding i ovn 87. CemMiljøanlægget består af en gammel eksisterende del samt en ny del, som på revurderingstidspunktet er under etablering. Endvidere er en udendørs oplagsplads, samt et forbehandlingsanlæg godkendt i 2006, men hverken oplagspladsen eller forbehandlingsanlægget er på revurderingstidspunktet etableret. Virksomheden har dog ønsket at bevare godkendelsen til etablering. Den gamle del af CemMiljø består af: En hal for modtagelse og oplagring af forbehandlet affald, herunder et system for balleoplukning, som etableres samtidig med den resterende del af den nye CemMiljø-del. En skubbeføder hvori brændslet læsses og videredoseres til et lukket transportbånd. Brændslet doseres fra transportbåndet via pfisterdoseringsudstyr ind i ovn 87 s kalcinatorstrenge.

54 Den nye del af CemMiljø består af: Bygning med lagergrube og kran Fødebånd, som fører brændslet til pfisterdosering til kalcinatorerne til ovn 87 Maskinhus for transportudstyr og sigtning af materiale Veje- og doseringshus Den udendørs oplagsplads består af 4 celler, som er omkranset af jordvolde med 1 meters overhøjde i forhold til brændslet. I cellerne opbevares emballeret alternativt brændsel, også kaldet fluff, som består af papir, plast mv. Pladsen er asfalteret. Hvis det godkendte forbehandlingsanlæg etableres, vil det bestå af en overdækket hal med udstyr til grovneddeling, metalseparation og en efterfølgende sigtning/soldning. Resultatet vil blive et 25-80 mm grovneddelt produkt, som via transportbånd ledes til vindsigte og videre til finneddelere. Det færdige produkt vil ledes direkte til lagersiloen i den gamle CemMiljøhal. I tilknytning til den overdækkede hal vil der være to overdækkede oplag af bulkmaterialer. Jævnfør oplysninger fra tilsyn den 30. juni 2009 afhænger etableringen af forbehandlingsanlægget af, om en afgiftsfritagelse af dansk affald gør det attraktivt selv at behandle affaldet. Genbrugspladsen Genbrugspladsen er en grusplads uden kloakering. Der er enkelte steder etableret befæstelse i form af beton. Den primære del af affaldet opbevares i containere, som er placeret direkte på grusunderlaget eller på betonplade. Byggeaffald, såsom mursten, kloakrør, beton, asfalt mv. opbevares i bunker direkte på gruset. Bygningsaffald, brugte ovnsten, trærødder mv. opbevares på pladsen i maksimalt 12 måneder. Resterende affald afhændes til godkendt modtager efter maksimalt 3 måneder. Bygningsaffaldet og træer, rødder og grene nedknuses/flishugges i en indlejet bemandet mobilknuser mindst en gang om året, eller når der er tilstrækkelig mængde til rekvirering af nedknusningsfirma. Virksomheden oplyser, at nedknusningen typisk varer ca. 14 dage. Der knuses på hverdage i tidsrummet kl. 7-18. Efter knusningen genanvendes bygningsaffaldet til interimsveje på fabrikken. Neddelte trærødder, træer og grene anvendes sammen med uforurenet jord til afdækningsbrug internt på Aalborg Portland. Haveaffald fra vedligeholdelse af bede og græsarealer bortskaffes af indlejet gartnerfirma. Virksomheden har oplyst, at der i tørre perioder er adgang til støvdæmpning ved sprinkling med vand fra tankbil. Aalborg Portlands arealer er omfattet af Aalborg Kommunes områdeklassificering. Jord, der flyttes fra arealer, der er områdeklassificeret, skal anmeldes til Aalborg Kommune, Renovationsvæsenet, når jorden flyttes mellem to matrikler. Aalborg Portland skal være opmærksom på regler om jordflytning. Havnen, inkl. kulpladsen på havnen På havnen håndteres diverse løsvarer i form af råvarer til anvendelse i cementproduktionen, samt færdige cementprodukter som løsvarer eller i sække. På havneområdet findes en række siloer og lagre til opbevaring af cementfærdigvarer, samt et anlæg til fyldning af cement i sække. Anlægget er indendørs i en læssehal.

55 Havnen råder endvidere over lovpligtige modtagefaciliteter for affald fra skibe, som består af diverse containere til brændbart, dagrenovation osv. Ved anmeldelse til havnekontoret tilkaldes en slamsuger til modtagelse af kloakspildevand, olie og kemikalier fra skibene. På kulpladsen ved havnen håndteres og oplagres pt. kul og petcoke, men Aalborg Portland har også godkendelse til at oplagre papirslam, gips og anhydrit på pladsen. Der er på pladsen installeret sprinkleranlæg, som aktiveres ved høje vindhastigheder. Øvrige bygninger og anlæg Øvrige bygninger og anlæg består af værksteder, laboratorier, vaskepladser og autoværksted. En beskrivelse af øvrige bygninger og anlæg fremgår af bilag B. 3.1.2 Virksomhedens omgivelser, planforhold og beliggenhed Aalborg Portland ligger på Rørdalsvej i Rørdal i den østlige del af Aalborg. Beliggenheden fremgår af bilag A. Aalborg Portland ligger i område 4.9.I1 og 4.9.H1 i kommuneplanen for Aalborg Kommune. Område 4.9.I1 er udlagt som industriområde til virksomheder i miljøklasse 3-7. Område 4.9.H1 er et erhvervsområde, som er udlagt til virksomheder i miljøklasse 1-3. Område 4.9.H1 anvendes som laboratorievirksomhed for cementproduktionen. Virksomhedsarealet er desuden omfattet af lokalplan 08-14 fra november 1981 og lokalplan 4-9-101 fra oktober 2008. På bilag M er vist planlægningen for de omkringliggende arealer. Nærmeste boliger er boligområdet ved Sølyst (4.9.B1) og Rørdal kolonihaver (4.9.R1) umiddelbart syd for virksomheden. Mod øst grænser virksomheden op til kridtgraven (område 4.10.G1), som forsyner cementfabrikken med kridt, og Beredskabsskolen - teknisk anlæg og undervisning (4.10.T4). Ca. 500 m nordøst for virksomheden ligger kolonihave-/sommerhusområdet Hennedal (4.10.R1), omkranset af råstofområdet 4.10.G1. Mod nord og vest grænser virksomheden op til Limfjorden. Virksomhedens placering vurderes at være i overensstemmelse med planlægningen for området. Aalborg Kommune har oplyst, at der ikke er planer om at ændre planlægningen for området. Virksomheden ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Nærmeste Natura 2000-område er habitatområde 218, Hammer Bakker, der ligger ca. 7 km nordvest for virksomheden. Der er flere områder i umiddelbar nærhed af virksomhedens produktions og oplagsområder, der er registreret efter naturbeskyttelseslovens 3. Mellem slemmeriet/værkstedsbygninger på fabriksområdet og laboratorierne på Sølystvej ligger et område med overdrev ( 3-område). Mellem sandbassinerne for Hals Barre sand og Limfjorden ligger en lille sø (ca. 200 m 2 ), der også er registreret som 3-område. Aktiviteterne på Aalborg Portland vurderes ikke at påvirke disse områder. Den udendørs oplagsplads ved CemMiljø og genbrugspladsen er placeret i virksomhedens sydøstlige hjørne. Den sydlige del af den udendørs oplagsplads ved CemMiljø afgrænses af et område med overdrev (ca. 2,2 ha), som er registreret efter naturbeskyttelseslovens 3. Ca. 250 meter mod øst er der endnu et overdrev. Miljøcenter Århus vurderer, at aktiviteterne i CemMiljø og på genbrugspladsen ikke har nogen betydning for områderne.

56 3.1.3 Nye lovkrav m.m. Siden meddelelse af miljøgodkendelsen i 1999 er der kommet en ny luftvejledning, Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Der er endvidere kommet en ny B-værdivejledning i 2002 og et supplement til B-værdivejledningen i 2008. Der er kommet en ny olietankbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 724 af 1. juli 2008 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. Risikobekendtgørelsen er blevet ændret. I forhold til Aalborg Portland vurderes det at kunne have relevans for virksomhedens oplag af ammoniak og olieprodukter. Endvidere er der kommet en ny bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, bekendtgørelse nr. 1669 af 14. december 2006. Det er anført i bekendtgørelsen, at Miljømyndigheden skal træffe foranstaltninger til at sikre, at vilkår i eksisterende tilladelser om udledning bringes i overensstemmelse med miljøkvalitetskrav fastsat efter bekendtgørelsen eller i vandplaner, bl.a. når der foretages revurderinger efter miljøbeskyttelseslovens 41. 3.1.4 Bedste tilgængelige teknik Bedste tilgængelige teknik for cementfabrikker er beskrevet i: Draft Reference Document on Best Available Techniques in the Cement, Lime and Magnesium Oxides Manufacturing (maj 2009). Selvom dokumentet står i en draft -version, er det, jf. Miljøstyrelsens hjemmeside 3, gældende fra den 14. maj 2009. I det følgende anvendes betegnelsen BREF-CEM for dette dokument. I forhold til virksomhedens oplag af stoffer og neddeling af ikke farligt affald (CemMiljø A/S) er følgende BREF-dokumenter desuden relevante: Reference Document on Best Available Techniques for the Waste Treatments Industries (august 2006). I det følgende anvendes betegnelsen BREF-WTI for dette dokument. Reference Document on Best Available Techniques on Emissions from Storage (juli 2006). I det følgende anvendes betegnelsen BREF-oplag for dette dokument. Reference Document on Best Available Techniques for Waste Incineration (august 2006). I det følgende anvendes betegnelsen BREF-WI for dette dokument. Princippet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, BAT, skal lægges til grund for miljømyndighedens behandling af alle sager efter miljøbeskyttelsesloven, således også ved revurdering af listevirksomheder. Kravene til virksomhederne skal så vidt muligt fastsættes som f.eks. grænseværdier svarende til det forureningsniveau, der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Ved revurdering af miljøgodkendelserne skal miljømyndigheden påse, at virksomhedens drift baseres på den bedste tilgængelige teknik. 3 http://www.mst.dk/virksomhed_og_myndighed/industri/bat-+bedst+tilgaengelige+teknik/aktuelle+brefdokumenter/status/cement+og+kalkindustri/01010509.htm

57 Aalborg Portland har gennemgået BREF-CEM. I BREF-CEM er der 28 anbefalinger til BAT for cementindustrien. I bilag D er dele af disse anbefalinger kommenteret af Aalborg Portland. Selvom Aalborg Portland medforbrænder affald, er Aalborg Portlands aktiviteter ikke omfattet af den tilsvarende BREF dokument for affaldsforbrænding 4 (BREF-WI). I denne afgørelse er anbefalingerne i BREF-CEM i høj grad indarbejdet i de enkelte relevante vilkår, og de enkelte vilkår er kommenteret yderligere herunder. Da Aalborg Portland er en eksisterende virksomhed med et etableret produktionsapparat, er det for flere BAT-anbefalinger ikke umiddelbart muligt at leve op til anbefalingerne. For de BATanbefalinger, hvor Aalborg Portland ikke i dag kan leve op til BAT, er der derfor sat vilkår med frister og betingelser for gennemførelse af BAT på Aalborg Portland, hvor en gennemførelse er vurderet at være teknisk og økonomisk mulig. Alternativt er der fastsat vilkår om, at Aalborg Portland skal udarbejde en teknisk og økonomisk redegørelse for muligheden for at efterleve BAT. Ved fastsættelse af vilkår for emissionsgrænseværdier for cementovnene, har Miljøcenter Århus anvendt følgende kriterier: Hvis de hidtidige grænseværdier overholder affaldsforbrændingsbekendtgørelsen eller ikke er omfattet af denne, og befinder sig indenfor BAT-AEL niveauet (selvom det er i den høje ende), så bibeholdes de hidtil gældende grænseværdier, men der kræves en teknisk og økonomisk redegørelse for at reducere emissionen yderligere i forhold til BAT-AEL niveauet. Hvis de hidtidige grænseværdier overholder affaldsforbrændingsbekendtgørelsen eller ikke er omfattet af denne, men befinder sig udenfor (over) BAT-AEL niveauet, så bibeholdes de hidtil gældende grænseværdier, men der kræves en teknisk og økonomisk redegørelse for at reducere emissionen til BAT-AEL niveauet samt en handlingsplan for implementering af BAT-AEL. Miljøcenter Århus har i denne afgørelse skelnet mellem affald, der bortskaffes ved forbrænding, og affald, der nyttiggøres som erstatning for et råstof. Affald, der bortskaffes ved forbrænding har en positiv brændværdi og er omfattet af bekendtgørelsen om anlæg, der forbrænder affald. Affald, der nyttiggøres, er derimod ikke omfattet af bekendtgørelsen om anlæg, der forbrænder affald. Miljøcenter Århus vurderer, uagtet at definitionen er nyttiggørelse for visse affaldstyper, så skal der for alle ovne fastsættes grænseværdier for de stoffer, der er omfattet af bekendtgørelsen om anlæg, der forbrænder affald. 3.2 Vilkårsændringer 3.2.1 Opsummering Ved den gennemførte revurdering er der foretaget en vurdering af eksisterende vilkår for driften af virksomheden i forhold til de nuværende forhold på virksomheden, miljøbeskyttelsesloven og gældende regler og praksis i øvrigt. Vilkårene er enten overført uændret til denne afgørelse, ændret, eller slettet. Endvidere er der fastsat en række nye vilkår som følge af revurderingen. Der henvises til bilag O for en samlet oversigt over vilkårsændringer og nye vilkår. 4 European Commission, European IPPC Bureau, Draft Reference Document on Best Available Techniques for Waste Incineration, August 2006. BREF'en anfører i sit scope, at det: " does not cover other situations where waste is thermally treated, e.g. coincineration processes such as some cement kilns and large combustion plants these situations are (or will be) covered by the BREF that deals specifically with those industries."

58 Oprindeligt er det i miljøgodkendelsen af 21. december 2006 vedrørende CemMiljø nævnt, at vilkår 1-16 er retsbeskyttede i 8 år, dvs. til den 21. december 2014. Miljøcenter Århus vurderer dog, at vilkår 1-16 i miljøgodkendelse af 21. december 2006 er retsbeskyttede i 4 år indtil 21. december 2010, jf. 3, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald. CemMiljøanlægget er omfattet af affaldsforbrændingsbekendtgørelsens bestemmelser som en del af hele anlægget, der medforbrænder affald, jf. definitionen på medforbrændingsanlæg i bekendtgørelsens 2. Vilkår 14 om oplag af brændstof til køretøjer og neddeler i miljøgodkendelsen af 21. december 2006 bortfalder ved meddelelse af denne afgørelse. Øvrige vilkår i miljøgodkendelsen af 21. december 2006 gælder indtil den 21. december 2010 (bilag N), hvorefter vilkår N for CemMiljø gælder (dvs. fra og med den 21. december 2010). SNCR-anlæg for ovn 87 Miljøgodkendelsen af SNCR-anlægget af 28. september 2005 er retsbeskyttet i fire år, da anlægget er en del af ovnanlægget, og derfor omfattet af affaldsforbrændingsbekendtgørelsens bestemmelser. Det vil sige, at retsbeskyttelsen udløb den 28. september 2009, og vilkårene for SNCR-anlægget er derfor revurderet i forbindelse med denne afgørelse. 3.2.2 Indretning og drift Cementovne I Nordjyllands Amts godkendelse til medforbrænding af affald på Aalborg Portland, fremgår det at: "Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003, bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald trådte i kraft 24. marts 2003. Bekendtgørelsen er først og fremmest rettet imod egentlige forbrændingsanlæg, men i bilag 5 findes der i afsnit 1 særlige bestemmelser for cementovne, der medforbrænder affald. Bekendtgørelsen sigter blandt andet på, at affaldet på forbrændingsanlæggene skal forbrændes ved temperaturer, der er så høje, at dannelsen af blandt andet dioxin formindskes mest muligt. I cementovne kan materialetemperaturene nå op på omkring 1.400 ºC og gastemperaturen kan nå helt op på omkring 2.000 ºC. Yderligere er opholdstiden for gassen på temperaturer over 1.200 ºC på ca. 8 sekunder, hvor man f.eks. i bekendtgørelsens bilag 3 stiller krav om, at: Anlægget skal udformes, udstyres, opføres og drives således, at røggasserne efter den sidste indblæsning af forbrændingsluft på kontrolleret og ensartet vis, selv under de mest ugunstige forhold, bliver opvarmet til en temperatur, der i mindst 2 sekunder er mindst 850 C. Det hedder også i bilag 3: På anlæg, der forbrænder farligt affald med mere end 1 % halogenerede organiske forbindelser, udtrykt som klor, skal temperaturen nå op på mindst 1100 C i mindst 2 sekunder. Og i bekendtgørelsens bilag 9 kræves, at olieaffald med et indhold på mere end 10 ppm PCB/PCT, skal være mindst 2 sekunder ved en temperatur højere end 1.200º C (6 % ilt).

59 Disse krav overholdes således ved affaldsforbrænding i cementovne. I bekendtgørelsens bilag 3 hedder det: Indholdet i slagge og bundaske efter forbrænding i forbrændingsanlæg skal være mindre end 3 % totalt organisk kulstof (TOC) eller 5 % glødetab. Ved affaldsforbrænding i cementovne fremkommer der ingen slagge, eftersom slaggen indgår i slutproduktet. Videre i bilag 3 hedder det: Hver linje i forbrændingsanlægget skal være forsynet med mindst en støttebrænder. Støttebrænderen skal gå i gang automatisk, hvis temperaturen af forbrændingsgasserne efter den sidste indblæsning af forbrændingsluft falder til under de i nr. 1 og 3 nævnte temperaturer. Støttebrænderen skal tillige anvendes under optænding og nedlukning af forbrændingslinjen på en måde, så de i nr. 1 og 3 nævnte temperaturer altid fastholdes, når der er uforbrændt affald i forbrændingskammeret. Til støttebrænderen må kun anvendes flydende brændsler, hvortil dispensation fra bekendtgørelse om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende og faste brændstoffer ikke er nødvendig samt flydende gas eller naturgas. På Aalborg Portland vil der først blive fødet affald i ovnene, når disse er kørt op i stabil drift ved anvendelsen af fossilt brændsel, hvorfor der ikke er behov for støttebrændere. Ved planlagt stop for ovnene, vil der i god til før nedkøringen begynder, blive standset for affaldsfødningen, og selv ved et ikke planlagt stop, vil ovnene så længe der er affald tilstede, ikke komme ned under bekendtgørelsens temperaturer." Der er med denne afgørelse ikke ændret ved ovenstående betragtninger, der i øvrigt blev delt af Miljøstyrelsen i deres afgørelse fra 2005. Flere af de konstruktions- og driftskrav, som er defineret i affaldsforbrændingsbekendtgørelsens bilag 3, ligger implicit i driften af cementovnene og er implementeret i vilkår B11. Miljøcenter Århus vurderer, at stop-værdierne angivet i Affaldsforbrændingsbekendtgørelsens 13 stk. 1 ikke gælder ved medforbrænding på cementovne. Vedrørende stk. 1 har Miljøstyrelsen på et møde med Elsam fastlagt, at 4-timers reglen alene relateres til bilag 7, pkt. b-a-kravet, som ikke gælder for medforbrændingsanlæg, jf. Referencelaboratoriets svartjeneste om 4-, og 60-timers reglen (21. juni 2006). Der er dog yderligere stillet vilkår om, at Miljøcenter Århus kan forlange, at Aalborg Portland dokumenterer, at der selv under kritiske (for opholdstider og temperaturforhold) driftssituationer leves op til affaldsforbrændingsbekendtgørelsens krav, jf. J15. Der er dermed foretaget en fravigelse fra affaldsforbrændingsbekendtgørelsens 10 stk. 1 og stk. 2 jf. 10 stk. 3. Optimering og overvågning af de samlede processer og kontrol af de indgående råvarer samt brændsler (vilkår B1 og B9) giver alt andet lige anledning til lavest mulige energiforbrug og laveste emissionsniveauer. Særligt kan emissionen af NO x reduceres, ved at optimere brændselsforbruget, brændselstype, fødning af affald mv. Denne optimering er allerede i høj grad indbygget i Aalborg Portland's styring. Vilkår B2 er en fortsættelse af tidligere vilkår om, hvornår cementovnene kan betragtes som "i drift". Dette vilkår har bl.a. relation til, hvornår Aalborg Portland skal overholde grænseværdier for luftemissioner (vilkår C10 og C11) og hvornår Aalborg Portland kan begynde medforbrænding af affald (vilkår B11). Vilkår B3 er driftsparametre, der blandt andet skal udnyttes til beregning af Aalborg Portland's luftemissioner. Det er i samme vilkår fastsat, at Aalborg Portland skal etablere og vedligeholde AMS-kontrol. Det sker i dag via Aalborg Portland's OPSIS-system, der foretager in-situ målinger. AMS måling af NH 3 er medtaget som driftsparameter, da BREF-CEM angiver at dette er BAT for anlæg med SNCR. Dette gælder også for flow.

60 Tryk Aalborg Portland har ønsket en alternativ metode end AMS-kontrol til måling af trykket. Trykkorrektion indgår i beregningerne for visse AMS målere til at omregne til referencetilstanden. Kravet om AMS måling af tryk er fastsat i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen, og kan ikke fraviges. Der er i bekendtgørelsen dog ingen krav til hvilken metode eller hvilken kvalitet, trykket skal måles. Miljøstyrelsens referencelaboratorium har efter henvendelse fra Miljøcenter Århus om, hvad der skal til, for at en (alternativ) trykmåling kan opfylde bekendtgørelsens krav, svaret: ( ) Det er det absolutte tryk, der indgår i beregningerne. ( ) Det absolutte tryk i kanalen vil variere inden for nogen rammer, som er stort set uden betydning for de endelige resultater. Endvidere er det kun in-situ målere, hvor trykkorrektion indgår. Der skal således ikke måles tryk, hvis der kun er ekstraktive målere (støvmålere er næsten altid in-situ). Der er altså et fagligt argument for at trykmåling kan være overkill og et juridisk krav om at der skal måles tryk. ( ) Hvis virksomheden kan foreslå en alternativ (og billigere) trykmåling eller en algoritme til beregning af trykket, så mener vi godt at det kan kaldes en trykmåling og dermed opfylde det juridiske krav om måling. Kvaliteten af den alternative trykmåling/beregning indgår så i variabilitetstesten ved QAL2 og AST og bliver dermed indirekte kontrolleret. Hvis virksomheden mener at de kan leve med denne (lidt forringede) kvalitet på in-situ forurenings AMS bør myndigheden også godkende det. Der skal ikke gennemføres QAL2, AST og QAL3 for perifere målere (herunder trykmålere), og der er heller ingen kvalitetskrav til disse. Da værdierne fra perifere målere indgår i beregningen af koncentrationen fra forurenings AMS ved grænseværdi-tilstanden (reference), indgår de også i den kontrol af måleevne (variabilitetstest), som indgår i QAL2 og AST, og en forurenings AMS kan i princippet dumpe som følge af en dårlig perifer måler. Miljøcenter Århus vurderer derfor i overensstemmelse med anbefalingen fra Referencelaboratoriet, at AMS måling af trykket godt kan ske ved en alternativ (og billigere) trykmåling eller en algoritme til beregning af trykket. Miljøcenter Århus har stillet vilkår om, at der senest 1. marts 2010 skal fremsendes en redegørelse for, hvordan trykket måles, jf. vilkår B4. Vilkår B5 er en skærpelse af hidtidig praksis, idet Miljøcenter Århus vurderer, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for at acceptere en fordobling af udetiden for filtrene ved vindretninger fra vest og sydvest. Forskellen i tidsrummet mellem de forskellige ovne skal ses i lyset af ovnens potentielle belastning med støv, hvor ovn 87 emitterer mest støv og de hvide ovne mindst derfor er det også muligt at drive de hvide ovne videre i en længere periode. Vilkår B6 gør det muligt for Aalborg Portland at fortsætte produktionen under nødvendige vedligeholdelsesarbejder og nedbrud på varmegenvindingsanlæggene/røggasskrubber på de hvide ovne. Røggassen ledes under disse forhold til betonskorstenene, og der er således tale om en driftssituation, hvor der ikke foretages varmegenvinding og røggasrensning i skrubberanlæg (bl.a. reduktion af SO 2 eller støvrensning). Det hidtidige vilkår for sådanne driftssituationer var fastsat i miljøgodkendelsen fra 1999, og medførte at drift på betonskorstenene højst måtte ske i 24 timer pr. måned pr. betonskorsten ekskl. opstart og nedlukning, dvs. i alt 288 timer på årsbasis. Erfaringerne har vist, at der generelt ikke er problemer med overholdelse af vilkåret, men da visse vedligeholdelsesopgaver strækker sig ud over 24 timer, er disse projekter blevet udført hen over et månedsskifte, for ikke at overskride vilkåret. De vigtigste og tilbagevendende årsager, der kan give anledning til overskridelse af vilkåret, er kedelrensning, kedeludskiftning samt udskiftning af røggaskanaler som følge af korrosion. Disse reparationer kan som hovedregel ikke gennemføres i løbet af 24 timer. Aktiviteterne lader sig vanskeligt indpasse i et forebyggende vedligehold, da der er to ovne knyttet til hver kedel, og det er yderst sjældent, at to ovne har vedligeholdelsesstop samtidig.

61 Aalborg Portland oplyser, at det typiske tidsforbrug ved de forskellige reparationer er: Udskiftning af kedler 3-4 døgn. Kedelrensning 1-1½ døgn Udskiftning af røggaskanaler, afhængig af omfang men i gennemsnit 2 døgn. Demistor udskiftning og rensning kan også give problemer typisk i kombination med andre mindre reparationer. Udskiftning af omrører, tager typisk ca. 1 vagt, men har i enkelte tilfælde været årsag til overskridelse i kombination med nogle af de øvrige tilfælde. Miljøcenter Århus har vurderet, at det hidtidige vilkår om maksimal drift i 24 timer ikke har været hensigtsmæssigt for alle typer reparationsarbejder. Miljøcentret er enigt med Aalborg Portlands vurdering af, at mere velplanlagte vedligeholdelsesstop med en grundigere og bedre kvalitet af reparationen og en deraf følgende længere driftstid mellem det enkelte stop kan have en gavnlig effekt på miljøet og set over året en samlet mindre driftstid på betonskorsten. Derfor har Miljøcentret valgt at imødekomme Aalborg Portlands ønske om en ændring af vilkåret, så visse reparationsarbejder kan udføres ud over 24 timer. På årsbasis skærpes den samlede tid til disse arbejder fra 288 timer til 250 timer, mens reparationsarbejder per gang maksimalt må udføres over 100 timer. Aalborg Portland har redegjort for følgende ved drift på betonskorstenene: Støvemission er under kontrol. Elfiltrene ligger før betonskortenene i processen. CO forholdene er uændrede. Hvis CO emissionen bliver for høj kobler elfiltrene ud, og instruksen om håndtering af filterudfald træder i kraft. NO X -forholdene er uændrede, idet mixing air anlægget ligger før betonskorstenene i processen. Såfremt der under drift på betonskorstene skulle ske svigt på mixing air anlæg, foreslås at der gælder samme forholdsregel som ved elfilter-udfald, jvf. 6 minutterreglen i vilkår B5. SO 2 -emissionen ud af ovnsystemet er uændret, idet der ikke ændres på brændselsmix mellem petcoke (6 % svovl) og kød- og benmel (0,5 % svovl). Hvis kød- og benmel fjernes, vil SO 2 -emissionen gennem betonskorstenene stige, da petcoke vil skulle erstatte kød- og benmel for at holde energiinputtet. Da kød- og benmel er et biobrændsel regnes det som CO 2 -neutralt. Hvis der skal skiftes til petcoke, når der køres på betonskorstenen for at erstatte kød- og benmel, vil CO 2 fra det fossile brændsel påvirke CO 2 -udledningen i negativ retning. Krav om stop for affaldsindfyring og dermed skift til petcoke-indfyring i stedet for vil kunne påvirke den stabile ovndrift, der er forudsat for drift på betonskorstenene. Miljøcenter Århus har vurderet, at det med ovenstående redegørelse er sandsynliggjort, at der ved drift på betonskorstenene ikke sker en forøgelse af emissionen af NO X, SO 2 og støv. Stop for indfyring af affaldsbrændsler (kød- og benmel) vil give en forøgelse af emissionen af SO 2 og vil kunne påvirke ovndriften. Miljøcenter Århus har derfor accepteret, at der fortsat kan indfyres affaldsbrændsel i form af kød- og benmel ved drift på betonskorstenene, uden at stille krav om AMS måling i henhold til affaldsforbrændingsbekendtgørelsen. Den maksimale drift på betonskorstenene er reguleret i vilkår B6. En anden driftssituation, hvor grænseværdierne ikke gælder, er skylning. En skylning forekommer, når der planlægges stop på ovnen, eller hvis ovnen er gået i støvdrift. Man kan også sige, at ovnen tømmes. I praksis sker dette ved at stoppe slamtilførslen, og der tilsættes vand i stedet. Fyringen fortsættes ved skylning, ellers ville foringen bryde sammen. I løbet af ca. 8 timer er ovnen tømt. Under skylningsforløbet er operatøren nødt til at sænke mængden af afskrækningsvand ved brændezonen, og derfor stiger NO X -emissionen. Under skylning, sker det ofte, at en gipsring bryder ned. Når den når brændezonen, uddrives SO 2 og derfor øges SO 2 emissio-

62 nen. Efter endt skylning foretages en slamtilsætning med sædvanlig opkørselsrutine. Miljøcenter Århus har vurderet, at der er behov for en nærmere vurdering af forureningsforholdene ved skylning, og derfor er der i vilkår C12 fastsat krav om udarbejdelse af en redegørelse herom. Vilkår B7, B8, B9 og B14 regulerer brugen af brændsler herunder affaldsbrændsler og råvarer og fastsætter krav om dokumentation for, at benyttelsen af nye råvarer og brændsler ikke medfører en forøget forurening samt forholdet til VVM-reglerne. Aalborg Portland har fremsendt en opdateret liste over affaldstyper, som ønskes anvendt i produktionen (råvarer og brændsler). Miljøcenter Århus har vurderet, at affaldstyperne neddelte dæk samt stålværksfilterstøv ikke er omfattet af tidligere godkendelser. Neddelte dæk har været omfattet af en forsøgstilladelse af 18. juni 2001. Stålværksfilterstøv har ligeledes været omfattet af forsøgstilladelser i 1998 og 1999. Af listen fremgår desuden, at Aalborg Portland for ovn 87 ønsker at øge mængden af indfyret CemMiljøbrændsel fra 20 ton/time til 36 ton/time samt at øge den samlede indfyringskapacitet af ikke-farligt affald fra 35 ton/time til 51 ton/time. For hver af ovnene 73, 79, 74 og 78 ønsker Aalborg Portland at øge indfyringen af kød- og benmel fra 1,5 ton/time til 2 ton/time. Miljøcenter Århus har vurderet, at de af Aalborg Portland ønskede ændringer kræver vurdering efter VVM reglerne samt vurdering af eventuel godkendelsespligt efter miljøbeskyttelseslovens 33. Dette kan kun ske på baggrund af en konkret ansøgning om miljøgodkendelse samt anmeldelse efter VVM reglerne. Miljøcenter Århus har vurderet, at dette ligger uden for denne revurdering. Miljøcenter Århus har i denne afgørelse derfor fastholdt de hidtil godkendte kapaciteter uændret (vilkår B14). I henhold til 8 i bekendtgørelsen om affaldsforbrænding skal der fastsættes vilkår om mindste og største massestrøm af det farlige affald samt det farlige affalds laveste og højeste brændværdi og dets maksimale tilladte indhold af forurenende stoffer. Miljøcenter Århus har kun fastsat vilkår om største massestrøm, da mindste massestrøm svarer til ingen indfyring, hvilket ikke har negativ indflydelse på emissionerne af de stoffer, der indgår i det farlige affald. Ligeledes er der fastsat vilkår om laveste og højeste brændværdi. Det maksimalt tilladte indhold af forurenende stoffer er reguleret af vilkår B7, og såfremt de anførte affaldstyper ændrer specifikation, skal der indsendes dokumentation som anført i vilkår B9. Der er i vilkår B14 stillet krav om, at maksimalt 40 % af varmeafgivelsen må stamme fra medforbrænding af farligt affald. Der er i henhold til affaldsforbrændingsbekendtgørelsens 15 stk. 2 skærpede grænseværdier ved større andel af varmeafgivelsen fra farligt affald. Affaldsforbrændingsbekendtgørelsens 13 stk. 4 åbner i øvrigt mulighed for, at godkendelsesmyndigheden kan fastsætte nærmere vilkår for længste tilladte periode, hvor emissionsgrænseværdierne for luft (og spildevand) kan overskrides på grund af teknisk uundgåelige standsninger, forstyrrelser eller svigt i rensningsanlæg eller måleanordninger. Disse forhold er nærmere reguleret af vilkår B5, B6, C10 (og C27), der altså giver Aalborg Portland mulighed for at fortsætte produktionen under: nedbrud på varmegenvindingskredsene på ovn 73/79, 74/78 samt varmegenvinding på ovn 76 (røggas udledes via betonskorstene). nedbrud på en kalcinatorstreng (enstrengsdrift på ovn 87 med forhøjede NO x emissionsniveauer til følge) filterudfald (alle ovne, med forøget støvemission til følge) udfald af mixing air ved drift på betonskorstene ("udfald" på AMS (alle ovne))

63 Øvrige anlæg Der er stillet en række nye vilkår (vilkår B16-B22) til oplag og håndtering, herunder intern transport, af støvafgivende stoffer for at sikre mod diffust støv til omgivelserne. Vilkårene vurderes i stort omfang at svare til de eksisterende forhold og gældende praksis på virksomheden. Indretningen og driften af støvende råvarer/-stoffer, brændsler, cement m.m. er således på en række punkter fastholdt ved vilkår. For kisaskepladsen (benævnt jernoxidpladsen i 1999-godkendelsen) er eksisterende vilkår videreført uændret eller omskrevet. Med baggrund i Aalborg Portlands egen instruks for losning, transport og modtagelse af kisaske er der desuden tilføjet nye vilkår for yderligere at reducere risikoen for støvgener i omgivelserne og sikre mod spredning af kisaske ved transport, samt at alt vand, der har været i berøring med kisaske, opsamles. Det fremgår af bilag B til miljøgodkendelsen af 14. april 2004 og Aalborg Portlands opdaterede bilag B i forbindelse med revurderingen, at der anvendes stålværksfilterstøv som råmateriale i cementfremstillingen, og at materialet oplagres på kisaskepladsen og kisaskesiloerne. I begge bilag er anført, at materialet ikke p.t. modtages. Der er i 1998 og 1999 givet tilladelse til forsøg med anvendelse af stålværksfilterstøv fra stålværket Thyssen i Tyskland som erstatning for kisaske. Støvet stammer fra stålovnenes elfilter. Den seneste forsøgstilladelse (19. juli 1999) omfattede forsøg med anvendelse af yderligere 20.000 tons i 1999. Der er imidlertid ikke meddelt godkendelse til permanent anvendelse af stålværksfilterstøv. Godkendelsen fra 14. april 2004 omfatter kun den del af affaldet, der har en brændværdi. Stålværksfilterstøv må derfor ikke modtages på virksomheden. For de to pladser til oplag af oxiton har der ikke tidligere været fastsat vilkår. På grund af oxitons indhold af bl.a. metaller, herunder tungmetaller, og dioxin, er det fundet væsentligt, at alt overfladevand opsamles, og at oxiton holdes indenfor de dertil indrettede oplagspladser. Der er fastsat vilkår (B34) til sikring af dette. Den interne kulplads har ikke tidligere været særskilt reguleret. De væsentligste miljøproblemer i forbindelse med kuloplag vurderes at være risikoen for diffus støvemission i forbindelse med oplaget og håndteringen samt udvaskning af partikler til Limfjorden via regnvandssystemet, hvis overfladevand afledes hertil. Der er derfor stillet vilkår om sprinkling af kuloplaget, og at eventuelt overfladevand fra pladsen, der løber til regnvandssystemet, skal filtreres gennem sandfang eller lignende for at undgå væsentlig udledning af partikler til Limfjorden. Den 5. januar 2000 blev der meddelt tilladelse til permanent anvendelse af brugt støberisand fra Valdemar Birn A/S i cementproduktionen. Sandet transporteres i befugtet tilstand med lastbil til Aalborg Portland og oplagres på befæstet plads ved sandlageret. Sandblæsningssandet udgøres af 5 fraktioner med varierende indhold af metaller, jf. analyseresultaterne i Aalborg Portlands ansøgning af 20. december 1999. Støberisand modtages ikke p.t. på virksomheden. Den 5. januar 1994 er der givet tilladelse til genanvendelse af brugte sandblæsningsmaterialer fra blæsning af ikke malede samt shopprimede stålkonstruktioner i cementproduktionen. Tilladelsen er indarbejdet i 1999-godkendelsen. Transporten til Aalborg Portland sker i lukkede containere, hvorfra sandet aflæsses ved hjælp af en aflæsningssnegl, hvor der doseres vand til for at hindre støvgener. Sandet har forhøjet indhold af zink. Der modtages ikke p.t. sandblæsningssand på virksomheden. På grund af indholdet af metaller og risikoen for stofudvaskning fra støberisand og sandblæsningssand vurderer Miljøcenter Århus, at der skal sikres mod støvemission fra transport og oplagring samt spredning af partikler i forbindelse med håndtering af materialerne internt på virksomheden, herunder afsmitning til transportveje, samt udvaskning til regnvandssystemet. Der er

64 derfor stillet vilkår herom sammen med krav om, at Aalborg Portland skal fremsende oplysning om, hvordan dette sikres, inden modtagelse af materialerne genoptages (vilkår B37). Anvendelse af brugt skæresand fra vandstråleskæring (omfattet af 1999-godkendelsen) indgår ikke på Aalborg Portlands oversigt over anvendte affaldstyper. Godkendelse hertil betragtes som bortfaldet. Ammoniakoplag (vilkår M) Tanken med ammoniakvand (80 m 3 ) forsyner SNCR-anlæggene for ovn 85 og ovn 87. Af hensyn til risikoforholdene, jf. afsnit 3.2.13, er anvendelsen en af ammoniakvand i en koncentration mindre end 25 % fastholdt ved vilkår (vilkår M1). Der er stillet vilkår om alarm for svigt af pumpe til indpumpning af ammoniakvand til ovnene af hensyn til sikring af SNCR-anlæggenes effektivitet (vilkår M2). Tanken er en dobbeltvægget tank med lækageovervågning. Dette er fastholdt ved vilkår (vilkår M3 og M7), da tanken ikke står i tankgård med mulighed for opsamling af et spild. For at begrænse risikoen for overfyldning af tanken med deraf følgende spild til omgivelserne, er der desuden stillet krav om montering af overfyldningsalarm (vilkår M6). Der er endvidere stillet krav om, at rør- og slangeforbindelser skal være tætte (vilkår M8) for at udgå spild til omgivelserne. Vilkår M4 og M5 om malingsfarve og fyldning af tanken, så væsken strømmer ind under væskeoverfladen, er sat i overensstemmelse med luftvejledningens afsnit 7.1.2.2 og 7.1.2.3 for at begrænse emissionen fra tanken. Herudover er gældende vilkår bibeholdt med mindre justeringer. I forlængelse af det gamle vilkår 4 (nyt vilkår M12) om begrænsning af emission fra lagertanken er der fastsat vilkår (vilkår M13) om fremsendelse af en teknisk og økonomisk redegørelse for etablering af et dampgenvindingsanlæg, alternativt installering af et indvendigt flydetæppe. Etablering af dampgenvindingsanlæg eller flydetæppe er i overensstemmelse med luftvejledningens afsnit 7.1.2.1 (tankvolumen over 50 m 3 og damptryk større end 1,3 kpa) og BAT i BREF-oplag (afsnit 5.1.1.2). Fastsættelse af et eventuelt krav om etablering af luftemissionsbegrænsende foranstaltninger bør ske på baggrund af en teknisk og økonomisk vurdering. Aalborg Portland har i 2006 redegjort for, at der af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan installeres filter på tanken. Om noget tilsvarende gør sig gældende for de nævnte foranstaltninger må bero på resultatet af den tekniske del af redegørelsen. Kridtgraven I kridtgraven anvendes slagger fra Herningværket og Aalestrup Kraftvarmeværk som bærelag for dybdegraveren, jf. godkendelse af 12. september 2007. Efterhånden som skinnelegemet for dybdegraveren flyttes, graves slaggen op og genanvendes i cementproduktionen. Der er desuden tidligere meddelt accept til anvendelse af kulslagger fra Nordkraft, Dansk Salt og I/S Reno- Nord som underlag. Da der ikke anvendes kulslagger længere, er accepterne hertil ikke længere relevante og bortfalder i forbindelse med revisionen. Det er dog indarbejdet i afgørelsen, at Aalborg Portland kan anvende andre slagger end fra Herningværket og Aalestrup Kraftvarmeværk efter forudgående accept fra Miljøcenter Århus, hvis anvendelsen ikke giver anledning til øget forurening (vilkår T6). Vilkåret er fastsat for at undgå tidskrævende sagsbehandling ved anvendelse af andre slagger, som Miljøcenter Århus vurderer, kan anvendes på samme vilkår som slagger fra Herningværket og Aalestrup Kraftvarmeværk. I godkendelsen af 6. oktober 1978 af dybdegravemaskinen i kridtgraven er der krav om grundvandskontrol. Grundvandskontrollen er relateret til Aalborg Portlands indvinding af kridt/dybdegravningen. Efter kommunalreformen har Aalborg Kommune som råstofmyndighed tilsynet med kridtindvindingen og er også grundvandsmyndighed. Den del af godkendelsen fra 1978 af dybdegravemaskinen, der omhandler grundvandskontrollen, og afgørelse af 17. juni 1982 om ændring af grundvandskontrolprogrammet er derfor overdraget til Aalborg Kommune.

