Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Nr. 6-7 Juni-juli 2011 PSSST Skattelettelser skal nok komme, men vent til efter valget n I begejstringen over det borgerlige forlig med den sociale massakre frem til år 2020, kunne de konservative ikke holde på glæden over at der så var penge til nye skattelettelser. Det var dårlig timing, og de fik da også hurtigt besked om at dæmpe sig til efter valget. For selvfølgelig er det meningen at børnefamilierne, de unge studerende, de arbejdsløse, de udslidte og de ældre skal ofres så de rige kan få det endnu bedre. Det skal bare ikke siges højt lige nu, hvor valgkampen er i fuld gang. Afskrivning fra EU Det borgerlige forlig er lige efter teksten i den EU-pagt som Statsministeren har bedt om lov til at få Danmark underlagt. Der mangler kun henstillingen om at sænke skatten på indkomster, så arbejdsgiverne kan spare på lønningerne, forhøje deres profit og overlade det til den enkelte at skaffe penge til det som der så ikke vil være penge til i statskassen. Det har vi så til gode efter valget, hvis den borgerlige pagt beholder flertallet efter valget. Uholdbare 2020 planer Det flyver med gensidige beskyldninger om luftkasteller for beregningerne i henholdsvis de borgerliges nedskæringsplan og S / SF planen. De borgerlige har mobiliseret hele korpset af liberalistiske økonomer til at skyde Fair planen ned. Den gammeldags liberalistiske Ingen begejstring for EU s nedskæringsmodel. skole indenfor økonomien var den der fik systemet til at bryde sammen. Nu fremstilles de selvsamme flossede cheføkonomer fra bankerne og EU som økonomiske orakler. Begge planer bygger på forudsætninger, men fairplanen om at skaffe flere skattekroner ved at få folk i arbejde og dermed forøge skatteindtægterne virker noget mere holdbar end planen der gennem nedskæringer sender flere og flere offentligt ansatte på understøttelse og kontanthjælp. Massakrevalg Ikke kun bestilte økonomer men også socialistforskrækkelse bliver taget i brug. Den borgerlige højborg, Jyllandsposten, kalder i sin leder den socialdemokratiske plan for en skattemassakre og den skinbarlige socialisme, som alle andre end folk på overførselsindkomster unge på SU, arbejdsløse og pensionister må gyse over. Rolig nu, der er såmænd ingen socialisme i den plan, og langt flere end de nuværende studerende og arbejdsløse har virkelig noget at gyse over med de sortes arbejdsløshedsskabende nedskæringsmassakre. Den Palæstinensiske stat på vej Af Elin Søborg n I april underskrev de palæstinensiske organisationer Fatah og Hamas efter mange års dybe uenigheder en samarbejdsaftale. Aftalen, der blev til med hjælp fra den egyptiske overgangsregering, medfører, at der umiddelbart skal dannes en samlingsregering og afholdes valg inden 8 måneder. Det er ikke sådan, at Fatah og Hamas i høj grad har nærmet sig hinanden politisk, men for det første har det siden Annapolis konferencen i 2008 været et stærkt internationalt krav for støtte til en palæstinensisk stat, at de interne stridigheder blandt de palæstinensiske partier skulle bilægges, så der kunne skabes én regering for Vestbredden og Gaza. For det andet har det såkaldte arabiske forår også fået palæstinenserne til at kræve nye signaler fra deres ledere, og med Mubaraks fald i Egypten kom der en åbning over for palæstinenserne, så løfter om åbning af Gazas grænse mod Egypten og hjælp til genopbygning efter Israels massive ødelæggelser under krigen i 2008/09 kunne indgå i forhandlingerne. Aftalen er blevet meget po sitivt modtaget i pro palæstinensiske kredse over hele verden, men Israel har som det kunne forventes reageret meget negativt. Premier minister Netanyahu har udtalt, at Israel kun vil indgå freds af ta ler med Fatah, ikke med Hamas, og Israel har besluttet at tilbageholde skattebetalinger, der udgør næsten 1/2 af de midler, selvstyret råder over. Ydermere