Mundtlig beretning 2014



Relaterede dokumenter
Fodbold for alle hele året hele livet!

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Forårsturneringen i fodbold Gode kampe og fede udfordringer for hele holdet.

værktøjer Nye digitale til din klub og dig Som du måske ved, skal alle klubber registrere sine spillere i DBU s system KlubOffice.

Fodbold: En folkebevægelse i forandring

Forårsturneringen i fodbold Gode kampe og fede udfordringer for hele holdet.

Forårsturneringen i fodbold Få en sæson fyldt med kampe og udfordringer for hele holdet.

STRATEGIPLAN. Dalum IF

Kære delegerede og kære æresmedlemmer, Det er en fantastisk spændende tid, vi befinder os i.

Efterårsturneringen i fodbold Få en sæson fyldt med kampe og udfordringer for hele holdet.

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi

Udviklingskoordinator Lene Rydal, DBU S. udvikling, STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold

UEFA Study Group Eerikkilä 2013 Grässroots footbäll

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

DBU Lolland-Falster. på vej mod Fodbold, udvikling, sund konkurrence og samarbejde

STØT ODENSE Q SPONSORKONCEPT ODENSE Q af Qvinder for Qvinder

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Slagslunde-Ganløse Idrætsforening

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU

Fodbold for alle hele året hele livet!

Efterårsturneringen i fodbold Få en sæson fyldt med kampe og udfordringer for hele holdet.

Ebberup Idrætsforening

DBU København. En introduktion til klubrådgiverne og deres nytte for din klub. København, DBU København

OB & IK`S KLUBNYT. Nummer 2 August Formanden har ordet Nyt fra senior Nyt fra ungdom Nyt fra aktivitetsudvalget Andet

DBU FYN DELEGERETMØDET 2014

Jutlander Bank Cup 2018

AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge

FODBOLD FITNESS. Din sunde og fleksible mulighed

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

NYT FRA UDVIKLINGSKONSULENTEN

DBU Fyns visionsplan DBU Fyn

Dansk triatlon Forbunds Frivillighedsstrategi. Frivillighedsstrategi for. Dansk Triatlon Forbund

HF Mors. Bestyrelsens beretning 2014:

Idrætskonference i Randers lørdag den 18. september 8:30-15:00

DIF IDRÆTSMILJØ FOR UNGE - ET FORENINGSPROJEKT MED DE ÅRIGE I FOKUS

Keglesporten i Danmark er udfordret bl.a. fordi de unge prioriterer andre former for samvær og træning, herunder fodbold, håndbold og fitnesscentre.

Formandens Beretning

Nye digitale værktøjer. Dansk Boldspil-Union DBU IT

Skjold beretning for 2017

FORSLAG TIL BEHANDLING PÅ DELEGERETMØDET 2018

Badmintonudvalgets beretning sæson 2013/14

HVILKE DRØMME HAR DU FOR DIN FORENING?

Nyhedsbrev Gug Skole. Nyhedsbrev /17 Marts 2017

SLTK. Formandens Årsberetning for 2010 & Vision Torben Christensen Skovkanten Skanderborg tlf: Skanderborg, februar 2011

33l. Folkeoplysningspolitik

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne.

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne. dgi.dk

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne. dgi.dk

Udviklingen. skal fortsætte

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Idrætsstrategi

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING

Grundlæggende rammer

FBUs visionsplan 2015

DAGENS TEMA LEDELSE. DBU Jylland

LYNGE UGGELØSE IDRÆTSFORENING

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Beretning De positive signalers år

Fælles mål. God fornøjelse og god arbejdslyst med de fælles mål som DBwF, inklusiv klubberne, har forpligtet sig til. Vi glæder os til samarbejdet.