65 CemMiljø A/S Vilkåret vedrørende at brand på den udendørs oplagsplads i videst mulig grad skal bekæmpes med slukningsjord er i omskrevet form overført fra den tidligere miljøgodkendelse. Det vurderes i den forbindelse, at virksomheden skal sikre, at der er mulighed for opsamling af brandslukningsvand, i det tilfælde det er nødvendigt at anvende vand til slukning, både på oplagspladsen og i CemMiljøhallerne. Der er derfor stillet vilkår om dette. Kravene vedrørende etablering af forbehandlingsanlægget er videreført fra gældende godkendelse. Affaldet på den udendørs oplagsplads opbevares typisk 2-7 dage (oplyst ved tilsyn den 30.06.2009). Det tilstræbes, at det ældste affald anvendes først. I tilfælde af brand skubbes jordvoldene ned over oplaget. Vilkår vedrørende oplagring af affald/alternativt brændsel på den udendørs oplagsplads er videreført fra gældende godkendelse. Idet forbehandlingsanlægget og de overdækkede oplagspladser ikke er etableret endnu, er vilkåret dog ændret, således at baller med utæt emballage, indtil de overdækkede oplagspladser er etableret, skal flyttes ind i en af CemMiljøhallerne. BREF-WTI omhandler også behandling af affald, som skal forbrændes i forbindelse med fremstillingen af cementklinker (bl.a. afsnit 1.2.13, samt kapitel 3). Dokumentet indeholder et særskilt afsnit, som vedrører forbehandlingen af affald, der skal bruges som brændsel (4.1.4.7, samt kapitel 5, BAT-punkterne 117-128). Miljøcenter Århus vurderer, at Aalborg Portland A/S i vid udstrækning vil leve op til relevant BAT ved brug af magneter til frasortering af metaldele i CemMiljø-affaldet via den projekterede magnetseparator og vindsigte, som skal etableres i forbindelse med forbehandlingsanlægget, jf. dokumentets pkt. 4.5.3.3. og 4.5.3.4.). Det er BAT at frasortere plastik ved hjælp af NIR ( near infrared spectroscopy ) i affaldet (kap. 5, pkt. 124, samt afsnit 4.5.3.10) med det formål at reducere mængden af organisk klor og metaller i affaldet. Det RDF-affald (fluff), som Aalborg Portland indføder i CemMiljø indeholder plastik i varierende mængder, og dette frasorteres ikke. Miljøcenter Århus vurderer dog, at der igennem emissionskravene til affaldsforbrændingsprocessen sikres, at medforbrændingen af den specifikke type affald ikke medfører uacceptable mængder af klor og metaller i røggassen. Samtidig betyder det mindre mængder af plastik, som skal deponeres i stedet for. Genbrugspladsen Der er for genbrugspladsen sat vilkår for, hvilke typer af affald der må modtages/oplagres. Miljøcenter Århus har ikke, i kraft af at pladsens primære funktion er at indsamle og sortere internt affald fra Aalborg Portland, fundet grund til at indskrænke de typer af affald, som Aalborg Portland har meddelt, at man ønsker at opbevare. I forhold til de typer af affald som virksomheden nedknuser og anvender til opfyld i interne veje, har Miljøcenter Århus sat vilkår om, at der kun må knuses rene materialer. Det er med baggrund i Miljøstyrelsens cirkulæreskrivelse af 27. marts 1990 om anvendelse af rent, sorteret bygningsaffald til bygge- og anlægsformål anført, hvad der forstås ved rene materialer. Det betyder bl.a, at porcelæn og spejlglas ikke må nedknuses. Porcelæn og ikke-genanvendeligt glas skal, jf. Aalborg Kommunes Anvisningsregulativ for Affald fra Virksomheder, deponeres på fyldplads. Godkendelsen fra 1999 omfatter nedknusning af brugte ovnsten. Aalborg Portland har i forbindelse med revurderingen oplyst, at eventuelle belægninger på brugte ovnsten kan bestå af

66 knast, der kemisk består af cementmineraler. Knasten indgår normalt i klinkerne. Der er således ikke tale om et slaggelignende materiale. Miljøcenter Århus har på baggrund af disse oplysninger vurderet, at eventuelle knaster/belægninger på brugte ovnsten kan betragtes som såkaldt rene materialer i lighed med cementklinker. Brugte ovnsten må derfor fortsat knuses og opbevares på grusplads. Da knusning og neddeling normalt er relativt støjende aktiviteter, er der af hensyn til nærmeste naboer på Rørdalsvej samt kolonihaverne i Hennedal fastsat vilkår om driftstid for mobilknuseren og flishuggeren i dagtimerne på hverdage. Der er endvidere stillet krav om dokumentation af støj fra driften af genbrugspladsen. Genbrugspladsen er ikke befæstet udover få områder med betonplade. Området er ikke kloakeret. Godkendelsesbekendtgørelsens standardvilkår for genbrugspladser angiver, at containere og båse med jern- og metalaffald skal placeres på et område med impermeabel belægning med fald mod sump eller afløb, og at øvrige arealer for opstilling af containere og opbevaring af ikkefarligt affald skal befæstes med fald mod afløb. Miljøcenter Århus vurderer, at etablering af befæstelse og kloakering vil være en uforholdsmæssig stor udgift i forhold til den miljømæssige gevinst, idet pladsen kun er til intern brug for Aalborg Portland i modsætning til en offentlig tilgængelig plads, som standardvilkårene er rettet mod, og hvor risikoen for brugernes fejlsortering af affald må anses at være betydeligt større. I stedet finder Miljøcenter Århus det mere hensigtsmæssigt at forebygge, at oplagene på genbrugspladsen forurener jord og grundvand ved at stille vilkår om overdækning af containere, hvor der vurderes at være risiko for udvaskning af forurenende stoffer med regnvand. På grund af risikoen for udslip af kompressorolie ved brud på kompressoren i køleskabe og frysere er der endvidere stillet vilkår om, at containeren til køleskabe og frysere skal være indrettet med opsamlingsrender og en sump eller tank til opsamling af et eventuelt udslip af kompressorolie. På grund af den manglende befæstelse med opsamlingsmulighed er der stillet vilkår om, at der ikke må opbevares flydende affald på pladsen. Det forudsættes i øvrigt, at affald som er klassificeret som farligt, anmeldes til Aalborg Kommune, jf. affaldsbekendtgørelsens kapitel 9. Havnen og kulpladsen på havnen Miljøcenter Århus har med fastsættelsen af vilkårene til havnen og kulpladsen vurderet, at der primært skal lægges vægt på forebyggelse af støvgener, spild til Limfjorden samt tilløb af urenset overfladevand til Limfjorden fra kulpladsen. Der er sat en række vilkår, som skal medvirke til, at støvgener fra oplagene på kulpladsen samt fra håndtering af bulkgods på havnen mindskes mest muligt, dvs. vilkår vedrørende sprinkling, højde på oplagene, samt transport og håndtering af oplag og bulkgods. Kravet, om at der skal ske sprinkling på kulplads ved vindhastigheder større end 10 m/s, er, i overensstemmelse med Aalborg Portlands egen instruktion for brug af sprinkleranlæg på kulplads, skærpet til 6 m/s. Vilkår fra tidligere godkendelse for ophør af losning af støvende bulkgods ved vindhastigheder over 10 m/s er skærpet til at gælde ved alle vindretninger. I forhold til forebyggelse af spild til Limfjorden er der sat vilkår for, hvor tæt på kajkanten oplagene må placeres. I forhold til at forebygge spild i forbindelse med losning af bulkgods er det ved tilsyn på virksomheden oplyst, at der opsættes halmballer mellem kajkant og skib til opsamling af spild. Evt. spild skal efterfølgende fjernes fra kajen, således at spredning til omgivelserne forebygges.

67 Med henblik på at forebygge udledning af overfladevand med synlige kulpartikler, er der overført vilkår om, at vandet skal ledes gennem sandfang før udledning. Samtidig er der til vilkåret tilføjet krav om, at der ved kajkanten skal være en fysisk barriere, således at overfladevand ikke kan løbe direkte i Limfjorden (vilkår P7). Miljøcenter Århus vurderer, at der i forbindelse med havnens modtageordning for affald fra skibe kan være en risiko for, at der sker spild i forbindelse med, at der anvendes slamsuger til modtagelse af fx olie og kemikalier. Der er derfor sat vilkår om, at sådanne slamsugeroperationer skal overvåges, samt at virksomhedens havnekontor skal informere operatøren om, at der skal ske overvågning. 3.2.3 Luftforurening Aalborg Portland har i forbindelse med revurderingen fremsendt en oversigt med de afkast, virksomheden anser for de væsentligste, jf. bilag F. Det er afkast fra cementovnene, kedelcentral, kulmøller og cementmøller. Der oplyst, at der er 353 afstøvningsfiltre fra mindre afkast, og at disse filtre sikrer en støvkoncentration på max. 10 mg/nm 3. Der er fastsat et generelt vilkår (vilkår C1) om, at Aalborg Portland ikke må give anledning til væsentlige støvgener udenfor virksomhedens område. Emissionsgrænser for støv fra afkast og en B-værdi for støv indgår i sikringen mod støvgener. Støvgener i omgivelserne opstår imidlertid oftest som følge af emissioner fra diffuse kilder som fx udendørs støvende oplag. Problemer som følge af støvgener skal løses ved regulering af driften. Der er fastsat en række driftsvilkår, som skal sikre mod emission af diffust støv og støvnedfald i omgivelserne, jf. afsnit 3.2.2. I 1999-godkendelsen er der fastsat vilkår, som giver tilsynsmyndigheden mulighed for at kræve støvfaldsmålinger fra oplagspladsen på havnen (kul, petcoke, papirslam, gips og anhydrit) og fra jernoxidpladsen/kisaskepladsen. For hver af de to pladser gælder en grænseværdi for støvfald i omgivelserne på 0,17 g/m 2 /døgn som langtidsværdi (døgnmiddel over 12 måneder) og 0,32 g/m 2 /døgn som korttidsværdi (døgnmiddel over 1 måned). Miljøstyrelsen har endnu ikke fastlagt en vejledende grænseværdi for nedfald af støv. I Miljøprojekt nr. 879 fra 2003 om baggrundsdokument for fastsættelse af en grænseværdi for nedfald af støv og regulering af støvemissioner fra diffuse kilder anbefales en grænseværdi på 0,133 g/m 2 /døgn som maksimal bidragsværdi for uopløseligt støvfald, målt over en måned. Grænseværdien er i miljøprojektet vurderet at være en repræsentativ genetærskel for, hvornår der opleves gener på grund af ophobning af synligt støv på overflader. Til kontrol af størrelsen af det faktiske nedfald af støv i omgivelserne kan der anvendes støvfaldsmålinger. Det anbefales, at der udføres målinger over mindst 3 måneder. I miljøprojektet er det anført, at Miljøstyrelsen anbefaler, at en sådan grænseværdi først benyttes i sagsbehandlingen, når en vejledende grænseværdi er fastsat. Den gældende grænseværdi for støvnedfald (korttidsværdien) for hver af de to pladser er høj i forhold til den i Miljøprojekt nr. 879 anbefalede værdi for en virksomheds samlede støvfald fra diffuse kilder. Miljøcenter Århus vurderer, at vilkåret om støvfaldsmålinger og en eventuel grænseværdi bør omfatte støvfald fra den samlede virksomhed. De gældende vilkår om støvfaldsmålinger ændres derfor til et vilkår, der giver mulighed for, at Miljøcenter Århus kan kræve målinger af støvfald fra den samlede virksomhed (vilkår C2). På baggrund af Miljøstyrelsens anbefaling om, at der ikke benyttes en grænseværdi, før Miljøsty-

68 relsen har fastsat en vejledende grænseværdi, er grænseværdien på 0,133 g/m 2 /døgn fra Miljøprojekt 879 fastsat som en vejledende værdi i vilkåret. Støvfaldsmålingerne skal således alene give en indikation af, om støvfald fra virksomheden kan være et problem, og om der er behov for yderligere regulering af driften på virksomheden. Det skal bemærkes, at der ikke forventes krævet målinger med mindre, der kommer vedvarende klager eller på anden vis er behov for at kontrollere, om virksomhedens drift og driftsvilkår sikrer tilstrækkeligt mod støvgener i omgivelserne. Siloer med støvende materialer er forsynet med filtre. Dette er fastholdt ved vilkår sammen med en grænse for maksimal koncentration af total støv (vilkår C3). Støvkoncentrationen er fastsat til 10 mg/nm 3, svarende til BAT-AEL, og er i overensstemmelse med den oplyste maksimale støvemission fra filtrene. Der er endvidere fastsat vilkår, der giver tilsynsmyndigheden mulighed for at kræve kontrol af silofilteremissionen (vilkår C4). Der er fastsat et vilkår (vilkår C21) om, at emissionen af total støv fra såkaldt øvrige afkast maksimalt må være 10 mg/nm 3. Øvrige afkast er de afkast med støvfiltre, der ikke er nævnt andre steder i vilkårsafsnittet. Grænseværdien er i overensstemmelse med BAT, og svarer til det Aalborg Portland har oplyst, filtrene kan overholde, jf. ovenfor om de 353 mindre afkast. Miljøcenter Århus vurderer umiddelbart, at emissionen fra de væsentligste afkast er reguleret med denne afgørelse, men mangler et fyldestgørende grundlag for endeligt at kunne vurdere dette. For at få et samlet overblik over virksomhedens emissioner og betydningen heraf er der derfor stillet krav om en samlet afkastoversigt med beskrivelse af tilkoblede processer/anlæg til de enkelte afkast, luftmængder, renseforanstaltninger og emitterede stoffer (vilkår C5). Der er tale om en udbygning af afstøvningsfilteroversigten i virksomhedens mail af 12. juni 2009. Hvis der på baggrund af denne oversigt vurderes at være behov for yderligere regulering af afkast og stoffer, træffes særskilt afgørelse herom. Med vilkår C8 og C9 er der fastsat vilkår for afkasthøjder og maksimale luftmængder, der skal sikre, at emissionerne fra Aalborg Portland ikke giver anledning til overskridelse af de fastsatte B-værdier (vilkår C23).

69 Cementovne De overordnede processer i Aalborg Portland's cementovne fremgår af nedenstående figur: Den eneste af Aalborg Portland's ovne, der er semitør, er ovn 87. Det betyder, at der kan fyres både i hovedbrænderen og i kalcinatoren. Der er desuden to strenge som indgang til ovn 87 med andre ord, er der to tørreknusere, to sæt cykloner og to kalcinatorer. I de øvrige ovne fyres der udelukkende i hovedbrænderen. Ud af de syv cementovne er de fem (ovn 73/79, 74/78 samt 87) godkendt til medforbrænding af affald. Ovn 85 har tidligere medforbrændt affald, men denne aktivitet ophørte for mere end tre år siden og betragtes dermed som bortfaldet.

70 De enkelte ovne har nedenstående rensningsforanstaltninger etableret i dag: Ovn Rensning Parameter 73/79 74/78 76 85 87 Elektrofilter Støv X X X X X SNCR NO x X X Mixing Air NO x /CO X X X Vådskrubber SO 2 X X X Der er ikke vådskrubber koblet ind, når røggassen på ovn 73, 74, 78 og 79 udledes via de gamle betonskorstene. Der henvises til de tidligere afgørelser samt bilag B for yderligere oplysninger om indretning og drift af Aalborg Portland's cementovne. Emissionen af de centrale stoffer gennemgås et for et herunder, og hvor det er formålstjenligt, kommenteres de enkelte ovne en ad gangen og er vilkårsfastsat i vilkår C10. NO x En af de særlige problemstillinger ved cementproduktion er processernes generering af NO x. Det skyldes primært, at processerne skal foregå ved meget høj temperatur og der dermed dannes termisk NO x. Brændslerne kan også indeholde nitrogen, der i forbrændingsprocessen omdannes til NO x. Emissionen af NO x har været reguleret af Aalborg Portland's miljøgodkendelser, som det fremgår af nedenstående tabel. Der er tilføjet en sidste kolonne, der angiver det opnåede emissionsniveau i 2008 (koncentrationer i mg/nm 3 ): Ovn/drift Miljøgodkendelse, 1999 14.04.2004-27.12.2005 Miljøgodkendelse, 2004 28.12.2005 31.12.2007 Miljøstyrelsens afgørelse, 2005 01.01.2008 01.01.2009 Emission, 2008 ** Ovn 87/ to strenge 1250 1100 800 800 752 Ovn 87/ enstrengsdrift 1600 1600 1600 1600 Ovn 85 FK5-2100 1200 800 687 Ovn 85 GK5 2750 - - - - Ovn 85 SKL (uden 3000 3000 3000 800 - affald) Ovn 73/79 HKL 1250 1250 1200 800 549 Ovn 74/78 HKL 1250 1250 1200 800 515 Ovn 76 HKL * - 1450 1200 800 671 Ovn 84 SKL * 3000 - - - - Ovn 84 GK5 * 2750 - - - - * Ovn 84 er renummereret til 76 og overgået til hvid produktion. ** Jf. miljøredegørelse 2008 angivet som et årsgennemsnit. Døgnmiddelværdierne varierer omkring denne værdi. -: produktion udgået eller ovn omkonverteret. Som det fremgår, er emissionsniveauet fra de enkelte ovne generelt reduceret gennem vilkårsfastsættelsen i perioden fra 1999 til 2009, og Aalborg Portland's gennemsnitlige emissioner i 2008 ligger under emissionsgrænseværdierne.

Jf. miljøredegørelserne fra Aalborg Portland er udviklingen i udledt NO x pr. produceret enhed faldet i perioden fra 2002 til 2008 svarende til ca. 30 % i reduktion: 3,5 3 kg NO x pr. ton TCE 2,5 2 1,5 1 0,5 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 År ttce (tonnes Total Cement Equivalent; en standardenhed for produktionen, som fremkommer ved beregning af den ækvivalente cement tonnage, hvis alle klinker var forarbejdet til cement). Det er Aalborg Portland's mål at fastholde NO x emmisionen på samme niveau i 2009 som opnået i 2008. Med Miljøstyrelsens afgørelse fra 2005 blev der givet vilkår om udarbejdelse af en handlingsplan for reduktion af NO x (uddrag af vilkår 9a): 71

72 På tidspunktet for Miljøstyrelsens afgørelse forelå BREF-dokumentet i en tidligere udgave. Miljøstyrelsen ønskede derfor med sin afgørelse af lade Aalborg Portland undersøge og vurderer yderligere tiltag til reduktion af NO x frem til det forventede udgivelsestidspunkt for det reviderede BREF-dokument (maj 2009). Aalborg Portland gennemførte bl.a. på den baggrund fra udgangen af 2004 deres såkaldte MI- NOX-projekt. Projektet var en fortsættelse af Aalborg Portland's arbejde, der havde løbet over nogle år med udarbejdelse og implementering af NO x -handlingsplaner. I MINOX-projektet var der fokus på, at ovn 87, ovn 85 og de hvide ovne (73/79, 74/78 samt 76) alle ville kunne overholde de i afgørelserne fastsatte generelle emissionsgrænseværdier på 800 mg/nm 3 fra de anførte skæringsdatoer; d. 1. januar 2008 og d. 28. december 2005 Efterfølgende har Aalborg Portland indledningsvist ønsket at fastholde emissionsniveauet fastsat i Miljøstyrelsens afgørelse fra 2005. Aalborg Portland anfører, at der med udgangspunkt i MINOX-projektet er gennemført og vurderet følgende tiltag på de enkelte ovne som opsummeret herunder. Ovn 87 Normalt når der bruges CemMiljø-brændsel (CEM) på kalcinatorerne, ligger ovnens emission af NO x under grænseværdien. Hvis der af en eller anden grund ikke kan bruges CEM, ligger emissionen typisk på ca. 1000 mg/nm³, og det er derfor nødvendigt at kunne håndtere disse og lignende situationer. De fleste moderne ovnanlæg har et kalcinatordesign med snøreliv ("hvepsetalje") og materialesplit, så brændslet udbrænder ved høj temperatur i bunden af kalcinatoren, hvilket giver mindre NO x. For at afprøve dette på ovn 87 blev der installeret et nyudviklet spjæld til materialefordeling på kalcinator A, men selv da 2/3 af råmelet blev tilført øverst (midt på kalcinatoren), lykkedes det ikke at skabe en stabil "hotzone" i bunden af kalcinatoren. En stor del af råmelet, som blev tilsat øverst, faldt ned i bunden eller blev ført ned pga. turbulens. Det var på tale at ombygge kalcinatoren, så den fik snøreliv, men der var konstruktionsmæssige problemer, og med tidsnød og manglende garanti for effekten af ombygningen, blev en ombygning ikke forfulgt yderligere. Ved at indfyre brændsel i stigrørene, så der skabes reducerende betingelser, kan noget af NO x 'en fra ovnen nedbrydes efter samme princip som på moderne ovnanlæg med trinvis forbrænding i kalcinatorerne (inline kalcinatorer). Det blev vurderet, at gevinsten ville være beskeden sammenlignet med f.eks. den NO x - reduktion, der kunne ses med anvendelsen af alternativt brændsel. Herudover ville det være forbundet med tekniske og styringsmæssige vanskeligheder. Der er ofte store problemer med påbagninger i stigrørene, og det er uvist, om stigrørsfyring ville forværre dette. Det er samtidig ikke simpelt at skabe de rette reducerende betingelser, hvor trækforholdene ofte ændres, og risikoen for øget CO-emission og hyppigere filterudfald pga. CO-trips er stor. Aalborg Portland valgte derfor at installere et SNCR 5 anlæg med ammoniakvand som reduktionsmiddel. SNCR er en velafprøvet teknologi på cementovne med forvarmere, hvor reduktionsmidlet kan indsprøjtes i forvarmertårnet i det rette temperaturområde. 5 SNCR er en forkortelse for "Selective Non Catalytic Reduction"

73 Aalborg Portland udskifter i efteråret 2009 hovedbrænderen på ovn 87 med en ny low NO x - brænder. Forud for udskiftning af hovedbrænderen blev der på ovn 87 lavet forsøg med flammekøling. Ved forsøget injiceredes vand direkte ind i flammens rod med det formål at nedbringe dannelsen af termisk NO X. Da ovnen under forsøget skulle stoppes af andre årsager, var varigheden af forsøget for kort til at kunne vurdere betydningen for produktkvaliteten. Resultaterne fra forsøget var, at det var muligt at nedbringe emissionen af NO X i ovnindløbet med ca. 20 % ved tilsætning af 0,7 ton vand pr. time. Indholdet af NO X reduceredes momentant ved vandtilsætningen. Til fordampning af 0,7 ton vand pr. time skal der på årsbasis bruges ca. 550 tons ekstra stenkul, som ville øge ovnens CO 2 -emission med ca. 1.300 tons. Hertil kommer effektforbrug (ca. 16,5 mwh) og olie (ca. 5,5 tons) til formaling og tørring af kullene. Øget røggasvolumen ville endvidere begrænse produktionen og derfor medføre højere specifikt effekt- og brændselsforbrug. Vurderingen var derfor, at flammekøling på ovn 87 er en dyr, relativt ineffektiv og miljøbelastende metode til NO X -reduktion på ovn 87. Formålet med udskiftning af hovedbrænderen er at give fremtidig mulighed for at øge indfyringen med alternativt brændsel på ovn 87. Indblæsning med CemMiljø brændsel (CEM) foregår som nævnt i dag på ovnens to kalcinatorer. Et andet vigtigt mål med brænderen er at eliminere driftsproblemerne med den eksisterende brænder og tilvejebringe en mere stabil drift med optimale brændezoneforhold. Den nye hovedbrænder giver altså væsentlige bedre muligheder for flammekontrol og de ekstra separate kanaler giver mulighed for fremtidig indfyring af alternative brændsler, som kan have NO x -reducerende effekt - f.eks. pga. deres indhold af vand og/eller volatiles. Brænderens endelige betydning for ovnens NO x -emission er dog umulig at kvantificere, før brænderen kommer i drift. De første reelle driftserfaringer med brænderens betydning for ovnens NO x -emission vil foreligge i løbet af 2010. Ovn 87 er som nævnt opbygget med to ens kalcinatorstrenge, og der vil i korterevarende perioder være behov for stop på en af disse strenge. Dette kan f. eks. være i forbindelse med materialeblokeringer, mekaniske havarier mm. I en sådan situation kan ovnen stadig producere den halve mængde klinker på én kalcinatorstreng, men dette indebærer en forholdsvis større indfyring af brændsel i ovnen pr. ton klinker, da ovnens overfladetab af varme er uændret. Energiinputtet i hovedbrænderen er i denne situation lidt større end normalt. Dette vil forårsage en varmere ovn og dermed højere NO x -emission som følge af øget termisk NO x -dannelse i ovnen. Aalborg Portland har ønsket at fastholde muligheden for enstrengsdrift med forøget NO x -emission til følge. Affaldsforbrændingsbekendtgørelsens 13 stk. 4 åbner mulighed for, at godkendelsesmyndigheden kan fastsætte nærmere vilkår for længste tilladte periode, hvor emissionsgrænseværdierne for luft (og spildevand) kan overskrides på grund af teknisk uundgåelige standsninger, forstyrrelser eller svigt i rensningsanlæg eller måleanordninger Miljøcenter Århus har stillet vilkår om, at der skal udarbejdes en redegørelse for mulighederne for nedbringelse af emissionen ved enstrengsdrift, jf. vilkår C13. Redegørelsen skal indeholde en teknisk og økonomisk analyse. Ovn 85 Det har vist sig på ovn 85, at stenkul med højt gasindhold (~35 % volatiles på tør basis) danner væsentligt mindre NO x end stenkul med lavere gasindhold. Kullenes nitrogenindhold er i den sammenhæng af sekundær betydning.

74 Da Aalborg Portland primo 2005 skiftede fra sydafrikanske til russiske stenkul viste det sig, at de russiske kul typisk udvikler 20-30 % mindre NO x. Det har Aalborg Portland tilskrevet, at kullene indeholder 9-10 % mere gas og generelt har højere brændværdi. Aalborg Portland kan ikke præcis beskrive, hvorfor højgaskul giver lavere NO x, da NO x - dannelsen er en kompliceret proces. Men gasindholdet er nu en vigtig parameter ved indkøb af kul. Der blev gennemført et forsøg med flammekøling på ovn 85 ved at sprøjte vand gennem brænderrøret. Formålet var at vurdere potentialet for NO x -reduktion. Med den eksisterende brænderinstallation opnås ingen eller kun meget beskeden NO x -reduktion med indsprøjtning af vand i flammen. Med 1,2 m³/h vand svarende til ca. 8 % af brændselsvægten faldt NO x -emissionen med 50-100 mg/nm³. Ved vandmængde på 800 l/h og lavere sås intet fald i NO x. Flammen har en lang stilk (2-3 meter) før brændslet antænder, og formentlig fordamper vandet, før det når flammen. Hvis vandindsprøjtning skal bruges på ovn 85 som NO x -reducerende tiltag, er vurderingen, at det kræver en ny brænderinstallation i stil med ovn 87's brænder. Alternativt skal vandet ind som en emulsion i flydende brændsel. En ændring af brænderinstallationen ville indebære en ombygning af kulmølle 3 (posefilter), idet ovn 85's primærventilator fungerer som mølleventilator og afstøver møllen. Da ovnens fremtid er uvis og da brænderleverandørerne ikke ville garantere en given NO x -reduktion i kombination med et investeringsoverslag på lidt under 10 mio kr, er projektet ikke blevet realiseret. Det lå også i brænderprojektet, at der skulle bruges alternative brændsler, og det viste sig, at ovnen i givet fald kunne få svært ved at klare emissionskravet til HCl, som gælder ved affaldsforbrænding. På ovn 85 returneres alt filterstøv (plus noget filterstøv fra hvide ovne til alkalistyring) til brændezonen gennem et rør parallelt med brænderrøret. Dette støv køler flammen en del og har stor betydning for NO x -dannelsen. Det reaktive støv, som er delvis kalcineret, absorberer tillige en del af den SO 2, som dannes i brændezonen. Derfor blev der gennemført et forsøg med finere formalet sand for at se effekten af bedre forbrænding. Ud fra forsøget kunne det ikke konkluderes, at sandet havde en positiv effekt. Der var intet signifikant at se på NO x, som kunne henføres til, at slammen var lettere at forbrænde. Det blev ligeledes vurderet, om der kunne inddysses vandig urea fra brænderpladsen. Hvis ureadråberne var tilstrækkeligt store, kunne noget af den inddysede urea "overleve", til den nåede zonen med den rette gastemperatur til NO x -reduktion. Der var dog ingen referenceanlæg, og forsøget ville blive ret dyrt. Chancerne for succes blev vurderet til at være små, og selv ved succes ville driftsomkostningerne være meget høje, da stor del af ureaen ville fordampe på vejen gennem brændezonen og danne mere NO x, så hvis metoden skulle være virksom, skulle der bruges væsentligt mere urea, end hvis man inddyser det direkte ved den rette temperatur. NO x kan også reduceres med SNCR på en lang vådovn, hvilket i dag er implementeret på ovn 85. Da zonen med det optimale temperaturinterval 6 befinder sig et sted midt på ovnens længdeakse, indebærer det, at reduktionsmidlet skal føres frem til dette område og sprøjtes ind gennem den roterende ovnskal, hvilket i sig selv er en teknisk udfordring. Det optimale temperaturområde blev lokaliseret og injektionslanser efterfølgende installeret. Siden installationen er anlægget blevet ændret og tilrettet i takt med, at diverse "børnesygdom- 6 ca. 870 - ca. 980 C for ammoniakvand.

75 me" har skullet udbedres. Der er desuden installeret tilstrækkeligt mange injektionslanser, til at det optimale temperaturvindue kan dækkes under varierende produktionsforhold. Der kan opnås en reduktion på 40-60 % (afhængigt af NO x -koncentrationen i rågassen) med meget beskeden eller ingen forøgelse af NH 3 -slippet. En forøgelse af NO x -reduktion kræver yderligere ammoniakvand, og Aalborg Portland vurderer, at en reduktion til under 500 mg NO x /Nm 3, vil betyde en ekstraudgift på omkring 5000 til 9000 kr. pr. døgn. Aalborg Portland anfører, at det under alle omstændigheder er væsentligt, at ovnens baseline NO x (før reduktion) er så lav som muligt, og det kræver bl.a. brug af gasrige kul og alternative brændsler. Hvide ovne På de hvide ovne ønskes kontrolleret reduktion til bedre hvide farver. Når forbrændingen kan ske støkiometrisk eller sågar med underskud af ilt, vil der ikke være ilt til at danne termisk NO x. Ulempen er, at der dannes store mængder CO, hvis flammen "sultes" for ilt. Det vil i sig selv være et emissionsproblem, og konkret vil høj CO over en given grænse koble elfilteret ud. Da CO er brændbar, kan man imidlertid brænde den af, hvis gassen et sted ovenfor brændezonen kan tilføres ilt ovenfor selve brænderzonen, og dermed forbrændes CO. Det skal vel at mærke ske, hvor temperaturen er blevet så lav, at der ikke kan dannes termisk NO x ved denne anden forbrænding. Mixing Air sker ved at en højtryksventilator monteret på ovnen blæser luft ind i ovnen via to rør. Efter gennemførelse af forsøg med lovende resultater blev det besluttet at installere Mixing Air på alle de hvide ovne. Brug af SNCR på de hvide ovne vil være meget bekostelig med en udgift på ca. 20 mio kr. for de fem hvide ovne. En eventuel anvendelse af SNCR på de hvide ovne er forbundet med mange uløste tekniske problemer, da rørene vil skulle føres ind i ovnene og under løberingene, hvor der er udmuret, og hvor udmuringen roterer uafhængigt af ovnrøret, og derfor er det meget usikkert, om udstyret vil kunne holde i særlig lang tid ad gangen. De mekaniske forhold på de hvide ovne adskiller sig markant fra ovn 85. Der har derfor ikke været igangsat forsøg med SNCR på de hvide ovne. I forhold til løsningen med Mixing Air vurderer Aalborg Portland, at effekten af ammoniakvandet ved brug af SNCR endvidere vil være minimal. Ammoniakvandsdosering fungerer bedst ved høje NO x -koncentrationer, der dog ikke er tilstede med brug af Mixing Air. Mixing Air er således blevet foretrukket, da det er billigere i drift end SNCR, og anlægsudgifterne var lavere. Konceptet er simpelt og ukompliceret i sammenligning med SNCR. På de hvide ovne er der desuden blevet kørt en række andre forsøg med reduktion af NO X emissionen, der dog ikke har vist sig anvendelige i praksis. Det er generelt på den baggrund vurderet, at andre rensemetoder ikke er anvendelige til reduktion af NO x for ovnene.