har Netanyahu i al hast besøgt Obama, der i sin seneste mellemøsttale var forbavsende åben overfor tanken om en palæstinensisk stat, for at overbevise ham om, at en palæstinensisk stat inden for 67-grænserne vil efterlade Israel forsvarsløs. Men nu er forbrødringen på plads, og det palæstinensiske selvstyre med præsident Mohamed Abbas i spidsen er langt med planerne om at udråbe den palæstinensiske stat i september måned. Hele den administrative struktur og infrastrukturen er ved at være på plads til at køre en selvstændig stat. Det er en plan, der ser ud til at blive positivt modtaget i store dele af verden. For øjeblikket går bestræbelserne ud på at få så mange FN-lande som muligt til at anerkende den palæstinensiske stat, når den bliver udråbt, og støtten er allerede nu betydelig blandt andet blandt en lang række afrikanske og latinamerikanske lande og også flere europæiske lande har udtalt sig positivt. Over hele verden er der kampagner i gang for at få de ellers Israel-tro eller nølende regeringer til at slutte op. Her i Danmark er der 2 underskriftindsamlinger i gang, som begge bør støttes. 1. maj startede Palæstina-Initiativets indsamling af underskrifter på en opfordring til den danske regering om at anerkende den palæstinensiske stat, og den Palæstinensiske Repræsentation i Danmark formidler sammen med Dansk Palæstinensisk Venskabsforening en fælles europæisk underskriftsindsamling stilet til EU om det samme.
Side 2 Nr. 6-7 2011 Krigsforbrydere Krig er foragt for liv. Sådan skrev digteren Nordahl Grieg i sit digt Til Ungdommen op til 2. verdenskrig, og efter sejren over nazismen etableredes det første krigsforbrydertribunal. Processen mod de ledende nazister og fascister, der var ansvarlige for udryddelseslejrene, tortur, menneskeeksperimenter og politisk og etnisk udryddelse fandt sted i den tyske by Nürnberg, der dømte de ansvarlige for forbrydelser mod menneskeheden. Russel tribunalet Det næste internationale krigsforbrydertribunal var folkeligt. Det var Russel Tribunalet, der fandt sted i Roskilde, og havde USA på anklagebænken for krigsforbrydelser begået i Vietnam. Efter vidneafhøringerne var der ingen tvivl i det bredt og internationalt sammensatte tribunal: USA var skyldig i alvorlige forbrydelser mod menneskeheden. Dommen fik dog ingen konsekvens for forbryderne som Vietnameserne med store og langvarige ofre til sidst fik jaget på porten. Fordømt af folkeslag over hele verden, inklusive befolkningen i USA og krigsveteranerne. Krig på krig Næppe var Sovjetunionen og de socialistiske stater i Europa faldet, før den første Irak krig brød ud. Startende med stridigheder mellem Irak og Kuwait. Manipulerede billeder af dræbte kuvøsebørn blev USA s begrundelse for at blande sig og bombe Irak. Billederne blev senere erkendt som manipulerede. Næste manipulation var påstanden om masseødelæggelsesvåben i Irak, der også senere har vist sig som lodret løgn. Massemord med bomber, granater, missiler og klyngebomber har været krigens ingredienser. Kaos, tortur og terroraktioner har været konsekvensen på den ene side. Kæmpe fortjenester har været gevinsten på den anden side. Det samme gælder for den sideløbende krig i Afghanistan, som USA og senere NATO har stået i spidsen for med Danmark som loyalt halehæng. Men der er også faldet pæne økonomiske gevinster af til danske virksomheder for de mange menneskeliv der er ofret. Domstolen Præsident Bush i USA slog fast, at tortur var i orden, når det blev udført af USA, ligesom han slog fast at USA ikke kan dømmes ved nogen krigsforbryderdomstol. Til gengæld har de været aktive for at få deres krigsfjender de lande de angriber sat for den etablerede krigsforbryderdomstol i Haag. Den seneste er regeringslederen i Libyen, som de og vi nu er i krig mod. Tilfældigvis også et olieland. Det arabiske forår, der også inspirerede Libyens befolkning