UDVIKLINGSPROJEKT Formål:

Velkommen i FORMANDSLOUNGEN For Kalundborg & Odsherred

Bjerringbro IF - Fodbold

FODBOLD FITNESS EN MULIGHED FOR DANSKE FODBOLDKLUBBER INTRODUKTION

FODBOLD FITNESS. - En mulighed for danske fodboldklubber

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl , i Vipperødhallen

Velkommen. Vi glæder os til at se medlemmer, børn, voksne, forældre og sponsorer til endnu en fantastisk sæson. Med Sportslig hilsen

Ledøje-Smørum Tennisklub

Forslag til ændring i lovene. Forslag til ændring i turneringsreglementet. Forslag 1 Forslagsstillere: Bestyrelsen

Nyhedsbrev nummer 3 fra Silkeborg fodbolddommerklub, december2013

DBU Fyns visionsplan DBU Fyn

VELKOMMEN TIL FC BELLA

Generalforsamling. Torsdag 13/ kl

Velkommen til Lokalrådsmøde Område 4. DBU Sjælland

VELKOMMEN. Fodbold Fodboldfitness Gymnastik Zumba. Herstedøster IC

Fra Ælling til Svane. Børneafdelingen Køge Boldklub

Hvordan skaber vi et fællesskab på tværs af foreninger og institutioner?

AKTIVITETSTILBUD JBU REGION 4

Vision at stå stærkere sammen

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Også hvis man tager et kig på antallet af tilmeldt hold, vidner det om fremgang:

Præsentation af Hjørring Kommunes Eliteidrætsråds arbejde og visioner

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Forud for en 4-årig aftaleperiode indgås en samarbejdsaftale mellem Herning kommune og Get2Sport/Herning Fremad.

Et nyt outdoor miljø i Lind kan tilbyde masser af nye muligheder inden for

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015

1. Valg af dirigent. Kenn, Kenn erklære generalforsamlingen for lovlig. Lad mig sige det med det samme, Tennissporten har svære vilkår i Danmark.

Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Velkommen til Lokalrådsmøde for område 3. DBU Sjælland

GODT IDRÆTSMILJØ FOR UNGE

Formandsberetning 2015 Søllerød Senior Sport

VRI Fodbold DEN GULE TRÅD

Ungdom. spot på sporten // MARTs Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene. Hovedsponsor:

Transkript:

Mundtlig beretning 2014 Endnu et fodbold år er gået og det har samtidig været mit første år som formand for DBU Fyn. Hvis jeg troede, at fodbold bare er et spil med 22 mand på banen og en dommer, hvor der spilles indtil dommeren fløjter af, så er det ikke helt så enkelt. Fodbolden er en del af en spændende tid, hvor idrætten udfordres af samfundet omkring os økonomisk pressede kommuner, mere velfærd for færre penge, indgåelse af partnerskaber, heldagsskole, faldende fødselstal osv. DBU Fyn kerneydelser: Turnering, Stævner og Uddannelse På trods af en mindre tilbagegang i medlemstallet på Fyn er fodbolden stadig den mest dyrkede sportsgren. Medlemstallet for 2012 lyder på 32.061 registrerede fynske fodboldspillere, svarende til en tilbagegang på 270 spillere eller 0,8 % i forhold til tallet i 2011. Aktuelle tal for turnerings- og stævneåret 2013 viser et nedadgående antal hold i DBU Fyns turneringer hele vejen fra børnefodbold til senior og de gamle. Den udvikling skal vendes og her ligger et stort stykke arbejde foran os i samarbejde med de fynske klubber Hos seniorkvinderne er den helt store udfordring de mange udtrækninger, der giver store sportslige udfordringer. Samme billede ses hos herrerne nu helt op til den bedste fynske række. Senere i dag er der bl.a. et forslag om fri tilmelding i både kvinde serie 1 og 2 og herre serie 4 og 5. Mange klubbers seniorafdeling bygger på traditioner, hvor fokus ofte ligger på klubbens 1. hold - uanset det niveau der spilles på. De strukturer der findes i vores turneringsformer understøtter den traditionelle tankegang og samtidig er en anderledes tilgang til seniorfodbold først blevet introduceret med Fodbold Fitness i 2011. Fodbold Fitness er på vej ind i en ny fase og måske redskabet til at fastholde mænd og kvinder, der ikke længere finder tiden til traditionel turneringsfodbold. I 2013 har der på landsplan været fokus på implementering af et tydeligt koncept primært målrettet motionsfodbold for henholdsvis mænd og kvinder. Det har skabt en forøgelse af 50 klubber (45 %) i foråret 2013. En styrkelse af det operationelle niveau ved ansættelse af Fodbold Fitness konsulenter har også haft afgørende betydning for forøgelse, samt styrket kvaliteten af Fodbold Fitness aktiviteter i klubberne. I 2014 skal fokus primært ligge på at få Fodbold Fitness forankret i flest mulige klubber. Idrættens analyseinstitut (IDAN) skriver teenagere og voksne forlader fodboldklubberne i rå mængder og drøner ud på løbestier og i fitnesscentre og forklaringen må være at fodboldklubberne ikke evner at organisere en fodboldtræning, som befolkningen har lyst til og mulighed for at deltage i efter de første børn- og ungdomsår. Yderligere skriver Idan følgende skal fodbold for alvor vokse som motion, handler det om at skabe en struktur, som gør det muligt at 1

