Svar på spørgsmål til indstillingen vedrørende nye anvisningsog udlejningsregler i udsatte boligområder. Side 1 af 5 I det følgende besvares de spørgsmål, der er rejst på byrådsmødets den 16. januar 2019 til indstillingen vedrørende nye anvisnings- og udlejningsregler. Jan Ravn Christensen (SF) ønsker at vide om, hvorvidt det er muligt at undtage visse ydelsesmodtagere for den udvidede model i kombineret udlejning. Svar: Der er tale om, at man enten inkluderer alle ydelser eller ingen af dem i den udvidede model for kombineret udlejning. Byrådet kan beslutte, hvorvidt man vil fortsætte med at anvende den hidtidige model for kombineret udlejning eller om det ønskes at udvide med ydelserne førtidspension, dagpenge og sygedagpenge. Lovgivningen giver ikke mulighed for at kunne tilvælge enkelte ydelser, men kun at vælge mellem de to modeller enten den nuværende eller den udvidede model. Den nye lovgivning, der trådte i kraft 1. december 2018, betyder at boligsøgende til hårde ghettoområder (Gellerupparken/Toveshøj og Bispehaven) ikke kan få en bolig, hvis de modtager de ydelser, der indgår i den nuværende model for kombineret udlejning - kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp. TEKNIK OG MILJØ Arealudvikling og Almene Boliger Aarhus Kommune Almene Boliger Kalkværksvej 10 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 23 60 Direkte telefon: 41 85 68 26 Direkte e-mail: jubs@aarhus.dk Sag: 16/055595-17 Sagsbehandler: JUBS, MG, KLF Udvidelsen i ydelserne, der indgår i kombineret udlejning, forventes udelukkende at have en betydning i Gellerupparken/Toveshøj og Bispehaven. Rabih Azad-Ahmad (RV) ønsker at byrådet skal inddrages i boligområdernes udvikling. Svar: Med aftalen om udsatte boligområder er det blevet besluttet, at der årligt gennemføres en politisk opfølgning ift. udviklingen i de udsatte boligområder i Aarhus Kommune. Heri er en forpligtigelse til at handle, hvis udviklingen ikke går i den rigtige retning. Rabih Azad-Ahmad (RV) ønsker en præcisering ift. at anvisningen ikke sker efter herkomst. Svar: De primære hensyn, som den kommunale anvisning tager højde for ved anvisning, er: Huslejen Balanceret beboersammensætning
Reglerne om kombineret udlejning. Fremadrettet tager anvisningen også afsæt i om den boligsøgende er dømt for strafbare forhold eller har fået lejemålet opsagt for tilsidesættelse af god skik og orden, hvis anvisningen sker til udsatte boligområder. Side 2 af 5 I forhold til de kommunale anvisningsregler vil den håndholdte anvisning fortsat ske med afsæt i den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i den boligafdeling, som der anvises til. Anvisningen sker med baggrund i borgerens statsborgerskab. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har truffet afgørelse omkring lovligheden af udelukkende at anvende ikke-vestlig herkomst, når den kommunale anvisningsret benyttes. Det er vurderingen, at det ikke er lovligt kun at tillægge herkomst betydning. Liv Gro Jensen (Alt) ønsker at vide, hvad ligger der til grund for at den interne fortrinsret er suspenderet i Skovgårdsparken Svar: At den interne oprykningsret er suspenderet i Skovgårdsparken sker med det enkle formål for øje at styrke boligområdets beboersammensætning så effektivt som muligt, for at forhindre at boligområdet bliver kategoriseret som en hård ghetto i december 2020. I dette område er der tale om en helt særlig problemstilling. Skærpelsen i udlejningen er tænkt som et led i en række af indsatser. Foruden anvendelsen af kombineret udlejning har kommune og boligforening indgået aftale om at beboere længst væk fra arbejdsmarkedet kan få hjælp til at flytning og etablering i ny bolig i et andet område. Desuden har Beskæftigelsesforvaltningen en særlig fremrykket indsats i området. Liv Gro Jensen (Alt) spørger til, hvad der er kan og skal i bestemmelserne omkring skærpet kommunal anvisning. Svar: I forhold til lovgivningen er der særlige forhold gældende omkring ghettoområder. Der pålægger lovgivningen kommunen en række skalbestemmelser i forbindelse med anvisningen. Det er muligt at lave særlige fleksible kriterier og andre tiltag i de øvrige områder - også for at forebygge. I ghettoer har der hele tiden været denne bestemmelse 59, stk. 6 i lov om almene boliger: Stk. 6. Ledige boliger, som er stillet til rådighed for kommunalbestyrelsen efter stk. 1-5, og som er beliggende i et ghettoområde, jf. 61 a, eller i et område, der opfylder betingelserne i 51 b, stk. 3 og 4, må ikke anvises til boligsøgende, hvor et medlem af husstanden
1. er dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner under kriminalforsorgen, og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter 141 i lov om social service, 2. er under 18 år og dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor husstandsmedlemmet har været anbragt i henhold til 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter 57 c, stk. 1, i lov om social service, 3. inden for de seneste 6 måneder har fået sit lejemål ophævet eller er opsagt som følge af grove overtrædelser af god skik og orden eller 4. ikke er statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, med undtagelse af studerende, som er indskrevet på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. Side 3 af 5 Pr. 1.12.2019 gælder desuden følgende: I 59, stk. 6, indsættes som nr. 5-7 5. i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, 6. modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller 7. i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter lov om aktiv socialpolitik. Det betyder samlet set, at der skal vurderes ret meget, før en borger kan anvises til en bolig i et ghettoområde (eller hård ghetto). At man kan stille ovenstående krav til et ghetto-område, må betyde, at det også er muligt at stille kravene til områder uden den betegnelse eks. områder på vippen. Ift. hvad vi kan sætte som krav til beboere, er det vurderingen, at almindelige regler for sagsbehandling sætter rammerne for hvilke forhold, det er lovligt at tage udgangspunkt i. Liv Gro Jensen (Alt) ønsker at vide, hvilke boligområder der har plads til de borgere, som ikke vil kunne få en bolig i områderne med kombineret udlejning og skærpet anvisning også økonomisk set. Svar: De boligområder, som indstillingen foreslår, at der gælder kombineret udlejning i, dækker over 5.675 almene boliger svarende til omtrent 14 % af den almene familieboligmasse i kommunen.