til at gå på gaden, blev påfaldende hurtigt overtaget af bevæbnede oprørere, ledet af topfolk indenfor regeringen, der har dannet en konkurrerende regering, der nu lover billigere olie til de NATO lande som hjælper dem med at få magten. Hykleriet Borgerkrigen i Libyen er blevet en regulær krig, hvor NATO går efter at besejre staten og dens regering og indsætte de oprørsstyrker som de støtter som regering. NATO har indtil nu udført mere end 2400 bombetogter over Libyen. Danmark alene har smidt omkring 400 bomber. Det er lykkedes at dræbe en søn af Gaddafi og 3 børnebørn og et ukendt antal andre uskyldige ved tæppebombardementerne over hovedstaden Tripoli. Intet nyt under solen. Krig er krig, og krig koster menneskeliv og førlighed. Krig er foragt for liv. Men når Krigsforbryderdomstolen nu udsteder arrestordre mod Libyens leder for at bruge de samme våben som angriberne gør, er hykleriet for meget. Og ikke mindst begrundelsen, at man godt må, når man angriber andre lande, men ikke indenfor sit eget land. Uanset at man bliver angrebet. En løn til at leve af Gennem 70 erne var fagforeningernes slogan så mundret, at Faglig Ungdom lavede kampagnesangen En løn til at leve af, som nok igen bør gjalde i gader og stræder i disse globale tider, hvor løntrykkeri er blevet en legal og yndet øvelse for arbejdsgivere. Af Lilli Rodeck Løntryk Efter Sovjetunionens og de europæiske socialistiske landes fald har fagbevægelsen oplevet det ene angreb efter det andet fra EU og regeringen. Ved at ophæve eksklusivaftalerne fik arbejdsgiverne alle tiders værktøj til fri løndannelse. I første omgang bibeholdt arbejdspladserne de vante aftaleforhold; men efter den midlertidige Østaftale blev ophævet, hvor arbejdere fra Polen og andre nye EUmedlemslande skulle følge den danske aftalemodel, er arbejdsgiverne langsomt begyndt at fatte de enorme muligheder for billig arbejdskraft der ligger i at importere arbejdskraften fra disse lande, og deres virkning på det danske lønniveau. Hårdt arbejdende fattige Ofrene for udbytningen er østeuropæere og flygtninge uden opholdstilladelse. De må ofte arbejde hårdt for en løn, som ikke er til at leve af i Danmark. I USA har det været kendt i mange år, at mennesker måtte arbejde for en løn, som ikke kunne give råd til bolig. Hjemløse med fast arbejde vil en dag i den nærmeste fremtid blive hverdag her i velfærdslandet. Skiftende danske regeringer har, uden at ryste på hånden, været med til at lægge grobunden for en 20. årgang Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Frederikssundsvej 82 2400 København NV Telefon 38 88 28 33 Telefax 38 88 24 33 Bankkonto: 5322 0311328 www.kommunisterne.dk E-mail: kpid@kommunisterne.dk Ansvarlig over for presseloven: Jørgen Madsen. ny gruppe fattige, som har arbejde, men som ikke kan oppebære et liv, hvor bare de mest nødvendige behov kan dækkes. Vi må igen kræve en løn til at leve af, kræve at regeringen og EU holder fingrene væk fra fagforeningerne, og at eksklusivaftalerne genindføres, så alle kan få glæde af arbejderbevægelsens sejre siden vores tipoldeforældres tid. Flygtninge udbyttes En af Tysklands store forfattere, Erich Maria Remarque, beskrev i bl.a. Triumfbuen udnyttelsen af flygtninges arbejdskraft i Paris i Mellemkrigstiden. Lidet havde man troet at den grove udnyttelse af ulykkelige mennesker i nød Redaktion: Frederikssundsvej 82 2400 København NV Telefon 38 16 28 33 www.kommunisterne.dk E-mail: kommunist@kommunisterne.dk ISSN 0906-544X 12 numre årligt. Abonnement: Halvårs 165,- kr. Helårs 275,- kr. Løssalg 10,- kr. igen skulle blive hverdag i Europa; men danske arbejdsgivere har ingen grænser. De er åbenbart ligeglade med, om medarbejderen er i stand til at opretholde en rimelig tilværelse. Men så længe Danmark ikke har en officiel fattigdomsgrænse, så længe kan arbejdsgiveren lyve overfor sig selv og påstå, at han/hun