76 Opsummering af status for BAT-tiltag Ovn BAT-tiltag 73 74 76 78 79 85 87 Primære tiltag Flammekøling (G) (G) (G) (G) (G) - U Lav NO x brændere U U U U U U G Indfyring i midten af ovenen - - - - - - - Procesoptimering G G G G G G G Sekundære tiltag Tilsætning af mineraliserende stoffer for at forbedre forbrænding af råmel (mineraliseret klinker) IR IR IR IR IR G G Trinvis forbrænding IR IR IR IR IR IR (G) SCNR (herunder optimering af driften af SNCR-anlæg) U U U U U G G Mixing Air G G G G G IR IR G: gennemført, (G): delvist gennemført U: undersøgt, men er ikke fundet gennemførbar af enten tekniske eller økonomiske årsager IR: Ikke relevant for den pågældende ovn -: ikke undersøgt Emissionsniveauer Ifølge BREF-CEM bør emissionen af NO x fra cementovne ligge i intervaller som anført i nedenstående tabel: Ovn type Enhed BAT-AEL (døgnmiddel) Ovne med forvarmer mg/nm 3 <200-450 2)3) Lepol og lange rotationsovne mg/nm 3 400-800 1) 1) Afhænger af startniveau og ammoniak slip 2) BAT-AEL er 500 mg/nm 3 i de tilfælde hvor der efter primære teknikker opnås et niveau på over 1000 mg/nm 3 3) Design af det eksisterende ovnsystem, brændselsblandingernes egenskaber inklusive affald, råmaterialernes brændbarhed kan påvirke mulighederne for at ligge indenfor intervallet. Niveauer under 350 mg/nm 3 er opnået i ovne under favorable forhold. Den lavere værdi på 200 mg/nm 3 er kun rapporteret som månedsgennemsnit for 3 anlæg (anvendelse af let brændbare materialer) Alle Aalborg Portland's cementovne undtagen ovn 87 hører overordnet til typen "lange rotationsovne". Her kan altså forventes et emissionsniveau på 400-800 mg/nm 3. I affaldsforbrændingsbekendtgørelsen er emissionsgrænserne for NO x for medforbrænding af affald på cementovne fastsat til: Grænseværdi Enhed (døgnmiddel) Ovne i drift før 28. december 2002 mg/nm 3 800 Ovne i driftsat efter 28. december 2002 mg/nm 3 500 Alle Aalborg Portland's ovne har en emissionsgrænseværdi på 800 mg/nm 3, og ligger altså på den øverste værdi i BREF-CEMs interval og på grænsen for ovne idriftsat før 28. december 2002 jf. forbrændingsbekendtgørelsen hvilket gælder ovn 87, 73/79 samt 74/78. Der er desuden anført i BREF-CEM, at emissionsniveauet for NO x ligger i intervallet 0,33 4,67 kg NO x /tons klinker. Aalborg Portlands samlede, gennemsnitlige emissionsniveau ligger med

77 andre ord omtrent i midten af dette interval, når produktionen betragtes over et og som et totalt gennemsnit for hele Aalborg Portland's produktion, som det er illustreret i figuren på s. 71. Miljøcenter Århus' vurdering Aalborg Portland har som nævnt indledningsvist ønsket at fastholde emissionsgrænserne på det niveau, Miljøstyrelsen fastsatte i afgørelsen fra 2005 og som er anført for medforbrændingsanlæg i drift før 28. december 2002. Ovn 87 er en semitør ovn med forvarmning gennem tre cyklontrin og kalcinering. En del af energiinputtet i denne ovn bruges således til at tørre ovnslammet. Miljøcenter Århus vurderer, at ovn 87 er delvist omfattet af BREF-CEM ens definition af roterovne med forvarmer og forkalcinering, jf. BREF-CEM ens afsnit 1.2.5.4. I denne definition nævnes, at tidligere forkalcineringssystemer kun havde fire forvarmer-trin. Dermed vurderer Miljøcenter Århus, at BAT-AEL på < 200 450 mg/m 3 er fastsat for forkalcineringssystemer med mindst fire forvarmertrin. Miljøcenter Århus vurderer på denne baggrund, at opbygningen af ovn 87 ikke specifikt er omfattet af BREF-CEMs definitioner. Derfor vurderer Miljøcenter Århus, at der ikke specifikt findes BAT- AEL for ovn 87. Fastsættelse af en grænseværdi for ovn 87 skal derfor vurderes i forhold til de to fastsatte BAT-AEL for henholdsvis forvarmer-ovne (< 200 450 mg/m 3 ) og lange roterovne (400 800 mg/m 3 ). Det er Miljøcenter Århus vurdering, at opbygningen af ovn 87 i overvejende grad minder om BREF-CEM s definitioner af en roterovn med forvarmer og forkalcinering end BREF-CEM s definitioner af en lang roterovn. Miljøcentret vurderer derfor, at der bør kunne opnås et emissionsniveau for ovn 87 i nærheden af BAT-AEL for roterovne med forvarmer (< 200 450 mg/nm 3. Hvis initial NO X -niveau er >1000 mg/nm 3 er den øvre BAT-AEL dog 500 mg/nm 3 ). Miljøcenter Århus har bibeholdt grænseværdien på ovn 87 (tostrengs- og enstrengsdrift). Der er samtidig stillet vilkår om udarbejdelse af en teknisk og økonomisk redegørelse for muligheden for at reducere emissionen af NO X,jf. vilkår C13. Miljøcenter Århus vurderer, at det fortsat skal være muligt for Aalborg Portland, at producere på én streng på ovn 87 med deraf forøget emission af NO X til følge. Miljøcenter Århus vurderer i lighed med tostrengsdrift at det er sandsynligt, at optimering af forbrændingen kan mindske dannelsen af NO X. Såfremt reduktionen ikke kan opnås alene med optimering af forbrændingen, vil rensningsgraden på SNCR-anlægget kunne sættes tilsvarende op. Miljøcenter Århus vil på baggrund af redegørelsen fra Aalborg Portland (jf. vilkår C13) vurdere, om grænseværdien for NO X for enstrengsdrift skal skærpes. Jf. affaldsforbrændingsbekendtgørelsens 13 stk. 4 er der fastsat vilkår om maksimal drifttid ved enstrengsdrift, da enstrengsdrift af Miljøcenter Århus vurderes som en driftsituation som følge af teknisk uundgåelige standsninger. Ovn 87 er opbygget med to ens kalcinator strenge, og der vil i korterevarende perioder være behov for stop på en af disse strenge. Dette kan f. eks. være i forbindelse med materialeblokeringer, mekaniske havarier m.m. Miljøcenter Århus vurderer, at udbedring af stop på en kalcinatorstreng kan ske indenfor 48 timer. På baggrund af redegørelsen vil Miljøcenter Århus vurdere, om tidsintervallet for enstrengsdrift skal skærpes yderligere. Der er risiko for øget NH 3 -emission ved øget rensningsgrad. De Natura 2000 og Habitatområder, som ligger i nærheden af virksomheden har i forvejen overskredet tålegrænserne for påvirkning med ammonium (NH 4 + ). Miljøcenter Århus vil vurdere konsekvenserne af en evt. øget NH 4 + deposition i forhold til en reduceret NO X -emission på baggrund af redegørelsen for Aalborg Portland, jf. vilkår C13. For ovn 76 og 85 har Miljøcenter Århus ikke ændret grænseværdierne for NO X på 800 mg/nm 3, svarende til den øvre værdi angivet i BREF-dokumentet. Miljøcenter Århus vurderer, at det er teknisk muligt at reducere emissionen af NO X fra de to ovne yderligere. Derfor er der stillet vilkår om en teknisk og økonomisk redegørelse til vurdering af en yderligere reduktion af NO X emissionen i forhold til BAT-AEL, jf. vilkår C13.

78 Ovn 73/79 og ovn 74/78 lever allerede i dag op til et at kunne overholde et lavt emissionsniveau gennem introduktionen af Mixing Air teknologien. Mixing Air teknologien blev introduceret efter den hidtidige grænseværdi på 800 mg/nm 3 blev fastsat. Miljøcenter Århus vurderer derfor, at den hidtidige emissionsgrænseværdi på 800 mg/nm 3 kan nedsættes yderligere. Fortsat optimering af forbrændingsprocessen kan være med til at sikre dette. Derfor er der stillet vilkår om en teknisk og økonomisk redegørelse til vurdering af en yderligere reduktion af NO X emissionen i forhold til BAT-AEL, jf. vilkår C13. I miljøgodkendelsen af 28. september 2005 om etablering af et SNCR-anlæg til begrænsning af NO x -emissionen fra ovn 87 er der ikke fastsat en emissionsgrænse for ammoniak. Miljøcenter Århus vurderer, at der i forbindelse med revurderingen skal fastsættes en grænseværdi for ammoniak. I BREF-CEM er der angivet en øvre værdi for emission af NH 3 på <30 mg/nm 3, og det er samtidig angivet, at det er BAT at holde emissionerne af NH 3 -slip så lav som mulig. Aalborg Portland har oplyst, at normalniveauet for ammoniakemissionen på ovn 87 uden SNCR er 3-4 mg/nm 3. Ved en reduktion af NO X -emissionen til 800 mg/nm 3 sker der normalt en forøgelse af ammoniakemissionen på 0-3 mg/nm 3. På baggrund af driftserfaringer vurderer Aalborg Portland, at virksomheden kan overholde en grænseværdi for ammoniak fra ovn 87 på 10 mg/nm 3 ved en grænseværdi for NO X på 800 mg/nm 3. Grænseværdien for ammoniak fastsættes på den baggrund til 10 mg/nm 3, hvilket er i overensstemmelse med BAT. For ovn 85 er der også etableret SNCR-anlæg. I henhold til MINOX-projektet medførte implementeringen af SNCR på ovn 85 kun en meget beskeden eller ingen forøgelse af ammoniakslippet ved overholdelse af en grænseværdi for NO X på 800 mg/nm 3. Miljøcenter Århus vurderer derfor, at SNCR-anlægget ikke er særskilt godkendelsespligtigt, da der ikke sker en forøget forurening. Miljøcenter Århus vurderer, at der i forbindelse med revisionen skal fastsættes en grænseværdi for NH 3 fra ovn 85. Aalborg Portland har oplyst, at normalniveauet for ammoniakemissionen med SNCR ved grænseværdien på 800 mg NO X /Nm 3 er 10-25 mg NH 3 /Nm 3, men højere værdier forekommer. Aalborg Portland oplyser, at krav om overholdelse af BAT-AEL (< 30 mg NH 3 /Nm 3 ) vil medføre overskridelser af grænseværdien for NO X eller NH 3. Aalborg Portland vurderer, at virksomheden under alle omstændigheder kan overholde en grænseværdi for ammoniak på 50 mg/nm 3. Miljøcenter Århus vurderer, at grænseværdien for ammoniak bør fastsættes i overensstemmelse med BAT-AEL, dvs. < 30 mg/nm 3. På det foreliggende grundlag vurderer Miljøcenter Århus, at grænseværdien må fastsættes til 50 mg/nm 3, men der fastsættes samtidig vilkår om udarbejdelse af en teknisk og økonomisk redegørelse samt handlingsplan for nedbringelse af emissionen til BAT-AEL < 30 mg/nm 3. NH 3 er en driftsparameter, der i henhold til BREF-CEM skal registreres kontinuert. Derfor er der sat vilkår om AMS måling af NH 3. Kvalitetskravet for AMS måling af NH 3 fastsættes til 40 % af emissionsgrænseværdien, jf. rapport nr. 47-2008 fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium.

79 SO 2 SO 2 har været reguleret gennem Aalborg Portland's godkendelser som det fremgår af nedenstående, med tilføjelse af kolonne med emissionen i 2008: Ovn/drift Miljøgodkendelse, 1999 Miljøgodkendelse, 2004 Emission, 2008 * Ovn 87/ to strenge 10 10 1,4 Ovn 87/ enstrengsdrift 10 10 - Ovn 85 500 500 184 Ovn 73/79 500 500 297 Ovn 74/78 500 500 380 Ovn 76*** - 500** 191 Ovn 84*** 500 - - * Jf. miljøredegørelse 2008 angivet som et årsgennemsnit. Døgnmiddelværdierne varierer omkring denne værdi. ** Ovn 76 var ikke reguleret af godkendelsen fra 2004 f.sv.a. SO 2. ***: Ovn 84 er mellem 1999 og 2004 omdøbt til ovn 76 -: produktion udgået eller data foreligger ikke. Aalborg Portland har oplyst, at en stor del af svovlindholdet i røggassen stammer fra den kul, der fyres med. Årsagen til, at ovn 87 har så lav emission af SO 2 er, at ovnens kalcinatorer fungerer som scrubber. Ovn 85 har ikke kalcinator, og SO 2 fanges ikke i samme omfang i selve ovnen. På de hvide ovne er der installeret vådscrubber, der vasker mellem 90 og 96 % af røgassens indhold af SO 2 ud. Herudover fanges andre sure komponenter ud af fra røggassen i scrubberen. Det senest etablerede anlæg (ovn 76) har den bedste rensning, mens ovn 73/79 og 74/78 har ældre skrubberanlæg, der ikke umiddelbart kan udbygges. En af årsagerne til, at de hvide ovne har så relativt høj emission af SO 2, - trods skrubberanlæg, - er, at ovnene drives med reducerende betingelser (modsat de grå ovne), hvor sulfater termisk bliver dekomponeret. Den hvide cement indeholder derfor kun meget små mængder af svovlforbindelser. Af BREF-CEM fremgår, at der kan opnås nedenstående emissionsniveauer for SO 2 : Enhed BAT-AEL 1) (døgnmiddel) SO x udtrykt som SO 2 mg/nm 3 < 50 - < 400 1) Intervallet tager hensyn til svovlindholdet i råmaterialerne. I affaldsforbrændingsbekendtgørelsen er emissionsgrænserne for SO 2 for medforbrænding af affald på cementovne fastsat til: Grænseværdi Enhed (døgnmiddel) SO x udtrykt som SO 2 mg/nm 3 50 I bekendtgørelsen er det i øvrigt fastlagt, at der kan tillades afvigelse fra denne grænseværdi, såfremt SO 2 emissionen ikke kan henføres til affaldet. Miljøcenter Århus er indstillet på at fravige affaldsforbrændingsbekendtgørelsens grænseværdi for SO 2, under forudsætning af at svovlindholdet ikke stammer fra de indfyrede affaldsfraktioner. Derfor er der fastsat vilkår om, at der skal udarbejdes en redegørelse for brændslernes indhold

80 af svovl og deres betydning for emissionerne, jf. vilkår C15. Miljøcenter Århus vil på baggrund af redegørelsen vurdere, hvorvidt der fortsat skal dispenseres fra grænseværdien. Grænseværdierne for ovn 73/79, 74/78, 76 og 85 er alle over BAT-AEL (< 50 - < 400 mg/nm 3 ). Grænseværdierne skal derfor for disse ovne som minimum ned på BAT-AEL. Grænseværdierne er i forbindelse med revurderingen overført uændret for alle ovne. På ovn 76 og 85, hvor der ikke er medforbrænding af affald, stilles der derfor vilkår om en handlings- og tidsplan for reduktionen af SO 2 -emissionen til BAT-AEL. En eventuel revurdering af grænseværdierne for ovn 73/79 og 74/78 afventer redegørelsen for brændslernes indhold af svovl og deres betydning for emissionerne, jf. vilkår C15. Miljøcenter Århus vurderer, at der med baggrund i de opnåelige SO 2 emissionsniveauer på ovn 87, ikke er grund til at ændre grænseværdien for SO 2. CO Opnåelse af et lavt indhold af CO i røggassen skal blandt andet ses i lyset af risiko for udfald på elfiltrene for at undgå eksplosion. Der er ikke i affaldsforbrændingsbekendtgørelse eller BREF-CEM fastlagt krav eller anbefalinger til et opnåeligt CO-niveau i røggassen. Ifølge BREF-CEM er der rapporteret emissionsniveauer på 200 2000 mg/nm 3 og 0,46 4,6 kg/ton klinker. Aalborg Portland's emissioner ligger generelt i den lavere ende både for så vidt angår CO indholdet i røggassen (vilkårsfastsat til mellem 200 og 400 mg/nm 3 ) og den udledte mængde pr. ton klinker (omkring 0,6 kg/ton klinker). Aalborg Portland har ikke haft betydende problemer med udfald af elfiltrene grundet højt CO-indhold. Miljøcenter Århus har derfor ikke fundet grund til at skærpe grænseværdierne for CO. For ovn 76 var der ingen hidtidig grænseværdi. Miljøcenter Århus har vurderet, at der for ovn 76 skal fastsættes en grænseværdi på 400 mg CO/Nm 3, svarende til den højeste grænseværdi for de øvrige ovne. TOC og dioxiner og furaner Der er ikke i BREF-CEM angivet et BAT-AEL-niveau for TOC. Det er dog angivet, at TOC koncentrationen typisk ligger i intervallet 1 60 mg/nm 3. På Aalborg Portland ligger koncentrationen af TOC typisk under 5 mg/nm 3. I affaldsforbrændingsbekendtgørelsen er emissionsgrænserne for TOC for medforbrænding af affald på cementovne fastsat til: Grænseværdi Enhed (døgnmiddel) TOC mg/nm 3 10 Miljøcenter Århus vurderer, at samtlige ovne fortsat bør leve op til dette krav, hvorfor der ikke ændres på grænseværdien. For ovn 76 var der ingen hidtidig grænseværdi. Miljøcenter Århus har vurderet, at der for ovn 76 skal fastsættes en grænseværdi på 10 mg TOC/Nm 3, svarende til grænseværdien for de øvrige ovne. For dioxiner og furaner, er BAT-AEL angivet til < 0,05-0,1 ng PCDD/F I-TEQ/Nm 3, som gennemsnit over prøvetagningsperioden (6-8 timer). Affaldsforbrændingsbekendtgørelsen fastsætter grænseværdien til 0,1 ng PCDD/F I-TEQ/Nm 3 for cementovne, der medforbrænder affald.

81 Da Aalborg Portlands emissioner af dioxiner og furaner generelt er lave ved præstationskontrollerne, har Miljøcenter Århus vurderet, at grænseværdierne kan fastholdes uændret. Metaller Af BREF-CEM fremgår, at der kan opnås nedenstående emissionsniveauer for metaller: Enhed BAT-AEL (stikprøve) Hg mg/nm 3 < 0,05 2) Σ(Cd,Tl) mg/nm 3 < 0,05 1) Σ(As,Sb,Pb,Cr,Co,Cu,Mn,Ni,V) mg/nm 3 < 0,5 1) 1) Lave niveauer er rapporteret. 2) Lave niveauer er rapporteret. Værdier højere end 0,03 mg/nm 3 skal undersøges nærmere. Værdier tæt på 0,05 mg/nm 3 kræver overvejelser om yderligere tiltag. I affaldsforbrændingsbekendtgørelsen er emissionsgrænserne for metallerne for medforbrænding af affald på cementovne fastsat til: Grænseværdi Enhed (præstationskontrol) Hg mg/nm 3 0,05 Σ(Cd,Tl) mg/nm 3 0,05 Σ(As,Sb,Pb,Cr,Co,Cu,Mn,Ni,V) mg/nm 3 0,5 Da Aalborg Portlands metalemissioner generelt er lave ved præstationskontrollerne, har Miljøcenter Århus vurderet, at grænseværdierne kan fastholdes uændret. For ovn 76 var der ingen hidtidig grænseværdier. Miljøcenter Århus har vurderet, at der for ovn 76 skal fastsættes en grænseværdi svarende til grænseværdierne for de øvrige ovne. Støv Støv har været reguleret gennem Aalborg Portland's godkendelser som det fremgår af nedenstående, med tilføjelse af kolonne med emissionen i 2008: Ovn/drift Miljøgodkendelse, 1999 Miljøgodkendelse, 2004 Emission, 2008 2) Ovn 87/ to strenge 50 30 16 Ovn 87/ enstrengsdrift 50 30 - Ovn 87/ kølerskorsten 50 4) 1) - Ovn 85 50 50 31 Ovn 73/79 50 30 14 Ovn 74/78 50 30 5 Ovn 76 3) - 50 1) 4) 2 Ovn 84 50 4) - - 1) Ikke reguleret af godkendelsen fra 2004 f.sv.a. støv. 2) Jf. miljøredegørelse 2008 angivet som et årsgennemsnit. Døgnmiddelværdierne varierer omkring denne værdi. 3) Ovn 84 er mellem 1999 og 2004 omdøbt til ovn 76 4) Grænseværdien gælder for støv < 10 μm - produktion/ovn udgået eller data foreligger ikke. Af BREF-CEM fremgår, at der kan opnås emissionsniveauer for støv på < 10 20 mg/nm 3 som døgnmiddel. De laveste niveauer opnås med posefilter eller opgraderede elektrofiltre.

82 Af affaldsforbrændingsbekendtgørelsen fremgår, at total støv har en grænseværdi på 30 mg/nm 3 som døgnmiddel for cementovne, der medforbrænder affald. Som det fremgår, ligger Aalborg Portland's grænseværdier for støvemissioner over BAT-AEL og for to ovnes vedkommende over affaldsforbrændingsbekendtgørelsens grænseværdi. En stor del af støvet vil forekomme som partikler < 10 μm, BREF-CEM refererer op til 99 % af støvet. Fint støv medfører blandt andet lungevejsygdomme. Miljøcenter Århus vurderer, at grænseværdierne for støv skal nedbringes til <10-20 mg/nm 3 (total støv), som angivet i BREF-CEM. For ovn 76 er emissionsgrænsen for støv skærpet til 30 mg/nm 3 og til at gælde total støv, da Miljøcenter Århus har vurderet, at tidligere målinger har kunnet overholde denne værdi. For ovn 87 / kølerskorsten er grænseværdien skærpet til at gælde for total støv. For de øvrige ovne er den nuværende grænseværdi overført uændret. For alle ovne, inkl. kølerskorsten for ovn 87, er der stillet vilkår om, at der skal udarbejdes tekniske og økonomiske redegørelser samt handlingsplaner for nedbringelse til BAT- AEL. HCl og HF (ovn 76 og ovn 85) Miljøcenter Århus har konstateret, at der ikke er fastsat nogen grænseværdier for emissionen af HCl og HF på ovn 76. Da der indgår affaldsprodukter i form af råvarer på denne ovn, har Miljøcenter Århus vurderet, at der skal fastsættes grænseværdier for de samme stoffer, der er omfattet af bekendtgørelsen om forbrænding af affald, herunder HCl og HF. Månedsrapporter for ovn 76 for 2008 viser, at emissionerne for HCl er under 5 mg/nm 3 og HF er under 0,3 mg/nm 3. Miljøcenter Århus har derfor vurderet, at grænseværdien kan fastsættes til samme grænseværdier som for de øvrige ovne, dvs. 10 mg HCl/Nm 3 og 1 mg HF/Nm 3. Ovn 85 har tidligere medforbrændt affald, men da denne aktivitet ophørte for mere end tre år siden, betragtes godkendelsen til medforbrænding af affald som bortfaldet. Ved gennemgang af månedsrapporter for 2008 har Miljøcenter Århus for ovn 85 konstateret, at emissionerne er væsentligt højere end de tidligere gældende grænseværdier. For HCl er de maksimale emissioner (døgnmiddel) typisk i intervallet 20-40 mg/nm 3. Aalborg Portland har ønsket en grænseværdi på 40 mg/nm 3, da grænseværdien fra affaldsforbrændingsbekendtgørelsen (10 mg/m 3 ) ikke kan overholdes. Miljøcenter Århus accepterer grænseværdien på 40 mg/nm 3, da der ikke medforbrændes affald på ovnen. BAT-AEL for HCl er <10 mg/nm 3, og der er derfor fastsat vilkår om en teknisk økonomisk redegørelse for at nedbringe emissionen til BAT-AEL, samt vilkår om handlingsplan for at overholde BAT-AEL. TOC Aalborg Portland har ønsket at anvende CH 4 som surrogatparameter for TOC. Undersøgelser fra affaldsforbrændingsanlæg har vist, at der er en god overensstemmelse mellem CH 4 og TOC. Miljøcenter Århus har vurderet, at hvis der kan påvises en acceptabel korrelation mellem CH 4 og TOC i emissionerne på cementovne, så kan Miljøcenteret acceptere en CH 4 AMS måler i stedet for en TOC måler. Kontrol af emissioner fra cementovnene Kontrollen af emissionerne fra cementovnene er fastsat gennem flere vilkår (bl.a. C24, C26 og C27), der dels har udgangspunkt i affaldsforbrændingsbekendtgørelsens regler og dels i Rapport nr. 39 (Anbefalinger til praktisk anvendelse af DS/EN 14181 og bekendtgørelserne om affaldsforbrænding og store fyringsanlæg) fra ref-lab 7. 7 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften, FORCE Technology

83 Uanset Aalborg Portland ikke har medforbrænding af affald på alle deres ovne, har Miljøcenter Århus valgt at lade kontrol af emissionerne fra ovnene følge principperne fra affaldsforbrændingsbekendtgørelsen for alle ovne. Det giver et ensartet grundlag for kontrol og afrapportering. Aalborg Portland har ønsket, at emissionsmålinger af HF foretages som præstationskontrol. Med henvisning til affaldsforbrændingsbekendtgørelsens bilag 4 kan godkendelsesmyndigheden fastsætte vilkår om, at målingerne af HF begrænses til mindst to præstationskontroller om året, hvis det kan dokumenteres, at emissionerne under ingen omstændigheder kommer over de fastsatte emissionsgrænseværdier. På baggrund af emissionsmålinger dækkende perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2009 har Miljøcenter Århus konstateret, at der ikke har været overskridelser af grænseværdien af HF på ovnene 73, 74, 76, 78, 79 og 87. Der har været enkelte overskridelser af emissionsgrænseværdien for HF på ovn 85. Overskridelserne har været i størrelsesordenen ca. en faktor 2 over grænseværdien. Ovn 85 er ikke omfattet af affaldsforbrændingsbekendtgørelsen, og derfor har Miljøcenter Århus valgt at emissionsmålingerne skal følge kravene i BREF-CEM, der for HF ikke skelner mellem AMS- eller præstationskontroller. Derfor accepterer Miljøcenter Århus, at emissionsmålingerne for HF på samtlige ovne udføres som præstationskontroller. Permanent lave emissioner På en række anlæg, særligt affaldsforbrændingsanlæg, ligger emissionen af flere parametre meget lavt, og det giver anledning til store problemer for anlægsejer og målefirma at opfylde DS/EN 14181 s krav om at fastlægge en kalibreringsfunktion for AMS ved QAL2, fordi man ikke kan fastlægge en kalibreringsfunktion, hvis man kun måler koncentrationer tæt på eller under nul. Forhold omkring permanent lave emissioner er behandlet i rapport nr. 39 fra Referencelaboratoriet, som også kommer med en anbefaling til en alternativ procedure til at lave en kalibreringsfunktion for AMS ved QAL2, hvis der er tale om permanent lave emissioner. Proceduren er beskrevet i anbefaling 18, og er udformet således, at den følger intentionerne i såvel affaldsforbrændingsbekendtgørelsen som standarden. Anbefaling 18: Såfremt emissionen fra anlægget permanent er lav, jf. definitionen i Anbefaling 14, kan anlæg og myndigheder som alternativ til bekendtgørelsernes krav om udarbejdelse af kalibreringsfunktion under QAL2 aftale følgende procedure: 1. Krav om følgende kvalitetsaktiviteter i.h.t. DS/EN 14181 fjernes: a. QAL2 målinger til udarbejdelse af kalibreringsfunktion og efterfølgende variabilitetstest b. QAL2 funktionstest c. AST-målinger til kontrol af kalibreringsfunktion og variabilitet 2. Og erstattes med følgende kvalitetsaktiviteter: a. Årligt gennemføres en funktionstest som angivet under AST. AMS linearisering kontrolleres i forbindelse med funktionstesten og AMS-"fabriksindstillingen" (x=y) benyttes. Kan leverandøren af AMS ikke levere en fabriksindstilling, skal der gennemføres en QAL2. For støv (hvor der normalt ikke er en fabriksindstilling kan data fra sidste 2-3 års parallel målinger (SRM mod AMS) evt. benyttes til at generere en kalibreringskurve. b. Anlægget fortsætter med QAL3 (se endvidere Anbefaling 28 Frekvens for QAL3 kontrol). c. Der udføres præstationskontrol for den pågældende parameter (hyppighed som for tungmetaller og dioxin m.fl.). d. Jf. Anbefaling 14 bør anlægget i forbindelse med hver præstationskontrol opgøre, om de stadig har permanent lave emissioner. Er dette ikke mere tilfældet, bør anlægget informere tilsynsmyndigheden. Med mindre emissionerne kan nedbringes til permanent lave emissioner -niveauet igen, bør der gennemføres en QAL2. Tidsfrist for hvornår emissioner skal være nedbragt, eller QAL2 skal gennemføres, skal aftales med tilsynsmyndigheden.

84 e. Rapportere emissionen af den pågældende parameter målt med AMS, SRM (præstationskontrol) samt opgørelse af "permanent lave emissioner", jf. pkt. d. til tilsynsmyndigheden. Frekvensen fastlægges af tilsynsmyndigheden, og bør tilpasses det alm. rapporteringskrav til AMS. Permanent lave emissioner er defineret i anbefaling nr. 14. Anbefaling 14: Emissioner af en røggasparameter defineres som permanent lav, såfremt begge følgende krav er opfyldt: 1. Gennemsnit af seneste SRM-målinger ved normal drift (fx ved QAL2 eller præstationskontrol) er under: a. På affaldsforbrændingsanlæg eller store fyringsanlæg: den koncentration, der er anført i Tabel 2-4. b. For andre procesanlæg: den koncentration, der svarer til 30% af den laveste grænseværdi, anlægget har vilkår til (dog 40% for støv). og 2. AMS-målinger (midlet ved korteste midlingstid i miljøgodkendelsen) i 80% af driftstiden i de seneste 4 måneder er under: a. På affaldsforbrændingsanlæg eller store fyringsanlæg: den koncentration, der er anført i Tabel 2-4. b. For andre procesanlæg: den koncentration, der svarer til 30% af den laveste grænseværdi, anlægget har vilkår til (dog 40% for støv). Anlægget bør dokumentere overfor tilsynsmyndigheden, at de fortsat har permanent lave emissioner i forbindelse med hver præstationskontrol og QAL2/AST-måling for samme parameter. Ved opgørelser af permanent lave emissioner må 95-% konfidensintervallet (usikkerheden) ikke fratrækkes, og den korteste midlingstid fra miljøgodkendelsen skal benyttes. Se endvidere Anbefaling 18 Alternativ procedure til QAL2 kalibreringsfunktion ved lave emissioner. Tabel 2-4 Parameter Enhed Laveste grænseværdi affald (døgnmiddel) Definition af lave emissioner Definition af lave emissioner i % af laveste grænseværdi CO mg/nm 3 50 10 20 % af GV NO x mg/nm 3 200 40 20 % af GV SO 2 mg/nm 3 50 5 10 % af GV TOC mg/nm 3 10 3 30 % af GV HCl mg/nm 3 10 3 30 % af GV HF mg/nm 3 1 0,4 40 % af GV Partikler mg/nm 3 10 3 30 % af GV I anbefaling 37 i rapport nr. 39 er det anført, at anbefaling 14 og 18 også vedrører AST. Aalborg Portland har ønsket at være omfattet af bestemmelserne om permanent lave emissioner, hvilket Miljøcenter Århus har imødekommet med en række vilkår. Vilkår J9, J10 og J11 er baseret på anbefaling 14 og 18.

