Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke 26 12 De ældste drenge 28 13 Hæren 30
Side 4 Slaver I Ægypten var der engang mange slaver De var alle jøder Kongen var ikke god ved dem, og mange døde De kunne ikke tåle det hårde job Hver dag fik de pisk Så blødte de og fik sår alle vegne
Side 5»Det er deres egen skyld De er dovne Giv dem nogle flere pisk,«sagde kongen bare For han var ond Det blev for meget for Gud Det var hans folk, der var slaver Nu ville han befri dem
Side 6 Ild i en busk Gud skulle bruge en mand Han skulle føre folket ud af Ægypten Gud tænkte sig om Så valgte han Moses Han var en god og klog mand En dag viste Gud sig for ham Han viste sig som ild i en busk
Side 7 Moses løb hen til busken Så hørte han en stemme»moses Moses Det er Gud Jeg taler til dig«moses blev bange Han lagde sig på jorden Her gemte han sit ansigt
Side 8 Staven»Rejs dig op, Moses Tag til Ægypten Mit folk er slaver der Kræv at kongen sætter dem frimen Gud jeg er kun en mand Kongen vil ikke lytte til mig,«sagde Moses»Tag din stav Kast den på jorden«
Side 9 Moses smed sin stav Den blev til en brun slange»tag nu fat i halen«moses tog fat i den Så blev den til en stav igen»det tegn kan du vise kongen Så ved han, du kommer fra mig Og Gud skal han adlyde«
Side 10 Sæt dine slaver fri Moses rejste den lange vej til kongen»gud vil have, at dine slaver skal være fri Jeg skal føre dem ud af landet,«sagde Moses»Der findes ingen Gud Mine slaver bliver her,«sagde kongen Så sendte han Moses bort Den næste tid fik alle slaver mere pisk
Side 11»De er dovne Pisk dem bare Så laver de mere,«sagde kongen Efter nogen tid gik Moses igen til kongen»gud har sendt mig Du må adlyde ham Gør dine slaver til et frit folk,«sagde Moses
Side 12 En slange»vis mig, at du er sendt fra Gud,«sagde kongen Så smed Moses sin stav på jorden Straks blev den til en slange Men kongen lo bare Så sendte han Moses ud
Side 13 Moses bad til Gud»Hvad skal jeg gøre? Kongen tror mig ikke For hver dag dør flere og flere slaver«gud hørte Moses Så talte han til ham»i morgen vil kongen gå ned til floden Følg efter ham Bed om, at mit folk kan rejse Måske siger han nej Så slå på floden med staven«
Side 14 Blod Næste dag gik Moses til floden Han bad for Guds folk Men kongen ville ikke lytte»så vil Gud sende en straf,«sagde Moses Han tog sin stav Så slog han på vandet Straks blev vandet til blod»nu har I intet vand,«sagde Moses og gik
Side 15 De næste dage døde alle fisk Folk måtte klare sig uden vand Floden stank, og der var blod alle vegne Gud havde givet Ægypten sin første plage
Side 16 Frøer Der gik syv dage Det var ikke sjove dage For hele landet stank Moses gik igen til kongen Måske ville han nu lytte til ham Men kongen ville ikke høre Han ejede sine slaver De skulle blive hos ham Så sendte Gud en ny plage Hele landet blev fyldt med frøer De var grønne og fulde af slim
Side 17 Om natten kom der frøer ind i folks huse De krøb op i folks senge De lå i deres mad og sko En dag var der også en frø i kongens suppe»føj for den Hent Moses,«råbte kongen
Side 18 Moses kom»få de frøer væk Når de er væk, kan mine slaver rejse,«sagde kongen Moses bad til Gud om hjælp Næste dag døde alle frøer Folk lagde dem i store bunker De stank Men det var rart, at de var døde
Side 19 Landet var nu fri for frøer Men kongen lo ondt Hans hjerte var koldt Han så på Moses og sagde:»jeg har mine slaver De bliver hos mig«
Side 20 Myg og fluer Nu måtte Gud sende en ny plage Han sendte en sværm af myg Hele landet blev fyldt med dem De stak folk og dyr»av, de stikker,«råbte folk Men kongen hørte ikke på dem Han ville stadig ikke gøre sine slaver fri
Side 21 Så sendte Gud også fluer Det var en slags, der kunne stikke Der var fluer i folks huse De fløj ind i næse og mund Ja, de var alle steder Nu kunne kongen se, at Moses havde ret Det måtte være Gud, der havde den magt Kongen lovede, at hans slaver kunne gå Men igen holdt kongen ikke sit løfte Da alle fluer var væk, sagde kongen:»i må ikke gå I bliver her«
Side 22 Sygdom Men Gud gav ikke op Han sendte endnu en plage Det var pest Nu blev alle dyr i landet syge Æsler og heste fik det skidt Så døde den ene kamel efter den anden Til sidst var de fleste dyr i landet døde Nu skulle man tro, kongen gav sig Men nej Han tænkte ikke på dyrene Han tænkte kun på sig selv
Side 23 Så sendte Gud bylder til landet Folk blev meget syge De fik bylder på kroppen Alle måtte ligge i sengen, og nogen døde Tjener efter tjener lagde sig også Men kongen fandt bare nogle nye
Side 24 Hagl Selv om alle var syge, ville kongen ikke give sig»nu sender jeg hagl Måske vil det hjælpe Det skal ramme hele landet,«sagde Gud Næste dag sendte Gud torden og ild Store hagl ramte jorden Træer væltede Folk og dyr døde, og marker blev øde
Side 25»Nu kan vi ikke klare mere Rejs bare, Moses Jo før jo bedre Tag alle slaver med I er ikke velkomne her,«sagde kongen Gud hørte ham Han sendte ikke mere hagl Men igen brød kongen sin aftale Sådan blev kongen ved Igen og igen lovede han noget Men han holdt ikke, hvad han lovede
Side 26 Græshopper og mørke Gud sendte nye plager Han sendte græshopper De åd al korn og frugt Så sendte han mørke ud over landet Hele dagen og hele natten var der mørkt Folk kunne intet se, og ingen kunne gå ud
Side 27 Men det hjalp heller ikke Kongen ville have sine slaver hos sig Til sidst gav Gud landet plage nummer ti Det var den værste plage For nu skulle børn dø Gud valgte, de ældste drenge i hvert hus
Side 28 De ældste drenge Om natten blev alle de ældste drenge dræbt Hos kongen døde den ældste søn også Så lød der skrig over hele landet Folk havde fået nok Det havde kongen også
Side 29 Kongen kaldte på Moses»Ud af mit land Tag dit folk med Jeg vil ikke se jer mere«nu kunne Moses samle alle slaver De måtte straks ud af landet For måske ville kongen skifte mening
Side 30 Hæren Gud kom igen til jorden Han gik foran sit folk og viste dem vej Om dagen gik han som en sky af støv Om natten gik han som en søjle af ild På den måde kunne alle se ham Til sidst nåede de havet
Side 31 Men så kom kongens hær Kongen havde sendt den af sted For Guds folk skulle dø Alle blev bange Der var hav foran dem og en hær bag dem»vær ikke bange Gud passer på jer,«sagde Moses Han havde ret For straks sendte Gud en storm Den skilte havet i to dele
Side 32 Nu kunne Guds folk gå over havet De nåede den anden bred, og ingen blev våde Hæren fulgte efter Men den kom ikke langt For Gud sendte igen en storm Han lod havet vælte ind over hæren Gud havde reddet sit folk