Bekendtgørelserne har været i høring fra den 24. oktober 2018 med frist for afgivelse af høringssvar den 7. november 2018.

NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2018-15-31-00411 og 2018-15-31-00400 Ref. GUSL/KISE/ KARNE Dato: 30-11-2018 Notat om høringssvar vedrørende udkast til ny dyreejerbekendtgørelse, dyrlægebekendtgørelse samt bekendtgørelserne om sundhedsrådgivning for svinebesætninger, kvægbesætninger og i minkfarme I dette notat kommenterer Fødevarestyrelsen de høringssvar, der er indkommet i forbindelse med høring over udkast til ændringer i følgende bekendtgørelser: bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer (herefter benævnt dyreejerbekendtgørelsen), bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr (herefter benævnt dyrlægebekendtgørelsen), bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger, bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger, bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme. Bekendtgørelserne har været i høring fra den 24. oktober 2018 med frist for afgivelse af høringssvar den 7. november 2018. Fødevarestyrelsen har modtaget høringssvar fra følgende organisationer og virksomheder: Hestens Værn Det Dyreetiske Råd Landbrug & Fødevarer (L&F) Det Veterinære Sundhedsråd Dyrenes Beskyttelse Den Danske Dyrlægeforening (DDD) Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation (DOSO) Høringssvarene berører følgende emner: 1. Forenkling af reglerne om sundhedsrådgivning 2. Forenkling af krav til landmænd med malkekvægbesætninger 3. Afskaffelse af kravet om logbog 4. Afskaffelse af kravet om flere dyrlægebesøg ved flokmedicinering 5. Dyrlægers opsplitning og udlevering af opsplittede lægemiddelpakninger 6. Øvrige bemærkninger I det følgende redegøres der for de væsentligste bemærkninger i høringssvarene. Fødevarestyrelsens bemærkninger til høringssvarene er anført i kursiv. Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk. For detaljerede oplysninger om

svarenes indhold henvises til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen. Generelle bemærkninger Landbrug & Fødevarer (L&F) hilser velkomment, at der med ændringsforslagene sker en udmøntning af de aftalte regelforenklinger i Veterinærforlig III. L&F bakker grundlæggende op om de foreslåede ændringer, der vil indebære enklere regler for landmænd og dermed reducere erhvervets administrative byrder. Det Dyreetiske Råd er stærkt betænkelig ved ophævelse af ordningen med forskellige rådgivningskategorier i sundhedsrådgivningen. Rådet kan tilslutte sig forslaget om opsplitning og udlevering af opsplittede lægemiddelpakninger. Dyrenes Beskyttelse er meget betænkelig ved at sundhedsrådgivningskategorierne fjernes, men finder det positivt, at dyrlæger får mulighed for at uddele afmålte mængder medicin. Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation (DOSO) kan tiltræde de i dyreejerbekendtgørelsen foreslåede ændringer. DOSO kan ikke tilslutte sig forslaget om at ophæve kravet om, at dyrlægen skal føre logbog, DOSO kan ligeledes ikke tilslutte sig forslaget om færre dyrlægebesøg i svinebesætninger med flokmedicinering. Med hensyn til ophævelse af ordningen med forskellige rådgivningskategorier kan DOSO ikke tilslutte sig forslaget om, at det ikke skal have konsekvenser for den besætningsansvarlige i form af nedrykning til en kategori med skærpede krav, hvis den besætningsansvarlige vedtager bøde eller modtager dom for overtrædelse af regler vedrørende dyrevelfærd, dyresundhed eller anvendelse af lægemidler til dyr eller for kvæg og svin at besætningens antibiotikaforbrug overskrider en eller flere af de fastsatte grænseværdier. Den Danske Dyrlægeforening (DDD) ser både fordele og ulemper ved forslaget til ændringer af de fem bekendtgørelser. Overordnet ser DDD dog flest ulemper i bestræbelserne på at nedbringe de administrative byrder for erhvervet, med risiko for forringelse af dyresundheds- og dyrevelfærdstilstanden i Danmark. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Fødevarestyrelsen har noteret sig de fremsatte synspunkter. De foreslåede ændringer har baggrund i den politiske aftale om Veterinærforlig III 2018-2021, der blev indgået den 13. december 2017 mellem regeringen og samtlige partier i Folketinget. Med forliget ønskede forligsparterne bl.a., at der blev sat fokus på regelforenkling, som letter byrderne for erhvervet. De foreslåede ændringer er i overensstemmelse med forligsteksten. Der henvises herudover til Fødevarestyrelsens bemærkninger nedenfor til de enkelte emner. Specifikke bemærkninger fra de enkelte høringsparter Ad 1: Forenkling af reglerne om sundhedsrådgivning Det Dyreetiske Råd henviser indledningsvis til rådets høringssvar af 14. august 2018 afgivet i forbindelse med høring over forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr, hvori rådet udtrykker stærk betænkelighed ved beslutningen i Veterinærforlig III om at ophæve ordningen med forskellige rådgivningskategorier. Rådet tilkendegiver i deres høringssvar, at det fortsat er stærkt betænkelig ved ophævelse af ordningen med forskellige rådgivningskategorier. Det anføres, at det Side 2 af 11

ikke af høringsmaterialet fremgår, om der samtidig iværksættes tiltag til at følge udviklingen tæt og på anden måde sikre, at besætninger, hvor der er behov for øget rådgivning, får påbud om at modtage dette. Rådet anbefaler, at der tages initiativ til dette. Dyrenes Beskyttelse er meget betænkelig ved at sundhedsrådgivningskategorierne fjernes, således at der fremover bliver betydeligt færre rådgivningsbesøg i svine-, kvæg- og minkbesætninger. Det anføres, at dette kommer til at gælde, uanset om der i en besætning kan konstateres mange velfærdsproblemer og overtrædelser af lovgivningen for hold af den enkelte dyreart. Dyrenes Beskyttelse er således ikke enig i Fødevarestyrelsens vurdering om, at afskaffelse af de forskellige rådgivningskategorier ikke vil medføre en ringere dyresundheds- og dyrevelfærdstilstand. Dyrenes Beskyttelse frygter derimod, at de landmænd, der har mest brug for ekstra rådgivning omkring dyrevelfærd, ikke længere får den nødvendige rådgivning, og at dyrene kommer til at lide overlast. Dyrenes Beskyttelse anfører, at der er et reelt behov for ekstra rådgivning og velfærdsmæssige forbedringer, når Fødevarestyrelsens kontrol i svinebesætninger fra 2017 viser, at hele 43 % af besætningerne får sanktioner, fordi der ikke tages tilstrækkelig hånd om dyrevelfærden i besætningerne. På den baggrund anføres det, at det synes ulogisk at reducere antallet af dyrlægens rådgivningsbesøg i besætningerne markant samtidig med, at 2 ud af 5 svinebesætninger ikke overholder reglerne omkring dyrevelfærd. Det anføres, at det ikke af høringsmaterialet fremgår, hvad det større incitament, der gives landmanden, til at optimere sit samarbejde med dyrlægen skal gå ud på, ligesom Dyrenes Beskyttelse ikke tror, at det kommer til at ske af sig selv. Dyrenes Beskyttelse mener, at der er brug for en systematisk opfølgning på, hvorvidt de færre dyrlægebesøg medfører ringere dyrevelfærd ude i besætningerne. Dyreværns-Organisationernes Sarmarbejds-Organisation (DOSO) kan ikke tilslutte sig, at ordningen med opdeling i forskellige rådgivningskategorier ophæves. DOSO finder, at de seneste resultater fra dyrevelfærdskontrollen for 2017 er foruroligende, idet der ifølge Miljø- og Fødevareministerens pressemeddelelse er fundet uregelmæssigheder i op til 42 % af de kontrollerede besætninger, hvilket er en stigning i forhold til sidste årsrapport om dyrevelfærd. I den forbindelse bemærker DOSO, at mange landbrug og minkfarme i dag drives som store enheder af investeringsfirmaer, hvor det daglige arbejde ledes af forvaltere, og de, der har den direkte kontakt med dyrene, er udenlandsk arbejdskraft fra lande, hvor hensyn til dyrene og deres velfærd endnu er så godt som ukendt. DOSO finder derfor fortsat, at der er behov for regler og kontrol med deres efterlevelse for at sikre stadig bedre dyrevelfærd i den danske landbrugsproduktion. DOSO er helt uenig i forslaget om bortfald af reglerne om op- og nedrykning i forskellige rådgivningskategorier, som vil indebære, at det ikke vil have konsekvenser for den besætningsansvarlige i form af nedrykning til en kategori med skærpede krav, hvis den besætningsansvarlige vedtager bøde eller modtager dom for overtrædelse af regler vedrørende dyrevelfærd, dyresundhed eller anvendelse af lægemidler til dyr, eller besætningens antibiotikaforbrug overskrider en eller flere af de fastsatte grænseværdier. Tilsvarende er DOSO ikke enig i, at det fremadrettet heller ikke, i forhold til minkfarme, vil have konsekvenser for den ansvarlige for besætningen, i form af nedrykning, hvis denne vedtager bøde eller modtager dom for overtrædelse af regler vedrørende dyrevelfærd, dyresundhed eller anvendelse af lægemidler til dyr. DOSO finder, at det bør have konsekvenser i form af skærpet tilsyn/kontrol for at sikre, at Side 3 af 11

