Miljøredegørelse 2013

ARC I/S Amager Ressourcecenter CVR-nr.: 3420 8115 Miljøredegørelse 2013 en del af byen

ARC Amager Ressource Center er en affaldsbehandling og energi virksomhed, der har fokus på at genindvinde ressourcerne i affald bedst muligt. ARC servicerer borgere og virksomheder fra ejerkommunerne ved at drive genbrugspladser, hvor det afleverede affald sorteres og genanvendes. På vores energianlæg udnytter vi ressourcerne i affaldet optimalt ved at producere grøn el og varme til storbyen. ARC modtager og energiudnytter affald fra ca. 590.000 indbyggere og 46.000 virksomheder. Affaldet omdannes til el og varme til omkring 150.000 husstande. De 2 % af affaldet der hverken kan genbruges eller energiudnyttes, bliver deponeret på det miljøsikre deponi AV Miljø, som ARC ejer sammen med I/S Vestforbrænding. ARC er et fælleskommunalt 60 selskab ejet af Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby Kommune. Tilsynsmyndigheden for energianlægget er Miljøstyrelsen. Miljøgodkendelsen for energianlægget er revideret i 2009. Tilsyns myndighed for genbrugspladserne er den kommune, hvor genbrugspladsen er beliggende. ARCs organisation er opdelt i et ressourceområde og et energiområde. Arbejdet med miljø foregår som en naturlig del af hele organisationens arbejde, og koordineres af ARCs miljøchef. Varmeproduktionen sælges til centralkommunernes varmetransmissionsselskab CTR I/S og HOFOR, og el-produktionen sælges i fri konkurrence på den nordiske el-børs. Aktiviteterne der er beskrevet i denne redegørelse, er registreret og verificeret efter Eco-Management and Audit Scheme, EMAS. Miljøredegørelsen er verificeret af Bureau Veritas Certification, Denmark A/S, DANAK DK-V Reg. 6002 den 11. marts 2014. 2

Miljøredegørelse 2013 Indhold Ressourcer er både energi og materialer 5 ARCs miljø- og klimapolitik 7 CO 2-Regnskab 8 Nøgletal 9 Affaldsforbrænding med kraftvarme produktion 10 Energiproduktion 11 Produktionsaffald 13 Miljøpåvirkninger 14 ARCs genbrugspladser 18 Miljøforbedringer mål og resultater 20 Nøgleindikator for 2013 21 Miljøregnskab for perioden 2009-2013 22 Miljøregnskab 26 ARCs miljøgodkendelser 30 3

ARC I/S Amager Ressourcecenter 4

Miljøredegørelse 2013 Ressourcer er både energi og materialer I disse år kommer affald højere og højere op på samfundets dagsorden. Affald indeholder nemlig masser af ressourcer, og ARC bidrager aktivt med at sikre dem. Hvad enten det energiudnyttes på ARCs energianlæg eller sorteres på genbrugspladserne. ARC har styr på affaldet og deltager i en bred vifte af udviklingsprojekter, hvor vi både giver og får ny viden og erfaring. Sammen med branchen, lokalsamfund, erhvervsliv, kommuner og forskningsmiljøer, tager vi målrettede skridt i retning af at sikre affaldets ressourcer. Sammen når vi frem til stadig mere miljøvenlige og effektive løsninger. truffet af ARCs bestyrelse. Der er mange hensyn at tage. Blandt andet det at koordinere ejerkommunernes indsamlingsordninger, hvad der er nemmest for kunderne, ARCs organisation og økonomi, og ikke mindst om vi kan skaffe affaldsmængder, der er store nok til at bygge et rentabelt anlæg, som ARCs ejerkommuner ønsker at betale for. ARC er klar til at udnytte ressourcerne i affaldet endnu bedre I 2013 startede ARC et projekt, der undersøger muligheden for mere og bedre genanvendelse af ressourcerne i husholdningsaffaldet på et centralt maskinelt anlæg. I tæt samarbejde med vores ejerkommuner og COWI er vi i gang med at opstille et antal mulige modeller for udvikling af et sorteringsanlæg, som skal sikre, at mere affald genanvendes i fremtiden. I arbejdet koordinerer ARC med andre interessenter og projekter, som kan have sammenfald med et kommende sorteringsanlæg. Fremtiden er mere og bedre sortering ARC har i 2013 arbejdet med fortsat at sikre, at det bygge- og anlægsaffald der bliver afleveret på genbrugspladsen, bliver behandlet således, at mest muligt genbruges. Derudover har ARC sat fokus på kvaliteten af beton indsamlet på genbrugspladserne ved at undersøge indholdet af PCB. Det er tørre affaldsfraktioner som pap, papir, plast og metal, vi undersøger i projektet. Andre affaldstyper som fx tekstiler og elektronik bliver også vurderet, om de egner sig, til at blive sorteret på et maskinelt anlæg. Konklusionen på projektet er, at det kan svare sig for miljøet at sortere tørre fraktioner ud af husholdningsaffaldet, men beslutning om hvilken forsortering der er bedst, er endnu ikke På Borgervænget og Kirstinehøj genbrugsstationer indsamler vi mursten til direkte genbrug i et forsøg. Forsøget har givet viden og erfaring, der kan bruges i ARCs videre arbejde med at øge mængden og kvaliteten af byggeaffald til direkte genbrug. Arbejdet med genanvendelse og direkte genbrug fortsætter i 2014. 5