mødes om fodbold indendørs eller udendørs i en form, hvor spillet er tilrettelagt efter forskellige aldersgruppers og segmenters fysiske forudsætninger og livsvilkår. Slutteligt siger Idan at fodbold kommer til at vokse dramatisk som motionsaktivitet i de kommende år. Spørgsmålet er blot, om det bliver fodboldklubberne eller andre aktører, der bliver verdensmestre i at arrangere motionsfodbold. Med lanceringen af de positive sundhedsmæssige effekter ved at dyrke fodbold har det betydet en større fokus på nytænkning af aktiviteter med fokus på motionsfodbold for voksne. Indsatsområder for seniorfodbolden i den kommende tid i dansk fodbold vil være: Fodbold Fitness 30+ fodbold Klubmiljø - Turneringsstruktur I turneringerne for De gamle er antallet af hold også nedadgående, men turneringen opleves som god og jævnbyrdig. Der er absolut plads til flere hold og vi håber, at udviklingen vender i 2014. Faldende fødselstal (fødselstallet har været på retur siden 2008, hvor det lå på 65.000 børn. Sidste år faldt det til lige under 58.000), bevægelse fra land til by er parametre, som vi skal være opmærksomme på, når vi snakker fastholdelse, men uanset antallet af børn, unge og voksne, så er en del af løsningen at skabe de bedste fodboldtilbud i en kombination af gode trænere, sjov og lærerig træning, godt kammeratskab og gode faciliteter. Ligeledes skal vi hele tiden tænke i nye muligheder for at gøre vore turneringer endnu mere attraktive. Derfor fremsætter vi senere i dag et fagligt vel underbygget forslag om Indførelse af nye spilleformer og banestørrelser i børne- og ungdomsfodbold. et forslag om fælles turneringer på tværs af lokalunionsgrænser for al 11-mands fodbold, undtaget pokalturneringer. et forslag om, hvorvidt vi har den rette årgangsinddeling for Pige Ungdom. I 2013 har vi lanceret kunstgræsstævner for U13-U19 og ekstra stævner for U8-U11. Fastholdelse af fodboldspillere i klubberne kræver dygtige trænere og ledere og en forståelse for andet en bare fodbold. De fynske fodboldfolk har heldigvis stor lyst til at uddanne sig. Det er især trænerne, der er aktive på den front. Der har i 2013 været stort fokus på C-licens kurserne, der skal være med til at højne kvaliteten hos vore fynske børnetrænere. God børnetræning er en afgørende investering i fremtiden. Der vil i 2014 fortsat være stort fokus på dette område. Det kniber mere med uddannelse af lederne, så her vi må kigge på om vi har de rette varer på hylderne i forhold til den målgruppe. Behovet må være til stede for det er ikke blevet mindre komplekst at være leder i fodboldens verden. 2

