Bilag 2 til MU den 11. august 2009 Kommentar [v1]: Sag: Opgradering af 400 kv højspændingsledningen mellem Kassø og Tjele Miljøministeriet/Miljøcenter Århus indkalder ideer og forslag forud for VVM, miljørapport og tillæg til kommuneplanen. I nedenstående skema oplister Viborg kommune de emner og hensyn, som bør iagttages i forbindelse med VVM, miljørapport og kommuneplantillæg. I skemaet er emnerne grupperet, så de understøtter de fire debatemner som Miljøministeriet rejser i debathæftet: VVM for ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele. Indkaldelse af ideer og forslag, se bilag 2, nemlig A. Løsningsmuligheder i udpegede fokusområder. B. Stillingtagen til Mastedesignet. C. Linjeføringen. D. Særlige forhold. Ud over den generelle indkaldelse af ideer og forslag, anmoder Miljøministeriet bl.a. kommunerne om oplysninger/synspunkter om særlige forhold og hensyn, der bør indgå i den efterfølgende planlægning, anlæg og drift med hensyn til landskabet, natur, dyr og planter. Disse oplysninger fremgår også af skemaet. Skemaet grupperes under følgende overskrifter: Emne Beskrivelse Bemærkninger Som supplement til skemaet har Viborg kommune udarbejdet følgende kort: Kort 1: Byggeri og Anlæg i Viborg Kommune, jf. forslag til Kommuneplan 2009-2021 Kort 2: Arealanvendelsen i Viborg Kommune Kortene 3 og 4: Kortene 5 og 6: Kortene 7 og 8: Konfliktsøgning Konfliktsøgning med terræn koter Detaljerede konfliktsøgning for de fire fokusområder: 1. Vejrumbro, 2. Nørreådalen, 3. Faldborgdalen/Gudenådalen 4. Højbjerg Kortene viser de steder, hvor luftledningen møder andre interesser og hvor der skal foretages en vurdering og en evt. interesseafvejning. Konfliktsøgningen omfatter et trace på 300 m på begge sider af den eksisterende luftledning. Den tager således højde for dels en forskydningen af det nye trace, dels at der er overensstemmelse med de fastlagte principper for erstatning. 1
EMNE BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER A. FOKUSOMRÅDER 1. NØRREÅDALEN OG VEJRUMBRO Nørreådalen er en markant tunneldal og udpeget som fokusområde i Miljøministeriets debatoplæg: Indkaldelse af ideer og forslag, juni 2009. Nørreådalen er i Regionplan 2005/landsplandirektiv udpeget som særligt beskyttelsesområde og udpegningen er overført i Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Begrundelsen for udpegningen er naturmæssige, geologiske og landskabelige interesser. I kommuneplanforslaget er Nørreådalen og dens nærmeste omgivelser også udpeget som geologisk interesseområde. Syd for Nørreådalen gennemskærer ledningstraceet en mindre tunneldal, som Rind Bæk løber i. Denne dal er ligeledes udpeget som særligt beskyttelsesområde. Byrådet ser gerne, at ledningens krydsning med Nørrådalen får særligt fokus for at sikre det markante landskab, der rummer store naturmæssige, geologiske og oplevelsesmæssige værdier. De landskabsæstetiske hensyn bør prioriteres højt her f.eks. ved en kabellægning. Umiddelbart syd for Nørreåen passerer ledningen hen over en sø. Vejrumbro ligger på kanten af Nørreådalen med en tydelig grænse, der følger traceforløbet fra den tidligere jernbane mellem Viborg og Fårup. Jernbanesporet er nu omdannet til Nørre Å stien. Fra byen er der udsigt over Nørreådalen. Kirken, der ligger på et højdedrag i byen, markerer sig tydeligt i landskabet. Vejrumbro er først og fremmest en boligby, der rummer de mest nødvendige daglige funktioner. Byen består af en historisk bykerne og nyere parcelhusområder nord og vest for den oprindelige bykerne. Byrådet forventer, at byen får begrænset boligtilvækst. Byrådet planlægger for nye boligområder nord og vest for byen. Se også: Luftledningens fremtidige forløb langs Vejrumbo bør vurderes sammen med skæringen med Nørre Å dalen, herunder evt. partiel kabellægning af hensyn til landskabet samt byens grænse mod øst. Byens profil i landskabet og indkig til kirken bør indgå i vurderingen/ visualiseringen 2