ARC I/S Amager Ressourcecenter Forsøg med at behandle organisk affald ARC undersøger, hvordan vi kan hjælpe vores ejerkommuner med at energiudnytte og genanvende det kildesorterede organiske affald. ARC undersøger blandt andet, om vi skal have en løsning klar til at forbehandle organisk affald for Københavns Kommune fra midten af 2015. I første omgang har ARC kørt forsøg med organisk affald på REnescience, for at se om det er muligt at tage imod københavnernes kildesorterede organiske affald. Miljø, udvikling og innovation ARC har en vision om at have en høj miljøprofil. Vi arbejder intensivt og innovativt med miljø og sætter ambitiøse mål. I 2013 mindskede vi eksempelvis antallet af miljø overskridelser pr. ovnlinje, ved at gøre en stor indsats i forhold til at styre logistikken omkring modtagelsen af affald. I 2014 fortsætter vi arbejdet med at forbedre vores miljøprofil, og vi vil blandt andet: På langt sigt ønsker ARC at finde en permanent løsning, der indgår som en del af byens affaldshåndtering. øge mængden til direkte genbrug på genbrugspladserne til 3 % ud af den samlede affaldsmængde i 2014. nyttiggøre 50 % af alt slam fra vores spildevands behandling ved at bruge det sammen med slaggen til bundsikring af veje. 6

Miljøredegørelse 2013 ARCs miljø- og klimapolitik Miljø- og klimapolitik ARC er miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS-forordningen og arbejdsmiljø certificeret efter OHSAS 18001. ARC har som del af certificeringen en miljø- og klimapolitik og arbejdsmiljøpolitik. For ARC er det naturligt, at vi skaber løbende forbedringer og forebygger forurening. Energi anlæg og Genbrugs pladserne (dog ikke Christiania nærgenbrugsstation) er certificeret iht. EMAS og ISO 14001. Deponi er ikke omfattet af certificeringen. ARC er en integreret del af storbyen. Vi er en miljøfokuseret, innovativ og veldrevet virksomhed. Vi producerer grøn energi til borgere og virksomheder. Vores genbrugspladser og energianlæg er centrale for storbyens affaldssystem. ARC arbejder for at udnytte affaldets ressourcer og samtidig minimere miljøpåvirkninger. Vi gør det muligt at genbruge ressourcerne i affaldet eller omsætte dem til grøn el og varme. Miljø, klima og bundlinje Vores passion er at drive vores virksomhed effektivt med blik for både miljø, klima og bundlinje. Med det udgangspunkt vil vi sørge for: at borgerne og virksomhederne møder serviceorienterede genbrugspladser, hvor der sker en optimal sortering af affaldet, og miljø påvirkningerne i den forbindelse er på et minimum. at vores energianlæg er drevet med bedst mulig udnyttelse af energien og de ressourcer der forbruges. Vores mål er derfor: at øge mængden af indsamlet plast til genanvendelse på genbrugspladserne med 50 % i 2015 i forhold til 2010. at øge energieffektiviteten fra 74 % til 77 % og reducere ressourceforbruget med 20 % i 2015 i forhold til 2010 på energianlægget. Udvikling Vi arbejder for at styrke samarbejdet med lokalsamfundet, erhvervslivet, myndigheder, branchen og udviklings- og forskningsmiljøer. Vi engagerer os i samfundet omkring os for at kvalificere beslutninger på affalds-, energi- og ressourceområdet. Vi understøtter udviklingen af nye, grønne teknologier og metoder. Vores mål er derfor: at vi hvert år deltager i mindst to projekter, der sætter fokus på at udnytte materialer og energiressourcer i affaldet. at miljø- og klimavurderinger er en naturlig del af vores beslutningsproces inden gennemførelse af projekter. Vores mål er at øge mængden af indsamlet plast til gen anvendelse på genbrugspladserne med 50 % i 2015 i forhold til 2010 Dato, underskrift, funktion 7

ARC I/S Amager Ressourcecenter CO 2 -Regnskab Ved at producere bæredygtig energi fra affald og biomasse og genanvende ressourcerne i affaldet leveret på genbrugspladserne har ARC i 2013 sparet samfundet for over 150.000 ton CO 2. (1) ARC har udregnet et samlet klimaregnskab for 2013. Det samlede klimaregnskab er for både energianlægget, genbrugspladserne og administrationen på Kraftværksvej 31. Klimaregnskabet er opbygget som summen af: indirekte nedstrøms bidrag, det vil sige bidrag eller besparelser, som er en følge af vores aktiviteter. Det er eksempelvis produktion af elektricitet, der substituerer elektricitet produceret med kul eller genanvendelse af materialer, der substituerer virgine materialer. (2) indirekte, opstrøms bidrag, det vil sige klimabidraget fra produktion af hjælpestoffer, som fx kalk og brændstof. direkte bidrag, som er bidrag fra ARCs egne aktiviteter, som fx forbrænding af plast eller brug af brændstof. Klimaregnskabet for 2013 er som man kan se i Figur 1 bedre end 2012. Det gælder både for energianlægget (Energi) samt genbrugspladserne (Genbrug). For energianlægget er grunden, at der er produceret mere el og forbrugt mindre gas i 2013 end i 2012. For genbrugspladserne skyldes variationen mindre ændringer i sammensætningen af det affald, som indsamles og sorteres på genbrugspladserne. Figur 1 Negative tal viser en besparelse eller en gevinst for klimaet; et ton affald afleveret til energiudnyttelse sparer samfundet for cirka 300 kg CO 2. Klimagevinsterne for Energi og Genbrug er fordelt på de respektive affaldsmængder. ARCs klimaregnskab er udarbejdet efter CO 2 - opgørelser i den danske affaldsbranche en vejledning, affald danmark og DAKOFA, København, oktober 2011. 0-50 -100-150 -200-250 Energi Genbrug Samlet 2011 2012 2013-300 -350 kg CO 2/ton affald (1) Klimaregnskabet er udarbejdet efter CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche en vejledning der er udgivet af DAKOFA og Affald Danmark i 2011. Klimaregnskabet er lavet i samarbejde med COWI A/S. (2) Da klimaregnskabet er en historisk opgørelse, er biomasse ifølge miljøstyrelsen en ubegrænset ressource, og indgår som sådan i udregningen. 8