gør noget godt for den retsløse flygtning. Udnyttelsen af flygtninge som billig arbejdskraft kunne let løses med et værdigt liv for flygtninge, både mens de venter på afgørelsen og hvis de bliver afvist. Men måske er regeringens medlemmer ikke så ivrige efter at få løst disse menneskers problem, da det ofte er deres vælgere, som er udbytterne. Redigering af maj-numme ret er afsluttet 23. maj. Afleveret til Post væsenet: 25. maj. Deadline kommende numre: August 25. juli September 22. august Kommende numre afleveres til Postvæsenet: August 3. august September 31. august Sats: Karen Hedegaard Tryk: Kailow Graphic
Nr. 6-7 2011 Side 3 Planøkonomi Planøkonomi har fået et fiaskosikret come back med en ganske anden målsætning Af Betty Frydensbjerg Carlsson n Efter revolutionen og dannelsen af Sovjetunionen vedtoges der planer for unionens opbygning og udvikling. Gennem hele Sovjetunionens levetid frem til 1991 blev der lagt langtidsplaner for udvikling og forbedring af industri og landbrug, som dannede grundlag for udvikling og forbedring af de kollektive sociale rettigheder velfærden. Det var overskuddet fra produktionen, der lagde niveauet og standarden for de gratis tilbud som uddannelse, sygesikring, børneinstitutioner, ældreomsorg, om arbejdstid og ferie, hus leje niveau og andre fælles rettigheder. Socialismens kollektive rettigheder blev en anspore for arbejderklassen overalt, og den berømte Nordiske model blev hen ad vejen kæmpet igennem i Danmark. Dog ikke betalt af produktionsoverskuddet, men gennem skatten, således at rettighederne var til rådighed for alle, når der var behov for det og uafhængigt af privat økonomisk formåen. Meninger skifter Planøkonomien, som den socialistiske politik blev kaldt, blev stærkt forhånet af liberalisterne. Staten skulle ikke komme og blande sig i produktion og erhvervsliv. Det klarer markedet bedst selv, er det gentaget igen og igen. Markedet har da også klaret op til flere store kollaps, og senest et af de største, kollapset i 2008 som bliver kaldt finanskrisen. Det ku nok være at de så fik brug for befolkningens skattekroner, som politikere verden over beredvilligt delte ud af. Man kan så fundere over, hvordan de havde skaffet pengene til de store bankpakker, hvis de var kommet igennem med deres lige så gentagne krav om, at der skal betales mindst mulig skat af arbejdsindtægter og profit. Pengene ligger bedst i borgernes lommer som liberalisterne gentog til ulidelighed. Der havde de nok blevet liggende, hvis bankerne havde skullet ud og samle ind hos borgerne til deres spekulationstab. Byger af planer Men nu har liberalisterne taget planøkonomien til sig. De kan ikke få planer nok. Det er dog ikke udvikling af produktionen og forbedring af velfærden, som disse planer indeholder. Det er planer for målrettet afvikling af de skattefinansierede velfærdsrettigheder, der laves, og de kommer i stadig hurtigere tempo. Sidste sommers nedrivningsplan har hurtigt givet resultat. Kommunernes nulvækst har allerede genoprettet økonomien med 14.000 fyrede i kommunerne fortrinsvis mennesker der tog sig af børnene og de ældre. De nedskårede børnepenge har også virket: Antallet af børn der lever i fattigdom er eksploderet. Halveringen af dagpengeperioden vil inden for kort tid sende tusinder ud af dagpengesystemet. Nogle vil være heldige at få den lave kontanthjælp i et stykke tid, andre, der har en ægtefælle med en indtægt, vil ingen kontanthjælp få. EU planer I marts kom selve det liberalistiske systems højborg, EU, med en ny planlov: Konkurrenceevnepagten, eller Europagten, som den hurtigt blev ændret til. Nu skal alle Pagtens lande fremlægge langtidsplaner for en afvikling af kollektive rettigheder, der kan være en hæmsko for virksomhedernes konkurrenceevne (profitudvikling), for udvidelse af private forretninger indenfor den offentlige skattebetalte sektor og mindre skat på arbejde for at kunne sænke lønningerne samt en plan for nedbringelse af underskud på de offentlige budgetter. Blækket var næppe tørt på underskriften, før Danmark stod klar med 2020 planen, der skal smadre efterlønsordningen og kræve, at gamle mennesker skal blive på stilladset, til de falder ned. Den skal så suppleres med angreb på SU, så mange unges økonomiske muligheder for en højere uddannelse ødelægges. 