Det forebyggende team, Viborg Kommune Årsrapport 2017 En beskrivelse af forebyggende hjemmebesøg og den udvikling der sker på området. [Dato]
Indhold Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg... 2 Individuelle samtaler... 2 Enke/enkemands besøg... 5 Netværk for selvmordsramte, NEFOS... 5 Opsporing af sårbare... 6 Netværk blandt frivillige... 6 Netværk blandt professionelle samarbejdspartnere... 7 Bekymringspostkasse... 7 Besøg hos sårbare i 2017... 8 Generel sundhedsfremme og forebyggelse blandt ældre... 9 Fokusområder... 9 Ensomhed... 10 Eksempel på forebyggende hjemmebesøg i praksis... 10 Søvn... 11 Teamets aktivitet... 12 Forebyggelse blandt ældre fremadrettet.... 13 Bilag 1... 14 1
Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme blandt ældre. Ældre har særlige problemstillinger, og derfor er der et tilbud specifikt målrettet den gruppe. I Viborg Kommune er tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg delt i 3 hovedområder: Individuelle samtaler, oplysninger om generel sundhedsfremme og forebyggelse for ældre, samt opsporing af sårbare ældre. Opdelingen og prioriteringen af de enkelte områder, sker i overensstemmelse med lovgivningen på området. Forebyggende hjemmebesøg har lovhjemmel i lov om social service 79a (bilag 1). Individuelle samtaler Langt den største opgave for de forebyggende medarbejdere, er individuelle samtaler i borgerens hjem. Figur 1 oversigt over hovedopgaverne for det forebyggende team Formålet med besøget er at bidrage til at skabe tryghed og trivsel i de ældres hverdag. De individuelle samtaler tager udgangspunkt i den enkeltes hverdag. Det er borgeren der bestemmer hvad vi taler om. Den forebyggende medarbejder er garant for, at emnerne drejer sig om sundhed og forebyggelse. Ofte bliver der talt om: Helbred og trivsel Glæder og vanskeligheder ved at blive ældre Dagligdagen hvad går godt, og hvad er svært? Netværk og ensomhed Kost, motion, søvn, alkohol, rygning Indretning af bolig, faldforebyggelse 2
Der gives vejledning i og støtte til, hvordan man kan håndtere de problemstillinger den enkelte oplever. Hvis der er behov for det, hjælper de forebyggende medarbejdere med at skabe kontakt til eks. visitation, frivillige foreninger, læger m.v. Borgeren afgør hvilke aktiviteter der skal igangsættes. Det er vigtigt at de aftalte tiltag, giver mening for den enkelte. De forebyggende medarbejdere har et stort kendskab til, hvad der findes af aktiviteter, både i kommunalt, privat og frivilligt regi. Vi har udarbejdet en aktivitetsoversigt, inddelt både efter geografisk område og hvilken type aktivitet det drejer sig om. Oversigten er blevet et arbejdsredskab mange af vores kollegaer benytter, og vi arbejder for tiden med at gøre den lettere tilgængelig for alle. Besøgene er uopfordrede besøg, men aldrig uanmeldte. Besøgene anmeldes via brev. Borgere, som bor i kommunen, skal i deres fyldte 75. år tilbydes et forebyggende hjemmebesøg. Fra 80 år skal borgere tilbydes et årligt besøg Borgere i aldersgruppen 65 til 79 år, der er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne (sårbare) skal tilbydes et forebyggende hjemmebesøg. De forebyggende hjemmebesøg kan afvikles som gruppebaserede tilbud frem for udelukkende individuelle besøg i borgerens eget hjem. I Viborg Kommune er borgere, der modtager både personlig pleje og praktisk hjælp efter lov om social service 83, undtaget fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg. Vi tilbyder forebyggende hjemmebesøg, med to forskellige typer breve: - Aktive breve. Vi skriver dato og klokkeslæt for, hvornår vi gerne vil komme på besøg. Borgeren aktivt melde afbud, hvis de ikke ønsker besøget. - Passive breve. Her tilbydes borgeren et forebyggende hjemmebesøg, hvor de selv skal rette henvendelse til os, hvis de ønsker besøget. Der sendes aktive breve til borgere, der er 80 år og ældre. Alle borgere tilbydes et forebyggende hjemmebesøg, i deres fyldte 75. år med et passivt brev. 3