Knap 2000 fynske spillere, trænere og ledere har i 2013 været gennem det fynske uddannelsessystem. Der er stadig for mange afbud til kampene på Ærø. DBU Fyn sætter igen fokus på området i 2014 i form af analysearbejde, arbejdsgruppe og formidling af de mange tiltag, der laves på Ærø for at gøre det nemmere at komme på besøg. Støt nu op om kampene på Ærø. Klubudvikling De fynske fodboldklubber er og skal være i centrum for DBU Fyns virke. En garant for dette er bl.a. vore dygtige udviklingskonsulenter, Niels og en ny i stedet for Kasper. De kommer fremover til at hedde klubrådgivere og har som primær opgave at afdække klubbernes behov for udvikling, sætte fokus på salg af kerneydelser (turneringer, stævner, kurser m.m.), sætte fokus på nøglepersonerne i klubberne (bl.a. kasserer og formand) og gennemføre grundlæggende klubudvikling. Såfremt der er behov for yderligere udvikling på et eller flere områder kan specialister tilkøbes. Fodboldverdenen bygger i høj grad på traditioner, og det er da også fodboldens dybe historiske rødder, der gør, at sporten i dag er så populær, som den er. Traditioner er gode og værd at værne om, men de må ikke blive stopklods for udvikling og nytænkning. Og hvorfor så det? Fordi breddefodbolden er på vej mod et skifte. Inden udgangen af 2013 skulle alle klubber have registreret deres fodboldspillere i KlubOffice. Det vil betyde, at vi kan tilbyde en række nye digitale værktøjer til klubberne, som kan hjælpe dem i hverdagen. Det vil samtidig også betyde, at klubberne på nogle områder skal vænne sig til nogle nye måder at arbejde på. Hos DBU Fyn oplever vi det således, når vi snakker med klubfolk: Nogen vil helst have, at alting forbliver som i dag måske fordi de ikke føler sig trygge ved de nye digitale krav og muligheder. Andre kan næsten ikke vente til de nye digitale værktøjer er klar for dem kan det kun gå for langsomt. DBU Fyn er en organisation, der repræsenterer alle niveauer af de fynske breddeklubber. Derfor skal vi også sikre os, at der ikke er nogle klubber, der bliver hægtet af. Omvendt har vi også en forpligtelse til at gå forrest og turde udvikle i den retning, vi tror på er den rigtige. Og vi tror på, at den elektroniske spillerregistrering vil bane vejen for en positiv udvikling både på kort og især på lidt længere sigt. Faktisk har vi ikke betragtet det som et spørgsmål om, hvorvidt vi skulle gøre det, men mere om hvornår vi skulle gå i gang. Et af de nye tiltag er elektroniske holdkort, som afløser de papirholdkort vi kender i dag allerede ved turneringsstarten her i foråret. De kan bl.a. udfyldes via DBU s Fodboldapp til smartphones. Vi vil nu vise en kort video af, hvordan det fungerer. Det kan måske hjælpe til at afmystificere det lidt: 3

2 minutters video. Der bliver sagt i videoen, at modstanderens holdkort kan ses en time før kampen. Det er endnu ikke helt på plads, hvornår holdkort skal være udfyldt, men det arbejdes der på, så vi kan melde nærmere ud til jer snarest muligt. Desuden vil både fødselsmåned og år fremgå af holdkortet af hensyn til dispensationer. Vi skal selvfølgelig føre alt, hvad vi kan, for at klubberne føler sig helt trygge ved de nye krav og muligheder. FynBold bliver også elektronisk, og I har set den trykte udgave for sidste gang. Det er altid en smule vemodigt at tage afsked med en gammel ven, men rent faktisk nåede Fynbold kun ud til 3.000 abonnenter og kostede DBU Fyn 160.000 kr. Med en elektronisk udgave af FynBold kan vi nå meget længere ud i det fynske fodboldlandskab og samtidig arbejde for nye elektroniske indtægtsmuligheder til gavn for fynsk fodbold. Økonomi er til stadighed udfordring for klubberne. Eneste indtægtskilde som vi efterhånden selv har fuld indflydelse på er kontingentets størrelse. Det giver genlyd og megen debat, når f.eks. S.f.B. varsler store kontingentstigninger, men det er vigtigt at have fokus på klubbens budget og hvad det koster at drive en fodboldklub. Så må indtægterne nødvendigvis indrettes derefter. Den diskussion skal vi turde tage! Vi skal sammen arbejde for at gøre det lettere at være klubleder. Et konkret tiltag i den retning er, at DBU Fyn nu undersøger muligheden for at tilbyde de fynske klubber bogføringshjælp. Kommuner, Faciliteter og Sundhed Formandsklubberne er et vigtigt omdrejningspunkt i DBU Fyns kommunale indsats. Det lokale netværk kan bringe relevante emner til debat i kommunen, og der bliver lyttet. Gennemgående emner i 2013 har været kommunalvalg og banevedligehold. Fremadrettet er det vigtigt, at vi sammen udvikler den rette form for Formandsklubberne, så samarbejdet mellem klubberne fastholdes og styrkes. DBU Fyn lancerede i 2013 et kommunalt nyhedsbrev med øens politikere som målgruppe. Det klare formål er at sætte fokus på fodboldens samfundsmæssige værdi og betydning for kommunens borgere. Her fortælles både de gode og de problematiske historier. Et dialogmøde mellem DBU Fyns kommunegruppe og kommunernes baneansvarlige om brugen af fodboldbaner i forhold til bl.a. turneringsafvikling var særdeles positivt og førte til bedre gensidig forståelse af hinandens udfordringer med brug og pleje af fodboldbaner. Der er brug for dialog i en tid, hvor økonomien i den kommunale banepleje kan være under pres. 4