2020 planen Alle de borgerlige partier er med og roses til skyerne for det flotte resultat. Dansk økonomi er sikret, lyder det. Det kommer dog ikke til at gælde for de mange familier der bliver ramt, eller de kommende generationer der rammes fra vugge til grav, og som kun kan se en meget usikker fremtid i møde. Jamen, vi har da sikret, at de nedslidte nemt kan få en førtidspension, undskylder skrivebordsplanlæggerne sig med. Nej, for det er ikke kun den praktiserende læge der afgør det, sådan som det blev fremlagt. Med undtagelse af den såkaldte arbejdsprøvning, skal ansøgeren igennem samme ydmygende proces som nu, med speciallæger der skal indstille til de nedskårede kommuner, der i sidste ende skal afgøre det. Tager man virkeligheden i betragtning, går mange nu direkte fra arbejdsløshed til efterløn, eftersom virkeligheden er, at inden for de fysiske fag er det uhyre svært at få arbejde allerede fra man er i halvtredserne. Genopbygningsplan Der ikke er noget i vejen med planøkonomi, men man skal vogte sig for efterligninger. Det er indholdet, målsætningen og spørgsmålet om hvem planerne skal gavne, der er det vigtigste. Så opgaven er en plan for genopretning af de sidste 20 års ødelæggelser.
Side 4 Nr. 6-7 2011 Vi kan afgøre valget! Hvad gør dig rigtig rasende altså når du tænker på samfundet, velfærden, folketinget? Hvad giver dig håb? Hvad kan du gøre ved det? Af Lotte Ott, Trekronerbladet n I hele 3F er der så mange mennesker, at hvis de alle taler med deres familie og venner om netop disse tre ting, så kan de afgøre det kommende folketingsvalg. Det er hele essensen i den kampagne, som 3F har sat i gang under navnet Skævt. Formålet er at få en ny regering og dermed forhåbentligt også en ny politik. Men modsat tidligere kampagner fra fagbevægelse er det ikke en ensidig støtte til Socialdemokraterne, men derimod til hele Rød Blok. Vi tager landkrigen! Medierne kan tage luftkrigen om vælgerne, så tager vi landkrigen, siger Rune Baastrup fra Skævt, og mener det næsten bogstaveligt. Ideen er nemlig at få fagforeningsmedlemmerne lokalt til at melde sig som aktivister og drage ud i nærområdet for at tale med mennesker på gaden, i deres hjem, i trappeopgangen, i telefonen. Vi skal tale med 100.000 mennesker over hele landet, siger han. Rosa Lund, Enhedslisten Ida Auken, SF Susan Hedlund, Socialdemokraterne Aktivmøde i fagforeningen. BJMF tager Valby og omegn BJMF har besluttet at gå med i kampagnen og give den sit eget lokale præg. Fagforeningen har adopteret en politiker fra hvert af tre partier, nemlig S, SF og Enhedslisten, og vil støtte dem. Derudover er det planen at gennemføre husstandsomdelinger sammen med nabofagforeningen i Valby, 3F Industri og Service, arrangere valgmøder, ringedage, dør-til dør -møder m.m. For at alt det kan lade sig gøre, er det nødvendigt med mange aktivister, og det er fagforeningens mål, at der melder sig 300. Alle kan være med. Det kræver ikke andet, end at man selv kan fortælle, hvad der gør en vred, hvad der giver en håb, hvad man kan gøre. FRA ARBEJDSMARKEDET Nye på Jobpatrulje LO sløjfer Jobpatruljen på grund af besparelser. Men indsatsen med at tjekke unges arbejdsforhold på fritidsjobbet er for vigtig til at blive opgivet, mener HK, der nu overtager Jobpatruljen sammen med 3F. Fra 2012 bliver det HK og 3F og ikke LO, der vil sørge for, at Jobpatruljen drager ud i sommerlandet for at tjekke unge fritidsjobberes løn- og arbejdsvilkår. HK