I de følgende to tabeller ses hvor stor en procentdel der ønsker besøg, når vi sender hhv. aktive og passive breve. Årstal Antal udsendte breve til 75 årige 75 årige der ønsker besøg 75 årige der ønsker besøg, procentvis Brevtype 2015 884 67 7,5% Passive breve 2016 771 57 7,4% Passive breve 2017 822 76 9,2% Passive breve Tabel 1 Oversigt over hvor mange 75-årige der har ønsket forebyggende hjemmebesøg, 2015-2017 Tendensen fra tidligere år er uforandret, det er et fåtal af 75-årige der ønsker besøg. Til sammenligning viser nedenstående tabel, at 64% i aldersgruppen 80 år og ældre tager imod tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg. Årstal Antal udsendte breve til +80 årige +80 årige der ønsker besøg +80 årige der ønsker besøg, procentvis Brevtype 2015 2418 1573 65% Aktive breve 2016 2673 1677 62% Aktive breve 2017 2519 1611 64% Aktive breve Tabel 2 Oversigt over hvor mange på 80 år og ældre der har ønsket forebyggende hjemmebesøg, 2015-2017 Vi ved fra tidligere opgørelser, at væsentlig flere 75-årige ønsker besøget, hvis de får et brev med et angivet besøgstidspunkt. Ovenstående tabeller viser da også, at kun et fåtal af 75-årige ønsker et besøg, når de får et passivt brev. Begrundelsen for at 75-årige i Viborg Kommune ikke får et aktivt brev er, at det vil ske på bekostning af besøgsfrekvensen til de +80-årige. Her er vi i forvejen bagefter. Vi har vurderet at behovet for forebyggende hjemmebesøg, trods alt er større hos de +80-årige. Der er evidens for, at behovet for forebyggende hjemmebesøg stiger med alderen. Dette danner også grundlaget for lovændringen hvor aldersgrænsen, for det årlige tilbud om forebyggende hjemmebesøg, steg fra 75 til 80 år. 4
Enke/enkemands besøg Det at miste sin ægtefælle er så stort et tab, at det regnes for en af de mest sorgfulde forandringer, et menneske kan opleve. Når ens livsledsager dør, kan det påvirke hele livet både fysisk, psykisk og socialt. Tegn på, hvor voldsomt et tab det er for nogle efterladte, er depression, ensomhed og forøget risiko for selvmord. Mange selvmord i Danmark sker blandt ældre mennesker, og tab er ægtefælle udgør en særlig risiko (PAVI, Når to bliver til én, september 2011). I Viborg kommune tilbydes enkebesøg til ny blevne enker/enkemænd, som er berettiget til forebyggende hjemmebesøg. Besøget tilbydes 6-8 uger efter de er blevet alene. Formålet med besøget er, at få talt sorgen og sorgprocessen igennem med den efterladte. Forskning viser at personer der oplever manglende støtte i sorgforløbet og følelsesmæssig ensomhed, kan få mere komplicerede sorgforløb (PAVI, Når to bliver til én, september 2011). Besøget har derfor også til formål at få afklaret, om den efterladte har et netværk, der kan støtte vedkommende igennem sorgprocessen. Målet er at vi støtter borgerne, så de undgår et kompliceret sorgforløb med mistrivsel og risiko for depression eller selvmordsforsøg. I 2017 har vi tilbudt 104 personer et enkebesøg, 87% har takket ja til tilbuddet. Hvis vi skønner der er behov for det, og borgeren ønsker det, aflægger vi et opfølgningsbesøg. Det er dog kun 3 ud af de 90 besøgte enker/enkemænd, der har fået et opfølgende besøg. De øvrige får tilbudt forbyggende hjemmebesøg, efter de gældende regler. Her følger vi op på