85 Vilkår J9 giver Aalborg Portland mulighed for at følge den alternative procedure til QAL2 og AST for de parametre, hvor der kan dokumenteres permanent lave emissioner. Vilkår J10 indeholder kriterier, som skal overholdes for de parametre, der følger den alternative procedure til QAL2 og AST. Hvis situationen med permanent lave emissioner ophører, skal der udføres en ny QAL2 for den pågældende parameter indenfor 6 måneder, jf. vilkår J11. Vilkår J11 indeholder krav om egenkontrol, der har til formål at dokumentere, om disse kriterier for permanent lave emissioner fortsat er overholdt. Afkast fra cementmøller, kulmøller, kedelcentral og hjælpefyr Vilkåret om afkasthøjder i 1999-godkendelsen for cementmøller, kulmøller og kedelcentral er suppleret med maksimale luftmængder (vilkår C9). Luftmængderne er fastsat svarende til de luftmængder, der er oplyst at Aalborg Portland og fastholdes ved vilkår for sammen med afkasthøjder og emissionsgrænser at sikre, at koncentrationen i omgivelserne ikke overskrider B- værdierne, og at emissionsgrænserne ikke overholdes ved fortynding. Afkasthøjderne er justeret til de af Aalborg Portland oplyste. Afkastene fra cementmøller og kulmøller er forsynet med posefiltre eller hybridfiltre (elektro- og posefiltre). BAT-AEL for total støv fra cementmøller og kulmøller er <10 mg/nm 3, når der anvendes posefiltre og <10-20 mg/nm 3, når der anvendes hybridfiltre. På kulmølle 7 er der etableret nyt posefilter i 2009, som er dimensioneret til at kunne overholde en grænseværdi på 10 mg støv/nm 3. Miljøcenter Århus har derfor skærpet grænseværdien for støv fra kulmølle 7 fra 50 mg/nm 3 til 10 mg/nm 3. Aalborg Portland oplyser, at filtrene på de øvrige afkast fra cementmøller og kulmøller ikke kan forventes at overholde BAT-AEL, og derfor ønsker Aalborg Portland at bibeholde den eksisterende grænseværdi på 50 mg/nm 3. Grænseværdien på 50 mg/nm 3 er derfor overført uændret, men Miljøcenter Århus har stillet vilkår om en teknisk og økonomisk redegørelse samt en handlingsplan for implementering af BAT-AEL på disse afkast. Grænseværdierne for støv er endvidere ændret til at gælde for total støv og ikke kun støv mindre end 10 μm. På afkast fra transportsystemer tilknyttet cementmøller (afkast fælles 5/6, fælles 8/9 og fælles 7/10), har Aalborg Portland angivet en maksimal støvemission på 20 mg/nm 3 på baggrund af specifikation fra posefilterleverandøren. Emissionsgrænsen for total støv fastsættes i overensstemmelse hermed. Der har ikke tidligere været fastsat grænseværdier for disse afkast. Kedelcentralen til generering af procesdamp til opvarmning af heavy fuelolie består af en 6,5 MW kedel og en 5,4 MW kedel. Kedlerne har hver sit røgrør, der er ført op gennem samme skorsten (afkast KC). Kedelcentralen er fueloliefyret. De gældende grænseværdier er 20 mg/nm 3 for støv mindre end 10 μm, 500 mg/nm 3 for NO x og 660 mg/nm 3 for SO 2. I henhold til luftvejledningen skal der fastsættes emissionsgrænser for fueloliefyrede kedelanlæg med en indfyret effekt på mellem 2 og 50 MW for stofferne total støv, NO x regnet som NO 2, CO, Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb. For eksisterende anlæg fastsættes emissionsgrænseværdierne på grundlag af emissionsmålinger og en vurdering af mulighederne for nedbringelse af NO x - emissionen. Der er derfor sat vilkår (vilkår C22) om dokumentation af emissionen af stofferne fra kedelcentralen og desuden en vurdering af mulighederne for at nedbringe emissionen af NO x, hvis NO x -emissionen ligger over den vejledende grænseværdi på 300 mg/nm 3. På baggrund af dokumentationen træffer Miljøcenter Århus efterfølgende særskilt afgørelse om reviderede emissionsgrænseværdier for kedelcentralen. I overensstemmelse med luftvejledningen, afsnit 6.4.2, fastsættes ikke en grænseværdi for SO 2 - emissionen fra kedelcentralen. Den gældende grænseværdi for SO 2 emission fra kedelcentralen sløjfes således i forbindelse med revurderingen. SO 2 -emissionen fra kedelcentralen er alene

86 reguleret ved svovlindholdet i den anvendte olie, jf. bekendtgørelse om svovlindhold i brændsler, og B-værdien for SO 2. Den varme luft, der tilsættes kulmøllerne til tørring af kullene inden formaling, kommer fra hjælpefyr. Der er et hjælpefyr til hver kulmølle. Den indfyrede effekt på brænderne er henholdsvis kulmølle 2: 0,3 MW, kulmølle 3: 1 MW, kulmølle 4: 1,4 MW, kulmølle 5: 1,4 MW, kulmølle 6: 0,3 MW og kulmølle 7: 1,7 MW. Som brændsel i kulmøllerne anvendes fuelolie, undtagen i hjælpefyrene til kulmølle 2 og 6, hvor der anvendes fyringsgasolie. Røggassen fra hjælpefyrene afledes sammen med mølleluften. For kulmølle 4, 5 og 7 afledes luftstrømmen til henholdsvis afkast KM4, KM5 og KM7, mens luftstrømmen fra kulmølle 2 og 6 afledes til henholdsvis ovn 73 eller 79 og ovn 74 eller 78. Luftstrømmen fra kulmølle 3 afledes til ovn 85. I henhold til luftvejledningen må der ikke anvendes fuelolie i brændere med en indfyret effekt, der er mindre end 2 MW, hvilket er tilfældet for hjælpefyrene til kulmølle 3, 4, 5 og 7. Da luften fra hjælpefyret til kulmølle 3 afledes til ovn 85, vurderer Miljøcenter Århus, at det emissionsmæssigt er uproblematisk at anvende fuelolie på dette fyr. For de øvrige tre hjælpefyr vurderer Miljøcenter Århus under hensyntagen til, at der er tale om eksisterende brændere, at anvendelse af fuelolie på brænderne kan accepteres, hvis de vejledende emissionsgrænser for anlæg med en indfyret effekt på mellem 2 og 50 MW kan overholdes. For støv gælder grænseværdien, der er fastsat for afkast KM4, KM5 og KM7. Der er derfor stillet vilkår (vilkår C22) om dokumentation af emissionen. Det er i overensstemmelse med luftvejledningen indbygget i vilkår C22 om dokumentation af emissionen fra kedelcentralen og KM4, KM5 og KM7, at dokumentation af emissionen af metaller kan ske ved beregning ud fra leverandøroplysninger om fueloliens sammensætning i stedet for ved måling. Til kontrol af støvemissionen fra kulmøller, cementmøller og transportsystemer for cementmøller er der stillet vilkår om én årlig præstationskontrol, for cementmølle 7 og 10 (afkast CM7-10) dog 2 gange årligt. I henhold til luftvejledningen bør afkast, hvor massestrømmen (stofmængde før rensning) er større end 200 kg partikler/h forsynes med AMS til måling af partikelemissionen. Ud fra luftmængderne og de maksimale emissioner af støv fra afkastene vurderer Miljøcenter Århus, at AMS-kontrol kan være relevant for flere afkast fra kulmøller, cementmøller og transportsystemer for cementmøller. Der foreligger ikke oplysninger om rensningsgraden af posefiltrene eller massestrømmen. Afkastene er forsynet med posefiltre, hvorved emissionsgrænserne uden problemer bør kunne overholdes, hvis filtrene ikke er behæftet med fejl. Miljøcenter Århus vurderer, at en årlig præstationskontrol på afkastene sammen med en regelmæssig egenkontrol af filtrene er tilstrækkelig kontrol frem for AMS-kontrol. Det hidtil gældende krav om emissionskontrol på afkastene omfatter, at tilsynsmyndigheden kan kræve op til 2 årlige emissionsmålinger på afkastene fra cementmøllerne og kulmøllerne. Afkast fra cementmøllernes transportsystemer er ikke hidtil omfattet af krav om kontrol. Aalborg Portland foretager 2 årlige støvemissionskontroller på cementmøller og kulmøller, som herudover er forsynet med stationære støvmålere. Denne kontrol kan fortsætte. Med det reviderede vilkår er der fastlagt minimum en årlig støvemissionskontrol. For afkastet fra cementmølle 7 og 10 (CM7-10) er der med baggrund i de store luftmængder og mulige store støvemission dog fastsat krav om 2 årlige præstationskontroller for støv. CemMiljø A/S Rumventilation med punktafsug fra hhv. ny lagerhal, maskinhus, veje- og doseringshus, samt balleoplukningsudstyr i den gamle CemMiljøhal er tilsluttet filtre. Virksomheden har oplyst, at disse filtre sikrer en emission mindre end 3 mg/nm 3. Da filtrene er en del af et nyt anlæg i

87 CemMiljø, vurderer Miljøcenter Århus, at disse filtre som minimum bør leve op til BAT-AEL (1-10 mg/nm 3, jf. pkt. 4.3.7 i BREF-oplag). Der er derfor stillet vilkår om maksimal støvemission fra disse filtre på 10 mg/nm 3. Aalborg Portland har i mail af 15. juni 2009 oplyst, at øvrige mindre afkast på virksomheden overholder en støvemission på max. 10 mg/nm3. På den baggrund fastsættes emissionsgrænsen for øvrige afkast i CemMiljø tilsvarende til 10 mg/nm 3. Ventilation af eksisterende CemMiljøhal sker ved naturlig ventilation gennem tagryg og væg. Der er derfor fastsat vilkår om, at aktiviteter fra CemMiljøhallerne ikke må give anledning til diffus støvemission. Med etableringen af lagerpladserne nær CemMiljøhallerne, samt planerne om et forbehandlingsanlæg med transport af neddelt affald på lukket transportbånd til CemMiljøhal, vurderes det, at Aalborg Portland A/S har arbejdet på at minimere transportafstanden for affaldet samt at implementere et mere kontinuert internt transportsystem med henblik på minimering af støvemissionerne, jf. afsnit 4.4.3.5.1 i BREF-oplag. På den udendørs oplagsplads oplagres kun emballeret affald, dvs. at støvemissionen herfra vurderes at være minimal. Havnen Støvemission fra siloerne på havnen er omfattet af de generelle vilkår for støvemission. Øvrige bygninger og anlæg Miljøcenter Århus har i forbindelse med revurderingen ikke været i besiddelse af detaljerede oplysninger om anvendelsen af kemikalier i Aalborg Portlands laboratorier samt emissioner herfra. Aalborg Portland har i den miljøtekniske beskrivelse oplyst, at der i produktionslaboratoriet er udsugning fra stinkskabe og syrekoger. I PTE (Product Technology) på Sølystvej er der ligeledes udsugning fra stinkskabe og ovne, herunder fra et epoxystinkskab. Det vides ikke, hvilke kemikalier der konkret anvendes. Miljøcenter Århus vurderer, at der er et behov for at afklare, hvorvidt der er tale om væsentlige emissioner. På den baggrund er der sat vilkår om, at Aalborg Portland skal fremsende redegørelse for anvendelsen af kemikalier i stinkskabene, herunder oplysninger om afkastdimensioner. Der er i overensstemmelse med luftvejledningen og B-værdivejledningen sat emissionsgrænse og B-værdi for træstøv fra snedkerværkstedet. Udsugningen, som har nedadrettet afkast 2 meter over terræn, er forsynet med posefilter. Der foreligger ingen emissionsmålinger, men Miljøcenter Århus vurderer på baggrund af erfaring med posefiltre generelt, at emissionsgrænseværdien kan overholdes. Det vurderes ligeledes, at B-værdien for træstøv uden problemer kan overholdes udenfor skel. Der foregår svejseaktiviteter i en række af værkstederne på virksomheden. Da der udelukkende er tale om reparations- og vedligeholdelsessvejsning er der, jf. svejserøgsvejledningen, ikke sat vilkår for disse svejsesteder. Immissionskoncentrationsbidrag Aalborg Portland har fremsendt notatet: Aalborg Portland, Luftemissioner og immissioner, Miljøteknisk notat, 23. september udarbejdet af COWI. Notatet indeholder en rapport over OMLberegninger af immissionskoncentrationsbidraget fra virksomheden for følgende stoffer: NO x, SO 2, støv Hg Cd+Tl Sb+As+Pb+Cr+Co+Cu+Mn+Ni+V

88 Miljøcenter Århus har gennemgået notatet og finder, at der er uklarhed og mangler i rapportens vurderinger. Derfor er der stillet krav om nye OML-beregninger af immissionskoncentrationsbidraget fra Aalborg Portland. De væsentligste kommentarer til notatet er: 1. Den beregnede immission for NO x på 172 μg/m 3 sammenlignes med en B-værdi for NO x på 376 ug/m 3 (tabel 3.3 side 9), som er fastsat i miljøgodkendelse af 14. april 2004 vedr. emission af NO x og støj samt medforbrænding af affald. Miljøstyrelsen ophæver i afgørelsen af 30. august 2005 immissions-grænseværdien. Der er således ingen gældende B-værdi for NO x. I henhold til luftvejledningen skal der altid regnes med, at mindst halvdelen af den udsendte mængde NO x udgøres af NO 2, hvis under 50% af en oplyst mængde NO x er NO 2. Af DMU-rapporten: NO 2 -koncentrationer omkring Aalborg Portland, februar 2005, fremgår det, at mindre end 0,5% af emissionen fra Aalborg Portland udgøres af NO 2. Fordelingen af NO og NO 2 i røggassen er således kendt. Derfor skal der kun anvendes 50% af NO x emissionen i OMLberegningen. Det er uklart, om der er foretaget denne korrektion i beregningen. Desuden er det usikkert, om input til røggasmængden er korrekt, jf. nedenstående punkt 5. Begge dele vil bidrage til, at NO x -immissionskoncentrationsbidraget er væsentligt lavere end det beregnede bidrag på 0,172 mg/m 3. Miljøcenter Århus vurderer på den baggrund, at Aalborg Portland kan overholde Miljøstyrelsens vejledende B-værdi på 0,125 mg/m 3. Derfor fastsættes vilkår om overholdelse af en B-værdi for NO x på 0,125 mg/m 3 og vilkår om en opdateret OMLberegning til eftervisning af, at B-værdien er overholdt. 2. Spredningsfaktoren for støv fra det største, øvrige afkast er beregnet til 3,85 m 3 /s. B-værdien er sat til 50 mg/nm 3 i beregningen. B-værdien for støv er 0,08 mg/m 3 og ikke 50 mg/nm 3, som angivet i notatet. Spredningsfaktoren kan beregnes til 2.406 m 3 /s, og dermed er afkastet væsentligt for vurdering af støvimmissionen. Reglen om en afkasthøjde på 1 m, hvis spredningsfaktoren er mindre end 250 m 3 /s, kan i øvrigt også kun anvendes på få afkast på en virksomhed, jf. luftvejledningen, afsnit 4.3.2. Den opdaterede OML-beregning for støv skal derfor foretages for alle støvholdige afkast. Omfanget af dokumentationen af den støvemission, der skal ligge til grund for kontrol af B-værdien, og hvordan de mange afkast skal indgå i OML beregningen, skal aftales nærmere med tilsynsmyndigheden på grundlag af den samlede afkastoversigt, jf. vilkår C5. 3. Når B r -værdien for metaller skal beregnes, skal metallerne grupperes som ensvirkende stoffer indenfor samme stofgruppe og ikke i henhold til affaldforbrændingsbekendtgørelsens gruppering af emissionsgrænser (Cd+Tl samt Sb+As+Pb+Cr+Co+Cu+Mn+Ni +V). Miljøcenter Århus kan i øvrigt ikke eftervise beregningen af B r -værdierne for Cd+Tl samt Sb, As, Pb, Cr, Co, Cu, Mn, Ni og V. Miljøcenter Århus vurderer endvidere, at der for ensvirkende metaller skal anvendes B 1 -metoden, der er beskrevet i luftvejledningens afsnit 4.4.2.2, i stedet for B r -metoden, da emissionen sker fra flere forskellige afkast.

89 Der skal derfor udføres en ny OML-beregning for tungmetallerne, hvor også emission af metaller fra kedelcentralen og hjælpefyrene er medregnet. Ved fremsendelse af ny OML-beregning skal det fremgå, hvordan B 1 -værdierne er beregnet. 4. Der er angivet emissionsniveauer for HCl og HF, men der er ikke udført beregninger af immissionskoncentrationsbidraget. B-værdierne er: HCl: 0,05 mg/m 3 HF: 0,002 mg/m 3 I den reviderede OML-beregning, skal HCl og HF indgå, således at immissionskoncentrationsbidraget kan vurderes. 5. Der er ikke angivet, hvorfra de luftmængder, som er angivet i tabel 2.1, stammer, eller hvilken referencetilstand, data er opgivet i. Muligvis er der anvendt oplysninger fra oversigt i mail af 8. juni 2009 fra Aalborg Portland. I oversigten er røggasmængden angivet som tør. I OML-beregningerne skal den våde røggasmængde anvendes. Anvendelse af tør røggas som input betyder, at røggasflowet bliver for lavt og immissionskoncentrationsbidraget for højt. Immissionskoncentrationsbidraget af SO 2 er beregnet til 64,8 μg/m 3 og ligger således væsentligt under B-værdien på 0,25 mg/m 3. Der er dog ikke indregnet svovldioxidemission fra kedelcentralen. Der fastsættes en B-værdi for CO svarende til Miljøstyrelsens vejledende B-værdi. Dokumentation for overholdelse af B-værdien skal indgå i den opdaterede OML-beregning. Den opdateret OML-beregning skal omfatte stofbidragene fra alle afkast med emission af de stoffer, der skal foretages beregning for. I vilkår 47 i miljøgodkendelsen af 13. oktober 1999 er der krav om overholdelse af alle B- værdierne i den dengang gældende luftvejledning, bortset fra NO x. Med denne revision er listen af B-værdier afgrænset til de stoffer, der vurderes at være relevante. MST har varslet en skærpelse af den vejledende B-værdi for støv fra 0,08 mg/m 3 til 0,02 mg/m 3. Hvis den vejledende B-værdi skærpes, må det forventes, at B-værdien for Aalborg Portland i vilkår C23 skærpes tilsvarende. 3.2.4 Lugt Der er ikke observeret lugtgener fra virksomheden. De gældende grænseværdier på 5 LE/m 3 i boligområder og 10 LE/m 3 i industriområder overføres uændret. Det præciseres, at lugtgrænsen for industriområder også omfatter erhvervsområder. Vilkåret er i overensstemmelse med retningslinjerne i lugtvejledningen. Forhold vedrørende lugt er ikke omfattet af BREF-CEM. 3.2.5 Spildevand Sanitært spildevand fra virksomheden afledes til det kommunale kloaksystem sammen med spildevand fra kantinen og processpildevand fra laboratorierne (PTE Product Technology) på Sølystvej. Vand fra vaskehal og udendørs vaskeplads (klimaskærmen) ved plade- og maskinværksted og vand fra vaskehallen på havnen afledes ligeledes til det kommunale kloaksystem

90 via sandfang og olieudskiller. Vaskehallen på havnen drives af NKI. Der vaskes de køretøjer, der betjenes af NKI, dvs. både NKI s køretøjer og Aalborg Portlands trucks. Aalborg Kommune har den 29. juni 1990 meddelt tilladelse (2 stk.) til afledning af spildevand til det kommunale kloaksystem, herunder vaskehallen/-pladsen (klimaskærm) ved plade- og maskinværkstedet (benævnt PRO Supports vaskeplads). Tilladelse til afledning af vand fra NKI s vaskehal på havnen er omfattet af kommunens tilladelse af 24. juli 1998 (benævnt vaskeplads ved silo 19). Herudover har kommunen i 2001 meddelt tilladelse til en samletank til spildevand fra pumpestation. Vand fra øvrige vaskepladser- og haller, kølevand, returvand fra indpumpning af Hals Barre sand, overfladevand fra tage og befæstede arealer afledes til Limfjorden via 7 udløb. Placeringen af 6 af de 7 udløb udløb fremgår af bilag H. Det 7., der afvander området ved Navilitefabrikken, er ikke vist på bilaget. På basis af forudsætninger om befæstelsesgrader og en årlig nedbørsmængde på 660 mm, max. time 33 l/s/ha, max. udledning 110 l/s/ha kan følgende regnvandsmængder beregnes: Udløb nr. Udledt regnvand (m 3 ) Max. udl. pr. time pr. år (l/s) U1 1930 2.100 115.000 U2 293 300 17.600 U3 998 1.100 60.000 U4 22 24 1.300 U5 634 684 38.000 Udløb 6 (Returløb) 352 380 21.100 Udløb 7 (Navilitefabrik) 242 261 14.500 Da nedbørsmængden kan variere meget fremover, stilles ikke vilkår om udledte mængder af regnvand. Der stilles kun vilkår om maksimal befæstelsesgrad af arealer, hvorfra der udledes overfladevand. Der kan i henhold til miljøgodkendelsen af 13. april 1999 udledes op til 3.700.000 m 3 kølevand pr. år (2.500.000 m 3 ved U1 og op til 1.200.000 m 3 ved U3) eller maksimalt 422 m 3 pr. time til Limfjorden med en maksimal temperatur på 27 o C. De 1.200.000 m 3 ved U3 stammer fra grundvandssænkning ved ovn 76 og 87. Hvis det oppumpede vand fra grundvandssænkningen ikke anvendes til kølevand, udledes det ved U1. Aalborg Portland har i forbindelse med revisionen af virksomhedens miljøgodkendelser fremsendt ønsker om reviderede niveauer for udledning af kølevand og oppumpet grundvand under hensyn til, at der i de senere år er set stigende nedbørsmængder. Grundvandssænkningen forventes øget med 100.000 m 3 til 1.300.000 m 3 om året. Aalborg Portland ønsker mulighed for følgende udledning af kølevand og grundvand: Udledt kølevand/grundvand m 3 /år Udløb Kølevand fra kompressorcentral fra grundvandssænkning 1.000.000 U3 ved ovn 85 Kølevand, øvrige anlæg (residual) 2.500.000 U1 Grundvandssænkning ved ovn 300.000 U1 I forhold til de hidtil godkendte udledte mængder af kølevand og grundvand er der tale en forøgelse på 100.000 m 3 vand om året. Den øgede udledning sker i form af oppumpet grundvand.

91 Der sker ikke en forøgelse af den udledte kølevandsmængde eller -temperatur. Miljøcenter Århus vurderer, at påvirkningen af Limfjorden fra den forøgede udledning vil være ubetydelig, når der er tale om udledning af rent grundvand. Den hidtil godkendte udledning af kølevand og grundvand er ved revisionen ændret i overensstemmelse med Aalborg Portlands ønske. Nedenstående oversigt viser, hvilke areal størrelser, der afleder til de enkelte udløb. Endvidere er det beskrevet, hvilke oplande, der afvander til udløbene, i det omfang oplysningerne foreligger. Udløb 1 (U1): Overfladevand fra 23,1 ha, herunder afløb fra udendørs vaskeplads foran autoværkstederne og træværkstedet (vaskeplads for intern transport) samt vaskehal ved autoværksted. Området er 76% befæstet. Den udendørs vaskeplads anvendes til spuling af lastvogne m.v. Vaskepladsen er tilkoblet sandfang og olieudskiller (1 m 3 ). Vaskehallen anvendes til vask af biler (< 5 biler pr. uge). Vaskevandet afledes via 2 sandfang og en olieudskiller (1 m 3 ). Endvidere udledes op til 2.500.000 m 3 kølevand med en temperatur på 27 o C fra køling af diverse kompressorer. Der kan desuden udledes op til 300.000 m 3 vand fra grundvandssænkning. Udløb 2 (U2): Overfladevand fra 2,9 ha, som er 92 % befæstet. Udløb 3 (U3): Overfladevand fra 10,8 ha, som er 84 % befæstet + op til 1.000.000 m 3 kølevand pr. år (fra grundvandssænkning) med en temperatur på 27 o C. Udløb 4 (U4): Overfladevand fra 0,2 ha på havnen. På arealet, der er 100% befæstet, foregår der kørselsaktivitet. Udløb 5 (U5): Overfladevand fra området med planlager og 2 siloanlæg for flyveaske samt område med anlæg for tankbiler, tankvognspåfyldningsplads og vaskehal ved Lergravsvej samt område med kontor og mandskabsbygning for NKI, som fra området varetager intern transport på fabrikkens område. Området er 100% befæstet. Afledningen sker til en åben grøft, der munder ud i Limfjorden. Vaskehallen anvendes til vask af tankvogne. Vaskevandet afledes via sandfang og olieudskiller (1,2 m 3 ). Vand fra pladsen til tankning af tankvogne afledes via olieudskiller (1,6 m 3 ). Det bemærkes, at afledning fra vaskehallen og påfyldningspladsen på tankvognspladsen også er tilladt udledt til kommunalt kloaksystem (kommunens tilladelse af 29. juni 1990). Returløb(U6): Returløb af fjordvand fra indpumpning af Hals Barre sand til sandbassiner. Sandet, der stammer fra uddybning af sejlrenden ved Hals Barre, hvor det indvindes med sandsuger, indpumpes til ét af to sættebassiner, hvor det ligger til afdræning. Sandet bundfældes, og det resterende vand ledes til en rende og derfra til et vandløb, som efter ca. 30 m ender i Limfjorden. Det er oplyst af Aalborg Portland, at sandet minimum opholder sig 2 måneder i bassinet inden anvendelse. Ved tilsyn i juni/juli 2009 er det observeret, at vandet, der løber ud fra sandbassinet er rent og klart og dermed ikke indeholdt betydelige sand- og lerpartikler. Grøftesystem(U7): Overfladevand fra området ved Navilitefabrikken. Navilitefabrikken anvendes til indendørs oplag af klinker. I forbindelse hermed er der periodevis transportaktivitet i området. Udledningen sker til grøftesystem med udløb til Limfjorden. Densit

92 A/S har lagerfaciliteter i en mindre del af den gamle Navilt-fabrik. Aalborg Kommune er tilsynsmyndighed for Densit A/S. Ved tilsyn på virksomheden d. 9. juli 2009 var der ingen synlige tegn på påvirkning af recipienten ved udløb U1-U4. Derimod blev der observeret påvirkning ved udløb U5 og Returløb i form af slam og misfarvning (gulligt slam). Aalborg Portland har oplyst, at der er tale om stillestående vand, som påvirkes af algevækst, okker, vejstøv og sand. Når der ikke pumpes sand til sandbassinerne, er der intet flow i returløbet, hvilket medfører stillestående vand. Miljøcenter Århus har stillet vilkår om en redegørelse for, hvilke oplag samt processpildevand mv., der kan medføre udledning af spildevand via hvert enkelt udløb til recipient. På baggrund af redegørelsen vurderer Miljøcenter Århus, om der er behov for at stille yderligere krav til udledningen til recipient i henhold til bekendtgørelse 1669 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Oppumpet sand fra Hals Barre sejles ind til Aalborg Portland, hvor skibet lægger til ved dertil indrettede fortøjningspæle. Skibets pumpestuds forbindes til indpumpningsrøret hvor sandet gøres pumpbart med vand fra fjorden og pumpes via rørledninger til et af de tre sandbassiner der er indrettet og afgrænset med spunsvægge. Sandet dirigeres til det ønskede bassin og fordeles via fordelingsstudser i bassinet for at opnå en nogenlunde jævn fordeling over arealet. Når sandet er pumpet til opsamlingsbassinet, ledes vandet tilbage til fjorden via et drænsystem på tværs af bassinet og ved hjælp af stemmeværker. Vandet siver dermed igennem det sedimenterede og bundfældede sand og den dertil indrettede kanal og grøft tilbage til fjorden. Når der er brug for at køre sand op til fabrikken, tømmes et bassin med gummiged og dumpers. Der vil altid blive efterladt et lag sand i bunden af bassinet for bl.a. at hindre bortgravning af dræni forbindelse med Klaptilladelse_Fjordudvalget af 9. november 2009 er der udført en analyse af indholdet af tungmetaller, TBT og PAH i Hals Barre sand, som viser, at indholdsstofferne i sandet er på niveau med uforurenet sediment. Derfor er der ikke stille krav om yderligere analyser af tungmetaller, TBT og PAH i udledningsvandet fra sandbassinerne. Miljøcenter Århus vurderer endvidere, at der ikke er behov for at udføre analyser af suspenderet stof i det afledte vand, da bassinerne reelt fungerer som sandfang. Miljøcenter Århus har sløjfet det hidtil gældende vilkår om en mindste opholdstid på 2 timer i sandbassinerne (vilkår 83 i 1999-godkendelsen), da der er tale om et sandfang og ikke et sedimentationsbassin. I henhold til bekendtgørelse 1669, 2, stk. 5 har Miljøcenter Århus stillet vilkår om dokumentation for påvirkningen af vandløb, søer og havet pga. emissioner af Hg, Cd, Tl, Sb, As, Pb, Cr, Co, Cu, Mn, Ni og V til luften. Det er vurderet, at det kun er relevant at vurdere emissionerne fra skorstensafkast i forhold til vandområder. Ud fra målinger i røggassen vides, at de nævnte tungmetaller emitteres med røggassen fra Aalborg Portland. Desuden vurderes det kun at være emissionen af tungmetaller, som er relevante i forhold til bekendtgørelsens bilag 1 og ikke organiske stoffer. Mineralske olier består af utallige forskellige enkeltstoffer. En meget stor del af disse vil være tungtnedbrydelige, og mange vil derudover have en række negative miljø- og sundhedsmæssige egenskaber. Afledningen af mineralsk olie skal således undgås og/eller opsamles med bedste, tilgængelige teknik og bortskaffes som farligt affald. Der er stillet krav om fremsendelse af dokumentation for, at sandfang og olieudskillere har en tilstrækkelig kapacitet til at kunne rense det udledte vand for olie, benzin mv.. På baggrund af den fremsendte dokumentation vurderer Miljøcenter Århus, om der er behov for at erstatte de eksisterende renseforanstaltninger med mere effektive sandfang/olieudskillere.

93 I miljøgodkendelsen af 13. april 1999 er der krav om, at der skal være automatisk lukning på alle olieudskillere (vilkår 97). Aalborg Portland har oplyst, at der er automatisk lukning på olieudskiller nr. 1, 4, 5, 7 og 11. På olieudskiller nr. 2 er der etableret alarmføler med signal for at hindre overfyldning. Alle olieudskillere skummes af NKI 11 gange om året (hver måned) og bundtømmes 1 gang pr. år, hvorfor overfyldning af olieudskillerne ikke anses for sandsynligt. Miljøcenter Århus vurderer, at alle olieudskillere skal være indrettet med enten automatisk lukning eller lagtykkelsesalarm for at hindre udslip af olie til kloaksystemet ved overfyldning af olieudskillerne. På olieudskillere med flydelukke skal der desuden være installeret overløbsalarm, hvis der er risiko for overfladeforurening eller overløb til områder med afløb uden olieudskiller, hvis flydelukket lukker til. Den del af vilkår 97, der omhandler krav om automatisk flydelukke, er ændret i overensstemmelse hermed. Miljøcenter Århus har stillet vilkår om, at det skal sikres at slukningsvand fra en eventuel brand ikke kan forurene recipienten. Ved ukontrolleret udledning af brandslukningsvand er der risiko for udledning af diverse slukningsrester samt spildevand med forurenende stoffer. Derfor skal det i samarbejde med det lokale beredskab vurderes, om der er tilstrækkelig opsamlingskapacitet til slukningsvandet. Miljøcenter Århus vil på baggrund af redegørelsen vurdere, om der er behov for at etablere yderligere opsamlingskapacitet. 3.2.6 Støj I miljøgodkendelsen af 14. april 2004 er der fastsat støjgrænser for virksomheden. Miljøgodkendelsen er stadfæstet med ændringer af Miljøstyrelsen den 30. august 2005. Selve støjgrænseværdierne blev stadfæstet uden ændringer. Retsbeskyttelsen på støjgrænserne udløb den 30. august 2009. De hidtil gældende støjgrænser er med henvisning til støjvejledning nr. 3/1996 lempede i forhold til de vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj. For boligområder er støjgrænserne lempet 15 db(a) om natten, 10 db(a) om aftenen og 7 db(a) i dagtimerne. Baggrunden for lempelserne er, at virksomheden er etableret og udbygget før miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden, og at det er forbundet med meget store omkostninger for virksomheden at støjdæmpe til et niveau, der svarer til de vejledende grænseværdier. Af godkendelsen fra 2004 fremgår det således med henvisning til Aalborg Portlands Handlingsplan for støj 2000-2003, at det for de fem største prioriterede kilder på virksomheden vil koste 45,4 millioner kr. at opnå en dæmpning på mellem 1,4 2,5 db(a) svarende til en udgift på 19 32 millioner kr. pr. db(a) i støjreduktion. Det vil desuden betyde, at for fx det 6 km lange transportbånd, vil der komme væsentlige forøgede omkostninger til rengøring og vedligeholdelse. Det fremgår videre, at støjhandlingsplanen i øvrigt er gennemført som aftalt med Nordjyllands Amt, og at det har betydet, at der er skåret 1 db(a) af for rekreative områder i dagtimerne og for boligområder for åben og lav boligbebyggelse hele døgnet. Trods store investeringer i støjdæmpende foranstaltninger senest ved anskaffelse af en ny skovlhjulsmaskine er det fra 1999 til 2003 kun lykkedes Aalborg Portland at skære mellem 0,2 til 1 db(a) af støjimmissionen i virksomhedens omgivelser. Ved godkendelsen af virksomhedens støjimmission i 2004 blev støjgrænserne ikke gjort tidsbegrænsede, da Nordjyllands Amt ikke så de store muligheder for en yderligere støjdæmpning af virksomheden, men der er lagt vægt på, at virksomheden til stadighed ved nyindkøb og reparationer skal være opmærksom på sin støjudsendelse, og der er krav om, at virksomheden hvert år skal fremsende handlingsplaner for nedbringelse af støjen.

94 Aalborg Portland har i september 2006 fået udarbejdet dokumentation for virksomhedens eksterne støjbelastning i henhold til vilkår 28a i Miljøstyrelsens afgørelse. Dokumentationen er udført som Miljømåling ekstern støj af Carl Bro Acoustica, rapport nr. P8.006.06 af 29. september 2006. Ved støjdokumentationen er der kortlagt ca. 400 betydende støjkilder. Det fremgår af støjrapporten, at beregningerne er foretaget for en worst case situation, hvor alle kilder kører ved fuld drift i henhold til det driftsscenarium, der er oplyst af virksomheden. På grund af virksomhedens mange anlægsdele vil en sådan worst case situation imidlertid sjældent forekomme, da en eller flere anlægsdele ofte vil være ude af drift for planlagt vedligehold, ombygning eller på grund af rigelig lagerbeholdning. Det er samtidig anført, at virksomhedens størrelse og kompleksitet på den anden side umuliggør en beskrivelse af en normalsituation. Støjrapporten viser, at der er overskridelser af grænseværdierne for rekreative områder (referencepunkt RP4, kolonihaverne ved Hennedal). Virksomheden har den 27. maj 2008 fremsendt resultatet af en opdateret støjberegning, jf. notat nr. N8.007.08 af 19. maj 2008 fra Grontmij / Carl Bro A/S. De beregnede støjbidrag i de 4 referencepunkter (RP1-RP4) fremgår nedenfor (kun støjbidraget på hverdage dag/aften/nat er gengivet her): RP1 RP2 RP3 RP4 Bidrag Grænse Bidrag Grænse Bidrag Grænse Bidrag Grænse Dag db(a) 51,1 52 42,5 48 50,2 52 47,0 48 Aften db(a) 49,9 50 42,0 46 48,8 50 46,7 46 Nat db(a) 49,3 50 41,9 46 48,1 50 46,7 46 Tabel 1: Støjberegning 19. maj 2008 (notat N8.007.08). Beregningen viser ingen signifikante overskridelser af støjgrænserne, jf. Tabel 1. I henhold til notatet af 19. maj 2008 er støjbelastningen siden 2006 reduceret med mellem 0,0 og 3,3 db(a) i de fire beregningspunkter. Ændringerne skyldes dels udskiftning af nogle gravemaskiner med en ny type larvefodsgravemaskine og dels en nøjagtig opmåling af en støjvold ved sommerhusområdet Hennedal samt indarbejdelse af ekstra information om terrænhøjder. Aalborg Portland har anmodet om, at de gældende støjgrænseværdier bibeholdes på det hidtidige niveau. Det er oplyst, at tidligere fremsendte dokumenter om udgifter forbundet med nedbringelse af støjen stadig er relevante. Virksomheden vil fortsat fokusere på reduktion af støj i forbindelse med nyanlæg, og mulighederne for reduktion af støjen vil løbende blive vurderet og afrapporteret til Miljøcenteret. Miljøcenter Århus vurderer på baggrund af det oplyste om omkostninger til reduktion af støjen, at støjgrænserne ikke umiddelbart skal skærpes, men at der fortsat skal være aktivt fokus på mulighederne for reduktion af støjen. Ovenstående skema med resultaterne fra notatet af 19. maj 2008 viser imidlertid, at støjbidragene i flere beregningspunkter ligger under støjgrænserne. Miljøcenter Århus vurderer derfor, at støjgrænserne som udgangspunkt skal justeres nedad til det, virksomheden kan overholde, så der ikke med lempelserne fra de vejledende grænseværdier er givet plads til et øget støjbidrag fra eventuelle fremtidige udvidelser. I forbindelse med ansøgningen om udvidelse af anlæg for alternative brændsler, herunder en ny boosterventilator til ovn 87, har Aalborg Portland angivet nedenstående støjbelastning i de 4 referencepunkter før udvidelsen, notat N8.011.09 fra Grontmij/Carl Bro (kun støjbidraget på

95 hverdage dag/aften/nat er gengivet). Det er samtidig beregnet, at støjbidraget ved udvidelsen af anlægget for alternative brændsler ikke øges, når boosterventilatoren dæmpes 10 db(a) i forbindelse med installering. RP1 RP2 RP3 RP4 Bidrag Bidrag Bidrag Bidrag Dag db(a) 50,8 41,1 50,0 46,7 Aften db(a) 49,4 40,5 48,5 46,3 Nat db(a) 48,8 40,3 47,7 46,2 Tabel 2: Støjberegning 3. april 2009 (notat N8.011.09). De i Tabel 2 oplyste støjbidrag ligger lavere end ved den senest opdaterede støjdokumentation, jf. Tabel 1. Det fremgår ikke, hvilke ændringer der er foretaget på virksomheden, som har reduceret støjniveauet. Miljøcenter Århus vurderer, at en nedjustering af støjgrænserne bør ske på baggrund af en ny opdateret støjdokumentation. Der er derfor stillet vilkår om en ny opdateret støjdokumentation (vilkår F3). På baggrund af den opdaterede støjdokumentation i 2010 vurderer Miljøcenter Århus, om støjgrænserne i vilkår F1 skal justeres. Eventuelle ændringer i støjgrænserne vil blive meddelt som en særskilt afgørelse. Det fremgår ikke af støjkortlægningen i 2006, hvorvidt skibsstøj er indregnet. Kulkranerne på havnen er med som støjkilder i støjdokumentationen. Støj fra skibe forekommer typisk i form af håndteringsstøj (losning/lastning) og støj fra skibets egne støjkilder/hjælpemaskineri (motorstøj, ventilation mv.). I vilkår F3 om en opdateret støjdokumentation er det derfor indbygget, at skibsstøj skal indregnes i støjdokumentationen. Hvis skibsstøj tidligere er vurderet og fundet uvæsentlig, skal der redegøres herfor som en del af støjdokumentationen. Det fremgår heller ikke af støjkortlægningen, hvorvidt støj fra mobilknuseren på genbrugspladsen er indregnet. Aalborg Portland anfører i ansøgningsmaterialet for udvidelse af aktiviteterne på genbrugspladsen, at støjen vurderes at være uvæsentlig, idet der er tale om et areal inde på fabrikken. Miljøcenter Århus vurderer dog, at genbrugspladsen ligger ganske yderligt på fabriksområdet, hvilket gør, at støjen fra en mobilknuser kan have betydning for nærmeste naboer på Rørdalsvej samt i kolonihaverne i Hennedal. Der er derfor sat vilkår om, at støjen fra mobilknuseren skal indregnes i den opdaterede støjdokumentation (jf. vilkår F3 og O13). De hidtil gældende støjgrænser er fastsat for områdetyperne Erhvervsområde, Erhvervsområder med forbud mod generende virksomhed, Rekreative områder og Boligområder for åben og lav boligbebyggelse. Som referencepunkter til dokumentation af støjbidraget i omgivelserne er der hidtil anvendt 4 faste punkter (RP1-RP4). Dette er fastlagt ved vilkår i 1999- godkendelsen. RP1 og RP3 har repræsenteret boligområder ved henholdsvis Sølyst (der er endvidere et kolonihaveområde) og Nørre Uttrup. RP2 ligger ved gården Christiansminde syd for virksomheden, hvor der gælder støjgrænser for rekreative områder. RP4 repræsenterer støjniveau for det rekreative område ved Hennedal. RP4 ligger i råstofområde syd for kolonihaveområdet ved Hennedal. Støjniveauet skal, jf. støjvejledningen, måles eller beregnes i det mest støjbelastede punkt i hver type af område omkring virksomheden. Det mest støjbelastede punkt kan skifte placering i takt med, at støjbilledet på virksomheden ændres. Ved revisionen sløjfes det derfor, at støjbi-