Miljøredegørelse 2013 Nøgletal Affald til energianlægget ARC modtog i 2013 forskellige typer af affald på energianlægget: Dagrenovation, stort og småt forbrændingsegnet affald, fortroligt affald og klinisk risikoaffald. Antal kunder og mængder affald til genbrugspladser I 2013 har der været mere end ca. 800.000 kunder på ARCs genbrugspladser. Tilsammen har de afleveret ca. 90.000 ton affald. I Tabel 1 ses fordelingen af forskellige typer affald, som kom ind på energianlægget i perioden 2009-2013. I Tabel 2 ses antal besøgende og ton affald leveret på ARCs genbrugspladser (inkl. ordning for indsamling af batterier) Tabel 1 2009 2010 2011 2012 2013 Dagrenovation ton 192.820 181.160 182.882 183.058 183.409 Forbrændingsegnet affald i øvrigt ton 158.241 175.124 192.297 169.243 153.364 Biomasseaffald ton 4.777 942 4.629 36.825 71.380 Kød- og benmel ton 987 0 0 0 0 Fortroligt affald ton 158 146 149 92 51 Klinisk risikoaffald ton 1.903 1.829 1.861 1.882 1.964 Tilført fra sorteringsareal ton 17.619 16.428 10.663 1.485 0 Tilført fra AV Miljø ton 41.976 27.017 9.729 17.911 1.325 Tilført energianlægget ton 418.480 402.646 402.209 410.496 411.493 Lagerforskydning ton -700 1430 2000-2.287 2.114 I alt, energiudnyttet på anlægget ton 417.780 404.076 404.209 408.209 413.607 Tabel 2 2009 2010 2011 2012 2013 Antal besøgende på genbrugspladserne 985.677 904.288 990.548 800.796 815.462 Affald leveret på genbrugspladserne (ton) 110.595 106.196 123.858 93.413 90.729 9

ARC I/S Amager Ressourcecenter Affaldsforbrænding med kraftvarmeproduktion ARCs energianlæg udnytter affaldets energi ressource effektivt og med mindst mulig miljøpåvirkning. Skitse af ARCs energianlæg, fra levering i siloen til produktion af el og fjernvarme. 1. Affaldsmodtagelse 2. Affaldssilo 3. Ovnanlæg 4. Kedler 5. Turbiner og varmevekslere 6. Røgrensningsanlæg 7. Slagge 8. Spildevand 9. Overvågning Affaldet til forbrænding består af dagrenovation og andre typer forbrændingsegnet affald fra husholdninger og erhverv. Affaldet bliver aflæsset i en silo, hvorfra grabberne afleverer affaldet i en af anlæggets fire indfyringsskakte én for hver ovnlinje. Gennem skaktene glider affaldet ned på ovngulvene, hvor affaldet via bevægelige riste bliver ført fremad og ind i ovnen. Forbrændingen bliver reguleret ved at tilføre mere eller mindre luft. Energiproduktionen sker ved, at varmen fra affaldsforbrændingen opvarmer vand til højtryksdamp, som bliver brugt til produktion af el og fjernvarme. El-produk tionen sker i et turbine/generator-anlæg. Ca. 20 % af energien i dampen bliver omsat til el, mens resten af energien bliver anvendt i varme vekslere til opvarmning af fjernvarme vand. Under forbrændingen dannes slagge og røggas. Slaggen er den del af affaldet, som ikke kan brænde, blandt andet sand, jern og øvrige metaller. Slaggen bliver afhentet af et eksternt firma, som sorterer jern og øvrige metaller fra til genanvendelse. Den rensede slagge anvendes blandt andet til bygnings- og anlægsarbejde. Røggassen renses i flere trin, inden den bliver ledt ud gennem skorstenen. 10

Miljøredegørelse 2013 Energiproduktion Figur 2 Energiproduktion i MWh i perioden 2009-2013 ARC er blevet bedre til at udnytte energien i affaldet, og vi har siden 2010 øget virkningsgraden fra 83 % til 84 %. MWh 1.200.000 1.000.000 800.000 600.000 2009 2010 2011 2012 2013 400.000 200.000 0 Produceret fjernvarme Produceret elektricitet Total energiproduktion På ARCs energianlæg bliver affald til energi. For at optimere forbrændingen anvendes der ved opstart og nedlukning af anlæggene biobrændsel og støttebrændere i de fire ovnlinjer. ARC samarbejder med HOFOR om at levere damp som fjernvarme (HOFOR-damp). Omtrent 10 % af den producerede mængde fjernvarme er leveret som damp, resten som vand. Mængden af produceret elektricitet i 2013 ligger på niveau med de foregående to år, mens produktionen af varme er svagt dalende. Der har primært været 3 ovnlinjer i drift i 2013. Den producerede energi fra anlægget svarer til cirka 150.000 husstandes årsforbrug af el og fjernvarme (3). (3) Der antages, at en hustands årsforbrug i el er 2500kwh/år, mens fjernvarmeforbruget er 11.000kwh/år 11

ARC I/S Amager Ressourcecenter Forbrug af drifts- og hjælpemidler ARC har fokus på egen brug af ressourcer i energi produktionen. Det har betydet, at vi siden 2010 har reduceret brugen af de drifts- og hjælpe midler, der bruges til at drive energianlægget betragteligt. Vi har i 2013 arbejdet målrettet for at reducere mængden af spildevand og forbruget af vand. Vandforbrug Forbruget af havvand er reduceret markant fra 2009-2013. Reduktionen i forbruget af havvand skyldes en ny teknologi til behandling af slaggen, der recirku lerer vandet. Gasforbrug Opstarts- og støttebrændere anvendes ved opstart af ovnene, eller hvis temperaturerne i ovnene falder. ARC anvender et reguleringskoncept, som stabiliserer den enkelte ovns drift og produktion, hvilket betyder at der ved normal drift af ovnene praktisk talt ikke bruges støttebrændere. I 2013 er gasforbruget faldet med 32 % fra 676 ton i 2012 til 462 ton i 2013 Gasforbruget svinger lidt fra år til år 12