enkebesøget, hvis der er ønske om det. Netværk for selvmordsramte, NEFOS NEFOS er en frivillig forening, der tilbyder støtte til efterladte efter selvmord, eller pårørende der oplever trusler om eller selvmordsforsøg blandt deres nære. Det forebyggende team har taget initiativ til, at der blev indgået en partnerskabsaftale imellem NEFOS og Viborg Kommune. NEFOS tilbyder blandt andet 5-10 personlige samtaler i eget hjem. Støtten er gratis og udføres af frivillige, der har et stort kendskab til området. Opgaven for Viborg Kommune og det forebyggende team, er at udbrede kendskabet til NEFOS. Vi er begyndt på opgaven, men kendskabet er nok endnu ret begrænset. Derfor har ingen taget imod tilbuddet fra NEFOS endnu. 5
Partnerskabsaftalen udløber i juni 2018. Vi håber den kan fornyes, da det er et godt tilbud til en yderst sårbar gruppe. Vi er overbevist om at når tilbuddet bliver mere kendt, vil det også blive benyttet. Opsporing af sårbare Figur 2 oversigt over hovedopgaverne for det forebyggende team Ud over der individuelle samtaler og generel oplysning om sundhedsfremme og forebyggelse blandt ældre, er det også de forebyggende medarbejderes opgave, at opspore sårbare i aldersgruppen 65 80 år. I Viborg Kommune har vi valgt ikke at rette fokus på enkelte risikogrupper, for at finde sårbare. Vi arbejder med at etablere et netværk, der kan rette henvendelse til os, hvis de møder en de mener kunne have glæde af et forebyggende hjemmebesøg. Vi arbejder med etablering af netværk blandt: - frivillige samarbejdspartnere - professionelle samarbejdspartnere - bekymringspostkassen Netværk blandt frivillige Et vigtigt netværk for os er de frivillige foreninger, der typisk har kontakt med mange ældre. For at vedligeholde kontakten til foreningerne, holder vi et årligt samarbejdsmøde. Her er der mulighed for gensidig orientering, desuden er der et oplæg fra en ekstern foredragsholder. I år var det Leif Fabricius, med foredraget en sund sjæl i et sølle skrog. Et foredrag om hvordan vi kan bruge humoren til at håndtere de udfordringer, der møder os som ældre. Det kræver ressourcer at vedligeholde et netværk, men vi mener de er godt brugt. Skal vi finde sårbare personer, er det de mennesker der er omkring 6
dem der skal reagere. Den sårbare er i en situation hvor de ikke selv kan tage kontakt, og der findes selvsagt ikke systemer der kan søge sårbare ud. I 2017 var 26 forskellige foreningen repræsenteret ved det årlige møde. I 2018 vil vi i højere grad end tidligere gøre opmærksom på bekymringspostkassen via aviser, teamets hjemmeside og Facebook. Netværk blandt professionelle samarbejdspartnere I 2017 har fokus også været, at få et netværk blandt de professionelle samarbejdspartnere. Vi har haft kontakt til eks. lokalt handlende, apoteker, sociale væresteder, genbrugsforretninger, biblioteker, hjemmeplejen, privat praktiserende læger, regionshospitalet Viborg, præster m.v. Vi ser bredt på begrebet professionelle samarbejdspartnere. Det det ikke kun er personer der arbejder inden for omsorgsområdet, vi har taget kontakt til. Fælles for gruppen er, at de har et bredt kendskab til lokalområdet. Og de er i kontakt med mange, der kan være i målgruppen for et forebyggende hjemmebesøg. Bekymringspostkasse Samtidig med at vi arbejder med opsporing via netværk, har vi oprettet en bekymringspostkasse. Alle kan rette henvendelse til postkassen, hvis de selv eller en de kender på 65 år eller ældre, har behov for et forebyggende hjemmebesøg. Det specielle ved bekymringspostkassen er, at man som privat person anonymt kan rette henvendelse til den. Vi opfordrer ikke til