96 draget skal ske i fastlagte måle- eller beregningspunkter. Ved den opdaterede støjdokumentation skal det vurderes, om de valgte beregningspunkter er de mest støjbelastede indenfor de områder, beregningspunkterne repræsenterer. Det kan betyde, at placeringen og antallet af beregningspunkter skal justeres. Med baggrund i de gældende kommuneplanrammer, jf. bilag M, vurderes det endvidere, at der er behov for at præcisere, hvor støjgrænserne gælder. Erhvervsområde med støjgrænserne 70/70/70 db(a) vurderes at omfatte områderne 4.9.I1 (Aalborg Portland) og 4.9.I2 (Oliehavn). Område 4.9.H1 vurderes at være et 60 db(a)-område, men da området er udlagt til Aalborg Portland (laboratorievirksomhed for cementfabrikken), og da det ud fra støjkonturkortene i støjdokumentationen fra 2006 ikke ser ud til, at støjgrænsen på 60 db(a) overholdes i hele området, lægges området ind under 70 db(a)-grænsen. Erhvervsområderne 4.9.H2 og 4.9.H3 vurderes at være 60 db(a)-områder. Område 4.9.R1 og 4.10.R1 er udlagt som rekreative områder. Områderne anvendes som kolonihaveområder. På grund af den bynære beliggenhed vurderes de vejledende støjgrænser for områderne at svare til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for boligområder dvs. 45/40/35 db(a). Da disse grænser ikke kan overholdes, fastholdes grænserne for Rekreative områder fra Amtets afgørelse fra 2004 (48/46/46 db(a)) for område 4.10.R1, mens område 4.9.R1 lægges ind under de hidtil gældende grænser for Boligområder for åben og lav boligbebyggelse (52/50/50 db(a)). Af øvrige boligområder er der område 4.9.B1 ved Sølyst, som også hidtil har hørt under område Boligområde for åben og lav boligbebyggelse sammen med boligområde ved Nørre Uttrup (beregningspunkt RP3). Der er ikke i kommuneplanen udlagt boligområder i Nørre Uttrup øst for motorvejen. Område 2.2.D3, Øster Strandvej, er udlagt som blandet bolig- og erhvervsområde. Aalborg Kommune har oplyst, at den faktiske anvendelse af området er boligområde. Støjmæssigt håndteres området derfor ligesom hidtil som boligområde. Kommuneplanområde 2.2.H13 er udlagt som let erhvervsområde, men en del af området langs Pilevej anvendes også som boliger/bynære kolonihaver. Den faktiske anvendelse er derfor blandet bolig- og erhvervsområde. Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for denne områdetype er 55/45/40 db(a). Miljøcenter Århus er ikke bekendt med, at der er boliger i rekreativt område 2.2.R6. Hvis dette er tilfældet vurderes de vejledende støjgrænser at svare til blandet bolig og erhverv. Der fastsættes derfor særskilte støjgrænser for de to områder (2.2.H13 og 2.2.R6). Ud fra støjbidragene i RP3 vurderes det, at Miljøstyrelsens vejledende grænser for blandet bolig- og erhvervsområder (45 db(a) om aftenen, lørdag eftermiddag og søndag og 40 db(a) om natten) ikke overholdes. Støjgrænserne for Boligområder for åben og lav boligbebyggelse videreføres derfor ind til videre for disse områder (2.2.H13 og 2.2.R6), dog forhøjes grænseværdien for dagtimerne på hverdage og lørdag formiddag fra 52 til 55 svarende til Miljøstyrelsens vejledende grænse for denne områdetype i de angivne tidsrum. Støjgrænserne for de øvrige tidsrum vurderes endeligt på baggrund af en opdateret støjdokumentation. Området ved Christiansminde, RP2, har hidtil hørt under Rekreative områder. I den gældende kommuneplan er området udlagt som naturområde (område 4.10.N1). Det fremgår af kommuneplanrammerne, at målet er at fastholde områdets anvendelse som landbrugsområde. På længere sigt er målet, at området kan indgå i den rekreative udnyttelse af kridtgraven, som støttepunkt og adgangsvej for aktiviteter i kridtgraven. På grund af den bynære placering og nærheden til motorvejen vurderer Miljøcenter Århus, at området støjmæssigt hører under områdetype 3 i Miljøstyrelsens støjvejledning med støjgrænser svarende til blandet bolig- og erhverv (55/45/40 db(a)), dvs. lempede værdier i dagtimerne på hverdage og lørdag formiddag og skærpede værdier i øvrige tidsrum i forhold til de hidtil gældende støjgrænser for Rekreative områder. Ved denne revision forhøjes grænseværdien for dagtimerne på hverdage og lørdag

97 formiddag fra 48 til 55 svarende til Miljøstyrelsens vejledende grænse. For øvrige tidsrum videreføres de hidtil gældende grænseværdier. Støjbidraget i RP2 ligger forholdsvis lavt. Den opdaterede støjdokumentation vil skabe grundlag for en eventuel revurdering af støjgrænserne i øvrige tidsrum i forhold til de vejledende grænser. De vejledende støjgrænser for område 4.10.T4 (Beredskabsskole og undervisning) og enkeltboliger i råstofområdet 4.10.G1 vurderes på baggrund af Miljøstyrelsens støjvejledning at svare til støjgrænserne for områdetype 3, blandet bolig og erhverv (55/45/40 db(a)). Ud fra støjkonturkortene i støjdokumentationen fra 2006 ser det ikke ud til, at disse grænser overholdes i fuldt omfang. Med henblik på eventuel fastsættelse af støjgrænser for områderne stilles som en del af kontrolvilkåret for støj krav om dokumentation af det maksimale støjbidrag i henholdsvis område 4.10.T4 og ved enkeltbolig i 4.10.G1. I tillæg 4.006, oktober 2008 til kommuneplan er det anført, at indvindingsaktiviteterne og den afledte miljøbelastning bevæger sig tættere på boligområderne ved Øster Sundby, efterhånden som kridtet udgraves. Der skal tages særlige forholdsregler for at mindske miljøbelastningen af områderne omkring kridtgraven. Øster Sundby (område 4.10.L1) er udlagt som landsby. I kommuneplanen er det anført, at Øster Sundby funktionelt har karakter af forstadsby på grund af beliggenheden tæt på Vejgaard. Målet er at bevare Øster Sundby som en velfungerende landsby. Ud fra støjkonturkortene i støjdokumentationen fra 2006 ser det ud til, at Aalborg Portlands støjbidrag i området ligger på 40-45 db(a), og at støjbidraget således er på niveau med eller lavere end for område ved Christiansminde (område 4.10.N1). Kridtgraven er under udvidelse mod øst. Gravefronten har passeret Øster Sundby og bevæger sig over mod Øster Uttrup. Der fastsættes derfor ikke særskilte støjgrænser for Øster Sundby. Efterhånden som gravefronten bevæger sig øst over, må der forventes øget støjpåvirkning af områder omkring kridtudvindingen. Miljøcenter Århus vurderer, at der er behov for en nærmere vurdering af, i hvilken grad boligområde 4.6.B1 (Stenbjergvej m.fl.) øst for Øster Sundby og boligerne i Øster Uttrup (landsbyområde 4.10.L2) samt det offentlige område med skole (4.6.O1) vil blive påvirket af støj fra Aalborg Portland. Det fastsættes derfor som vilkår, at der ved støjdokumentationen i 2010 skal udarbejdes en redegørelse baseret på støjberegninger for det forventede maksimale støjbidrag fra Aalborg Portland i områderne 4.6.B1, 4.10.L2 samt 4.6.O1. Redegørelsen skal danne grundlag for en vurdering af, om der er behov for særlige forholdsregler for at mindske støjbelastningen fra Aalborg Portland i disse områder og i givet fald mulighederne for gennemførelse af særlige foranstaltninger. Vilkåret om maksimalt støjbidrag fra dybdegravemaskinen på 40 db(a) i skel til naboejendomme fra godkendelsen af dybdegravemaskinen i 1978 er bibeholdt (vilkår T1). Aktiviteterne i kridtgraven, herunder støjbidraget fra dybdegravemaskinen, er indeholdt i støjgrænserne i vilkår F1 og vilkåret om kontrol af støj (vilkår F3). De hidtil gældende vilkår om lavfrekvent støj og vibrationer er overført uændret fra godkendelsen fra 1999. CemMiljø A/S I forbindelse med at CemMiljø i 2009 bliver udvidet med den nye CemMiljøhal (jf. afgørelse om ikke-godkendelsespligt af 11. juni 2009) er der foretaget en vurdering af støjbelastningen som følge af udvidelsen, som viser, at den primære støjkilde forbundet hermed er en ny boosterventilator ved ovn 87. Boosterventilatoren støjdæmpes, så virksomhedens støjbidrag ikke øges. Der er sat vilkår om, at støjkilder i forbindelse med udvidelse af CemMiljø skal indgå i en opdateret støjdokumentation.

98 3.2.7 Affald Aalborg Portlands affald bortskaffes til genanvendelse, forbrænding eller deponering i henhold til Aalborg Kommunes affaldsregulativ. Det hidtil gældende vilkår om bortskaffelse af affald er overført uændret. Vilkåret er ikke direkte nødvendigt, da Aalborg Kommune er tilsynsmyndighed vedr. bortskaffelse af affald, men det er oplysninger som Aalborg Portland umiddelbart har, hvis det ønskes. Der vurderes ikke at være grund til at slette vilkåret. Aalborg Portland arbejder løbende på at minimere behovet for deponering. Ifølge Aalborg Portlands miljøredegørelse faldt den totale affaldsmængde i 2008 med 63 % fra 64.832 ton i 2004 til 23.919 ton i 2008. Faldet skyldtes en videreudvikling af produktsortimentet, hvorved fillermateriale med gode cementegenskaber indgår i produktionen i stedet for at blive deponeret på egen fyldplads. I 2009 forventes affaldsmængden til deponi yderligere reduceret med 10.000 tons svarende til en reduktion på 50 % i forhold til 2008. For at sikre mod støvgener fra oplag og håndtering af fx filterstøv er der stillet vilkår om, at støvende affald skal opbevares og håndteres i tætte, lukkede emballager eller på anden måde sikres mod støvflugt (vilkår G3). Krav til oplag af farligt affald er indeholdt i vilkår I1. Miljøcenter Århus har vurderet, at det ikke er nødvendigt at stille vilkår for havnens modtageordning for affald fra skibe, udover at der er stillet vilkår om overvågning ved anvendelse af slamsuger. 3.2.8 Olietanke Aalborg Portlands olietanke fremgår af virksomhedens oversigt over tankanlæg, jf. bilag G. Nedgravede olietanke er reguleret af olietankbekendtgørelsen og skal opfylde bestemmelserne i denne, jf. bekendtgørelsens 4. Da alle overjordiske olietanke er etableret før 1. september 2005, er disse tanke også reguleret af olietankbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens 3, stk. 4. Af hensyn til beskyttelsen af jord og grundvand og recipient er der stillet yderligere krav i tilknytning til olietanke, jf. afsnit 3.2.9. Kravene i olietankbekendtgørelsen om inspektion og tæthedsprøvning gælder ikke nedgravede olietanke, der er større end 100.000 liter og overjordiske olietanke, der er større end 200.000 liter. For disse anlæg kan der stilles særskilte krav om inspektion og tæthedskontrol. Aalborg Portland har seks overjordiske tanke, der er større end 200.000 liter. Det er tank nr. 1 og 2 på hver 7.500 m 3, tank nr. 3 og 4 på hver 10.500 m 3 og tank nr. 5 og 6 på hver 500 m 3. Alle tankene anvendes til oplag af heavy fuelolie. Tankene er opvarmede for at gøre olien pumpbar. Tankene er parvis placeret i tankgårde, jf. oversigten i bilag G. Tankgårdene kan hver især rumme tankvolumenet af minimum den ene af tankene i hver tankgård. To af tankgårdene har sider af jordvolde og bunden består af henholdsvis jordbund og beton. Den tredje tankgård har bund og sider af beton. Miljøcenter Århus vurderer, at det primære formål med tankgårdene er, ud over brandsikringskrav, at sikre mod overjordisk spredning ved et pludseligt stort udslip af

99 olie. Da fuelolie har relativt dårlige flydeegenskaber vurderes det ud fra en miljømæssig betragtning at kunne accepteres, at siderne i to af tankgårdene består af jordvolde, og at bunden i den ene tank er jordbund. Aalborg Portlands inspektion af tankene omfatter løbende opsyn med tankene for konstatering af udslip. Da tankene står på bunden af tankgårdene eller tankbunden er forsænket i forhold til bassin-terræn, er der ikke mulighed for udvendig inspektion af tankbundene. Miljøcenter Århus har derfor supplerende sat vilkår om indvendig inspektion af tankbundene (vilkår H2). Krav om, at der skal foretages indvendig inspektion af tankene, er desuden i overensstemmelse med Miljøstyrelsens baggrundsrapport om miljøkrav til store olielagre og 2. udkast til vejledning om miljøkrav til store olielagre. Den anbefalede vejledende frekvens for indvendig inspektion af fuelolietanke er 16 år og 6 år for opvarmede og isolerede tanke. Ifølge baggrundsrapporten opererer Dong Energy med en inspektionsfrekvens på 16 år for oplag af svær fuelolie i opvarmede og isolerede tanke, da dette erfaringsmæssigt har vist sig tilstrækkeligt på Dong Energy s lagre for fuelolie. I udkastet til vejledning om miljøkrav til store olielagre er det anført, at tilsynsfrekvensen for opvarmede fuelolietanke kunne være 10-20 år, hvis der er dokumentation for en lav korrosionshastighed, og der i øvrigt ikke er problemer med konstruktionen. På baggrund heraf fastsættes frekvensen for indvendig inspektion til mindst hver 16. år, 1. gang senest i 2013. Inspektionsfirmaet/den ansvarlige tankinspektør skal på baggrund af inspektionen anbefale tidspunktet for næste inspektion. Dette kan udløse krav om hyppigere inspektion. Der er endvidere fastsat vilkår om tæthedskontrol af rørledninger tilknyttet tankene (vilkår H3 og H4). For overjordiske rørledninger (og nedgravede rørledninger, der er ført i betonkanaler, som kan inspiceres visuelt), vurderer Miljøcenter Århus, at det er tilstrækkeligt med visuel inspektion. For øvrige nedgravede rørledninger kræves trykprøvning. Aalborg Portlands 70 m 3 fuelolietank fra 2000 til kedelcentralen er som udgangspunkt omfattet af olietankbekendtgørelsens regler om inspektion og tæthedsprøvning, hvilket indebærer udvendig og indvendig inspektion samt tæthedsprøvning mindst hvert 5. eller 10. år, herunder tæthedsprøvning af rørsystemer. Olietankbekendtgørelsens 42, stk. 9, giver tilsynsmyndigheden mulighed for at stille lempeligere krav om inspektion mv. for anlæg, der anvendes til opbevaring af olieprodukter, der kræver opvarmning for at kunne transporteres. Aalborg Portlands inspektion omfatter løbende opsyn med tankgården for eventuel konstatering af udslip. Tankgårdens opsamlingskapacitet er 46,5 m 3, svarende til ca. 2/3 af tankvolumenet. Tankgårdens bund og sider er af beton. Tanken hviler på betonstøtter og er hævet 1 meter over tankgårdens bund. Aalborg Portland har oplyst, at nedløbsristen nærmest tanken er afspærret. Da tankens bund og sider kan inspiceres udvendigt, tanken står i tankgård, som kan opsamle en væsentlig del af olien ved et tankbrud med fyldt tank, nærmeste nedløbsbrønd er afspærret, og tanken anvendes til fuelolie, som har relativ høj viskositet, vurderer Miljøcenter Århus, at løbende opsyn med tankgården og udvendig inspektion af tanken er tilstrækkelig kontrol med tanken. Kontrolkravene er fastsat som vilkår (vilkår H5). Til kontrol af tæthed af rørledninger er der stillet samme krav som for de store fuelolietanke. Det er fastholdt ved vilkår, at nedløbsristen skal være afspærret (vilkår I6). Oplag af spildolie er ikke omfattet af olietankbekendtgørelsen, da der er tale om affald, der stammer fra olieprodukter. I vilkår I13-I15 er der sat særskilte vilkår for den nedgravede 6 m 3 spildolietank. De to overjordiske spildolietanke på hver 1,2 m 3 i autoværkstedet er omfattet af det generelle oplagsvilkår (vilkår I1).

100 Miljøcenter Århus har konstateret, at der er uoverensstemmelser mellem tankoversigten i bilag G og de tanke, der er konstateret på tilsyn i juni/juli 2009. Derfor er der stillet vilkår om en opdateret tankoversigt, jf. vilkår H8. CemMiljø A/S I godkendelsen af 21. december 2006 er der i vilkår 14 krav om opbevaring af brændstof til køretøjer og neddeler i dobbeltbundede tanke indendørs eller på den overdækkede oplagsplads. Der er endnu ikke er etableret en tank til oplag af brændstof. Olietanke er reguleret af olietankbekendtgørelsen (gælder dog ikke for indendørs tanke under 50 liter), hvilket betyder, at der for overjordiske tanke etableret efter 1. september 2005 skal gælde vilkår i overensstemmelse med olietankebekendtgørelsen 3. Da der ikke er etableret en tank, og da vilkåret om brændstofoplag i godkendelsen af CemMiljø ikke er i overensstemmelse med reglerne i olietankbekendtgørelsen, og der ikke foreligger oplysninger om en eventuel tank, herunder tankstørrelse, bortfalder vilkår 14 i miljøgodkendelsen af 21. december 2006 af CemMiljø som følge af revisionen ved meddelelse af denne afgørelse. Hvis der ønskes opstillet en tank til brændstof, skal der indsendes en ansøgning om godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 med henblik på fastsættelse af vilkår i overensstemmelse med olietankbekendtgørelsens 3. 3.2.9 Jord og grundvand og recipient Aalborg Portland har flere oplag og aktiviteter, som udgør en potentiel risiko for forurening af jord og grundvand samt forurening af Limfjorden i det omfang, der er risiko for afstrømning til den del af kloaksystemet, der afleder til Limfjorden. Der er derfor fastsat en række vilkår om indretning og drift samt tæthedskontrol for at sikre mod forurening af jord og grundvand og afstrømning til recipient. Tæthedskontrollen omfatter nedgravet tank til spildolie samt olieudskillere og tilhørende sandfang. Endvidere stilles krav om eftersyn af belægninger i tankgårde og pladser mv. for at sikre, at belægninger, der skal hindre forurening af jord og grundvand, ikke forfalder og bliver utætte. Vilkår I5 om, at overjordiske olietanke skal være placeret, så et eventuelt spild ved brud på tankene kan opsamles, har baggrund i, at det i forbindelse med tilsyn på virksomheden er konstateret, at ikke alle olietanke står i tankgård eller med anden opsamlingsmulighed, og at nogle af olietankene står lige ved siden af afløb. Det giver risiko for ukontrolleret afledning til Limfjorden. De olietanke, der er observeret placeret lige ved siden af afløb, er to tanke ved Kovakoanlægget (nr. 21 og en tank der ikke er på tankoversigten) og to tanke ved klimaskærmen (tank nr. 17 og en tank der ikke er på tankoversigten). Miljøcenter Århus er ikke bekendt med, om tilsvarende gør sig gældende for flere tanke. Der er derfor i vilkåret anmodet om en samlet redegørelse for, hvordan et eventuelt spild fra overjordiske olietanke opsamles. For olietanke, hvor der kan ske afstrømning til jorden, eller hvor et eventuelt spild kan løbe i afløb, der er tilsluttet regnvandssystemet med udløb til recipient, skal der vedlægges en teknisk og økonomisk redegørelse og handlingsplan for, hvordan det sikres, at et eventuelt spild opsamles. Vilkåret om oplag af glycerin (vilkår I12) er fastsat på baggrund af Aalborg Portlands oplysninger om indretningen af oplaget i ansøgningen, der lå til grund for Miljøcenter Århus accept af 16. juni 2009 til anvendelse af glycerin.

101 En række andre vilkår, f.eks. vilkår B24 om opsamling af spild, vilkår B25, B28, B29, B31 og B32 om oplag af kisakse, vilkår B34 om oplag af oxiton, vilkår B37 om oplagring af brugt støberisand og sandblæsningssand, vilkår E17 om opsamling af slukningsvand og M3 om oplag af ammoniak er også fastsat med henblik på at hindre forurening af jord, grundvand og overfladevand. CemMiljø A/S Kemikalier i CemMiljø opbevares på spildbakker i et skur. Der er tale om et mindre oplag. Vilkår for opbevaring af kemikalier og sikring mod udslip af disse er overført. 3.2.10 Til- og frakørsel I henhold til den foreliggende støjdokumentation er støjbelastningen fra trafikken fra Rørdalsvej til porten tidligere beregnet og fundet uvæsentlig. Det samme gælder trafikken på parkeringspladsen ved Sølyst og til parkeringspladsen ved administrationsbygningen. 3.2.11 Indberetning/rapportering Der er stillet krav om eftersyn og funktionsafprøvning af diverse alarmer og detektorer for at sikre at disse til stadighed fungerer, jf. vilkår J3. Journal over eftersyn og funktionsafprøvninger skal gemmes med henblik på at kunne fremvise kontrollen overfor tilsynsmyndigheden. For ovnene er der videreført vilkår (J4) om kontrol af AMS-målerne, for at sikre, at emissionsmålingerne med AMS til stadighed afspejler de reelle emissioner og bygger på affaldsforbrændingsbekendtgørelsens regler. Vilkår om kontrol af AMS målere er udvidet og præciseret i forhold til de hidtil gældende vilkår. Aalborg Portland skal fortsat afrapportere emissionsmålinger fra cementovnene månedligt dette er fastlagt i vilkår J14. Miljøcenter Århus har ønsket at udvide indholdet af månedsrapporterne for at kunne vurdere virksomhedens miljøbelastning på et bedre grundlag. Aalborg Portland har oplyst, at der i virksomhedens investeringsplan indgår indkøb og idriftsætning af nye målere og rapporteringsudstyr i 2010. Miljøcenter Århus har accepteret at afvente implementeringen af de udvidede månedsrapporter, da det ikke er fundet relevant at ændre på et system, der alligevel skal udskiftes indenfor et år. De løbende målinger skal opbevares på Aalborg Portland og kunne forevises Miljøcenter Århus på forlangende. Hertil kommer årsafrapportering efter vilkår J19. Aalborg Portland skal ligeledes fortsat fremsende en årsindberetning. Hidtil har kravene til årsindberetningen været, at der skal fremsendes en opgørelse over anvendte alternative råstoffer. Årsindberetningen udvides til også at omfatte øvrige råvarer, alternative og traditionelle brændsler, hjælpestoffer samt bortskaffet affald og producerede mængder færdigvarer. Miljøcenter Århus vurderer, at de udvidede vilkår vil give tilsynsmyndigheden er bedre overblik over anvendte og oplagrede råvarer, brændsler og affaldsmaterialer. Oplysningerne vil give mulighed for en mere nuanceret planlægning af tilsyn på virksomheden. Kravene om årlig indberetning af resultatet af driften og overvågningen af ovnene er videreført fra godkendelsen fra 2004 og er i overensstemmelse med kravene i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen, hvor det fremgår, at der skal udarbejdes en rapport over årets drift og overvågning af anlægget. Rapporten skal som minimum indeholde oplysninger om processens afvikling og emissioner til luft og vand sammenholdt med de emissionsgrænseværdier, der gælder for anlægget.

102 CemMiljø A/S Der er stillet vilkår om, at der skal føres journal over eftersyn mv. af filtre i CemMiljø, samt om månedsvis journalføring over modtagne typer og mængder af affald. En årlig status over affald i CemMiljø skal indgå som en del af Aalborg Portlands øvrige årsindberetning til Miljøcenter Århus. 3.2.12 Driftsforstyrrelser og uheld Der er stillet vilkår om virksomhedens underretningspligt ved driftsforstyrrelser og uheld. Vilkåret er en sammenskrivning og ajourføring af vilkår 3 og 4 i miljøgodkendelsen af 13. oktober 1999. CemMiljø A/S Der er stillet vilkår om indberetning af driftsforstyrrelser i CemMiljø, som har betydning for forurening af omgivelser. Der er lagt særligt vægt på, at der sker indberetning af konkrete tiltag i tilfælde af brand på oplagspladsen, herunder hvorledes evt. brandslukningsvand er håndteret. 3.2.13 Risiko/forebyggelse af større uheld Aalborg Portland er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Ammoniak, der anvendes i DeNO X - anlæggene, er ammoniakvand med CAS nr. 1336-21-6 i en koncentration < 25 %. Stoffet er ikke optaget som navngivet stof på risikobekendtgørelsens bilag 1, del 1. Da koncentrationen er under 25 %, er klassificeringen af stoffet ikke omfattet af en af kategorierne i risikobekendtgørelsens bilag 1, del 2. Det samlede oplag af diesel- og fyringsolie er ca. 220 tons og ligger således langt under tærskelmængden på 2.500 tons i risikobekendtgørelsens bilag 1, del 1. Fuelolie er ikke omfattet af risikobekendtgørelsens bilag 1. Der er ikke oplysninger om andre stoffer på virksomheden, som kan være omfattet af risikobekendtgørelsens bilag 1. 3.2.14 Ophør Af hensyn til tilsynsmyndighedens mulighed for at sikre miljøforholdene på virksomhedens areal i tilfælde af ophør, er der fastsat vilkår om Aalborg Portlands forpligtelser i forbindelse med evt. ophør af driften, herunder at anlægget skal bringes tilbage i en miljømæssig tilfredsstillende tilstand. Vilkåret er sat i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsens krav om dette. 3.2.15 Sikkerhedsstillelse Cementfabrikker er ikke omfattet af miljøbeskyttelseslovens regler om etablering af sikkerhedsstillelse over for godkendelsesmyndigheden. Der er derfor ikke fastsat vilkår om sikkerhedsstillelse.

103 3.3 Bemærkninger til afgørelsen De nye og ændrede vilkår har været varslet overfor virksomheden i form af udkast til afgørelse. Virksomhedens bemærkninger er indarbejdet i afgørelsen. De vilkår, hvor virksomheden har ønsket ændringer, som ikke har kunnet imødekommes af Miljøcenter Århus, er nævnt nedenfor. Vilkår C5 C10 C23 C25 C28 J8 Bemærkning Aalborg Portland har ønsket, at den samlede oversigt over afkast kun skal omfatte væsentlige afkast. Miljøcenter Århus har fastholdt, at oversigten skal omfatte samtlige afkast, for at få et fyldestgørende overblik over virksomhedens emissioner og for at kunne vurdere, hvilke afkast, der skal indgå i støvimmissionsberegningen. Aalborg Portland har ønsket, at emissionsgrænsen for ammoniak fra ovn 87 fastsættes til 30 mg/nm 3, da indførelsen af NO X -afgiften fra 1. januar 2010 kan nødvendiggøre at reducere NO X emissionen, hvilket kan medføre forøget emission af ammoniak. Grænseværdien for ammoniak på 10 mg/nm 3 er fastsat på baggrund af den nuværende situation med en grænseværdi for NO X på 800 mg/nm 3. En forøgelse af emmissionen af ammoniak er en ændring, der kræver godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven samt vurdering af påvirkningen af Natura2000-områder. Miljøcenter Århus har derfor ikke kunnet imødekomme Aalborg Portlands ønske i forbindelse med revurderingen. Aalborg Portland har ønsket at imissionskoncentrationen af NO X udgår fra vilkåret med baggrund i Miljøstyrelsens afgørelse fra 2005, hvor det blev vurderet, at den vejledende B-værdi for NO X kunne overholdes uden problemer. Miljøcenter Århus vurderer, at da Aalborg Portland er en væsentlig emittør af NO X, skal der være krav om, at Aalborg Portland skal overholde den vejledende B-værdi for NO X. Miljøcenter Århus har derfor valgt at fastholde implementeringen af B- værdien for NO X i vilkåret. Aalborg Portland har ønsket at kravet om dokumentation af korrelationen mellem TOC og CH 4 ikke skal gælde ved permanent lave emissioner for TOC, dvs. TOC < 3 mg/nm 3. Miljøcenter Århus vurderer, at en eventuel korrelation mellem TOC og CH 4 skal klarlægges før virksomhedens ønske kan accepteres. Da denne dokumentation ikke foreligger, kan Miljøcentret ikke imødekomme ønsket. Aalborg Portland har ønsket, at OML beregningen for støv kun skal gælde for væsentlige afkast. Miljøcenter Århus vurderer, at de mange mindre afkast på virksomheden ikke kan udelukkes samlet set at udgøre et væsentligt bidrag til virksomhedens støvimmission. Af Luftvejledningen fremgår endvidere, at reglen om en afkasthøjde på 1 m, hvis spredningsfaktoren er mindre end 250 m 3 /s, kun kan anvendes på få afkast på en virksomhed. En opdateret OML beregning skal derfor baseres på virksomhedens samlede afkast. Aalborg Portland har med henvisning til nyeste opdatering af rapport 39 fra referencelaboratoriet ønsket, at kalibreringsintervallet for QAL3 fastsættes efter anbefaling fra AMS leverandør. Miljøcenter Århus har efterfølgende rettet henvendelse til referencelaboratoriet, og

104 P7 fået tilsendt den fulde ordlyd af det seneste udkast til formulering af anbefaling af frekvens for gennemførelse af QAL3. Miljøcenter Århus har indarbejdet dette i vilkåret. Aalborg Portland har ønsket at slette den del af vilkåret, der omhandler filtrering af overfladevand der afledes fra kulpladsen til Limfjorden. Kravet er overført uændret fra godkendelsen fra 1999. Miljøcenter Århus har vurderet, at kravet fortsat er relevant, og desuden er i overensstemmelse med BAT for kuloplag på store fyringsanlæg. 3.4 Udtalelser/høringssvar 3.4.1 Udtalelse fra andre myndigheder Aalborg Kommune er hørt i forbindelse med godkendelses- og revurderingssagen. Kommunen har ikke haft bemærkninger til revurderingssagen. Til godkendelsessagen har kommunen vurderet, at der ikke er forhold indenfor Aalborg kommunes myndighedsområde, der forventes at kunne blive påvirket væsentligt ved gennemførelse af projektet. Kommunen har ikke kendskab til bilag IV arter eller Natura 2000 områder, som eventuelt vil kunne påvirkes ved gennemførelse af projektet. 3.4.2 Inddragelse af borgere mv. Revurderingen har været annonceret i Vejgaard Avis, Nørresundby Avis og Midt-Vest Avis den 29. oktober 2008. Ansøgningen om godkendelse af udvidelse af aktiviteterne på Aalborg Portlands interne genbrugsplads har været annonceret i Vejgaard Avis og Nørresundby Avis den 30. september 2009. Der er ikke modtaget nogen henvendelser vedrørende revurderingen eller ansøgningen. Ansøgningen som godkendelse af udvidelse af aktiviteterne på genbrugspladsen er ikke annonceret i Midt-Vest Avisen, idet det er vurderet, at udgivelsesområdet for Vejgaard Avis og Nørresundby Avis er dækkende.

105 4. FORHOLDET TIL LOVEN 4.1 Lovgrundlag Oversigt over det anvendte lovgrundlag findes i bilag P. 4.1.1 Afgørelsen Miljøgodkendelsen gives i henhold til 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, og ændring af vilkår som følge af revurderingen meddeles i henhold til 41, stk. 1, jf. 41b, og 72. Det er en forudsætning for godkendelsen, at de vilkår, der vedrører denne, overholdes. Den samlede afgørelse omfatter kun de miljømæssige forhold, der reguleres af miljøbeskyttelsesloven. 4.1.2 Listepunkt Hovedaktiviteten er cementproduktion. Virksomheden er således omfattet af listepunkt B101, Cementfabrikker, (i) (s). Herudover er der følgende biaktiviteter omfattet af godkendelsesbekendtgørelsen: K102, Anlæg for bortskaffelse af farligt affald efter en af metoderne D1-D9 eller D11- D134, som nævnt i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen (i) (ovn 87) K205, Anlæg der bortskaffer ikke-farligt affald efter en af metoderne D2, D3, D6, D12 eller D13 i bilag 6A i affaldsbekendtgørelsen (ovn 73, 79, 74, 78, 87) K206, Anlæg der nyttiggør ikke-farligt affald efter en af metoderne R1 - R11, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen3), bortset fra de under K 209 K 215 nævnte anlæg (ovn 76, 85) G201, Krafvarmeproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW (kedelcentral, hjælpefyr til kulmøller) C103, Oplag af mineralolieprodukter på mere end eller lig med 25.000 tons (olietanke) K 211. Genbrugspladser, der modtager affald fra private og lignende affald fra erhvervsvirksomheder, jf. punkterne R12 og R13 i Bilag 6 B, og D14 og D15 i bilag 6 A til affaldsbekendtgørelsen) med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons pr. dag eller derover eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m 3 (genbrugspladsen) K212, Anlæg for oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr, 6) jf. punkterne R12 og R13 i Bilag 6B og D14 og D15 i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen), forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse) med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons pr. dag eller derover eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m 3, bortset fra de under pkt. K 211 nævnte anlæg. (CemMiljø) Da hovedaktiviteten er s-mærket, er Miljøcenter Århus godkendelses- og tilsynsmyndighed for alle aktiviteter på virksomheden.

106 4.1.3 Revurdering Afgørelsen vil blive revurderet i overensstemmelse med gældende regler om, at miljøgodkendelser skal revurderes regelmæssigt, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 18, stk. 1. Den del af afgørelsen, der omfatter miljøgodkendelse af den udvidede drift af genbrugspladsen, skal revurderes senest i år 2017. Den del af afgørelsen, der omfatter revurdering af tidligere miljøgodkendelser, skal revurderes senest i 2019. Den resterende del af afgørelsen, der omfatter sammenskrivning af nyere miljøgodkendelser, der stadig er retsbeskyttede, skal revurderes i takt med, at retsbeskyttelsesperioden udløber. 4.1.4 Risikobekendtgørelsen Virksomheden er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. 4.1.5 VVM-bekendtgørelsen Aalborg Portland er opført på bilag 1, punkt 33 (Cementfabrikker og molerværker) i VVMbekendtgørelsen. Aalborg Portland er endvidere omfattet af bilag 1, punkt 9 (Anlæg til bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding, kemisk behendling eller deponering) og punkt 10 (Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling med en kapacitet på over 100 tons/dag) samt bilag 2, punkt 12 b (Anlæg til bortskaffelse af affald). I forbindelse med revurderingsdelen er der ikke foretaget ændringer, som enten medfører VVMpligt, eller at der skal foretages en screening af virkningerne på miljøet. De ansøgte ændringer af genbrugspladsen indgår ikke i de processer, der kendetegner en cementfabrik. Miljøcenter Århus vurderer derfor, at ændringerne af genbrugspladsen ikke er en ændring af cementfabrikken (bilag 1, punkt 33), men at ændringen skal henføres til bilag 2, punkt 12 b (Anlæg til bortskaffelse af affald). Ændringen falder derfor ind under bilag 2, punkt 14 (Ændringer eller udvidelse af anlæg i bilag 1 eller 2, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet (ændring eller udvidelse som ikke er omfattet af bilag 1)). Miljøcenteret har således foretaget en screening af virkningerne på miljøet ved udvidelse af aktiviteterne på genbrugspladsen, jf. bekendtgørelsens bilag 3. Der er den 18. december 2009 truffet særskilt afgørelse om, at ændringerne på genbrugspladsen ikke er VVMpligtig. Baggrunden herfor er, at screeningen viser, at ændringerne ikke har væsentlig indvirkning på miljøet, samt at det ikke vil påvirke Natura-2000 områder eller bilag IV-arter. 4.1.6 Habitatdirektivet Ændringerne af genbrugspladsen vil ikke påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter, jf. afsnit 4.1.5 ovenfor. Nærmeste habitatområder er habitatområde 218, Hammer Bakker ca. 7 km mod nord og habitatområde 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal ca. 9 km mod vest. I forbindelse med revurderingen er der ikke ændrede forhold eller lempede vilkår. Der skal derfor ikke foretages en vurdering i forhold til habitatbestemmelserne. Hvis en eventuel senere skærpelse af NO x -grænseværdierne for ovn 85 og 87, hvor rensning for NO x sker ved ammoniaktilsætning via de tilkoblede DeNO x -anlæg, vil medføre øget ammoniakemission, skal der forinden foretages en vurdering af betydningen af en øget ammoniakemission i forhold til habitatbestemmelserne.