håber på, at andre forbund vil være med i Jobpatruljen fra næste år. Slidgigt og efterløn Der er klar sammenhæng mellem andelen af en kommunes borgere, der døjer med slidgigt, diskusprolaps eller andre rygsygdomme, og hvor mange efterlønnere der i kommunen. Det viser en opgørelse, som FOA har lavet på baggrund af tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og Danmarks Statistik. I de fem kommuner, hvor flest har slidgigt, er 38 procent af borgerne mellem 60 og 64 år på efterløn. I de fem kommuner, hvor færrest lider af slidgigt, er 21 procent af samme aldersgruppe på efterløn. Slidgigt er særligt udbredt blandt dem, der har det fysisk hårdeste arbejde. Det bør ikke overraske nogen, at der er en sammenhæng med brugen af efterløn, siger Dennis Kristensen, der er formand for FOA. Ny kedelig rekord Trods krise og høj ledighed i byggebranchen satte 2010 rekord i arbejdsulykker på danske byggepladser. Ifølge Arbejdstilsynet skete der sidste år 2.854 arbejdsulykker på byggepladser. Det er det højeste antal ulykker i seks år. Sammenholdes antallet af ulykker med beskæftigelsen i branchen, så er antallet af arbejdsulykker steget med 26 procent fra 2009 til 2010. Formanden for arbejdsmiljøudvalget i Bygge- Anlæg og Trækartellet (BAT), Jørn Erik Nielsen mener, der er behov for flere besøg på byggepladserne fra Arbejdstilsynet. Siden 2008 har Arbejdstilsynet besøgt færre og færre byggepladser. Arbejdstilsynet gennemfører kun besøg på omkring 3.000 virksomheder i bygge- og anlæg om året. Det svarer til 15 virksomheder om dagen. Antallet af besøg skal mindst tredobles, fastslår Jørn Erik Nielsen. Nye sygeplejersker uden job Ledigheden blandt nyuddannede sygeplejersker er lige nu rekordhøj. På et år er antallet af nyuddannede sygeplejersker mere end fordoblet. Dansk Sygeplejeråd frygter, at de nyuddannede bliver tabt. Tal fra Danske Sundhedsorganisationers A-kasse (DSA) viser, at der marts 2011 var 631 arbejdsløse nyuddannede sygeplejersker. Det svarer til, at 65 procent af de nyuddannede er arbejdsløse. Dansk Sygeplejeråd frygter, at man taber en hel generation af sygeplejersker på gulvet, fordi de vælger helt at forlade sundhedsvæsenet, når de ikke kan få arbejde. Forældelsesfrist fjernet Efter længere tids pres fra fagbevægelsen har Folketinget vedtaget at fjerne den 30-årige forældelsesfrist på erhvervssygdomme. Det betyder, at medlemmerne nu har mulighed for at få anerkendt erhvervssygdomme hos Arbejdsskadestyrelsen, selvom erhvervssygdommen først viser sig over 30 år efter, de har været udsat for farlige giftstoffer på arbejdet. Dansk Metal har sammen med LO i flere år lagt pres på politikerne for at få ændret loven. Faglig sekretær Peter Poulsen er lettet. Vi har længe arbejdet hårdt på at få den urimelige 30-årige forældelse på erhvervssygdomme fjernet. Nu er det endelig sket, og det er udelukkende på grund af det massive pres, som vi sammen med LO og andre forbund har lagt på regeringen, siger han. Og fortsætter: Hvis ikke loven var blevet ændret, ville rigtig mange mennesker ikke få en krone i erstatning, fordi deres sag var forældet efter 30-årige forældelseslov. Det er især personer, der har været udsat for asbest og fået den
Nr. 6-7 2011 Side 5 Tid for lønkrav Med en inflation på næsten 3 pct. skal en dansk familie betale 14.000 kr. mere i år Af Betty F. Carlsson n Priserne stiger og stiger på nødvendigt forbrug. Ifølge Danmarks statistik for april er priserne steget 2,9%, og stigningerne fortsætter. Det er især nødvendige områder som mad, strøm, varme og transport der stiger. Oven i dette skal lægges stigende boligudgifter, huslejer og rentestigninger, som ikke tæller med i inflationstallet. Skidt for økonomien Senioranalytikeren i Nordea siger til Jyllandsposten, at man skal forvente at stigningen snart bliver på 3 pct., og han udtaler bekymring for både familiernes