anonymitet. Men det som en mulighed, da vi tidligere har oplevet, at det ellers har forhindret henvendelse til os. Når vi modtager en henvendelse i bekymringspostkassen, sender vi et brev med besøgsdato, til den person det drejer sig om. I brevet gør vi opmærksom på, at vi skriver på baggrund af en bekymringshenvendelse. Det er vigtigt at pointere, at vi med bekymringspostkassen ønsker at give borgerne en mulighed, for komme med bekymring om en medborger. Der er ikke tale om en anmeldelse. Det står den enkelte frit for, om de ønsker et besøg. Takker de nej til besøget, bliver det noteret, og vi gør ikke yderligere i forhold til henvendelsen. For udenforstående kan det være vanskeligt at finde rundt i, hvornår og hvem man kan kontakte i Viborg Kommune. Det er vores opgave som ansat, at guide borgeren til det rette tilbud. Det kræver ikke kun at andre kender vores tilbud, vi skal også have en stor viden om de øvrige tilbud i Viborg Kommune. Eksempelvis har vi et tæt samarbejde med Aktivitet & Udvikling og gadesygeplejerskerne. Vi er tre afdelinger med tilbud, der umiddelbart kan se du til at dække den samme målgruppe, men alligevel ikke helt. For at sikre at vi bruger ressourcerne mest hensigtsmæssigt, har vi løbende kontakt med hinanden. 7
Besøg hos sårbare i 2017 Det forebyggende team har i 2017 haft kontakt til 12 personer, på baggrund af bekymringshenvendelser. Af de 12 henvendelser er 10 sager afsluttet. Generelt for henvendelserne er, at det er nødvendigt at aflægge flere besøg. Vi har i gennemsnit besøgt de 10 afsluttede personer 2,6 gange. Antallet af henvendelser er ikke overvældende. Men taget i betragtning af at det fortsat er et relativt nyt tilbud, mener vi det ligger på et forventeligt niveau. Også når vi sammenligner med erfaringer fra andre kommuner, der har et tilsvarende tilbud. Alle gør sig de samme erfaringer; Det tager lang tid at mobilisere civilsamfundet. Nedenstående figur viser tidsforbruget til almindelige forbyggende hjemmebesøg, sammenlignet med bekymringshenvendelser. 150 Gennemsnitlig tidsforbrug i minutter pr. besøgt borger 100 50 0 besøgstid alm. Forebyg. Hj.besøg administrativ tid bekymringshenvendelse Figur 3 Tidsforbrug til hhv. besøg og administration ved forebyggende hjemmebesøg og bekymringsbesøg Som ovenstående figur viser, er der et større tidsforbrug pr. borger når det drejer sig om en bekymringshenvendelse. Erfaringer fra de besøg vi har haft ind til nu er, at det er borgere med komplekse livssituationer, og det kræver samarbejde fra flere aktører for at løse. Derfor blive der også brugt mere tid til administration. Det skal selvfølgelig bemærkes, at der er stor forskel på det antal borgere ovenstående tal dækker over. Tallene for bekymringshenvendelser er fremkommet på baggrund af 10 sager, tilsvarende er tallet for almindelig forebyggende hjemmebesøg fremkommet på baggrund af ca. 1700 borgere. De fleste bekymringshenvendelser kommer fra professionelle samarbejdspartnere, og ofte er det personer med psykiske problemer henvendelsen drejer sig om. 8
Generel sundhedsfremme og forebyggelse blandt ældre Figur 4 oversigt over hovedopgaverne for det forebyggende team I 2016 tilbød vi alle seniorklubber og afdelinger i boligforeningerne i Viborg Kommune et oplæg, om sundhedsfremme og forebyggelse for ældre, med fokus på ensomhed og sårbarhed. Tilbuddet fortsatte i 2017. Ind til nu har 16 ud af 50 pensionistforeninger/seniorklubber taget imod tilbuddet. Tilbagemeldingerne fra møderne har været meget positive. Der har været stor interesse, for at høre om generel sundhedsfremme og forebyggelse for ældre, og