Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) BAI kompendiestandard af 24.11.2005 Natursten Fladehugning af sandsten Undervisningsministeriet. 2008-01-10 Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med stenhuggerfaglærer André Damkjær. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder bearbejdning af Natursten fladehugning af sandsten, udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med stenhuggerfaglærer André Damkjær
Natursten Fladehugning af sandsten Indholdsfortegnelse Forord... 1 Mål for uddannelsen, målgruppe og varighed... 1 Teori - Sandstensplanhugning... 2 Krydsspidsning... 2 Skorrering... 5 Opslåning... 6 Materialeforståelse og Materialebeskrivelse... 7 Værktøjs og maskinbetjening... 7 Praktikbeskrivelse af sandstensplanhugning... 8 Fladebehandling Opslåning... 8 Fladebehandling - Skorrering... 8 Fladebehandling - Krydsspidsning... 9 Personlig sikkerhed i forbindelse med praktikopgaver... 9 Undervisningsministeriet. 2008-01-10 Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med stenhuggerfaglærer André Damkjær. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder bearbejdning af Natursten fladehugning af sandsten, udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med stenhuggerfaglærer André Damkjær
Forord Hæftet behandler emnet Natursten fladehugning af sandsten og understøtter opnåelse af målet i uddannelsen: 45753 Natursten - hugning af sandsten Formålet med hæftet er at opkvalificere deltagerne til at få en større forståelse for forskellige bearbejdningsmetoder i sandsten, udføre opslåning og krydsskorrering af sandsten efter gældende regler, samt vælge hensigtsmæssigt værktøj og udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Udvalget takker faglærerne som har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. Mål for uddannelsen, målgruppe og varighed Målgruppe: Faguddannede stenhuggere samt andre med tilsvarende viden og kvalifikationer. Mål: Deltagerne kan på baggrund af viden om forskellige bearbejdningsmetoder i sandsten, udfører opslåning og krydsskorrering af sandsten efter gældende regler, samt vælge hensigtsmæssigt værktøj og udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Varighed: 2,0 dage Eksamen: Uddannelsesbevis udstedes af skolen til de deltagere, som efter faglærerens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat. Side 1
Teori - Sandstensplanhugning Slaget på den kløvede flade = bredmejselslaget Når udgangspunktet er en kløvet flade, er det nødvendigt at kantsætte, så langt nede på fladens vinkelsider, at det dybeste punkt på fladen ikke kommer under kantsætningen. Kantsætningen udføres med smedet kantjern. Herefter håndbredmejsles slaget, startende med de 2 længste parallelkanter på fladen, som indbyrdes skal flugte (kontrolleres med 2 retholte, som placeres på hvert sit lange slag). Udføres med kunststof eller trækølle. Herefter hugges de 2 korte parallelkanter, hvorefter slaget / indramningen er færdig. Krydsspidsning Den fremsprængende rå sandstensoverflade som nu fremstår indrammet af det ca. 2 cm brede slag (også kaldet bejset, grundet at sandstensbredmejslen benævnes bejsejernet ) krydsspidses fra kant til kant hvor den rå ubearbejdede sandsten grænser op til slaget (bejset). Spidshugningen udføres med hammer og smedet spidsmejsel. Overmål i forhold til slaget (niveauforskel) mindst 5 mm, så det er muligt at fjerne sporerne efter processen med tandmejslen Side 2
Tandningen udføres med en tandmejsel og kunststof- eller trækølle. Tandningen udføres i baner af ca. 5cm bredde, parallelt med den korteste side. Den færdige tandhuggede overflade udført på færdig krydsspidsning afgrænses af slaget Side 3