overtrædelserne ikke fortsætter. DOSO finder endvidere, at en ændring til en skærpet kategori af rådgivning vil åbne for den dialog (med besætningsdyrlægen), som er en forudsætning for at der rettes op på uacceptable forhold. Den Danske Dyrlægeforening (DDD) tilslutter sig, at rådgivningskategorierne afskaffes i den forstand, at dyrlægens rådgivningsbesøg ikke bør kunne opfattes som en form for straf, da det ikke bidrager til et positivt samarbejde mellem besætningsdyrlæge og landmand. Det bekymrer derimod DDD, at man ikke sætter et andet system, der kan sikre dyrevelfærds- og dyresundhedstilstanden, i stedet, i de besætninger, hvor der konstateres problemer med dyrevelfærd (Bøder, domme og høj dødelighed) eller højt antibiotikaforbrug. Det anføres, at DDD ikke mener, at frivillighed er vejen frem i sådanne tilfælde. Det anføres, at i svinebesætninger har gult kort ordningen godt nok en regulerende effekt på antibiotikaforbruget, men at dette ikke er tilfældet i hverken kvæg- eller minkbesætninger. DDD foreslår derfor, at der indføres et gebyrbelagt kontrolbesøg i kvægbesætninger, hvis antibiotikaforbruget overskrider grænseværdierne i en given periode, fx 6 måneder. Det anføres, at den seneste DANMAP rapport viste et stigende antibiotikaforbrug til mink, og at DDD er bekymret for denne udvikling og foreslår en lignende gebyrbelagt kontrolforanstaltning i minkbesætninger. DDD foreslår, at der indføres 12 årlige obligatoriske dyrlægerådgivningsbesøg i alle svinebesætninger med sundhedsrådgivningsaftaler med tillægsmodul. DDD er bekymret over udsigten til færre obligatoriske veterinære rådgivningsbesøg i besætninger med konstaterede problemer med dyrevelfærd og ukorrekt medicinanvendelse, da kontrolkampagner fra Fødevarestyrelsen gentagne gange har vist, at der er en høj andel af især svinebesætninger, hvor dyrlægens medicinanvisninger ikke følges. Det anføres, at senest har velfærdskontrollen i 2017 vist 104 overtrædelser vedrørende optegnelser over medicinanvendelse ved kontrol af 592 svinebesætninger. Derudover var der overtrædelser vedrørende utilstrækkelig behandling af syge og tilskadekomne dyr i 129 tilfælde og at der samlet set var overtrædelser i 43 % af svinebesætningerne, den højeste andel siden 2012. DDD frygter, at dette billede ikke forbedres uden kontinuitet i dyrlægens rådgivning, og DDD mener ikke, at denne kan opnås ved færre end 12 årlige rådgivningsbesøg. Fødevarestyrelsens bemærkning: Indledningsvis bemærkes det, at den politiske aftale om Veterinærforlig III 2018-2021 er indgået mellem regeringen og samtlige partier i Folketinget, og de foreslåede ændringer er i overensstemmelse med forligsteksten. Med forliget ønskede forligsparterne bl.a., at der blev sat fokus på regelforenkling, som letter byrderne for erhvervet og understøtter den enkelte besætningsejers motivation for at øge sundheden i sin produktion. Fødevarestyrelsen har noteret sig de af høringsparterne fremsatte bemærkninger. Sundhedsrådgivningskonceptet er i dag relativt detailstyret, og i stedet bør landmanden som aftalt i forliget, gives et større incitament til individuelt at optimere sit samarbejde med dyrlægen. Ophævelse af ordningen med forskellige rådgivningskategorier vil betyde, at alle besætninger med samme type sundhedsrådgivningsaftale vil blive underlagt de samme krav til antal rådgivningsbesøg - svarende til hvad der i dag gælder for kategorien Almindelig rådgivning. Det er også i denne rådgivningskategori, at langt de fleste besætninger allerede er placeret i dag. Men det er ikke korrekt, når det anføres, at der fremover vil blive betydeligt færre rådgivningsbesøg i alle svine- og Side 4 af 11