107 4.2 Tilsyn med virksomheden Miljøcenter Århus er tilsynsmyndighed for virksomheden. 4.3 Offentliggørelse og klagevejledning Denne afgørelse vil blive annonceret i Vejgaard Avis og Nørresundby Avis den 30. december 2009. Afgørelsen kan ses på www.blst.dk. Afgørelsen Afgørelsen kan påklages til Miljøklagenævnet af ansøgeren enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald kommunalbestyrelsen embedslægeinstitutionen landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100 lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsen Nye eller ændrede vilkår, dvs. vilkår markeret med og, kan påklages. For revurderede vilkår, der ikke er ændret, dvs. umarkerede vilkår, er det kun beslutningen om, at disse vilkår ikke ændres, der kan påklages. Endvidere kan det påklages, at vilkår eller dele af vilkår er sløjfet. En oversigt findes i bilag O. Vilkår mærket med kan ikke påklages. En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg eller post@aar.mim.dk. Klagen skal være modtaget senest den 27. januar 2010 inden kl. 16.00. Miljøcenter Århus sender derefter klagen videre til Miljøklagenævnet sammen med afgørelsen og det materiale, der er anvendt ved behandlingen af sagen. Virksomheden vil få besked, hvis Miljøcenter Århus modtager en klage. Betingelser, mens en klage behandles Miljøgodkendelse Virksomheden vil kunne udnytte miljøgodkendelsen i den tid, Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, medmindre nævnet bestemmer andet. Forudsætningen for det er, at virksomheden opfylder de vilkår, der er stillet i godkendelsen. Udnyttes miljøgodkendelsen indebærer dette dog ingen begrænsning for Miljøklagenævnets adgang til at ændre eller ophæve godkendelsen. Revurdering En klage over revurderingen har opsættende virkning for nye og reviderede/ændrede vilkår, med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Søgsmål Et eventuelt søgsmål om afgørelsen skal anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen.

108 4.4 Liste over modtagere af kopi af afgørelsen Aalborg Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Beredskabscenter Aalborg Embedslægeinstitutionen Nordjylland Friluftsrådet, kredsformanden kreds Himmerland-Aalborg Danmarks Naturfredningsforening NOAH Danmarks Sportsfiskerforbund Danmarks Fiskeriforening Dansk Fritidsfiskerforbund Dansk Amatørfiskerforening Greenpeace teknik.miljoe@aalborg.dk beredskab@aalborg.dk nord@sst.dk himmerlandaalborg@friluftsraadet.dk dn@dn.dk noah@noah.dk post@sportsfiskerforbundet.dk mail@dkfisk.dk formanden@fritidsfiskerforbundet.dk vgram@stofanet.dk info@nordic.greenpeace.org

Bilag A: Oversigtsplan i 1:40.000

Bilag A: Aalborg Portland Målforhold 1:40000 Dato 1/12-2009 Kort & Matrikelstyrelsen Signaturforklaring

Bilag B: Miljø- og procesbeskrivelse Opdateret miljø- og procesbeskrivelse Miljøteknisk beskrivelse af øvrige anlæg

Bilag C: Generalplan

Bilag D: BAT-skema for cementfabrikken

BAT checkliste for cementproducerende industrier EC IPPC Draft BREF in the Cement, Lime and Magnesium Oxide Manufacturing Industries, May 2009 Checklisten er et resume af BREF-dokumentet. Man skal derfor under alle omstændigheder kontrollere BREF-dokumentet for uddybende forklaringer. BAT reference nr. BAT definition Reference til oplysninger i BREFdokument BAT Status Begrundelse - hvis ikke afkrydset i "gennemført"/"opnået Eventuelle referencer til notater og andre beskrivelser 1.5 Best available techniques for the cement industry 1.5.1 Environmental management systems (EMS): A number of environmental management techniques are determined as BAT. The scope (e.g. level of detail) and nature of the EMS (e.g. standardised or non-standardised) will generally be related to the nature, scale and complexity of the installation, and the range of environmental impacts it may have. 1 BAT is to implement and adhere to an EMS that incorporates, as appropriate to the local circumstances, the following features: a b c d e f Commitment of top management (commitment of the top management is regarded as a precondition for a successful application of other features of the EMS) Definition of an environmental policy that include continuous improvement for the installation by top management Planning and establishing the necessary procedures, objectives and targets, in conjunction with financial planning and investment Implementation of the procedures, paying particular attention to: structure and responsibility training, awareness and competence communication employee involvement documentation efficient process control maintenance programme emergency preparedness and response safeguarding compliance with environmental legislation Checking performance and taking corrective action, paying particular attention to: monitoring and measurement (see also the Reference Document on the General Principles of Monitoring [European Commission, 2003]) corrective and preventive action maintenance of records independent (where practicable) internal auditing in order to determine whether or not the environmental management system conforms to planned arrangements and has been properly implemented and maintained Review of the EMS and its continuing suitability, adequacy and effectiveness by top management. 1.4.12 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant 1.4.12 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant 1.4.12 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant 1.4.12 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant 1.4.12 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant 1.4.12 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Er implementeret i AP's Procesledelsessystem, herunder miljø- og energiledelse

Three further features are listed below, and while these features have advantages, an EMS without them can be BAT: having the management system and audit procedure examined and validated by an accredited certification body or an external EMS verifier preparation and publication (and possibly external validation) of a regular environmental statement describing all the significant environmental aspects of the installation, allowing for year-by-year comparison against environmental objectives and targets as well as with sector benchmarks as appropriate implementation of and adherence to an internationally accepted voluntary system such as EMAS and EN ISO 14001:2004. This voluntary step could give higher credibility to the EMS. In particular EMAS, which embodies all the above-mentioned features, gives higher credibility. However, non-standardised systems can, in principle, be equally effective provided that they are properly designed and implemented. Specifically for the cement manufacturing industry, it is also important to consider the following potential features of the EMS: the environmental impact from the eventual decommissioning of the unit at the stage of designing a new plant the development of cleaner technologies, and to follow developments where practicable, the application of sectoral benchmarking on a regular basis, including energy efficiency and energy conservation activities, choice of input materials, emissions to air, discharges to water, consumption of water and generation of waste. 1.5.2 General primary measures 2 BAT is to achieve a smooth and stable kiln process, operating close to the process parameter set points, that is beneficial for all kiln emissions as well as the energy use by applying the foliowing measures/techniques a process control optimisation, including computerbased automatic control b using modem, gravimetric solid fuel feed systems. 3 BAT is to carry out a careful selection and control of all substances entering the kiln in order to avoid and/or reduce emissions. 4 BAT is to carry out monitoring and measurements of process parameters and emissions on a regular basis, such as: (In this context, when co-incinerating waste, the requirements of the Waste Incineration Directive (WID) have to be met [European Commission, 2000].) 1.4.12 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant 1.4.12 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant 1.4.3.1 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant 1.4.2.1.1 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant 1.4.3.2 and 1.4.3.3 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant 1.3.9.1 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Pkt. 1: Miljøpåvirkninger vil blive bedømt ved en evt. lukning Alle anlæg undtaget gravemaskinerne i kridtgraven og kisaskemøllen er processtyret af computere og PLC'er. Alle ovne Aalborg Portland oplyser, at pris og rentabilitet uundgåeligt spiller ind.

a b c d e continuous measurements of process parameters demonstrating the process stability, such as temperature, O 2 content, pressure, flow rate, and of NH3 emissions when using SNCR monitoring and stabilising critical process parameters, i.e. homogenous raw material mix and fuel feed, regular dosage and excess oxygen continuous measurements of dust, NO X, SO X and CO emissions periodic measurements of PCDD/F, metals emissions continuous or periodic measurements of HCl, HF and TOC emissions. 1.5.3 Energy consumption and process selection 1.5.3.1 Process selection 5 For new plants and major upgrades, BAT is to apply a dry process kiln with multistage preheating and precalcination. Under regular and optimised operational conditions, the associated BAT heat balance value is 2900-3300 MJ/tonne clinker 1.4.2.3 og 1.4.2.1.1 1.5.3.2 Energy consumption In general: 1.3.3, 1.4.2 6 BAT is to reduce/minimise thermal energy 1.4.2 consumption by applying a combination of the following measures/techniques: a applying improved and optimised kiln systems and a smooth and stable kiln process, operating close to the process parameter set points by applying: 1.4.2.1.1 and 1.4.3.1 1: process control optimisation, including computer-based automatic control systems 2: modern, gravimetric solid fuel feed systems 3: preheating and precalcination to the extent possible, considering the existing kiln system configuration Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Tør proces kan ikke lade sig gøre med det kridt, der er til rådighed. Ovn 87 med dens semi-tørre proces er den teknologi, som kommer nærmest. b In this context, see Section 1.4.2.1.1, where several different measures/techniques are presented, which ean be applied to kiln systems, individually or in combination. Furthermore in this context, see the Reference Document on Best Available Techniques for Energy Efficiency [European Commission, 2008 recovering excess heat from kilns, especially from their cooling zone. In particular, the kiln excess heat from the cooling zone (hot air) or from the preheater can be used for drying raw materials. 1.4.2.1.1 and 1.4.2.4 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Overskudsvarme fra de hvide ovne anvendes til at producere fjernvarme. Overskudsvarme fra ovn 87's klinkerkøler anvendes til tørring af råkul, gips og SPAS (fluoridkilde). c In this context, see also the Reference Document on Best Available Techniques for Energy Efficiency [European Commission, 2008 applying the appropriate number of cyclone stages related to the characteristics and properties of raw material and fuels used 1.4.2.1.2 and 1.4.2.1.3 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Opfyldt på ovn 87. Ikke muligt på vådovnene73/79, 74/78, 76 og 85

d e using fuels with characteristics which have a positive influence on the thermal energy consumption when replacing conventional fuels by waste fuels, using optimised and suitable cement kiln systems for burning wastes Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant 1.4.2.1.3 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant f minimising bypass flows 1.4.2.1.4 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant 7 BAT is to reduce primary energy consumption by considering the reduction of the clinker content of cement and cement products. 8 BAT is to reduce primary energy consumption by considering cogeneration/combined heat and power plants if possible, on the basis of useful heat demand, within energy regulatory schemes where economically viable. 9 1.4.2.1.5 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant 1.4.2.4 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant BAT is to minimise electrical energy consumption by applying the following measures/techniques individually or in combination: a using power management systems Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant b using grinding equipment and other electricity based equipment with high energy efficiency In this context, see Section 1.4.2.2, where several different measures/techniques are presented. 1.5.4 Use of waste General considerations regarding the use of waste can be found in Sections 1.2.4, 1.3.4.13, 1.3.4.14 and 1.4.3.3. Considerations regarding metal emissions can be found in Section 1.4.7. 1.4.2.2 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant I valget af brændsler indgår altid en vurdering af brændværdi og dermed indvirkning på det termiske energiforbrug. Ovn 87 har bypass-installation for fjernelse af chlor. Der arbejdes til stadighed på at reducere cementernes klinkerandel. Opfyldt via DS 2403 certificeringen Vurderes altid når nyt udstyr indkøbes - eksempelvis KM7 og valsepressere til cementmøller. BAT and BAT-AEL's for emissions reduction can be found in the corresponding Sections 1.5.5-1.5.10 below. In this context, when co-incinerating waste, the requirements of the Waste Incineration Directive (WID) have to be met [59, European Commission, 2000]. 1.5.4.1 Waste quality control 10 BAT is: a to apply quality assurance systems to guarantee the characteristics of wastes and to analyse any waste that is to be used as raw material and/or fuel in a cement kiln for: I. constant quality II. physical criteria, e.g. emissions formation, coarseness, reactivity, burnability, calorific value III. chemical criteria, e.g. chlorine, sulphur, alkali and phosphate content and relevant metals content b to control the amount of relevant parameters for any waste that is to be used as raw material and/or fuel in a cement kiln, such as chlorine, relevant metals (e.g. cadmium, mercury, thallium), sulphur, total halogen content 1.4.3.3 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Pkt. I: Opfyldes ikke 100 % i dag for ovn 87's vedkommende, men virksomheden har kun få leverandører. Det igangværende projekt med at øge mængden af affald til ovn 87 indebærer bedre homogenisering, prøvning og leverandørkontrol. Pkt. II: Opfyldt stort set, men indvirkning på NO X -emissionen kan ikke altid forudsiges. Pkt. III: Opfyldt.

c to apply quality assurance systems for each waste load. 1.5.4.2 Waste feeding into the kiln 11 BAT is a to use the appropriate feed points to the kiln in terms of temperature and residence time depending on kun design and kiln operation b to feed waste materials containing organic components that can be volatilised before the calcining zone into the adequately high temperature zones of the kiln system c to operate in such a way that the gas resulting from the co-incineration of waste is raised in a controlled and homogeneous fashion, even under the most unfavourable conditions, to a temperature of 850 C for 2 seconds d to raise the temperature to 1100 C, if hazardous waste with a content of more than 1 % of halogenated organic substances, expressed as chlorine, is co-incinerated e to feed wastes continuously and constantly f) to stop co-incinerating waste for operations such as start-ups and/or shutdowns when appropriate temperatures and residence times cannot be reached, as noted in a) to d) above 1.5.4.3 Safety management for the use of hazardous waste materials 12 BAT is to apply safety management for the handling, e.g. storage, and/or feeding of hazardous waste materials, such as using a risk based approach according to the source and type of waste, for the labelling, checking, sampling and testing of waste to be handled. 1.5.5 Dust emissions 1.5.5.1 Diffuse dust emissions General considerations regarding diffuse dust emissions can be found in Sections 1.3.4.1.3, 1.3.4.1.2, 1.4.4.1 and 1.4.4.2. 13 BAT is to minimise/prevent diffuse dust emissions by applying the following measures/techniques individually or in combination: a measures/techniques for dusty operations. In this context, see Section 1.4.4.1, where several different measures/techniques are presented, which can be applied individually or in combination b bulk storage area measures/techniques. In this context, see Section 1.4.4.2, where several different measures/techniques are presented, which can be applied individually or in combination. 1.5.5.2 Channelled dust emissions from dusty operations This section presents BAT for dust emissions arising from dusty operations other than those from kiln firing, cooling and main milling processes. This covers processes such as the crushing of raw materials, raw material conveyors and elevators, the storage of raw materials, clinker and cement, the storage of fuels (petcoke, hard coal, lignite) and the dispatch of cement (loading). General considerations regarding these channelled dust emissions can be found in Sections 1.3.4.1.1, 1.3.4.1.2 and 1.4.4.3. Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant 1.2.4.1 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant 1.4.3.3 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant 1.4.4.1 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant 1.4.4.2 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Desuden overvåges TOC kontinuert. Bliver i givet fald indfyret i brændezonen, hvor temperaturen langt overstiger 1100 C. Opfyldt, dog er ovnenes runfaktorer ikke 100 % Opfyldt via OHSAS 18001 certificeringen Opfyldt ved punktafstøvning og vandpåsprøjtning Opfyldt ved punktafstøvning og vandpåsprøjtning

14 BAT is to apply a maintenance management system which especially addresses the performance of filters of these sources. Taking this management system into account, BAT is to reduce channelled dust emissions from dusty operations to less than 10 mg/nm 3 (BAT- AEL), as the average over the sampling period (spot measurement, for at least half an hour) by applying dry exhaust gas cleaning with a filter. It has to be noted that for small sources (<10000 Nm3/h) a priority approach has to be taken into account. In this context, see Section 1.4.4.3, where several different measures/techniques are presented, which can be applied individually or in combination. 1.5.5.3 Dust emissions from kiln firing processes This section presents BAT for dust emissions arising from kiln firing processes. General considerations regarding channelled dust emissions can be found in Sections 1.3.4.1.1, 1.3.4.1.2 and 1.4.4.3. 15 BAT is to reduce dust (particulate matter) emissions from flue-gases of kiln firing processes by applying dry exhaust gas cleaning with a filter. The BAT-AEL is <10 20 mg/nm 3, as the daily average value. When applying fabric filters or new or upgraded ESPs, the lower level is achieved. In this context, see Section 1.4.4.3, where several different measures/techniques are presented, which can be applied individually or in combination. Furthermore in this context, when co-incinerating waste, the requirements of the Waste Incineration Directive (WID) have to be met [59, European Commission, 2000]. 1.5.5.4 Dust emissions from cooling and milling processes This section presents BAT for dust emissions arising from cooling and milling processes. General considerations regarding channelled dust emissions can be found in Sections 1.3.4.1.1, 1.3.4.1.2 and 1.4.4.3. 16 BAT is to reduce dust (particulate matter) emissions from flue-gases of cooling and milling processes by applying dry exhaust gas cleaning with a filter. The BAT-AEL is <10 20 mg/nm 3, as the daily average value or average over the sampling period (spot measurements for at least half an hour). When applying fabric filters or new or upgraded ESP's, the lower level is achieved. 1.4.4.3 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant 1.4.4.3 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant 1.4.4.3 Opnået Delvist opnået Ej opnået Ikke relevant Virksomheden henviser til tidligere fremsendt materiale. Delvis, kan ikke overholdes på alle ovne. Delvis opfyldt. Virksomheden henviser til tidligere fremsendt materiale. In this context, see Section 1.4.4.3, where several different measures/techniques are presented, which can be applied individually or in combination. 1.5.6 Gaseous compounds 1.5.6.1 NOx emissions General considerations regarding NOx emissions can be found in Section 1.3.4.2. 17 BAT is to reduce the emissions of NOx from the fluegases 1.4.5.1 of kiln firing processes by applying the following measures/techniques individually or in combination: a primary measures/techniques, such as: Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant

a-i flame cooling Bruges på de hvide ovne (reduktionsvand). Kan i høj grad diskuteres om det er BAT på "normale" grå ovne, idet det giver et øget brændselsforbrug og øget CO2-emission. a-ii low NO x burners Kun ovn 87 a-iii mid kiln firing Nej a-iv addition of mineralisers to improve the Kun ovn 87 og ovn 85 burnability of the raw meal (mineralised clinker) a-v process optimisation 1.4.5.1.1 to 1.4.5.1.6 b staged combustion (conventional or waste fuels), also in combination with a precalciner and the use of optimised fuel mix 1.4.5.1.3 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant c SNCR 1.4.5.1.7 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant d SCR, subject to appropriate catalyst and process development in the cement industry. The following emission levels of NO x are BAT- AELs: Kiln type Unit BAT-AEL (daily average value) Preheater kilns mg/nm 3 2) 3) <200-450 Lepol and long 400-800 1) rotary kilns 1) Depending on initial levels and ammonia slip 2) BAT-AEL is 500 mg/nm 3, where after primary measures/techniques the initial NO x level is >1000 mg/nm 3 3) Existing kiln system design, fuel mix properties including waste, raw material burnability can influence the ability to be in the range. Levels below 350 mg/nm 3 are achieved at kilns with favourable conditions. The lower value of 200 mg/nm 3 has only been reported as monthly average for three plants (easy burning mix used) Table 1.42: BAT associated emission levels for NO x from the flue-gases of kiln firing and/or reheating/precalcining processes in the cement industry 1.4.5.1.8 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Opnået Delvist opnået Ej opnået Ikke relevant Nej, om end Mixing Air på de hvide vådovne er en form for trinvis forbrænding. Er installeret på ovn 87 og ovn 85. Nej. Kan ikke betragtes som BAT på AP, da gassen i givet fald skulle varmes op. Alle lange roterovne overholder i dag en grænseværdi på 800 mg/nm 3. Ovn 87 vurderes ikke at være omfattet af BREF-CEMs definitioner af ovntyper og dermed heller ikke BAT-AEL. 18 In this context, when co-incinerating waste, the requirements of the Waste Incineration Directive (WID) have to be met [59, European Commission, 2000]. By applying SNCR, BAT is: a to apply an appropriate and sufficient NO x reduction efficiency along with a stable operating process b to apply a good stoichiometric distribution of ammonia in order to achieve the highest efficiency of NO x reduction and to reduce the ammonia slip Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant

c to keep the emissions of NH 3 slip from the fluegases as low as possible, but below 30 mg/nm 3, as the daily average value. The correlation between the NO x abatement efficiency and the NH 3 slip has to be considered. 1.4.5.1.7 Opnået Delvist opnået Ej opnået Ikke relevant Depending on the initial NO x level and on the NO x abatement efficiency, the NH 3 slip may be higher up to 50 mg/nm 3. For Lepol and long rotary kilns, the level may be even higher. 1.5.6.2 SO x emissions General considerations regarding SO x emissions can be found in Sections 1.3.4.3 and 1.4.5.2. 19 BAT is to keep the emissions of SO x. low or to reduce 1.4.5.2 the emissions of S0 x. from the flue-gases of kiln firing and/or preheating/precalcining processes by applying one of the following measures/techniques: a absorbent addition Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant b wet scrubber. Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant The following emission levels of SO x are BAT- AELs: BAT-AEL 1) Parameter Unit (daily average value) SO x mg/nm 3 <50 - <400 expressed as S0 2 1) The range takes into account the sulphur content in the raw materials Table 1.43: BAT associated emission levels for SO x from the flue-gases of kiln firing and/or preheating/precalcining processes in the cement industry. Opnået Delvist opnået Ej opnået Ikke relevant Opfyldt, ovn 87 afsvovler som en del af semitør processen Opfyldt, anvendes på de fem hvide vådovne. Ovn 85 er en lang vådovn til grå klinker - uden afsvovlingsanlæg. Ikke opnået for ovn 85, hvor grænseværdien i dag er 500 mg/nm 3. In this context, when co-incinerating waste, the requirements of the Waste Incineration Directive (WID) have to be met [59, European Commission, 2000]. 20 BAT is to optimise the raw milling processes (for the dry process) which act as SO 2 abatement for the kiln, as described in Section 1.3.4.3. 1.5.6.3 CO emissions and CO trips 1.5.6.3.1 Reduction of CO trips General considerations regarding CO trips can be found in Sections 1.4.3.1, 1.4.4.3.1 and 1.4.5.3. 21 When applying electrostatic precipitators (ESPs) or hybrid filters, BAT is to minimise the frequency of CO trips and to keep their total duration to below 30 minutes annually, by applying the following measures/techniques in combination: a reducing the ESP downtime. In this context, where several different measures/techniques are presented, which can be applied individually or in combination 1.3.4.3 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant AP's ovne anvender semitør- og vådproces på grund af at våd kridt er det primære råmateriale. 1.4.5.3 Elektrofiltrenes indetid søges altid optimeret, der er instruks for hvornår ovnen skal stoppes ved udfald af spændingen på filtret. 1.4.5.3 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Se bemærkninger ovenfor

b taking continuous automatic CO measurements Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant c using fast measuring and control equipment including a CO monitoring system with short response time and which is situated close to the CO source. 4.2.6 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Der er kontinuerlig måling af CO, som sikring mod eksplosion i filtret. Der er kontinuerlig måling af CO, som sikring mod eksplosion i filtret. In this context, see Section 4.2.6, where a guideline regarding the control of CO trips is presented. 1.5.6.4 Total organic carbon emissions (TOC) General considerations regarding TOC can be found in Sections 1.3.4.5 and 1.4.5.4. 22 BAT is to keep the emissions of TOC from the fluegases of the kiln firing processes lowby applying the following measure/technique: a avoid feeding raw materials with a high content of volatile organic compounds into the kiln system via the raw material feeding route. In this context, when co-incinerating wastes, the requirements of the Waste Incineration Directive (WID) have to be met [59, European Commission, 2000]. 1.5.6.5 Hydrogen chloride (HCl) and hydrogen fluoride (HF) emissions General considerations regarding HCl and HF emissions can be found in Sections 1.3.4.8 and 1.4.5.5. 23 24 BAT is to keep the emissions of HCl below 10 mg/nm 3 (BAT-AEL), as the daily average value or average over the sampling period (spot measurements, for at least half an hour), by applying the following primary measures/techniques individually or in combination: a b using raw materials and fuels containing a low chlorine content limiting the amount of chlorine content for any waste that is to be used as raw material and/or fuel in a cement kiln. BAT is to keep the emissions of HF below 1 mg/nm 3 (BAT-AEL) expressed as HF, as the daily average value or average over the sampling period (spot measurements, for at least half an hour), by applying the following primary measure/technique individually or in combination: a using raw materials and fuels containing low fluorine 1.4.5.4 1.4.3.2 and 1.4.3.3 1.2.4, 1.4.3.2 and 1.4.3.3 1.4.3.2 and 1.4.3.3 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Opnået Delvist opnået Ej opnået Ikke relevant Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Opnået Delvist opnået Ej opnået Ikke relevant Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Det er der fokus på ikke at føde organisk materiale ind i den kolde ende af ovnsystemerne Opnået på alle ovne undtaget ovn 85. Sker via kravspecifikation til leverandørerne og modtagekontrol. Sker via specifikation til leverandørerne og modtagekontrol samt ved evt. tilpasning af dosering med affald til ovnsystemet. Aalborg Portland har oplyst, at der ikke er observeret nogen korrelation mellem HF-emission og fluoridindhold i klinkerne. Aalborg Portland oplyser, at mineralisering i øvrigt er nævnt som BAT 17a-IV i forbindelse med NO X.

b limiting the amount of fluorine content for any waste that is to be used as raw material and/or fuel in a cement kiln. In this context, sec Section 4.2.2.1.1, where examples of concentration ranges for substances in waste/waste input criteria are presented. 1.2.4, 1.4.3.2 and 1.4.3.3 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Som anført i pkt. 24a er der ikke observeret korrelation mellem fluorid i klinker/råmaterialer og emissionen af HF. Aalborg Portland oplyser, at inputtet af fluorid styres meget nøje, på ovn 87 og 85. Furthermore in this context, when coincinerating waste, the requirements of the Waste Incineration Directive (WID) have to be met [59, European Commission, 2000]. 1.5.7 PCDD/F emissions General considerations regarding PCDD/F emissions can be found in Sections 1.3.4.6 and 1.4.6. 25 BAT is to avoid emissions of PCDD/F or to keep the emissions of PCDD/F from the flue-gases of the kiln firing processes low by applying the following measures/techniques individually or in combination: a carefully selecting and controlling of kiln inputs (raw materials), i.e. chlorine, copper and volatile organic compounds b c d e f carefully selecting and controlling of kiln inputs (fuels), i.e. chlorine and copper limiting/avoiding the use of wastes which contain chlorinated organic materials avoid feeding fuels with a high content of halogens (e.g. chlorine) in secondary firing quick cooling of kiln exhaust gases to lower than 200 C and minimising residence time of flue-gases and oxygen content in zones where the temperatures range between 300 and 450 C stop co-incinerating waste for operations such as start-ups and/or shutdowns The BAT-AELs are <0.05 0.1 ng PCDD/F I- TEQ/Nm 3, as the average over the sampling period (6-8 hours). In this context, see Section 1.4.6, where different measures/techniques are presented, which can be applied individually or in combination. Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant 1.4.6 Opnået Delvist opnået Ej opnået Ikke relevant Sker via kravspecifikation til leverandørerne. Sker via kravspecifikation til leverandørerne. Sker via kravspecifikation til leverandørerne. Sker via kravspecifikation til leverandørerne. Kun ovn 87 < 200 C. Andre ovne < 300 C Derfor kun delvist gennemført. Aalborg Portland oplyser, at det hænger sammen med at processen på øvrige ovne er våd proces. Furthermore in this context, when coincinerating waste, the requirements of the Waste Incineration Directive (WID) have to be met [59, European Commission, 2000]. 1.5.8 Metal emissions General considerations regarding metal emissions can be found in Sections 1.3.4.7, 1.3.4.7.1 and 1.4.7. 26 BAT is to minimise the emissions of metals from the flue-gases of the kiln firing processes by applying the following measures/techniques individually or in combination:

a b c selecting materials with a low content of relevant metals and limiting the content of relevant metals in materials, especially mercury using a quality assurance system to guarantee the characteristics of the waste materials used. using effective dust removal measures/techniques. ln this context, see Section 1.4.4.3, where different measures/techniques for dust removal are presented, which can be applied individually or in combination. The following emission levels of metals are BAT- AELs: BAT-AEL 3) Metals Unit Hg <0.05 2) Σ (Cd, Tl) <0.05 1) Σ (As, Sb, Pb, Cr, Co, Cu, Mn, Ni, mg/nm 3 <0.5 1) V) 1) Low levels have been reported, sec Sections 1.3.4.7, 1.3.4.7.1 and 1.4.7 2) Low levels have been reported (sec Sections 1.3.4.7, 1.3.4.7. land 1.4.7). Values higher than 0.03 mg/nm3 have to be further investigated. Values close to 0.05 mg/nm3 require consideration of additional measures/techniques such as those described in Sections 1.3.4.13, 1.3.9.1 and 1.4.7 3) average over the sampling period 1.4.3.2 and 1.4.3.3 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant 1.4.4.3 Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Opnået Delvist opnået Ej opnået Ikke relevant Aalborg Portland har en intern generel kravspecifikation for tungmetaller i alle råmaterialer og brændsler Er implementeret i AP's procesledesessystem Virksomheden henviser til halvårlige emissionsmålerapporter. (spot measurements, for at least half an hour) Table 1.44: BAT associated emission levels for metals from the flue-gases of the kiln firing processes. In this context, when using wastes, the requirements of the Waste Incineration Directive (WID) have to be considered [59, European Commission, 2000]. 1.5.9 Process losses/waste General considerations regarding process losses/waste can be found in Sections 1.3.5 and 1.4.9. 27 BAT is to re-use collected particulate matter in the process, wherever practicable, or to utilise these dusts in other commercial products, when possible. Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant Opfyldt. Der er løbende fokus, via handlingsplanen med de overordnede miljømål, på at genanvende støv og microfillere fra filtrene. 1.5.10 Noise General considerations regarding noise can be found in Sections 1.3.7 and 1.4.10. 28 BAT is to reduce/minimise noise emissions during the cement manufacturing processes by applying a combination of the following measures/techniques: 1.4.10 Virksomheden oplyser, at nedenstående punkter, a- h, er opfyldt via den mangeårige indsat med støjkortlægning og handlingsplaner for at reducere fabrikkens støjbidrag til omgivelserne. a enclosing the noisy operations/units Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant b vibration insulation of operations/units Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant

c using internal and external lining made of impact absorbent material Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant d soundproofing buildings to shelter any noisy operations involving material trans formation equipment Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant e building up noise protection walls, e.g. Gennemført construction of buildings or natural barriers, such as growing trees and bushes between the protected area and the noisy activity Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant f applying outlet silencers to exhaust stacks Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant g lagging ducts and final blowers which are situated in soundproofed buildings Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant h closing doors and windows of covered areas. Gennemført Delvist gennemført Ikke gennemført Ikke relevant

Bilag E: Råvarer og affaldstyper

Navn Producent EAK-kode oplyst af Aalborg Portland Mængde, t (2008) Placering Oplagsstørrelse Håndtering Anvendelsessted Aluminiumsilikat Modtages ikke pt. 06120200 0 Silo 881 1800 m 3 Lukket system Ovn 73/79, 74/78 og 76 Tilsættes med slammet Askeudtræk Statwerke Flensburg 10010100 18.690 Silo ved flyveaskebygning Ca. 100 m 3 Ovn 87, tilsættes som råmateria- Silo ved calcinator, ovn 87 500 m 3 via lukkede systemer le via B-siden i calcinator Afsvovlingsgips Kraftværker, Portland 10010500 64.564 Gipsplads ved folax-elfilter og anhydritpladsen Bitumen Modtages ikke pt. 05089900 0 Tank ved folax-elfilter (anvendes pt. til glycerin) Brændbart affald CemMiljø Ikke farligt affald Flyveaske Kraftværker, Eminiral Max. 11.000 t Transportbånd Ovn 87, tertiærluftrør Ovn 85, med slammet Cementmøller 200 m 3 Lukket system Ovn 87, hovedbrænder 65.089 Oplagspladser ved CemMiljø Ca. 10.000 m 2 Doseres via CemMiljøanlægget 10010200 273.656 Planlager ved havnen. Silo 25, 26, 993,994 og 799 Havnen: 50.000 m 3 Silo 25: 24.000 m 3 Silo 26: 24.000 m 3 Silo 993: 1.520 m 3 Silo 994: 1.520 m 3 Silo 799: 2.180 m 3 Ovn 87, calcinator Lukket system Ovn 87, tilsættes som råmateriale Ovn 85, tilsættes som råmateriale Glycerin DAKA 07019900 2.861 Tank ved folax-elfilter 200 m 3 Lukket system Ovn 87, hovedbrænder Kisaske (produkt) Yara, Finland. Borregaard, Norge Kød og benmel incl. SRM Produkt 60.406 Kisaskepladsen, kisaskesiloer ved slemmeriet DAKA 02010200 32.174 Siloer ved ovn 85/87 (552.500) og kulmølle 7 (551.100) 30.000 t Slemmes ved kisaskeanlægget, og pumpes videre herfra. Silo ovn 85/87: 500 m 3 Silo kulmølle 7: 500 m 3 Blæses på siloer og herfra i lukkede systemer Ovn 87, tilsættes som råmateriale Ovn 85, tilsættes som råmateriale Ovn 87, hovedbrænder Ovn 73/79, hovedbrænder Ovn 74/78, hovedbrænder Oxiton/Serox Alsa 10031000 24.578 Oplagsplads ved havnen og 9.000 t Transporteres med dumpers Ovn 87, tilsættes som råmateria-

Navn Producent EAK-kode oplyst af Aalborg Portland Mængde, t (2008) Placering Oplagsstørrelse Håndtering Anvendelsessted påslag bag slemmeriet le Ovn 85, tilsættes som råmateriale Papirslam Dalum 03030600 49.537 Befæstet plads ved slemmeri 2.200 t Transporteres med dumpers og tilsættes via dråbebånd til calcinator Prayspar Prayon, Belgien 07069900 0 Skråladen 4.000 t Transporteres med dumpers til Skråladen Ovn 87, tilsættes som råmateriale Ovn 87, tilsættes som råmateriale Renset sand (vasket) Nordjysk Kloak og Industriservice (NKI) 71.00 (ISAG kode) 6.880 Befæstet plads ved slemmeri 1.000 t Formales i slemmeri Ovn 87, tilsættes som råmateriale Ovn 85, tilsættes som råmateriale 10 01 99 00 1.580 I kridtgraven som bærelag for dybdegraverens skinner 10.000 tons årligt som bærelag. Udjævnes med dozer i kridtgraven. Medgraves kridt til grå slemmeri for anvendelse i ovn 87 og ovn 85 Slagger Herningværket og Aalestrup Kraftvarmeværk Spar fra Spanien Menersa, Spanien Produkt 888 Travellinghal ved ovn 74 2.500 t Dumpers og gummiged Ovn 87, tilsættes som råmateriale (produkt) Spar (produkt) Aluflour, Sverige Produkt 9.170 Sparplads ved Ovn 87 1500 t Dumpers og gummiged Ovn 87, tilsættes som råmateriale Modtages ikke pt. 12020100 0 Befæstet plads ved sandlager 250 t Formales i slemmeriet Ovn 87, tilsættes som råmateria- Sandblæsningssand Spildevandsslam (tørret) Modtages ikke pt 19080500 344 Silo ved calcinator 500 m 3 Blæses på silo og doseres via lukkede systemer Spildolie Modtages ikke pt. (Regenereret olie) 0 Havnen: tank 3 og 4 Fabrik: dagtanke Tank 3: 10.500 m 3 Tank 4: 10.500 m 3 Dagtanke: 2*500 m 3 le Ovn 85, tilsættes som råmateriale Ovn 87, calcinator Pumpes i lukket system Ovn 87, hovedbrænder Støberisand Modtages ikke pt 10090100 0 Befæstet plads ved sandlager 250 t Formales i slemmeri Ovn 87, tilsættes med slammet Ovn 85, tilsættes med slammet

Anvendelse af affald Ovnslam (råmaterialer) Ovn 87 Oxiton/Serox Renset sand Slagger fra kridtgrav (Støberisand) (Sandblæsningssand) Ovn 85 Oxiton/Serox Prayspar Renset sand Slagger fra kridtgrav (Støberisand) (Sandblæsningssand) (Stålværksfilterstøv) Ovn 73/79 Oxiton/Serox (Aluminiumsilikat) Ovn 74/78 Oxiton/Serox (Aluminiumsilikat) Ovn 76 Oxiton/Serox (Aluminiumsilikat) Anvendelse af affald Ovn Tørring/ formaling Papirslam (råmateriale) Askeudtræk (råmateriale) Flyveaske (råmateriale) Afsvovlingsgips (råmateriale) Kisaske (råmateriale) Brændbart affald (CemMiljø) Kød og benmel Glycerin (Spildevandsslam - tørret) (Bitumen) (Spildolie) Kisaske (råmateriale) Afsvovlingsgips (råmateriale) Kød og benmel Kød og benmel Hjælpefyr Formaling Cementmøller Afsvovlingsgips

Aalborg Portland Medforbrænding af affald Ovn 87 Affaldstype Brændværdi (max/min) ** Gcal/ton Brændbart affald (CemMiljø) Kød- og benmel Spildevandsslam (tørret) Indfyringskapacitet t/h Glycerin Bitumen* 9,0 1,5 t/h Spildolie* 10,0 10 t/h 4,2 3,5 2,5 4,0 2*18 t/h 5,0 t/h 6,0 t/h 4 t/h Max. godkendt indfyring t/h 1) 35 t/h (25 t/h ved enstrengsdrift) 2) 1,5 t/h 2) 10 t/h Ovn 73/79 Kød- og benmel 2*2 t/h 1,5 t/h pr. ovn Ovn 74/78 Kød- og benmel 2*2 t/h 1,5 t/h pr. ovn * farligt affald ** maksimale og minimale brændværdier kun angivet for farligt affald. 1) og 2) vil ikke forekomme på samme tid