Krydsspidsning Defineres af stenhuggerlauget i Danmark som følger: Sandsten: spidset flade. Fladen er spidshugget fra ru flade og fremstår som en flade med max 15mm i mindre partielle fordybninger. Behugningen udføres stribet = parallelle riller ca. 45º i forhold til bejset. Krydsspidsningen udføres med smedet spidsmejsel og klaphammer, max 1,2 kg. Side 4
Skorrering Skorrering defineres af stenhuggerlauget i Danmark som følger: Sandsten fin og krydsskorreret: Skorrering er en færdig behugning, som anvendes på såvel flader som profiler, og kan være retningsbestemt parallelt eller i forskellige mønstre hvor sildeben traditionelt er den mest anvendte på flader. Udføres med træ- eller kunststofknipler og skorrerjern. Sildebensmønster hvor antallet af baner tilpasses fladens længde. For at opnå et ubrudt forløb (banens bredde ikke længde) opstreges disse på forhånd og tilpasses stenfladens længde. Banens bredde kan justeres ved at vælge rette bredde på skorrerjernets skær, samt hældningsgrad på huggestrøget, som lægges mellem 50 og 80 grader, Den linie som opstår naturligt, som overgang mellem 2 modsatrettede baner, benævnes sømmet Side 5
Opslåning Opslåning defineres af stenhuggerlauget i Danmark som følger: Sandstens opslået flade. Fladen opslås fra slebet eller savet flade og fremstår som en bølget retningsbestemt færdig behugning,, - på facader mest lodret. Behugningen kan gradueringsbestemmes som henholdsvis 2, 3, og 4 strøg pr. tomme. Udføres med træ eller kunststofknipler og skorrérjern. Huggestrøg lagt i forlængelse af hinanden hvorved riller opstår. Bogstaverne angiver korrekt fremgangsmåde. Den opståede lige linie mellem 2 parallelle opslåningsstrøg benævnes ryggen, som ideelt set bør være så smal som mulig. Side 6
Materialeforståelse og Materialebeskrivelse Materialeforståelsen tager udgangspunkt i de sandsten og kalksten som findes i yderst begrænset mængde i Danmark og Skåne, samt om de rige forekomster i specielt Tyskland med afstikker til det øvrige Europa hvor marmor og kalksten vil være en naturlig afrunding af det rent petrologiske hvortil sedimentlæren hører. Materialebeskrivelsen vil inddrage de ikonagtige vigtigste bygningsværker, som sandsten har været en forudsætning for, bl.a., Kronborg, Amalienborg, Roskilde Domkirke m.m. Værktøjs og maskinbetjening Grundet hårdmetallets fortrængning af det smedede værktøj, betyder det for sandstenshugningen at dekorationshugningsmejsler, bejsejern, skorrérjern og tandmejslen, har en særdeles velegnet skærende effekt ved huggearbejdet, som nærmest er at sammenligne med træskærerarbejdet, som sedimentære stenarter har så meget tilfælles med (skæbnens ironi er jo at de begge har en biologisk baggrund, defineret ved det i høj grad levende træ og sedimentets forstenede tilstand - i netop skeletter). Men samtidig er netop hårdmetallets skærende egenskab - årsag til at både kantjern og spidsmejsel må foretrækkes som traditionelt smedet værktøj da man kan sige at den skærende effekt kommer til udtryk før effekten af huggearbejdet - hvilket resulterer i utilsigtede dybe riller vedrørende spidshugningen, og endnu mere katastrofalt ved kantsætningen, hvor man kan risikere at kantsætningseffekten dør en halv centimeter inde i sandstenen, og kanten efterfølgende fremstår alt anden end ren og afklaret - nærmest smuldret. Fagligt bruges smedet klaphammer til kantjern og spidsmejsel. Kunststof eller træknippel bruges til finspidsning, tanding, bejsning og skorrering. Ved restaurering /genhugning af sandstensoverflader bør den traditionelle træknippel bruges til skorrering og opslåning, hvis et autentisk udseende behugning ønskes, da træknippel efterlader et hårdere