2. FALDBORGDAL/ GUDENÅDAL TANGE Å www.viborg.dk/kommuneplan 09: hæfte 1 hovedstruktur, side 18, hæfte 2, Byskitser side 76 til 77 om Vejrumbro, samt hæfte 4, retningslinje 5 og 7. Ledningstraceet ligger på tværs af Faldborgdal, lige vest for Gudenådalen. Faldborgdal. strækker sig fra Tange til vest for Viborg Tange Å munder ud i den nordlige ende af Tange Sø umiddelbart før opstemningerne til Tangeværket. Tange Å indgår landskabsmæssige som en integreret del af Gudenådalen. De nordlige skræntarealer langs Gudenåen og Tange Å er sammenhængende landskabselementer. Det berørte område i Faldborgdal og Gudenådalen er udpeget som særligt beskyttelsesområde i Regionplan 2005/landsplandirektiv og udpegningen er overført i Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Begrundelsen for udpegningen er naturmæssige, geologiske og landskabelige interesser. I kommuneplan-forslaget er området også udpeget som geologisk interesseområde. Se kort 8, samt 5 og 7, der viser landskabets højdeprofiler. www.viborg.dk/kommuneplan 09, hæfte 1, hovedstruktur, side 18, samt hæfte 4, retningslinie 6 og 7. 3. HØJBJERG Højbjerg er en afgrænset landsby i landzone. Luftledningen løber øst for Højbjerg, med en nærmeste afstand på 120 til 130 m. - dvs. at en del af byen ligger tættere på højspændingsledningen end de 280 m, der er grundlag på principperne for erstatning. Se kort 7 Byrådet opfordrer til, at Faldborgdal/Gudenådalbehandles som fokusområde i planprocessen. Byrådet ser gerne, at planlægningen for ledningens forløb langs landsbyen Højbjerg får fokus. Højbjerg afgrænses mod syd og vest af rute 26. Såfremt byen på sigt skal udvides vil dette ske mod nord og øst. Luftledningens forløb kan medføre begrænsninger for en eventuel fremtidig udvikling af byen. 3
EMNE BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER B. MASTEDESIGN I Viborg Kommune forløber ledningstraceet overordnet set i to forskellige landskabstyper: Morænelandskab, nogle steder med dødisrelief Tunnel- og smeltevandsdale Morænelandskaber er typisk bakkede landbrugslandskaber med spredte bebyggelser, levende hegn og småskove. Skalaen er relativ lille. I ideoplægget oplyses det, at mastedesignet er under udvikling og at det er muligt at få indflydelse på den endelige udformning. For at sikre en optimal indpasning i de forskellige landskabstyper og rum opfordrer Byrådet til, at valget af mastedesign sker under hensyntagen til de forskellige landskabstyper, herunder at masternes virkning på landskabsoplevelsen vurderes i forhold til de nærmeste omgivelser, nærzonen og i forhold til masternes fjernvirkning over større afstande Afhængigt af vejr- og lysforhold vil flere master kunne ses i sammenhæng og eventuelt bag hinanden. Tunneldalen Nørre ådal er forholdsvis bred med en flad bund og landskabet er åbent og i større skala. Selve dalen er stort set ubebygget. De to øvrige dale (Rind Bækdal og Faldborgdal ved Tange Å) er smallere med forholdsvis stejle skrænter og en smal bund. Det fremgår af Indkaldelse af ideer og forslag, juni 2009, at afstanden mellem masterne bliver cirka 300 m. Materialet indeholder visualiseringer af den eksisterende gittermast samt to nye mastetyper, nemlig: Stealtmasten og Eaglemasten, som begge er rørmaster i 1, 2 eller 3 