Aalborg Portland Medforbrænding af farligt affald Aalborg Portlands kravspecifikationer til modtagelse af bitumen og spildolie: Parameter Bitumen Spildolie Typisk niveau Kravspecifikation Typisk niveau Kravspecifikation Brændværdi, kcal/kg 9.100 9.000-10.000 Min. 9.000 Aske, % 8,2 Max. 1 Svovl, % Max. 1,5 Chlor, % 0,39 0,5 0,001-0,15 Max. 0,3 PAH (sum af 16), ppm 5 100 Kviksølv, ppm < 0,5 1 < 1 Max. 1 Cadmium, ppm 15 25 < 1 Max. 3 Chrom, ppm 58 800 < 20 800 Kobber, ppm 231 30-100 120 Bly, ppm 693 800 10-50 250 Nikkel, ppm 33 800 5-100 800 Zink, ppm 3863 100-650 800 Vanadium, ppm 46 10-40 30 Cobolt, ppm 30 800 < 20 Mangan, ppm 36 < 20 Arsen, ppm 30 800 < 20 Thallium, ppm < 20 1 < 20 Beryllium, ppm < 2 Tin, ppm 43 Barium, ppm 140 Antimon, ppm 6 Selen, ppm < 3

Bilag F: Oversigt over større afkast Skema Kortbilag

Oversigt over skorstene og afkast - Aalborg Portland Anlæg Afkasthøjde (meter over terræn) Luftmængde (Nm³/time tør 10% O2) Støv (mg/nm³ tør 10% O2) Støv mængde/år (ton) Ovn 87 120 SNCR-anlæg for NOx, Elektrofilter for støv 583.309 8,4 49,93 609,00 2.858,79 3,94 72,99 131,02 596,44 <4 3,12 0,00295 0,013 0,370 1,18 Ovn 87 - enstrengsdrift 120 SNCR-anlæg for NOx, Elektrofilter for støv 291.654 8,4 1600 3,94 131,02 Ovn 87 Kølerskorsten 84,4 Elektrofilter 178.900 16,8 40,55 Ovn 85 120 SNCR-anlæg for NOx, Elektrofilter for støv 263.060 30,48 43,78 790,78 1.224,74 230,72 342,77 43,02 65,52 Ovn 76 120 Afsvovlingsanlæg for SO2, Mixing Air for NOx, Elektrofilter for støv 140.350 2,69 2,00 700,18 446,89 175,29 114,27 143,86 83,05 Varmegenv. 73/79 80 Afsvovlingsanlæg for SO2, Mixing Air for NOx, Elektrofilter for støv 151.140 < 9 14,84 424,42 825,30 213,70 372,25 199,40 307,56 8 5,11 0,00089 0,001 0,400 0,85 Varmegenv. 74/78 80 Afsvovlingsanlæg for SO2, Mixing Air for NOx, Elektrofilter for støv 198.370 4,08 12,82 356,32 1.105,29 275,22 593,17 251,27 681,75 5 4,41 0,00177 0,003 0,400 0,69 Kedelcentral 50 Ingen 3.225 26,5 0,918 580,00 16,54 490,00 13,71 medforbrænder ikke affald NOx (mg/nm³ tør 10% O2) NOx mængde/år (ton) SO2 (mg/nm³ tør 10% O2) SO2 mængde/år (ton) Luftmængde og Koncentrations-værdier er den årsgennemsnitlige døgnmiddelværdi baseret på kontinuerte emissionsmålinger for år 2007-2008, og mængder er middel for de to år, undtagen Kedelcentral, der er baseret på ½ årlig stikprøvemålinger for 2007-2008 * Hg-koncentration og mængde er baseret på ½ årlige stikprøvemålinger for 2007-2008 CO (mg/nm³ tør 10% O2) CO mængde/år (ton) HCL (mg/nm³ tør 10% O2) HCL mængde/ år (ton) Hg* (mg/nm³ tør 10% O2) Hg* mængde/ år (ton) medforbrænder ikke affald medforbrænder ikke affald HF (mg/nm³ tør 10% O2) HF mængde/ år (ton) Anlæg Afkasthøjde (meter over terræn) Renseforanstaltninger Renseforanstaltninger Luftmængde (Nm³/time tør, O 2 ved drifttilstand) Støv (mg/nm³ tør, O 2 ved drifttilstand)) Støv mængde/år (ton) CM1 25,6 Posefilter 3.600 2,3 0,002 CM2 25,6 Posefilter 5.250 0,3 0,066 CM3 34,5 Posefilter 3.100 3,7 0,080 CM4 36,6 Posefilter 4.700 0,5 0,388 CM5 32,2 Hybridfilter = elektro- og posefilter 2.400 0,3 0,003 CM6 34,7 Hybridfilter = elektro- og posefilter 9.000 0,4 0,006 CM7-10 81,2 Elektrofilter og posefilter 5.545 10,0 4,504 CM8 28,9 Hybridfilter = elektro- og posefilter 11.050 0,2 0,002 CM9 28,9 Hybridfilter = elektro- og posefilter 3.550 0,3 0,004 KM3-4 54,2 Posefilter 21.200 7,4 0,173 KM5 54,2 Posefilter 24.500 34,8 1,756 KM7 45 Posefilter 29.850 5,9 3,247 Luftmængde og støvkoncentration er baseret på ½ årlige stikprøvemålinger for 2007-2008 Miljø og Energi/TAL M:\AAR\Virksomhed\Teams\Forarbejdning\Virksomheder\Aalborg Portland\Revurdering 2009\Samlet\Bilag F1 - Oversigt over større afkast - skema.xls 18-12-2009 1/1

Bilag G: Oversigt over tanke Oversigt over tanke (skema) Oversigt over tanke (kortbilag) Skema over tankgårde for fuelolietanke

Tankanlæg på cementfabrikken i Aalborg Portland Cost Center Nr. pr kort Functional loc. Description Placering Start-up år Indhold Tilkoblet anlæg/anvendelse Volume Status 14360 21 5000-FAKO-503839 DIESELOLIETANK KOVAKO PLANLAGER, Bag silo 26 Overjordisk 01-10-1987 Dieselolie Til kovako i planlager for flyveaske 5,9 m3 er i drift 11210 51 5000-KANT-541109 GASTANK 2400 LTR. FUNKTIONÆRKANTINE Overjordisk 01-03-2005 Gas Komfur kantinen 2400 liter er i drift 14235 52 5000-KMA2-505977 GASTANK 2400 LTR. BAG KULMØLLE 3-4 BAG KULMØLLE 3-4 Overjordisk 12-07-1985 Gas Til optænding af ovn 76, 85 og 87 2400 liter er i drift 14370 18 5000-KUKA-502997 DIESELOLIETANK KØRENDE MATERIEL VED GARAGE, KULPLADS Overjordisk 16-02-1982 Dieselolie til kørende materiel 5,8 m3 Skrottes 13010 27 5000-MAGA-532036 DIESELOLIETANK VED GIPSPYRAMIDE Nedgravet 10-11-1975 Dieselolie til kørende materiel 50 m3 er i drift 14210 5 5000-OLAG-506201 OLIEDAGTANK 11 OLIE ->HJÆLPEFYR Tankgården ved Forvarmerstationen Overjordisk 01-07-1973 Heavy Fuel olie/spildolie Brændsel til Ovne 500 m3 er i drift 14210 6 5000-OLAG-506202 OLIEDAGTANK 12 OLIE ->OVNE Tankgården ved Forvarmerstationen Overjordisk 01-07-1973 Heavy Fuel olie/spildolie Brændsel til Ovne 500 m3 er i drift 14210 1 5000-OLAG-506501 OLIETANK 1 (betontank) OLIELAGER HAVN HAVNELAGER Overjordisk 01-07-1973 Heavy Fuel olie Brændsel til Ovne 7.500 m3 er i drift 14210 3 5000-OLAG-506503 OLIETANK 3 (ståltank) OLIELAGER HAVN HAVNELAGER Overjordisk 01-07-1973 Heavy Fuel olie/spildolie Brændsel til Ovne 10.500 m3 er i drift 14210 4 5000-OLAG-506504 OLIETANK 4 (ståltank) OLIELAGER HAVN HAVNELAGER Overjordisk 01-07-1973 Heavy Fuel olie/spildolie Brændsel til Ovne 10.500 m3 er i drift 14210 2 5000-OLAH-506502 OLIETANK 2 (betontank) OLIELAGER HAVN HAVNELAGER Overjordisk 01-07-1973 Heavy Fuel olie Brændsel til Ovne 7.500 m3 er i drift 14205 14 5000-OV7A-507099 OLIETANK PÅ VOGN SMØREAFDELINGEN Kridtgraven Overjordisk 01-07-1973 Dieselolie Til dozer i kridtgraven 2,5 m3 Skrottes 14235 37 5000-OV87-508601 TANK AMMONIAKVAND SNCR-ANLÆG OVN 87 Overjordisk 01-11-2005 Ammoniakvand SNCR-ANLÆG OVN 87 og 85 80 m3 er i drift 14235 38 5000-OV87-508972 Lagertank - Glycerin BRÆNDSEL TIL OBA BRÆNDER Overjordisk 01-09-1997 Glycerin Ovn 87's hovedbrænder 200 m3 er i drift 14350 50 5000-PKHV-520074 GASTANK 8000 LTR.TRUCK VED SILO 20 Overjordisk 27-09-1977 Gas til truck 8000 liter er i drift 14310 40 5000-TARO-126565 DIESELOLIETANK 1 - Statoil LERGRAVSVEJ - parkeringsanlæg Nedgravet 05-05-1978 Dieselolie til tankbiler 50 m3 er i drift 14310 41 5000-TARO-126566 DIESELOLIETANK 2 - Statoil LERGRAVSVEJ - parkeringsanlæg Nedgravet 05-05-1978 Dieselolie til tankbiler 50 m3 er i drift 42 Opsamlingstank til spildolie LERGRAVSVEJ - værksted Nedgravet 1978 Spildolie fra tankbiler 6 m3 er i drift 43 Tank til smøreolie LERGRAVSVEJ - værksted Nedgravet 1978 er tom til smørring af tankbiler 6 m3 ikke i drift 39 5000-OV87-508962 BASF fueltank BRÆNDSEL TIL OBA BRÆNDER Overjordisk 01-12-1998 er tom Ovn 87's hovedbrænder 50 m3 ikke i drift Materiale nr. 22 6024028 Fyringsolie - hjælpefyr KM 2 og 6 Tankgården ved Forvarmerstationen Overjordisk 1988 Fyringsolie til hjælpefyr Kulmølle 2 og 6 15,5 m3 er i drift 36 6024014 EURODIESEL 10 - OVN 74 TØRNEMOTOR ved ovn 74 Overjordisk 1973 Dieselolie til tørnemotor ovn 74 1,2 m3 er i drift 13 6024015 EURODIESEL 10 - T/TØRNEMOTOR V/OVN 85 ved ovn 85 Overjordisk - Dieselolie til tørnemotor ovn 85 2,5 m3 er i drift 23 6024018 EURODIESEL 10 - T/NØDSTRØMSAGG. OVN87 ved ovn 87 Overjordisk 1988 Dieselolie til nødstrømsanlæg 3,2 m3 er i drift 29-34 6024021 Flytbar tank til FYRINGSOLIE TIL KRIDTGRAV Oplagret, men om vinteren på Mellemstationer for omlastning af kridt på transportbånd Overjordisk - Fyringsolie om vinteren Varmekanon til frostsikring af mellemstation for kridtbånd 6 x 1,2 m3 er tømt, men evt. i drift om vinteren 15 6024022 Tank til FYRINGSOLIE TIL KISASKEANLÆG Kisaskeanlæg Overjordisk - Fyringsolie Varmekanon til frostsikring af anlægget 1,8 m3 er evt. i drift om vinteren 10,11,12 6024023 Flytbar tank til FYRINGSOLIE TIL SLEMMERI Oplagret, men om vinteren i Slemmeriet Overjordisk - Fyringsolie om vinteren Varmekanon til frostsikring i slemmeriet 3 x 1,2 m3 er tømt, men evt. i drift om vinteren 35 6024035 FYRINGSOLIE TANK NR. 35 OVN 87 Gipstørringsanlæg ved ovn 87 Overjordisk 1999 Fyringsolie til gipstørringsanlæg ovn 87 5,9 m3 er i drift 17 6024117 FYRINGSOLIE - VASKEPLADS PRO Ved værkstedsbygningen Overjordisk 1980 Fyringsolie til varmekanon og afrensning med varmt vand 5,9 m3 er i drift 28 FUEL OLIE 77 TANK NR. 28 KRAFTCENTRALEN 6024160 BRÆNDSEL ved Kedelcentralen Overjordisk 2000 Fuel olie 77 til kedel 1 og 2 til dampproduktion 70 m3 er i drift 24 3 tanke til MARINE DIESEL OLIE-MDO I bunden af silo 23, Havnen Overjordisk 1977 er tom tidligere anvendt som drivmiddel til egne skibe 3 X 20 m3 ikke i drift Olietank til motorolie Autoværksted Overjordisk 1994 Motorolie til kørende materiel 1,9 m3 er i drift Opsamlingstank for spildolie Autoværksted Overjordisk 1993 Spildolie fra kørende materiel 2 x 1,2 m3 er i drift

NOTAT Vedr.: Til: Fra: Oplag af heavy fuelolie Miljøcenter Århus Torben Ahlmann-Laursen I skemaet er angivet supplerende oplysninger for de anførte tanke, der er efterspurgt i e-mail fra Bente Eisenmann Jørgensen den 15. sep. og 18. sep. 2009. Der er tale om tanke med heavy fuelolie, der er opvarmede med damprør for at gøre olien pumpbar. Ved et eventuelt udslip vil fuelolien blive tyktflydende og ikke udbrede sig i omgivelserne eller i jorden, men bliver stoppet af afgrænsende anlæg. Tank Konstruktion af tankgård/ -bassin Placering af tank Tankgård/ bassin Opsamlingskapacitet Inspektionsprogram Dagtank 11 og 12 fra 1973 (2 x 500 m 3 ) Ja 500 m 3 Sider og bund er fremstillet af beton. Tanke står med bunden på tankgården Løbende opsyn med tankgård for evt. konstatering af udslip Tank 28 ved kedelcentralen fra 2000 (70 m 3 ) Ja 46,5 m 3. Nedløbsriste nærmest tanken er som ekstra sikkerhed afspærret, jvf. Amtets godkendelse, dateret den 25. okt. 2000, Jnr. 8-76-1-851- 0046-00 Sider og bund er fremstillet af beton. Tank hviler på betonstøtter og er hævet 1 meter over tankgårdens bund. Løbende opsyn med tankgård for evt. konstatering af udslip Olietank 1 og 2 fra 1957 (Betontanke på 2 x 7.500 m 3 ) Ja 15.600 m 3 Siderne er jordvolde og bund består af jordbunden. Tanke står med bunden forsænket i forhold til bassin-terræn Løbende opsyn med tankgård for evt. konstatering af udslip Olietank 3 og 4 fra 1973 (Ståltanke på 2 x 10.500 m 3 ) Ja 18.400 m 3 Bassin kan rumme min. 100 % af maks. fyldning af den ene tank samt det neddykkede volumen af den anden tank Siderne er jordvolde og bunden er fremstillet af beton. Tanke står med bunden på tankgården. Løbende opsyn med tankgård for evt. konstatering af udslip Miljø & Energi/TAL 22. september 2009 1/1 M:\AAR\Virksomhed\Teams\Forarbejdning\Virksomheder\Aalborg Portland\Revurdering 2009\Samlet\Bilag G3 - Skema over tankgårde for fuelolietanke.doc

Bilag H: Oversigt over regnvandsudløb, sandfang, olieudskillere og kloakplan Oversigt over regnvandsudløb, sandfang og olieudskillere Kloakplan (oversigt 1A) Kloakplan (oversigt 1B)

Oversigt over regnvandsudløb, sandfang og olieudskillere

Bilag I: Oversigt over miljøgodkendelser/afgørelser/accepter

Dato Emne 1978-02-08 Opførelse af 17.000 tons cementsilo hos Aalborg Portland A/S 1978-10-06 Godkendelse i henhold til lov om miljøbeskyttelse af etablering af mobil dybdegravemaskine på matr. nr. 1 a m. fl. Rørdal m.m. under Aalborg Jorder, Aalborg Kommune, herunder tilladelse til anvendelse af kulslagger som ballastmateriale for skinnelegemet for dybdegravemaskinen. 1994-04-08 Tilladelse til permanent anvendelse af jernoxidslam fra klaringsbassinger på Stålvalseværket til erstatning for kisaske. 1994-05-20 Tilladelse til anvendelse af kulslagger fra Dansk Salt, Mariager til underlag for dybdegraveren. 1995-09-27 Tilladelse til etablering af plads for Oxiton ved slemmeri 1995-10-06 Tilladelse til anvendelse af kalksolidificeret jordslam i cementproduktionen 1995-11-23 Etablering af cementsilo på Aalborg Portland 1996-01-09 Tilladelse til anvendelse af papir-plastslam fra Danrec i cement-produktionen 1996-03-11 Tilladelse til anvendelse af brugte aluminiumskatalysatorer fra Haldor Topsøe i produktionen af cement. 1996-04-10 Tilladelse til permanent drift af ringmølle (CM12) til formaling af cement. 1996-08-15 Tilladelse til anvendelse af slagge fra I/S Reno Nord til underlag for dybdegraveren. 1996-10-10 Accept af anvendelse af Aluspar samt af udbygning af gipstørringsanlægget. 1996-11-19 Tilladelse til permanent anvendelse af Troldtekt træbeton i fremstillingen af grå cement. 1997-05-23 Accept af anvendelse af jernoxidslam fra Dansk Eternit. 1997-06-09 Tilladelse til etablering af silo og doseringsanlæg for tørt aluminiumsilikat. 1997-06-10 Tilladelse til etablering af en Atox-kulmølle. 1997-10-08 Etablering af opsamlingsplads for olieaffald. 1998-02-25 Accept af genanvendelse af brugt skæresand i cementproduktionen til erstatning for sand. 1998-08-14 Accept af anvendelse af Bioenervit C3 (BASF-fuel) som brændsel. 1999-06-18 Accept af midlertidig oplag af papirslam. 1999-06-22 Accept af udskiftning af EWOC-anlæg. 1999-07-09 Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens 35 af etablering af en lagerplads for kisaske på matr. nr. 1 l Rørdal, Aalborg Jorder, Aalborg Kommune. 1999-10-13 Godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 til Aalborg Portland A/S af eksisterende cementfabrik og CemMiljø-anlæg samt anvendelse af spildevandsslam på matr. nr. 1a m. fl. Rærdal, Aalborg Jorder, Aalborg Kommune. 2000-01-05 Accept af permanent anvendelse af støberisand fra Valdemar Birn Jernstøberi A/S i cementproduktionen. 2000-06-06 Accept af midlertidigt oplag af kasserede rørstykker fra Løgstør Rør samt midlertidige oplag ved pladsen bag kølerskorstenen. 2000-10-25 Accept af etablering af større olietank (100 m 3 ) ved kedelcentralen. 2000-10-30 Accept af ændring af afkast for silo ved anlægget til tørret spildevandsslam. 2001-05-30 Accept af permanent anvendelse af CaF 2 -holdigt restprodukt i cementproduktionen. 2001-06-21 Accept af anvendelse af slagge fra I/S Reno Nord. 2001-11-28 Accept til forsat anvendelse af spildolie fra Reci (Halmstad) og Dansk Olie Genbrug på hjælpebrænderne for kulmølle 4 og 5. 2002-02-13 Accept af etablering af et støvdræn på ovn 87. 2002-10-23 Accept af konvertering af ovn 84 til hvid produktion. 2003-01-01 Accept af anvendelse af kød- og benmel på de hvide ovne. 2003-10-22 Accept af anvendelse af spildolie fra firmaet Gunnar Lund. 2004-04-14 Godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 til Aalborg Portland A/S af emission af Nox og støj, samt godkendelse efter bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald. 2004-12-03 Accept af anvendelse af ny kisaske-type samt accept af ændret oplagsstørrelse. 2005-08-30 Afgørelse fra Miljøstyrelsen: MST stadfæster Nordjyllands Amts miljøgodkendelse af 14.

Dato Emne april 2004 med visse ændringer 2005-09-28 Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens 33 til etablering af et SNCR-anlæg til begrænsning af NOx-emissionen fra ovn 87 og godkendelse til anvendelse af bjergarten bauxit i cementproduktionen på Aalborg Portland. 2005-11-17 Accept af anvendelse af vasket sand fra NKI. 2006-03-15 Godkendelse i hendhold til miljøbeskyttelseslovens 33 til modtagelse og opbevaring af restprodukt fra stålfremstilling samt fremstilling af fillerbaseret cement på Aalborg Portland. 2006-06-16 Accept fra Miljøstyrelsen af den fremsendte affaldsplan for modtagelse af affald fra skibe ved Aalborg Portlands havn. 2006-12-21 Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens 33 af ny plads for oplag af CemMiljø brændsel og en ny behandlingslinie til fremstilling af CemMiljø brændsel, samt godkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens 19 til indbygning af materiale fra branden i voldene omkring oplagspladsen og forbehandlingsanlægget. 2007-09-12 Godkendelse til anvendelse af op til 10.000 tons slagge pr. år fra Herningværket og Aalestrup Kraftvarmeværk som underlag for Aalborg Portlands dybdegraver. 2008-05-21 Afgørelse om ikke-godkendelsespligt og ikke-vvm pligt ved forsøg med afbrænding af glycerin. 2009-06-10 Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for nyt afstøvningsfilter for kulmølle 7. 2009-06-11 Afgørelse om ikke-godkendelsespligt og ikke-vvm pligt for udbygning af anlæg for alternative brændsler. 2009-06-16 Accept af permanent anvendelsen af glycerinn som brændsel. 2009-08-26 Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for udskiftning af hovedbrænder på ovn 87 med ny low NO X -brænder. 2009-12-09 Accept til anvendelse af kisaske fra Borregaard, Norge.

Bilag J: Ansøgning om miljøgodkendelse for udvidelse af aktiviteter på genbrugsplads

Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg att. virksomhedskontoret Vores ref.: HMT/ Direkte telefon: 98 77 72 19 Direkte telefax: 99 33 77 61 Direkte e-mail: hmt@aalborg-portland Den 1. juli 2008 Ændrede aktiviteter på genbrugspladsen. I forlængelse af aftale ved møde afholdt hos Aalborg Portland den 31. januar 2008 fremsendes hermed en opdateret beskrivelse af de aktiviteter, der i dag foregår på Aalborg Portlands genbrugsplads. Opdateringen skal ses med baggrund i, at der i dag foregår flere genbrugsaktiviteter på pladsen end beskrevet i den oprindelige godkendelse af pladsen. I den oprindelige ansøgning og godkendelse fra 1990 var følgende aktiviteter inkluderet midlertidig opbevaring og sortering af bygningsmaterialer, brugte ovnsten mv., indtil nedknusning kan finde sted. Siden da er aktiviteterne for øget indsamling til genbrug øget meget, og der foregår derfor i dag yderligere en lang række genbrugsaktiviteter. På pladsen modtages udelukkende materialer, der kommer fra Aalborg Portlands egne aktiviteter på fabriksområdet. Der foregår opsamling i containere af materialer, der skal videresendes til forbrænding eller til internt eller eksternt deponi. Følgende materialer indsamles og opbevares midlertidigt med henblik på sortering, nedknusning og efterfølgende genbrug til interrimveje på fabrikken. Asfalt Beton Eternitplader uden asbest Gasbeton leca Kloakrør af beton Mursten Ovnsten Porcelæn håndvaske mm Spejle Rørdalsvej 44 Postboks 165 DK-9100 Aalborg Telefon: +45 98167777 Telefax: +45 98101186 CVR-nr. 14 24 44 41 E-mail: cement@aalborg-portland.dk Internet: www.aalborg-portland.dk

Følgende materialer indsamles og opbevares midlertidigt med henblik på kompostering eller genbrug til jordforbedring i bede. Grene og træer samt have- parkaffald til kompostering og genbrug på Aalborg Portland Jord ikke forurenet til afdækningsbrug på Aalborg Portland. Trærødder til knusning og kompostering Følgende materialer indsamles og opbevares midlertidigt med henblik på sortering og videre behandling i henhold til Aalborg kommunes affaldsregulativer. Elkabler Elpærer Frysere og køleskabe Gummi med jern ren PVC Hårde hvidevarer Jern og metal (ikke mangan) Kloakrør PVC Pap Tagrender af zink Følgende materialer indsamles og opbevares midlertidigt med henblik på sortering og videre deponering på fabrikkens fyldplads. Der er kun tale om minimale mængder. Gipsplader Mørtel Træbeton/troldtektplader Følgende materialer indsamles og opbevares midlertidigt med henblik på sortering og videre deponering på Rærup. Eternitplader med asbest Mineraluld og glasuld Gummi uden jern Forurenet jord Plastvinduer Pressenning PVC plast med og uden jern Rockwool Skorstensmateriale sodforurenet Tagplader og render af PVC Imprægneret træ Vinyl 2/3 27-02-2008 HMT/

Følgende materialer indsamles og opbevares midlertidigt med henblik på sortering og efterfølgende forbrænding ved RenoNord. Akryl Flamingo Glasfibre fx ovenlysvinduer Linoleum Masonit Papir Silicone Skumisolering Spånplader Tagpap (ikke hele ruller) Tæpper Plastfolie Hvis der er spørgsmål til den fremsendte ansøgning, er I velkomne til at kontakte undertegnede. Venlig hilsen AALBORG PORTLAND A/S Henrik Møller Thomsen 3/3 27-02-2008 HMT/

Bilag K: Oversigt over godkendte oplag på genbrugspladsen

Affaldstype EAKkode Opbevaringsform Maksimalt tilladt oplag Asfalt 17 03 02 På grusplads 200 tons Beton 17 01 01 På grusplads 4.000 tons Eternitplader uden asbest 17 09 04 På grusplads 30 tons Gasbeton leca 17 09 04 På grusplads 30 tons Kloakrør af beton 17 01 01 På grusplads 10 tons Mursten 17 01 02 På grusplads 10 tons Mørtel/støbemasse 17 09 04 På grusplads 50 tons Jord ikke forurenet 17 05 04 På grusplads 200 tons 20 02 02 20 02 01 På grusplads 10 tons Haveaffald samt trærødder, træer og grene til flisehugning og neddelte fraktioner heraf Ovnsten 16 11 06 På grusplads 200 ton Porcelæn håndvaske mm 17 01 03 Container 1 ton Spejle 17 02 02 Container 1 ton Elkabler 17 04 11 Container 200 kg Elpærer 20 01 36 Overdækket container 100 kg Gummi med jern 17 09 04 Container 20 tons Ren PVC 17 02 04 Container 10 tons Hårde hvidevarer (undtagen køleskabe og frysere) Køleskabe og frysere Jern og metal (ikke mangan) 20 01 36 Overdækket container 17 04 05 17 04 07 17 04 09 Overdækket container med tæt bund forsynet med render og en sump eller tank til opsamling af evt. spild (kompressorolie) Container Container Overdækket contai- 1 ton 25 tons ner Kloakrør PVC 17 02 03 Container 5 tons Pap 20 01 01 Container 5 tons Tagrender af zink 17 04 04 Container 2 tons Gipsplader 17 08 02 Container 5 tons Træbeton/troldtektplader 17 09 04 Container 5 tons Eternitplader med asbest 17 06 05 Overdækket container med tæt bund Mineraluld og glasuld 17 06 04 Overdækket container 15 tons 5 tons

Affaldstype EAKkode Opbevaringsform Maksimalt tilladt oplag Gummi uden jern 17 09 04 Container 10 tons Forurenet jord 17 05 03 Overdækket container 20 tons med tæt bund Plastvinduer 17 02 03 Container 5 tons Presenning 17 02 03 Container 2 tons PVC plast med og uden jern 17 02 04 Container 2 tons Skorstensmateriale sodforurenet Tagplader og render af PVC 06 13 05 17 01 06 Overdækket container 5 tons 17 02 04 Container 1 ton Imprægneret træ 17 02 04 Container 10 tons Vinyl 17 02 04 Container 2 tons Akryl 17 02 03 Container Flamingo 17 02 03 Container Glasfibre fx ovenlysvinduer 17 02 02 Container 20 tons Linoleum 17 09 04 Container Masonit 17 02 01 Container Papir 20 01 01 Container Silikone 17 09 04 Container Skumisolering 17 02 03 Container Spånplader 17 02 01 Container Tagpap (ikke hele ruller) 17 03 02 Container Tæpper 17 09 04 Container Plastfolie 17 02 03 Container

Bilag L: Kortbilag bauxitoplag

Bilag M: Kommuneplanrammer

2.2.H1 2.2.H10 By og bydele 2.2.H2 2.2.H12 Kommuneplanrammer ANVENDELSE 2.2.I12.2.R1 2.2.T2 2.2.B1 2.2.R3 A - Landbrugsområde 2.2.H3 B - Boligområde C - Centerområde D - Blandet bolig- og erhvervsområde F - Grøn struktur G - Råstofområde HV - Havneformål H - Let erhvervsområde I - Industriområde L - Landsby M - Område til særlige virksomheder N - Naturområde O - Område til offentlig service R - Rekreativt område S - Sommerhusområde T - Område til tekniske anlæg V - Område til vindmøllepark 5.9.T1 2.2.R6 2.2.T1 4.10.T1 2.2.I2 2.2.H7 2.2.H13 4.9.I1 4.10.T4 4.10.R1 2.2.D3 2.2.R5 2.2.T3 4.9.H1 4.9.I2 4.9.R1 4.9.B1 4.9.O1 1.4.I1 4.9.H24.9.H3 1.4.H2 4.1.T24.9.T1 1.4.T1 4.1.O1 4.1.R1 4.1.B2 4.1.O3 4.1.R2 4.10.N1 4.1.B34.10.T2 4.1.B4 4.10.L1 4.1.O5 4.1.T1 4.1.B8 4.1.O6 4.1.B9 4.1.O7 4.6.R1 4.10.N2 4.6.B2 4.7.B1 4.7.O1 4.7.D2 4.6.B3 4.10.G1 4.10.R4 4.10.L2 4.10.R5 4.10.N3 4.6.O1 4.6.B1 4.6.B4 4.8.I6 4.6.B54.8.R3 4.6.C1 4.6.B6 4.8.I7

Bilag N: Vilkår CemMiljø indtil 21. december 2010

Overførte vilkår fra miljøgodkendelse af 21. december 2006 af ny plads for oplag af CemMiljø brændsel og ny behandlingslinje til fremstilling af CemMiljø brændsel. De bilag, der henvises til i vilkårene, er ikke vedlagt denne afgørelse. Fra 21. december 2010 erstattes vilkårene af vilkår N1-N16 i afsnit 2.1. 1. Inden anlægget tages i brug skal tilsynsmyndigheden have tilsendt en beredskabsplan for hele CemMiljø anlægget, inkl. oplagspladsen. 2. Det er en forudsætning at en evt. større brand på oplagspladsen hovedsagelig bekæmpes ved at bruge slukningsjord og kun i mindre omfang ved brug af vand m.v. Nyt forbehandlingsanlæg og CemMiljøhallen 3. Arealet hvor forbehandlingsanlægget placeres, samt de to oplagspladser for færdiglager i forbindelse hermed, forudsættes overdækkede med et tag jf. rev. tegn. af CemMiljø anlægget af 4. september 2006, bilag E, og skal i øvrigt være i overensstemmelse med Beredskabscenter Aalborgs anvisninger. Arealet under overdækningen skal befæstes. 4. Spild, vaskevand m.m. fra befæstede arealer ved forbehandlingsanlægget og i CemMiljøhallen skal opsamles og genanvendes eller bortledes og renses i overensstemmelse med Aalborg Kommunes anvisninger. Virksomheden skal ansøge Aalborg Kommune om tilladelse til bortledning af vand til offentlig kloakledning. 5. Oplagene for færdiglager skal holdes under tagoverdækningen i de dertil indrettede celler af ubrandbare vægge. 6. Udsugningsluften fra forbehandlingsanlæg og evt. anlæg i CemMiljøhallen skal afstøves via posefiltre. Oplagspladsen 7. Oplagspladsen og voldanlægget omkring hele pladsen anlægges i overensstemmelse med Beredskabscenter Aalborgs tilladelse af 24. august 2006 (bilag A). 8. På oplagspladsen, indenfor de dertil indrettede lagerceller, må kun modtages og oplagres emballeret ikke farligt brændbart affald i henhold til bilag B. Hvis emballagen bliver utæt, skal dette straks flyttes til et af de to overdækkede befæstede arealer ved forbehandlingsanlægget, jf. rev. tegn. af CemMiljø anlægget af 4. september 2006.

9. Der må ikke opbevares affald eller andet brændbart materiale udenfor lagercellerne på oplagspladsen. 10. Lagercellerne skal fyldes og tømmes på en sådan måde, at det ældste affald altid bruges først. Forbruget skal tilpasses sådan, at affald aldrig kommer til at ligge længere end et år før det forbrændes. 11. Lagercellerne må ikke fyldes mere end der altid er mindst 1 meters overhøjde i forhold til alle de omkransende jordvolde og flytbare betonelementer. Kemikalier og brændstof 12. Kemikalier skal opbevares i et dertil indrettet kemikalierum i CemMiljøhallen uden afløb til omgivelserne. 13. Liste med angivelse af hvilke kemikalier der opbevares og anvendes indenfor CemMiljøpladsen, samt hvor og hvordan disse opbevares, skal sendes til tilsynsmyndigheden senest en måned efter anlægget er taget i brug. 14. Sløjfet i forbindelse med revisionen. Støj 15. Det samlede støjbidrag fra CemMiljøanlægget skal indgå i Aalborg Portlands handlingsplan for nedbringelse af støjen, som skal sendes til tilsynsmyndigheden første gang den 1. april 2007 jf. vilkår 28b i Miljøstyrelsens skrivelse af 30. august 2005. Støv 16. Affaldsoplaget, transport af affald på bulkbåndene samt aktiviteterne ved forbehandlingsanlægget, må ikke give anledning til støvgener. Skulle der mod forventning opstå støvgener skal disse bekæmpes med vand, i det omfang tilsynsmyndigheden finder dem væsentlige.