Miljøredegørelse 2013 Produktionsaffald Forbrændingsslagge Råslagge er den del af affaldet, som er tilbage efter energiudnyttelsen af affaldet, og der er værdifulde råstoffer i affaldsforbrændingens slagge. Ved at genanvende slaggen kan råstofferne vende tilbage til materialekredsløbet. I 2013 har et eksternt firma afhentet cirka 80.900 ton råslagge. Slaggen bliver renset for diverse metaller, trærødder og lignende og derefter lagt til modning. Modning betyder, at tungmetaller som for eksempel kobber stabiliseres og ikke kan forurene grundvandet. Røggas Røggasserne fra affaldsforbrændingen bliver renset, inden de bliver ledt ud til luften gennem skorstenen. For at sikre en høj temperatur ved opstart og nedlukning, er der installeret støttebrændere på anlægget. En høj temperatur er vigtig for at opnå en god forbrænding af de stoffer, som kan være i røggassen. Røggassen indeholder blandt andet SO 2, NO X og CO. Målerudstyr laver kontinuerlige målinger og registreringer af udledningsniveauer for at styre og overvåge, at anlæggets processer forløber tilfredsstillende. Mængden af NO X der udledes, er afhængig af mange forskellige faktorer. ARC har siden 2012 haft et SO 2 program hvor vi indgår i dialog med de kunder, der eventuelt skulle komme med gipsholdigt affald. ARC havde dog en overskridelse af kravet til døgnmiddelværdien for SO 2. Overskridelsen resulterede i en indskærpelse fra tilsynsmyndigheden. Røggassen indeholder blandt andet SO 2, NO X og CO 13

ARC I/S Amager Ressourcecenter Miljøpåvirkninger Dioxin er stof der er meget skadelig for mennesker. Giftstoffet dannes under forbrænding af organisk materiale hvis der er klor til stede. ARCs røggasrensningsanlæg renser for dioxin til ca. 10 gange under emissionsgrænsen, der er fastlagt i Miljøgodkendelsen af 2009. ARC skal én gang hvert halve år udføre præstationskontrol for blandt andet kviksølv. I 2013 var der en der viste én overskridelse på kviksølv, og derfor fik ARC den 29. juli 2013 en indskærpelse fra Miljøstyrelsen. ARC gennemgik røggasrensningsanlægget, og konstaterede, at alt fungerede som det skulle på prøvetagningstidspunktet. Desuden har analyselaboratoriet gennemgået analysen, og har ligeledes ikke kunnet konstatere fejl. Årsagen til overskridelsen må derfor tilskrives, at der er indfyret kviksølvholdigt affald. ARC har tilladelse til at modtage klinisk risiko affald og medicinaffald fra sygehuse, som er den mest sandsynlige type affald, hvor der kan forekomme kviksølvholdigt affald. Figur 3 Røggasudledning i mg/nm3 i perioden 2009-2013 mg/nm 3 150 120 90 2009 2010 2011 2012 2013 60 30 0 Svovldioxid (SO 2 ) Nitrogenoxider (NOx) Kulilte (CO) 14

Miljøredegørelse 2013 Figur 4 Røggasudledning i mg/nm3 i perioden 2009-2013 mg/nm 3 3,5 3,0 2,5 2,0 2009 2010 2011 2012 2013 1,5 1,0 0,5 0,0 Støv Saltsyre (HCl) Organisk kulstof (TOC) Figur 5 Røggasudledning i mg/nm3 i perioden 2009-2013 mg/nm 3 0,012 0,010 0,008 0,006 2009 2010 2011 2012 2013 0,004 0,002 0,000 Dioxin 15

ARC I/S Amager Ressourcecenter Spildevand Spildevandsmængden er gennem de seneste år gradvist blevet reduceret, primært på grund af et system til håndtering af slagge, hvor spilde vandet recirkuleres og genbruges. Udledningen af spildevand til afløb finder sted, når der har været et overskud af renset spildevand i forhold til forbrug, og buffertankene har været fulde. Der kan være flere årsager til den svage stigning i spildevandsmængden i 2013. Stigningen kan således skyldes et større antal af kedeltømninger i forbindelse med revision eller driftsproblemer med spildevandanlægget. Figur 6 Udledt mængde spildevand målt i m3 i perioden 2009-2013 m 3 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 2009 2010 2011 2012 2013 10.000 5.000 0 Udledt spildevand 16

Miljøredegørelse 2013 Støj De væsentligste støjkilder i relation til ARCs aktiviteter er trafik til og fra både energianlæg og genbrugspladser. Støjbelastningen bliver forsøgt mindsket ved at stille krav til biler og materiel i forbindelse med udbud og indkøb. Der er desuden støjbelastning af omgivelserne fra de tekniske anlæg på Kraftværksvej 31, hvor de væsentligste bidrag kommer fra tagventilatorer og håndtering af slagge. Håndteringen af slagge er desuden reduceret, idet den løbende produktion af råslagge bliver afhentet og håndteret af et eksternt firma. Der er i 2013 lavet en ny støjkortlægning for energianlægget. ARC har bedt Miljøstyrelsen om accept af, at brug af opstartsventilerne undtages anlæggets samlede støjkrav mod, at ARC til gengæld tilstræber, at de primært anvendes om dagen. ARC er i gang med at opføre byggeriet af Amager Bakke. På byggepladsen er de væsentligste støjkilder fx skæring af beton og pælramning. Der laves ikke nogen støjkortlægning i forbindelse med byggeriet. Jord fra byggepladsen En væsentlig miljøpåvirkning i forbindelse med byggeriet er produktionen af affaldsfraktionen jord, som enten sendes til genanvendelse eller deponi. 17