etager. For at tilpasse masterne til omgivelserne, bør en reflekterende overflade undgås. Den rustrøde farve vil fremstå som en kontrast til landskabets farver og vil stå tydeligt på baggrund af en lys himmel. Den rustrøde farve vil efter Kommunens opfattelse blive mere dominerende end en mat og lys farve. Med henvisning til de mange gode eksempler på vindmølledesign foreslås det, at det at overveje en brækket hvid. Da der er sammenhæng mellem vindmølleenergien og opgraderingen af luftledningen kunne et farvesammenfald være med til at signalere grøn og bæredygtig energi - en bæredygtig energiforsyning vi er stolte af. Anlægget bør fremstå strukturelt og elegant i landskabet. Da kapaciteten på skal fordobles, skal de nye master bære dobbelt så mange ledere som de gamle. Der er nævnt tre forskellige materialer, rustfri stål, corten stål, som ruster med tiden, og galvaniseret stål, der bliver mørkere grå af luftens iltning. Se. Idehæftet, side 8 til 12. 4
EMNE BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER C: LINIEFØRINGEN KONKRETE EMNER DER SKAL IAGTAGES, HERUNDER TILLADELSER FRA KOMMUNEN/ANDEN LOVGIVNING SE KORT 1 Statsveje Rute 16, Viborg Randers Vejdirektoratet er myndighed Gennemfartsveje/ Bjerrevej Kommunevej Jernbane Langå Struer Bane Danmark er myndighed. Naturgasledning Nord for Tange/ Højbjerg langs Rute 26 Se retningslinie 1.5 i Forslag til Kommuneplan 2009-21. Der reserveres areal til de på kort 1 og kortbilag 1 viste beskyttelseszoner langs hovedtransmissionsledningen for naturgas. Beskyttet natur Beskyttede fortidsminder Beskyttede sten- og jorddiger Kirkebyggelinje Å - beskyttelseslinje Ledningstraceet løber flere steder gennem arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Nedenfor nævnes nogle af de 3 arealer, som kan blive påvirket: 1. Syd for jævnstrømsstationen (ca. 500 m) er registreret mose og sø 2. Tange til Vejrumbro registreringer af beskyttede søer 3. Nørreådalen moser og ferske enge 4. Korreborg Bæk mose, fersk eng og overdrev 5. Rind Bæk fersk eng og sø 6. Rind Bæk til Tange Å sø, mose og fersk eng 7. Tange Å mose og sø 8. Syd for Tange Sø beskyttede søer og moser Ledningstraceet ligger nær beskyttede fortidsminder. Ledningstraceet berører flere steder beskyttede diger. I Vejrumbro og Højbjerg skærer ledningstraceet kirke byggelinjefredningen. Ledningstraceet forløber flere steder inden for en åbeskyttelseslinje. Som udgangspunkt skal traceet søges placeret, så der ikke sker tilstandsændring af 3 beskyttet natur. Hvis det ikke kan undgås, skal der ansøges om dispensation. Der vil i denne forbindelse kunne stilles krav om erstatningsnatur. Inden for 100 m beskyttelseslinjen om beskyttede fortidsminder kræver en ændring af tilstanden Kommunens dispensation fra naturbeskyttelseslovens 18. Kommunen kan dispensere i særlige tilfælde. Det bemærkes, at bl.a. midlertidige terrænændringer og luftledninger. herunder master inden for beskyttelseslinjen er omfattet kravet om dispensation. Sten- og jorddiger er beskyttet mod tilstandsændring efter museumslovens 29a. Kommunen kan dispensere i særlige tilfælde. Inden for en 300 m kirkebyggelinje kræver bebyggelse højere end 8,5 m Kommunens dispensation fra naturbeskyttelseslovens 19 Inden for å-beskyttelseslinjen kræver bl.a. placering af bebyggelse og terrænændringer Kommunens dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16. Midlertidige terrænændringer som f.eks. nedgravning af ledninger kræver ikke 5