kvægbesætninger og i minkfarme, men det er korrekt, at der for nogle besætninger vil blive tale om en større reduktion i antal obligatoriske rådgivningsbesøg end for andre besætninger, jf. oversigten nedenfor. Oversigt over antal rådgivningsbesøg efter de nugældende regler: Krav til antal rådgivningsbesøg i svine- og kvægbesætninger med sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul Rådgivningskatego ri Almindelig rådgivning Svinebesætninger med tilvalgsmodul og kvægbesætninger med tilvalgsmodul 1 Svin: kun slagtesvi n Kvæg: kun handyr og/eller hundyr, som ikke har kælvet Flere aldersgruppe r Kvægbesætninger med tilvalgsmodul 2 Færr e end 50 køer Mindst 50 og højst 250 køer 4 9 12 12 (+ 6 Ekstra rådgivning 6 12 18 18 (+ 8 Skærpet rådgivning 6 12 18 18 (+ 8 Flere end 250 køer 12 (+ 14 18 (+ 17 18 (+ 17 Krav til antal rådgivningsbesøg i minkfarme med obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale Rådgivningskategori Sommerfarme Helårsfarme Almindelig rådgivning 2 4 Ekstra rådgivning 3 5 Skærpet rådgivning 4 6 Som det fremgår af oversigten er der ud over forskelige rådgivningskategorier også en opdeling i forhold til om besætningens sundhedsrådgivningsaftale omfatter tilvalgsmodul, tilvalgsmodul 1 eller tilvalgsmodul 2. Hertil kommer for kvægs vedkommende en opdeling i tre kategorier efter besætningsstørrelse. Der vil således for svinebesætninger med tilvalgsmodul og kvægbesætninger med tilvalgsmodul 1 blive tale om et fald i obligatoriske rådgivningsbesøg på 2-3 besøg årligt og i minkfarme et fald på 1-2 besøg årligt. For kvægbesætninger med tilvalgsmodul 2 Side 5 af 11

bliver der tale om et fald i obligatoriske rådgivningsbesøg på 6 besøg samt 2-3 færre g årligt. Men dette ændrer ikke på, at reglerne om dyrevelfærd er uændrede, og at ansvaret for god dyrevelfærd og dyresundhed i besætningen - som hidtil - er besætningsejerens suppleret af værdifuld rådgivning fra dyrlægen. Ønsket fra veterinærforligsparterne er netop, at besætningsejeren påtager sig et øget ansvar og at give denne et større incitament til individuelt at optimere sit samarbejde med dyrlægen. Det vil således være den besætningsansvarliges ansvar at rekvirere yderligere rådgivning hos dyrlægen om nødvendigt. Af forligsteksten fremgår det, at forligsparterne er enige om, at afskaffelsen af rådgivningskategorierne ikke må medføre en ringere dyresundheds- og dyrevelfærdstilstand. Fødevarestyrelsen vil fortsat følge udviklingen dels via styrelsens generelle kontrol i husdyrbesætninger dels via den målrettede dyrevelfærdsindsats, der indgår som et led i reglerne om sundhedsrådgivning. Hvis der er dyrevelfærdsmæssige udfordringer i en besætning, skal besætningsdyrlægen, som led i sundhedsrådgivningen, sammen med den besætningsansvarlige identificere op til tre indsatsområder vedrørende dyrevelfærd samt udarbejde handlingsplaner herfor. Derudover har Fødevarestyrelsen mulighed for at følge udviklingen via styrelsens databaser, der rummer oplysninger om besætninger med husdyrproduktion, herunder oplysninger om dyrevelfærd og dyresundhed samt oplysninger om medicinforbruget i besætninger. Som allerede oplyst af Miljø- og Fødevareministeren den 2. november 2018 vil der i 2019 blive gennemført flere kontroller i svinebesætninger. Dette sker på baggrund af resultaterne for kontrollen i svinebesætninger i 2017, som offentliggjort i Fødevarestyrelsens årlige dyrevelfærdsrapport 2018. I forhold til de personer, der har det daglige ansvar for pasning af dyrene og/eller de personer, der deltager i selve pasningen af dyrene bemærkes følgende: Det følger af 3 i bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, at dyrene skal passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige viden, således at dyrene passes velfærdsmæssigt forsvarligt. Bestemmelsen er en generel bestemmelse, der gælder for alle landbrugsdyr og i forhold til alle, der har ansvar for pasning af dyr og/eller som deltager i selve pasningen af dyrene. I forhold til svin følger det af 37 i bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om beskyttelse af svin, at svineproducenter, der beskæftiger eller ansætter personer til pasning af svin, skal sikre sig, at disse personer har modtaget instruktion og vejledning om lovgivningen om beskyttelse af svin. Med bekendtgørelse nr. 650 af 31. maj 2018 om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af svin, malkekvæg og æglæggende høner, der trådte i kraft den 1. juli 2018, blev der indført et Side 6 af 11