ARC I/S Amager Ressourcecenter ARCs genbrugspladser Genbrugspladserne er en central del af det danske affaldssystem. Her kommer borgere og virksomheder af med deres sorterede affald. Genbrugspladserne giver meget større mulighed for at sortere og udnytte ressourcerne i affaldet, end det kan gøres gennem afhentningsordninger. Resultatet er mere affald til genanvendelse og mere genbrug. I 2013 er 88 % af det afleverede affald gået videre til genanvendelse. ARC arbejder hele tiden med at sikre, at det er attraktivt at bruge pladserne, og at ressourcerne i det afleverede affald udnyttes optimalt. pladserne til genbrug, genanvendelse, energiudnyttelse, deponi eller specialbehandling. Fra 2012-2013 er der sket en svag stigning i antallet af besøgende. Udviklingen i antal besøgende samt mængden af modtaget affald fremgår af tabellerne til højre. Sortering, genanvendelse og genbrug Korrekt sorteret affald er basis for at opnå høj genanvendelse. Derfor arbejder vi løbende på, at forbedre sorteringen af affaldet. Kunder og affaldsmængder ARCs 10 genbrugspladser har i 2013 tilsammen modtaget lidt over 800.000 besøgende. Der er i alt blevet indleveret omkring 90.000 ton affald på I 2013 igangsatte vi et forsøg med udsortering af mursten til direkte genbrug. Ordningen har fungeret så godt, at ARC i 2014 udvider til syv genbrugspladser. Figur 7 Antallet af besøgende på genbrugspladserne Stk. 1.000.000 800.000 600.000 400.000 2009 2010 2011 2012 200.000 2013 0 Besøgende på genbrugspladserne 18

Miljøredegørelse 2013 Figur 8 Affald leveret på genbrugspladserne (ton) Ton 150.000 120.000 90.000 2009 2010 2011 2012 2013 60.000 30.000 0 Affald Figur 9 Affald leveret på genbrugspladserne (ton) fordelt på behandlingsformer Ton 125.000 100.000 75.000 50.000 Genbrug Forbrænding Deponering 25.000 0 Sorteret affald 19

ARC I/S Amager Ressourcecenter Miljøforbedringer mål og resultater ARCs miljø- og klimamål 2012-2013 Miljøforhold Forbedringsmål 2013 Realiseret Ressourceforbrug Etablere proces til at overvåge og analysere unormal/ uhensigtsmæssig drift Der er etableret metoder til at overvåge og analysere unormal/ uhensigtsmæssig drift, men disse er ikke procesgjorte. Klima Etablere on-line overvågning af energieffektiviteten Delmålet er ikke nået. Arbejdet fortsætter i 2014. Der er etableret on-line overvågning af energieffektivitet. Genanvendelse Øge mængden af indsamlet plast til genanvendelse med 25 % i 2013 i forhold til 2012 Delmålet er nået. Mængden af indsamlet plast til genanvendelse er øget med ca. 80 % i 2013 i forhold til 2012. Miljø- og klimavurderinger Implementere metode til miljø- og klimavurderinger i projekt - og indkøbshåndbog Delmålet er derfor nået. Der er implementeret en metode for klimavurderinger i projekt og indkøbshåndbog. Delmålet er nået. ARCs miljø- og klimamål 2014 Miljøforhold Forbedringsmål 2014 Ressourcer Miljø og restprodukter Direkte genbrug øges fra 900 ton/år til 2.700 ton/år. Der gennemføres livscyklusvurderinger på tre af vores affaldsfraktioner. Mængden af røggasrensningsprodukt reduceres fra 31 kg /ton til 30 kg/ton. 50 % af alt slam fra vores spildevands behandling nyttiggøres. 20

Miljøredegørelse 2013 Nøgleindikator for 2013 Nøgleindikator for 2013 i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets Forordning (EF) Nr. 1221/2009 af 25. november om organisationers frivillige deltagelse i en fælleskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS). Miljøområder hvor der opstiller nøgleindikatorer Enhed Input Energieffektivitet Affald ton 413.607 Output Total Energiproduktion i MWh Forholdet mellem input og output 0,45 Kalk ton 3.510 0,0037814 Materialeudnyttelse Aktivt kul ton 67,50 0,0000727 Ammoniakvand ton 332,77 0,00036 Vand Affald Ferskvand m 3 45.223 0,049 Havvand m 3 4.264 0,005 Røggasaffald ton 12.175 0,013 Slagge ton 80.878 0,087 Biodiversitet Areal m 2 37.900 0,000 Støv kg 3.411 0,004 Saltsyre kg 1.357 0,001 Røggasudledning Svovldioxid kg 54.848 0,059 928.351 Nitrogenoxider kg 307.123 0,331 Kulilte kg 13.107 0,0141 Organisk kulstof kg 2.217 0,0024 Suspenderet stof kg 0 0 Kvælstof kg 0 0 Fosfor kg 0 0 Bly kg 0 0 Spildevands udledning (4) Cadmium kg 0 0 Chrom kg 0 0 Kobber kg 0 0 Kobolt kg 0 0 Kviksølv kg 0 0 (4) I 2013 er der ikke udledt spildevand til recipient. Udledningen er i stedet sket til kloak, og der er ikke foretaget målinger på de parametre der indgår i ovenstående tabel. Se evt. s. 24 21

ARC I/S Amager Ressourcecenter Miljøregnskab for perioden 2009-2013 På siderne 22-25 ses den samlede oversigt over miljøregnskabet Oversigt over ressourceforbrug Ressourceforbrug 2009 2010 2011 2012 2013 Affaldsmængde leveret til forbrændingsanlægget inkl. affald fra sorteringsanlæg og genbrugs pladser (brændt affald) ton 417.780 404.076 404.211 408.230 413.607 Affaldsmængde leveret til genbrugspladser ton 110.595 106.196 123.858 93.413 90.728 Brugte batterier leveret til ARCs indsamlingsordning ton 44 48 52 41 42 Elforbrug MWh 24.669 24.768 26.138 23.664 24.023 Gasforbrug ton 885 1744 588,75 676,42 462 Brændstof, internt forbrug liter 89.603 88.427 63.330 24.926 9.788 Forbrug af ferskvand til sanitære formål m 3 7.622 14.885 9.388 6603 7264 Forbrug af ferskvand til røg-rensning m 3 58.546 41.487 42.219 41.907 38.843 Forbrug af kedelvand (deionat) m 3 22.167 12.497 27.874 13.866 10.326 Forbrug af havvand (fra 2008-2011 = spildevand) m 3 31.342 34.847 21.871 3.136 3.822 Kalk, CaO ton 6.025 5.672 5.836 4.517 3.510 Aktivt kul ton 60 62 59 50 68 Ammoniakvand ton 619 640 498 373 333 Oversigt over produktion Ressourceforbrug 2009 2010 2011 2012 2013 Bortkølet varme TJ 1 1,3 0,1584 0,936 1,19 Produceret fjernvarme TJ 3043 3031 2699 2744 2610 Produceret fjernvarme MWh 845207 841.873 749.613 762.359 724.981 Produceret elektricitet MWh 184.356 156.022 214.199 192.295 203.370 Nettoproduceret elektricitet MWh 163.530 138.196 189.841 170.293 181.550 Total energiproduktion MWh 1.029.562 997.895 963.812 954.654 928.351 Energiproduktion pr. ton affald MWh 2,46 2,47 2,38 2,34 2,24 22