de tilbud Viborg Kommune har på området. Når der bliver talt ensomhed og sårbarhed, er det tydeligvis et emne mange kender til, men også synes er tungt at forholde sig til. Efter alle oplæg har der været flere, der gerne ville have en samtale med os. Eller har henvendt sig fordi de kendte en, som kunne have glæde af et forebyggende hjemmebesøg. Det er vores vurdering at det har stor værdi, at vi kommer ud og viser hvem vi er, og fortæller om sundhedsfremme og forebyggelse for ældre. Vi tager fat i problematikker, der ikke nødvendigvis gør sig gældende for andre aldersgrupper. Og har mulighed for at formidle til den gruppe, der ikke mener et forebyggende hjemmebesøg, er det rette tilbud for dem. Fokusområder Det forebyggende team har løbende forskellige fokusområder. I 2015 2017 var der fokus på ensomhed. I 2018 påbegynder vi et fokusområdet omkring søvn. 9
Ensomhed I perioden 2015-2017 har de forebyggende hjemmebesøg, haft særlig fokus på ensomhed. I 2015-2016 tilbød vi screening for ensomhed ved alle besøg. Resultaterne af screeningerne findes i en særskilt rapport, udarbejdet i marts 2017. I henhold til Mål & Midler for 2017 skal antallet af ældre, som oplever ensomhed mindskes med 10% på baggrund af en målrettet indsats. Der har ikke været tilbudt systematisk screening for ensomhed i 2017 blandt de forebyggende hjemmebesøg. Dels fordi alle, der er berettiget til besøgene, har fået tilbuddet i løbet af 2015-2016, dels fordi interessen for at blive screenet har været ret begrænset. Vi har i 2017 fortsat en målrettet indsats, for at opspore og reducere antallet af ensomme. En opgørelse viser, at vi taler om ensomhed ved ca. 90% af alle besøg. I 2015 udarbejdede Marselisborg Center for udvikling, Kompetence & Viden indsatsguide 1 til forebyggelse af ensomhed blandt ældre. Marselisborgs guide bygger på erfaring og viden, der er udviklet og afprøvet i tæt samarbejde med over 40 kommuner. I Viborg Kommune har vi fulgt indsatsguiden omkring ensomhed. Vi ved derfor at de indsatser vi benytter reducerer og forebygger ensomhed. Det underbygges af en intern opgørelse i 2016, der viste at vi reducerede antallet af ensomme ældre med 10%. På den baggrund konkluderer vi, at antallet af ensomme ældre i Viborg Kommune også er faldet i 2017. For personer hvor ensomheden er blevet en grundlæggende følelse, tager det lang til at komme ud af ensomheden. At mindske følelsen af ensomhed, kan kræve flere forskellige tiltag afhængig hvordan ensomheden opleves. Vi oplever en stor efterspørgsel efter en-til en kontakt (besøgsvenner). Desværre er det meget vanskeligt at få en besøgsven, efterspørgslen er langt større end udbuddet. Som erstatning for de manglende besøgsvenner, har det forebyggende team været med til at etablere grupper. Her mødes man omkring samværet med andre. I grupperne oplever de at etableres nye venskaber, og det mindsker følelsen af ensomhed. Alle grupper afholdes i frivilligt regi. Eksempel på forebyggende hjemmebesøg i praksis Anna er 77 år, og ønsker et forebyggende hjemmebesøg fordi hun er ensom. Hun har jævnligt kontakt til sine sønner, men kan godt føle sig udenfor i familien. Det er som de har noget sammen, hun ikke er en del af. 1 Forebyggelse af ensomhed blandt ældre viden og inspiration til handling. Dorit Wahl-Brink, Mia Saskia Olesen og Christina Dige Rejkjær, 2015. 10