Bilag O: Oversigt over revurdering af vilkår

Miljøgodkendelse af 6. oktober 1978: Etablering af mobil dybdegravemaskine Vilkår nr. Uændret Ændret Slettet Bemærkninger Nyt nr. Nyt nr. Vedrørende etablering m.v. 1, 2 X Ikke relevant vilkår længere Vedrørende støjgener 3 T1 4 X Vilkåret sløjfes, da vilkåret ikke er omfattet af Miljøcenter Århus myndighedsområde. Støj fra dybdegravemaskinen er indeholdt i vilkår F1 og F3. 5 T2 Vedrørende grundvand kontrol 6-11 Overdraget til Aalborg Kommune Vedrørende anvendelsen af kulslagger 12 X Ikke relevant. Der anvendes ikke kulslagger 13 X Ikke relevant. Der anvendes ikke kulslagger Miljøgodkendelse af 17. juni 1982: Grundvandskontrol Godkendelsen er overdraget til Aalborg Kommune. Cementfabrik, CemMiljø og anvendelse af spildevandsslam: Miljøgodkendelse af 13. oktober 1999. Vilkår nr. Uændret Nyt nr. Ændret Nyt nr. Slettet Bemærkninger Generelt 1 X Vilkår om retsbeskyttelse ikke relevant længere 2 X Ændringer og udvidelser er omfattet af miljøbeskyttelseslovens 33 3 K1 Vilkår 3+4+5 om indberetning af driftsforstyrrelser og uheld er omskrevet og sammenskrevet i vilkår K1 4 K1 Vilkår 3+4+5 om indberetning af driftsforstyrrelser og uheld er omskrevet og sammenskrevet i vilkår K1 5 K2 6 B15 7 A3 8 J19 Udvidet vilkår om årsindberetning Vedrørende oplagspladsen på havnen generelt 9 P1 Redaktionel ændring 10 P2 11 C2 Vilkår 11 er sammenskrevet med vilkår 22 i nyt

Vilkår nr. Uændret Nyt nr. Ændret Nyt nr. Slettet Bemærkninger vilkår C2 som et generelt vilkår for støvfald, herunder ændring af grænsen for støvfald 12 P7 Tilføjet krav om barriere ved kajkant Vedrørende havnen - generelt 13 P8 Ændret redaktionelt og slettet, at der kan ske losning, hvis støvflugt holdes indenfor Aalborg Portlands område 14 P9 Vilkår 14 er overført uændret men er sammenskrevet med ændret vilkår 24 i nyt vilkår P9 15 P10 Vilkår 15 og 25 er sammenskrevet til nyt vilkår P10 16 P11 Ændret til mere generelt vilkår for spild på havneområdet - Tilføjet krav om opsugning med kattegrus eller slamsuger Vedrørende oplagspladsen på havnen tilsynsvilkår 17 P6 18 P4 Nedsat vindhastighed for hvilken der skal sprinkles, jf. instruks for sprinkling Vedrørende jernoxidpladsen generelt 19 X Vilkår om at pladsen kun må anvendes til oplag af jernoxid er sløjfet 20 B26 21 B27 Redaktionel ændring (støvgener erstattet af støvemission) 22 C2 Se vilkår 11 23 B25 Vilkår 23 og del af vilkår 29, der vedrører opsamling af vand, er sammenskrevet og udvidet Vedrørende jernoxidpladsen - tilsynsvilkår 24 P9 Krav om losning via tragt med vandforstøver udvidet til at omfatte al støvende bulkgods. Sammenskrevet med vilkår 14. 25 P10 Se vilkår 15 26 P11 Ændret til mere generelt vilkår for spild på havneområdet - Tilføjet krav om opsugning med kattegrus eller slamsuger 27 B16 Indeholdt i B16 28 B28 Ændret til virksomhedens procedurer for pladsen 29 B32 B25 Vilkår 29 er delt på 2 nye vilkår (B25 og B32). Den del, der vedrører rengøring af køretøjer, er overført uændret i B32. Den resterende del er indeholdt i vilkår B25, se også bemærkning til vilkår 23. 30 B33 Vedrørende lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer 31, 32 F2 Sammenskrevet til ét vilkår 33, 34, F3 Vilkår om ny støjdokumentation, samt sammen-

Vilkår nr. Uændret Ændret Slettet Bemærkninger Nyt nr. Nyt nr. 35 skrivning til ét generelt vilkår om kontrol af støj, infralyd og vibrationer 36, 37 F4 Revidering og sammenskrivning af vilkår 36, 37 og 76 til et generelt vilkår om definitionen på overholdelse af støjgrænseværdier Lugt - Kravværdier 38 D1 Redaktionel ændring, industri omfatter også erhverv Lugtmålinger med videre 39-43 D3 Ajourføring og sammenskrivning af vilkår 39, 40, 41, 42, 43, 44 til et nyt vilkår om måling og kontrol af lugt Lugt - Kravoverholdelse 44 D3 Se bemærkning vilkår 39-43 45 D4 46 D2 Luft - Kravværdier 47 C23 Opdateret og ændret til at omfatte relevante stoffer 48 X Ikke relevant. Vilkåret var tidsbegrænset i 4 år efter godkendelsens dato 49 X Ikke relevant, omhandler tidsbegrænsning af vilkår 48 50 X Ikke relevant omhandler krav om handlingsplan 1 år efter godkendelsens dato 51 X Omhandler årligt statusmøde med tilsynsmyndigheden om udviklingen indenfor NO X - reduktion på cementfabrikker. Der er sat nye vilkår om redegørelse for mulighederne for NO X - reduktion. 52 C9, C10, C19 Generelt opdateret og udvidet. Suppleret med max. luftmængde fra afkast. Grænseværdi for støv skærpet til at gælde for totalstøv (dog uændret for kedelcentral). Grænseværdier for støv for ovn 87 (ovnafkast), 76, 73/79 og 74/78, kulmøller og cementmøller er skærpet. Transportsystemer (cementmøller) er implementeret. 53 X Blev erstattet af vilkår 19 i godkendelsen fra 2004. 54 X Krav om regelmæssig eftersyn er indeholdt i vilkår J1. Resten af vilkåret er utidssvarende. 55 X Omhandler Øvrige relevante afkast. Ikke nærmere defineret, hvilke afkast det er. Krav om, at afkast skal være ført lodret op og minimum lufthastighed, er utidssvarende. Vedrørende luftforurening tilsynsvilkår 56 J14 Indeholdt i dette vilkår (pkt. 3)

Vilkår nr. Uændret Ændret Slettet Bemærkninger Nyt nr. Nyt nr. 57, 58 B5 Indeholdt i dette vilkår 59 J16 Indeholdt i dette vilkår 60 B6 Maksimal tilladt drifttid på betonskorstene er ændret fra et antal timer på månedsbasis til et antal timer pr. reparation og et maks på årsbasis Målinger med videre 61 C24, Revidering og sammenskrivning af del af vilkår C28 62 C24, J4, J5, J6, J7, J8 63 J4, J5, J6, J7, J8 vilkår 61 samt vilkår 64, 65, 66 og 68. Overført og opdateret. Krav om vedligehold af AMS opdateret i henhold til rapport nr. 39 fra Referencelaboratoriet. Opdatering til gældende regler og praksis 64, 65 C28 Se vilkår 61 66 C28 Se vilkår 61 67 J2, J18 Oplysninger om energiforbrug er indeholdt i vilkår J2 (krav om journalføring over forbrug af bl.a olie/gas/el). Vilkår J4 omhandler indberetning af journaler. Kravoverholdelse 68 C28 Se vilkår 61 Afrapportering 69 J14 Overført og udvidet Støj - Kravværdier 70 X Omhandler begrænsning af støjudsendelsen, så driften ikke medfører væsentlige støjgener i omgivelserne. Dette er reguleret af støjgrænserne (nyt vilkår F1) 71 X Vilkåret var tidsbegrænset til 4 år efter godkendelsens dato 72 X Omhandler tidsbegrænsning af vilkår 71 73 X Omhandler krav om handlingsplan 1 år fra godkendelsens dato Fremsendelse af og krav til dokumentation 74 F3 Opdateret og suppleret med krav om dokumentation af overholdelse af støjgrænseværdierne. Støjmåling og -beregning 75 F4 X Den del af vilkår 75, der vedrører støjbestemmelse i fastlagte måle- eller beregningspunkter, er sløjfet. Grænseværdioverholdelse 76 F4 Revidering og sammenskrivning af vilkår 36, 37 og 76 til et generelt vilkår om definition på overholdelse af støjgrænseværdier 77 F7

Vilkår nr. Uændret Ændret Slettet Bemærkninger Nyt nr. Nyt nr. Vedrørende affald - generelt 78 G1 79 G2 80 J19 Indeholdt i dette vilkår Vedrørende oplag - generelt 81 I1 Sammenskrivning, præcisering og revision af vilkår 81 og 82 82 I1 Se vilkår 81 Spildevand 83 X Ikke relevant 84 E3 85 E2 Justeret med vandmængder fra grundvandssænkning, måling/beregning af kølevandsmængder og temperatur, opdaterede arealstørrelser og suppleret med udløb U4, U5, udløb 6 og udløb 7, sløjfet grænser for udledning af regnvand 86 X Aalborg Portland har oplyst, at der ikke udledes drænvand 87 E5 88 E6 Ændret redaktionelt 89 E7 Suppleret med frist for fremsendelse. Miljøcenter århus har modtaget et kort med placering af udløb i 2007, men ikke alle udløb er vist. Vedrørende olieudskillere 90 E15, E16 Den del af vilkår 90, der angiver hvordan olieog benzinudskillere skal være dimensioneret, er sløjfet. Olieudskillerne er gamle og det vides ikke, hvordan de er dimensionerede. Den del af vilkår 90, der omhandler tømning og eftersyn af olieudskillere er indeholdt i nye vilkår E18 og E19. 91 E11 Ajourføring af tabel og opdatering af nummerering Vedrørende spildevand i øvrigt 92 E1, E4 Ændret til at sanitært spildevand og spildevand fra laboratorier og NKI s vaskehal skal afledes efter kommunens anvisninger Vedrørende nedgravede tanke 93 I15 Krav til inspektion er udvidet. Vilkåret er reduceret til kun at gælde nedgravet spildolietank (nedgravede olietanke er omfattet af olietankbekendtgørelsen). 94 I14 Vilkår 94 og 95 er sammenskrevet i et vilkår og reduceret til kun at gælde nedgravet spildolietank. 95 I14 Se vilkår 94

Vilkår nr. Uændret Ændret Slettet Bemærkninger Nyt nr. Nyt nr. 96 X Ikke relevant i miljømæssig henseende, kun relevant for operatør. 97 I2, E14 Udvidet i forhold til hvilke arealer, der skal afvandes via olieudskiller. Ændret med krav om lagtykkelsesalarm som alternativ til automatisk lukning på olieudskillere. Suppleret med krav om overløbsalarm på olieudskillere, hvor der ved opstuvning er risiko for overfladeforurening eller områder med afløb uden olieudskiller. Vedrørende alternative brændsler og råstoffer - generelt 98 B9 Overført og udvidet 99 B7, B8 Indeholdt i disse vilkår 100 B9 Overført og udvidet 101, 102 B10 Sammenskrevet og redaktionelt ændret Miljøgodkendelse af 14. april 2004: Godkendelse til emission af NO x og støj, samt anlæg der forbrænder affald. Vilkår nr. Uændret Ændret Slettet Bemærkninger Nyt nr. Nyt nr. Generelt 1 X Ændret som følge af Miljøstyrelsens afgørelse i 2005 Indretning og drift Affaldsmodtagelse 2, 3 B7, B9 Sammenskrevet og opdateret. 4 J17, J19 Kravet i vilkår 4 om journalføring er overført til vilkår J17 og udvidet. Kravet om en årlig status er en del af nyt vilkår J19. Indfyring af affald 5 B2, B11 Justering uden væsentlige ændringer. Oxyfuelbrænder er erstattet af hovedbrænder, idet oxyfuelbrænder er afstillet. Affaldskapacitet 6 B14 Vilkåret er udvidet til at omfatte glycering og min/maks brændværdi Oplag af affald 7 B23 Luftforurening 8 C8 Justeret med afkasthøjder, luftmængder og ydre diameter på skorstene samt oplysninger om betonskorstene NO X 9 X Ændret som følge af Miljøstyrelsens afgørelse i 2005 10, 11 X Bortfaldet som følge af Miljøstyrelsens

Vilkår nr. Uændret Nyt nr. Ændret Nyt nr. Medforbrænding af affald Stikprøvemålinger 12 C10, C24 13, 14, 15 C26, C24 Slettet Bemærkninger afgørelse i 2005 Der er tale om en kombination af førstegangskontrol for metaller og dioxiner/furaner, der er gennemført, og præstationskontrol to gange årligt. 16 X Ikke relevant længere. Omhandler OML beregning efter den første præstationskontrol af metaller. 17 X Udgår da ref-lab ikke opgør dioxinemissionen samlet. Kontinuerte målinger 18 C10, C24 Vilkåret er delt på to nye vilkår for henholdsvis grænseværdi og kontrolmetode 19 C11 Samme indhold. 20 B3, C24 Udvidet med driftsparametre for NH 3 og temperatur i afgasningskanal fra kalcinatorer og emissionsmålinger for NH 3. Krav om AMS måling af HF er ændret til præstationskontrol. 21, 22 C27 Vilkår 21 og 22 er sammenskrevet i nyt vilkår. Udvidet med usikkerhed for måleresultat af NH 3. Usikkerhed for måleresultat af HF er fjernet. Vilkåret er præciseret i forhold til gyldigheden af AMS måleresultater. 23 B3 Vilkåret er indholdsmæssigt videreført uændret i nyt vilkår. 24 J14 Generelt opdateret og udvidet. 25 J18 Omfattet af dette vilkår. 26 J4, J5, J6, J7, J8 Grænseværdioverholdelse for luft 27 C26, C27 Præcisering af dokumentation for AMS målernes overholdelse af kvalitetskrav. Indeholdt i disse vilkår: Kriterier for vurdering af overholdelse af grænseværdier for parametre, der kontrolleres ved henholdsvis præstationskontrol (C26) og AMS målinger (C27) Støj 28 F1 Revideret og opdateret til kommuneplanens rammeområder 29 X Bortfaldet som følge af Miljøstyrelsens afgørelse i 2005

Vilkår nr. Uændret Ændret Slettet Bemærkninger Nyt nr. Nyt nr. Restprodukter 30 X Ikke længere relevant. Tidsfrister for rutinemæssige oplysninger og redegørelser 31 J19 Indeholdt i vilkår J19. Miljøstyrelsens afgørelse af 30. august 2005: Miljøstyrelsen stadfæster med ændringer miljøgodkendelsen af 14. april 2004 Vilkår nr. Uændret Nyt nr. Ændret Nyt nr. Slettet Bemærkninger 1 X Ikke relevant længere. Omhandler hvornår vilkår trådte i kraft Luftforurening, NO x, medforbrænding af affald og grænseværdier 9 C10, Reguleret af nye vilkår. C24 9a X Der er tale om en handlingsplan, der er afrapporteret. 28a F3 Opdateret vilkår om kontrol af støj. Støjdokumentationen skal gentages en gang hvert 4. år. 28b F5 Vilkåret er suppleret med redegørelse for støjmæssige tiltag det foregående år. 28c F6 Miljøgodkendelse af 28. september 2005: Etablering af SNCR-anlæg samt anvendelse af bauxit Vilkår nr. Uændret Ændret Slettet Bemærkninger Nyt nr. Nyt nr. SNCR-anlæg 1 X 2 M9 Redaktionel ændring og opdatering 3 M10 Vilkåret er suppleret med krav om sikring af, at afløbsbrønd er tømt for vand inden påfyldning 4 M12 Bauxit 5 R1 Retsbeskyttelsen udløber den 28. september 2013 6 R2 Retsbeskyttelsen udløber den 28. september 2013 7 R3 Retsbeskyttelsen udløber den 28. september 2013

Miljøgodkendelse af 15. marts 2006: Modtagelse og opbevaring af restprodukt fra stålfremstilling samt fremstilling af fillerbaseret cement Vilkår Uændret Nyt nr. Ændret Nyt nr. Slettet Bemærkninger Transport S1 Retsbeskyttelsen udløber 15. marts 2014 Oplag S2 Retsbeskyttelsen udløber 15. marts 2014 Fremstilling S3 Retsbeskyttelsen udløber 15. marts 2014 Miljøgodkendelse af 21. december 2006: CemMiljø Nye og ændrede vilkår gælder fra den 21. december 2010. Vilkår nr. Uændret Ændret Slettet Bemærkninger Nyt nr. Nyt nr. 1 X Ikke længere relevant vilkår 2 N1 Administrativ omskrivning og tilpasning Nyt forbehandlingsanlæg og CemMiljøhallen 3 N2 Administrativ omskrivning og tilpasning 4 N3 Administrativ omskrivning og tilpasning 5 N4 Administrativ omskrivning og tilpasning 6 N9 Tilføjet krav om filter ved forbehandlingsanlæg samt nye dele af CemMiljø. Oplagspladsen 7 X Vilkåret dækker Beredskabscenter Aalborgs myndighedsområde 8 N5 Tilføjelse om, at oplag med itureven emballage skal flyttes til CemMiljøhaller indtil forbehandlingsanlæg er etableret. 9 N6 Administrativ omskrivning og tilpasning 10 N7 Administrativ omskrivning og tilpasning 11 N8 Administrativ omskrivning og tilpasning Kemikalier og brændstof 12 N14 Udbygning af krav til opbevaring af kemikalier 13 X Oplysninger om oplag af kemikalier er modtaget 14 X Tank til motorbrændstof er ikke etableret. Opstilling af tank kræver ny godkendelsebehandling. Støj 15 X Ikke længere relevant Støv 16 N10 Administrativ omskrivning og tilpasning Miljøgodkendelse af 12. september 2007: Slagge som underlag for dybdegraver

Vilkår nr. Uændret Ændret Slettet Bemærkninger Nyt nr. Nyt nr. Generelle forhold A1 T3 Retsbeskyttelsen udløber den 12. september 2015 A3 T4 Retsbeskyttelsen udløber den 12. september 2015 A4 T5 Retsbeskyttelsen udløber den 12. september 2015 Nye vilkår som følge af revurdering Generelle forhold A1 Vilkår om tilgængelighed af denne afgørelse og driftspersonalets kendskab til den. A2 Vilkår om ændringer i forhold til ejerskifte, driftsherre, indstilling af drift. Indretning og drift B1 Vilkår om opretholdelse af stabil drift B4 Vilkår om redegørelse for måling af tryk B12 Vilkår om automatisk system, der hindrer affaldsindfyring B13 Instruks om indfyring af affald B16 Vilkår om intern transport med støvende stoffer i lukkede systemer B17 Vilkår om håndtering og oplag med støvende stoffer i lukkede systemer B18 Vilkår om overvågning ved opblæsning i siloer B19 Vilkår om overvågning ved tømning af siloer B20 Vilkår om driftsinstruks til tankbilchauffører ved anvendelse af siloer B21 Vilkår om opbevaring af pulverformige råvarer/færdigvarer B22 Vilkår om lukning af åbninger i bygninger for at mindske støvemission B24 Vilkår om opsamling af spild Plads for oplag af kisaske (jernoxid) B29 Vilkår om aflæsning af kisaske. Svarer til virksomhedens procedure for pladsen B30 Vilkår om maksimal højde for dynge samt afvanding af plads. Svarer til virksomhedens procedure for pladsen B31 Vilkår om spuling af lastbiler og opbevaringskapacitet for vaskevand Plads for oplag af oxiton (Serox) B34 Vilkår om oplagring af oxiton Kulplads på fabriksområde B35 Vilkår om kulplads, herunder befæstning og forhold om overfladevand B36 Vilkår om sprinkling/befugtning af kuloplag Brugt støberisand og sandblæsningssand B37 Vilkår om modtagelse og oplag af støberisand og sandblæsningssand

Prøvetagningssteder C7 Vilkår om prøvetagningssteder i afkast Luftforurening C1 Vilkår om støvgener udenfor virksomhedens område C3 Vilkår om begrænsning af støvemission ved påfyldning på pulversiloer C4 Vilkår om dokumentation for støvemission fra siloer C5 Vilkår om fremsendelse af oversigt over afkast C6 Vilkår om redegørelse for forbrug af triethanolamin og propylenglycol samt mulige emissioner C12 Vilkår om redegørelse for emission i forbindelse med skylning på ovne C13 Vilkår om NO X -redegørelser og handlingsplaner C14 Vilkår om NH 3 -redegørelse og handlingsplan for ovn 85 C15 Vilkår om redegørelse for indhold af svovl C16 Vilkår om SO 2 -redegørelse og -handlingsplan for ovn 76 og 85 C17 Vilkår om støvredegørelse og -handlingsplan C18 Vilkår om HCl-redegørelse og handlingsplan for ovn 85 Emissionsgrænser C20 Vilkår om støvredegørelse og handlingsplan fra cementmøller 1-10 og kulmøller 4-5 C21 Vilkår om emissionsgrænser for støv fra afkast, der ikke er nævnt andetsteds C22 Vilkår om dokumentation af emissioner fra kedelcentral C25 Vilkår om erstatning af AMS måler for TOC Spildevand E8 Vilkår om oversigt over oplag og afledning til recipient E9 Vilkår om oplysninger om mængder/koncentrationer af forurenende stoffer i oplag og processpildevand og fra vaskepladser E10 Vilkår om dokumentation af udledning af stoffer via luftemissioner E12 Vilkår om dimensioneringskrav til nye olieudskillere og sandfang E13 Vilkår om dokumentation for kapacitet af olieudskillere og sandfang Slukningsvand E17 Vilkår om sikring af slukningsvand, så det ikke forurener omgivelser E18 Vilkår om muligheder for opsamling af slukningsvand E19 Vilkår om bortskaffelse af slukningsvand Opbevaring og håndtering af affald G3 Vilkår om opbevaring af støvende affald og sikring af støvflugt G4 Vilkår om videst mulig genbrug af fejlproduktioner og filterstøv i produktionen Olietanke H1 Vilkår om opsyn med tankgårde og udvendig inspektion H2 Vilkår om tømning, rengøring og indvendig inspektion H3 Vilkår om inspicering af overjordiske rørledninger og tilhørende dele H4 Vilkår om tæthedskontrol af nedgravede rørledninger H5 Vilkår om opsyn med tankgårde og udvendig inspektion

H6 H7 H8 Vilkår om opdatering af oversigt over tankoplysninger Vilkår om inspektionsplan for tanke og rørledninger Vilkår om opdatering af oversigt over tanke Jord og grundvand og recipient I3 Vilkår om sikring mod spild af vaskevand til omgivelserne I4 Vilkår om sikring mod påkørsel I5 Vilkår om opsamling af spild fra overjordiske olietanke I6 Vilkår om afspærring af nedløbsrist ved kedelcentral I7 Vilkår om tømning af udendørs tankgård I8 Vilkår om kontrol af tankvolumen inden påfyldning og overvågning under påfyldning I9 Vilkår om redegørelse for aftapning af drænvand I10 Vilkår om kontrol ved modtagelse af fuelolie fra skib I11 Vilkår om tæthed af rørledninger til transport af fuelolie fra skib I12 Vilkår om oplag og påfyldning af glycerin I13 Vilkår om tæthed af nedgravet spildolietank I16 Vilkår om tæthed af olieudskillere og sandfang I17 Vilkår om kontrol af tæthed af olieudskillere og sandfang I18 Vilkår om tæthed af befæstelser/belægninger I19 Vilkår om kontrol af befæstelser/belægninger Indberetning/rapportering J1 Vilkår om eftersyn af anlæg og renseforanstaltninger J3 Vilkår om eftersyn og funktionsafprøvning af alarmer og detektorer samt journalføring over tømning og eftersyn af olieudskillere og sandfang Permanent lave emissioner J9 Vilkår om permanent lave emissioner, herunder definition J10 Vilkår om kriterier ved anvendelse af permanent lave emissioner J11 Vilkår om registrering af døgnmiddelværdier ved permanent lave emissioner J12 Vilkår om dokumentation af permanent lave emissioner J13 Vilkår om at underrette tilsynsmyndigheden ved svigt af AMS J15 Vilkår om dokumentation for stømningsforhold, temperatur og opholdstid Ophør L1 Vilkår om foranstaltninger af driften Ammoniakoplag M1 Vilkår om koncentration af oplagret ammoniakvand M2 Vilkår om alarm for pumpesvigt til indpumpning af ammoniakvand M3 Vilkår om fast tag, krav om dobbeltvæg samt sikring mod påkørsel af ammoniaktank M4 Vilkår om malingsfarve M5 Vilkår om fyldning af tanken under væskeoverflade M6 Vilkår om overfyldningsalarm M7 Vilkår om kontrol af tæthed af tank

M8 Vilkår om tæthed af rør- og slangeforbindelser M11 Vilkår om oplysninger om kontrol for forurenende stoffer i afløbsbrønd M13 Vilkår om teknisk og økonomisk redegørelse for etablering af dampgenvindingsanlæg/indvendigt flydetæppe med primær tætning CemMiljø N11 Vilkår om diffus støvemission fra haller N12 Vilkår om emission af støv fra filtre N13 Vilkår om luftmængder i afkast N15 Vilkår om journalføring vedrørende affald N16 Vilkår om redegørelse for brug af brandslukningsvand og oprydning Genbrugspladsen O3 Vilkår om støvdæmpning O4 Vilkår om hvilke affaldstyper, der må knuses O5 Vilkår om sortering af materialer til knusning O6 Vilkår om driftstid for knusning/flishugning O8 Vilkår om opbevaring af materialer Havnen og kulpladsen ved havnen P3 Vilkår om renholdelse af arealer, hvor der sker læsning af køretøjer P5 Vilkår om afstand fra oplag til kajkant P12 Vilkår om overvågning ved anvendelse af slamsuger til modtagelse af flydende affald fra skibe Øvrige bygninger og anlæg Q1 Vilkår om redegørelse for brug af kemikalier i laboratoriers stinkskabe Q2 Vilkår om emission af totalstøv fra snedkerværksted Anvendelse af slagger som underlag for dybdegravemaskinen T6 Vilkår om anvendelse af andre slagger end slagger fra Herningværket og Aalestrup Kraftvarmeværk

Bilag P: Lovgrundlag - Referenceliste

Love Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006. Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20. oktober 2008. Bekendtgørelser Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder (godkendelsesbekendtgørelsen), nr. 1640 af 13. december 2006 med senere ændringer Bekendtgørelse om vurdering af visses offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, nr. 1335 af 6. december 2006 Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen), nr. 1634 af 13. december 2006 Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (risikobekendtgørelsen), nr. 1666 af 14. december 2006 Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. (akkrediteringsbekendtgørelsen), nr. 1353 af 11. december 2006 Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines (olietankbekendtgørelsen), nr. 724 af 1. juli 2008 Begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin (benzindampbekendtgørelsen), nr. 1670 af 14. december 2006 Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald (forbrændingsbekendtgørelsen), nr. 162 af 11. marts 2003 Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen), nr. 1448 af 11. december 2007 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesomårder samt beskyttelse af visse arter, nr. 408 af 1. maj 2007 med senere ændringer Bekendtgørelse om modtagefaciliteter for affald fra skibe og skibes aflevering af affald og havnes affaldsplaner, nr. 1632 af 13. december 2006. Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, nr. 1669 af 14. december 2006. Bekendtgørelse omgenanvendelse af restprodukter og jord i byggeog anlægsarbejder, nr. 1480 af 12. december 2007. Bekendtgørelse om begrænsning af svovlindhold i faste og flydende brændsler (svovlindhold i brændsler), nr. 1663 af 14. december 2006. Vejledninger fra Miljøstyrelsen Nr. 2/2001 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder (luftvejledningen) Nr. 5/1999 om spildevandstilladelser

Nr. 3/1996 om supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Nr. 6/1995 om klassificering m.v. af kemiske stoffer og produkter. Nr. 5/1993 om beregning af ekstern støj fra virksomheder. Nr. 3/1993 om godkendelse af listevirksomheder. Nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder. Nr. 6/1984 om måling af ekstern støj fra virksomheder. Nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder. Nr. 13/1997 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder, der udsender svejserøg. Orienteringer, miljøprojekter og arbejdsrapporter fra Miljøstyrelsen Orientering nr. 6/2008 om forebyggelse af jord -og grundvandsforurening på industrivirksomheder. Orientering nr. 2/2006 om referencer til BAT ved vurdering af miljøgodkendelser. Miljøprojekt nr. 1252/2008 om supplement til B-værdivejledningen. Arbejdsrapport nr. 12/2008 om miljøkrav til store olielagre. Miljøprojekt nr. 879/2003 om baggrundsdokument for fastsættelse af grænseværdi for nedfald af støv og regulering af støvemission fra diffuse kilder. BREF-dokumenter BREF-Cem: European Commission, Integrated Prevention and Pollution Control: Draft Reference Document on Best Available Techniques in the Cement, Lime and Magnesium Oxides Manufacturing Industries, May 2009 BREF-WTI: European Commission, Integrated Prevention and Pollution Control: Reference Document on Best Available Techniques for the Waste Treatments Industries, August 2006 BREF-oplag: European Commission, Integrated Prevention and Pollution Control: Reference Document on Best Available Techniques on Emissions from Storage, July 2006 BREF-WI: European Commission, Integrated Prevention and Pollution Control: Reference Document on Best Available Techniques for Waste Incineration (august 2006). Andet materiale Dansk Ingeniørforenings norm for tæthed af afløbssystemer i jord, DS 455, 1985 med ændringer af 13. oktober 1990. Rapport nr. 48-2008 fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften, Idékatalog til brug ved regulering og kontrol af difusse emissioner af støv. 2. udkast af vejledning om miljøkrav til store olielagre, 6. oktober 2009. Cirkulæreskrivelse af 27. marts 1990 fra Miljøstyrelsen om anvendelse af rent, sorteret bygningsaffald til bygge- og anlægsformål. Cirkulære nr. 94 af 21. juni 1995 om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse.

Cirkulæreskrivelse af 15. juli 1985 om anvendelse af opbrudt asfalt til vejbygningsformål mv. Rapport nr. 39, revision 1, høringsversion 2009, om anbefalinger til praktisk anvendelse af DS/EN 14181 og bekendtgørelserne om affaldsforbrænding og store fyringsanlæg Rapport nr. 47, 2008, om Vurdering af emissionsgrænseværdien efter DeNO X anlæg. Vurdering af behovet for krav om AMS for ammoniak. Vurdering af den anbefalede målemetode MEL-24 for ammoniak i relation til kalibrering af AMS.

Bilag Q: Liste over sagens akter

Sagsnr.: AAR-431-00023 Dato 16-12-2006 Redegørelse fra Aalborg Portland for drift på betonskorstene 16-12-2009 Redegørelse fra Aalborg Portland om indretning og drift af sandbassiner for Hals Barre sand 15-12-2009 Orientering af Aalborg Portland om svar fra Referencelaboratoriet 15-12-2009 Svar fra Referencelaboratoriet på spørgsmål til Rapport 39 09-12-2009 Bemærkninger fra Aalborg Portland til udkast til revurdering og miljøgodkendelse 20-11-2009 Bemærkninger fra Aalborg Portland vedr. forbrændingstemperaturer i cementovne samt overvågning heraf 20-11-2009 Udkast til revurdering og miljøgodkendelse 19-11-2009 Bemærkninger fra Aalborg Portland vedr. QAL3-kalibreringsrutiner 19-11-2009 Supplerende oplysninger om NH 3 -emission grå ovne 18-11-2009 Referat fra møde den 16/11-2009 om forudkast til revurdering af vilkår for ovne 11-11-2009 Bemærkninger fra Aalborg Portland til forudkast til revurdering af vilkår for ovne 22-10-2009 Forudkast til revurdering - ovne 09-10-2009 Supplerende oplysninger fra Aalborg Portland vedr. spildevandsudledning 09-10-2009 Annonceudklip - ansøgning om udvidelse af aktiviteter på genbrugspladsen annonceret 30.9.09 07-10-2009 Tilbagemelding fra Aalborg Portland vedr. emissionsniveauer 05-10-2009 Aalborg Kommunes bemærkninger til høring i forbindelse med VVM-screening og miljøgodkendelse af udvidede aktiviteter på genbrugspladsen 30-09-2009 Anmodning om supplerende oplysninger vedr. spildevandsudledning 29-09-2009 Supplerende oplysninger vedr. rørledninger til oplag af heavy fuelolie 29-09-2009 Supplerende oplysninger om max. støvemissioner 29-09-2009 Supplerende oplysninger om luftemissioner og immissioner 28-09-2009 Anmodning om supplerende oplysninger vedr. oplag af heavy fuelolie 28-09-2009 Supplerende oplysninger vedr. oplag af heavy fuelolie 24-09-2009 Opdateret bilag over affaldstyper og medforbrænding 23-09-2009 Kopi af gældende spildevandstilladelser for Aalborg Portland 23-09-2009 Anmodning om supplerende oplysninger om max. støvemissioner 22-09-2009 Aalborg Portland sender BAT-tjekliste for cement 18-09-2009 Høring af Aalborg Kommune vedrørende ændrede aktiviteter på Aalborg Portlands genbrugsplads 18-09-2009 Anmodning om supplerende oplysninger vedr. olietank 5 og 6 17-09-2009 Supplerende oplysninger om oplag fuelolie opdateret tankoversigt 17-09-2009 Anmodning om supplerende oplysninger vedr. 7,5 m 3 fuelolietank 16-09-2009 Supplerende oplysninger om kedelcentral, cementmøller og kulmøller 15-09-2009 Anmodning om supplerende oplysninger vedr. oplag af fuelolie 15-09-2009 Anmodning om supplerende oplysninger om kedelcentral, cementmøller og kulmøller 11-09-2009 Supplerende oplysninger om kedelcentral, cementmøller og kulmøller 09-09-2009 Anmodning om udfyldelse af BAT-checkliste 08-09-2009 Anmodning om supplerende oplysninger om kedelcentral, cementmøller og kulmøller 31-08-2009 Datablad for ammoniakvand 28-08-2009 Anmodning om supplerende oplysninger om ammoniak og opdateret Bilag B til

godkendelse af 14042004 25-08-2009 Supplerende oplysninger om genbrugspladsen 14-08-2009 Anmodning om supplerende oplysninger om genbrugspladsen 03-07-2009 Svar på anmodning om supplerende oplysninger vedr. olietanke 03-07-2009 Miljøteknisk beskrivelse af øvrige anlæg 01-07-2009 Anmodning om supplerende oplysninger vedr. olietanke 25-06-2009 Supplerende oplysninger om tankanlæg (tankoversigt) 23-06-2009 Revideret mødereferat den 8. juni 2009 17-06-2009 Svar fra Aalborg Kommune om anvendelse af område 2.2.D3 Øster Strandvej 17-06-2009 Forespørgsel til Aalborg Kommune om anvendelse af område 2.2.D3 Øster Strandvej 12-06-2009 Materiale med supplerende oplysninger til revurderingen 03-06-2009 Svar fra Aalborg Kommune vedr. høring om revurdering af miljøgodkendelse af Aalborg Portland A/S 29-05-2009 Anmodning om supplerende oplysninger til IPPC revurdering 26-05-2009 Varsel af miljøtilsyn 20-05-2009 Høring af Aalborg Kommune vedr. revurdering af miljøgodkendelse 01-05-2009 Opdateret miljø- og procesbeskrivelse 2009 02-03-2009 Opdateret version af oversigten over emissioner 2007-2008 26-02-2009 Bemærkning til mødereferat: Punkt 9 i mødereferat 29-10-2008 Annonceudklip annoncering den 29. oktober 2008 af opstart på revurdering Sagsnr.: AAR-432-00244 Dato 16-12-2006 Aalborg Portland sender henvisning til liste over kemikalier vedr. CemMiljø 09-12-2009 Accept til anvendelse af kisaske fra Borregaard i Norge 30-11-2009 Supplerende oplysninger om kisaske 27-11-2009 Anmodning om supplerende oplysninger vedr. kisaske 27-11-2009 Aalborg Portland sender oplysninger om kisakse fra Norge 20-10-2009 Svar fra Aalborg Kommune. Kommunen er myndighed for grundvandskontrol i forbindelse med Aalborg Portlands kridtindving/dybdegravning 10-09-2009 Kommentarer fra Aalborg Portland til tilsynsrapportering 04-09-2009 Henvendelse til Aalborg Kommune om myndighed for grundvandskontrol i forbindelse med Aalborg Portlands kridtindving/dybdegravning 27-08-2009 Brev til Aalborg Portland med afrapportering af tilsyn i juni og juli 17-07-2009 Sar fra Aalborg Portland på spørgsmål vedrørende etablering af forbehandlingsanlæg og oplagspladser for færdiglager ved CemMiljø 09-07-2009 Brev til Aalborg Kommune med overdragelse af 19 tilladelser for Aalborg Portland A/S 08-07-2009 Oversigt over skorstene og afkast 08-07-2009 Bemærkning fra Aalborg Portland vedr. ophør af indberetning af dioxin-målinger 06-07-2009 Instruks, filterudfald 03-07-2009 Opdateret kloakplan CemMiljø 02-07-2009 Instruks -kisaske 02-07-2009 Kloakplan - Aalborg Portland 16-04-2009 Udtalelse til plan for affaldsmodtagelse og -håndtering på havnen 24-03-2009 Høringsbrev vedr. plan for affaldsmodtagelse og -håntering 09-03-2009 Udetid på betonskorstene

Sagsnr.: AAR-432-00061 Dato 14-11-2008 Afklaring af myndighedskompetence for Densit A/S 21-10-2008 Svar fra Ref-Lab Re: Emissionsmåling - trykmåling, fritagelse for AMS: 15-10-2008 Emissionsmåling - trykmåling, fritagelse for AMS: Spørgsmål til Ref-Labs svartjeneste 13-10-2008 Depositionsberegninger for NO x, NH 3 og SO 2 02-10-2008 Supplerende oplysninger vedr. BAT for NO x emissioner 23-09-2008 Miljøcenter Århus bemærkninger til afklaring af myndighedskompetence for Densit A/S 12-09-2008 Kopi af mail fra Aalborg Kommune til Miljøklagenævnet om afklaring af myndighedskompetence for Densit A/S 01-07-2008 Ansøgning om revision af godkendelse af genbrugsplads 29-02-2008 Kort over genbrugspladsen 27-02-2008 Notat om udetid på betonskorstene fra Aalborg Portland til Nordjyllands Amt i 2006 27-02-2008 Status fra Aalborg Portland for reservemålere 31-10-2007 Oplysninger om udledning af overflade- og kølevand til Limfjorden, inkl. oversigtskort over hvilke områder, der udleder til de enkelte udløb i Limfjorden 22-06-2007 Aalborg Portland sender DMU-Rapport om NO 2 på Aalborg Portland 15-09-2006 Notat fra Aalborg Portland til Nordjyllands Amt om driftstid på betonskorsten - 24-timers regel Sagsnr.: AAR-430-00186 Dato 01-10-2008 Supplerende oplysninger vedr. BAT for NO x -emissioner 28-05-2008 MINOX slutrapport 27-05-2008 Ansøgning om NO x og støjvilkår for Aalborg Portland Andet 04-10-2006 Støjdokumentation for Aalborg Portland, Aalborg Portland A/S Miljømåling Ekstern støj, Acoustica Carl Bro, Rapport nr.: P8.006.06 29. 29. september 2006 Tidligere godkendelser, afgørelser og accepter, jf. bilag I