Miljøredegørelse 2013 Oversigt over støjniveau Støj blev kortlagt i juni 2013. Der vil blive lavet en ny kortlægning ved eventuelle ændringer. Dag Aften Nat db(a) Sorteringsarealet 47 42 42 Skel til R98 ud for kuldosering 56 53 53 Skel til Amagerværket 46 43 43 Skel til R98 ud for affaldssilo 59 59 59 Forlandet 38 34 34 Forlandet 38 35 35 Margretheholm 46 43 43 Nyholm 34 30 30 Lynetten 43 37 37 Opgørelse over jordmængder fra byggeplads 2013 Fraført Klasse 1 773,07 ton Klasse 2/3 478,38 ton Klasse 4 22.676,86 ton Fremtidig genindarbejdning Depot 1: Flyveaske 2.808 m 3 Depot 2: Sorteret slagge 1.627 m 3 Depot 3: Usorteret slagge 2.216 m 3 Depot 4: Jord kl. 2/3 14.076 m 3 Depot 5: Jord kl. 1 12.421 m 3 23

ARC I/S Amager Ressourcecenter Oversigt over spildevandsudledning til recipient 2008 2011 Spildevandsudledning til recipient Grænseværdi 2009 2010 2011 2012 2013 Udledt mængde til recipient 31342 34847 21871 0 0 Kritisk spredning (m 3 /s) 10 0,02-0,57 0,002-0,57 0,0179-0,5215 - - ph 6-9 7,3-8,6 6,7-8,05 7,1-7,9 - - mg/m 3 mg/m 3 kg/år mg/m 3 kg/år mg/m 3 kg/år mg/m 3 kg/år mg/m 3 kg/år Suspenderet stof Ingen 23154 725 23125 806 16277 356, - - - - Kvælstof (N) Ingen 18273 573 14200 495 9655 211 - - - - Fosfor (P) Ingen 364 11 311 11 753,33 16 - - - - Bly (Pb) Ingen 35 1 24 0,85 22 0,472 - - - - Cadmium (Cd) Ingen 1,605 0,050 0,3 0,01 0,23 0,005 - - - - Chrom (Cr) Ingen 44 1 26 0,9 17 0,37 - - - - Kobber (Cu) Ingen 146 5 29 1 26 0,56 - - - - Kobolt (Co) Ingen 2,66 0,08 2,3 0,1 0,10 0,002 - - - - Kviksølv (Hg) Ingen 0,07 0,00 0,08 0,003 0,10 0,002 - - - - Oversigt over spildevandsudledning til kloak 2012-2013 Spildevandsudledning til kloak 2012 2013 Udledt mængde til kloak 5868 6576 ph 7,4 8,05 mg/m 3 kg/år mg/m 3 kg/år Chlorid 4.180.000 23.767 3.600.000 23.674 Sulfat 910.000 5.174 635.000 4.176 Olie (upolær fraktion) 2666,7 15,2 5.950 39 µg/m 3 µg/år g/m 3 g/år Molybdæn 72,3 0,4 125 0,82 Bisphenol A 58,7 0,3 37 0,24 Blødgørere Diethylhexylphtalat (DEHP) 3,3333 0,0190 176 1,16 24

Miljøredegørelse 2013 Oversigt over røggasudledning Røggasudledning 2009 2010 2011 2012 2013 mg/nm 3 kg/år mg/nm 3 kg/år mg/nm 3 kg/år mg/nm 3 kg/år mg/nm 3 kg/år Støv 3,26 8617 1,7 4257 1 3365 1,52 3576 1,44 3411 Saltsyre (HCl) 1,31 3406 0,6 1478 1 1883 0,65 1563 0,65 1357 Svovldioxid (SO 2 ) 22,99 64.766 21 55.231 28 66.090 32,72 77.050 23 54.848 Nitrogenoxider (NOx) 101,67 285.867 105 269.296 129 305.110 122 288.721 132 307.123 Kulilte (CO) 5,42 13.502 3 7785 5 11.885 9,09 20.410 5,96 13.107 Organisk kulstof (TOC) 1,48 3.482 0,7 1714 1 2264 0,93 2088 1,19 2217 Ammoniak (NH 3 ) 0,73 1.882 0,62 1.565 0 577 0,11 232 0,09 186 Kviksølv (Hg) 0,012 31,7 0,004 9,9 0,019 44,96 0,0012 2,74 0,0063 6,58 Cadmium-Thalium 0,001 3,6 0,0002 0,6 0,0002 0,47 0,0002 0,526 0,0006 1,47 Antimon + arsen + bly + krom + kobolt + kobber + mangan + nikkel + vanadium 0,009 24,7 0,0088 22,27 0,0074 17 0,0085 19,854 0,0094 21,78 HF 0,31 852 0,027 69,98 0,1 232,81 0,1 233,92 0,100 234,51 ng/nm 3 mg/år ng/nm 3 mg/år ng/nm 3 mg/år ng/nm 3 mg/år ng/nm 3 mg/år Dioxin og Furaner 0,0030925 8,43 0,0039 9,83 <0,01 <28 0,001 0,0023 0,011 0,027 µg/nm 3 g/år µg/nm 3 g/år µg/nm 3 g/år µg/nm 3 g/år µg/nm 3 g/år PAH 0,00489625 13,35 0,00031 0,80 <0,0002 0,37 <0,0002 0,47 <0,0003 0,67 25