En følelse der er blevet forstærket, efter hun ikke længere kan hjælpe dem med praktiske gøremål. Økonomien er stram, hun synes hendes hjem er slidt. Hun er flov ved at invitere gæster hjem. Anna har selv tidligere være meget udadvendt, kommet rundt til mange forskellige aktiviteter, og har været besøgsven. Har mistet flere meget nære venner og familiemedlemmer, som hun havde stor fortrolighed med. De udadvendte aktiviteter er næsten helt forsvundet. Følelsen af ensomhed er blevet mere og mere dominerende for Anna. Da Anna får besøg af forebyggende medarbejder, er hun trist og græder en del. Vi taler ensomhed, og de følelser der er forbundet med det. Ved besøgets afslutning aftaler vi, at hun skal forsøge at starte i en selvhjælpsgruppe for personer der oplever at være ensomme. Ved det efterfølgende forebyggende hjemmebesøg, 1 år senere, er Anna fortsat med i selvhjælpsgruppen. Hun er glad for at komme i gruppen, er begyndt at gå til forskellige arrangementer med andre fra gruppen. Humøret er væsentligt bedre. Endnu et år senere, altså ca. 2 år efter hun er startet i selvhjælpsgruppen, har hun fået en tæt kontakt med medlemmerne i selvhjælpsgruppen. De er nu begyndt at drikke kaffe hos hinanden, og Anna har det fint med at de også kommer hos hende. Hun kan forsat føle sig uden for, når hun er sammen med familien. Men under samtalen med forebyggende medarbejder får hun talt sig frem til, at hun måske også selv kunne tage mere initiativ. Såsom at hun indleder en samtale, når de er samlet i familien. De kontakter hun har fået via selvhjælpsgruppen, har givet Anna troen på sig selv igen. Ovenstående er blot ét eksempel på, hvordan vi som forebyggende medarbejdere støtter borgere i at ændre vaner. Der bidrage til at trygheden og trivslen i hverdagen styrkes. Desuden er det et godt eksempel på, at når man skal ændre på følelsen af ensomhed, er det en proces der tager tid. Søvn I 2017 2019 sætter de forebyggende hjemmebesøg fokus på søvn. Omkring 50% af alle danskere oplever søvnbesvær i deres liv. Kvinder oplever hyppigere søvnbesvær, især med stigende alder. (kilde sundhed.dk) Søvn er afgørende for helbredet. Sover man dårligt over en længere perioder, er det ikke kun ens velvære, hukommelse og reaktionsevne, det kan gå ud over. Søvnmangel på sigt svækker immunforsvaret, således at man bliver mere modtagelig over for infektioner. Ligeledes øges risikoen for at blive overvægtig, få stress, forhøjet blodtryk, type 2-diabetes og hjertekarsygdomme. (Poul Jennum vidensråd for forebyggelse.), 11
Teamets aktivitet I 2016 var fordelingen imellem antallet af tilbud og udførte besøg: Alder (år) Tilbudt besøg Udførte besøg Udført besøg (%) 65-75 12 18 75 771 57 7 % 76-79 140 128 91 % 80-2704 1696 63 % I alt 3627 1899 Tabel 3 Tilbudte og udførte besøg i 2016 I 2017 var fordelingen imellem antallet at tilbudte og udførte besøg: Alder (år) Tilbudt besøg Udførte besøg Udført besøg (%) 65-75 12 28 75 822 76 9 76-79 179 112 63 80-2526 1602 63 I alt 3539 1818 Tabel 4 Tilbudte og udførte besøg i 2017 Både i 2016 og 2017 har teamet haft en person, der i en længere periode har været fraværende. Der er ikke afløsning i teamet, hverken i tilfælde af længerevarende sygdom eller orlov. Det kan mærkes at teamet i en længere periode, har været reduceret med 25%. Det ses i færre besøg, men i høj grad også i udvikling af de eksisterende tilbud. Indsatsen målrettet de 75-årige ligger i Viborg Kommune langt under serviceniveauet, i de kommuner vi normalt sammenligner os med (eks. Skive Silkeborg, Holstebro). Som tidligere beskrevet er denne prioritering sket, fordi vi har valgt at bruge ressourcerne på de sårbare og + 80-årige. Vi er klar over at meget få besøg hos 75-årige kan resultere i, at der kan være borgere der ikke får den hjælp og støtte de burde have haft. To af teamets medarbejdere varetager også de tværfaglige rehabiliteringsmøder i job & Velfærd. I 2017 var det den ene af de to medarbejdere, der var på orlov. Det har givet mindre tid til forebyggende hjemmebesøg, hos den tilbageværende medarbejder. Da de tværfaglige rehabiliteringsmøder er en bunden opgave, der prioriteres højere end forebyggende hjemmebesøg. 12