uddannelseskrav for den besætningsansvarlige i forhold til hold af svin, malkekvæg og æglæggende høner. Uddannelseskravet gælder for den besætningsansvarlige i besætninger med et dyrehold, der størrelsesmæssigt er lig med eller større end nærmere fastsatte tærskelværdier. Kravet gælder som udgangspunkt for besætningsansvarlige, der for første gang ansættes som sådan fra og med den 1. juli 2018. I forhold til minkfarme gælder der i henhold til bekendtgørelse nr. 1510 af 10. december 2015 et krav om, at ejeren af en minkfarm og de fysiske personer, der har det daglige ansvar for driften af en minkfarm, skal sikre, at de personer, som de har beskæftiget til at passe og håndtere levende mink, har de fornødne faglige færdigheder og kvalifikationer til at udføre arbejdet. Hertil kommer, at den eller de fysiske personer, der har det daglige ansvar for driften af en minkfarm, skal have gennemført en uddannelse. Ad 2: Forenkling af krav til landmænd med malkekvægbesætninger Den Danske Dyrlægeforening (DDD) er meget bekymret over, at kurset i behandling af kælvningsfeber og tilbageholdt efterbyrd med infektion foreslås forkortet fra 9,5 timer til mindst 3 timer. DDD foreslår, at det teoretiske kursus for besætningsansvarlige og ansatte i behandling af køer for kælvningsfeber og tilbageholdt efterbyrd med infektion skal være af minimum 5,5 timers varighed eksklusiv pauser. DDD er enig i, at der er behov for en modernisering af den teoretiske del af kurset, og at der er mulighed for at forkorte det i forhold til den nuværende form. DDD mener dog absolut ikke, at kurset kan forkortes til mindre end 5,5 timer uden forøget risiko for fejldiagnoser og -behandlinger af køer. DDD anfører, at det er de kvægpraktiserende dyrlægers oplevelse, at den væsentligste del af kurset er muligheden for diskussion med kursisterne om differentialdiagnoser, og hvordan man afgør, om en ko har behov for behandling eller ej, og om det er en opgave som landmanden selv kan klare, eller der er behov for tilkald af en dyrlæge. DDD mener, at dette element er helt afgørende i forhold til at sikre, at syge dyr får den rette behandling. DDD mener ikke, at en teoretisk del på 3 timer vil kunne opfylde disse krav og samtidig sikre, at kursisterne, uanset baggrund og forudgående erfaringer, opnår en tilstrækkelig kompetence til at træffe fagligt korrekte beslutninger. DDD har indsendt forslag til kursusindhold og tidsforbrug, som DDD anser som det minimalt rimelige i forhold til at sikre, at alle kursister opnår tilstrækkelig viden. DDD påpeger, at konsekvensen af et utilstrækkeligt vidensniveau vil være en forøget forekomst af fejlbehandlinger, der medfører forringet dyrevelfærd, fx manglende behandling af den faktiske lidelse eller at man upåagtet påfører dyret en behandlingskrævende infektion med forøget antibiotikaforbrug til følge. Den vigtigste kompetence, som kursisterne bør opnå, er derfor at vide, hvornår de skal tilkalde en dyrlæge. Denne kompetence kan kun opnås, hvis kursisterne er i stand til at undersøge en ko og genkende symptomer. Derfor foreslår DDD, at det teoretiske kursus ydermere bør indeholde en gennemgang af manual for undersøgelse af køer af 30 minutters varighed samt tid til spørgsmål og diskussion i plenum af 30 minutters varighed. DDD foreslår yderligere, at manualen for undersøgelse af køer tillige bør gennemgås igen ved det praktiske kursus. Desuden finder DDD det absolut utilstrækkeligt, at det foreslås, at et internetbaseret kursus skal kunne erstatte det fysiske kursus, hvor der er mulighed for at drøfte konkrete problemstillinger og stille spørgsmål. DDD mener ikke at den teoretiske del Side 7 af 11