Antallet af kunstgræsbaner på Fyn har i fin stil rundet 20. Det giver fantastiske muligheder for at spille fodbold året rundt og endvidere muligheder for at bringe fodbolden endnu tættere på skoler, ungdomsskoler, børnehaver m.m. Afvikling af kampe og stævner er nu en helårlig begivenhed. Kunstgræsbaner er fremtidens bedste bud på at sikre fortsat fastholdelse, tilgang og udvikling i fodboldklubberne. Det er god kommunal fritidspolitik at støtte kunstgræsbaner. Faciliteter skaber nu engang aktivitet. Ny skolereform er på vej med længere og mere aktiv skoledag til følge. Reformen ligger op til et tæt samarbejde mellem idrætsforeninger og skoler både i forhold til idrætsundervisningen og i forhold til nyskabelsen den understøttende undervisning. Mange kommuner arbejder i øjeblikket på, hvordan de og skolerne skal løfte forpligtelsen om samarbejdet mellem skoler og idrætsforeninger. Her kan fodboldklubberne få en nøglerolle, hvis vi ønsker at se mulighederne. Lad os kortlægge dem sammen med skolerne. Præcis hvordan kan være svært at sige på nuværende tidspunkt, men nøglen kunne være en form for partnerskab, hvor begge parter tilgodeses. En yderligere frivillig indsats fra vore travle klubfolk i formiddags- og de tidlige eftermiddagstimer kan dog være svær at få øje på. Sundhed er et nøgleord. Det offentlige støtter foreningsidrætten økonomisk, men foreningsidrætten leverer også et stor økonomisk bidrag den anden vej. DIF har netop offentliggjort en undersøgelse, der viser, at DIF idrætten giver milliardbesparelser på sundheden målt på 4 specifikke sygdomme, der er undersøgt i relation til fysisk aktivitet. Sådanne undersøgelser er med til at dokumentere, hvad vi alle ved nemlig at vi i fodboldklubberne yder et uvurderligt bidrag til folkesundheden. DBU har vedtaget en Kommunestrategi, med klubberne i centrum, med formål, der på fornemste vis understøtter det arbejde, som vi allerede har igangsat i Formandsklubberne. En del af formålet er udvikling af redskaber til at igangsætte partnerskaber med kommunerne, og det er helt centralt i forhold til at gøre en sådan strategi operationel. Der bliver nok at tage fat på i forhold til de fynske kommuner. Frivillighed I et valgår har det været vigtigt at understrege betydningen af den frivillige indsats, der ydes i de fynske fodboldklubber. DBU Fyn har i årets løb sendt det klare budskab, at det er et politisk og økonomisk selvmål at begrænse det frivillige foreningslivs udfoldelsesmuligheder ved at pålægge dem øgede administrative og økonomiske byrder. Frivilligheden driver de fynske fodboldklubber. Derfor er det en fornøjelse at kunne invitere fynske frivillige til Frivillig Fredag den sidste fredag i september. Her hyldes de frivillige i form af 5