Beskyttet vandløb Støjfri område Eksisterende og fremtidigt vindmølleområde Særlige drikkevandsinteresser SE KORT 2 Særlige beskyttelsesområder Skovrejsningsområd er Ledningstraceet forventes at krydse følgende beskyttede vandløb: Nørreåen, Korreborg Bæk, Rind Bæk og Tange Å. Ledningstraceet berører et støjfrit område, jf. Regionplan 2005/Landsplandirektiv og Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Ledningstraceet gennemskærer et muligt fremtidigt vindmølleområde ved Vindum, jf. Regionplan 2005/Landsplandirektiv og Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Øst for Vinkel, cirka 1,5 km vest for traceet er også udpeget et muligt fremtidigt vindmølleområde. Området ved Vindum er omfattet af lokalplan nr. E1500-6, Vindmølleområde ved Vindum. Ledningstraceet skærer et SDO område. Foruden de særlige beskyttelsesområder, som er nævnt ovenfor, gennemskærer ledningstraceet flere økologiske forbindelseslinjer, der ligeledes er udpeget som særlige beskyttelsesområder i Regionplan 2005/Landsplandirektiv og i Forslag til kommuneplan 2009-2021. Ledningstraceet gennemskærer et skovrejsningsområde mellem Tange og Rødkærsbro, jf. Regionplan 2005/Landsplandirektiv og Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Natura 2000 Traceforløbet passerer Natura 2000- område N30 ved Nørreåen. dispensation, hvis terrænet straks retableres. Beskyttede vandløb er regulerede efter naturbeskyttelseslovens 3. Der kræves således dispensation fra naturbeskyttelsesloven, hvis ledningstraceet medfører tilstandsændring af vandløbet. Hvis traceet ønskes placeret under vandløb på mindre strækninger, skal det som minimum ske 1 m under vandløbets regulativmæssige bund. Se retningslinie 11.3 i Forslag til Kommuneplan 2009-21. Der udpeges endvidere de på kort 9 viste støjfri områder. Disse områder skal friholdes for støjende aktiviteter, og der må ikke i deres nærhed etableres aktiviteter, som påvirker området med støj. Se retningslinie 14.2 i Forslag til Kommuneplan 2009-21. På kort 12 og i skema 14.2 er endvidere udpeget nogle Mulige fremtidige vindmølleområder. Disse områder og et område i en afstand af 400 meter omkring dem må ikke anvendes til andre formål, hvis det kan forhindre fremtidig opstilling og drift af nye, store vindmøller. Det er en forudsætning for opstilling af nye møller, at deres totalhøjde ikke er så stor, at det udløser krav om stærk belysning. Placering af master inkl. pilotering i SDO-områder forventes ikke at give problemer. Se retningslinie 6.3 mf. i Forslag til Kommuneplan 2009-21. 6.3. Anlægsarbejder og byggeri må ikke placeres i de særlige beskyttelsesområder, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige, geologiske, naturmæssige eller kulturhistoriske værdier, der ligger til grund for udpegningen. Se retningslinierne 4.1 og 2 i Forslag til Kommuneplan 2009-21. 4.1 Skovarealet ønskes øget, uden at natur- og landskabsværdier, geologiske eller kulturhistoriske værdier forringes. Dele af de nye skove bør etableres med henblik på natur nær drift. 4.2. På kort 4 og kortbilag 2 er udpeget skovrejsningsområder, hvor skovtilplantning ønskes fremmet, og områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Placering af traceet bør tage hensyn til udpegningsgrundlaget for N30. Viborg Kommune opfordrer til en nærmere vurdering af konsekvenserne for arterne damflagermus, bæklampret, odder, flodlampret, grøn kølleguldsmed samt eventuelt stavsild og kildevældsvindelssnegl. Desuden bør som minimum påvirkning af naturtyperne 3260 Vandløb m. vandplanter, 6430 Bræmmer m. høje urter langs vandløb, 7220 Kilder og væld 6