økonomi og nationaløkonomien. Det er især ikke godt, når de danske lønninger samtidig er så lave, siger han til JP. Inflationen betyder at en typisk børnefamilie skal betale knapt 14.000 kr. mere for sit forbrug om året, lyder vurderingen fra forskellige bankøkonomer, og det gør dødelige sygdom lungehindkræft, der ofte først viser sig mere end 30 år efter, man er blevet udsat for asbest. Støtte til Prosa BUPL har sendt en støtteerklæring til de strejkende og lockoutede medlemmer af Prosa. BUPL følger med stor alvor situationen i CSC, hvor 120 medarbejdere er blevet lockoutet i forbindelse med med forhandlingerne om fornyelse af overenskomsten. Den holdning, som CSC s ledelse udviser i denne sag, forekommer helt urimelig og langt fra den praksis, som er kendetegnende for organiseringen på det danske arbejdsmarked, hvor såvel arbejdsgivere som arbejdstagere som en naturlighed respekterer aftalevilkårene på det danske arbejdsmarked, herunder også indgåede aftaler. det sværere at få gang i det private forbrug, hvilket ellers kunne være gavnligt for dansk økonomi; for hvis alle forbrugernes penge går til benzin, varme og dyrere madvarer, så køber de ikke andet, og så får virksomhederne ikke den medvind, de skal bruge, lyder det fra regnedrengene. Dilemmaet De økonomer, der ellers altid beredvilligt fortæller befolkningen at det er nødvendigt at holde igen og tage hensyn til virksomhedernes hellige konkurrenceevne, peger nu overraskende på det dilemma som både udløser og fastholder økonomiske kriser under kapitalismen: Man kan ikke både holde profitten stigende ved at holde lønningerne nede og fyre folk, og samtidig forvente at have aftagere til sine produkter. Det første er det, som den nye Europagt går ud på, og som Arbejdsgiverforeningerne har jublet over. Det ser ifølge bankøkonomernes BUPL vil derfor udtrykke sin fulde støtte til både de lockoutede og de strejkende medlemmer af Prosa. beregninger ud til at blive en boomerang. Stil lønkrav Man kan vel herefter konkludere deres bekymringer med et opråb: Red `dansk økonomi ved at kræve og få minimum 14.000 kr. i årlig lønforhøjelse. Som en sidegevinst vil en sådan generel lønforhøjelse også skæppe godt i den slunkne skattekasse. Redigeret af Martin Jensen Stop hetzen Danske Handicaporganisatio ner har i samarbejde med Socialpædagogerne, Dansk Socialrådgiverforening, Fore ningen for Sociale Netværk, HK Kommunal og FOA in vi teret til stormøde den 1. juni 2011. Kommunernes Landsforening (KL) hænger handicappede og udsatte ud som udgiftstunge gøgeunger. Et bredt initiativ med danske handicaporganisationer i spidsen går nu til modangreb. Det er ren hetz, når handicappede og socialt udsatte får skylden for for kommunernes dårlige økonomi. Debatten har kørt på ekstreme eksempler, som skaber et fordrejet billede af virkeligheden. På den baggrund forsøger kommunerne at gennemføre en markant svækkelse af både serviceloven og borgernes restssikkerhed, siger Stig Langvad, som er formand for Danske Handicap organisationer. Han peger på, at KL kræver afskaffelse af klagemuligheder og større muligheder for at skære ned på handicapområdet. Men det truer udsatte grupper, mener både brugerorganisationer, interesseorganisationer og fagforeninger. Derfor er de gået sammen om at sige nej til hetzen mod de mennesker, der har et stort behov for hjælp og støtte. For at sætte fokus på hetzen og de forhandlinger der lige nu er i gang mellem KL og organisationerne indbyder de til stormøde den 1. juni, kl. 13 til 16 på Hotel Nyborg Strand. ØKONOMI Hvad koster et menneske? Af Bo Møller I slutningen af april kom en rapport fra Regeringens arbejdsgruppe om udredning af indvandringens økonomiske konsekvenser. Baggrunden for den yderst ubehjælpsomme rapport er naturligvis et krav fra Dansk Folkeparti, der til stadighed søger efter nye måder at genere indvandrere og