aftryk end kunststofkniplens blødere ditto. Modsat granithugningen spænder sandstenshugningens håndværktøj over et langt større antal muligheder, lige fra skærets bredde, til tandmejslens antal tænder, til kunststofkniplens vægt da sandsten tilsvarendes hårdhedsgrad går fra den nærmest gipsbløde kalkbundne Gotlandssandsten til den marmorhårde kvartsbundne Älvdalskvartsit, hvor fladehugningen udføres med stokhammer, i stedet for tandmejsel. På fagskolen bruges mest den Tyske Öbernkirchnersandstein, som er særdeles vejr/forureningsbestandig, samtidig med at den er velegnet til avanceret stenhugningsarbejde, - og har en meget dansk grålig nuance, som afspejler vores kultur og som sådan bruges til 90% af genhugning af vores kulturarv. Side 7
Praktikbeskrivelse af sandstensplanhugning På et rektangulært emne der mindst måler 30*30*10 cm. opstreges langs den ene langside, 20mm nede, en streg efter en vinkel. Efterfølgende kantsættes, langs stregen, med smedet kantjern, som via spidsning (smedet spidsmejsel), tanding og afsluttende finbejses ned til 0mm. På den anden langside gentages processen, men denne gang afhænger færdiggørelsen af 2 lange retholte, som indbyrdes skal flugte 100 % evt. ved at justere første slags hjørne, så ikke man får den færdighuggede flade udvinklet i forhold til emnets smalle vinkelsider. Når de 4 slag som tilsammen udgør rammen er færdighugget, kan krydsspidsning foretages, efterfulgt af paralleltanding og parallelskorréring. For at få has på den sidste mm, slibes fladen middel fin med karborundum på slibeklods, tilsat lidt metalsand som slibemiddel. Fladebehandling Opslåning På en fuldskåret rektangulært emne der mindst måler 30*60*20 cm. opstreges på den smalle side (30*60 cm.) parallelforskudte linier, hvor linieafstanden afhænger af valgt graduering (f.eks. 3 strøg pr. tomme ) =2,7 cm. afstand. Med kunststofknippel og hårdtmetalskorrerjern, udføres der på ovennævnte baggrund opslåning på det fuldskåret emnes smalle vinkelsider og bund udføres ligeledes forskellige fin og grov opslåning (2,3,4 og 5 strøg pr. tomme) Fladebehandling - Skorrering På et fuldskåret rektangulært sandstensemne (mindst 60*30*20 cm.) parallelopstreges linier efter forudgående valgt hældningsgrad og skorrérjernets skærebredde der henvises til kapitel 2 afsnit B. evt. kan man prøve sig frem på en sekundær sandstens flade. Udføres med kunststofknippel og hårdtmetalskorrerjern af forskellige bredder (skærets bredde fra 60 mm. til 80 mm.) Side 8
Fladebehandling - Krydsspidsning På en fuldskåret sandstensemne der måler mindst 60*30*10 cm. opstreges en kantsætningsstreg 2,5 mm nede på den største flades smalle vinkelsider = 60*30 cm`s vinkelsider. Med 1,2 kg klaphammer og smedet spidsmejsel, udføres en krydsspidsning fra kant til kant som parallelle riller, med ca. 3 cm. afstandsforskydning. For fuld beskrivelse henvises til kapitel 2 afsnit B. Vær dog opmærksom på at den praktiske øvelse ikke inkluderer bejset. Ligeledes kontrolleres rillernes jævne tilfredsstillende dybde, ved at ligge en smal vinkel ned i netop rillen, for derved at se om den ligger på. Personlig sikkerhed i forbindelse med praktikopgaver Obligatorisk: Beskyttelsesbriller* Sikkerhedssko Anbefales: Høreværn* Arbejdstøj Arbejdshandsker* De med * afmærkede punkter udleveres ved opstart. Bemærk: Adgang til stenhugning uden briller og sikkerhedssko ikke muligt. Lånte briller er uden styrke, så hvis man er afhængig af briller, og disse ikke må ridses må man selv medbringe specielle arbejdsbriller, som evt. kan monteres på brillerne. Korrekt brug af punktudsugning, vending af sten, samt rengøring af huggested vil indgå som kursuselement. Side 9