hyggeligt samvær, rundvisning, quiz og gode historier. Igen i år lagde Albani rammer til begivenheden. DBU og Danske Bank fik også hyldet 100 frivillige, og der var velfortjent hyldest til en del fynboer. Endnu engang tak til jer for den fremragende indsats I leverer i jeres klubber. I DBU har vi netop vedtaget en Frivillighedsstrategi. For at gøre strategien operationel er der opsat pejlemærker, så som værktøjer til rekruttering og fastholdelse, kortlægning af opgaver i klubben, erfaringsopsamling for rekruttering og fastholdelse, DBU fordele som frivillig og endelig mulighed for dokumentation af det frivillige arbejde. Hvorfor ikke udpege en Frivillighedsansvarlig i jeres klub, som sørger for at koordinere og organisere frivilligheden i foreningen? En frivilligansvarlig kan være én person eller et team. Her vil det også være på sin plads med en hyldest til: Næsby BK med titlen som årets børneklub Søndersø BK med titlen som årets ungdomsklub Tåsinge fb med titlen som årets fynske fodboldklub Dommersituationen Vi husker alle situationen i starten af 2013, hvor fodbolden blev ramt af konflikt og strejke som følge af strandede forhandlinger mellem DBU og DFU. Klubberne havde svært ved at finde hoved og hale i situationen og heldigvis fandt parterne sammen igen og udarbejdede først en 21-punkts erklæring og senere et udmøntningsnotat. Det skulle meget gerne forhindre lignende udfordringer i fremtiden. Det betyder også en ny fremtid for samarbejdet mellem DBU Fyn og Fyns Fodbolddommerklub. Dommerarbejdet er fremover forankret i DBU Fyn og en arbejdsgruppe, bestående af folk fra både DBU Fyn og FFK, har udarbejdet den fremtidige organisering og opbygning af dommerarbejdet på Fyn. Dommerudvalget vil være den samlende enhed, mens der nedsættes 3 undergrupper, der refererer til dommerudvalget. - Udviklinger - Vejledninger - fastholdelse - netværk - Talentarbejde Lige pt. søges der frivillige til disse 3 grupper. Det vil her være passende at nævne, at der er sket en stigning i antallet af aktive dommere på Fyn i 2013 (fra 254 til 279). 6

DBU Arbejdet i DBU har været præget af økonomiske udfordringer, hvor der skal findes adskillige millioner i besparelser på budgettet. Det er altid en udfordring, men samtidig en mulighed for et nærmere kig på organisationens aktiviteter og sammensætning. Det fokus fortsætter i det nye år med ny direktør og ny formand ved roret. En spændende fremtid venter med fokus på talentudvikling, branding, kommercielle indtjeningsmuligheder og start på kvalifikation til EURO 2016. Alt dette naturligvis uden at miste fokus på dansk breddefodbold. Kvindefodbold i Danmark er i rivende udvikling, og det er ikke kun på det sportslige område, at der er vind i sejlene. Vision 2020 er skudt godt i gang, og søndag den 26. januar kan interesserede mødes med henblik på endnu engang at sætte udviklingen af dansk kvindefodbold på dagsordenen. Det foregår i Nyborg og I kan stadig nå at tilmelde jer (se folder i jeres mange). Tak til Administrationen Administrationen har i 2013 arbejdet hårdt på den driftsmæssige side. Der har været udskiftning i administrationschefstolen, hvor vi har sagt farvel til Martin Mølgaard Ravn og goddag til Claus Gramm Pedersen. Det har betydet, at personalet i 2013, har skullet løbe ekstra stærkt. Martin var jo konstitueret, og der var ikke ansat nogen i hans stilling, hvorfor der manglede et par hænder på kontoret. Dette har personalet løst på fornem vis, og der skal lyde en stor tak for indsatsen i 2013. Claus Gramm Pedersen tiltrådte 1. oktober og er nu i gang med lidt omorganisering, hvilket har medført, at der er ansat en bogholder pr. 1. februar. Hun hedder Anne-Mette Gade Rasmussen. Dette er dog ikke et farvel til Mogens Jørgensen. Mogens vil fremover løse andre turneringsmæssige opgaver sammen med det øvrige personale. Tak til Bestyrelsen for godt og konstruktivt samarbejde Tak til jer i salen for at yde en fantastisk indsats derude i de fynske fodboldklubber. Tak for ordet 7