af kurset kan gennemføres internetbaseret, da man fuldstændig mister dialogen med kursisterne omkring differentialdiagnoser og vurderingen af, om en ko har behov for behandling eller ej. DDD fraråder, at internetbaseret undervisning tillades. Såfremt det fastholdes at kurset afvikles internetbaseret, mener DDD, at der bør indføres krav om minimum 1,5 times gennemgang af kursistens teoretiske viden baseret på de forslag til beslutningstræer, som DDD har indsendt med foreningens høringssvar, og mulige differentialdiagnoser som en del af opstarten af det praktiske kursus i besætningen. DDD har som bilag til sit høringssvar indsendt ændringsforslag til de beslutningstræer, som fremgår af bilag 1 og 2 til dyreejerbekendtgørelsen. For at sikre sammenhæng mellem den teoretiske og den praktiske del af kurset, mener DDD, at der bør tilføjes et forældelseskrav på 6 måneder fra bestået teoretisk kursus til opstart af det praktiske kursus. Endelig mener DDD, at ordningen bør evalueres, når den har kørt i 3 år fra ikrafttrædelsestidspunktet for at undersøge, om det forkortede kursus har haft konsekvenser for hyppigheden af behandlinger. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Fødevarestyrelsen finder DDD s bekymring om, hvorvidt internetbaseret undervisning vil være tilstrækkeligt til, at landmænd kan skelne kælvningsfeber fra de væsentlige differentialdiagnoser velbegrundet. Styrelsen vil derfor tilrette retningslinjerne for kurset således, at kurser i behandling af køer, som lider af kælvningsfeber eller tilbageholdt efterbyrd med infektion kun kan afholdes som fysiske kurser og ikke som internetbasserede kurser. Fødevarestyrelsen vil ligeledes imødekomme DDD s forslag om at tilføje en gennemgang af manual for undersøgelse af køer samt tid til spørgsmål og diskussion i plenum til den teoretiske kursusdel. I forhold til forslaget, om at manualen til undersøgelse af køer tillige gennemgås igen ved det praktiske kursus, bemærker Fødevarestyrelsen, at det allerede er indeholdt i den praktiske kursusdel, at landmanden skal behandle mindst 5 køer for hver lidelse, herunder gennemgå symptomer samt beslutningstræ. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at manualen herved anvendes i praksis. Med hensyn til varigheden af den teoretiske del af kurset har Fødevarestyrelsen tidligere vurderet, at 3 timer ville være tilstrækkeligt. Eftersom der nu vil blive tilføjet flere emner til kurset, har Fødevarestyrelsen justeret varigheden, således at den teoretiske del får en varighed på minimum 4 timer. Fødevarestyrelsen bemærker herudover, at det i visse situationer kan være nødvendigt at forlænge varigheden af den teoretiske del afhængig af omfanget af spørgsmål fra kursusdeltagere mv. Der er ikke noget til hinder for, at en dyrlæge kan forlænge varigheden af den teoretiske del, såfremt dyrlægen finder det nødvendigt. Fødevarestyrelsen vil revidere beslutningstræerne i bilag 1 og 2 i dyreejerbekendtgørelsen med udgangspunkt i forslaget fra DDD. I forhold til DDD s forslag til forældelseskrav for det teoretiske kursus bemærker Fødevarestyrelsen, at der ikke er noget krav herom i den nugældende lovgivning. Fødevarestyrelsen har noteret sig DDD s holdning hertil samt DDD s forslag evaluering af ordningen. Ad 3: Afskaffelse af kravet om logbog DDD finder det positivt, at de administrative byrder for besætningsdyrlæger mindskes ved fjernelse af kravet om logbog. DDD mener ikke, at afskaffelse af kravet vil få konsekvenser for kvaliteten og udbyttet af den veterinærfaglige rådgivning i besætningerne. Side 8 af 11

DOSO kan ikke tilslutte sig forslag om ophævelse af kravet om logbog, da DOSO finder, at logbogskravet er med til at sikre en hel central og vigtig kontakt og dialog direkte med den ansvarlige landmand. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Formålet med dyrlægers logbog over besøg i besætninger med sundhedsrådgivningsaftaler er at dokumentere, at dyrlægen har gennemført det krævede antal rådgivningsbesøg i de besætninger, i forhold til hvilke dyrlægen har indgået aftale om sundhedsrådgivning. Fødevarestyrelsen har vurderet, at dette dokumentationskrav ikke længere har erkendelig indflydelse på dyrlægens veterinærfaglige arbejde i besætningen, hvorfor kravet om logbog foreslås ophævet. Ophævelse af kravet ændrer ikke på indholdet i rådgivningsbesøgene. Det er derfor Fødevarestyrelsens vurdering, at ophævelse af kravet ikke vil have betydning for besætningsdyrlægens dialog med landmanden. Ad 4: Afskaffelse