ARC I/S Amager Ressourcecenter Miljøregnskab Regnskabspraksis Miljøredegørelse 2013 indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at bedømme ARCs miljøpåvirkninger. Miljøregnskabet er udarbejdet i henhold til retningslinjerne i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS). Kalibrering af måleinstrumenter, registreringer, rapportering og sammenstilling af data er beskrevet i ARCs ledelsessystem med angivelse af ansvar, fremgangsmåder og værktøjer. Miljødata, forbrug og udledninger fra den daglige drift bliver registreret via automatiske målere, via analyser og beregninger samt via fakturaer og lageropgørelser. Automatisk registrerede miljødata for udledninger til luft bliver samlet elektronisk i det centrale SRO-system og bliver valideret af medarbejderne. Eurofins forestår analyser og registrerer resultater for blandt andet spildevand, røggasaffald og røggas. Medarbejdere registrerer indkøbte og bortskaffede mængder baseret på vejesedler og fakturaer fra leverandører samt opgørelser af forbrug. Miljødata for 2013 Ressourceforbrug: Brændt affald er opgjort som det affald, der er kørt ind på energianlægget over vægten fratrukket frasorteret materiale. Med i tallet er også indregnet det affald, som ligger tilbage i siloen ved opgørelsesdatoen. Indvejet affald til energi- og sorteringsanlæg bliver registreret af vejeceller. Udført mængde affald fra genbrugspladser bliver opgjort via dags rapporter, vejesedler fra transportører og modtageanlæg. Mængde af brugte batterier afleveret til ARCs indsamlingsordning bliver opgjort af behandlingsanlægget. Forbrug af el er opgjort som summen af købt el og el-produktion fratrukket leveret el til HOFOR og Dong Energy (inklusiv el til cirkulationspumper). El-forbrug på genbrugspladserne er ikke medtaget i opgørelsen. Forbrug af varme er ikke medregnet. Forbrug af aktivt kul, ammoniakvand og kalk er baseret på fakturaer. Forbrug af kedelvand er baseret på afregning med leverandøren. Forbrug af ferskvand er måleraflæst. Forbrug af spildevand og havvand er måleraflæst. Røggas: Mængden af røggas er beregnet ud fra egne målinger (timemiddelværdier). Tungmetal og dioxin måles ved fire årlige stikprøver udført af ekstern analysevirksomhed. Koncentrationerne af støv, NH 3, HCl, SO 2, CO, NO X og TOC er udregnet som gennemsnit af egne kontinuerlige målinger (døgnmiddelværdier). Emissionerne af disse stoffer med røggassen bliver målt som angivet i energianlæggets miljø godkendelse. 26

Miljøredegørelse 2013 Røggasaffald: Mængden er opgjort på basis af egne vejedata og et estimeret vandindhold på 20 %. Indholdet af bly, cadmium, kviksølv og overskudskalk er beregnet som gennemsnit af resultatet af stikprøveanalyser udført af et eksternt laboratorium. Slagge: Mængden af råslagge udgør 20 % af indfyret affald. Mængden af skrot, sigterest og afsat slagge er opgjort på basis af egne vejedata. Spildevand: I perioden 2008-2011 var spildevandsmængden lig med forbruget af havvand, som var måleraflæst. Fra 2012 udledes der ikke spildevand til recipient længere, kun til kloak, mængden af udledt spildevand og forbruget af havvand bliver derfor aflæst på hver deres målere nu. Støj: Støj fra energianlægget bliver målt af en ekstern konsulent, som måler støjudbredelsen fra energianlæggets aktiviteter direkte ved støjkilderne. Støjmålingen er lavet i august 2013. I oversigten nedenfor findes opsummering af de væsentligste miljøforhold og de miljøpåvirkninger, der knytter sig til disse. 27

ARC I/S Amager Ressourcecenter Miljødata for 2013 Væsentlige miljøforhold Miljøpåvirkninger Ressourceforbrug (Brændstof) Brændstof (primært diesel) anvendes til drift af maskiner til slaggebehandling og affaldsmodtagelse. Ved forbrug af diesel bliver der udledt CO2, SO2 og NOX. Udledning af CO2 bidrager til den globale drivhuseffekt, mens udledning af SO2 og NOX bidrager til forsuring af atmosfæren. Udledning af NOX bidrager endvidere til det regionale kvælstof belastning af miljøet. Energiforbrug Energianlæggets forbrug af energi sker primært som el til forsyning af fødevandspumper og sugetræksblæsere. Forbrug af el og varme medfører udledning af CO2, SO2 og NOX til luften fra de energiproducerende anlæg. Der er tilsvarende miljøeffekter, som beskrevet ved Ressourceforbrug (Brændstof). Vandforbrug Energianlægget anvender en del vand af drikkevandskvalitet som procesvand i produktionen. Vandet leveres af den kommunale vandforsyning. Procesvand (ferskvand) bliver anvendt i kalkblandingen til røggas rensning, til befugtning af røggasaffald og til støvdæmpning ved aflæsning af affald og indfyring. Ferskvand bliver anvendt til vask af lastbiler og maskiner samt til sanitære formål. Forbruget af vand påvirker vandets kredsløb. Menneskets påvirkning af vandområderne kan skabe en ubalance i naturen, hvor blandt andet vådområder kan blive drænet og små vandhuller forsvinde. Det påvirker dyre- og plantearter, og den tilgængelige grundvandsressource. Havvand i kedlerne til produktion af damp samt til indsprøjtning af ammoniak til rensning for kvælstofoxider (NOX) i kedlerne. Transport Et af de væsentligste miljøforhold ved driften af genbrugspladser er kundernes transport af affald til genbrugspladserne samt ARC transport af affald fra genbrugspladserne. ARC har ingen indflydelse på kundernes transport til og fra genbrugspladserne. Ved transport bliver miljøet påvirket via forbrug af brændstof, udstødningsgasser og støj. Der er tilsvarende miljøeffekter, som beskrevet ved Ressourceforbrug (Brændstof). ARC har indflydelse på transport af affald fra genbrugspladser til forbrænding. Forbrændingsslagge Slagge er de dele af affaldet, som er tilbage efter forbrændingen. Råslaggen udgør vægtmæssigt cirka 20 % af det indfyrede affald. Størstedelen af slaggen anvendes til bundsikring af veje. Den resterende mængde slagge bliver deponeret. I forbindelse med håndtering kan der opstå støjgener. Slaggen anvendes som fyldningsmateriale i forbindelse med anlæg af veje og substituerer således andre råstoffer som sand og grus. Røggasser Røggasserne fra affaldsforbrændingen bliver renset, inden de bliver udledt til luften gennem skorstenen. De gennemsnitlige grænseværdier for de kontinuerte målinger er: I røggassen vil der kunne forekomme sure gasser (saltsyre og svovldioxid), kvælstofoxider, dioxin, tungmetaller, CO og støv. Syrerne bliver dannet ved kemiske processer under forbrændingen. Syre bliver optaget i nedbøren og bidrager på den måde til forsuring af vandløb og have. Kvælstofoxider bidrager til den regionale næringsstofbelastning. Dioxin bliver dannet ved kemiske processer under forbrændingen. Tungmetaller kan findes i mange slags affald, og hvis de bliver udledt med røgen,kan de være skadelige for sundhed og miljø, idet de ikke nedbrydes. 28