I disse boligområder er den gennemsnitlige husleje 732,59 kr. pr. m 2 pr. år. Bilag 1 er en tabel- og kortoversigt over boligafdelinger med en gennemsnitlig husleje under 800 kr. pr. m 2 pr. år, samt afdelinger hvor der ikke er fleksibel og kombineret udlejning. Der er 105 boligafdelinger eller ca. 12.500 almene familieboliger i Aarhus Kommune, der lever op til disse kriterier. Side 4 af 5 Bilag 2 er en oversigt over boligafdelinger, hvor den boligsociale anvisning kan anvise. De områder, der bliver berørt af en ændring i reglerne for kombineret udlejning, er områder der ikke bliver anvist til i dag. Det skyldes et ønske om at understøtte en positiv udvikling i de udsatte boligområder. Det betyder, at en udvidelse af målgruppen for kombineret udlejning ikke begrænser det reelle udvalg eller antallet af boliger til rådighed for borgere, der har behov for en kommunalt anvist bolig. Der ville uanset valg af model for kombineret udlejning ikke finde anvisning sted til områder, hvor udlejningsværktøjet er gældende. Indstillingen har derfor ikke betydning for hvorvidt Aarhus Kommune kan finde relevante boliger til borgerne. Liv Gro Jensen (Alt) ønsker at vide, hvilken effekt ændringerne i kombineret udlejning har for beboersammensætningen. Svar: Ved brug af kombineret udlejning sammen med fleksibel udlejning og den afbalancerede anvisning vil andelen af beboere i beskæftigelse og under uddannelse i boligområderne øges over tid. Det er vanskeligt at isolere effekten af kombineret udlejning ift. beboersammensætningen. Dog er der tale om at beboersammensætningen gradvist balanceres i de boligområder, der anvender reglerne. I takt med at udlejninger efter fleksibel udlejning stiger i disse områder, falder antallet af udlejninger, hvor reglerne om kombineret udlejning anvendes (Analyse af kombineret udlejning: Trinmodel for udlejning side 5 samt tabel 4 og 5). Bilaget Analyse af kombineret udlejning viser (tabel 7 og 8), at beboersammensætningen er balanceret i perioden fra 2006 til 2017, hvor andelen af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet er faldet. Skovgårdsparken og Håndværkerparken som ikke anvender kombineret udlejning har i samme periode oplevet en mindre stigning i andel beboere uden for arbejdsmarkedet.
For yderligere svar på spørgsmål kan der generelt henvises til bilag vedr. Evaluering af fleksibel udlejning samt Analyse af kombineret udlejning. Side 5 af 5 Liv Gro Jensen ønsker at vide, hvilke konsekvenser ændringerne i kombineret udlejning har for de eksisterende lejere i boligområderne. Svar: Reglerne i kombineret udlejning vedrører kun tilflytning til boligafdelingen. Tomgang kan kun opstå som følge af kombineret udlejning, hvis der konkret indgås aftale mellem boligforeningen og kommune om at lade en bolig stå tom for at vente på en ansøger, der kan godkendes. Ellers skal boligen tildeles ikke-godkendte ansøgere. Der bør derfor ikke kunne opstå lejetab i en boligafdeling alene som følge af anvendelsen af kombineret udlejning. Med den nye lovgivning pr. 1. december 2019 skal boligforeningen fra 1. juli 2019 afvise boligsøgende på kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp i Gellerupparken, Toveshøj og Bispehaven. Til orientering er tomgangslejetab alene en udfordring i Gellerupparken og Toveshøj. Denne udfordring må forventes at aftage i takt med at området fysisk forandres og udvikles. Rabih Azad-Ahmad ønsker information om mulighederne for tilflytning af borgere med ikke-vestlig baggrund til boligområderne. Svar: Borgere med ikke-vestlig baggrund har samme adgang til boligområderne, hvis de opfylder kriterierne for fleksibel udlejning. Liv Gro Jensen (Alt) og Keld Hvalsø (EL) ønsker at vide, hvordan sagen er afdækket forud for byrådets drøftelse. Svar: Forud for indstillingens udarbejdelse har Teknik og Miljø i samarbejde med Sociale Forhold og Beskæftigelse samt Det Boligsociale Fællessekretariat og boligforeningerne, udarbejdet en analyse af brugen af kombineret udlejning. I denne analyse indgår også bemærkninger fra de boligorganisationer der i dag anvender udlejningsreglerne for kombineret udlejning. Bilag: Kort og tabeloversigt boliger Boligafdelinger med anvisning Supplerende spørgsmål (eftersendes)