af kravet om flere dyrlægebesøg ved flokmedicinering DB tager til efterretning, at en kortere ordineringsperiode ikke har bidraget til et mindre antibiotikaforbrug ved flokmedicinering, og kan støtte, at der gennem gult kort ordningen iværksættes initiativer, der sikrer at ændringen ikke medfører et øget brug af flokmedicinering. DOSO er imod flokmedicineringer, som sådan, og kan ikke tilslutte sig forslag om mindre kontrol ved færre dyrlægebesøg i svinebesætninger hvor der flokmedicineres. DOSO bemærker, at det ikke af forslaget fremgår, hvorledes ordningen har fungeret i forhold til at sikre bedre dyrevelfærd, eller om et bortfald kan have negativ påvirkning af dyrevelfærden i de omhandlede svinebesætninger. DDD er bekymret over konsekvenserne af, at man ønsker at forlænge ordinationsperioden, når der ordineres flokmedicinering til svin. DDD anfører, at hhv. 50 dage (so- og smågrisebesætninger) og 63 dage (slagtesvinebesætninger) mellem hvert rådgivningsbesøg gør det umuligt at opretholde en kontinuitet i et rådgivningsforløb, som ikke kun omfatter rådgivning omkring sygdomshåndtering og antibiotikaforbrug, men også rådgivning om dyrevelfærd i svinebesætningerne. Den nuværende regel om kortere ordinationsperiode ved flokmedicinering af svin har medført, at også mange slagtesvinebesætninger har været besøgt med maksimalt 35 dages interval, og et spring til maksimalt 63 dage mellem hvert besøg vil gå ud over det indgående kendskab til besætningen og dyrlægens fortrolighed ved samtalen med den besætningsansvarlige, som er vigtigt for konstruktiv rådgivning og dialog. DDD anfører, at 12 årlige besøg er nødvendigt for, at dyrlægen har tilstrækkeligt kendskab til besætningen og dermed kan ordinere medicin på en forsvarlig måde, hvad enten det er til flokmedicinering eller til enkeltdyr. DDD er som sådan ikke imod en ensretning af ordinationsperioderne for antibiotika uanset administrationsvej, men derimod dybt bekymret over udsigten til færre rådgivningsbesøg som konsekvens heraf. DDD henviser til resultaterne for kontrollen i svinebesætninger i 2017, som offentliggjort i Fødevarestyrelsens årlige dyrevelfærdsrapport 2018 og angiver, at velfærdskontrollen har vist en stigning i andelen af overtrædelser det højeste niveau siden 2012 især vedr. medicinoptegnelser og behandling af syge og Side 9 af 11

tilskadekomne dyr. Dyrlægerne ønsker at støtte svineproducenterne i at rette op på forholdene gennem deres rådgivning, men det kræver ifølge DDD kontinuerlig tilstedeværelse af dyrlægen i besætningen for at sikre instruktion af skiftende medarbejdere og opfølgning på igangsatte behandlinger. DDD frygter, at medicinforbruget vil stige som følge af de nye regler, og at de vil gøre det sværere at sænke medicinforbruget. Den kommende udfasning af zinkoxid vil yderligere sætte medicinforbruget under pres, især hvis dyrlægen ikke har mulighed for at komme ofte i besætningen og rådgive om foder, behandling, pasning og opstaldning. I langt de fleste besætninger er dyrlægen stort set den eneste eksterne rådgiver, der kommer jævnligt i besætningen og spiller derfor en afgørende rolle, ikke kun i forhold til sygdomsbehandlinger, men også i forhold til dyrevelfærd og smittebeskyttelse. DDD gøre på det kraftigste indsigelse imod udsigten til markant færre rådgivningsbesøg i flertallet af svinebesætningerne som følge af den forlængede ordinationsperiode ved flokmedicinering. DDD foreslår, at hvis ordinationsperioderne ensrettes, skal reglerne om sundhedsrådgivning i svinebesætninger ændres, således at der indføres 12 årlige besøg i alle besætninger med sundhedsrådgivningsaftale med tillægsmodul, uafhængigt af reglerne om ordinationsperioder, jf. bekendtgørelse om sundhedsrådgivning i svinebesætninger. Kun derved kan kontinuiteten i rådgivningen sikres og risikoen for fejl vedr. medicinanvendelse og dyrevelfærd minimeres. Fødevarestyrelsens bemærkninger: I efteråret 2015 blev der gennemført en kontrolkampagne med fokus på flokmedicinering. På baggrund af kampagnens resultater samt den efterfølgende evaluering, har Fødevarestyrelsen vurderet, at den kortere ordineringsperiode ikke bidrager til at forbrugsmønsteret ændres. Den ønskede effekt opnås med