Miljøredegørelse 2013 Væsentlige miljøforhold Miljøpåvirkninger Røggasaffald Røggassen fra affaldsforbrændingen bliver renset ved at dosere aktivt kul for at fjerne dioxin og kviksølv samt kalk for at neutralisere sure gasser. Blandingen bliver kemisk stabil, og bliver anvendt til opfyld i et tidligere kalkbrud. Det vurderes, at der ikke er nogen negative miljøeffekter ved denne genanvendelsesmetode. Derudover bliver der tilsat ammoniakvand i kedlerne for at reducere røggassens indhold af kvælstofoxider. Disse materialer samt støv og flyveaske bliver opsamlet i filtre og indgår i restproduktet fra rensningen, røggasaffaldet. Røggasaffaldet leverer ARC til et norsk behandlingsanlæg for uorganiske affalds-produkter, hvor det bliver nyttiggjort til neutralisering af affaldssvovlsyre. Spildevand Den udledte mængde spildevand består af regnvand, dræn fra kedler og fra slaggepladsen samt spulevand. Overfladevand og det sanitære spildevand bliver ledet til kommunalt renseanlæg. Det udledte spildevand indeholder kvælstof, fosfor og mindre mængder af tungmetaller. Tungmetaller kan blive optaget i fisk, og blive ophobet derigennem i fødekæden. Lugt Der er ikke konstateret eksterne problemer med lugt. Kan give lugtgener i lokalområdet. Støj I forhold til ARCs aktiviteter er de væsentligste støjkilder trafik til og fra forbrændingsanlæg og genbrugspladser. Støjbelastningen bliver forsøgt mindsket ved at stille krav til biler og materiel i forbindelse med udbud og indkøb. Kan give støjgener i lokalområdet. Der er desuden støj belastning af omgivelserne fra de tekniske anlæg på Kraftværksvej 31, hvor de væsentligste bidrag kommer fra tagventilatorer og håndtering af slagge. Belastningen bliver overvåget og kortlagt årligt. Øvrigt affald Olie og kemikalieaffald Affaldet opstår i forbindelse med tømning af olieudskillere på energianlægget. Affaldet kan give anledning til jordforureninger såfremt det ikke håndteres korrekt. På genbrugspladserne er der bundtanke under kemikalie containerne. Disse bliver inspiceret som foreskrevet i miljøgodkendelserne. Udledning til jord Arealet til sortering af slagger nord for energianlægget på Kraftværksvej er kun delvist asfalteret. Jordbunden under slaggesorterings-arealet består af fyld af varierende kvalitet og forureningsgrad, herunder blandt andet slagge og flyveaske. På det uasfalterede område er der en risiko for nedsivning ved henfald af slagge. Det er vurderet, at der ikke er risiko for udledning til jord eller risiko for nedsivning fra aktiviteterne på genbrugspladserne, idet områderne er asfalterede. Hvidovre Genbrugsplads er dog ikke asfalteret, men da den ligger på en tidligere losseplads, er der etableret dræn til opsamling af nedsivet regnvand. Slagge udtørrer under modningen og afgiver derved ikke væde, så der vil ikke forekomme nedsivning herfra. I samarbejde med Miljøcenter Roskilde er det under overvejelse, om der er behov for asfaltering af området ved slaggetårnet. Der vurderes ikke at være en væsentlig påvirkning vedr. udledning til jord fra genbrugspladserne. 29

ARC I/S Amager Ressourcecenter ARCs miljøgodkendelser Miljøgodkendelse I/S Amager Ressource Center ARC 10. februar 2009 Supplerende miljøgodkendelse: genbrug af spildevand 31. maj 2011 Supplerende miljøgodkendelse: medforbrænding af biomasse 8. marts 2011 Supplerende miljøgodkendelse: Renescience 28. november 2012 Supplerende miljøgodkendelse: Slaggesilo 13. juni 2012 Supplerende miljøgodkendelse: Støttebrændere 15. juni 2009 Midlertidig tilslutningstilladelse for spildevand af 19. september 2011 30

Miljøredegørelse 2013 31

ARC I/S Amager Ressourcecenter Kraftværksvej 31 DK 2300 København S T +45 3268 9300 E arc@a-r-c.dk www.a-r-c.dk