Skovbyggelinjer Værdifulde kulturmiljøer Flere steder ligger ledningstraceet inden for en skovbyggelinje. Ledningstraceet berører muligvis 2 udpegede kirkeomgivelser ved hhv. Vindum og Viskum Kirke. samt 7230 Rigkær vurderes i Miljørapport (VVM). Inden for byggelinjen kræver bebyggelse Kommunens dispensation fra naturbeskyttelseslovens 17. Det bemærkes, at som udgangspunkt kræver bebyggelse i en skov ikke dispensation fra bestemmelsen, det afhænger dog af en konkret vurdering i forhold til eventuelle lysninger i skoven m.v. Se retningslinie 8.1 i Forslag til Kommuneplan 2009-21. 8.2 Inden for kirkeomgivelserne, vist på kort 7 og kortbilag 2, må hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og i landsbymiljøet ikke tilsidesættes ved opførelse af bygninger, tekniske anlæg med videre. 7
EMNE BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER D. SÆRLIGE FORHOLD Kommuneplan Transformerstationen/Tjele er omfattet af bestemmelserne for rammeområde: FOUL.TA.01, Område til tekniske anlæg. Se Forslag til Kommuneplan, hæfte 3 side 7 og 100. Lokalplan Relevante retningslinjer Transformatorstationen/Tjele er omfattet af lokalplan nr. 57, Jævnstrømsstation, Tjele, Hobro landevej 6A, Foulum I Regionplan 2005/Landsplandirektiv og i Forslag til Kommuneplan 2009-2021 omhandler retningslinje 5, landskabet mellem byerne. Forslaget til Kommuneplan 2009-21 behandles på ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde den 24. august 09 og forventes endelig vedtaget den 02. september 09. Se www.viborg.dk/kommunen/kommuneplan09. Lokalplanen er godkendt af Tjele Kommunalbestyrelse den 13. juni 1995. Jf. referatet af mødet mellem kommunerne, bygherren og miljøcentrene den 14. maj 2009 er kommuneplantillægget tilstrækkeligt plangrundlag for etableringen af luftledningen. Hvis stationerne skal udvides, kan det være lokalplanpligtigt. For at sikre en samtidig offentliggørelse af såvel tillæg til Kommuneplan og evt. ny lokalplan, bør det snarest undersøges om opgraderingen af luftledningen vil forudsætte ændring/udvidelse af stationen ved Foulum/Tjele. Byrådet prioriterer løbende igangsætningen af nye lokalplaner. En evt. ny lokalplan ved Foulum skal i givet fald og hurtigst muligt indgå i prioriteringen af nye lokalplaner. Her står blandt andet, at byggeri og anlæg skal udformes og placeres under hensyn til landskabsværdier og natur- og kulturværdier. Der står også, at byggeri og anlæg uden for de særlige beskyttelsesområder og kulturmiljøer må ikke placeres og udformes, så de i væsentlig grad forringer de landskabelige og naturog kulturhistoriske værdier i disse områder. Ifølge kommuneplanforslaget gælder sidstnævnte også de geologiske interesseområder. Kulturmiljøer Planlovens landzonebestemmel ser Plan den 09.07.09/ANK Ledningstraceet berører ikke direkte udpegede værdifulde kulturmiljøer Efter planlovens 36, stk. 1, nr. 8 kræves der ikke landzonetilladelse til byggeri, der i bygningsreglement er fritaget for krav om byggetilladelse, og som etableres til brug for offentlige trafik-, forsynings- eller varslingsanlæg m.m. I retningslinie 1.6 står der, at nettet af højspændingsledninger skal søges saneret således, at ledningerne i videst muligt omfang kabellægges. Kabellægningen skal prioriteres således, at luftledningerne først fjernes på de strækninger, som gennemskærer særligt værdifulde landskaber. Ifølge Regionplan 2005/Landsplandirektiv og Forslag til Kommuneplan 2009-2021 gælder, at også uden for de udpegede områder skal der lægges vægt på at sikre kulturhistoriske værdier ved byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb. Efter vejledning om landzonebestemmelserne omfatter undtagelsen elmaster. Projektet kræver altså ikke landzonetilladelse. 8