flygtninge på. Et af de resultater, som rapporten bringer, er at indvandrere fra mindre udviklede lande i 2010 koster samfundet 4 milliarder kr., mens efterkommere fra mindre udviklede lande koster 11,7 milliarder altså i alt knap 16 milliarder kr. Når man har en edbmaskine, er det ingen kunst at fremregne sådanne oplysninger, så rapporten mener at vide, at de samme grupper i 2050 vil koste 6,9 milliarder kr. I øvrigt vil pæredanske i 2050 koste ikke mindre end 38,9 milliarder kr.! En anden type beregninger præsenteres også i rapporten. I stedet for at se på situationen i henholdsvis 2010 og 2050 prøver de også at belyse, hvor meget den enkelte koster gennem hele sit liv. Her er konklusionen, at en indvandrer fra mindre udviklede lande i gennemsnit vil koste samfundet 29.600 kr. om året. Efterkommere er lidt billigere kun 28.900, mens vi andre, altså almindelige danskere, også er en underskudsforretning på i gennemsnit 5.500 kr. om året i hele vores levetid. Da en nyfødt i gennemsnit kan forvente at blive omkring 80 år gammel, rækker beregningerne omkring indtægter og udgifter gennem hele livet fra fødsel til død frem til omkring 2090. Det er altså imponerende, at de gode økonomer kan se så langt ud i fremtiden, hvis det da ikke var det rene vrøvl. Regnestykkerne går ud fra nogle tal om, hvor meget den en kelte på den ene side modtager i indkomstoverførsler eller udnytter forskellige serviceordninger (daginstitutioner, skoler, sundhedsvæsen mv.), og herfra trækkes de direkte og indirekte skatter, som de pågældende betaler. Det er bemærkelsesværdigt, at der overhovedet ikke tages højde for, at indvandrere og efterkommere faktisk også er på arbejdsmarkedet om end i et mindre omfang en etnisk danske. På arbejdsmarkedet udfører de et job, som så kan afkaste profit til virksomhedsejere eller kan producere serviceydelser til resten af befolkningen. Der tages heller ikke højde for, at netop indvandrere og efterkommere ofte må tage til takke med jobs, som de pæredanske ikke har mod på pga. dårlige lønog arbejdsforhold. Så uden indvandrere og efterkommere ville mange nødvendige funktioner ikke kunne udføres. Regnestykkerne bygger i øvrigt på et bestillingsarbejde fra CEPOS den meget højresnoede og skatteyderfinansierede tænketank, så det borger ikke for kvaliteten. Det værste er dog ikke de useriøse beregninger, men det menneskesyn, der ligger bag. Helt det samme sorte menneskesyn ligger bag integrationsminister Søren Pinds diskriminerende ide om, at det skal gøres lettere at indvandre fra visse udvalgte lande som USA, Canada, Australien og Japan end fra andre lande. Ud over at være styret af ministerens holdninger er baggrunden for forslaget også, at Søren Pind mener, at indvandrere fra de pæne vestligt orienterede lande giver et større økonomisk overskud. Nu var det i denne omgang indvandrerne, der skulle lægges yderligere for had. Men man kunne sagtens foretage lignende beregninger og så vise, at fx de handicappede og kronisk syge er en stor udgift for samfundet. Misbrugere af enhver art giver også underskud og dette samme gælder sikkert for landmændene! Om de rødhårede samlet giver overskud eller underskud er derimod ikke klart! Som kommunister er vi af den opfattelse, at mennesker ikke skal ses som en udgift. Menneskene er en værdi i sig selv! I alle befolkningsgrupper findes der alt fra yderst positive mennesker til rent ud sagt dumme svin, men at sætte pris på det enkelte menneske er en afskyelighed. Den logiske konklusion ville jo så være, at de befolkningsgrupper, der koster mest, burde udryddes i bogstavelig forstand eller i hvert fald udvises af landet, som Dansk Folkeparti helst så. Et menneskesyn som det, der ligger bag disse beregninger, minder desværre ikke så lidt om nazisternes menneskesyn, hvor fx evnesvage og psykisk syge blev betragtet som ubrugelige, der helst skulle likvideres.