Gult Kort ordningen, der samtidig understøtter, at reduktion i medicinforbruget sker hos de producenter, der anvender mest antibiotika. På den baggrund ændres reglerne for flokmedicinering, så kravet om kortere ordineringsperioder og dermed flere dyrlægebesøg bortfalder. Kravet om laboratorieundersøgelser til verificering af behov for fortsat flokmedicinering fastholdes og videreudvikles. Forligsparterne er enige om forenklingen må ikke føre til øget brug af flokmedicinering. Hvis det mod forventning sker, vil forligsparterne mødes for at drøfte tiltag som bl.a. kunne være reduktion af grænseværdien for Gult Kort på baggrund af indstilling fra Det Veterinærmedicinske Råd. Det skal bemærkes, at Fødevarestyrelsen har mulighed for at følge udviklingen via styrelsens database (VetStat), der viser medicinforbruget i besætninger. Ad 5: Dyrlægers opsplitning og udlevering af opsplittede lægemiddelpakninger Det Dyreetiske Råd, Dyrenes Beskyttelse og DDD kan tilslutte sig de foreslåede regelændringer. Det Dyreetiske Råd henviser til Rådets tidligere høringssvar af 7. februar 2014, som Side 10 af 11

er afgivet i forbindelse med høring over udkast til bekendtgørelse om grænseværdier for antibiotikaforbrug i kvæg- og svinebesætninger mv, hvori rådet påpeger, at der også er behov for at evaluere reglerne for anvendelse af antibiotika i smådyrspraksis. Det Dyreetiske Råd bemærker, at rådets tidligere ønske om udlevering af afmålte mængder af antibiotika i smådyrspraksis er imødekommet med de foreslåede regelændringer, der omfatter medicin generelt og som finder anvendelse både i forhold til landbrugsdyr og familiedyr. Rådet kan på den baggrund tilslutte sig forslaget. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Fødevarestyrelsen konstaterer, at der er opbakning til ændring af reglerne, der gør det muligt for dyrlæger i relevante situationer at uddele afmålte mængder medicin, således at mindre medicin bortskaffes som affald efter endt behandling. Ad 6: Øvrige bemærkninger Ad 17 i Dyrlægebekendtgørelsens Hestens Værn bemærker, at 17 i dyrlægebekendtgørelsen er den hyppigst overtrådte bestemmelse blandt dyrlæger i Danmark. Det anføres, at dyrlægerne ofte lader ufaglærte, dyrepassere, veterinærsygeplejerske uden ekstra anæstesifaguddannelse foretage behandling med disse stoffer, mens dyrlægen varetager andre opgaver fx et kirurgisk indgreb, som kræver steril påklædning, hvorfor dyrlægen, kun vanskeligt og med betydelig øget anæstesitid til følge, personligt kan supplere med anæstesi og smertebehandling. Hestens Værn foreslår at bestemmelsen ændres, således at der tages højde for ovenstående. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Der er kun dyrlæger, der må behandle med de lægemidler, der er oplistet i 17, stk. 1 i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr. Behandling med disse lægemidler er således forbeholdt dyrlæger. Fødevarestyrelsen skal endvidere henlede opmærksomheden på reglerne i bekendtgørelse nr. 1153 af 30. september 2015 om autorisation af veterinærsygeplejersker m.v. Af bekendtgørelsen fremgår ( 3) hvilke specialer, der kan meddeles autorisation til (smådyr og heste), ligesom det tydeligt af bekendtgørelsen ( 7, jf. bekendtgørelsens bilag 1-3) fremgår hvilke arbejdsopgaver en autoriseret veterinærsygeplejerske må udføre på en dyreklinik og på hvilke betingelser. Ad Bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme Det Veterinære Sundhedsråd foreslår, at sidste del af ordlyden i bestemmelsen i bekendtgørelsens 2, nr. 8, ændres til ved de af dyrlægen præcist beskrevne symptomer eller til ved de af dyrlægen beskrevne specifikke symptomer. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Fødevarestyrelsen har noteret sig forslagene til ændringer og disse vil indgå i styrelsens fremtidige overvejelser. DDD har forslag til forskellige ændringer i bekendtgørelsen, herunder, at definitionen på pelsdyr i bekendtgørelsens 2, nr. 3 også bør inkludere chinchilla, idet pelsdyr bør være alle dyr, der holdes med henblik på skindproduktion. Fødevarestyrelsens bemærkninger: Fødevarestyrelsen har noteret sig foreningens forskellige forslag. Disse vil indgå i styrelsens fremtidige overvejelser. Side 11 af 11