Forebyggelse blandt ældre fremadrettet. I Viborg Kommune er antallet af borgere, der er i målgruppen for forebyggende hjemmebesøg steget. Fra 6625 personer i 2014 til 7587 i 2017, en stigning på 12%. I samme periode er loven omkring forebyggende hjemmebesøg ændret. Tidligere var fokus udelukkende på afvikling af hjemmebesøg, til borgere i en bestemt aldersgruppe. Med lovændringen er opgaverne for de forebyggende medarbejdere blevet mere omfattende så vi nu skal: Tilbyde årlige besøg til + 80-årige. Identificere, opspore og besøge sårbare i alderen 65 79 år. Tilbyde generel oplysning om sundhedsfremme og forebyggelse til grupper af ældre. I perioden fra 2014 er der altså både kommet flere opgaver, og antallet af borgere i målgruppen for forebyggende hjemmebesøg er steget. I samme periode er teamet i blevet beskåret med 5 timer om ugen. Hvilket kan mærkes i et lille team, med en samlet normering på 115 timer om ugen. Det forebyggende team varetager i dag alle 3 ovennævnte arbejdsområder, men langt fra i det omfang vi kunne ønske. Vi har ikke mulighed for at tilbyde et årligt besøg til +80-årige. Og såvel opsporing som generel sundhedsfremme og forebyggelse til ældre, sker på et absolut minimum. Forebyggende hjemmebesøg skal medvirke til at skabe tryghed og trivsel hos ældre, der ikke er i kontakt med kommunen. Desuden skal de sikre at de ældre, har et så sundt og selvstændigt liv som muligt. I KL s udspil styrk det nære sundhedsvæsen! fra november 2017 bliver der langt vægt på, at forebyggelse fremadrettet skal prioriteres højere end i dag. Samt at borgerne møder den sundhedsfaglige indsats i nærmiljøet. KL s udspil og lov om social service 79a (forebyggende hjemmebesøg) bygger på de samme principper. Skal de forebyggende hjemmebesøg løfte de intentioner, der er bag lovgivningen om forebyggende hjemmebesøg, kræves det at der ses på ressourcerne til opgaverne. I det forebyggende team, har vi flere områder vi gerne vil styrke blandt andet: Tilbyde enkebesøg til enker fra 65 år. Tilbyde enkebesøg hhv. 2 og 6 mdr. efter dødsfald Tilbyde lokale informationsmøder om generel sundhedsfremme og forebyggelse for alle 75-årige. Besøg til ældre, hvor ægtefællen er kommet på plejehjem Lave generelle foredrag i sundhedssatellitterne omkring eks. faldforebyggelse, søvn, ensomhed m.v 13
Bilag 1 Lov om social service 79a 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og som bor i kommunen, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, som bor i kommunen, i deres fyldte 75. år. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg efter behov til borgere i alderen 65 år til 79 år, som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne, og som bor i kommunen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger besøgene efter behov, jf. dog stk. 1 og 2. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan vælge at undtage de borgere, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp efter 83, fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg. Stk. 6. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om de kommunale forpligtelser efter stk. 1-5, herunder om samordning med andre generelle kommunale forebyggende og aktiverende foranstaltninger og om andre måder at gennemføre det forebyggende hjemmebesøg på end ved besøg i hjemmet. 14